Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 40-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 14. oktober 1993

 

 

Dagsordenens punkt 40.

 

 

Forslag om at der etableres et samarbejde mellem de cana­diske og grønlandske myndig­heder angående de frede­de landområder.

(Josef Motzfeldt)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Til Landstingets efterårssamling, kom jeg med føl­gende forslag.

 

Forslag om at der tages initiativ til etablering af et samar­bejdsorgan for canadiske og grønlandske myndig­heder, vedrørende nationalparkerne i Nordøst­grønland, Grønlands Nationalpark og Ellesmere Island National Park Reserve.

 

Baggrunden for forslaget er bl.a. informationer jeg har indsamlet ved samtaler med de ansatte under min tur, da jeg i forbindelse med fremsættelsen af mit til­svaren­de forslag i 1992, som medlem af National­parksrådet blev tilbudt en rejse og et besøg i El­lesmere Island Natio­nal Park Reserves kontor i Cana­da.

 

Det vigtigste grunde er følgende:

Biomassen ved Ellesmere Island og i sundet mellem Ellesmere Land og vort land er en og den samme. Derfor bør reglerne om­kring udnyttelsen af den også bør være samstemmende.

 

Såle­des Kan de forskellige forskningsresultater der er indsam­let fra de forskellige fredede områder, samlet fremlægges for verdensborgerne.

 

Der bliver sikkert mindre vanskeligheder ved frem­skaf­felsen ved midler til forskning, hvis man også begynder at informere om disse landområders samlede og ret så betydelige størrelse i sine reklamationer.

 

Der bliver mere fleksible bestemmelser for forskere og turister, samt fangere der forsøger at udnytte de levende ressourcer.

 

Der kunne samarbejdes om at etablere uddannelsen af tilsynsførere af de fredede områder, som kunne for­valtes fra Canada og Grønland.

 

Såfremt forslaget vedtages skal Hjemmestyrets be­kendt­gørelse nr. 7. og 17. juni 1992 tilpasses der­til.

 

Ligeledes skal man officielt henvende sig til de cana­diske myndigheder, såfremt muligheden for samar­bejde vedtages.

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Landsstyret finder forslaget om et nærmere samarbej­de mellem nationalparkerne i Nordøstgrønland og i Canada interessant.

 

Landsstyret har allerede fået udarbejdet en rapport over forskellige indfaldsvink­ler til nationalparkad­ministration for at belyse mulighederne for Natio­nal­parken i Nordøstgrøn­land. Denne rapport blev forelagt Nationalparkrådet på dets seneste møde. 

 

Mulighederne for at skabe en administration af Na­tio­nalparken, således at den mest smidigt indgår i sam­fundets behov, er ikke en ny tanke. Kan dette ske i samarbejde med canadierne, er der mulighed for at bygge videre på hinandens erfaringer, hvilket kan have store fordele, f.eks. internationalt, når na­tionalpar­kerne skal markedsføres som turismemål.

 

Dette vil samtidig være en videreudvikling af det allerede eksisterende samarbejde med Canada vedr. forvaltning af levende ressourcer. F.eks. sker for­valtningen af hvid- og narhvalerne i Baffin-bugten i den grønlandsk-canadiske kommission. Herunder over­vejes det også at lægge forvaltningen af hvalrosser.

 

Yder­mere er der startet forhandlinger om fælles for­valt­ning af isbjørnebestanden i Baffin-bugten, og canadi­ske erfaringer er indgået i planlægningen af en jagtbetjentordning i Grønland.

 

I det kommende arbejde vedrørende fauna og flora under det Finske Initi­ativ vil det være helt natur­ligt at der indledes samarbejde med Canada om andre fælles bestan­de, f.eks. lomvier.

 

Så samarbejdet med Canada er i gang. Dog vil Lands­styret pointere, at et nærmere samarbejde med Canada angående ens regler for udnyttelse af levende res­sour­cer i Canada og Grønland skal indgås med en vis for­sigtighed.

 

Canada har på mange områder meget strenge regler, som det ikke umiddelbart er muligt at indføre i Grønland. Og det er nok tvivlsomt, hvor meget Canada vil løsne deres regler for at få dem tilpasset de grønlandske.

 

Her kan som eksempel gives reglerne for isbjørnejagt, som i Canada er meget stærkt kvoteret i modsætning til reglerne i Grønland.

 

Men det er Landsstyrets mening, at mulighederne for et yderligere samarbejde skal vurderes. De respekti­ve direktorater vil derfor snarest tage kontakt til de relevante canadiske myndigheder, således at dette arbejde kan komme igang.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger vedrørende forslag om at der etableres et samarbejde mellem de canadi­ske og grønlandske myndigheder angående de fredede landområ­der:

 

For det første, kan vi meddele at vi støtter hr. Josef Motzfeldts forslag om, at der etableres et samarbejde vedrørende de fredede landområder.

 

For det andet, skal vi udtale at vi lægger vægt på at for­valt­ningen af de levende ressourcer skal fore­gå på et viden­skabeligt grundlag, og hvor fangernes viden om res­sourcerne og om fangsten inddrages som vigtige elementer i hele vurderingsgrundlaget.

 

For det tredje, skal vi klart udtale at Siumut har den grund­holdning, at fastsættelse af kvoter ved­rørende de levende ressourcer, såvel til lands og til havs, er et internt grøn­landsk forvaltningsan­liggen­de.

 

For det fjerde, skal vi fra Siumut anføre, at vi går ind for forslaget om tiltag til ordninger hvad angår turisme og kontrol af turisme i fredede områder, og at vi samarbejder herom, at vi her støtter at der fore­tages vur­derin­ger af hvilke muligheder der er for et øget samar­bejde af alle in­volvere­de, idet det er nød­vendigt med en løsning for at bevare mil­jøet i de fredede om­råder.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at Siumut går ind for forslaget.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Vi har fra Atassut og Issittup Partiia følgende be­mærkninger til forslaget:

 

Vi har med interesse læst forslaget, ikke mindst om de levende ressourcer, som vandrer fra Canada til Grøn­land og omvendt, f.eks. isbjørne og narhvaler og hvidfisk.

 

Atassut og Issittup Partiia er tilfredse med, at lands­styret i sit svar præciserede, at Canada har meget strenge regler, som det ikke umiddelbart er muligt at indføre i Grønland, idet der bl.a. er regler som vi i Grønland ikke kan acceptere.

 

Vi er enige i Landsstyrets vurdering af, at man un­der­søger muligheden for et nærmere samarbejde med de canadiske myndig­heder, fordi vi har brug for det.

 

Til slut skal vi overfor Landsstyret forlange, at Landsstyret udarbejder regler for eventuel turistbe­søg i Grønlands National­park. På den måde kan der jo skabes nye turistmuligheder i Grønland, med deraf følgende forøgede turistindtægter. Hvis der gives mulighed herfor, vil beboerne i Ittoqqortoormiit få et ekstra erhvervsgrundlag.

 

Med disse ord tager Atassut og Issittup Partiia Lands­styrets svarnotat til efterretning.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Indledningsvis skal jeg fra Inuit Ataqatigiit takke for Lands­styrets velvilje og deres principielle tilslut­ning til nærværende forslag. Vi vil tillade os at kommentere svarnotatet på et par områder:

 

For det første må vi give Landsstyret ret i deres udsagn om, at de fredede landområder naturligvis skal kunne benyttes efter den lokale befolknings behov. Her kan vi drage nytte af canadiernes ind­høstede erfarin­ger.

 

De fredede områder er netop ikke forbeholdt diverse videnskabs­folk, geologer og militære personer.

 

Disse store landområder er til for at blive brugt af menigmand indenfor de udstukne regelsæt.

 

For det andet kan dette være en videreudvikling af det allerede eksisterende samarbejde med Canada. Som det allerede er kendt af Landstinget, eksisterer der i forvejen en forvaltningsaf­tale af hvid- og nar­hvalerne i Baffinbugten via den Grønlandsk-Canadiske Kommmis­sion.

 

For det tredje er der under det fornyligt afholdte miljømini­stermøde i Nuuk enighed om en fælles ind­sats til registrering af lomviebestandene i Arktis.

 

For det fjerde deler vi ikke Landsstyrets betænke­lig­heder ved et nærmere samarbejde med Canada an­gående ens regler for levende ressourcer vore lande imellem, med følgende begrundelser:

 

Det var canadierne som først beviste, at det var nød­vendigt med en strammere forvaltning omkring hvidhva­lerne.

 

Det har vi kunnet komme til enighed om.

 

Netop etableringen af den slags fællesforvaltnings­til­tag til bestandsbevarelse som selv gør de mest rabiate selvbestaltede dyreværnsorganisationer til skamme, skal vi kunne udnytte i større omfang til vor fordel.

 

Modsat skal vi gøre en indsats for at forsvare den traditionelle isbjørnefangst for is­bjørnejægerne i Avanersuaq, så de kan drive deres oprindelige ret­tig­heder til at udnytte isbjørne­bestandene under lempeli­ge restriktioner.

 

Vores vigtigste argument omkring dette spørgsmål må være, at vi hjælper i vore stammefræn­ders kamp for at overbevise deres myndigheder om at lempe nævnte re­striktioner på basis af fangernes mangeårige er­farin­ger.

 

Netop isbjørnejægerne fra Avanersuaq har gennem ge­nerationer bevist, at man kan udnytte de enkelte

fangs­tdyr uden at true bestanden.

 

Denne bæredygtige udnyttelse holdes fortsat i hævd netop fordi at isbjørneskindet benyttes som den bedste beskyttelse mod polarkul­den under bjørnejag­ten.

 

Denne nye mulighed for samarbejde kan eventuelt tage revisionen af den i 1973 underskrevne Oslo-konven­tion om isbjørne som sin første opgave. Der er jo sket meget siden under­skrivelsen af nævnte konven­tion.

 

Eksempelvis har vi fået indført hjemmestyre, ligesom vore canadiske stammefrænder får en lignende ordning via Nunavut-aftalen.

 

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at fanger- og fiskerfore­ningerne og deres lands­organisation bør spille en mere direkte og fremtrædende rolle i råd­givningen omkring udnyttelse af de levende ressour­cer og brugen af omtalte landområder.

 

Vi vil i den forbindelse påminde Landstinget om den nyligt underskrevne Nuuk-deklaration fra miljømini­stermødet, under hvilken traditionel viden om fangs­tdyr og miljø blev officielt anerkendt af de otte Arktiske Nationer.

 

Vi skal ikke lade os slå ud af andres stædige stand­punkter om dette og hint. I stedet bør vi udnytte og markedsføre vores fremtrædende viden om Arktiske for­hold.

 

Dette spørgsmål vender vi iøvrigt tilbage til under redegørelsen om det planlangte naturinstitut her i Nuuk.

 

Vi har svært ved at forestille og at vi kan være uenige i så vigtige forhold som ovennævnte.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Med hensyn til Josef Motzfeldts forslag finder vi det interessant fra Akulliit Partiiat.

 

Der er udarbejdet en rapport over forskellige ind­falds­vinkler til national­parkadmini­strationen for at belyse mulighederne for nationalparken i Nordøst­grønland. Kan dette ske i samrbejde med canadierne, er der muligheder for smi­digt at bygge videre på hinandens erfaringer.

 

Dette kan have store fordele f.eks inter­nationalt når national­parkerne skal mar­kedsføres som turist­mål. Derfor er vi i Akulliit Partiiat fuldt ud enige i forsla­get.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:

Jeg skal kommentere 2 forhold.

 

Man kom ind på i debatten, at national­par­kerne i større omfang skal markedsføres som tu­ristmål, såle­des at national­parkrådene får mulig­hed for, at de kan bruges af andre end videnskabs­mænd.

 

Det er præcis Landsstyret mening, men i tu­rist­plan­lægningen, og i og med at Nationalpar­ken ligger afsides og at det er meget vanskeligt at komme der­til, har vi i første omgang nævnt områder som er nem­mere at komme til. En af de ting der skal vur­deres her er også, om man i fremtiden kan benytte lufthavnen i Mestersvig som en turistindfaldsvinkel til Nordøstgrøn­lands national­park.

 

Dette er ikke vurderet godt nok endnu, men om et halvt års tid vil den danske forsvarsmini­ster ophøre med at drive landingsbanen i Mestersvig. Til den tid skal vi tage stilling til om Grønland skal udnytte den eller ej.

 

Med hensyn til de enkelte ressourcer og udnyttelsen af disse, og forslaget om at man kan få en gensidig aftale mellem de to lande, er vi fuldstændig enige, fordi vi mener, at sådanne fællesbe­stande også må kunne udnyttes fælles. Men vi må have ens indfalds­vinkler i lande der skal sam­arbejde. Man skal re­spektere de internatio­nale aftaler og hvis de 2 lande i princippet kan tilslutte sig dette, så mener jeg ikke, at der skul­le være nogen grund til at fravige dette samarbejde.

 

Med hensyn til de føderale myndigheder og Northwest­teritoriets myndigheder, vil vi have samtaler med dem, og jeg foreslår samtidig at lands­styreformanden på sin kommen­de rejse til Yellowknife bør vende disse spørgs­mål.

 

Når Nunavut bliver en realitet, så mener jeg at vi vil få et mere ensartede grundlag, også kul­turelt, og at der kan opnås en styring.

 

Stammefrænder som begge har udgangpunkt i fangerer­hvervet vil give en dygtig udnyttelse så det er til­trængt at man kan få samarbejdet iværk­sat.

 

Til sidst vil jeg blot udtale at det er godt at Josef Motzfeldt, i og med at han er medlem af Natio­nalparkrå­det, kommer med sådan et overvågent for­slag. Det er jeg glad for, og jeg vil også gerne have at man lægger vægt på, at vi med vort initiativ fra Landsstyret, har vurderet hvilke model for na­tionalparkadmini­stration der kan anvendes.

 

Jeg skal også lige medtage, at de resterende store landområder i det resterende Grønland plejer vi at styre via kommunerne, måske i en periode uden de nød­ven­dige ressourcer til kontrol af disse enormt store landom­råder.

 

Derfor er det nærliggende, at det vi behandler her er styrings­organer, ikke kun for na­tionalparken i Nordøst­grønland, men også for meget store landom­råder i det re­sterende land. Det må vi også have i erindring i fremtiden.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenspunkt 40 fædigbehandlet og for­inden mødet er slut har jeg en meddelelse til Lan­ds­tinget.

 

Formandskabet har modtaget en anmodning fra lands­styre­området at dagsordenspunkt 49 med hen­syn til skattepro­centbestemmelse, at vi henhold til vor For­retnings­ordenens ' 4, pkt. 30, med hen­syn til så vidt muligt at respektere kommunernes budget­læg­ning, at forslaget så vidt muligt i morgen fredag behand­les 1. og 2. gang.

 

Under henvisning til Forretningsorden skal jeg an­mode Landstinget om at godkende det. Det blev god­kendt og således er vi igennem vore møder for i dag.

 

Punktet sluttet.