Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 08-1

1-1. behandling 1-2. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 14. oktober 1994 kl. 13.00

 

Dagsordenens punkt nr. 8.

 

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om valg til Grønlands Landsting.

(Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt og Pavia Nielsen)

(1. behandling)

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er åbnet. Idag fredag den 14. oktober, skal landstinget behandle følgende dags­ordenens punkter. Først er det punkt 8, forslag til Landstingslov om ændring af Landstings­lov om valg til Grønlands Lands­ting. Til dette er det Jonathan Motzfeldt, Pavia Niel­sen og Landsstyre­formanden der skal fremlægge.

 

Dagordenens punkt 7, redegørelse om nationalsang for Grønland hvor det er Formand­skabet der foreligger.

 

Punkt 35, forslag til landstingsforordning om ændring af landsfor­ordning om hjælp fra det offentlige, 1. be­handling.

 

Og ligeledes punkt 36, forslag til landstingforordning om ændring af landsfor­ordning om orlov om dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption. Det er ligeledes en første be­handling.

 

Endelig punkt 39, forslag til landstingsforordning om aktivering af de ledige, 1. behand­ling. Og det er landsstyremedlemmet der skal foreligge de tre første behandlinger.

 

Endelig er der fredagsforespørgsler.

 

Med hensyn til punkt 8, så er det forslagstilleren Jonathan Motzfeldt der skal fremlægge.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg skal hermed fremsætte følgende forslag til ændring af landstings­lov nr. 13 af 19. december 1986 om valg til Grønlands Landsting.

 

Paragraf 1 stk.1, i landstingslov nr. 13 af 19 december 1986 om valg til Grønlands Landsting affattes således;

"valgret til landstinget har for det første, enhver der har dansk indfødsret, opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget, og har fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valgets afholdelse med mindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Grønland. Og for det andet, enhver der har finsk, islandsk, norsk eller svensk statsborgerret, opfylder aldersbetingelsen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Riget i mindst tre år og i Grønland i mindst seks måneder forud for valgets afholdelse.

 

Paragraf 2, denne landstingslov træder i kraft dagen efter stad­fæstelsen i Landsstyret."

 

Forslaget tilsigter at give statsborgere fra de andre nordiske lande med fast bopæl i Grønland samme mulig­heder for at stemme ved landstingsvalg som ved kommune­valg.

 

Der findes idag et større antal personer som har stats­borgerskab i et andet nordisk land men med fast bopæl i Grønland. Grunden til at disse personer ikke får dansk statsborgerskab, selv om de gennem en længere årrække har haft fast bopæl indenfor Rigsfællesskabet er, at de derved bliver nødt til at opgive deres oprindelige statsborgerskab, idet de nordiske lande hører til den meget lille gruppe af nationer som ikke anderkender dobbelt statsborgerskab.

 

Jeg mener ikke det er rimeligt at, borgere fra andre nordiske lande som på grund af reglerne om forbud mod dobbelt statsborgerskab undlader at søge dansk stats­borgerskab, skal være afskåret fra at stemme ved lands­tingsvalg, når de opfylder de samme bopælsbe­tingelser som kræves af danske statsborgere for at kunne stemme ved landstingsvalg.

 

Valg af landstingsmedlemmer sker efter et valgkredssy­stem som i høj grad tilgodeser lokalsamfundets inter­esser. Også af denne grund finder jeg at det er på sin plads at, alle som har valgret til kommunalbe­styrelser­ne også har valgret til landstinget.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg har stillet forslag til behandling på landstingets efterårssamling. Det er ændringsforslag til Landstings­lov nr. 13 fra 1986, om valg til Grønlands Landsting.

 

Jeg har følgende begrundelse. Da spørgsmålet om eventu­el forøgelse af antallet af valg til landstingsmed­lemmer blev drøftet i landstingets forårssamling var samtlige medlemmer af landstinget positivt stemt over­for spørgsmålet.

 

Jeg skal ikke gentage argumentationerne, men jeg mener at forøgelse af antallet af landstingsmedlemmerne bør ske allerede i forbindelse med valg til landstinget i 1995, idet jeg finder at en udsættelse til efter en 4- årig valgperiode ikke vil harmonere med landstingets positive stillingtagen til spørgsmålet, idet jeg også finder at realiseringen af tanken om spredning af kræfterne hos de folkevalgte som skal arbejde for samfundet, ikke bør forsinkes yderligere.

 

Endvidere mener jeg, at ordningen med to adskilte valg­kredse for Upernavik og Uummannaq's vedkommende ikke længere er tids­varende. Alt udviklingsarbejde i de to kommuner med mange bygder og med langstrakte kystom­råder foretages i princippet ens. Derfor mener jeg at, valg­kredsene for Upernavik og Uummannaq bør slås sammen og have tre kredsmandater.

 

Jeg foreslår at valgkredsene ændres således:

 

-     Avanersu­aq valgkreds forbliver uændret,

-     Valgkredsene Upernavik og Uummannaq slås sammen til en valgkreds med tre mandater.                    Det er Nordgrønlands valgkreds.

-     Diskobugten valgkreds vælges seks medlemmer.

-     I Midtgrønlands valgkreds vælges ti medlemmer.

-     I Sydgrønlands valgkreds vælges  fem medlemmer.

-     Valgkredsene i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit slås sammen til en valgkreds. Det er   Østgrønlands valg­kreds.

-     Der vælges tre medlemmer som tillægsmandater.

 

Derfor foreslår jeg at, paragraf 4, i Landstingslov nr. 13 af 19. december 1986 affattes således;

 

Paragraf 4, for følgende ordlyd:" Landstinget består af 31 medlemmer, 28 medlemmer vælges som kredsmandater og 3 medlemmer vælges som tillægsman­dater efter reglerne i paragraf 33."

 

Således formuleret fremsættes forslaget til behandling i landstinget i håb om, at det vil blive modtaget godt.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstingslov om ændring af landstings­lov om valg til Grønlands Landsting.

 

Der er til denne landstingssamling indkommet forslag fra landstings­medlem Jonathan Motzfeldt og landstings­medlem Pavia Nielsen om ændring af valgloven. Forslage­ne er henvist til behandling sammen med landsstyrets forslag.

 

Indledningsvis skal jeg nævne, at forslagene ikke er indarbejdet i det fremsatte  lovforslag.

 

De ændringer af valgloven , landsstyret foreslår, har udgangspunkt i indhentede erfaringer fra sidste lands­tingsvalg, og i direkte uhen­sigtsmæssigheder i den gældende valglov.

 

Ændringerne er dels en legalisering af gældende praksis og dels en nyskabelse med hensyn til kravet om, at stillere for de kandidater, der opstiller for et poli­tisk parti, afskaffes.

 

Ændringerne kan kort sammenfattes således:

 

- Der indsættes en bestemmelse om, at fire-års fri­sten, inden hvilken næste valg skal afholdes, regnes fra valgdagen,

 

- der gives landsstyreformanden mulighed for at fast­sætte valgdagen for landstings- valgets afholdelse,

 

- der indsættes hjemmel til aflønning af valgledere og tilforordnede,

 

- kravet om stillere til kandidater, der stiller op for et politisk parti, fjernes,

 

- præcisering af, at fintælling skal foretages  umid­del­bart efter optællingen af de afgivne stemmer, og

 

- en korrekt stillingsbenævnelse af valgnævnets med­lemmer.

 

Hr. Jonathan Motzfeldt har fremsat forslag om, at statsborgere fra de andre nordiske lande med fast bopæl i Grønland får mulighed for at stemme ved landstings­valg på samme måde som ved kommunevalg.

 

Hr. Jonathan Motzfeldt begrunder sit forslag med, at eftersom de nordiske lande ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, er det ikke rimeligt,  at disse bor­gere skal være afskåret fra at stemme ved landstings­valg, når de opfylder de bopælsbe­tingelser, der kræves for, at danske statsborgere skal kunne stemme ved landstingsvalg.

 

Endvidere begrunder han sit forslag med, at valg af Landstingets medlemmer sker efter et valgkredssystem, som i høj grad tilgodeser lokalsamfundets interesser, så også af denne grund finder han, at alle, som har valgret til kommunalbestyrelserne bør have valgret til Lands­tinget.

 

Hr. Jonathan Motzfeldt's forslag er ikke indarbejdet i Landsstyrets  forslag i nærværende ændringsforslag med følgende begrundelse:

 

Såfremt en person har valgret til Landstinget er ved­kommende samtidig valgbar til Landstinget. Landstinget er øverste lovgivende forsamling i Grønland. Lands­styret finder det grundlæggende forkert, at personer, der ikke har  dansk statsborgerskab, skal kunne deltage i be­slutningsprocessen og således være med til at give borgere i Grønland byrder og rettigheder.

 

Samme synspunkt fremgår også af Grundlovens ' 29, stk. 1, 1. pkt., som er sålydende:

 

"Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2, omhandlede valgretsalder, med­mindre vedkommende er umyndiggjort."

 

Det er fastslået i Grundloven, at der kræves dansk indfødsret for at opnå valgret til Folketinget. Efter­som Landstinget på samme måde som Folketinget er øver­ste lovgivende forsamling for en række områder, bør dette synspunkt tillige gøre sig gældende ved valg til Lands­tinget.

 

Hr. Pavia Nielsen har fremsat forslag om, at der sker en ændring af valg­kredsinddelingen til Landstinget og at medlemstallet samtidig øges med 4 mandater.

 

Hr. Pavia Nielsen fremhæver som begrundelse for for­slaget, at ved drøftelsen i Landstinget under dette års forårssamling, var samtlige medlemmer af Landstinget i princippet positivt stemt over for spørgsmålet. Han mener, at en forøgelse af antallet af landstings med­lemmer derfor bør ske allerede i forbindelse med valg til Landstinget 1995, idet han ikke mener, at en ud­sættelse svarer til Landstingets positive stillingtagen til spørgsmålet.

 

Hertil skal landsstyret understrege, at der var bred enighed i Lands­tinget under forespørgsels­debatten under forårsmødet i 1994 om, at spørgsmålet om ændring af valgkredsinddelingen underkastes en grundig debat i offentligheden. Formålet med en sådan bred og åben debat skal være, at befolkningen får lejlighed til at give sin mening til kende, så der er et godt grundlag for at fortsætte drøftelserne i det nye Landsting efter lands­tingsvalget. Det må være op til det nye Landsting at gennemføre eventuelle ændringer i valgsystemet.

 

Landsstyret er stadig af den opfattelse, at det er det nye Landsting, der bør afgøre ændringer i valgkredsind­de­lingen, og at dette ikke bør ske umiddelbart forud for et landstingsvalg.

 

Landsstyret skal indstille, at lovforslaget overgår til grundig be­handling i Forfatningsudvalget inden 2. behandlingen i Landstinget.

 

Mødeleder:

Vi går over til partiernes ordførere.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut's side i vintersamlingen under debat­ten om lands­tingslov om valg til Grønlands Landsting, lagt stor vægt på, at befolkningen sikres en tilfreds­stillende repræsenta­tion i Landstinget.

 

Vi fremførte fra Siumut's side vigtigheden af, at befolkningen langs den enormt udstrakte kyst sikres på bedst mulig vis med hensyn til repræsentation af folke­valgte. Vi er under samme debat fremkommet med ønske om, at mandaterne, som repræsenterer yderdistrik­terne bibeholdes, og dette ønske fastholder vi.

 

Vi har også debatten fremført, at der i større valg­kredse bør ske en forhøjelse af mandatantallet for herigennem at sikre en mere ligelig repræsentation i Lands­tinget, og vi fremførte dengang i samme forbindel­se, at der bør fremlægges et ændringsforslag under Lands­tingets efter­årssamling.

 

Vi fremførte vores tanker om, at der kunne ske en mandatfor­øgelse på et mandat i henholdsvis  Sydkredsen og  Diskokredsen samt en forøgelse af mandatantallet med 2 mandater i Midtkredsen.

 

Under forespørgselsdebatten under forårssamlingen konstaterede vi, at samtlige partier i Landstinget kunne tilslutte sig disse tanker. Vi har derfor be­mærket, at der først skal tages en endelig stilling til dette punkt i det nye Landsting efter valget.

 

Med henvisning til debatten i Landstinget under for­årssamlingen samt til Pavia Nielsen's nærværende for­slag skal vi fra Siumut fremkomme med et ønske til Landstinget om, at der foretages en undersøgelse af forøgelse af antallet af mandaterne forinden anden behandlingen af nærværende forslag til ændring af valgloven til Lands­tinget.

 

Vi skal fra Siumut gøre det klart, at vi alle, der er valgt til Lands­tinget, er forpligtet til at arbejde for hele vort land og ikke kun skal arbejde for den kreds vi er valgt i, idet vi er forpligtede for at arbejde for en lige og ens udvikling af vort langstrakte land.

 

Efter at have fremført dette, skal vi tilkendegive vor tilslutning til de øvrige forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om valg til Grønlands Lands­ting, som er fremsat, der sigter på at tilpasse valglo­ven, og ønsker i samme forbindelse, at vores forslag om forøgelse af antallet af mandater i Landstinget under­søges forinden 2. behandlinge af nærværende punkt.

 

Med disse bemærkninger går ind for, at nærværende punkt behandles i For­fatningsudvalget inden 2. behandlingen.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Vi har i Atassut omhyggeligt vurderet Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om valg til Grønlands Landsting samt landstingsmed­lemmerne Jonathan Motszfeldt og Pavia Nielsen's for­slag.

 

Atassut er enig i alle de 6, i fremlæggelsen nævnte, sammenfattede ændringsfor­slag.

 

Som landsstyreformanden sagde, er ændringsforslagene blandt andet, en legalisering af gældende praksis og det vigtigste punkt, herunder er fjernelsen af kravet om stillere til kandidater, der stiller op for et politisk parti. Det vil sige, at kandidater skal samle 40-50 under­skrifter. Dette vil have en stor tidsbe­sparende virkning og lette arbejdsgangen.

 

Da landsstyreformanden i forvejen udskriver valget, anser vi det på sin plads, at fastsættelse af valgdagen for landstingsvalget pålægges landsstyreformanden.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt's forslag om, at statsborgere fra andre nordiske land med fast bopæl i Grønland får mulighed for at stemme ved landstingsvalg, er vi enige med Lands­styreformanden. De nordiske lande har ikke fælles grundlæggende lov, og derfor vil det være forkert, hvis personer uden dansk statsborger­skab tildeles valgret.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Pavia Nielsen's forslag er Atassut ligeledes enig med Landsstyreformanden. Atassut mener, at forslaget bør behandles grundigt og under stadig vurdering, ikke mindst fordi, spørgsmålet er et oplagt emne for det kommende Landsting.

 

Spørgsmålet skal derfor ikke hastebehandles, idet en beslutning vil have en ændring i valgkredsinddelingen.

 

Det er Atassut's opfattelse, at etablering af nyt landsstyre efter et landstingsvalg bør ske efter mere formaliserede normer. Atassut skal derfor foreslå, at nestor enten får til opgave at lede forhandlingerne eller til at udpege en forhandlingsleder. Hidtigige praksis er jo et spørgsmål om, hvem der kommer først til fadet, uden hensyntagen til partistørrelsen.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget overgår til behandling i Forfatningsud­valget inden 2. behandlingen i Landstinget.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig til Landsstyrets forslag til ændring af lov om landstingsvalg. Vi er også enige i Landsstyrets afvisning for nuværende af de medlemsfor­slag, der er blevet stillet til dette møde. Det drejer sig om forslaget om at give stemmeret til ikke danske stats­borgere og et forslag om at forøge antallet af lands­tingsmedlemmer.

 

Landsstyrets ændringsforslag berører ikke substansen eller ånden i den nuværende lov, men må anses som nødvendige reguleringer af loven.

 

Vi håber, at bortfaldet af krav om indsamling af stil­lere for partier kan medvirke til, at valgkampen foku­serer mere på politiske emner end det er forsøg på at forvirre vælgerne, der hidtil har været kendetegnende for visse partiers valgkampe.

 

IA tilslutter sig således, at forslaget behandles i forfatningsudvalget før 2. behandlingen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Landsstyret og to af landstingets medlemmer har fremsat forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om valg til Grønlands landsting.

 

Som bekendt fremsatte jeg på vegne af AP, under Lands­tingets forårssamling i 1993, forslag om, ordret, godt nok ikke helt det samme som i dag er foreslået, der gik ud på, at landstinget besluttede at nedsætte et val­glovsudvalg, som bl.a. skulle udarbejde et udkast til en ændring af valgkredsinddelingen og mandatfordelingen i Grønlands Landsting.

 

I dag foreslås en ændring af valgkredsinddelingen og en forøgelse af medlemstal­let, denne gang af hr. Pavia Nielsen.

 

Netop forøgelse af medlemstallet blev også drøftet under forårssam­lingen, dengang under en forespørgsels­debat, fremsat af hr. Peter Grønvold Samuelsen.

 

Til dagsordenspunktet i dag fremsætter landsstyret forslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om valg til landstinget. Uden yderligere kommentarer går vi fra Akulliit Partiiat fuldtud ind for forslage­ne.

 

Der indstilles, at Landsstyrets forslag overgår til grundig behandling i forfatnings­udvalget.

 

Det går vi ind for og skal videre indstille, at de øvrige foromtalte forslag også vurderes grundigt og indgår i den grundige behandling, som forfatningsud­valget skal gennemføre.

 

Det er ikke vores opfattelse, at tidspunktet umiddel­bart før et valg bør være nogen hindring for yderligere ændringer af valgloven.

 

Vi støtter Landsstyrets kommentarer til hr. Jonathan Motzfeldts forslag.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at lovfor­slaget sammen med de øvrige foreslåede punkter overgår til grundig behandling i forfatningsudvalget inden 2. behandlingen i Tinget.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Efter min mening er ændringsforslagene til landstings­lov nr. 13 af 19. december 1986 om valg til Grønlands Landsting vigtige, og såfremt man tager dette som grundlag, er de støtteværdige.

 

Må jeg først anføre, at jeg er fuldtud er enig i Lands­styrets for­enklingsforslag der ikke alene tilsigter forenklinger, men samtidiget lettelser i fremgangs­måden.

 

Især vil jeg fremhæve som nødvendigt og rigtigt, at bestemmelse af valgdatoen overlades til landsstyrefor­mandens ansvar.

 

Endvidere finder jeg det rigtigt, at kravet om stillere for kandidater, der opstiller for politiske partier afskaffes. Det er bl.a. sådanne forhold der kræver unødvendigt arbejde.

 

Jeg er enig i Landsstyrets bemærkning til hr. Jonathan Motzfeldts forslag. Jeg forstår godt Jonathans argumen­tation i sit forslag, men til trods herfor forstår jeg godt, at nordiske statsborgere ikke uden videre ikke uden videre kan blive statsborgere i det danske rige. Det er beklageligt, men en ændring af dette er vist ikke vores opgave her i Landstinget.

 

Landstingmedlem hr. Pavia Nielsen har stillet forslag om en ændring af valg­kredsinddelingen.

 

Når man gennemgår forslagene, kan man se, at de er stillet med grundlag i de faktiske forhold og såfremt de bliver realiseret vil det få følgende virkninger.

For det første vil det politiske arbejde i landstinget blive bredere og mere dækkende.

 

For det andet vil arbejdsbetingelserne i landstingets mange forskellige udvalg, der dels har for mange over­lapninger og gengangere ved medlemsbesættelsen,  blive forbedret og det vil igen animere til en bedre arbejds­indsats.

 

Set under et vil arbejdet i Landstinget blive forbedret inden for alle områder, da der vil ske en lettelse.

 

Da man i forbindelse med Landstingets forårssamling debatterede essensen af forslaget var det tydeligt, at alle partierne var enige i princippet. Derfor finder jeg det mærkeligt, at Landsstyret endnu vil vente med dette forslag.

 

Jeg forstår ikke helt Landsstyrets argumentation for endnu at ville vente med dette forslag, da de siger det ikke vil være på sin plads nu her op til valget at debattere dette og, at det ville være bedre såfremt det kommende Landsting arbejder videre med dette forslag.

 

Som jeg allerede har anført, har jeg ikke helt forstået argumentatio­nen. De synes at ville sige, at de nuværen­de landstingsmedlemmer ikke er så kloge, at de ikke kan finde en god ordning på sådanne opgaver. Ellers søges det at svække arbejdet i den nuværende valgperiodes sidste år således, at man vil have den opfattelse, at man har truffet en beslutning der vil stille hindringer i vejen for dem der måtte blive valgt i den kommende valgperiode.

 

Arbejdet i landstinget er sådan, at den går fra valg til valg og inden for den periode har man et ansvar for at udføre arbejdet på lige vilkår og arbejdsopgaverne i nuværende hører ikke til de lettere opgaver.

 

Jeg mener, at vore nuværende opgaver er de tungeste vi har været ude for og derfor magter vi da også at be­handle medlemmernes forslag, mens til endnu er.

 

Derfor finder jeg det beklageligt eller ærgeligt, at landsstyret foreslår, at det stillede forslag ikke skulle behandles under nærværende samling. På den måde kommer det nye landsting til igen at opleve de næste fire år med endnu hårdt arbejde.

 

Med disse bemærkninger vil jeg indstille, at forfat­ningsud­valget grundigt vurderer udtalelserne under nær­værende behandling af forslageen foreslå, at sagen går til behandling i forfatningsud­valget inden 2. behand­ling.

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg takker for, at samtlige partiers ordførere støtter vores forslag fra landsstyret og jeg må bemærke, at det kan løses uden problemer her i landstinget.

 

Men jeg forstår, at tre partier, det er Siumut, AP og IP, - ja, se, der er sådan nogle lidt fremmede samar­bejdskonstallationer der er opstået, ønsker man skal finde en mulighed for, at  vurdere antallet af lands­tings­medlemmer.

 

Det skal vi ikke fra Landsstyret sætte hindringen for. Vi kan ikke forhindre, at det bliver behandlet i for­fat­ningsudvalget. Ikke mindst fra IPs Nikolaj Heinrich - ligesom han lægger nogle - prøver at sætte nogle meninger for landstinget og siger, at det er ligesom om, at de nuværende landstingsmedlemmer ikke er så kloge, at de kan finde en god ordning på opgaverne.

 

Det skyldes ikke disse ting. Vi baserer vores holdning på, at sam­fundets repræsentation i landstinget er meget vigtig og derfor bør debatteres i samfundet.

 

Derfor har vi fra landsstyrets side venligst foreslået, at man ikke umiddelbart før et valg laver en ændring af loven. Men at man efter et valg grundigt debatterer spørgsmålet, hvorefter man kan fremsætte ændringsfor­slag.

 

Landstinget arbejde pågår indtil det næste valg.

 

De tre partier jeg nævnte før, det er Siumut, AP og IP, såfremt de ønsker det og man ikke har noget imod det vil det kunne behandles i forfatningsudvalget, og så må vi så se, hvad de kommer frem til.

 

Vi har fra Landsstyret venligst indstillet, at man ikke hastebehandler dette spørgsmål.

 

Jeg skal som sagt takke for, at Landsstyrets fremlagte forslag bliver bakket op af samtlige partier og de ting der ikke har været enighed om får mulighed for at blive behandlet i forfatningsudvalget. Det vil vi fra Lands­styret tage til efterretning.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er med hensyn til det mærkelige samarbejdspartner. Det vil jeg lige komme med ...- det vil jeg være med. Selvfølgelig går vi i princippet ind for Landsstyrets forslag og derfor er det helt nødt for os, at det som Siumut udtaler det er helt nødige forslag. Og det er noget, som skal vurderes inden 2. behandling.

 

Nemlig, at man i Midtregionen, Diskokredsen og Sydre­gio­nen forøger antallet af mandater med 4. Hvis man ser på det sådan umiddelbart, så vil der ske en mere ret­færdig fordeling udfra vælgerne, så kan man tilslutte sig forslaget og, at med hensyn til, at Grønland har helt særskilte valgkredse, så har med hensyn til for­slaget og udfra den vurdering et godt forslag.

 

Derfor vil vi også fra IA med hensyn til, at man i forfatningsudvalget i den kommende revurdering, at vi i forfatningsudvalget kan gå ind for Siumuts forslag og, at denne efter en grundig vurdering allerede kan komme i kraft inden næste valg.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Først så skal jeg udtale, at jeg i mit første indlæg sagde, at denne sag skal behandles i retsudvalget, men det er det korrekte det er for­fatningsudvalget og det går vi fuldtud ind for fra Siumut.

 

Og med hensyn til det vi fremsatte, der er vi også glade for, at flertallet her inden 2. behandlingen ønsker, at der sker en nøje vurdering og, at det er man enig i.

 

Vi vil gerne præcisere fra Siumut, at man allerede nu kan tage en stillingtagen til her, at man med hensyn til valgkredsinddeling, det er jo ikke det vi er ude efter i vores forslag, men vi foreslår kun en forøglese af landstingsmelemmerne. Det er ikke sådan, at yderdi­striktsvalg­kredsene er valgt Midt-, og Diskobugt-, og Sydkreds valgkredserne skal ændres, men det er en forøgelse af landstingsmed­lemmer fra 27 til 31. Det er kun det, som er essensen i vores forslag.

 

Vi skal også udtale fra Siumut, at vi har fornemmet, at spørgsmålet i løbet af foråret og efter landstingets forårssam­lingen har været genstand for behandling i pressen og vi som plejer at rejse til valgkredsene har også diskuteret dette punkt og vi har også for­nemmet, at det er noget der bliver støttet af vælgerne. Derfor fremsætter vi forslaget. Det er også korrekt, at i vores landstings­arbejde er der meget vanskeligt arbejde i udvalget fordi vi er så få. Selvfølgeligt kan det også skyldes, at der er for mange udvalg, men uanset om vi indskrænker antallet af udvalg vil punkterne til udvalgs­behandling ikke blive færre.

 

Som eksempel har vi i dag netop deltaget i udvalgs­arbejde. Jeg har arbejdet i udvalg kl. 10, arbejdet i et andet udvalg kl. 12 og så skal jeg samtidig være med i landstings­arbejdet. Så skal jeg også arbejdes i udvalgsarbejde og med hensyn til i morgen, så skal vi også forberede vores indstilling til arbejde i morgen.

 

Det vil sige, at vores arbejde kan blive forbedret, såfremt man forøger antallet af landstings­med­lemmer - også med hensyn til udvalgs­arbejdet.

 

Og derfor med hensyn til, at IA i princippet støtter vores forslag, så mener jeg, at vi ligesom har udtalt i foråret, da har vi fornemmet, at et klart flertal i landstinget nu ønsker, at man tager en beslutning om dette spørgsmål på indeværende samling.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

I mit ændringsforslag til landstingslov er et af punk­terne, at valg­kredsene i Upernavik og Ummannaq slåes sammen til en enkelt valgkreds med forøgede mandater.

 

Her i den kommune med mange kommuner som er meget - placeret på langstrakte kystområder, så arbejder vi som folkevalgte og den rejse vi skal foretage til at komme til bygderne, så skal vi gennemgå en hel masse ... flere hundrede kilometer for at færdiggøre vores arbej­de. Også på baggrund af dette og for at gentage lige som Kaj har udtalt, at i vores service for borgerne i udvalgsarbejdet og udfra vores arbejde som landstings­medlemmer, at hvis landstingsmedlemmernes antal bliver forøget, så vil arbejdet blive bredere og dermed vil det også give den største service for samfundet. Og jeg forestller mig, at det vil blive endnu bedre end det er tilfældet i dag. Derfor har jeg stillet forslaget.

 

Intentionerne og målet i Hjemmestyret er, at vi over­tager statsområder hurtigere. Derfor behandler vi en hel masse opgaver i Landstinget og derfor forfølger jeg Landstinget prin­cipielt beslutninger foråret og frem­sætter mit forslag og jeg er glad for, at landstinget nu genover­vejer, at disse spørgsmål bliver behandlet mere nøje i udvalget.

 

Og nu kommer vi jo snart til et valg, men det kommende landsting vi snakkede om, at vi ikke skal give nogen opgaver med fast overskrifter og nu vil vi give dem et opgave med fast overskrift og, at man ligesom har skiftet mening i det spørgsmål.

 

Men jeg er glad for, at Landsstyret i sin besvarelse og i partiernes ordførers andet indlæg, så mener jeg, at man kan samle os om en nøjere undersøgelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Selvfølgelig har vi ikke fremsat forslaget for at ændre grundloven, men det problem der fremgår nu og den stillingtagen dertil det kan jeg godt forstå og jeg håber, at de der har de samme holdninger kan forstå det, der bliver sagt her.

 

Med hensyn til Siumuts bemærkninger om forøgelse af mandaterne, hvis at det er på tide, at vi kan drøfte blot dette spørgsmål.

 

Ser vi på den valgperiode vi har siddet, så er det sådan, at mange samfundsbrogere føler, at de ikke er repræsenterede her i salen fordi der er nogen, der blev valgt med så få stemmer. Alene det, nemlig, at man forøger mandater kan være med til at udbygge det demo­kra­tiske arbejde her.

 

Jeg mener, at man skal undersøge nøje de ting, der kommer frem fra Pavia Nielsen.

 

Vi kan ikke se, at det er en retfærdig kredsfordeling vi har nu. Grønland er en valgkreds med hensyn til folke­tingsvalget. Sådanne tanker har også været fremme.

 

Jeg mener de ting som Pavia fremførte må vi for alvor gå i gang med at debattere og især med hensyn til debatten om forøgelse af manda­terne.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

De ting vi har været inde på fra Atassut er klare forslag, der blev fremlagt.

 

Selvfølgelig er Siumuts forslag overraskende fordi det ikke har været fremlagt som forslag, at man kan forøge mandaterne i Diskokredsen.

 

Selvfølgelig har vi i Atassut været inde på antallet af mandaterne i Landstinget og Landstingets forretnings­orden og vi er ikke blinde for det store arbejdspres i Lands­tinget. Især hvad udvalgsmø­der angår. Vi går ind for, at sagen kan tages op i forfatningsudvalget. De forskellige spørgsmål som kommer fra de forskellige partier, vil vi også tygge videre på i vores gruppe og det vil vise sig, hvilken indstilling vores repræsen­tan­ter i udvalget har.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Det er med hensyn til det emne der bliver debatteret, så er det jo som bekendt, at vi i forbindelse med indrigs­ministeriet ud fra mit spørgs­mål, fået et svar og hertil morgen, så har statsministeren selv meddelt mig, at de har sendt et tilsvarende besvarelse som indrigsmini­steren og indrigsministeren siger så, at de har sendt kopi af besvarelsen til Grønlands Hjemmesty­re. Det vil jeg ikke diskutere her.

 

Jeg vil gerne overfor Landsstyrefor­manden sige, at forfatningsudvalget for undersøgt denne lov i forbin­delse med sit arbejde om det er et oplagt emne, f.eks. er der jo nogle interessante besvarelser omkring folke­tingsvalget. Jeg mener, at når forfatnings­udvalget nøje vurderer, så kan der opstå nogle klage punkter som kan være genstand for diskution.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Aqqaluk Lynge sagde, at der er mærkelige samarbejds­part­nere, jeg undskylder hvis det er opfattet sådan, men det er nogle helt over­raskende samarbejdspartnere, jeg ville sige. Vi har jo ikke tidligere set Siumut, Akulliit Partiia, Issittup Partiiat i samarbejde. Jeg finder det ikke mærkeligt og jeg skal heller ikke vurdere om det er noget mærkeligt, men det er noget overraskende.

 

Med hensyn til dette spørgsmål ikke vedrøre det politi­ske overvejelse, så tager man en åben stillingtagen fra samtlige partier og den må også udarbejdes. Man kan ellers ret overraskende vurdere, hvem der kan stemme for et flertal. Med hensyn til det der blev fremsat, så er Landsstyret koalitionspartiet imod og Atassut kan man næsten se at de har et flertal, men Knud Sørensen nævnte i sit sidste indlæg, hvor Landsstyret kan have flertal, fordi Atassut vil være med i dem der er imod Landsstyrets forslag, men vi her overhovedet ikke nogen problemer med at man kan få diskuteret dette spørgsmål i udvalget om­kring, hvor mange medlemmer der kan være i Landstinget.

 

Derfor vil jeg indstille, at medlemsforslagene om ændring af lands­tingslov om valg til Landstinget be­handles under et. Dvs. at man får vurderet Pavia Niel­sens forslag, Siumut gruppens lidt anderledes forslag, tidligere forslag fra Peter G. Samuelsen og Hans Pavia Egede. Hvis forfatningsud­valget finder at der er oplagt emne, så kan man også medtage besvarelsen fra folketin­get udfra forespørgslen fra Otto Steenholdt.

 

Jeg vil beklage Atassuts ordførers indlæg af spørgsmål i mit første indlæg, at man i forbindelse med at der kommer mere formaliseret normer i forbindelse med forhand­lingerne.

 

Når de siger, mere formaliseret normer, så er det ligesom om man kan se at der ikke sker formaliserede forhand­linger med dannelse af Landsstyret, fordi de kan se at de har været uden for salen, men hvis man efter­lyser mere formaliserede normer, så kan man også have nogle over­vejelser hvilken.  Men jeg mener ikke man kan lovgive på de områder, sådan umiddel­bart fordi det er et spørgsmål om, det er jo sådan, at Landsstyret er et Landsstyre indtil det næste valg og indtil man opretter et nyt Landsstyre og udfra valgresul­tatet og hvilke partier eller hvilken parti, der skal lede forhand­lingerne, fordi det er jo valgets resultat der plejer at vise, men jeg mener heller ikke at det vil gøre sådan at det vil blive mere formaliserende, at efter­hånden får den besluttende myndighed til at lede for­handlingerne, fordi det kan jo være sådan at næste år, den der repræsenterer sit parti alene. Derfor hvis man får placeret nestoren for at lede forhandlingerne, det ville være uhensigtsmæssigt.

 

Nestoren og den ældste blandt Landstingsmedlemmerne har jo til opgave, at man i forbindelse med første møde, at vedkommende søger for medhensyn til ny landstingsfor­mand, men da forfatningsud­valget jo har masser af opgaver nu, så vil vi håbe fra Landsstyret at de har held og lykke i sit arbejde og vi venter med spænding, det der vil blive fremlagt fra  udvalget.

 

Mødeleder, Bendt Frederiksen:

De faldende bemærkninger vil blive medtaget i opgaverne til for­fatningsudvalget og næsten uden at sige konklu­sio­nerne, så vil vi i henhold til referatet af mødet medtage samtlige og derfor som foreslået af samlige partier, så vil punkt 8 blive behandlet i for­fatnings­udvalget før anden behandling og det er den indstilling der blev foretaget fra Landstinget.

 

Vi går videre til næste dagsorden, det er dagsordens punkt 7, redegørelse om nationalsang for Grønland og jeg skal forelægge, derfor vil jeg bede anden Lands­tingsfor­mand om at lede mødet.

 

Punktet sluttet.