Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 24-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 4. oktober 1994 kl. 14.25.

 

Dagsordenens punkt 24.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om ind­komstskat.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for økonomiske anlig­gen­­der:

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til lands­tingslov om ændring af landstingslov om ind­komst­skat.

 

Som det fremgår af det omdelte lovforslag og bemærk­nin­ger, er der reelt tale om 4 ændringer, nemlig

 

1. at den, som overdrager eller erhvervsmæssigt rådgiver ved overdragelse af et likvidations­modent selskab til over­pris, skal hæfte for selskabets skattegæld på over­dra­gelses­tids­punktet.

 

2. at der indføres regler om beskatning af kursgevinster, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den fastsatte mind­ste­ren­te på tids­punktet for fordringens udstedelse.

 

3. at bestemmelserne om, at modtagere af sociale pensioner og uddannelsesstøtte kan indrømmes forhøjede skat­te­fra­­drag, ophæves.

 

4. at den begrænsede skattepligt for personer udvides til også at omfatte vederlag for personligt arbejde ombord på luftfartøjer med hjemsted her i landet, samt vederlag for personligt arbejde, uanset at dette først udbetales efter ska­­t­­­tepligtens ophør.

 

Jeg skal herefter kort omtale de enkelte ændringer og begrundel­serne herfor, idet jeg i øvrigt skal henvise til lovforslagets bemærkninger, hvor ændringerne er detal­jeret omtalt.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at selskabstømning af en enhver art må anses for skadende, ikke blot for samfundet som går glip af store skatteindtægter, men også for erhvervslivets og rådgiverstandens omdømme.

 

Med henblik på at begrænse de aktive selskabstømmeres mulighed for at købe selskaber til tømning, foreslår landsstyret, at den, der overdrager eller rådgiver ved overdragelse af kapitalandele i et selskab til overpris, objektivt hæfter for selskabets skattegæld på over­dragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos selskabet. Hvis overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet skattepligtige personer og selskaber i det om­fang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det over­dragende selskab.

 

Sigtet med "hæftelsesreglen" er ikke umiddelbart at gøre hæftelsen gældende, men derimod at søge at modvirke, at likvida­tionsmodne selskaber overdrages fremfor at blive likvideret.

 

Endvidere foreslås bestemmelserne om, at modtagere af sociale pensioner og ud­dannelsesstøtte kan indrømmes forhøjede skattefra­drag, ophævet, idet "skat­telettelsen" for disse grupper siden 1. januar 1990 er flyttet over på grundbe­løbene, således at ydelsernes reelle værdi er blevet mere synlig for den enkelte modtager.

 

For at modvirke den stigende skattemæssigt begrundede investering i specielt nul-obligationer og statsgældsbe­viser med den følgende forudsigelige skattefri kurs­gevinst, foreslås der indført en generel regel om, at fortjenester ved salg, indfrielse eller udtrækning af fordringer skal medregnes ved opgørelsen af den skat­tepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end den fastsatte mindsterente på tidspunktet for fordringens udstedelse.

 

Endelig foreslås den begrænsede skattepligt udvidet til også at omfatte per­son­er, der arbejder ombord på luft­fartøjer med hjemsted her i landet, ligesom det fremover generelt skal være muligt at beskatte vederlag for personligt ar­bej­de udført her i landet eller erstatning for dette vederlag, selv om den pågæl­dende er udrejst fra Grønland på det tidspunkt, han erhverver ret til disse veder­lag.

 

Det er muligt, at sidstnævnte regel giver anledning til ændringer i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaf­tale, hvilket skatteminister Ole Stavad dog al­le­rede har givet forhåndstil­sagn om, at han vil se positivt på i givet fald.      

 

Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om ind­komstskat til landstingets behandling og, efter behandling i skatteud­valget, overgang til 2. behandling.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut

Siumut støtter det af Landsstyret fremlagte forslag til ændring af landstingslov om indkomstskat.

 

Ud af de i alt 4 ændringsforslag har vi i Siumut i særlig grad hæftet os ved forslaget omkring selskabstømning, som vi betragter som meget vigtigt. Selskabs­tømning er blevet brugt i Danmark i stor stil og er ikke længere fremmed for os her i Grønland.

 

Siumut er enig med landsstyret i, at enhver form for selskabs­tømning er skadende ikke blot for samfundet, men også for erhvervslivets omdømme. Siumut vil medvirke til, at den slags fiduser stoppes.

 

Vi må være opmærksomme på, hvilke økonomiske konsekvenser det kan få for en i forvejen betrængt kommune bare med en eller to selskabstømninger.

 

Vi ved, at man allerede kan gøre køberen, der tømmer selskabet erstatningsan­svarlig, men vi ved også, at han som regel er over alle fjelde, når tabet konsta­teres, ligesom pengene er gemt godt af vejen et eller andet sted, hvor finans- og bankhemmeligheder gør det umuligt at spore dem. Derfor er Siumut enig i, at sælgeren også skal hæfte for det tab de offentlige kasser måtte lide, såfremt han sælger til en selskabstømmer.

 

Til gengæld er Siumut ikke enig i, at der skal vises barm­hjertighed overfor rådgiverne. Advokater og revi­sorer, der direkte involverer sig i selskabstømninger skal kunne drages til erstatningsansvarlige.

 

Siumut kan gå ind for forslaget om beskatning af kurs­gevinster på nulrente-obligationer m.v.

 

Med hensyn til forslaget om, at de særlige fradrag for pensioni­ster og uddannelses­søgende, som ikke har været brugt siden 1990, ophæves, er Siumut enig i. Siumut mener, at der forbedringer for enkelte befolkningsgrupper skal ske i de respektive ressortlove og ressortreg­ler, og altså ikke i indkomstloven.

 

I denne forbindelse har Siumut under indeværende år gentagne gange fremsat ønske om, at forbedre socialpen­sionsmodtagernes muligheder for at have bi-indtægter, således at der ved hjælp af regulering af de sociale pensioner gives adgang til, at hus­flidsindtægter og uvæsentligt udkomme fra fangst og fiskeri ikke resul­terer i en beskåret pension.

 

Det er derfor for Siumut glædeligt, at kunne konstatere, at der allerede ved årsskiftet vil tages en ændret beregnings­metode i brug, således at man som udgangspunkt tager den skattepligtige indkomst og herfra trækker den sociale pension, vil medføre, at der reelt sker en for­højelse af pensionsregulerings­grundlaget. Dette vil medføre, at bi-indkomster for enlige kan stige fra 14.000,- til 25.000,- og for ægtepar fra 21.000,- til 43.000,- uden at det får indflydelse på de sociale pensioners grundbeløb.

 

Med disse ord skal vi fra Siumut anbefale, at lovfor­slaget tilgår Skatteudvalget, inden 2. behandlingen tages her i Tinget.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut

Atassut og Issittup Partiiat er uforbeholdent enig i lovforslaget punkt 1. Vi skal blot udtrykke vores beklagelse over, at selskabstømninger også er nået hertil Grønland og må stoppes.

 

Men med hensyn til punkt 2 har Atassut forbehold. Set under en helhed er det nok retfærdigt, at alle gevinster, renter og lign. bliver beskattet ens, men set under opsparingsspørgsmålet ser Atassut noget forkert i, at al form for opsparingsgevinst bliver amputeret ved be­skatningen.

 

Det kan snart ikke betale sig at spare op, og vi ønsker større opsparing. Snart kan ingen opspare noget til alderdom f.eks. eller til noget andet.

 

I sin åbningstale inviterer landsstyreformanden til at investere i erhvervslivet. Der er en vis selvmodsigelse i at ville beskatte al indtjening. Hvem vil jo så være i stand til at investere?

 

Derfor vil Atassut hellere behandlet spørgsmålet om hele rentebeskat­ningen under eet for at finde frem til, hvordan man kan fremme opsparingen evt. ved ned­sættelse af beskatningen af alle renter.

 

Vore forfædre samlede forråd til vinteren og den, der har samlet tilstrækkeligt forråd, klarer sig godt igennem vinteren. I vores nuværende moderne samfund har vi erstattet dette med opsparingen.

 

Der er behov for yderligere belysning af spørgsmålet, derfor vil vi gerne have spørgsmålet behandlet i skat­teudvalget inden vi tiltræder den del af lovforslaget.

 

­Lands­kassen har kursgevinster. Pengeinstitutter, sel­skaber og lignen­de har kursgevinster. Hvordan skal de behandles med hensyn til be­skatning? Det er en del af spørgsmålene.

 

Det samme gælder spørgsmålet i punkt 3. Vi kunne nok tiltræde forslaget når der bliver sagt, at det ikke forringer socialpen­sioner og uddannelsesstøtte, men forslaget er heller ikke til­strækkeligt belyst. Derfor har vi nogle spørgsmål vi gerne vil have belyst. Det vil vi også gerne have belyst i skatteudvalget.

 

Med hensyn til punkt 4 har vi ingen forbehold og kan tiltræde dette.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landstingslov om indkomstskat skal i lighed med alle andre love løbende tilpasses til de skiftende forhold i samfundet, natur­ligvis.

 

De principielle helt elementære krav til skattelov­givningen kan sammentrækkes til følgende:

 

Først at al form for indkomst, der er indtjent herhjemme, skal naturligvis beskattes herhjemme, og mulighed for misbrug af skatte­lovgivningen skal holdes på det absolut mulige minimum, og endelig skal lovgivningen til stadig­hed tilpasses de faktiske forhold.

 

Herværende fire ændringsforslag har alle deres begrundel­se i de forannævnte krav. Hvis man har fulgt blot dele af den offentlige debat i Danmark det sidste års tid, så ved man også, at fidusen med tømning af likvidationsmodne selskaber har holdt meget af debatten i kog. Fidusen har kunnet lade sig gøre, fordi den danske skattelovgivning indtil da ikke har taget højde for den slags narrestre­ger.

 

Uden skudsikre dokumentationer er der i denne forbindelse gis­ninger om, at de danske myndigheder har mistet et anseligt mil­liardbeløb i skatteindtægter i den korte årrække, hvor fidusen har kunnet prakti­seres.

 

Den omtalte fidus er naturligvis allerede kendt af den hjemlige andedams kreativitet. Det er så denne mulighed, der ønskes taget højde for i ændringsfor­slaget ved indsættelse af ' 79 a. Inuit Ataqati­giit går naturligvis ind for ændrings­forslaget.

 

Det er også sådan, at gevinster, der ikke har været medtaget i den tidligere lovgivning, at man nu indsætter ' 14 b.

 

I forslaget om at ophæve ' 16 A-D er det sådan, at det vedrører vores fastsættelse af næste års skatteprocent. Siden 1990 har pensionister og uddannelsessøgende med uddannelsesstøtte haft mulighed for at modtagere af socialpension og uddannelses­støtte kan indrømmes for­højede skattefradrag ophæves. I valgperioden tager vi beslut­ningen om, at disse ikke har særligt fradrag. Men for modtagere af sociale pensioner har landsstyret under anden forårssamling for indeværende år varslet, at muligheden for adgang til at grænsen af den skattefrie biindtægt ved indhand­ling, husflid m.m., bliver forhøjet, sådan som skatteudvalget har drøftet det adskillige gange. Vi er nu bekendt med, at denne forhøjelse er en realitet pr. 1. januar 1995.

 

Det fjerde ændringsforslag har med skattelovens ' 2 at gøre. Hidtil har ordningen med begrænset skattepligt kun omfattet besætningsmed­lemmer for skibe med hjemsted i Grønland. Efter forslaget er det tanken, at personer, der arbejder på luftfartø­jer med hjemsted i Grønland bliver omfattet i ordningen.

 

Ved forslagets vedtagelse vil dette personel også have begrænset skattepligt når de er udstationeret andre steder i verden, vel og mærke ombord på et luftfartøj med hjemsted i Grønland. Den samme praksis, med begrænset skattepligt, vil også gælde ved eventuel erstatning efter uberettiget fyring eller lønregulering modtaget efter eventuel afrejse herfra.

 

Som allerede sagt er der her tale om tilpasning af loven til de faktiske forhold, der nu er aktuelle, hvorfor Inuit Ataqatigiit fuldt ud støtter samtlige ændrings­for­slag.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for forslagets be­handling i skatteudvalget inden dets overgang til andenbehandling i salen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

De fire ændringskomplekser, der er fremsat til lands­tingsloven om indkomstskat, er i vore øjne udtryk for en fornuftig ju­stering af de gældende bestemmelser, og vores kommentar er der­for kun ganske kort.

 

Vedrørende punkt 1 kan vi gå ind for, at begrebet selskabstøm­ning besværliggøres, idet vi er enige med forslagsstilleren i, at dette fænomen kan påføre sam­fundet tab og sænke såvel virk­somhedernes som rådgivernes almindelig omdømme.

 

Vedrørende punkt 2 kan vi ligeledes gå ind for den foreslåede beskatning af underforrentning af de nævnte statsgældspapirer. Vi vil dog her gøre opmærksom på, at lovforslaget i vore øjne sandsynligvis vil kræve en opstramning omkring pengeinstitutter­nes oplysningspligt, således som denne er gældende i Danmark.

 

Vedrørende punkt 3 kan vi tilslutte os, at de forhøjede skatte­fradrag til modtagere af sociale pensioner og uddannelsesstøtte ophæves, idet vi er enige i, at de ved starten af 1990 gennem­førte ændringer reelt gør de forhøjede skattefradrag overflødi­ge.

 

Vedrørende punkt 4 kan vi endelig få ind for, at personel på luft­fartøjer, det er vel det vi normalt kalder flyvemaskiner, ligestilles med personel på skibene.

 

Med disse bemærkninger skal vi anbefale forslagets overgang til andenbehandling i den foreliggende form.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlemmet for økonomiske an­liggen­der:

Der er ikke fremsat helt konkrete tiltag der viser, at man er imod forslaget og jeg forstår, at samtlige partier, med hensyn til de moderniseringer og tilpas­ninger til de gældende forhold omkring skattelovgivning, det er man enig i. Jeg skal lige udtale, at selv­følgelig kan man få afklaret og få undersøgt de for­skellige ting, hvor man er lidt i tvivl, i skatteudval­get, og det der blev fremsat fra denne talerstol. Jeg vil ikke her sige, at vi har lavet noget, men ét af skatteud­valgets medlemmer blev jeg enig med, at da samtlige partier har repræsentan­ter i skat­teudvalget, vil en del af partiernes forbehold blive drøftet dér, og jeg er fuldt ud vidende om, at skatteudvalget i sin kommende betænkning, vil præcisere dette og fremlægge det.

 

Jeg takker meget for den meget venlige støtte I fremkom med.

 

Emilie Lennert, mødeleder:

Og således har dette dagsordenspunkt støtte fra alle og for­inden andenbehandling overgår den til skatteud­valget. Således er vores møde slut for i dag.

 

Punktet sluttet.