|
dagsordenens punkt 42-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:
Jeg skal hermed forelægge forslag til
landstingsforordning om elektriske stærkstrømanlæg og elektrisk materiel. Og
til tolkene skal jeg lige sige, at jeg forelægger den ret forkortet.
Formålet med denne forordning er først og
fremmest, at regelfastsætte elforholdene af hensyn til borgernes sikkerhed.
Endvidere skal forbrugere, producenter, distributører af elektricitet og
importører, producenter og forhandlere af elmateriel have et entydigt regelsæt
at rette sig efter. Dette regelsæt skal være internationalt anerkendt, især af
hensyn til import af elektrisk materiel og ydelser. Der er lagt op til fortsat
at benytte anerkendte europæiske regelsæt, idet også de danske regelsæt for
nyligt er blevet tilpasset reglerne i EU.
Endnu et vigtigt formål med denne forordning er
at få placeret myndighedsfunktionen entydigt. Derved opnås, at myndigheden får
tillagt ret og pligt til at komme med indsigelser, således at det høje
grønlandske sikkerhedsniveau ved brug af elektricitet opretholdes.
Det er Landsstyrets vurdering, at den entydige
placering af det overordnede ansvar vil medføre en effektivisering af
arbejdet med elsikkerhed.
Med det foreliggende forordningsforslag har vi
tilpasset os udviklingen og konkurrencesituationen i Europa på elprøvnings-
og typegodkendelsesområdet. Norden, og dermed Grønland, har været underkastet
en pligtordning, som indebar, at elektrisk materiel skulle godkendes inden
markedsføring (den såkaldte Demko-registrering). Ansvaret for deltagelse i det
internationale standardiseringsarbejde og markedskontrol er vores ansvar, og
vi kan vælge metoder til standardisering, prøvning, godkendelse m.v. således,
at et produkt der opfylder betingelserne for at blive markedsført i Danmark
også vil kunne markedsføres i alle andre EU-lande. Dette har også den omvendte
effekt, nemlig at vi kan importere anerkendte produkter fra alle EU-lande, med
sikkerhed for, at produkterne opfylder vore betingelser for elsikkerhed.
Når denne forordning med tilhørende bestemmelser
er på plads, vil myndighedsbehandlingen blive koncentreret om et egentligt
anlægstilsyn på det udførte elarbejde. Idag er det sådan, at Nukissiorfiit
også foretager projektgranskninger. Projektgranskning betyder, at myndigheden
gennemgår projekter og holder dem op imod sikkerhedsbestemmelserne, inden
byggerier udføres.
Med denne forordning kan Nukissiorfiit stadig
foretage projektgennemgange, f.eks. i særlige sager eller hvis en bygherre
ønsker det. I de fleste byggerier er rådgivere og projekterende firmaer imidlertid
lige så kvalificerede til at holde projektet op imod bestemmelserne for
elsikkerhed, ligesom elsikkerhedsreglerne også er almen viden for
installatørerne.
Elmyndigheden kan med denne forordning
effektivisere sin indsats, og koncentrere sig om at tilslutningstilsynet har
den rigtige kvalitet. Tilslutningstilsyn er tilsyn med det udførte elarbejde.
Alle nuværende regelsæt forbliver i kraft indtil
de erstattes af nye regler med hjemmel i nærværende forordning.
Forordningsforslaget har været sendt til høring
hos en meget bred kreds af brugere, herunder installatører og entreprenører,
producenter, distributører, importører og handlende. Kommentarer er blevet
indarbejdet.
Med denne korte forelæggelse anmoder jeg
Landstinget, om dets velvillige behandling og jeg foreslår, at Teknisk Udvalg
drøfter forslaget forinden 2. behandlingen.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Siumut skal udtrykke sin tilfredshed med, at der
bliver forelagt forslag til landstingsforordning om elektriske stærkstrømsanlæg
og elektrisk materiel, idet formålet med forordningen tager sigte på at sikre
borgernes sikkerhed.
Endvidere er det forordningens formål, at
forbrugere, producenter, distributører af elektricitet og importører,
producenter og forhandlere af elmateriel får et entydigt regelsæt at rette sig
efter. Ligeledes er det forordningens formål, at fastlægge, hvem der har ansvaret.
Det foreliggende forordningsforslag tager udgangspunkt
i stærkstrømsreglementet, der er gældende i EU-lande, for herved at sikre at el-materiel, som for hovedpartens
vedkommende importeres fra alle EU-lande, overholder bestemmelserne.
Vor samhandel med Canada er i de seneste år
forøget, og vi skal fra Siumuts side, anmode om, at det sikres, at det
elmateriel, som også importeres fra Canada underkastes kontrol, således disse
også opfylder betingelserne.
I henhold til det oplyste, fremgår det klart, at
de foreslåede bestemmelser gennem en årrække har været benyttet som grundlag i
byerne i forbindelse med brugen af stærkstrømsanlæg, og forordningens
ikrafttræden vil derfor på disse steder ikke medføre forøgede udgifter.
Det fremgår dog ikke klart i det forelagte,
hvilke konsekvenser en ikrafttræden af forordningen vil få for stærkstrømsanlæg
i bygderne, hvor kommunerne er ansvarlige, samt om disse stærkstrømsanlæg
opfylder de normer, som vil blive gældende ved forordningens ikrafttræden. Det
er ligeledes uklart, om f.eks. stærkstrømsanlæggene på fåreholderstederne samt
hos privatejede anlæg, er tilpasset de kommende bestemmelser i forordningen.
Vi skal derfor fra Siumuts side fremsætte et
ønske om, at der foretages en undersøgelse af, om ikrafttrædelsen af
forordningen om stærkstrømsanlæg vil få konsekvenser af økonomisk karakter for
bygdernes og fåreholdernes stærkstrømsanlæg.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at
forslag til landstingsforordning om stærkstrømsanlæg behandles i Teknisk
Udvalg inden 2. behandlingen.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Til forslag til landstingsforordning om
elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel har vi følgende bemærkninger
fra Atassut.
Vi ved alle, at stærkstrømsanlæg og elektrisk materiale,
der indstalleres i boliger i Grønland, hvert år er under stadig udvikling,
derfor er det yderst nødvendigt, at installeringen i boligerne af
sikkerhedsmæssige grunde udføres korrekt og forsvarligt såvel i byerne som i
bygderne.
Borgerne i Grønland kan ikke længere undvære
elforsyningen, og da formålet med denne forordning først og fremmest tager
hensyn til borgernes sikkerhed, er Atassut tilfreds med forslaget.
Vi skal ved udviklingen af vort land, fortsat så
vidt muligt følge med den internationale udvikling, ligesom landsstyremedlemmet
i sin fremlæggelse af forslaget nævnte, at vi skal benytte anerkendte
europæiske regelsæt, ikke mindst danske regelsæt, der for nyligt er blevet
tilpasset reglerne i EU-landene.
Vi ved alle, at Atasssut finder rigsfælleskabet
betydningsfuldt, det vil derfor altid være nødvendigt, og Atassut finder det
vigtigt, at tilpasse Grønland de brugbare danske regelsæt og gøre dem gældende
her.
Det er på sin plads, at de for befolkningen
betydningsfulde forordningsforslag altid sendes til høring hos faglig
kompetente instanser, inden de bliver fremlagt i Landstinget, og derfor finder
Atassut det naturligt, at forordningsforslaget har været sendt til høring hos
en megen bred kreds af brugere, herunder installatører og entreprenører,
producenter, distributører, importører og handlende.
Da placeringen af ansvarsmyndigheden,
sikkerhedsforanstaltningerne og indsigelsesmuligheden klart fremgår i
forordningen, er Atassut tilfreds med Landsstyrets forslag til landstingsforordning
om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
Jeg vil hermed fremkomme med et eksempel, der
bekræfter forekomst af almindelig forvirring, med henvisning til Leif K. F.
Jensens indlæg, fra Maniitsoq, i AG nr. 75, side 16, med overskriften
"Hvem skal nu betale". I lignende tilfælde, er det nødvendigt at
belyse placering af ansvarsmyndigheden og boliglejernes rettigheder og
pligter.
Med disse bemærkninger tiltræder vi, at
forordningsforslaget før 2. behandlingen fremlægges i Teknisk Udvalg.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Der har indtil nu, ikke været gennemført en
særlig lovgivning omkring elsikkerheden gældende for hele Grønland som sådan,
idet vi hidtil på disse områder har henholdt os til de i Danmark gældende regelsæt.
IA ser det derfor som en ganske naturlig ting, at
man ved herværende forslag nu vil råde bod herpå, idet der heri bl.a. sigtes på
at fastlægge, hvem der er elmyndighed, og hvem, der skal udføre tilsyn med
elsikkerheden.
Dette forordningsforslag er første trin i en
større ellovgivningspakke. Eftersom disse tilsammen vil være en tilretning samt
harmonisering til de gældende bestemmelser i andre lande, skal Inuit
Ataqatigiit således uden yderligere bemærkninger iøvrigt blot her meddele, at
vi er enige i det forelagte forslag, og at vi herefter finder det ønskeligt, at
forslaget forinden 2. behandlingen overgår til en nærmere drøftelse i Teknisk
Udvalg.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat/Centerpartiets bemærkninger
vedrørende forslag til landstingsforordning om elektrisk stærkstrømsanlæg og
elektrisk materiel.
Akulliit Partiiat/Centerpartiet støtter formålet
med:
1. Regelfastsættelse af elforholdene af hensyn
til borgernes sikkerhed
2. Oprettelse af regelsæt at rette sig efter.
3. Placering af myndighedsfunktionen entydigt,
hvorved opnåes, at myndigheden får tillagt ret og pligt til at komme med
indsigelser.
Akulliit Partiiat går ind for førnævnte, da vi
mener, at konsekvenserne vil være tilpasning af udviklingen og
konkurrencesituationen i Europa på elprøvnings- og typegodkendelsesområdet,
samt elmyndigheden med denne forordning, kan effektivisere sin indsats, og
konsentrere sig om, at tilslutningstilsynet har den rigtige kvalitet.
Vi konstaterer med glæde, at forordningsforslaget
har været sendt til høring hos en meget bred kreds af brugere, og kommentarer
er blevet indarbejdet.
Akulliit Partiiat indstiller derfor, at forslaget
går til Teknisk Udvalg før 2. behandling.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
I det fortløbende og forskelligartede arbejde med
udarbejdelse af love og forordninger om mange forskellige forhold i vort land,
hvor jeg har deltaget, vil jeg tillade mig at anføre, at nærværende forordningsforslag,
er et af de helt nødvendige.
I dag er elektricitet en almindelig anvendt
kraftkilde overalt, og endvidere er el ikke bare indenfor byggeriet en normal
kraftkilde, men el forbruges også ganske almindeligt i mange forskelligartede
facilitetsgoder.
Efter hvad vi ved, er der ikke så sjældent
begivenheder, hvorunder der også kan være større uheld eller ulykker. Når
sådanne indtræffer, er der ind i mellem tvivl om, hvem eller hvilke, der har
ansvaret og skylden for hændelsen eller ulykken. Sådanne begivenheder søges
der rådet bod på ved gennemførelse af nærværende forordningsforslag.
Selv om vort land ligger langt fra Europa, er det
gennem sit rigsfælleskab med et europæisk land tæt knyttet til Europa og får
indenfor mange forskellige områder forskellige nødvendige forsyninger derfra,
herunder udstyr til etablering og drift af elektricitetsforsyning. På denne
baggrund mener jeg, at man ikke kan komme udenom, at man skal have grundlag i
EUs nye krav vedrørende stærkstrømsanlæg, og da forordningsforslaget har sit
udgangspunkt i disse krav, må vi derfor imødekomme dette ønske. Derfor må vi
blot tilslutte os indstillingen om at forslaget går til behandling i Teknisk
Udvalg inden den overgår til 2. behandlingen.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for Offentlige arbejder og Trafik:
Først skal jeg udtale, at vi med hensyn til
elektriske faciliteter her i Grønland, og omkring elsikkerheden, er et af de
højest prioriterede i verden, og at vi selvfølgelig har nogle autoriserede
elektricitetsarbejdere og der er krav om, at når de bliver ansat her har
kendskab til disse.
Fra Siumut blev der spurgt om, med hensyn til indførelser
fra Canada, om disse er medtaget i dette forordningsforslag, dertil kan jeg
sige "Ja". Til samtlige produkter der bliver indført skal den være
gældende, og derfor vil den også være gældende for noget der bliver importeret
fra Canada.
Der blev også spurgt, hvordan det vil gå med
stærkstrømsanlæggene hos fåreholderne, og deres økonomiske konsekvens. Vi
regner ikke med, at der vil komme flere økonomiske konsekvenser og samtlige
installationer er jo udført i henhold til allerede gældende regelsæt, og
dette forordningsforslag, må jo være, som sagt, lovfastsættelse af allerede
gældende regelsæt.
Og som det sidste fra Atassut, det der blev
fremsat i et indlæg i AG. Dertil vil jeg henvise til Teknisk Udvalg, da jeg
ikke sådan uden videre kan påpege, hvem der har haft ansvaret.
Jeg skal udtale, at jeg vil fremkomme med et
forslag bagefter.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
I mit første indlægomtalte jeg bygder og fåreholdersteder,
der har stærkstrømsanlæg.
Jeg påpegede, at jeg er vidende om, at i mange
bygder, hvor elværkerne blev drevet af andelsskaber, har haft nogle elværker,
hvor hjemmestyret har overtaget disse og i overtagelsen af disse, har de haft
tilpasningsvanskeligheder, og derfor jeg har nævnt bygdeforholdene.
Med hensyn til fåreholderne, så nævnte jeg, at
for næsten et år siden, har jeg været med i en undersøgelse af stalde og
høopbevaringssteder, har jeg været med til at undersøge disse, og i den
rapport, der nu allerede er blevet udarbejdet, kan vi klart se, at af de
udførte elinstallationer, er op til 50% ikke blevet udført i henhold til
gældende regelsæt.
D.v.s. kapelfremføringen mellem husene og
kapelfremføringen inden i husene, ikke harmonerer med regelsættene, og derfor
vil jeg sige, at man skal være forberedt til forordningsforslagets
gennemførelse. Vi må sige, at desværre er de jo privatejede, disse installationer
hos fåreholderne. Hvis der skal komme et meget stort krav, om at lave
forbedringer på elnettet, skal man være parat til, og jeg vil også indstille,
at på baggrund af den rapport, der er blevet udarbejdet efter undersøgelsen,
der vil jeg gerne instille, disse bliver undersøgt sammen med denne rapport.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:
Med hensyn til det Kaj Egede fremlagde, har jeg
personlig ikke selv undersøgt disse enkeltvis. Jeg gjorde en orientering i
henhold til forordningsforslaget. Det kan være en del af sagerne, ikke er
blevet færdigbehandlet, men ved at gøre brug af det nye forordningsforslag vil
Nukissorfiits medarbejdere have mulighed for at lave tilsyn. Med en
tilsynsautorisation i hånden, og hvis der er forkerte installationer, så har
de pligt til at rette op på forholdene og gøre de krav gældende over for
ejerne. Hvis du har nogle oplysninger, som vi ikke kender til, så vil jeg
anmode dig om, at give dem til os. En del af spørgsmålet som direkte kan blive
besvaret, da vil jeg blot henvise til, at disse bliver behandlet i Udvalget,
således at man kan gå i gang med 2. behandlingen derefter.
Mødeleder:
Således er behandlingen af dagsordenens punkt 42
forinden anden behandlingen overgået til Teknisk Udvalg, og man medtager de
forskellige bemærkninger, der her er faldet.
Punktet sluttet.