dagsordenens punkt 51-1

Der er omdelt en omfattende redegørelse omkring Atassuts forslag og jeg skal fremlægge landsstyrets svarnotat.

På Landstingets første forårssamling i år behandlede Landstinget Atassut´s forslag til landstingsforordning om forældreorlovsydelse. Landstinget besluttede i enighed, at forslagets 1. behandling skulle fortsættes under Landstingets efterårssamling i år, således at Landsstyret havde mulighed for at sende forslaget til høring hos lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne samt hos KANUKOKA. Forslaget skulle desuden belyse erfaringer fra andre lande samt beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser.

Den største forskel på dette forslag, og den ordning der fungerer i Danmark er, at ordningen i Danmark er en ret for den enkelte lønmodtager til at holde forældreorlov, og ikke som i Atassut´s forslag, frivillig for arbejdsgiveren. Der er i den danske ordning heller ikke noget krav om, at arbejdsgiveren skal ansætte en vikar i orlovsperioden, og det er frivilligt for arbejdsgiveren at benytte arbejdskraft anvist fra arbejdsformidlingen.

Brugen af forældreorlovsordningen har været meget omfattende i Danmark, hvor især kvinderne har ønsket at gøre brug af ordningen. Erfaringerne med den danske orlovsordning er ikke umiddelbart anvendelige i forhold til Atassuts forslag, fordi dette afviger væsentligt fra de danske orlovsordninger på flere punkter.

Forslaget stiller krav om, at det kun er de lønarbejdere, som er berettiget til takstmæssig hjælp, der kan tilbydes forældreorlov. Samtidig hermed er det et krav, at en stilling skal genbesættes med en person, som både er ledig og berettiget til takstmæssig hjælp. Endvidere er det en forudsætning for at kunne holde forældreorlov, at der kan indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren herom, og at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en vikar i orlovsperioden. Hvis arbejdsgiveren ikke beskæftiger en vikar i hele orlovsperioden, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den periode, hvor der ikke er beskæftiget nogen vikar.

Høringssvarene fra henholdsvis Personaledirektoratet, SIK, GA, APK og KANUKOKA siger samstemmende, at forslagets indskrænkning til kun at gælde berettigede til takstmæssig hjælp er uheldig, og at resultatet af, at ordningen er frivillig for arbejdsgiveren, vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning.

Personkredsen, som vil kunne benytte sig af tilbuddet om forældreorlov, ligger mellem 254 og 1271, mens det samlede antal personer som, vil kunne stå rådighed som vikarer, er 600.

Samfundets årlige udgifter vil beløbe sig til mellem 2,7 og 13,4 mio. kr., når der er taget hensyn til besparelser på takstmæssig hjælp og skatteindtægter. Beregningerne er foretaget under forudsætning om, at alle berettigede vil benytte sig af tilbuddet.

Som følge af at forældrene selv passer deres børn, vil behovet på institutionsområdet blive reduceret med mellem 171 og 858 pladser, svarende til en reduktion af ventelisten på mellem 11,3% og 56,6%.

Teoretisk set er der muligheder i en orlovsordning, og som det fremgår af tallene vil der kunne skaffes flere arbejdspladser til forholdsvise lave samfundsmæssig- udgifter.

Forslaget fra Atassut indeholder dog alt for mange restriktioner, som samlet vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning. Forslaget indebærer også et uheldigt brud på et lighedsprincip, når det gælder mulighed for at afholde orlov. Samtidig skal det her siges, at Landsstyret står undrende overfor, at Atassut i forordningsforslaget reelt stiller krav om medlemskab af SIK, når partiet i relation til Landstingsforordning om takstmæssig hjælp netop har kritiseret en sådan begrænsning af den berettigede personkreds.

På denne baggrund indstiller Landsstyret, at forslaget afvises i den nuværende form.

Principielt er Landsstyret dog enig med Atassut i, at børnefamiliernes vilkår bør forbedres, og at en forældreorlovsordning vil være en måde at skabe forbedringer på. Selv om man ikke uden videre kan sammenligne den danske orlovsordning med en evtuel ordning for Grønland, er det værd at lægge mærke til, at ordningen i Danmark er blevet udnyttet i langt større grad end forventet. Det er sandsynligt, at man i Grønland vil kunne gøre de samme erfaringer, afhængigt af hvorledes ordningen udformes.

Forskellige undersøgelser har påvist, at jo længere barnet bliver ammet, jo bedre mulighed har barnet for at undgå større sygelighed, bl.a. allergier, og barnet får et bedre fundament for tryggere opvækst.

Landsstyret finder endvidere, at det er på sin plads, at se nærmere på børnefamiliernes økonomiske vilkår i forlængelse af orlovsspørgsmål. Derfor er det påkrævet, at analysere sociale tilskudsordninger med henblik på at få et beslutningsgrundlag for, at udforme en mere socialt retfærdig fordelingspolitik.

Landsstyret finder derfor, at man ved siden af at undersøge mulighederne for forlængelse af den nuværende barselsorlovsordning, også undersøger mulighederne for en forældreorlovsordning, som gælder for alle lønmodtagere, herunder uddannelsessøgende, og som ikke kun er begrænset til en bestemt gruppe lønmodtagere. Dette forberedende arbejde må koordineres, således af man indenfor et omfang, som landets økonomi kan bære, kan finde frem til den mest hensigtsmæssige måde at støtte alle børnefamilierne på.

Landsstyret skal derfor anmode Landstinget om at tilkendegive sin principielle stillingtagen til indførelse af en ordning vedrørende forældreorlov. Endvidere ønsker Landsstyret Landstingets tilslutning til, at der i en arbejdsgruppe arbejdes videre med spørgsmålet, hvor der bl. a. opstilles en økonomisk vurdering af en forældreorlovsordning med en bredere målgruppe, ligesom gruppen skal indhente de seneste erfaringer fra den danske orlovsordning samt fra eventuelle andre lande.

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om forældreorlov.

Vi har i Siumut undersøgt Atassuts forslag meget nøje.

Vi mener i Siumut, at forslagets formål eller det forslaget sigter mod, er interessant.

Vi har også stor forståelse for, at forslagets hovedsigte er, at der indføres forældreorlov således, at forældrene får bedre tid til børnepasning.

Siumuts principielle holdning er, at der i forbindelse med fødsel skal være trygge rammer om at passe det nyfødte barn, og at der skal være lige muligheder og ret til barselsorlov uanset om, man er fastansat embedsmand, om man er hustru til en fisker eller fanger eller er uddannelsessøgende.

Vi mener derfor i Siumut, at Atassuts forslag kun tilgodeser en lille gruppe mennesker i samfundet og, at der er behov for en generel ordning, der tilgodeser samtlige der skal føde børn.

Vi skal derfor anmode Landsstyret, om at undersøge mulighederne for indførelse af en ordning, hvor kommende forældre kan tilgodeses med barselsorlov, - en ordning, som er tilgavn for alle, også for uddannelsessøgende.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi går ind for det fremlagte forordningsforslag.

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia må beklage svarnotatet, der indstiller til Tinget at afvise forslaget. Det er som om landsstyremedlemmet ikke støtter forslaget, men blot er ude på at kritisere det.

Ud fra vor egen vurdering, har forslaget et godt formål, hvilket Landsstyret også oplyser at være enig i, gennem deres besvarelse, ligesom Landsstyret er enig med os i, at der er behov for forbedringer af børnefamiliers vilkår. Alligevel indstiller Landsstyret forslaget afvist, blot p.g.a. forslagets udformning.

Hvorfor afviser I forslaget og indstiller, at man begynder forfra? Kan det forstås derhen, at I blot ønsker at trække tiden ud? Ikke mindst når I samtidigt siger, at en forældreorlovsordning vil være en måde at skabe forbedringer på.

Det fremgår også af besvarelsen, at Landsstyret står undrende overfor, at Atassut i forordningsforslaget reelt stiller krav om medlemsskab af SIK.

Vi skal selvfølgelig være de første til at erkende, at hvis SIK medlemsskabet er en hindring i et forslag som Landsstyret i princippet går ind for - ja så står vi selvfølgelig parat til at diskutere dette spørgsmål, hvis dette skulle være til hindring for realisering af et forslag, der er behov for.

Vi er dybt forundrede over, at landsstyremedlemmet ikke er fremkommet med et ændringsforslag, men blot har sat paragrafrytterriet i højsædet.

Atassut skal indtrængende indstille, at forslaget fremsendes til behandling i Socialudvalget således, at der kan tages de første skridt til realisering af et forslags intentioner, et forsla, som der i dag er stærkt behov for.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til Landstingets vintersamling har Atassut stillet forslag om indførelse af forældreorlovsøgelse i Grønland. Efter sagsbehandlingen foreligger der nu et svar.

Inuit Ataqatigiit vil udtrykke sin tilfredhed med Landsstyrets grundige redegørelser og svar. Inuit Ataqatigiit støtter principielt intentionerne bag Atassuts forslag, som går ud på at give forældre mulighed for et bedre samvær med børnene.

Vi ved allesammen hvilke problemer der skabes, når kontakten til forældrene er begrænset af forskellige årsager og det derfor ender med, at børnene kommer til at lide konstant afsagn. Det er derfor nødvendigt, at vi prøver at finde løsninger på dette problem.

Af Landsstyrets svar til Atassut, som vi har fået forelagt, fremgår det, at forslaget om indførelse af orlovsordningen, som den foreligger, ikke kan anbefales.

Derfor må man søge at udforme en ordning, som kan gælde for en bredere målgruppe.

Børnenes opvækstvilkår i familierne er meget forskellige, hvorfor forskellige løsninger også er påkrævede.

Når vi f.eks. taler om børns sundhed, så kom det frem under et møde med sundhedsarbejdere her i efteråret, at når sygeligheden hos et spædbarn i 6 måneders alderen bliver større, så skyldes det, at moderen er holdt op med at amme for tidligt, f.eks. for at kunne vende tilbage til arbejdet og derved ændre spædbarnets kostvaner.

Af den grund kan det påvises, at spædbarn anbragt i institutioner på dette tidspunkt, tit har en hyppigere sygelighed, som også påvirker andre børn i institutionen.

Dette problem kan man godt undgå, hvis man forlænger barselsorloven og dette er da også vores overordnede mål og derfor støtter Inuit Ataqatigiit fuldt ud Landsstyrets intentioner, som de er forelagt i besvarelsen. Det mest interessante ved en forlængelse af barselsorlovsordningen er, at man også herved åbner mulighed for at orlovsordningen kan udnyttes af begge forældre.

Det er jo en almindelig anerkendt anskuelse, at barnets første leveår er ganske afgørende for den videre udvikling, derfor vil en sikring af et spædbarns betryggende opvækstvilkår blive en profylaktisk god investering.

Landsstyret har i sin undersøgelse af Atassuts forslag sammenslignet den med den nugældende danske forældreorlovsordning. Man har dermed også fundet frem til, at Atassuts forslag opererer med en for snæver målgruppe.

Inuit Ataqatigiit støtter landsstyrets forslag om, at man først forelægger et eventuelt forslag efter en grundig undersøgelse. Dette bør ikke mindst ske på grundlag af en vurdering af resultaterne af levevilkårsundersøgelsen.

For Inuit Ataqatigiit vil det være alt afgørende at være en vægtning af omkostningerne ved etablering af en sådan ordning og på den anden side de fordele der kan være for samfundet.

Vi imødeser her med spænding, hvad der vil blive lagt på bordet og giver vore tilslutning til Landsstyrets indstillinger.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

På landstingets første forårssamling i år har vi givet udtryk for, at konsekvenserne af Atassuts forslag til landstingsforordning om forældreorlovsydelse ikke er klarlagt. Vi kunne på daværende tidspunkt se et par konsekvenser, der må opvejes med fordele.

Ved svarnotatet er der imidlertidigt klarlagt dunkle punkter, nemlig:

For det første, at ordningen i Danmark er en ret for den enkelte lønmodtager til at holde forældreorlov og ikke, som i Atassuts forslag, frivillig for arbejdsgiveren, og at erfaringerne med den danske ordning er uanvendelige fordi forslaget afviger væsentligt fra den danske orlovsordning på flere punkter, og at frivilligheden vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning.

For det andet, forslaget giver andre forpligtelser, som nævnt i svarnotatet. Det understreges af samstemmende høringsresultater fra SIK, GA, APK og KANUKOKA.

For det tredie: Forslaget indeholder for mange restriktioner, som samlet vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning.

Derfor er Akulliit Partiiat enig med Landsstyrets indstilling om, at forslaget afvises, og giver sin tilslutning til, at der i en arbejdsgruppe arbejdes videre med, hvorledes der bl.a. opstilles en økonomisk vurdering af en forældreorlovsordning med en bredere målgruppe.

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg siger tak for partiordførernes bemærkninger til vort svarnotat til Atassuts forslag. Vi beklager, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan fremsætte ændringsforslag. Vi vil blandt andet gerne have undersøgt mulighederne forlængelse af barselsorlov, for derved vil man tilgodese langt flere personer. Atassuts forslag er derimod fyldt med restriktioner, hvorfor mange ikke vil kunne tilgodeses via denne ordning, og vi anser det ikke for passende at gøre det.

Dette skyldes ikke paragrafrytteri. Når man læser den omfattende redegørelse, kan man der se, at der er undersøgt mange forskellige ting i forbindelse med dette forslag. Hvis vi skal beslutte os for en bestemt ordning, må Landstinget også have et ordenligt grundlag til denne beslutning. Vi må bl. a. have lavet økonomiske konsekvensbergninger, samt få placeret dette i finansloven.

Atassuts ordfører, kom blandt andet ind på, at de måske er åbne overfor en dialog med henblik på at ændre forslaget, således at forslaget ikke kun omfatter den persongruppe, der er berettiget til takstmæssig hjælp. Vi har været udforstående overfor dette. Attasut har netop, med Emilie Lennert med ordfører, kritiseret takstmæssigt hjælp - ordningen, fordi man har lavet den begrænsning, at det kun skal gælde for SIK-medlemmer.

Jeg kan heller ikke støtte Atassuts forslag om, at forslaget skal behandles i det sociale udvalg, fordi vi har foreslået, at forslaget skal afvises af Landstinget. Derfor kan jeg ikke indstille, at det sendes til videre behandling i det sociale udvalg. Hvis jeg gjorde det, skal vi jo automatisk gå igang med anden og trejde behandling. De andre partier har gået ind for vores forslag om, at der arbejdes videre med sagen.

Lars Chemnitz, Atassut:

Det er mærkeligt for mig, at partiordførerne og Landsstyret principielt går ind for denne ordning, men samtidig indstiller, at forslaget bliver afvist. Måske er det fordi, man ikke kan gå ind for den i den foreliggende form. For kort tid siden, udtalte landsstyreformanden i TV, at oppositionen måtte bruge lup for at finde kritikpunkter. Dette udtryk vil jeg gerne benytte her.

Her har man brugt luppen for at finde nogle kritikpunkter. Det, at man både er enig og samtidig ikke kan gå ind for forslaget, er noget mærkeligt.

At forslaget er foreslået, som en frivillig ordning og ikke en rettighed, indebærer også nogle fordele, således at man i overenskomsten eller i en aftale kan have en kausus om, at vedkommende kan komme tilbage til sit arbejde. En hvilken som helst lønarbejder kan jo ikke bare gå bort fra sit arbejde, uden at have en aftale med sin arbejdsgiver. Det må ikke være således, at den pågældende får orlov, og så er vedkommende ude. Derfor mener vi, at det man har undersøgt, er forskelligt fra den danske orlovsordning. Det er en undersøgelse, man har gjort ved brug af luft.

Vi kan gå ind for, at forslaget er alt for restriktivt, fordi det er et krav, at det er modtagere af takstmæssigt hjælp, der kan bruge ordningen. Man kan dog bruge forslaget, som en udgangspunkt og senere udvide det til flere befolkningsgrupper. Derfor mener vi, at man må påpeger overfor Landsstyret, at de har brugt over en halvt år til undersøgelser, uden at de har fremsat et ændringsforslag, selv om de går ind for forslaget i princippet.

Man kan her sige, at når oppositionen fremsætter et forslag bliver det afvist, således at de selv kan fremsætte deres eget forslag. Men vi kan gå ind for det, hvis det anbefales at det først sker efter en nøje undersøgelse, og man såfremsætter et bedre forslag. Astassut vil selvfølgelig også være med til godkende et sådant forslag.

Jeg mener også, at det er bedst at få det rettet, således, at man henviser til en viderebehandling af sagen, og at den behandles nøjere med henblik på at gælde alle i en endelig udformning. Dermed vil Atassut også være med til godkendelse.

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Først vil jeg gerne bemærke, at det fremgår af partiernes bemærkninger, at man principielt er enige i vort forslag. For det andet vil jeg knytte nogle bemærkninger til det, landsstyremedlemmets udtalte omkring min modstand iforbindelse med behandling af takstmæssigt hjælp og vi at vi foreslog, at det blev afvist.

Ja, det er korrekt, at vi har gjort det. Men med hensyn til vort eget forslag, så er det muligt vi kan gå ind for afskaffelse af takstmæssigt hjælp, men når den stadigvæk gældende, så vil den ret til at have økonomisk hjælp eksistere og det er det vi har taget som udgangspunkt i vores forslag, nemlig at retten til takstmæssigt hjælp skal være udgangspunkt for retten til forældreorlovsydelsen.

Som forslagsstilleren fra Atassut, Lars Chemnitz, mener jeg, at vi her i salen kan samles om forslaget, i og med, at alle er enige i princippet og at man arbejder videre med sagen.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

I forbindelse med behandlingen af dette forslag, har man brugt sammenligningen med de gældende danske ordninger. Jeg syntes også det er på sin plads man gør det, for vi skal også have noget at sammenligne med. Når dette er sagt, må man også sige, at når vi har Hjemmestyre i Grønland, er det ikke på sin plads, at alt hvad der laves her, skal være kopi af de danske forhold.

Grønland skal også, ud fra sin økonomiske bæreevne, kunne lave nogle ordninger indenfor det sociale område. Det kan vi ikke komme uden om, det er det første.

For det andet, vi har nogle ordninger omkring SIK og KAIP og IIP, som har ret til takstmæssig hjælp, selv om der er nogle af dem, der er væk.

Denne ordning er stadigvæk gældende og den må være gældende indtil den bliver ophævet. I de andre ordninger, som finanisieres af det offentlige, må der ikke ske forskelsbehandling af samfundsborgerne, det må kommunerne heller ikke gøre. Der må aldrig nogensinde ske en forskelsbehandling i forbindelse med en offentlig financieret kasse. Noget andet er, trangsvurderet hjælp.

Man kan se, at dette svarnotat også kommer ind på lighedsprincippet, som også er gældende indenfor internationale aftaler. Atassuts forslag har en modsætning dertil. Den bedste måde at gå videre på i denne sag, er ved at nedsætte en arbejdsgruppe. Der skal vi undersøge, hvilke muligheder der er for at lave en lovgivning, der er tilpasset det grønlandske forhold, og vel at mærke, en ordning der ikke er baseret på forskelsbehandling.

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg mener, at forslagsstilleren, Lars Chemnitz, har opfattet det korrekt i sin anden runde, jeg mener at alle partierne støtter forslaget i princippet.

Formål er nedfældet i jeres mange paragraffer, det er dem vi ikke skal bruge som udgangspunkt, det er dem vi afviser. Vi er i princippet enig i, at vi skal forbedre forældrenes mulighed for orlov, for at passe deres børn. Jeg mener, at vi alle er enige på det punkt. Hvis Atassut stiller sig tilfredse med det, så vil arbejdet gå videre, og så skal vi også regne med at til den næste samling fremsættes noget omkring forældreorlovs ordninger.

Hvis man kan samles om det, så forstår jeg det således, at Emilie Lennerts trækker sin anmodning om behandling i socialudvalget tilbage. Forslaget går ikke videre til anden behandling, men vi laver et nyt grundlag og fremsætter et nyt lovforslag.

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Jonathan Motzfeldt kom ind på eventuel forskelsbehandling, jeg skal bemærke, at vi i Atassut har fremsat et ønske om afskaffelse af takstmæssigt hjælp, fordi der kun er bestemte persongrupper, der er berettiget dertil. Vi mener, at borgerne skal have lige muligheder også inden for dette område. Med hensyn til landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds bemærkninger om støtte omkring vores forslag, skal vi sige, at vi går ind for, at sagen stoppes indtil videre, men at man arbejder videre med de forskellige undersøgelser, som foreslået af landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Mødeleder:

Således er forslaget til landsstingsforordning om forældreorlov, forslag fra Atassut, med tolv paragraffer, blevet afvist i sin foreliggende form, med de anførte bemærkninger fra landsstyremedlemmet for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked om, at man undersøger det videre og, som forslagsstilleren kom ind på, at man finder en bedre og mere velgennemtænkt ordning.

Således, hvis man kan gå ind for det, så stopper vi behandlingen af sagen her. Vi vender tilbage til sagen, når Landsstyret har undersøgt sagen nøjere. Således er behandlingen af punkt 51, færdig. Vi går over til det næste punkt og det er ældreredegørelse og det er ligeledes landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der fremsætter dette.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 51-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Torsdag den 13. oktober 1994 kl. 13.00.

Dagsordenens punkt 51.

Forslag til landstingsforordning om forældreorlov.

(Atassut)

(1. behandling)