Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 51-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 13. oktober 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 51.

 

Forslag til landstingsforordning om forældreorlov.

(Atassut)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Mødet er åbnet.

 

I dag torsdag d. 13 oktober er Landstingets dagsordenen udvidet med punkterne 51 og 37. Herudover var dags­ordenen planlagt at indeholde punkterne 13, 14, 15, 16. 26 og 27. På baggrund af en hen­vendelse fra flere politikere, har formands­skabet be­sluttet at udsætte behandlingen af følgende dags­ord­nenspunkter:

 

Dagsordenspunkt 13: Betænkning fra kommunal­reformkommi­sionen,  pkt. 14: Forslag til landstingslov om kommunal be­styrelse og bygdebestyrelser m.m. og pkt. 15: Forslag til landstingslov om kommunernes adgang til at inve­stere i erhvervsmæssig virksom­hed. Disse vil blive gjort til genstand for be­handling lørdag d. 15 oktober kl. 13.00.

 

Med hensyn til dagsordenens punkt 2, som ikke er blevet uddelt, skal jeg endvidere meddele, at for­mandsskabet har god­kendt, at disse bliver taget ud. Dagsordenens punkt 2, vedrører to forslag til den samling fra hen­holdsvis Konrad Steenholdt og mig selv.

 

Jeg vil også byde Kaj Egede velkommen og sige ham tillykke med hans mors 70 års fødselsdag.

 

Og vi er så nået til første punkt på dagsordenen, som er Forslag til landstingsfor­ordning om forældreorlov og det er forslag fra Atassut. Der bliver forelagt af Lars Chemnitz.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Under den såkaldte 1. forårssamling midt i vinter­perio­den, har man påbegyndt behandlingen af dette dagsor­dens­for­slag. Derfor vil jeg henvise til forslaget uden at gentage dette, men blot understrege, at det her drejer sig om et forslag om forældreor­lov til forældre med små børn.

 

Jeg skal endvidere nævne, under henvisning til for­slaget ' 2, at ordningen tager udgangspunt i loven om takst­mæssig hjælp således, at den gøres udgiftsnøjtral. Her skal jo det offentlige træde til og således er det foreslået, at ord­ningen kan træde i kraft pr. 1. jan. 1995. Med disse udtalelser, vil jeg henvise til for­slaget fra den gang.

 

Mødeleder:

Vi siger tak til Lars Chemnitz for det gode meget korte indlæg og går over til svarnotatet, som bliver forelagt af landsstyremedlemmet for Sociale Anliggen­der og Arbejdsmarked.

 


 

 

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:


Der er omdelt en omfattende redegørelse omkring Atas­suts forslag og jeg skal fremlægge landsstyrets svarno­tat.

 

På Landstingets første forårssamling i år behandlede Landstinget Atassut´s forslag til lands­tingsfor­ordning om forældreorlovsydelse. Landstinget besluttede i enighed, at forslagets 1. behandling skulle fortsættes under Landstingets efterårssamling i år, således at Lands­styret havde mulighed for at sende forslaget til høring hos løn­modtager- og arbejds­giveror­ganisatio­nerne samt hos KANUKOKA. For­slaget skulle desuden belyse er­faringer fra andre lande samt beskæftigel­sesmæssige og økonomiske konsekven­ser.

 

Den største forskel på dette forslag, og den ordning der fungerer i Danmark er, at ordningen i Danmark er en ret for den enkelte lønmodtager til at holde forældre­orlov, og ikke som i Atassut´s forslag, frivillig for arbejds­giveren. Der er i den danske ordning heller ikke noget krav om, at arbejds­giveren skal ansætte en vikar i orlovsperio­den, og det er frivilligt for arbejds­giveren at benytte arbejdskraft anvist fra arbejdsfor­midlingen.

 

Brugen af forældreorlovsordningen har været meget omfattende i Danmark, hvor især kvinderne har ønsket at gøre brug af ordningen. Erfaringerne med den danske orlovsordning er ikke umiddelbart anvendelige i forhold til Atassuts forslag, fordi dette afviger væsentligt fra de danske orlovsordninger på flere punkter.

 

Forslaget stiller krav om, at det kun er de lønarbej­dere, som er berettiget til takstmæssig hjælp, der kan tilbydes foræl­dreorlov. Samtidig hermed er det et krav, at en stilling skal genbesættes med en person, som både er ledig og berettiget til takstmæssig hjælp. Endvidere er det en forudsætning for at kunne holde forældreor­lov, at der kan indgås en aftale mellem arbejds­giveren og lønmodtageren herom, og at arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte en vikar i orlovsperioden. Hvis arbejds­giveren ikke beskæftiger en vikar i hele orlov­sperioden, skal arbejdsgiveren betale orlovsydelsen for den periode, hvor der ikke er beskæftiget nogen vikar.

 

Høringssvarene fra henholdsvis Personaledirektoratet, SIK, GA, APK og KANUKOKA siger samstemmende, at for­slagets indskrænkning til kun at gælde berettigede til takstmæssig hjælp er uheldig, og at resultatet af, at ordningen er frivillig for arbejdsgiveren, vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning.

 

Personkredsen, som vil kunne benytte sig af tilbuddet om forældreor­lov, ligger mellem 254 og 1271, mens det samlede antal personer som, vil kunne stå rådighed som vikarer, er 600.

 

Samfundets årlige udgifter vil beløbe sig til mellem 2,7 og 13,4 mio. kr., når der er taget hensyn til besparel­ser på takstmæssig hjælp og skatteindtægter. Bereg­ningerne er foretaget under forudsætning om, at alle berettigede vil benytte sig af tilbuddet.

 

Som følge af at forældrene selv passer deres børn, vil behovet på institutionsom­rådet blive reduceret med mellem 171 og 858 pladser, svarende til en reduktion af ventelisten på mellem 11,3% og 56,6%.

 

Teoretisk set er der muligheder i en orlovsordning, og som det fremgår af tallene vil der kunne skaffes flere arbejdspladser til forholdsvise lave samfunds­mæssig- udgifter.

 

Forslaget fra Atassut indeholder dog alt for mange restrik­tioner, som samlet vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning. Forslaget inde­bærer også et uheldigt brud på et lighedsprincip, når det gælder mulighed for at afholde orlov. Samtidig skal det her siges, at Lands­styret står undrende overfor, at Atassut i for­ordnings­forslaget reelt stiller krav om medlemskab af SIK, når partiet i relation til Lands­tingsforordning om takstmæssig hjælp netop har kriti­seret en sådan begrænsning af den berettigede person­kreds.

 

På denne baggrund ind­stiller Landsstyret, at forslaget afvises i den nuværende form.

 

Principielt er Landsstyret dog enig med Atassut i, at børnefamilier­nes vilkår bør forbedres, og at en foræl­dreorlovsordning vil være en måde at skabe forbedringer på. Selv om man ikke uden videre kan sammen­ligne den danske orlovsordning med en evtuel ordning for Grøn­land, er det værd at lægge mærke til, at ord­ningen i Danmark er blevet udnyttet i langt større grad end for­ventet. Det er sandsynligt, at man i Grønland vil kunne gøre de samme erfaringer, afhængigt af hvorledes ord­ningen udformes.

 

Forskellige undersøgelser har påvist, at jo længere barnet bli­ver ammet, jo bedre mulighed har barnet for at undgå større sygelighed, bl.a. allergier, og barnet får et bedre fundament for tryggere opvækst.

 

Landsstyret finder endvidere, at det er på sin plads, at se nærmere på børnefamili­ernes økonomiske vilkår i forlængelse af orlovsspørgsmål. Derfor er det påkrævet, at analysere sociale tilskudsordninger med henblik på at få et beslutningsgrundlag for, at udforme en mere socialt retfærdig fordelingspolitik.

 

Landsstyret finder derfor, at man ved siden af at undersøge mulig­hederne for forlængelse af den nuværende barselsorlov­sordning, også under­søger mulighederne for en forældreorlovsord­ning, som gælder for alle løn­modta­gere, herunder uddannelsessøgende, og som ikke kun er begrænset til en bestemt gruppe lønmodtagere. Dette forbe­redende arbejde må koordineres, således af man indenfor et omfang, som landets økonomi kan bære, kan finde frem til den mest hen­sigts­mæssige måde at støtte alle børnefamilierne på.

 

Landsstyret skal derfor anmode Landstinget om at til­kendegive sin principielle stillingtagen til indførelse af en ordning vedrørende forældreorlov. Endvidere ønsker Landsstyret Lands­tingets tilslutning til, at der i en arbejdsgruppe arbejdes videre med spørgsmålet, hvor der bl. a. opstilles en økonomisk vurdering af en foræl­dreorlov­sordning med en bredere målgruppe, ligesom gruppen skal indhente de seneste erfaringer fra den danske orlov­sord­ning samt fra eventuelle andre lande.

 

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende be­mærkninger til forslaget til landstingsfor­ordning om forældreor­lov.

 

Vi har i Siumut undersøgt Atassuts forslag meget nøje.

Vi mener i Siumut, at forslagets formål eller det forslaget sigter mod, er interessant.

 

Vi har også stor forståelse for, at forslagets hoved­sigte er, at der indføres forældreorlov således, at forældrene får bedre tid til børnepasning.

 

Siumuts principielle holdning er, at der i forbindelse med fødsel skal være trygge rammer om at passe det nyfødte barn, og at der skal være lige muligheder og ret til barselsorlov uanset om, man er fastansat em­bedsmand, om man er hustru til en fisker eller fanger eller er uddannelsessøgende.

 

Vi mener derfor i Siumut, at Atassuts forslag kun tilgodeser en lille gruppe mennesker i samfundet og, at der er behov for en generel ordning, der tilgodeser samtlige der skal føde børn.

 

Vi skal derfor anmode Landsstyret, om at undersøge muligheder­ne for indførelse af en ordning, hvor kommen­de forældre kan tilgodeses med barselsorlov, - en ordning, som er tilgavn for alle, også for ud­dannelses­søgende.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi går ind for det fremlagte forordningsforslag.

 

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Atassut og Issittup Partiia må beklage svarnotatet, der ind­stiller til Tinget at afvise forslaget. Det er som om landsstyremedlemmet ikke støtter for­slaget, men blot er ude på at kritisere det.

 

Ud fra vor egen vurdering, har forslaget et godt for­mål, hvilket Landsstyret også oplyser at være enig i, gennem deres besvarelse, ligesom Landsstyret er enig  med os i, at der er behov for forbedringer af børnefa­mili­ers vilkår. Alligevel indstiller Landsstyret for­slaget afvist, blot p.g.a. forslagets udformning.

 

Hvorfor afviser I for­slaget og indstiller, at man begynder forfra? Kan det forstås derhen, at I blot ønsker at trække tiden ud? Ikke mindst når I samtidigt siger, at en for­ældre­orlovsordning vil være en måde at skabe forbe­dringer på.

 

Det fremgår også af besvarelsen, at Landsstyret står undrende overfor, at Atassut i forordningsforslaget reelt stiller krav om medlemsskab af SIK.

 

Vi skal selvfølgelig være de første til at erkende, at hvis SIK medlems­skabet er en hindring i et forslag som Landsstyret i princippet går ind for - ja så står vi selvfølgelig parat til at diskutere dette spørgsmål, hvis dette skulle være til hindring for realisering af et forslag, der er behov for.

 

Vi er dybt forundrede over, at landsstyremedlemmet ikke er frem­kommet med et ændringsfor­slag, men blot har sat paragrafrytterriet i højsædet.

 

Atassut skal indtrængende indstille, at forslaget frem­sendes til behandling i Socialudvalget således, at der kan tages de første skridt til realisering af et for­slags intentioner, et forsla, som der i dag er stærkt behov for.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til Landstingets vintersamling har Atassut stillet forslag om indførelse af forældreorlovsøgelse i Grøn­land. Efter sagsbehandlingen foreligger der nu et svar.

 

Inuit Ataqatigiit vil udtrykke sin tilfredhed med Landsstyrets grundige redegørelser og svar. Inuit Ataqatigiit støtter principielt intentionerne bag Atassuts forslag, som går ud på at give forældre mulig­hed for et bedre samvær med børnene.

 

Vi ved allesammen hvilke problemer der skabes, når kontakten til forældrene er begrænset af forskellige årsager og det derfor ender med, at børnene kommer til at lide konstant afsagn. Det er derfor nødvendigt, at vi prøver at finde løs­ninger på dette problem.

 

Af Landsstyrets svar til Atassut, som vi har fået forelagt, fremgår det, at forslaget om ind­førelse af orlovsord­ningen, som den foreligger, ikke kan anbe­fales.

 

Derfor må man søge at udforme en ordning, som kan gælde for en bredere målgruppe.

 

Børnenes opvækstvilkår i familierne er meget forskelli­ge, hvorfor forskellige løsninger også er påkrævede.

 

Når vi f.eks. taler om børns sundhed, så kom det frem under et møde med sundhedsarbejdere her i efteråret, at når sygeligheden hos et spædbarn i 6 måneders al­deren bliver større, så skyldes det, at moderen er holdt op med at amme for tidligt, f.eks. for at kunne vende tilbage til arbejdet og derved ændre spædbarnets kost­vaner.

 

Af den grund kan det påvises, at spædbarn anbragt i insti­tutioner på dette tidspunkt, tit har en hyppigere syge­lighed, som også påvirker andre børn i institutio­nen.

 

Dette problem kan man godt undgå, hvis man forlænger barsels­orloven og dette er da også vores overordnede mål og derfor støtter Inuit Ataqatigiit fuldt ud Lands­styrets intentio­ner, som de er forelagt i besvarelsen. Det mest interessante ved en forlængelse af barsels­orlovsord­ningen er, at man også herved åbner mulighed for at orlovsordningen kan udnyttes af begge forældre.

 

Det er jo en almindelig anerkendt anskuelse, at barnets første leveår er ganske afgørende for den videre ud­vikling, derfor vil en sikring af et spædbarns be­tryg­gende opvækstvilkår blive en profylaktisk god inve­stering.

 

Landsstyret har i sin undersøgelse af Atassuts forslag sammenslignet den med den nugældende danske forældreor­lovsordning. Man har dermed også fundet frem til, at Atas­suts forslag opererer med en for snæver målgruppe.

 

Inuit Ataqatigiit støtter landsstyrets forslag om, at man først fore­lægger et eventuelt forslag efter en grundig under­søgelse. Dette bør ikke mindst ske på grundlag af en vurdering af resultaterne af levevil­kårs­undersøgelsen.

 

For Inuit Ataqatigiit vil det være alt afgørende at være en vægtning af om­kostningerne ved etablering af en sådan ordning og på den anden side de fordele der kan være for samfundet.

 

Vi imødeser her med spænding, hvad der vil blive lagt på bordet og giver vore tilslutning til Landsstyrets indstillinger.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

På landstingets første forårssamling i år har vi givet udtryk for, at konsekvenserne af Atassuts forslag til landstingsforordning om forældreorlovsydelse ikke er klarlagt. Vi kunne på daværende tidspunkt se et par konsekvenser, der må opvejes med fordele.

 

Ved svarnotatet er der imidlertidigt klarlagt dunkle punkter, nemlig:

For det første, at ordningen i Danmark er en ret for den enkelte lønmodtager til at holde forældreorlov og ikke, som i Atassuts forslag, frivillig for arbejds­giveren, og at erfaringerne med den danske ordning er uanvendeli­ge fordi forslaget afviger væsentligt fra den danske orlovsord­ning på flere punkter, og at frivillig­heden vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning.

 

For det andet, forslaget giver andre forpligtelser, som nævnt i svarnotatet. Det understreges af samstemmende høringsresultater fra SIK, GA, APK og KANUKO­KA.

 

For det tredie: Forslaget indeholder for mange restrik­tioner, som samlet vil medføre, at ordningen ikke vil få nogen praktisk betydning.

 

Derfor er Akulliit Partiiat enig med Landsstyrets indstilling om, at forslaget afvises, og giver sin til­slutning til, at der i en arbejdsgruppe arbejdes videre med, hvorledes der bl.a. opstilles en økonomisk vur­dering af en forældreorlov­sordning med en bredere målgruppe.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Jeg siger tak for partiordførernes bemærkninger til vort svarnotat til Atassuts forslag. Vi beklager, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan fremsætte ændrings­for­slag. Vi vil blandt andet gerne have undersøgt mulig­hederne for­længelse af barselsorlov, for derved vil man til­godese langt flere personer. Atassuts forslag er derimod fyldt med restriktio­ner, hvorfor mange ikke vil kunne til­godeses via denne ordning, og vi anser det ikke for passende at gøre det.

 

Dette skyldes ikke paragrafrytteri. Når man læser den omfattende redegørelse, kan man der se, at der er undersøgt mange forskellige ting i forbindelse med dette forslag. Hvis vi skal beslutte os for en bestemt ordning, må Landstinget også have et ordenligt grundlag til denne beslutning. Vi må bl. a. have lavet økonomi­ske konse­kven­sbergninger, samt få placeret dette i finans­loven.

 

Atassuts ordfører, kom blandt andet ind på, at de måske er åbne overfor en dialog med henblik på at ændre for­slaget, således at forslaget ikke kun omfatter den per­songrup­pe, der er berettiget til takstmæssig hjælp. Vi har været udforstående overfor dette. Attasut har netop, med Emilie Lennert med ordfører, kritiseret takstmæssigt hjælp - ordningen, fordi man har lavet den begrænsning, at det kun skal gælde for SIK-medlemmer.

 

Jeg kan heller ikke støtte Atassuts forslag om, at forslaget skal behandles i det sociale udvalg, fordi vi har fore­slået, at forslaget skal afvises af Lands­tin­get. Derfor kan jeg ikke indstille, at det sendes til videre behandling i det sociale udvalg. Hvis jeg gjorde det, skal vi jo automatisk gå igang med anden og trejde behandling. De andre partier har gået ind for vores forslag om, at der arbejdes videre med sagen.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Det er mærkeligt for mig, at partiordførerne og Lands­styret principielt går ind for denne ordning, men samtidig ind­stiller, at forslaget bliver afvist. Måske er det fordi, man ikke kan gå ind for den i den fore­liggende form. For kort tid siden, udtalte lands­styre­formanden i TV, at oppositionen måtte bruge lup for at finde kritikpunkter. Dette udtryk vil jeg gerne benytte her.

 

Her har man brugt luppen for at finde nogle kritikpunk­ter. Det, at man både er enig og samtidig ikke kan gå ind for forslaget, er noget mærkeligt.

 

At forslaget er foreslået, som en frivillig ordning og ikke en rettig­hed, indebærer også nogle fordele, såle­des at man i overenskomsten eller i en aftale kan have en kausus om, at vedkommende kan komme tilbage til sit arbejde. En hvilken som helst lønarbejder kan jo ikke bare gå bort fra sit arbejde, uden at have en aftale med sin arbejds­giver.  Det må ikke være således, at den pågældende får orlov, og så er ved­kommende ude. Derfor mener vi, at det man har undersøgt, er forskelligt fra den danske orlov­sordning. Det er en undersøgelse, man har gjort ved brug af luft.

 

Vi kan gå ind for, at forslaget er alt for restriktivt, fordi det er et krav, at det er modtagere af takst­mæssigt hjælp, der kan bruge ordningen. Man kan dog bruge forslaget, som en udgangspunkt og senere udvide det til flere befolknings­grupper. Derfor mener vi, at man må påpeger overfor Landsstyret, at de har brugt over en halvt år til undersøgelser, uden at de har fremsat et ændringsforslag, selv om de går ind for forslaget i princippet.

 

Man kan her sige, at når oppositionen frem­sætter et forslag bliver det afvist, således at de selv kan frem­sætte deres eget forslag. Men vi kan gå ind for det, hvis det anbefales at det først sker efter en nøje under­søgelse, og man  såfremsætter et bedre forslag. Astassut vil selv­følgelig også være med til godkende et sådant for­slag.

 

Jeg mener også, at det er bedst at få det rettet, således, at man henviser til en viderebehandling af sagen, og at den behandles nøjere med henblik på at gælde alle i en endelig udformning. Dermed vil Atassut også være med til godkendelse.

 

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Først vil jeg gerne bemærke, at det fremgår af partier­nes bemærk­ninger, at man principielt er enige i vort forslag. For det andet vil jeg knytte nogle bemærk­ninger til det, landsstyremed­lemmets udtalte omkring min modstand iforbindelse med behandling af takstmæs­sigt hjælp og vi at vi foreslog, at det blev afvist.

Ja, det er korrekt, at vi har gjort det. Men med hensyn til vort eget forslag, så er det muligt vi kan gå ind for afskaffelse af takstmæssigt hjælp, men når den stadigvæk gældende, så vil den ret til at have økono­misk hjælp eksistere og det er det vi har taget som ud­gangspunkt i vores forslag, nemlig at retten til takst­mæssigt hjælp skal være udgangspunkt for retten til forældreorlovsydelsen.

 

Som forslagsstilleren fra Atassut, Lars Chemnitz, mener jeg, at vi her i salen kan samles om forslaget, i og med, at alle er enige i princippet og at man arbejder videre med sagen.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

I forbindelse med behandlingen af dette forslag, har man brugt sammenligningen med de gældende danske ord­ninger. Jeg syntes også det er på sin plads man gør det, for vi skal også have noget at sammenligne med. Når dette er sagt, må man også sige, at når vi har Hjem­mestyre i Grønland, er det ikke på sin plads, at alt hvad der laves her, skal være kopi af de danske forhold.

 

Grønland skal også, ud fra sin økonomiske bære­evne, kunne lave nogle ordninger indenfor det sociale område. Det kan vi ikke komme uden om, det er det første.

 

For det andet, vi har nogle ordninger omkring SIK og KAIP og IIP, som har ret til takstmæssig hjælp, selv om der er nogle af dem, der er væk.

 

Denne ordning er stadigvæk gældende og den må være gældende indtil den bliver ophævet. I de andre ord­ninger, som finanisieres af det offentlige, må der ikke ske forskelsbehandling  af samfunds­borgerne, det må kommu­nerne heller ikke gøre. Der må aldrig nogen­sinde ske en forskelsbehandling i forbindelse med en offent­lig financieret kasse. Noget andet er, trang­svurderet hjælp.

 

Man kan se, at dette svarnotat også kommer ind på lighedsprincippet, som også er gældende indenfor inter­nationale aftaler. Atassuts forslag har en modsæt­ning dertil. Den bedste måde at gå videre på i denne sag, er ved at nedsætte en arbejdsgruppe. Der skal vi under­søge, hvilke muligheder der er for at lave en lovgiv­ning, der er tilpasset det grønlandske forhold, og vel at mærke, en ordning der ikke er baseret på forskels­behandling.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Jeg mener, at forslagsstilleren, Lars Chemnitz, har opfattet det korrekt i sin anden runde, jeg mener at alle partierne støtter forslaget i princippet.

 

Formål er nedfældet i jeres mange paragraffer, det er dem vi ikke skal bruge som ud­gangspunkt, det er dem vi af­viser. Vi er i princippet enig i, at vi skal forbedre for­ældrenes mulighed for orlov, for at passe deres børn. Jeg mener, at vi alle er enige på det punkt. Hvis Atas­sut stiller sig tilfredse med det, så vil arbejdet gå videre, og så skal vi også regne med at til den næste samling fremsættes noget omkring forældreorlovs ord­ninger.

 

Hvis man kan samles om det, så forstår jeg det således, at Emilie Lennerts trækker sin anmodning om be­handling i socialudvalget tilbage. Forslaget går ikke videre til anden behandling, men vi laver et nyt grundlag og fremsætter et nyt lovforslag.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut:

Jonathan Motzfeldt kom ind på eventuel forskelsbehand­ling, jeg skal bemærke, at vi i Atassut har fremsat et ønske om afskaffelse af takstmæssigt hjælp, fordi der kun er bestemte persongrupper, der er berettiget der­til. Vi mener, at borgerne skal have lige muligheder også inden for dette område. Med hensyn til lands­styre­med­lemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds be­mærkninger om støtte omkring vores forslag, skal vi sige, at vi går ind for, at sagen stoppes indtil vi­dere, men at man arbejder videre med de forskellige under­søgelser, som foreslået af landsstyremedlemmet for Sociale Anliggen­der og Arbejdsmarked.

 

Mødeleder:

Således er forslaget til landsstingsforordning om forældreorlov, forslag fra Atassut, med tolv paragraf­fer, blevet afvist i sin foreliggende form, med de anførte bemærkninger fra lands­styremedlemmet for Socia­le Anliggende og Arbejdsmarked om, at man undersøger det videre og, som forslagsstil­leren kom ind på, at man finder en bedre og mere velgennemtænkt ordning.

 

Således, hvis man kan gå ind for det, så stopper vi behandlingen af sagen her. Vi vender tilbage til sagen, når Landsstyret har undersøgt sagen nøjere. Således er behandlingen af punkt 51, færdig. Vi går over til det næste punkt og det er ældreredegørelse og det er lige­ledes landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der fremsætter dette.

 

Punktet sluttet.