Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 52-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 31.10.94

 

Punkt 52.

 

Betænkning afgivet af landstingets udvalg for bygdeudvikling.

(udvalgets formand)

 

Mødeleder.

Vi går videre til næste dagsordenpunkt. Det er punkt 52: Betænkning afgivet af landstingets udvalg for bygdeudvikling. Og det er formanden Pavia Nielsen der skal fremlægge betænkning.

 

Jeg vil gerne bede Emilie Lennert om at lede mødet, da man kan regne med, at jeg som forslagsstiller kan komme med nogle bemærkninger.

 

Pavia Nielsen, Siumut.

Betænkning afgivet af landstingets udvalg for bygdeudvikling skal jeg hermed fremlægge for landstingets.

 

Udvalget har afholdt møder d. 6., 18., 22. og 25. oktober 1994. Udvalget har drøftet følgende: Forslag fra landstingsmedlemmer til landstingets efterårssam­ling henvist til behandling i udvalget i forbindelse med dagsordenspunkt 52, og forslagene er følgende: Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om priori­tering af bygder der kun har en telefonfor­bindelse. Bilag 1. Og for det andet, landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om etablering af indhandlingsanlæg i Sermiligaaq i 1994. Det er genforslag. Bilag 2. Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om ud­arbejdelse af rapporter om bygderne. Bilag 3. Og landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag om etablering af et pro­duktionsanlæg i Innaarsuit og udvidelse af eksisterende produktionsanlæg i Kullorsuaq. Bilag 4. Landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag om etablering af et produktions­anlæg i Nuussuaq, Uperna­vik.Bilag 5. Og landstings­med-lem Ole Lynges forslag om afsætning af midler i 1995/96 med det formål at renovere indhandlingshuset i Igin-niarfik, Kangaaatsiaq kommune. Bilag 6. Og lands-tingsmed­lem Pavia Nielsens forslag om etablering af et fryseanlæg ved indhandlings­stedet i Saattut, der skal jeg henvise til bilag 7.

 

Udvalget skal på grundlag af drøftelserne vedr. oven-nævnte forslag frem­komme med følgende betænkning: Vedr. landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om prioritering af bygder der kun har en telefonfor­bindelse mener udvalget, at Tele Greenland A/S gennem sin udbygnings­plan for bygdernes telefonanlæg af 19. august 1994, som er blevet omdelt tidligere, allerede har udarbejdet tilfredsstillende udbygningsplan vedr. forslaget, hvor en tidligere anmodning fra udvalget om op­prioritering af bygder med kun en telefonfor­bindelse er blevet imødekommet i udbygningsplanen.

 

Derfor tager et enigt udvalg forslaget til efterretning. Samtidig tager udvalget Tele Greenland A/Ss udbygningsplan, som er veludarbejdet, til efterretning.

 

Vedr. landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om etablering af indhand­lingsanlæg i Sermiligaaq indstiller et enigt udvalg til landstinget, at man ikke går ind for forslaget på nuværende tidspunkt.

 

Udvalget er enig i Royal Greenland A/Ss forslag om, at der etableres opbe­varingscontainere, dvs., kølecontainere i forbindelse med renoveringen af fiskerianlæggene i de bygder, hvor indhand-lingsmæng­derne er små. I den forbindelse har Royal Greenland A/S foreslået, at der som forsøg opsættes kølecontainere i Napasoq og Sermiligaaq.

 

Udvalget mener, at erfaringerne med en opbevaringscontainer i Sermilgaaq på sigt først vil kunne vise om der vil være behov for at etablere et egentligt anlæg i Sermligaaq.

 

Udvalget er enig i landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag om udarbejdelse af rapporter om bygderne. Derfor indstiller et enigt udvalg til landstinget, at man går ind for, at landsstyret anmodes om at finde udveje for at kunne fremstille en opdateret version af Tal om Grønlands bygder, som er blevet udarbejdet til bygdekonferencen i 1992, og som er blevet forældet statistisk­smæssigt samt at få udarbejdet bygder­apporter af udvalgte regionale bygder a la Sarfannguitrapporten, men ikke så detaljeret.

 

Udvalget foreslår følgende bygder: Og det er bygden i Isortoq i Østgrønland, bygden Aappilattoq i Sydgrønland og bygden Kangerluk i Diskobugten og Kullorsuaq fra Nordgrønland.

 

Da man allerede har udarbejdet en bygderapport fra Midtgrønland, nemlig Sarfannguitrapporten, er udvalget ikke kommet med et forslag vedr. en bygd fra Midtgrønland.

 

Vedr. landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag om etablering af et produktions­anlæg i Innaarsuit og udvi-delse af eksisterende produktionsanlæg i Kullorsuaq samt etablering af et produktionsanlæg i Nuussuaq indstiller et enigt udvalg til landstinget, at landstinget foreløbigt ikke går ind for forslagene vedr. i Innaarsuit og Nuussuaq. Udvalget har nemlig den mening, at landsstyrets beslutning om, at det konstaterede kapacitetsproblemer i Upernavik kommune søges afhjulpet ved indsættelse af indhandlingsskibe foreløbig i en tre-årig periode også må gælde for bygderne i Narsiut og Nussuaq. Men samtidig vil udvalget ikke undlade at nævne, at udvalget har den overbevisning, at der i takt med større krav til indhandlingsskibe vil genudbygning af produktionsan­læg i bygderne ikke kunne undgås.

 

Hvad Kullorsuaq angår har udvalget en anden mening. Kullorsuaq ligger langt mod nord og fiskerne fra Kullorsuaq skal først gennem en meget lang slædetur for at kunne indhandle til indhandlingsskibene. Udvalget har den overbevisning, at det er nødvendigt med eks­traordinære tiltag på flere områder i Kullorsuaq og det er vigtigt for bygden, at der bliver skabt indtjeningsmuligheder. Derfor indstiller et enigt udvalg efter at have drøftet forslaget meget grundigt til landstinget om, at gå ind for landstingsmedlem Bent Frederiksen's forslag om udvidelse af eksisterende produktionsanlæg i Kullorsuaq. Og at Landsstyret skal anmodes om, at finde en løsning vedrørende indstillingen.

 

Vedrørende landstingsmedlem Ole Lynges forslag om afsætning af midler i 1995-96, med det formål at renovere indhandlingshuset i Iginniarfik indstiller et enigt udvalg til landstinget, at man ikke går ind for forslaget foreløbigt. Der er et svingende råvaregrundlag i alle Kangaatsiaq kommunes bygder, som vanskeliggør imødekom­melse af forslaget om renovering af produktionsanlægget i Iginniarfik.

 

Men samtidig indstiller udvalget til landstinget, at gå ind for, at Landsstyret anmodes om at rette en venlig henvendelse til Royal Greenland A/S om, at finde ud af om der er mulighed for at kunne producere tørfisk i Iginniarfik da der allerede findes fisketørrestativer i bygden.

 

Vedrørende landstingsmedlem Pavia Nielsen's forslag om, etablering af  frostlager og indfrystningsfaciliteter i produktionsanlægget i Saattut, indstiller et enigt udvalg til landstinget om at gå ind for, at Landsstyret anmodes om at starte planlægningen af frostlager og indfrysnings­faciliteter på længere sigt, også på grund af at den største indhandlings­fremgang i Uummannaq distrikt er sket netop i Saattut.

 

Med disse bemærkninger har landstingets udvalg vedrørende byg­deudvikling fremlagt sin betænkning til drøftelse for landstinget. I dette udvalg har man følgende medlemmer: Ane Sofie Hammeken, Ole Lynge, Knud Sørensen, Jakob Sivertsen og Pavia Nielsen som er formand. Da man allerede ved hvilke partitilhørsforhold udvalgets medlemmer har, undlader jeg et nævne det her.

 

Mødeleder:

Landsstyreformanden vil komme med en besvarelse.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

På baggrund af den betænkning som nu foreligger fra landstingets udvalg for bygdeudvikling, kan Landsstyrets konstatere, at der har været stor enighed om de konklusioner og anbefalinger som udvalget fremlægger i sin betænkning.

 

Landsstyret er grundlæggende enig i udvalgets behandling af de indkomne medlemsforslag. Idet jeg dog især vil knytte nogle be­mærkninger til spørgsmålet om bygderapporter, indhandlingsskibe i Nordgrønland og anlægget i Saattut.

 

Til bygdekonferencen i Ilulissat i 1992, udarbejdede Grønlands Statistiske Kontor på foranledning af Landsstyret en statistisk rapport, "Tal om Grønlands bygder." Og Grønlands Statistiske Kontor udarbejdede i 1991 en meget grundigt statistisk belysning af bygden Sarfannguit i Sisimiut kommune. Udvalget har foreslået, at tal om grønlands bygder opdateres og at der udarbejdes detailrapporter for en række udvalgte bygder.

 

Jeg er meget enig i udvalgets anbefaling af, at der bør igangsættes en bedre belysning af de faktiske forhold i bygderne og herunder, opsamling og bearbejdning af tilgængelige data.

 

I vort indsats for at forbedre forholdene i bygderne, er det netop en forudsætning, at vi har størst mulig viden. Det betydelige midler vi har til rådighed skal anvendes både på det rigtige steder og i den rigtige rækkefølge, så det nødvendige behov bliver imødekommet til alles tilfredshed.

 

For at opnå den bedst mulige tilrettelæggelse af det nødvendige statistikarbejde, vil Landsstyret tage skridt til, at der udarbejdes en samlet plan for udbygning af det statistikberedskab på bygdeområdet.

 

Derfor vil Landsstyret foreslå følgende:

 

1.   at Landsstyrets Sekretariat forestår et samarbejde med alle relevante direktorater, virksomheder og Grønlands Statistiske Kontor, om at udvælge de statistikoplys­ninger som vi generelt skal have til rådighed og jævnligt opdateret. Disse generelle oplysninger skal i videst muligt omfang dække alle bygder,

 

2.   at der i samme forum udarbejdes et forslag til hvordan vi bedst muligt får mere indgående kendskab til udvalgte bygder som er repræsentative i forhold til det typer af planlægningsopgaver der skal løses i andre bygder generelt,

 

3.   at Landsstyret til forårssamlingen næste år  fremlægger et samlet forslag for landstinget. Herunder med hensyn til finansieringen af den bevilling der vil være nødvendig for at løse den omfattende statistikopgave.

 

Med denne fremgangsmåde er jeg overbevist om, at vi kan imødekomme de nødvendige statistikbehov som udvalget påpeger og at vi samtidigt får gjort det nødvendige forarbejde inden vi sætter processen igang.

 

Landsstyret er enig med udvalget i, at det nævnte indhandlingsbehov i Innaarsuit og Nuussuaq skal søges løst med indsættelse af ind­handlingsskibe, således som det tidligere er blevet besluttet.

 

Udvalget rejser spørgsmålet om hvorvidt denne løsning også er holdbar på længere sigt, hvis indhandlingsskibene bliver meget dyrere i drift på baggrund af nye veterinære krav med videre.

Landsstyret finder problemstillingen relevant og det vil selvfølgelig blive nødvendigt, at genoverveje beslutningen hvis forudsætningerne for, at anvende indhandlingsskibe ændrer sig.

 

Med hensyn til Kullorsuaq anbefaler udvalget, at det eksisterende produktionsanlæg udvides fordi, der her er et særligt behov for indhandlingsfaciliteter blandt andet på baggrund af den lange transportvej til indhandlingsskibene. Landsstyret er enig i, at der her kræves en særlig løsning og Landsstyret kan tilslutte sig det løsningfor­slag som til december vil blive behandlet på et bestyrelsesmøde i Royal Greenland A/S. 

Forslaget går ud på, at den nuværende indfrysningskapacitet med et nyt frysehus udvides til at kunne modtage ca. 500 tons råvarer før islæg til næste vinter.

 

Det er Royal Greenland A/S's vurdering, at projektet som forventes klart i de førstkommende måneder i 1996 kan bære en investering på niveauet 6-8 mio. kr.

 

Men det endelige investeringsomfang kan ikke bedømmes endnu. Direktionen vil overfor bestyrelsen anbefale projektet hvis det indenfor disse rammer kan køres økonomisk forsvarligt for Royal Greenland A/S.

 

Skulle investeringsbehovet overstige det nævnte beløb, vil direktion i Royal Greenland A/S anbefale overfor bestyrelsen, at projektet drøftes videre i samarbejde med direktoratet for handel og industri med henblik på dækning af yderligere bevillingsbehov.

 

Landsstyret er enig i denne anbefaling fra Royal Greenland A/S's direktion, og at vi eventuelt siden må tage stilling til  en forsvarlig løsning indenfor de økonomiske rammer der er til rådighed.

 

Med hensyn til udvalget forslag vedrørende Iginniarfik, er Landsstyret naturligvis indstillet på at rette henvendelse til Royal Greenland A/S som foreslået af udvalget.

 

Med hensyn til udvalget forslag om, at gå videre med planerne om etablering af frostlager i Saattut er det Landsstyrets holdning, at den igangværende renovering af anlægget med henblik på indhandling til videretransport, er en rimelig løsning når man tager den korte afstand til anlægget i Uummannaq i betragtning.

 

Netop i Uummannaq er frostlageret under udbygning og det er landsstyrets vurdering, at etablering af et nyt frostlager ikke vil betyde noget væsentligt serviceforbedring for befolkningen. Dette sammenholdes med, at bygningen af frostlager i Saattut vil kræve en betydelig investering på næsten 4. mio.kr., som desuden vil svække rentabiliteten af anlægget i Uummannaq.

 

Landsstyret skal derfor foreslå, at der ikke igangsættes en planlægning af etablering af et frostlager i Saattut på nuværende tidspunkt men, at man  afventer udviklingen i indhandling og økonomi efter at den igangværende renovering i Saattut og udvidelsen af anlægget i Uummannaq, forinden der tages stilling til yderligere investeringer i frysefaciliteter i Saattut.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Landsstyret sig udvalgets betænkning og afslutningsvis vil jeg på vegne af Landsstyret takke udvalget for det veludførte arbejde som både udvalget og sekretariatet har udført.

 

Mødeleder:

Så går vi videre til partiordførerne, først Ane Sofie Hammeken.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vedrørende betænkning afgivet af landstingets udvalg for bygdeudvikling skal vi fra Siumut udtale, at vi er enige i betænkningens indhold. Vi skal indledningsvis rose udvalget for dets omhyggelige arbejde i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag som er henvist til udvalget til behandling.

 

Vedrørende forslag fra landstingsmedlem Bendt Frederiksen, om byggeri af produktionsanlæg i Innaarsuit og Nuussuaq, skal vi udtale, at Siumut har forståelse for forslagene da alle jo efterhånden ved, at der er store hellefiskebestande i Upernavik området.

 

Gennem indsættelse af indhandlingsskibe både vinter og sommer som gennem fiskeri fra mange kuttere sydfra der er sejlet nordpå er det blevet bekræftet, at der er store hellefiskebestande. Alligevel er der hvert år store problemer med at indsætte indhandlingsskibe og kravene bliver strengere og strengere. Derfor mener Siumut, at det bedste vil være, at man går igang med at undersøge mulighederne for at udbygge produktionskapaciteten på land i området nord for Upernavik by,  idet dette vil medføre, at forholdene for fiskerne og produktionsforholdene bliver forbedret i fremtiden.

 

Uden at komme med yderligere kommentarer til det øvrige indstillinger fra udvalget, skal Siumut udtale, at vi støtter disse indstillinger.

 

Med disse bemærkninger tiltræder Siumut betænkningen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Til betænkning afgivet af landstingets udvalg for bygdeudvikling, så har vi følgende bemærkninger til den fra Atassut.

 

Vi har i vores politiske arbejde i Atassut altid bestræbt os på, at borgerne får en tryg tilværelse uden hensyntagen om det er byg­debeboere eller bybeboere.

 

Vi vil bemærke, at da hjemmestyret i sin tid blev indført har vi udtalt os klart, at udviklingen i bygderne skulle være et af det vigtigste opgaver baseret erhvervs­mulighederne på stedet.

 

Heldigvis er mange af bygderne idag allerede godt udviklet med forskellige anlægsopgaver som vi fra Atassut har medvirket til. Og denne udvikling bør fortsættes fordi, mange af bygderne er tilbagestående med hensyn til boliger, vandforsyning, skoleforhold, elværker, servicehuse, bygninger til fritidsbeskæftigelse og ikke mindst med hensyn til produktionsfaciliteter.

 

Fra Atassut skal vi her bemærke klart, at det fleste anlægsarbejde i bygderne finansieres i store træk af Hjemmestyret f. eks. servicehuse som er uundværlige også i bygderne med hensyn til sundheden. Disse finansieres med 85% af Hjemmestyret. Men det skal ikke forstås på den måde, at det er Hjemmestyret der skal planlægge når det yder så mange midler. Idet det jo er sådan, at det er kommunerne der skal planlægge og medfinansiere disse anlæg på forskellige bygder. Og hvis man ikke har sørget for dette, vil der ikke ske nogen udvikling i bygderne.

 

Vi skal fra Atassut bemærke, at planlægningen i tide eller mens tid er, ikke er forsent ikke mindst hvor midlerne er meget begrænsede, er det meget nødvendigt at planlægge i god tid.

 

Til denne efterårssamling har landstingsmedlemmernen nemlig, Jakob Sivertsen, Bendt Frederiksen, Ole Lynge og endelig Pavia Nielsen fremkommet med forslag om forskellige udviklingsarbejder i bygderne og som er blevet henvist til behandling i udvalget.

 

Vi skal knytte følgende bemærkninger til forslagene fra Atassut. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen foreslår etablering af indhandlingsan­læg i Sermiligaaq og omprioritering af bygder der kun har en telefonforbindelse. Og endelig forslag om udarbejdelse af rapporter vedrørende bygderne.

 

Vi har fra Atassut prioriteret forud for alt andet, at der bygges et indhandlingsanlæg i bygderne, idet man i bygderne udelukkende har jollefangst og fiskeri som den eneste indtjeningsmulighed og følgeligt er det altafgørende for bygdernes fremtid.

 

I udvalget har vi forstået, at indhandlingsanlæg i Sermiligaag ikke kan bygges til næste år, men at man vil bearbejde fangsten på stedet selv om indhandlingsstedet ikke er realiseret. Og dette må jeg på nuværende tidspunkt melde mig indforstået med, selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke er helt tilfreds med dette.

 

Selvom fiskeriforsøgene i sommer i østkysten har bevist, at der ved Sermiligaag området findes store og flotte hellefisk som er meget egnede til produktion, og at der også findes mange andre fisk som kan produceres som f. eks. rødfisk.

 

Jeg vil hermed bemærke, at jeg fortsat vil arbejde for at der bliver bygget et indhandlingssted i Sermiligaaq.

 

Med hensyn til bygder med kun en eneste telefonforbin-delse vil jeg bemærke, at jeg foreløbig er indforstået med udvalgets indstilling idet, det kan ses i Tele A/S's planer, at alle bygder er taget med i plan­lægningen. Og vi vil fra Atassut hermed ønske, at Tele A/S's planer gennemføres.

 

Forslag om udarbejdelse af rapporter om bygderne, finder vi fra Atassut's side det meget vigtigt idet, det vil være grundlag for en rigtig planlægning af anlæg og korrekt finansiering af disse. Idet vi jo er klar over, at der i Landsstyret og landstinget ikke har tilstrækkeligt kendskab til udviklingen i bygderne.

 

Fra Atassut's side finder vi det meget vigtigt, at der foreligger rigtige og klare grundlag, fordi det er vigtig, at pengene bliver brugt korrekt.

 

Fra Atassut går vi ind for udvalgets indstilling om udarbejdelse af følgende bygder:

 

- i Østgrønland,  Isortoq

- i Sydgrønland, Aappilattoq

- i Diskobugten, Kangerluk

- i Nordgrønland,              Kullorsuaq.

 

Vi er klar over, at udarbejdelse af disse rapporter vil  koste mange penge og vi vil anmode Landsstyret om, at det bevilger midler til dette formål. Hvis manglende midler skal være årsagen til forsinkelse vil vi foreslå følgende prioritering.

 

-     Isortoq i Østgrønland

-     Kullorsuaq i Nordgrønland.

 

Ikke mindst på baggrund af tilstandene i Kullorsuaq gør det meget nødvendigt med en rapportudarbejdelse.

 

Debatten om udviklingen i Upernavik kommune har været debatteret mange gange og derfor er der hastende med løsning og ikke mindst med hensyn til indhandlingsan­læg idet, det vil medføre betydelige forøgede beskæftigelsesmuligheder. Men det er ikke alene det drejer sig om, men også om vandforsyning og elværker samt servicehuse må heller ikke glemmes.

 

De andre forslag har været behandlet grundigt i udvalget og derfor har vi ikke nogen yderligere kommentarer dertil.

 

Fra Atassut har vi altid sat i forgrunden, at udviklingen i bygderne gennemføres idet vi er klar over, at det daglige liv i bygderne er meget værdifulde. Og vi er klar over, at bygdebeboerne har det sværeste vilkår i det daglige liv i Grønland fordi, de er underkastet mere end andre naturens luner og forfølger hvad landet kan give af forskellige levende ressourcer.

 

Men affinder sig i stilhed, deres vilkår taget disse betragtning har vi fra Atassut under dette efterårssamling fremkomme med flere forbedringsforslag. F.eks. forbedring af telefonforbindelser, sam-tidigshedsTV, kommunefogeds stillingerne og problemer med at fastholde dem og forbedring af indhandlingsstederne og rapporter om bygderne planlægges bedre m.m.

 

Der kan man se, at vi fra Atassut gør hvad vi kan for at støtte udviklingen i bygderne.

 

Med disse bemærkninger tager Atassut udvalgets betænk-ning til efterretning.

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit tager udvalgets betænkning vedrørende flere medlemsforslag til efterretning.

 

Etableringen af produktionsanlæg i bygderne er i det senere år i højere grad foregået efter en afvejning af det forventede mængder af fisk, der kan indhandles til anlæggene ligeledes er der efter omstændighederne  etableret indhandlingsan­læg.

 

Dog skal der understreges, at der i mange bygder stadig er stort behov for etablering af produktionsanlæg og servicehuse, faciliteter der efter vores opfattelse er helt afgørende for bygdernes bevarelse.

 

Det skal også bemærkes, at man i bygderne i perioden med vigende fiskemængder har været tilbageholdende med at kræve produktionsanlæg etableret.

 

Det er for Inuit Ataqatigiit væsentligt at denne situation modsvares af en periode, hvor man fokuserer på anlægsopgaver, som skal være med til at lette dagligdagene i bygderne, hvilket man også må sige har været tilfældet omend der er langt vej endnu.

 

Udover disse generelle bemærkninger til medlemfor-slagene om renovering og nybygninger af produktions-anlæg og udvalgets indstillinger som vi er enig i, skal vi udtrykke vores tilfredshed med Tele Greenland A/S´s anlægsplan i bygderne, hvor især bygder med kun en telefonlinie bliver prioriteret.

 

Derudover tilslutter vi også ønsket om en mere omfattende statistisk registrering af udvalgte  bygder. Set under et er der under den valgsperiode som nu er ved at være slut sket en opfattende udvikling på teleområdet hvor mulighederne for at modtage radio og samtidigheds-TV er blevet væsentligt forøgede. Det er vi meget tilfredse med i IA og skal blot opfordre til, at arbejdet bliver videreført.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit overbevist om, at Telekommunikations­mulighederne har indflydelse på mange af livets aspekter for vores muligheder for at ude vores  demokratiske rettigheder og vores følelse af at være et folk.

 

Inuit Ataqatigiit har i indeværende valgsperiode fokuseret på bygdebefolkningens ­muligheder for at være medbestemmende omkring deres egne situation. Og vi har arbejdet for at befolkningen i bygderne opnår et reelt politisk ansvar. Vi er oprigtigt glade for, at bygdekon­ferencens anbefalinger fra mødet i Ilulissat i 1992 og ligeledes kommunalreformkommissionens anbefalinger nu vil gøre det muligt at realisere disse mål og at bygderådene bliver erstattet af Nunaqarfimmi Aqutsisut.

 

Med hensyn til bygdernes fremtidige  udviklingsmulig-heder og mulighederne for at bibeholde fangererhvervet som er baseret på udnyttelse af levende ressourcer skal vi for et øjeblik dvæle ved at det tidligere dagsordenspunkter under indeværende samling nemlig debatten om det udenrigspolitiske redegørelse.

 

Selvom det måske ikke erumiddelbart indlysende er situationen i dag, at det er  bygdebefolkningen og befolkningen i det yderste distrikter, der mest direkte berøres af udviklingen på den verdens politiske arena. Det bliver sådant at miljø bevægelser og dyreværnsorganisationer idag sætter dagsordenen for fangerer­hvervets udvikling, disse organisationer har en indflydelse som langt overgår hvad vi her i Landstinget er i stand til at træffe beslutninger om.

 

Denne indflydelse angår ikke kun miljøet og dyrene, men også i høj grad det økonomiske strømme på verdensplan. Inuit Ataqatigiit´s forslag om etablering af grønlandske repræsentantioner i udlandet skal blandt andet ses i nøje  sammehæng med vore ønsker om i enhver  henseende  at forbedre forholdene i bygderne.

 

Vi mener at det ikke er nok at arbejde for bevarelse af fangerkulturen,  her i Landstinget, det er også i høj grad nødvendigt at gøre vore indflydelse gældende blandt verdens nationer, hvad angår handels­mæssige relationer og politiske beslutninger.

 

Kun ad denne vej kan vi reelt arbejde for at sikre bygdernes er­hvervsmæssige udvikling og økonomiske og kulturelle overlevelse.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit benytte lejligheden til at takke for det samarbejde vi har haft med folk i bygderne. Vi har ved mange og lange møder søgt at realisere de ønsker vi har og vi mener også at nogle af målsætningerne er blevet opfyldt i kraft af vores gensidig ansvar og på trods af, at vi har skullet overvinde mange forhindringer undervejs.

 

Vi håber at vores gode samarbejde fortsætter og at  bygdebefolkningen til stadighed opnår nye resultater.

 

Med dette tager vi udvalgets betænkning til efterret-ning.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat

Fra mange forskellige egne rejses der i disse år krav om opførelse af produktions­faciliteter. Det kan være   fristende at give efter for disse krav, da det jo er indlysende, at befolkningen overalt har et helt legitimt krav på en at kunne have en meningsfyldt tilværelse med rimelig indtjenings­muligheder. Men det er vanskeligt at opfylde samtlige ønsker.

 

I denne sammenhæng føler Akulliit Partiiat, at det er vigtigt for os alle, at der er et opdateret talmateriale til rådighed. Derfor kan vi også fuldt ud tilslutte os, at der bliver fremstilles en op today version af publikationstal om Grønlands bygder.

 

Det kunne være fristende, at fremkomme med nogle konkrete emner omkring produktionsanlæggene, men det skal vi undlade idag. Erfaringen har vist os, at fleksibelitet er et nøgleord i det områder, hvor havet ressourcer enten optræder meget spredt eller kun i perioder eller for den sags skyld vort islæg giver stærkt tvingende muligheder for fiskeri hen over årets måneder.

 

Derfor er både opstilling af frysecontainere og indsættelse af indhandlingsskibe uden tvivl en mulighed i bestræbelserne på at skaffe  indhandlingsmuligheder i bygderne, det er vel i denne sammenhæng overflødigt at nævne at vi Akullit Partiiat går ind for, at disse opgaver hvor det overhovedet er muligt løses under inddragelse også af private virksomheder med risiko villig kapital og investeringsvilje.

 

Jeg vil iøvrigt gerne erindre landstingets medlemmer om, at vi har forskellige konti, hvor det omtalte indhandlings- og produktionsan­læggene indføres til.

 

Med disse ord skal jeg anbefale, at betænkningen fra Landstingets udvalg for bygdeudvikling tages til efterretning.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia

I vort land med de mange bygder og ryster om krav om udviklinger er fremher­skende, kan man heller undgår, at man til stadighed sætter vore forskellige ønsker om bygdernes udvikling op på bordet.

 

Også til nærværende samling har flere landstingsmedlemmer stillet forslag netop på baggrund af dette ønske. Når man gennemgår behandlingen af det forskellige forslag efter rækkefølgen kan man ellers tiltræde udvalgets løsningsforslag uden yderligere bemærkninger.

 

Men med en lidt dybere kendskab til bygdernes forhold i disse år, er det også fristende at komme med bemærk-ninger, der ikke lige direkte refereret forslagene.

 

Nu er vi efterhånden godt orienteret om, at man bl.a. pga. forskellige kommuners økonomiske vanskeligheder, uhøfligt uddele arbejdspladserne til kommunerne. Det er udmærket for man kan jo ikke bare kigge på kommunernes vanskeligheder. Men når vi netop i disse år ville løse for bygdernes vanskeligheder. Vi ved at be­villingerne til bygderne bliver forøgede.

 

Og det er absolut nødvendigt at støtte disse tiltag. Når man ser på, på hvilket grundlag bevillinger bliver givet, tænker man ind imellem på, om disse virkelig kan være med til at løse op for vanskelighedernes reelle udgangspunkt.

 

Vi ved alle hvilket grundlag erhververne har i det mange bygder. Det offentliges  arbejdspladser har kun en ringe betydning i forbindelse med erhververne i bygderne og til gengæld er fiskeriet og fangsten for lang det meste det centrale i bygdernes erhvervsliv.

 

Derfor må man først og fremmest søge at løse vanskelighederne for disse erhverv såfremt bygdernes udvikling virkelig skal være formåls- og løsnings­rettet. Idag er vi helt holdt op med dette og endda er vi begyndt at fratage bygderne deres erhvervsmuligheder for når fisken er landet af bygdebefolkning skal fisken bare videretransporteres til bearbejdning i byerne. 

 

Vi kan ikke længere fortsætte på denne måde. Vi må lad byg­debefolk­ningen arbejde, så de får humøret tilbage. De må have en chance for at kunne behandlet fisken indenfor deres muligheder og endvidere må det have mulighed for at kunne producere den fisk, der er tilgængelig nærheden af deres bygder, men som idag ikke bliver gjort til genstand for produktionen.

 

Selvom man ikke igangsætter alle dette samtidig, må man nu tage det som grundlag i udviklingsplanlægning.

 

Med disse bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning, for jeg er enig med udvalget i alle deres indstillinger.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

Jeg takker for bemærkningerne fra partierne, alle er enig i udvalgets betænkning. Atassuts ordfører Jakob Sivertsen sagde, hvor vigtigt det er, at der sker noget med hensyn til byg­deudvikling, at de har været interes-seret i den fra Atassut side siden indførelsen af hjemmestyret.

 

Jeg vil sige, at der i løbet af de 15 til 16 år der er gået, så har dem, der har været de fremherskende politiske partier været meget optaget af bygderne, gderne, og det arbejde man har gjort har været meget omfattende, man fortsætter selvfølgelig ad den vej.

 

Alene i den allersidste tid, så kan man udtale følgende tiltag, produktionsanlæg blev udbygget meget omfattende i de nærmeste år, man har oprettet masser af servicehuse i bygderne og der vil jeg også blevet oprettet flere boligbyggerier i bygderne, som  gennemføres i meget stort omfang og der udbygges stadigvæk i bygderne og i disse dage så udbygger man bygdernes muligheder for at kunne modtage samtidigheds TV, bankbetjening i bygderne, den vil man forbedre og fortsætte med.

 

Med hensyn til skoler og kirke, så har man en stor udbygning igang. Med hensyn til tankanlæg og lagerfaciliteter, konsultationshuse, vandforsyning og kajanlæg ­bliver udbygget og der er endda en bygd, hvor man har planen om anlæggelse af en landingsbane.

 

Derfor til Jakob Sivertsen, de forhold der er sket på bygdeområdet er skabt ved at samarbejde mellem Landstinget og Landsstyret, at det ellers noget man burde være glad over og vores forslag fra Landsstyret om, at man får udarbejdet en tal omkring bygderne, der statistisk oplysningsbog, at vores intentioner om at kunne følge med og det er godt tanke som udvalget har ønsket, og som vil helst vil komme fra Landsstyret og hvor man bruger sådant noget, at man kritiserer punkterne, at Landstinget og Landsstyret ikke har indgående kendskab til bygderne.

 

Disse udsagn mener jeg er lidt for meget. Selvfølgelig vil der være noget mangler i forbindelse med forholdet i bygderne og derfor med hensyn til at vi kan får løbende oplysninger og med hensigt på dette så har vi gået ind for Grønlands Statistik får udarbejdet et sådant tiltag, men at man ser at Landstinget og Landsstyret ikke har nogen uddybende kendskab til forholdene i bygderne, det er lidt for meget. Man har et udvalg, et bygdeudviklingsudvalg, hvor landstingsmedlem Pavia Nielsen er formand for, og der er også flere landstings­medlem f.eks. hr. Jakob Sivertsen medlem i.

 

Jeg ved, at dette arbejde eller udvalg følger meget nøje i bygdernes forhold også gennem rejser til bygderne, hvor man afholder møder med byg­debefolkningen og følger udviklingen. Og derfor med hensyn til, at man ikke kender noget til bygdeforhold indgående, det burde kunne undlades for det vi det bliver forslået, at der skal udarbejdes tal statistik i bygderne for at kunne følge med i det videre arbejde.

 

Og jeg mener også, at man ændrer på historien, hvor Jakob Sivertsen sagde, at man på baggrund af Atassut forslag har forbedret f.eks. TV-forhol, kommunefogeds stillinger og forbedringer til indhandlings­stederne, det er ikke helt korrekt. Jeg må sige det historiske korrekt og det er, at Landsstyret og Landstingets udvalg for bygdeudvikling i samarbejde har udviklet bygderne og Landstinget og ikke kun et enkelt landstingsparti, det er ikke korrekt og det er Landstinget og Landsstyret i samarbejde som gennemfører dette opgave.

 

Med hensyn til, at man har fået gode ideer og at man vil styre disse gode ideer for os, det mener jeg at vi ikke skal diskutere bygdeudvikling på den niveau. Det vigtigste er, at man får færdiggjort arbejdet, man skal ikke tage æren alene.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit´s ordfører indlæg og det der blev sagt, at bygdebeboerne og eventuelt også fangerdistrikterne bliver påvirket af verden udenfor måske også inddirekte.

 

Og derfor med hensyn til, at hvad både miljø- og dyreværns-organisatio­nerne idag fremsætter berører bygdebeboernes og fangerdistriktbe­boernes livevilkår det er jo dem som rammer os grønlænder meget hårdt, derfor er jeg meget glad over, at det første Landsstyre under det første hjemmestyret har arbejdet omgående med hensyn til kampagnie omkring sælskind, hvor det daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt stod i forgrunden og derefter har man udsendt oplysninger udad til omkring hvordan livsbetingelserne er og fangererhvervet er her i Grønland.

 

For et par dage siden, da Miljøministeren fra Danmark var her i Grønland berørte vi under vores drøftelser bl.a. dette emne. I vores drøftelser kom vi blandt andet ind på hvor stor skade disse store organisationer har givet fangerlivet, hvor de lukker både deres øjne og ører og hvor man rammer det uskyldige bygder og for at kunne formindske den skade så vil det danske regering og det grønlandske landsstyret etablere samarbejde, at disse organisationer på baggrund af den manglende viden går igang med nogen forkerte arbejde. Så nogen organisationer skal tilflydes oplysninger eller måske inviteres for at kunne besigtige Grønland for at kunne se både og naturen og landet og hvor befolkningen har passet på i deres livsbetingelser oprettes.

 

Og jeg mener, at vi derigennem kan være med til, at organisationerne får bedre kendskab til Grønland.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiat ordfører indlæg med hensyn til Hans Pavia Egede´s så skal vi også sige, at Landsstyret selvfølgelig ikke har noget imod, at også det private får en chance i bygderne. Og ikke mindst hvis det skal være gavnlig for bygdebeboerne. Det man skal være påpasselig med i den forbindelse det er at bygdebeboerne ikke bliver placeret til at være, hvor man kan tjene penge på dem på bekostning af dem, for man må jo udbygge bygderne.

 

Med disse ord takker jeg partiernes ordfører indlæg og vil blot henvise til vores svar fra Landsstyret til bygdeudviklingsbetænkning.

 

Bendt Frederiksen, Siumut

Jeg har i forbindelse med Landstingets efterårssamling fremsendt flere forslag om etablering af produktionsanlæg i bygderne Innaarsuit og Nuussuaq Upernavik kommune og udbygning af det eksisterende produktionsanlæg i Kullorsuaq.

 

Nærværende forslag har været til behandling i landstingets byg­deudviklingsudvalg og har igennem sit betænkning afgivet sin stillingtagen.

 

Jeg forstår, at udvalget er enig i forslaget om udbygning af produktions­anlægget i Kullorsuaq, og i forbindelse med landstingets forårssamling blev der også fremlagt en såkaldt hvidbog, hvor det fremgik, at produktionsanlæggene i Kullorsuaq og Upernavik by stod til udbygning i følge Royal Greenlands planer. På baggrund af disse har udvalget taknemmeligvis været enig i forslaget.

 

Men m.h.t. forslaget om etablering af produktionsanlæg i Innaarsuit og Nuussuaq, der anser jeg grund til at fremsige min bemærkning, m.h.t. udvalgets stillingtagen m.h.t. Nuussuaq ved jeg, at da er tilstrækkeligt med råvarer i den pågældende bygd, og at de interesserede erhverver ved det. Derfor m.h.t. udvalgets fortsatte skepsis over mængderne af råvarerne samt landsstyrets ønske om, at man i en tre-årig periode skal have registrering af noget er uforstående for mig.

 

For kriterierne for denne forslag er netop de samme for etablering af et fryseanlæg ved indhandlingsstedet i Saattut ved Uummannaq, som udvalget har indstillet overfor landsstyret at påbegynde planlægningen på baggrund af den hastige udvikling af produktionsgrundlaget og jeg er uforstående overfor udvalgets stillingtagen til Innarsui, som efter min mening har samme baggrund og, at man ikke har taget samme stillingtagen.

 

M.h.t. svaret vedr. Nuussuaq er jeg ligeledes uforstående. Nuussuaq har to frysecontainere, som er ejet af Royal Greenland A/S, men som man ikke må indhandle til. Udvalget har trods dette fremkommet med forslag om anbringelse af sådanne frysecontainere i Sermiligaaq og Napasoq som løsningsmodeller.

 

Vi har brugt i løbet af under et år ansøgt om at bruge disse opbe­varingscontainere, som bruges til opbevaring af hele hellefisk.

 

Vi fik ligeledes et svar sidste år, at disse containere ikke var godkendt til brug for indhandlinger og dermed heller ikke kan bruges som sådan.

 

I år derfor m.h.t. at man skal gøre det samme som i Sermiligaaq og Napasoq, der vil man blot give dem nogen billigere, som skal være til pynt.

 

I år 1994 så anbragte Royal Greenland et indhandlingsskib i Tasiusaq, som både har rotter og kakkelakker om bord, og som ikke er godkendt til indhandling, men alligevel bruges den til indhandling og denne har så været til stor nytte og gavn for fiskeriet, det kan åbenbart lade sig gøre at indhandle råvarer sådan, at da vores bygdebeboere nægtes at kunne indhandle til containere, så siger man bl.a. deroppe, at det er synd at disse containere ikke har nogen kakkelakker eller rotter og så kan det ellers blive godkendt til at blive indhandlet, og der er en hel masse uforstående beboere, og det er sandsynligt, at man atter igen næste år vil nægte indhandling til disse containere. Det er beklageligt, at man i en fiskerikommune med masser af hellefisk ikke har interesse i at etablere et produktionsanlæg.

 

M.h.t. hvidbogen som fremkom i maj, og som skulle danne grundlag for bygdeudviklingen har man påpeget, at med h.t. Nuussuaq så kan man bygge et produktionsanlæg som kan modtage op til 50 % og som kan udbygges, og det er derfor jeg har fremsat et forslag.

 

Vi har afventet denne hvidbog meget længe for at bruge den, men det er mærkbart, at den har arbejdet forgæves og som ikke vil blive brugt.

 

M.h.t. indhandlingsskibe der fastholder man, og som Siumuts ordfører sagde, så er der nogen stadigvæk, der råber om at få sådan ind­handlingsskibe sådan tiltag gøres så sent, det må løses ved at man får oprettet velegnede indhandlings­muligheder.

 

Det vi har lagt mærke til deroppe, at både i år og til indhandlingsskibe næste år, at såfremt den bliver placeret til et fiskeriområde, så skal man have minimum tusind tons hellefisk indhandlet fra Royal Greenland, og det er så et krav.

 

Hvis der skal tages så stort fra landanlæggene, så kan man evt. skade naturen. Derfor mener jeg, at man på land som er tilpasset miljøet får oprettet indhandlingsskibe og som er tilpasset fiskemængden. Og derfor kan man ellers bevare råvarerne til evig tid og uden at beskadige dem.

 

Pavia Nielsen, udvalgets formand.

Jeg vil gerne takke inderligt til partiordførerne, hvor vi bl.a. roses hvor vi ellers burde måske ikke roses.

 

Jeg vil blot præcisere dette og også, at forslagene da har man haft forslagene til nøjere undersøgelse enkeltvis og m.h.t. forslag til indhandlings- og produktionsanlæg så har vi vægtet dem m.h.t. el og vandforsynings­planlægningerne og derfor bliver vi ordene, at det ikke midlertidigt godkendes.

Det er på baggrund af, at man vægter disse.

 

M.h.t. el- og vandforsyningsforholdene når vi kommer til dem og hvor forholdene, at f. eks. at der faldende mængde råvarer, at vi så bruger disse ord. Og vi skal også huske på i forbindelse med udarbejdelsen af finanslov, så har man i sommer på baggrund af, at opgaverne er blevet færdiggjort hurtigere og tidligere, så har man brugt flere midler og derfor ved jeg, at vores ønske om finansiering ikke kan blive realiseret.

 

Og jeg har fremsat forslag for 3. gang om indsættelse af et fryseanlæg i Saattut, fordi så har man på nuværende tidspunkt ti motorbåde og man har omkring 40 joller, som bliver indhandlet, og da det er jo dynamisk bygdebefolkning og hvor de også fisker godt med slæder, hundeslæder i vinterperioden fordi nu er den allerede islagt, den østlige del og nu er det allerede begyndt at køre med hundeslæde.

 

Vi ønsker et meget stort fryseanlæg fordi man har allerede indhandlet 1000 tons i Saattut.

 

M.h.t. transportering ved Uummannaq, så er der tale om syv bygder der skal gennemsejle, også fordi det er varm periode, så er der masser af hellefisk, som går til grunde når de kommer til Uummannaq fra bygderne og som blot bliver smidt væk.

 

Så hvis der bliver lavet en løsningsmodel, f. eks. ved indsættelse af et fryseanlæg, hvor togtefartøjerne ikke kan komme og hente råvarerne, f. eks. ved islægsbe­gyndelse, og hvor fiskeriet fortsætter, og hvis forårsperioderne, hvor isen er gået væk og hvor fiskerne fanger fisker ved fjordenes munding, og hvis vi kan opnå et lille råvare fryseanlæg, så kan man ellers opnå, at vi får kvalitetsråvarer og derfor fortsætter jo udbygninger og jeg vil også håbe, at det som landsstyret sagde i sit svarnotat, at det også har meget betydning i svarnotatet, at de i den sidste ende sagde, at man udfra økonomien kan fortsætte renovering, men jeg er meget tilfreds med, at man fra Royal Greenland side er i gang med at udbygge Uummannaq´s frysehus, det er meget godt, men såfremt et togtefartøj fra KNIs togtefartøj går i stykker, så er det jo det der gør, at der kommer indhandlingsstop.

 

Der er ellers meget stort behov for et lille fryseanlæg i Saattut, også m.h.t. at man skal have nye motorfartøjer deroppe.

 

Og derfor håber jeg, at man i fremtiden kan høre på mine bemærkninger og få dem udviklet.

 

M.h.t. Jakob Sivertsen så vil jeg også som formand for bygdeudvik­lingudvalget sige, at man i overgang fra fangererhvervet til fiskerier­hvervet, så skal vi også vise i Uummannaq, at der er kommet et meget stort øget fiskeri, og fiskeriet er så blevet hovederhvervet, og derfor vil jeg ellers gerne have, at Jakob Sivertsen ser Saattut, så Jakob Sivertsen kan få grundliggende viden fra et fangerdistrikt, men i min venlige anmodning, at han besøger bygden deroppe, men Jakob har ikke været med i bygdeudviklingsrejserne deroppe og derfor kender han ikke forholdene der, hvis derfor vil han ellers have kendt bygdeforholdene til bunds, hvis han havde været med i rejserne.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Til landsstyreformanden hvor vi fra Atassut sagde, at hvis han er blevet berørt deraf, jeg er ikke forbavset over.

 

Jeg har været medlem af landstinget siden 1979 og har også været med i bygdeudviklingsudvalget og det er derfor, at vi fra 1979 og indtil dato vi vurderer det arbejde vi har været med i løbet af i 16 år. Vi vil ikke tage æren og i vores indlæg, så sagde vi heller ikke noget om ære, vi præciserede blot, at vi f. eks. vores arbejde for bygderne udfra de problemer som vi ved, så har vi til efterårssamlingen fremsat forslag og det er dem vi har nævnt. Det skal ikke tages som om man vil tage æren, og det kan jeg ikke acceptere.

 

Landstingsmedlemmerne og landsstyremedlemmerne, at det ikke har indgående kendskab til en del af bygderne. Det sagde jeg også, det er også korrekt. Jeg har nogle eksempler, f. eks. Sarfannguit, vi godkendte i landstinget et produktionsanlæg til 8 mil. kr. til byggeri i  Sarfannguit, men den blev færdigbygget, hvor den kom til at koste over omkring 30 mil. kr.

 

Det er på baggrund af det, at hvis vi har kendt 100 %, så kunne vi have lavet omkring 20 mil. kr.s besparelse på disse. Det er på baggrund af det, jeg sagde, hvor vigtigt det er med en rapport.

 

M.h.t. forslagene så vil jeg lige kommentere to ting, at m.h.t. Sermili­gaaq, så er det jo ikke første gang, at den lille produktionsanlæg i Sermiligaaq, hvor den nogengange bliver lukket og åbnet, men nu er den på vej til et godt sted og ved fiskeriforsøgene ved Sermiligaaq-området og ved 3 års fiskeri, så har man fisket 105 tons hellefisk, og deraf kan vi se, at vi ellers har grundlag for at have en indtjening og det er på baggrund deraf jeg har igen fremsat forslag om indhandlings­anlæg i Sermiligaaq, fordi jeg har fundet ud af, at der er grundlag til at fremsætte sådan nogle forslag efter fiskeriforsøget.

 

M.h.t. mit forslag om rapportering, det har vi diskuteret så meget vigtigt i Atassut, og vi har fra Atassut m.h.t. analyse, det er det vi lægger vægt på for hvilken som helst plan og det talkonsekvenser det medtager vi i vores vurdering fordi det kan man ikke komme udenom i dag, når man har så begrænsede midler til rådighed og derfor når man har planer nok og klare planer, det er dem vi skal have.

 

Og jeg vil endnu engang udtale, at jeg ikke kan acceptere, at man siger jeg vil tage æren for noget andet arbejde her. Jeg må gøre forpligtigt at sige noget omkring bygderne og få dem vurderet og derfor, at det bliver betegnet som ære, at så kan vi ikke opnå vores hensigt korrekt.

 

Mødeleder.

Landsstyreformanden kommer med en besvarelse.

 

Landsstyreformanden.

Tak til Jakob Sivertsens redegørelse eller forklaring.

 

Også m.h.t. landstingsformand Bendt Frederiksens udsagn, da skal jeg først udtale, at jeg håber at man ved Uummannaq-, Upernavik-distrikt har været gavnlig med indsættelse af indhandlingsskibe. Selvfølgelig vil det være ønskeligt, at man kan udbygge industrianlæg-gene på land, men selvfølgelig så har alt det man skal starte fra bunden af behov for en forsigtig finansiering.

 

Det vi kan se i løbet af torskens forsvinden, så kan vi se, at der er store fabrikker, som ikke har nogen råvarer og derfor m.h.t., at man er tilbageholdende med at bygge store fabrikker steder hvor der er råvarer det er ikke så mærkeligt. Derfor m.h.t. at man har en udbygning i bygderne uden at det sker på en meget stort område, og hvor man nu i dag planlægger, at man skal have et produktionsanlæg, der kan modtage 500 tons. Og der er også tilsvarende arbejder i andre, men at man ikke har bygget meget store fabrikker, jeg håber den kan blive forstået fordi det er blevet problemer efter at torsken er blevet forsvundet også, at man så vidt muligt ikke skal sprede problemerne til hele kysten.

 

Jeg ved, at indsættelse af indhandlingsskibene det har haft en meget stor indtjeningsforøgelse ved fiskerne for Upernavik, men at det kan have kakkelakker og rotter det kan diskuteres, men indtjeningerne for Upernavik og Uummannaq fiskerne er blevet 3-dobbelt. Selvfølgelig at man fra og med i år skal have krav om bedre indhandling det er blevet opfyldt, men jeg håber også, at det kan være gavnligt.

 

M.h.t. containere så har jeg ikke nogen ekspertviden hvordan hvilken det skal være, køle- eller frysecontainere og hvor de skal være placeret, det kan jeg ikke svare på nuværende tidspunkt, men jeg kan finde ud af det. Jeg ved blot, at der er tale om to forskellige containere, nemlig køle- og frysecontainere. Også fordi der er begrænsede muligheder for at kunne opbevare råvarerne i kølecontainere, men indtil råvaren kan sendes videre, at det kan blive brugt til opbevaring. Det kan blive undersøgt nøjere.

 

M.h.t. Nuussuaq jeg håber ikke, at der er sket det, at man har tilsidesat Nuussuaq. Jeg vil gerne have den undersøgt i samarbejde med Royal Greenland og samtale med Royal Greenland, hvordan man snarest muligt kan få løst indhandlingspro­blemet.

 

Men til det så skal jeg udtale, at man ved indsættelse af indhandlings­skibe, at man ikke skal skade hellefiskbestanden, det følger man nøje, man har et tæt samarbejde med biologerne for at finde ud af hvor store hellefisk der bliver indhandlet. Man har nogen system, hvor man har, hvor store hellefisk der er tale om, der bliver indhandlet, derfor håber jeg, at m.h.t. indsættelse af indhandlingsskibe ikke skal skade hellefiskbestanden. Det er en mulighed hvor indhandlingsfaciliteterne på land er lille.

 

Jeg mener, at man som en forbedring til fiskerne må sige, at et indhandlingssted hvor man ikke lukker af for indhandling og hvor det åbnes og lukkes, det er det man vil opnå ved indsættelse af indhandlings­skibe. Men selvfølgelig er det også sådan, at i og med, at man har flere og flere forslag så fremkommer kritikken også.

 

M.h.t. sagen så skal vi henvise til vores besvarelse fra landsstyret. Selvfølgelig at man løbende følger med i produktionsanlæggende ved Uummannaq-, Upernavik-distrikt uanset om det er i Nuussuaq eller Saattut, at man snarest muligt skal have løsningsmodeller. At man ved brug af den gode samarbejde mellem landsstyret og Royal Greenland, så kan vi da også sige, at når der er et uløseligt problem, at man så kan komme med nogle løsningsmodeller, men det er vigtigt, at få vurderet indhandlingsanlæggene under et, for hvis man opretter f. eks. et indhandlingssted eller anlæg i Saattut, så kan man også vægte om det kan være en skade til Uummannaqs fabrik.

 

Og m.h.t. de oplysninger jeg har fået, så har man i Innaarsuit samarbejde med Royal Greenland, Seefood om et løsningsmodel til bygden i Innaarsuit, så har Royal Greenland og Polar Seefood i samarbejde lavet og derfor kan jeg sige, at man m.h.t. produktionsanlæg så kan vi ellers sige, at der skal en hurtigere udbygning, men jeg håber, at man med henvisning tidligere kan se, at der skal ske en mere forsigtig løsning.

 

M.h.t. Sarfannguit at det må være trættende at høre som en Sarfannguit-beboer, hvor Jakob Sivertsen fremkom med, at vi ikke havde nogen planer, at vi så har bygget så meget dyrt. Det er på baggrund, at det skal være til gavn for Sarfannguit, at man har udbygget denne rapport ved at i den første bygdekonference blev der fremsat et talmateriale der stammer fra Sarfannguit.

 

Det er ikke sådan, at da man vurderede fabriksbyggeriet i Sarfannguit, at den så er kommet til at koste 30 mil. kr. det er sådan nogle ordlyd, som ellers fremkom med. Men at den kostede 30 mil. kr. der er ikke kun tale en fabrik, der er en butik med.

 

Man har også medtaget udgifterne til anlæggelse af kaj, man har også medtaget udgifterne til varelagre, det er altmuligt, hvor bygden har gavn af. Det er ikke noget, hvor man blot har givet nogen forkerte bevillinger.

 

Jeg håber, at Sarfannguit-beboerne vil have gavn af den, men at man bruger et enkelt bygd som et eksempel og som fremsættes på baggrund af et misforstået, og hvor finansudvalget fremsat om, at den ikke harmonerer med det tidligere overvejelser.

 

Og jeg håber også, at debatten at man ikke længere bruger Saafanguit som et dårligt eksempel længere.

 

Bendt Frederiksen, Siumut.

Altså ganske kort så vil jeg blot præcisere, at med mit ønske om produktionsanlæg ikke har sagt om et meget stort fabrik.

 

Det er jeg har tidligere ønsket, at man får bygget landanlæg som er tilpasset naturen og uden at skade ressourcen og jeg takker også for bemærkningerne omkring indhandlingsskibene.

 

Og jeg vil heller ikke være utaknemmelig her, men det er det, at man i de bygder som er beboet, hvor jeg præciserer, at der er et ønske om en krav om anlæggelse af et produktionsanlæg. Jeg er glad for at landsstyreformanden med hensyn til Nuussuaq gerne vil have undersøgt forholdene eller løsningsmodellerne. Det er med håb jeg siger dette, fordi jeg sagde med hensyn til Aappilattoq, at du sagde det på den måde, at du vil tage det som en opgave. Og jeg håber, at man på baggrund af at det er økonomisk forsvarligt at der kan komme en løsning, og således kan man opnå at man kan udføre opgaven til gavn for alle.

 

Og uden at forhale debatten, vil jeg uden at være partiordfører sige, at Jakob Sivertsen's klare udsagn om at der er behov for udbygning i bygderne.

 

Ja, selvfølgelig er tilværelsen ændret. I 1979, da vi skulle have et direktorat for yderdistrikterne så sagde Jakob Sivertsen at direktoratet ikke havde nogen opgaver og siden han sagde dette dengang er det glædeligt også fordi du kommer fra en bygd, at du kommer med nogle helt klare kritikpunkter.

 

Mødeleder:

Jakob Sivertsen får lov at komme med en kort bemærkning.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Dengang i 1979 sagde vi, at landsstyremedlemmet for yderdistrikter og hans opgaver var så spredte, at Landsstyret ikke kan arbejde med yderdistrikterne og dertil hørende opgaver fordi han havde så mange ressortopgaver. Det er på baggrund af dette, at vi foreslog, at man får nedsat dette udvalg og heldigvis så fremsætter dette udvalg idag sin meget klare betænkning til landstinget. Jeg takker også, at man har udnyttet udvalget ud fra det vi sagde dengang.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere der har bedt om ordet, og således kan vi sige, at vi er færdige med dagsordenens punktet og kan gå bort fra det. Og det næste punkt er dagsordenens punkt nr. 56, betænkning afgivet af landstingets kultur- og undervisningsudvalg. Det er udvalgets formand der skal foreligge.

 

Punktet sluttet.