Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 27-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 23. oktober 1995

 

Punkt 27.

 

Betænkning afgivet af bygdeudviklingsudvalget.

 

Og der er tre medlemmer der har fremsat forslag og det skal fremlægge deres forslag først Jakob Sivertsen.

 

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut:

Jeg har fremsat forslag omkring etablering af et produktionanlæg i Sermiligaaq, forslaget blev drøftet i Landstingets udvalg for udvikling af bygderne i forbindelse med Landstingets efterårssamling 1994 og fundet interessant, men sagen blev udsat, fordi forsøgsfiskeriet i Ammasalik Kommune i sommeren 1994 ikke fuldt ud var afsluttet.

 

Forsøgsfiskeriet, der startede i sommeren 1994, er nu afsluttet, og en rapport herom er udarbejdet færdigt. Forsøgsfiskeriet har vist, at der er hellefisk nok omkring Sermiligaaq, og hellefiskfiskeriet i Sermiligaaq i vinter har bekræftet dette.

 

Resultatet af fiskeriet efter hellefisk i Sermiligaaq kunne have været dobbelt så stort hvis transporten af fangsten ikke havde været hæmmende for fiskerne. Efter hjemkomsten med deres fangst måtte fiskerne nemlig transportere dem igen til indhandlingsstedet og således ikke var i stand til at fiske hele tiden.

 

Jeg vil hermed foreslå, at der bevilges midler til etablering af et produktionsanlæg med rimelig frysekapacitet i Sermiligaaq, idet jeg ikke kun tænker på produktion alene af hellefisk men også produktion af andre fisk f. eksp. rødfisk og havkatte for derved at drage fordel af forekomsterne i økonomiske henseende. For også derved at opnå, at bygden som har en god fremtid, hvad angår fiskeriet, også kan gives bedre vilkår i økonomiske og beskæftigelsesmæssige henseender.

 

 

Anthon Frederiksen: forslagsstiller, Kandidatforbundet.

 

Jeg har fremsat forslag om forbedring af produktionsanlæggende i bygderne Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut og Ilimanaq.

 


Som bekendt har hellefiskfiskeriet i Ilulissat Kommune stor betydning for befolkningens beskæftigelse og økonomi.

 

Fryseriet i Saqqaq kan rumme 24 tons fisk og når den er fuld om vinteren, bliver man nødsaget til at transportere fangsten ind til byen, hvilket er meget udgiftskrævende. Følge heraf bliver reduktion af mængden af indhandlede fisk, nedskærelse af antallet af arbej­dere med mere.

 

I Qeqertaq findes der ellers et nyt produktionsanlæg med et fryseri, der kan rumme 50- 60 tons men anlægget anvendes kun som et afsætningssted. Følge heraf bliver stærk  begrænsning af beskæftigelsesmulighederne og når fryseriet er fyldt til randen, transpor­teres fiskene som godt kunne bearbejdes i bygden hele året, ind til byen og denne frem­gangsmåde er meget udgiftskrævende.

 

I Oqaatsut og Ilimanaq indhandlede man før i tiden til fiskehusene i disse bygder. I dag må man sige, at næsten al indhandling er gået i stå. Beboerne i Oqaatsut og Ilimanaq er nemlig nødsaget til at indhandle deres fangst i Ilulissat, en helt uacceptabel ordning, især når det er vinter eller forår, fordi man også må huske på, at man i Ilimanaq især vinter tiden ikke kan transportere fisk overhovedet.

 

Jeg skal herved foreslå, at der i Landstingets finanslovsforslag for 1996 medtages midler til indretning af eksisterende produktinsanlæg i Saqqaq og Qeqertaq,  således at anlæg­gende fuldt ud kan anvendes til produktion af hellefisk samt til oprettelse af produktionsan­læg i Oqaasut og Ilimanaq, idet der er rigeligt med fisk, der kan indhandles i det pågæl­dende bygder, som til gengæld er helt forbigået med hensyn til e­­ta­blering/modernisering af anlæggene. Såfremt der afsættes midler til nævnte formål, opnås der modernisering af bygderne, forbedring af beskæftigelses situationen og de økonomiske vilkår.

 

Det er mit håb, at de formål landstyrekoalisionen har satset på at opnå, nemlig moderni­sering af bygderne, skaffelse af flere arbejdspladser i de næstkommende år, lettere kan opnås, når vi medlemmer af Landstinget kommer med forslag til løsning af problemerne og samarbejde med Landsstyret.

 

Og der er ingen tvivl om, at det er vort, medlemmerne af Landstinget, ønske at skaffe samfundet arbejdspladser og forbedrede levevilkår.

 

 


Niels Mattaaq: forslagsstiller, Siumut.

 

Jeg vil gøre opmærksom på, at mit forslag er skrevet i juli måned.

Mit forslag er opførelse af et nyt produktionsanlæg i Nuussuaq, den næstnordligste bygd i Upernavik Kommune. I forbindelse med den generelle videreudvikling af produktionsfaci­liteterne.

 

Som bekendt besluttede Royal Greenland i vinter, at der i løbet af denne sommer skal finde forsøgsfiskeri sted, hvilket har givet Nuussuaq-befolkningen den hidtil bedste mulighed. Men efterhånden er det ikke særlig sandsynligt, at dette fiskeri bliver en realitet.

 

På denne baggrund appellerer jeg stærkt til, at vi begynder at i landsætte hellefiskene omkring Nuussuaq til gavn både for produktionsselskaberne og kommunen samt den lokale befolkning, istedet for bare at lade fiskene svømme rundt på havbunden.

 

Opfører man produktionsenheden i Nuussuaq, er der færrest mulige problemer med vandforsyningen i forhold til andre placeringer. Vandet ligger tæt ved bygden, derfor foreslår jeg alvorligt og videresender mit forslag som må være gavn både for fangere, fiskere og kommunen.

 

Det er mit håb, at der vil være bred opbakning omkring forslaget om opførelse af produk­tionsanlæg i Nuussuaq, at forslaget realiseres i de nærmeste kommende år.

 

 

Finn Karlsen, mødeleder:

 

Og Landtingsudvalg for bygdeudvilking fremkommer med sin betænkning og det er formanden Hans Enoksen.

 

 

Hans Enoksen, udvalgsformand, Siumut:

 

Jeg skal herved fremlægge betænkning afgivet af Landstings udvalg for bygdeudvikling.

 


Udvalget har holdt møder den 6. og den 13. oktober 1995. Lars Karl Jensen, Siumut, der er suppleant for Mikael Petersen, Siumut har under dennes rejse deltaget i mødet den 6. oktober.

 

Udvalget har drøftet følgende:

 

Forslag fra Landstingsmedlemer til Landstinget efterårssamling henvist til behandling i udvalget i forbindelse med dagsordenspunkt 27, som er følgende:

 

- Forslag om snarlig opførelse af et nyt produktionsanlæg i Nuussuaq, som ligger næst­nordligst af Upernavik kommune´s bygder, prioriteret højest i udbygningen af produktions­anlæng - af Landstingsmedlem Niels Mattaaq, Siumut.

 

- Forslag om forbedring af produktionsanlæg i bygderne, Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut og Ilimanaq - af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

- Forslag om etablering af et produktionsanlæg i Sermiligaaq - af Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Endvidere har Tele Greenland A/S til orientering for Landstinget fremsendt "udbygnings­plan for bygernes teleanlæg 1996-1998" , som udvalget ligeledes har drøftet.

 

Udvalget skal på grundlag af drøftelser vedrørende ovennævnte fremkomme med følgen­de betænkning.

 

Vedrørende forslag om snarlig opførelse af et nyt produktionsanlæg i Nuussuaq, som ligger næstnordligst af Upernavik kommune´s bygder, prioriteret højst i udbygning af produktionsanlæg - af Landstingsmedlem Niels Mattaaq, Siumut, indstiller et enigt udvalg til Landstinget, at man foreløbigt ikke går ind for forslaget, pga. at der i dag ikke findes den nødvendige kapacitet til opfyldelse af kravene for sådanne tiltag.

Det er overfor udvalget oplyst, at der i Nuussuaq ikke findes den nødvendige el- og vandkapacitet til opførelse af et nyt anlæg, som kan godkendes af Fiskeritilsynet, Derfor mener udvalget, at hvis der skal indstilles opførelse af et nyt produktionsanlæg, så skal de nævnte områder, som varetages af kommunen, først udbygges.

 


Vedrørende om forbedring af produktionsanlæg i bygderne, Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut og Ilimanaq - af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, indstiller et enigt udvalg overfor Landstinget, at man foreløbigt ikke går ind for forslaget pga.  følgen­de:

Det er overfor udvalget oplyst, at produktionsanlægget i Saqqaq sidst er renoveret i 1990, at indhandlingsanlægget i Qeqertaq er renoveret i 1994, og at Ilimanaq og Oqaatsut ligger så tæt ved byen, at man kan indhandle til Ilulissat uden større vanskeligheder.

Udvalget mener, at indhandlingforholdene i bygderne i Ilulissat Kommune er væsentligt bedre i forhold til mange bygder.

Udvalget forudsætter, at Royal Greenland A/S løbende selv foretager nødvendige drifts­mæssige forbedringer indenfor de allerede bevilgede midler til bygdedriften.

 

Vedrørende forslag om etablering af produktionsanlæg i Sermiligaaq - af Landstingsmed­lem Jakob Sivertsen, Atassut, går udvalget principielt ind for forslaget. Det er overfor udvalget oplyst, at resultaterne af forsøgsfiskeriet efter hellefisk i Ammassalik Kommune i august - september 1994 viser, at der i Sermiligaaqfjorden er grundlag for kommercielt linefiskeri.

Derfor indstiller et enigt udvalg til Landstinget, at Royal Greenland A/S anmodes om nærmere at analysere mulighederne for etablering af et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq. Udvalget finder, at udbygningen af indhandlingsfaciliteter i Sermiligaaq vil have en gunstig virkning for produktionsanlægget i Kuumiut.

Samtidig indstiller udvalget, at Royal Greenland A/S anmodes om at finde en løsning, inde for det nuværende driftsmidler så opbevaringscontaineren, som er opsat som et pilotpro­jekt i Sermiligaaq, kan bruges efter hensigten, indtil der etableres et indhandlingsanlæg. Udvalget har erfaret, at autorisationen er blevet tilbagekaldt, fordi Royal Greenland A/S ikke har opfyldt krav fra Fiskeritilsynet, selvom der ikke findes begrænsende faktor for at opfylde det oprindelige krav.

 

Udvalget har også kort berørt forsøgsfiskeri efter hellefisk ved Savissivik, Avanersuaq Kommune, selvom dette ikke er med i forslagene og har erfaret, at forsøgsfiskeriet er vellykket. Samtidig er det overfor udvalget oplyst, at andelsselskabet i Savissivik "Hakkoq" trænger til hjælp for mulig revurdering af selskabets rekonstruktion. Ud fra dette indstiller udvalget for bygdeudvikling, at Sekretariatets bygdeafdeling sammen med Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug nærmere analyserer muligheden for en rekonstruktion af selskabet. Generelt finder udvalget det vigtigt, at vellykket forsøgsfiskeri hurtigst muligt skal følges op med initiativer for eventuel kommerciel udnyttelse til gavn for alle.

 


Tele  Greenland A/S´s orientering til Landstinget vedrørende "Udbygningsplan for bygder­nes teleanlæg 1996-1998" er fremsendt til udvalget. Udvalget  tager udbygningsplanen til efterretning med stor tilfredshed.

Landstingets udvalg for bygdeudvikling skal i den forbindelse fremhæve, at Tele Green­land A/S ved sin meget overskuelige udbygningsplan har vist vejen for andre selskaber med henhold til præsentation af planer.

 

I denne forbindelse indstiller et enigt udvalg, at Royal Greenland A/S anmodes om at påbegynde udarbejdelse af tilsvarende overskuelige, årlige rapporter vedrørende produktions- og indhandlingsanlæg i bygderne i fremtiden.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets udvalg for bygdeudvikling fremlægge sin betænkning til drøftelse i Landstinget.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit. Naimángitsoq Petersen, Atassut. Mikael Petersen, Siumut. Jakob Sivertsen, Atassut. Hans Enoksen, formand for udvalget, Siumut.

 

 

Lars Emil Johansen (Landsstyreformand).

 

På baggrund af den betænkning som nu foreligger fra Landstingets udvalg for bygdeudvik­ling, kan Landsstyret konstatere, at der har været bred enighed om det konklusioner og anbefalinger som udvalget fremlægger i sin betænkning.

 

Landsstyret er prinicipelt enig i udvalgets indstillinger vedrørende det  indkomne medlems­forslag mv., og jeg skal ikke her gå nærmere ind på det tekniske vurderinger mv.  som ligger til grund for udvalgets behandling af det enkelte forslag.

 

I sin samlede vurdering af Udvalget´s betænkning, ligger Landsstyret imidlertid vægt på, at der inden egentlig stillingtagen til eventuelle nye investeringer i forlængelse af udvalget konkrete anbefalinger tilvejebringes et grundigt beslutningsgrundlag i et samarbejde mellem Royal Greenland A/S og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Der er idag afsat 11-12 mio. kr. årligt til modernisering af produktions- og indhandlingsan­læg i bygderne, og der ydes en betaling fra Landskassen til Royal Greenland A/S på ca. 42 mio. kr. årligt til opretholdelse af anlæggenes drift.

 


Landsstyret markerer klart i sit finanslovsforslag for 1996, at bygdernes udvikling har en høj prioritet. Der er samlet afsat 665 mio. kr. til nyinvesteringer m.v. i bygderne, svarende til gennemsnitlig 166 mio. kr. om året i de kommende 4 år. Desuden er niveauet for de forskellige former for driftstilskud, herunder den nævnte betaling til Royal Greenland A/S fastholdt uændret, uanset at det indenfor en lang række andre sektorområder har været nødvendigt at gennemføre generelle driftsbesparelser i finansloven for 1996. Den meget berømte 5 procents driftsbesparelse gælder ikke her.

 

Niveauet for investeringerne i produktions- og indhandlingsfaciliteter i de kommende år, skal også ses i lyset af, at der i 1993/94 ialt blev investeret godt 80 mill. kr. på området. Baggrunden for den betydelige indsats var, at Landsstyrets ønske om at fremme reno­veringen af bygdeproduktionsanlæggene for at undgå lukninger, som følge af Fiskerikon­trollens krav.

 

Vi stilles idag overfor stadigt skærpere hygiejnekrav mv. fra fiskerikontrolmyndigheden - krav som det er overordentligt bekosteligt at finansiere i forbindelse med egentlig fiskeri­forædling. I sammenhæng med den generelle overkapacitet på fiskeriproduk-tionsområ­det, som vi kan konstatere gør sig gældende for landet som helhed, har det derfor været nødvendigt, at prioritere indhandlingsfaciliteter fremfor etablering af ny produktionskapaci­tet,  med mindre rigelige råvaremængder og gode driftsøkonomiske forudsætninger for fiskeriforædling, gør sig særligt gældende i udvalgte områder. Her skal jeg præcisere, at man adskiller fiskeriproduktions- og indhandlingsfaciliteter.

 

På denne baggrund skal Landsstyret anbefale, at udvalgets indstillinger indgår i den samlede prioritering af den rammebevilling, der i finanslovsforslaget for 1996  forudsættes udmøntet efter Finansudvalgets godkendelse. Det vil ske, når der fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug efter drøftelse med Royal Greenland A/S, kan fremlægges et samlet investeringsforslag,  der også tager højde for alle de nødvendige følgeinvesterin­ger i infrastruktur m.v., således som Udvalget i sine bemærkninger også forudsætter disse forhold klarlagt.

 


Landsstyret har noteret sig udvalgets anbefaling af, at der i lighed med TELE Greenland A/S's udbygningsplan fremlægges en tilsvarende plan for de investeringer i produktions- og indhandlingsanlæg som Royal Greenland A/S står for. Landsstyret er enig i, at Lands­tinget med disse kommenterede investeringsoversigter, får et godt overblik og bedre beslutningsgrundlag. Og vil derfor tage skridt til, at Landstingets udvalg for bygdeudvik­ling, til sine drøftelser næste år også forelægges tilsvarende investeringsplaner for Royal Greenland A/S's bygdeanlæg.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Landsstyret sig udvalgets betænkning.

 

 

Mikael Petersen, Siumut:

 

Vi har fra Siumut  følgende bemærkninger til betænkning afgivet af Landstingets udvalg for Bygdeudvikling:

 

Siumut har lige fra bevægelsens start haft til formål at bevare bygderne, og dette er blevet realiseret gennem udviklingen af mange bygder i de senere år. Siumut fastholder målsæt­ningen om bevarelsen og udbygningen af bygderne. Vi mener i Siumut, at der fortsat bør ske en erhvervsudvikling i bygderne på alle områder,  især med hensyn til indhandlingsfa­ciliteter og udviklingen af forskellige produktionsområder.

 

Fra Siumut mener vi, at bygdebefolkningens erhvervsmæssige muligheder kan forbedres, og bør forbedres. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at de virksomheder, som er 100% ejet af Hjemmestyret, bør deltage i denne udvikling, vi har jo trods alt alle til formål at forbedre forholdene for vort land og til gavn for befolkningen. Med hensyn til dette, har vi fra Siumuts side med glæde bemærket, TELE Greenland A/S's "Udbygningsplan for bygder­nes teleanlæg", som dækker alle områder indenfor dette emne. Vi er glade for denne plan, fordi det både giver Landstingets udvalg og os her i landstingssalen en bedre forudsæt­ning for at tage bedre beslutninger vedrørende vore bygders udvikling. Fra Siumut støtter vi bygdeudviklingsudvalgets forslag vedrørende Hjemmestyrets andre erhvervsvirksomhe­der. Her foreslås det, at f.eks. Royal Greenland A/S bør udarbejde en tilsvarende plan vedrørende udviklingen af bygdernes indhandlings- og produktionsfaciliteter m.m. i  overenstemmelse med de ressourcemæssige forhold, som gør sig gældende som året skrider frem for den pågældende bygd.

 

I Siumut lægger vi vægt på, at det forsøgsfiskeri som er blevet udført henholdsvis på østkysten og i Thuleomegn med gode resultater, bør udmunde i en planlægning af bygdeudviklingen i disse områder,  og vi ønsker, at dette arbejde påbegyndes snarest muligt.

 


Fra Siumuts side har vi lagt mærke til, at udvalget vedrørende landstingsmedlem Niels Mattaaq's forslag om at prioritere opførelsen af et produktionsanlæg i Nuussuaq har indstillet, at man foreløbig ikke går ind for forslaget. I Siumut respekterer vi udvalgets betænkning; men vil gerne fra Siumut påpege, at man ikke kan blive ved med at sende indhandlingsskibe derop år efter år. Vi mener i Siumut, at udviklingen af landbaseret produktion i befolkede områder, bør opprioriteres. Derfor vil vi fra Siumuts side indstille, at opførelse af produktionsanlæg i Nuussuaq bør realiseres snarest muligt; og vil tilføje, at vi indstiller, at den kapacitetsmangel, som eksisterer med hensyn til vand- og elforsy­ning bør løses først.

 

I Siumut er vi tilfredse med udvalgets behandlng af landstingsmedlem  Anthon Frederik­sens forslag om forbedring af produktionsanlæggene i Ilulissat-området. Og forstår de begrundelser, som er blevet givet af udvalget. På dette område støtter vi fra Siumut fuldt ud udvalgets indstilling.

 

Vi er enige med udvalgets behandling af  landstingsmedlem Jakob Sivertsens forlag om e­tablering af et produktionsudanlæg i Sermiligaaq. Og vi vil iøvrigt henvise til vores førnævnte kommentarer vedrørende de positive konsekventer, som de vellykkede forsøgs­fiskeri bør have for bygderne.

 

I sammenhæng med dette og på baggrund af resultaterne fra det vellykkede forsøgsfiskeri ved Avanersuaq og muligheden for etablering af indhandlingsfaciliteter i Savissivik, vil vi fra Siumut side opfordre landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at tage til Savissivik og lave en vurdering af de mulige indhandlingsmuligheder i Savissivik og en mulig rekonstruktion af andelsselskabet "Sakkoq", da vi i Siumut mener, at dette er yderst nødvendigt.

 

Med hensyn til den debat der er omkring udviklingen af bygderne vil vi fra Siumut kom­mentere, at udviklingen af bygderne bør være en udvikling som udarbejdes i samarbejde med bygdebefolkningen. I Siumut mener vi, at en udvikling som foretages uden medvirken af bygdebefolkningen er dømt til at slå fejl. Dette kan og bør undgås.

 


På baggrund af dette, vil vi fra Siumut meddele, at vi gør os store forventninger til resulta­terne fra bygdekonferencen, som er blevet afholdt i Qaqortoq i år. På baggrund af de under konferencen vedtagne målsætninger indenfor turisme, handel, sundhed, indhand­ling, anlægsprojekter og uddannelse, indstiller vi fra Siumut, at Landsstyret lægger sin planlægning i overenstemmelse med disse. Vi forestiller os, at dette kan realiseres i samarbejde med det foreslåede Bygdeudviklingsselskab. Med hensyn til dette mener vi i Siumut, at det er vigtigt at påpege, at der indenfor de tilskud, - som er på ca. 41 mio. kr. og som ydes til Royal Greenland hvert år -, bør være muligt for at Royal Greenland kan finde løsninger, som kan sikre en fleksibel indhandlingsordning i bygderne.

 

Med disse bemærkninger tager vi fra Siumut betænnkningen  afgivet af Landstingets udvalg for Bygdeudvikling til efterretning.

 

 

Jakob Sivertsen,  Atassut.

 

Betænkning afgivet af bygdeudviklingsudvalget. Vi har følgende kommentarer til dette:

 

I forbindelse med Atassuts politiske virke har vi altid lagt vægt på, at samtlige borgere har trygge vilkår at leve under, uanset om de bor i en by eller bygd. Ligesom, at vi klart fra Atassut har sagt i forbindelse med indførelse af hjemmestyret, at udbygning af bygder bliver en af de vigtigste opgaver, udfra de forskellige givne forudsætninger.

 

Heldigvis har mange bygder fået udbygning på mange områder, bl.a. indenfor anlægsom­rådet, hvor vi fra Atassut har været med til opgaverne. Denne udvikling bør fortsætte. For der findes bygder, hvor der på boligområdet, skolen, vandforsyning, elforsyning, service­huse, fritidsaktiviteter og ikke mindst på produktionsanlægsområdet trænger til en kraftig udbygning.

 

Fra Atassut skal vi kræve, at bygdeindhandlingsstederne og produktionsstederne, bør udnyttes bedre og at man med henblik på dette, skal anmode Royal Greenland om at lave en prioriteringsplan. Når der er forslag vedr. forbedring eller udbygning af fiskeanlæg i bygderne, mangler udvalget anlægsplaner fra Royal Greenland vedr. bygder,  som man kan bruge i udvagets arbejde vedr. forslagene.

 

Vi skal kommentere de forskellige medlemmers fremsatte forslag:

 

Landstingsmedlem Niels Mattaaq har stillet forslag om etablering af et produktionssted i Nuussuaq. Vi har med interesse været med til at drøfte dette forslag, fordi vi er vidende om, at der ved Nuussuaq findes fin hellefiskebestand, som ikke er udnyttet endnu.


 

Det er beklageligt, at den nødvendige kapacitet i forbindelse med etablering af produk­tionsanlæg indenfor vand- og elforsyning ikke er tilstede endnu. Vi skal herved opfordre Upernavik Kommune om at lave en prioriteringsplan, således at man ikke kun tænker på indhandlingsanlæg; men også, at man medtager planerne omkring vandforsyning og elværk.

 

Det er ikke første gang vi behandler sådanne spørgsmål, der vedrører Upernavik Kommu­ne, som har bevirket, at forslag er blevet udsat, fordi man ikke har bragt vand- og elforsy­ningskapacitet i orden. Hvilket også er tilfældet vedr. forslaget.

 

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har stillet forslag om forbedring af produktionsan­læg i bygderne Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut og Ilimanaq.

 

Atassut er tilfredse med udvalgets indstilling. At indhandlingsfaciliteterne i de nævnte bygder er langt bedre i forhold til så mange andre bygder.

 

Ikke desto mindre er vi tilfredse med at udvalget påpeger, at Royal Greenland A/S i forbindelse med den daglige drift kan komme med nogle forbedringer indenfor de allerede bevilgede til bygedrift. Det er vi tilfredse med i Atassut.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen stillede forslag om etablering af et produktionsanlæg i Sermiligaaq. Atassut er tilfredse med, at udvalget istedet indstiller, at man etablerer indhandlingsanlæg i bygden. Fordi forsøgsfiskeriet i Sermiligaaq nu vil blive fulgt op med sådanne tiltag. Derved kan man også lette forsyningen af råvarer til produktionsanlægget i Kuummiut.

Såfremt der skal etableres et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq, er den fornødne el- og vandkapacitet allerede tilstede. Derfor skal vi fra Atassut indstille, at man går ind for e­tablering af indhandlingssted, også fordi udbygning indenfor fiskefartøjer allerede er opstartet.

 

I sommeren 1994 har Royal Greenland stillet en container til indhandling i Sermiligaaq. Denne ordning var bygdebefolkningen meget tilfredse med og den  blev benyttet flittigt; men det er beklageligt, at den blev lukket inden året er omme. Det viser, at Royal Green­land A/S med hensyn til indhandlingssteder og produktionssteder, ikke laver tilfredstillende planlægning.


Derfor er vi meget tilfredse med et enigt udvalgs indstilling om, at Royal Greenland A/S årligt indrapporterer forhold omkring bygdernes indhandlingssteder og produktionssteder til landstinget, man kan i fremtiden ikke  undvære de rigtige oplysninger for beslutning til finansiering af indhandligssteder og produktionssteder.

 

Bygdeudviklingsudvalget har erfaret, at forsøgsfiskeri ved Savissivik, Avanersuaq kommu­ne er vellykket. Skindindhandling er næsten det eneste indtægtskilde i Avaner-suup Kommunia. Atassut er meget enig i udvalgets indstilling om, at Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug sammen Bygdeafdelingen i Sekretariatet nærmere analyserer forholdene i bygden for at løse mulige problemer for at kunne opnå udnyttelse af hellefisk­bestanden ved bygden, fordi vi mener, at det er af stor vigtighed, at ressourcerne udnyttes så godt som muligt, uden skelen til hvor de befinder sig.

 

TELE Greenland A/S' udbygningsplan for bygdernes teleanlæg; er fremkommet med udmærkede planer. Det er vi meget tilfredse med fra Atassuts side. Fordi vi ikke kan komme udenom klar planlægning i forbindelse med vores fremtidige prioritering.

 

Vi mener i Atassut, at man for alvor skal satse på beskæftigelsesmæssige ordninger. Således at man udnytter produktionsanlæggene bedre i forbindelse med beskæftigelses­mæssige tiltag. Mange af de råvarer, der udmærket kan produceres i bygderne

bliver bare transporteret til byerne, selvom de udmærket kan forarbejdes i bygderne. Skyldes dette ikke blot, at man fra statistisk side klart kan se, at nogle bygder indenfor de siste år, befolkningsmæssigt er gået kraftigt ned ?

 

Hvis denne udvikling fortsætter må vi prøve at undgå befolkningsudvandring fra bygderne. For såfremt denne udvandring fortsætter, vil det gå ud over de boligmæssige og beskæfti­gelsesmæssige forhold i byerne. Atassut finder, at der i forbindelse med lukning af produktionssteder, får dette den konsekvens, at bygdebeboerne flytter til byerne. I strid med vores målsætning om bevarelse af bygderne.

 

I Atassut mener vi, at der er for mange produktionssteder, der kun udnyttes som indhand­lingssteder. De kan udnyttes bedre indenfor hjemmemarkedsforsyningen.

 

Vi har fra Atassut´s side seriøst arbejdet i forbindelse med bygdeudviklingen og vi skal herved benytte lejligheden til at sige, at der er mange ting, der skal rettes op i bygderne. Og vi er parate til at arbejde med i denne sag.


Med disse bemærkninger går vi ind for bygdeudviklingsudvalgets indstilling samt de enkelte indstillinger til de enkelte forslag.

 

 

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit.

 

IA har følgende bemærkninger til betænkning afgivet af Landstingets udvalg for bygdeud­vikling:

 

Forslag om snarlig opførelse af et nyt produktionsanlæg i Upernavik Kommune ved Nuussuaq, fremsat af landstingsmedlem Niels Mattaaq, går IA ind for forslaget. Men vi har bemærket, at man inden man anlægger et produktionsanlæg, skal der findes den nødven­dige el- og vandkapacitet i bygden Nuussuaq. Dette skal først udbygges og skal varetages af kommunen.

 

Med hensyn til forslag, fremsendt af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, vedrørende forbedring af produktionsanlæggene i bygderne i Ilulissat kommune, går IA ind for udval­gets betænkning, nemlig at man først retter henvendelse til Royal Greenland, og at den selv foretager de nødvendige driftsmæssige forbedringer indenfor de allerede bevilgede midler til bygdedriften. Samt på baggrund af udvalgets bemærkningen om at produktions­stederne er bedre end alle andre bygder.

 

Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om etablering af et produktionsanlæg i Sermiliaq, frem­sendt af Landstingsmedlem. Jakob Sivertsen. Forsøgsfiskeriet, som blev gennem­ført i 1994, har jo vist, at der er rigeligt med fisk i Sermiligaaqfjorden. IA skal opfordre Landstin­get til at støtte, at Royal Greenland anmodes om at igangsætte en plan for opførelse af et indhandlingsanlæg i Sermiligaaq.

 

Forsøgsfiskeriet ved Savisiviik i  Avanersuaq kommune har vist, at der også der er store muligheder for hellefiskfiskeri. Inuit Ataqatigiit støtter derfor bygdeudviklingsudvalgets anbefalinger desangående.

 

Med disse bemærkninger vedrørende Landstingsmedlems forslagene tager vi udvalgets betænkning til efterretning.

 

 


Karl Lyberth, Ordfører for Akulliit Partiiat:

 

I forbindelse med udvalgets betænkning fremlagde orientering fra Tele Greenland A/S, at det er tilfredsstillende at erfare, at Tele har udarbejdet en overskuelig planlægning omkring udbygning af diverse teleanlæg i bygderne.

Det er glædeligt at samtlige større bygder får de samme kommunikationsfaciliteter som i byerne, hvis Tele=s planlægning bliver ført ud i livet i 1998.

 

Som folkevalgt er det af stor betydning at få løbende orientering fra, især Hjemmestyre ejede virksomheder og lige så vigtigt er det, at det fremlagte er udformet forståeligt og om muligt opsumeret. Vi må derfor takke Tele for en let forståelig fremlægning og håbe at andre virksomheder vil tage ved lære heraf.

 

I denne forbindelse vil vi ikke undlade at nævne, at det også er ønskeligt, hvis vi ud over diverse informationer, betænkninger, oplæg med videre om muligt kunne få udleveret en opsumering af de, til tider, ret så fyldige skrivelser. For det skulle ikke være nødvendigt, at vi Landstingsmedlemmer bliver overbebyrdet med læsestof af mange sider, såfremt man kan lave sammendrag af disse.

 

Med hensyn til udvalgets svar til forslagene fra Landstingsmedlemmerne, Niels Mattáq, Anthon Frederiksen og Jakob Sivertsen, er vi enige og vil tage dette til efterretning.

 

I forbindelse med forslaget fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen tilslutter vi os udvalgets indstilling til Royal Greenland A/S om at undersøge mulighederne for e­tablering af et indhandlingsanlæg i Sermiliaq.

 

Hvis forsøgsfiskeriet viser, at anlæggelse til produktion eller indhandling vil være renta­belt, vil det af hensynet til samfundet og ikke mindst den lokale befolkning være af stor vigtighed at bruge de dertil nødvendige midler til etablering af relevante arbejdspladser. Hvis dette ikke sker, må vi sætte spørgsmålstegn ved, om forsøgsfiskeriet virkelig har været nødvendigt.

 


Vi har indtil flere gange oplevet og hørt, at Royal Greenlands indhandlingsanlæg er krævet lukket af Fiskeritilsynet. Det er nærliggende at spørge, om det virkelig kan være rigtigt og nutidigt at så stor en virksomhed ikke kan opfylde Fiskeritilsynets krav og det må være på tide at få klarlagt grunden hertil for grænsen for, at vi politisk medansvarlige lukker øjnene og ikke foretager os noget videre, er vist nået.

 

Med disse bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

I Kandidatforbundets forslag vedrørende Finanslovsforslag for 1996, allerede i førstebe­handlingen af Finanslovsforslaget har jeg fremsat krav om, at der sker en forbedring af produktionsanlæggene i bygderne Saqqaq, Qeqertaq, Oqaatsut og Ilimanaq og at disse skal høre under Finanslovsforslaget.

På grund af mit forslag har Landstingets Bygdeudviklingsudvalg fremlagt forslaget. Jeg kan se i Landstingets Udvalg for Bygdeudvikling har nedstemt  mit forslag med følgende begrundelse. Jeg citerer udvalgets begrundelser: ADet er overfor udvalget oplyst, at produktionsanlægget i Saqqaq sidst er renoveret i 1990. At indhandlingsanlægget i Qeqertaq er renoveret i 1994 og at Ilimanaq og Oqaatsut ligger så tæt på byen Ilulissat, at man kan indhandle til Ilulissat uden større vanskeligheder@.

Jeg kan ikke acceptere udvalgets beslutninger med følgnede begrundelser.

 

For det første, udvalget har nok haft en anden fremlæggelse, hvis de havde undersøgt problemerne til bunds og har forstået problemernes omfang.

 

For det andet man har i tidens løb foretaget mindre forbedringer i produktionsanlæggene i Saqqaq, men man har ikke foretaget noget ved hovedårsagen til problemerne, nemlig at fryselageret er alt for lille. Dette medfører, at man i vintermånederne må transportere produkterne til Ilulissat med fly og dette er meget dyrt for samfundet.

 

For det tredie er det rigtigt, at produktionsanlægget i Qeqertaq er blevet renoveret i 1994, men produktionen er halveret efter renoveringen. Dette medfører, at råvarerne bliver transporteret til Saqqaq fra Qeqertaq til videre behandling og efter forarbejdning bliver det transporteret igen til Qeqertaq, da man ikke har plads til det i Saqqaq, fordi fryselageret er for lille.

 

Denne fremgangsmåde er fordyrende og ikke fremmende for beskæftigelsen i bygden. Da man i Saqqaq bruger produktionsanlægget hovedsageligt som et indhandlingssted.

 


For det fjerde Ilimanaq og Oqaatsut er godt nok tæt ved Ilulissat, men det kommer meget an på årstiden og den nærhed kan blive meget lang, især for Ilimanaq=s vedkommende, da det i vintermånederne er helt umuligt at indhandle til Ilulissat og derfor er det nødvendigt at transportere råvarerne til Qasigiannguit.

 

Med hensyn til Oqaatsut. Produktionsanlægget er blevet lukket i 1994, men heldigvis foregår der produktion af ræklinger, men kun i kortere perioder og i bestemte årstider og beskæftiger 10 - 15 personer.

 

Forholdene i produktionsanlæggene er så dårlige, at produktionspersonalet ikke en gang har toiletfaciliteter i selve produktionsanlægget.

 

Med hensyn til fiskerne i Oqaatsut og med hensyn til kvaliteten af råvarerne kan det være svært nogen gange at indhandle til Ilulissat på grund af vejrliget. Dette medfører, at råvarer bliver forældede. Selvfølgelig er det jo ikke altid, det er tilfældet.

 

Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at der i de omtalte bygder mangler man overhovedet ikke fisk eller råvarere til produktion og at forbedring af produktionsanlæggene  vil kunne fremme beskæftigelsen.

 

Med det indlæg kræver jeg endnu en gang, at man i de omtalte bygder foretager snarlige forbedringer af produktionsanlæggene ved, at man kommer til bygderne.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Jeg takker for udvalgets betænkning og at partierne melder klar til Landsstyrets besvarel­se og udvalgets betænkning.

 

De enkelte produktionsanlæg ved Ilulissat og Avanersuaq og Ammassalik vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Men i forbindelse med debatten, som Siumut også kommer ind på, at der i forbindelse med Bygdekonferencen i Qaqortoq, der vil jeg med Asyvtommer­søm@ slå fast, at Landsstyret i Grønland støtter bygderne meget og vi opfordre bygdebebo­erne til at samarbejde med os.

 


Det er ligesom om, at vores budskab bliver fordrejet. I Sermitsiaq var der et indlæg, der siger, at vi har en politik, der er negativ overfor bygderne. Vi støtter bygderne meget og vi opfordrer bygdebeboerne til at samarbejde med os.

 

Atassut=s ordfører kommer ind på og de andre ordførere ind på forskellige ting og dertil skal jeg sige, at produktionsanlæg i bygderne er dem, vi betaler direkte fra Landsstyret. Vi har indgået en aftale med Royal Greenland, at de varetager den daglige drift af produk­tionsstederne i bygderne på vores vegne, på samfundets vegne.

 

Derfor er det nærliggende at pege på Royal Greenland, men her er det vist ikke på sin plads at sige, at Royal Greenland laver utilstrækkelige planer i forbindelse med bygdepro­duktionsudviklingen. Beslutningstagerne det er Landstinget, Landsstyret, Direktora­tet/Landsstyreområdet og Udvalget.

 

Vi kan ikke bare ligge planlægningsopgaven ud til Royal Greenland og såfremt vi ønsker det, så kan vi i lighed med Tele=s planlægning, må vi også selv melde klart, hvilke ønsker vi har. De ting vi ønsker at få udført, må vi jo også betale for og vi må selv tage stilling til, hvilke krav vi skal stille til sådanne opgaver, hvis det er det vi ligger ud.

 

Daværende Landsting har i tæt samarbejde med Royal Greenland lavet en generel plan i forbindelse med udbygning af bygdeproduktionsanlæg, såkaldt pakkeløsning og at man betegner, at Royal Greenland ikke laver ordentlig planlægning, det kan vist ikke være på sin plads. Men hvis der er mangler, så må det rettes op.

 

Med hensyn til Sermiligaaq og Nuussuaq, de ting der skal rettes op på der omkring, ligger i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samarbejde med Royal Greenland og eventuelt i samarbejde med bygdeudviklingsarbejdet. Der skal man undersøge, om der skal etableres produktionsanlæg i Sermiligaaq og Nuussuaq og hvilke krav, der stilles dertil og hvor stor finansiering det kræver og først derefter kan vi sige, at først skal vi så se på, hvordan vi skal skaffe disse midler. Men behovet er klart, som oplysninger vi har viser, at der er et klart behov.

 


Akulliit Partiiat nævnte, at Royal Greenland driver nogle produktionsanlæg, som ikke kan godkendes af Fiskeritilsynet. Til det spørgsmål vil jeg sige, at for at opfylde de sidste krav, som har kostet omkring 80 mio. kr. Det er ikke sådan, at man har tilsidesat Fiskerikontrol­lens krav, men det er sådan, at Fiskerikontrollens krav er stigende med hensyn til lynfrys­ning og vandforsyning. Det kræves at et produktionsanlæg skal have rindende varmt og koldt vand og derved stiger kravene og bliver meget bekostelige. Det er blandt andet en af de ting, der affødes af kravene fra EU, som vi har en eksport til. Og det er disse krav, der skal opfyldes.

 

Udfra bevillingen har man udbygget disse produktionsanlæg, men vi kan vist ikke fortsætte med dispensation, så må vi i Landsstyret planlægge det videre forløb inden for dette område. Sagt på en anden måde, udviklingen af bygdeproduktionsanlæg og hvordan de ser ud, kan man ikke alene beskylde Royal Greenland for, Royal Greenland arbejder ud fra de ordrer, der er givet herfra. Vi må så melde klart, hvilke ting vi kræver.

 

Produktionskapaciteten i forhold til råvaremængden er også en af de ting, der er medbe­stemmende, for i forbindelse med samfundsøkonomien må man også passe på, at der ikke findes nogle produktionsanlæg, der ikke har nogen råvarer, hvor i mod de udbygger andre steder.

 

Hvis vi etablerer et godt samarbejde mellem Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Royal Greenland og Bygdeudviklingsudvalget, så kan vi opnå gode resultater.

 

Med disse bemærkninger skal jeg takke Bygdeudviklingsudvalget for et godt arbejde.

 

 

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Med hensyn til andelsselskabet "Hakkoq",  så er der flere, der har udtalt sig herom. I den forbindelse skal jeg udtale, at daværende Landstingsmedlem Ussarqak Qujaukitsoq har henvendt sig med hensyn til, at "Hakkoq"  blev overtaget af Royal Greenland. Men forinden det blev overtaget af Royal Greenland, så er det nødvendigt at den bestyrelse, der er, tager beslutning om, hvordan deres fremtidsudsigter er med hensyn til "Hakkoq" og så må vi først tage denne beslutning.

 

Da vi fandt ud af, at de har haft nogle problemer, planlagde vi fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs side, at der kom nogle personer derop, for at undersøge forholdene med hensyn til "Hakkoq" og få det løst.

 


Vi ved, der er behov for hjælp på et eller andet område i Savissiviik og dette vil snarest muligt fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug blive afhjulpet. Det skal vi nok sørge for.

 

Med hensyn til produktionsanlægget i Sermiligaaq samt at man har placeret en container i bygden, at man er tilfreds med den fra bygdebefolkningen, men at man har lukket den og dermed også lukket for indhandlingen, det beklager man sig over og påpeger, at Royal Greenland ikke laver tilfredsstillende planer. I den forbindelse skal jeg udtale, at man har haft hygiejneproblemer. For ligesom Landsstyreformanden kom lidt ind på, at Fiskeritilsy­nets krav eller afsætningsstedernes godkendelse og dermed deres krav, er steget og dermed er Sermiligaaq blevet ramt.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiat=s ordførerindlæg, blev det fremsat som et spørgsmål, om det kan være rigtigt, at en stor virksomhed som Royal Greenland ikke kan opfylde kravene. Der er flere forhold, der spiller ind, for det første hygiejne, hvor anlæggene ikke længere er tidssvarende med hensyn til el- og vandforhold.

 

Endelig også, at forbrugernes krav også er steget med tiden, dette har også medført, at vedligeholdelse og kravene til at kunne opfylde det, ikke kan nåes længere, især i de økonomisk fattige år.

 

Med udbygning og udvikling foregår stadig konkret. Der er flere ting, der skal rettes op, men nogle af de ting, der skal rettes op, bliver rettet op  med tiden, men det er selvfølgelig også pengene der spiller ind.

 

Med hensyn til Ilulissat omegn og planlægningen, skal jeg udtale at, planlægningen foregår udfra fiskeridirektoratet, Royal Greenland og fra Bygdeudviklingsudvalgets indstillinger. Udover de 41 mio.kr. i driftstilskud til Royal Greenland, er der mellem 11 og 12 mio. kr., der skal bruges til vedligeholdelse og modernisering, og selvfølgelig kan det sagtens være flere, men sådan er de økonomiske muligheder. Derfor er det med hensyn ti,l at der sker en god udnyttelse af disse midler har Royal Greenland, Fiskeridirektoratet og udvalget for Bygdeudvikling samt på baggrund af deres vurderinger foretages sådanne løsninger.

 

 

Niels Mattaaq, foreslagsstiller:


Mit forslag om etablering af produktionsanlæg som nu her bliver debatteret, er blevet behandlet i forbindelse med betænkningen fra Bygdeudviklingsudvalget. Jeg er enig i betænkningen og vil komme med følgende bemærkninger.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har i forbindelse med en presse­meddelelse meddelt, at vedr. indtægterne ved omringning af hvidfisk, og i forbindelse med spørgsmålet her svarede han at, der istedet er muligheder for indtjening i forbindelse med hellefiskfiskeri. Det kan være af sin rigtighed til en vis grænse. Kun en få del af Nuussuaq beboerne kan gøre dette, for flertallet er fangere og har meget store vanskeligheder ifm. udøvelsen af  deres erhverv,  fordi de ikke kan købe de nødvendige fartøjer, da de ikke har råd til det.  Der er ingen indtjeningsmuligheder eller indhandlingsmuligheder udover den lille indhandlingssted som ikke bruges og kun lejlighedsvis bliver benyttet til indhand­ling af hvidfiskekød. Jeg skal dertil anmode landsstyremedlemmet for fiskeri  og lands­styremedlemmet for erhverv om, at igangsætte undersøgelserne omkring dette. Det har så været nødvendigt at placere et  indhandling, selvom at man er meget imod dette. Og jeg vil anmode om, at man placerer et indhandlingsskib ved Nuussuaq således, at man kan konstatere de store forekomster af hellefisk, og at man stiller sig positivt overfor disse forslag. Med hensyn til det sidste vil jeg udtrykke min glæde over, at mit forslag ikke bliver fejet væk af bordet fra Bygdeudviklingsudvalget, og jeg håber, at vi kan etablere et samarbejde for at opnå det fremlagte forslag.

 

 

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Jeg siger tak til Lars Emil Johansen's og Paaviaaraq Heilmann's besvarelser. Der er ingen tvivl om, at min viden er mindre end den Lars Emil Johansen har. Med hensyn til bygde­produktion samt indhandlingssted sagde Lars Emil, at det er hjemmestyret der skal anlægge disse. Så bliver spørgsmålet det; hvad skal Royal  Greenland så lave? Og de ting der også kommer frem her tyder på, at man på baggrund af de uddelte materialer, har Tele Greenland lavet en udbygningsplan i bygderne og den fremtidige udvikling der skal ske. Tele Greenland er en hjemmestyreejet virksomhed og i følge det jag kan forstå, så kan den selv lave en selvstændig planlægning.

 

Royal Greeland er ligeledes en hjemmestyreejet virksomhed, så hvorfor kan den så ikke lave sin egen planlægning? Hvis jeg ikke har misforstået det, så er det jo det,  der blev fremført  fra Lars Emil Johansen's side.

 


Det er korrekt, som  Paaviaaraq også kom ind på,  at der har været nogle flere dispensa­tioner med hensyn til, at man har åbnet indhandliongs- og produktionsstederne.

 

I mit spørgsmål spurgte jeg, om det ikke er på tide,  om det ikke er på sin plads og nutidig, at Royal Greenland laver sådan nogle tiltag og få det undersøgt. Jeg har bl.a. udgangs­punkt i den viden som jeg selv har, at produktionsanlægget i Kangaamiut kørt via dispen­sation i ret lang tid, og i de senere år har befolkningen i Napasoq ønsket,  at der oprettes en produktionsanlæg i bygden. Men man har oprettet en afsætningssted og stiller en container til rådighed der,  og såvidt jeg husker, så blev den efter 2 måneder lukket, hvor der var stor indhandling af laks, så orienterede man beboerne i Napasoq om, at man ikke har fået en autorisation,  hvorfor man så måtte lukke for indhandlingen. Og da man ikke kan formode, at forholdene er blevet forværret i løbet af så kort tid, må man spørge om ikke Royal Greenland overhovedet  kan lave bedre planlægning med hensyn til indhand­lingen i Napasoq.

 

 

Paaviaaraq Heilmann, landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Fra den sidste taler fra Akulliit Partiiat, Karl Lyberth, der vil jeg blot besvare dette med hensyn til Tele Greenland. Forskellen mellem Tele Greenland og Royal Greenland er, at Tele Greenland ejer alle sine faciliteter og Royal Greenland driver bygdeanlæggene, og der er så lavet en aftale herom med Fiskeridirektoratet og Royal Greenland, at Royal Greenland på hjemmestyrets vegne driver bygdeproduktionsanlæggene. Og det er derfor landsstyreformanden udformede sin besvarelse således, at vi i hjemmestyret også skal være med i planlægningen.

 

Med hensyn til Nuussuaq skal jeg bemærke, at vi i fællesskab skal lede efter løsningsmu­lighederne, dvs. Upernavik kommune og hjemmestyret.  Det er nødvendig med en kapaci­tetsudvidelse af el og etablering af rindende vand, for at man kan etablere en produktions­anlæg i Nuussuaq. Derfor må vi i fællesskab løse opgaven. Det er nødvendigt og ud fra det jeg kan forstå,  at finansieringen af anlæggelse af el- og vandforsyning i bygder er, at kommunen betaler 15 procent og hjemmestyret betaler 85 procent  af anlægsudgifterne.

 


Med hensyn til Kangaamiut og Napasoq og omkring despensationen som Karl Lyberth også var inde på, vil jeg i denne omgang fokusere på Napasoq. I september måned i dette efterår har man i Napasoq lukket for indhandling af laks og dette skete før containeren blev placeret, og containerens placering er ikke færdiggjort, men man er igang med det i øjeblikket. I det øjeblik man får placeret containeren, så regner man med,  at man kan indhandle i Napasoq. Containeren har køleanlæg og ismaskine.

 

 

 

Møleder Knud Sørensen,  Landstingsformand

 

Efter det jeg kan se, så er der fuld tilslutning fra samtlige partier undtagen Kandidatforbun­det vedr. sit forslag for indstillingerne i betænkningen fra Landstingets udvalg for Byg­deudvikling ­ og således er betænkningen debatteret færdig. Men forinden dette så er der afsluttende bemærkninger fra Anthon Frederiksen.

 

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller fra Kandidatforbundet:

 

Tak fordi jeg kan komme med nogle bemærkninger også som forslagsstiller,  jeg er vist ved at blive glemt. Men hvis jeg skal komme med en udtalelse som forslagsstiller, må jeg udtale,  at Udvalget for Bygdeudvikling og dets vurdering mener jeg som værende util­fredsstillende og i følge min vurderingsevne, er medlemmerne i dette udvalg ukendte med forhold der er herskende i bygderen Saqqaq, Oqaatsoq, Ilimanaq og Qeqertaq. Dem vil jeg gerne vurdere som sådan. I disse bygder bliver der brugt en masse penge hvert år til transport. Disse transportudgifter kunne ellers bruges til at få løst deres problemer vedr.  produktionsanlæg, og det kan vel også gavne både beskæftigelsen og samfundet­.

 

 

Hans Enoksen,  formand for Udvalget for Bygdeudvikling, Siumut:

 


Først er jeg glad for,  at flertallet af partierne hilste udvalgets betænkning velkommen i enighed. Vi er vel enige i , at produktionsanlæggene i bygderne skal udbygges,og det vil vi meget gerne have gjort. Med hensyn til Anthon Frederiksen's forslag er det sådan, at den er helt udelukket, at der skal laves forbedringer, men disse indhandlingssteder ved Ilulissat går bedre i forhold til andre bygder. Der blev nævnt, at der er blevet indhandlet 500-600 tons i disse anlæg og der kan vi  konstatere, at selvom forholdene er vanskelige, foregår indhandlingen godt. Og med hensyn til Karl Lyberth's bemærkning om Napasoq, det viser blot, hvor stor forskel der er, og udvalget støtter disse forslag, men vi vil gerne prioritere i denne sammenhæng, således at, de der har dårligere forhold bliver prioriteret højere. Og jeg er glad for at landsstyret er åben for, at der kan være mulighed for finansi­eringen til disse forslag. På udvalgets vegne er jeg glad for dette.

 

Akulllit Partiiat's ordfører kom ind på, at det er i de større bygder man med hensyn til telekommunikationen bliver etableret anlæg. Det er ikke helt korrekt. Men det er også selv de små bygder der bliver etableret telekommunikationsanlæg, og dette understreger jeg af hensyn til lytterne.

 

Med disse korte bemærkninger takker jeg for den positive modtagelse af Bygdeudviklings­udvalgets betænkning.

 

 

 

Mødeleder Knud Sørensen, Landstingsformand

 

Således er betænkning afgivet af Bygdeudviklingsudvalget færdigbehandlet med støtte fra flertallet af partierne. Men såfremt foreslagsstilleren ikke er tilfreds med besvarelsen  fra bygdeudvalget, så skal han genfremsætte sit forslag til næste samling.