Torsdag 17. oktober 1996.

 

Dagsordenens punkt 8.

 

 

Forslag til landstingslov om valg til landstinget.

(Landsstyreformanden)

 

2. behandling.

 

 

Knud Sørensen, mødeleder:

 

Vi er nu kommet videre til punkt 8, forslag til landstingslov om valg til landstinget. Det er 2.  behandlingen. Det er landsstyreformand Lars Emil Johansen, der skal forelægge.

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

 

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om valg til Grønlands landsting.

 

Forslaget var til 1. behandling på landstingets forårssamling i år, og har i den mellemliggende perioden været til høring hos relevante myndigheder og institutioner.

 

Udover nogle få spørgsmål til den nye ordning med stedfortræderlister, er der kun få bemærkninger af betydning i de indkomne høringssvar.

 

For at fjerne enhver tvivl om, hvordan ordning med stedfortræderlister fungerer, skal jeg blot lige ridse hovedlinierne op i de pågældende bestemmelser. De personlige stedfortrædere afløses af stedfortræderlister, hvorpå er anført de opstillede, men ikke valgte kandidater. Såfremt et mandat bliver ledigt skal dette besættes med en kandidat fra en stedfortræderliste. Til brug herfor udarbejdes der en stedfortræderliste for hver landstingskreds samt en stedfortræderliste for tillægsmandater. Hvorledes det pågældende ledige mandat besættes afhænger af, om det er et tillægs- eller kredsmandat samt om mandatet var besat af en kandidat fra et parti, et kandidatforbund eller en enkelt kandidat.

 


Eftersom forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til landstingslov om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, skal jeg på landsstyrets vegne, indstille, at begge forslag behandles i lovudvalget inden 3. behandlingen.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingets behandling.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Efter en høring hos forskellige relevante myndigheder og institutioner, står vi med 2. behandlingen af den nærværende landstingslov om valg til Grønlands Landsting.

 

Det er selvsagt den øverste lovgivende forsamling, landstinget, ved endnu igennem en ny lovgivning, der vil tilpasse sig den demokratiske udvikling i vort samfund under udvikling.

 

I forhold til den nuværende lovgivning drejer ændringerne sig først og fremmest om den  nye ordning med stedfortræderlisten, som landsstyreformanden også gjorde opmærksom på.

 

Man vil komme væk fra det traditionelle arrangement, hvor kandidaten og dennes to suppleanter er medunderskrivere ved opstillingslisten. Det er en praksis, som har fungeret og været praktiseret i mange år, men med det nye ændringsforslag vil man komme nærmere ind i et system, hvor partidannelser og deres tilstedeværelse i landstinget aktualiserer en praksis, som de nordiske og andre demokratiske forsamlinger har praktiseret i mange år.

 

I et mindre samfund, hvor alle kender alle, kan det være både en fordel og en ulempe, at kandidaten selv udpeger sine suppleanter.

 

Men når man ser på partidannelser og deres målsætninger, så må man acceptere det nærværende forslag til den nye ordning omkring stedfortræderne til landstingsvalg.

 

For så vidt angår berettigelse til at opstille til landstingsvalg er de nye partier, der senest fem uger før valgets afholdelse anmeldes for valgnævnet af et antal vælgere, der mindst svarer til 1/31 af samtlige gyldige stemmer ved sidst afholdte valg.

 

Dette forslag tilslutter vi os også fra Siumuts side til den endelige godkendelse.  I erindring om  ved sidste landstingsvalg var 25.000 gyldige afgivne stemmer, ser det ud til, at en ny anmeldelse af et nyt parti har forholdsvis god tid nu før det næste landstingsvalg, til at erhverve det nødvendige antal underskrifter til påbegyndelse af et sådant arrangement.

 


Med hensyn til menighedsrepræsentationerne, som landsstyreformanden var inde på og undersøge omkring, og man må være forberedt på at undersøge det nærmere i udvalget.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

 

Under den første behandling af forslaget til landstingsloven i forårsmødet i april, fremkom Atassut med en resumeret udtalelse uden at komme ind på de enkelte detaljer, idet vi mente, at en grundig gennemgang af lovforslaget inden den anden behandling var nødvendigt.

 

Vi i Atassut finder det naturligt, at man i forslaget forsøger at gøre det muligt, at et mandat besættes med en ikke-valgt kandidat fra en sted-fortræderliste, såfremt dette mandat bliver ledigt på grund af vægtige årsager, idet ordningen vil medføre bredere erfaringer i det politiske arbejde hos de opstillede men ikke valgte stedfortrædere til kandidater, der aktivt og seriøst har deltaget i valgkampagnerne og med vælgernes tillid har fået mange stemmer og dermed en lettere adgang for at blive rigtige medlemmer.

 

Vi mener i Atassut, at åbningen af muligheden for opstillede men ikke valgte stedfortræders besættelse af et mandat, vil medføre mere tiltrækning af unge til den politiske arena.

 

Vi har ved den første behandling af lovforslaget påpeget, at alt for mange stemmesedler bliver ugyldiggjort, idet vi mener, at man bør respektere folks fortrolige og frie afgivning af deres stemme.

 

Henvisende til vore bemærkninger, ønsker vi formuleringen af det sidste afsnit i § 35 ændret således: Omslaget skal være afstemningslederen i hænde inden afstemningen er afsluttet på valgdagen.

 

Ligeledes ønsker vi ændring af de to første ord i § 36 således: Ved valgdagens samt at § 36, stk. 3 træder ude af kraft efter ændringen af § 35.

 

Som begrundelse for vores ønske om, at brevstemmesedlerne skal være afstemningslederen i hænde på valgdagen er de til tider vanskelige befordringsmæssige forhold i Grønland, og at det ikke er tidssvarende, at brevstemmesedlerne ved valg til Landstinget, Folketinget, Kommunal­bestyrelserne, Bygdebestyrelserne samt Menighedsrepræsentation ugyldiggøres, såfremt disse brevstemmesedler modtages på valgdagen.

 


§ 39 vedr. ugyldiggørelse af stemmesedler. Her tænker vi på både på stemmesedler og brevstemmesedler. Vi ønsker ændring af A2)” således: Når det ikke fremgår hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne, vælgeren har villet give sin stemme. D.v.s. vi ønsker at slette ordet ”med sikkerhed”.

 

Vi mener i Atassut, at man løbende vurderer forholdene med ugylddiggørelse af stemmesedler­ne ved at forenkle systemet med afgivelsen af stemmesedlerne således ved for eksempel, at på fortrykte stemmesedler angive kandidatens navn og hvilket af partierne, kandidaten er opstillet under.

 

Vi fremkom således med sådanne små ændringer til lovforslaget.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi lovudvalgets behandling af lovforslaget, sammen med vores udtalelser, inden sagen går videre til 3. behandling.

 

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Da vi tidligere på året først behandlede dette forslag under forårssamlingen, sagde vi blandt andet fra I. A., at vi kunne støtte forslaget i sin helhed, og da vi ligeledes også sagde god for den her foreslået overgang til en ny ordning med stedfortræderlister.

 

Vi skal her meddele, at vi fortsat indtager denne holdning, og dermed støtter ændringsforsla­get, eftersom disse nødvendige ændringer ligeledes fremsættes efter, at I.A. ved seneste valg i 1995 gjorde indsigelser, og hvor vi krævede at reglerne blev revideret. Dette gøres der nu bod på.

 

Med disse ganske korte bemærkninger skal I.A. meddele, at vi agter at stemme for forslaget nu, og at vi samtidig ikke kan se noget til hinder for, at forslaget overgår til udvalgsbehandling i vores Lovudvalg inden den endelige 3. behandling.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat. 

 

Akulliit Partiiat fastslår, at kun få bemærkninger af betydning er indkommet efter høring.

 

Ved 1. behandling af forslaget på Landstingets forårssamling har vi i Akulliit Partiiat - nærmest som et diskussionsgrundlag - sat et lille spørgsmålstegn ved stedfortræderlister, men mener nu, at det spørgsmål ikke skal være en kæp i hjulet.

 

Akulliit Partiiat henviser herefter, at forslaget går videre til 3. behandling i den foreliggende form.


 

Mødeleder:

 

Idet vi skal til afstemning, vil jeg anmode medlemmerne om at indtage deres pladser.

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Idet jeg skal henvise til mine udtalelser i foråret, da vi behandlede lovforslaget første gang, skal jeg fra Kandidatforbundet udtrykke min glæde over, at lovforslaget efter 1. behandlingen har været til høring hos relevante parter.

 

Man kan forstå, at høringsparterne bortset fra få og mindre betydende spørgsmål har været enige i Forslaget.

 

Endvidere er forskellige reguleringer og smidiggørelser i forbindelse med ajourføringen af loven såsom:

 

-             At valglisterne først bliver udfærdiget, når afholdelse af valg er blevet meddelt.

 

-             at opstillede kandidater ikke kan blive udnævnt til medlemmer i valgnævn eller som afstemningsledere.

 

-             at valgnævnet kan udpege et bestemt antal valgberettigede personer som medhjælpere ved valgets afholdelse, og at de udpegede personer er berettigede til diæter efter bestemmelserne.

 

-             at besætningsmedlemmerne på i Grønland hjemmehørende skibe får mulighed til at brevstemme om bord i deres skibe.

 

Det er forbedringer, der er velkomne.

 

Men jeg er ikke enig i det, der er anført i lovforslagets § 15, citat: ”Anmeldelse af kandidater, som opstiller uden for partierne, skal være underskrevet af mindst 40 og højst 50 af landstingskredsens vælgere som stillere”, citat slut.

 

Og endvidere i det, der er anført i bemærkningerne vedr. § 37, citat. ”Der kan ikke stemmes ved at skrive en benævnelse for et kandidatforbund på stemmesedlen”. citat slut.

 


Man bør ved et valg ikke forskelsbehandle opstillede kandidatforbund eller partier. Antallet af personer, der enten stiller op for et parti eller stiller op for et kandidatforbund, plejer jo at være en hel del til at stille op. Derfor bør der være samme muligheder for kandidatforbund som for partierne ved et valg, så at de i  forbindelse med et valg ikke behøver at samle underskrifter.

 

Endvidere bør kandidatforbund have de samme muligheder ved afstemningen, således at der på stemmesedlen ovenfor enkeltkandidaterne også er plads til at afkrydse kandidatforbund.

 

Jeg vil derfor ønske, at de her anførte bemærkninger også går til indgående drøftelse i Landstingets Lovudvalg.

 

Med disse bemærkninger henstiller jeg til, at lovforslaget inden 3. behandlingen uvildigt behandles i lovudvalget.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.

 

Jeg takker for den støtte der er til lovforslaget fra Siumut, Atassut, Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit. Og med hensyn til bemærkningerne fra Kandidatforbundet, skal jeg komme med nogle bemærkninger.

 

Jeg skal starte med at sige, at vi i Landsstyret har ment, at det er nødvendigt med en ændring,  blandt andet ud fra de erfaringer der var ud fra sidste valg. Også ud fra en vurdering fra embedsmændene.

 

Det er ikke sådan, at vi har udarbejdet forslaget her ud fra ønsket fra partierne, hvilket  jeg lige vil gøre opmærksom på overfor Inuit Ataqatigiits ordfører.

 

Siumuts ordfører Jonathan Motzfeldt sagde, at nye partier skal have godt tid til at indsamle underskrifter for at danne partier. Det vil jeg komme med nogle bemærkninger til, ud fra det i forbindelse med Anton Frederiksens udtalelser fremkomne om, at han ikke er enig i, at Kandidatforbundet skal have underskrifter på mindst 40 og højst 50, idet han siger, at man bør ligestille Kandidatforbund og partier.

 

Men det må være sådan, at det at være et parti, må der være fordele ved. Når man sammenligner et ikke-parti og et nyt parti, og der er det Kandidatforbundet, det skal have mindst 40 eller 50, men et lille parti indsamler underskrifter på 1/31 af sidst afgivne stemmer.

 


Det er 823 der er tale om, hvis man regner med de sidste stemmer der var. Heraf kan man se, at der er forskelle fordi Kandidatforbundet det er mellem 40 og 50, og hvis man ikke ikke skal forskelsbehandle dem, så bliver det jo sværere for Kandidatforbundet.

 

Med hensyn til ugyldige stemmer som Jacob Sivertsen fra Atassut var inde på, bør det undersøges grundigt i udvalget, jeg forstår det derhen, at man tolker det på den måde, at der er alt for mange stemmer der er ugyldige.

 

Sidste gang i 1995 var antallet af ugyldige stemmer på 441, og de gyldige var på 25500, det er 1,7 % der er tale om. Man kan nok synes, at det er for mange, og jeg er heller ikke forundret over, at vi politikere og partier jo gerne vil skele til de 441 stemmer. Alle mennesker begår jo fejl, sålænge de lever.

 

Ud fra mit synspunkt, og fra Landsstyrets synspunkt er det glædelige ved det, at bygdebefolk­ningen og dem fra ydredistrikterne, er de der har det mindste antal ugyldige stemmer, mens det er dem fra de store byer, der begår de fleste fejl. Det kan man så tænke over, hvad grunden er til det. Men det kan jo være nødvendigt, at oplyse om valgspørgsmål for dem i de større byer. De 1,7 % kan jo godt synes at være for meget, man arbejder også på, at det skal blive mindre.

 

Jeg skal henstille, at spørgsmålene om afgivelse af brevstemmers aflevering, og opstilling af nye partier og indsamling af underskrifter i forbindelse hermed indgår i Lovudvalget behandling, i samarbejde med vores dygtige jurister.

 

Jeg er glad for og takker for, at lovforslaget i princippet bliver støttet.

 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Jeg er glad for, at Landsstyreformanden blandt andet sagde, at de forskellige forhold, som jeg er interesseret i, indgår og skal undersøges grundigt i Lovudvalget.

 

Mødeleder:

 


Hermed er behandlingen af punkt 8; forslag til landstingslov om valg til Landstinget, færdigbehandlet ved 2. behandlingen, og de, der stemmer for, at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, bedes rejse sig; 27, det vil sige samtlige tilstedeværende i salen, og hermed overgår forslaget til 3. behandlingen i sin foreliggende form, men forinden skal den  behandles i Lovudvalget med henblik på, at undersøge forskellige spørgsmål. Og vi går videre til punkt 9; forslag til landstingslov om valg til Kommunalbestyrelser, Bygdebestyrelser og Menighedsrepræsentationer. Det er Landsstyreformanden, Lars Emil Johansen, der forelægger.

 

Punktet sluttet.