Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 20-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 3. oktober 1996

 

Dagsordenens punkt 20:

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet.

(Landsstyremedlemmet for sundhed, miljø og forskning)

 

1. Behandling

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Der har gennem de sidste år været en voldsom debat om brugen af snescootere i Grønland. Denne debat har været intensiveret igennem de sidste år, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at antallet af snescootere øges og, disse bliver også større og større, og også kommer til at køre hurtigere og hurtigere. Den transportregulering, som var indbygget i brugen af hundeslæder forsvinder selvsagt, når en snescooter på en enkel time kan tilbagelægge en dagsrejse med hundeslæde.

 

Dette kan opfattes som et teknologisk fremskridt i lighed med hurtigtgående joller, flytrafik og andet, som er blevet en del af den grønlandske hverdag, men alle de hurtigtgående transport­midler, herunder også snescootere, har utvivlsomt en negativ indflydelse på både jordbund, vegetation og dyreliv, samt på mange menneskers oplevelse af naturen.

 

De mange forslag med relation til snescootere, som gennem tiden er indkommet til Landstinget, tyder også på, at meningerne er delte, når vi taler om snescootere og andre moderne transportmidler.

 

På forårssamlingen 1996 fremlagde landsstyret en redegørelse om snescooteres anvendelse. En af konklusionerne fra debatten i landstingssalen var, at der skulle skabes hjemmel i miljøforordningen til regulering af snescootere.

 

Det er på denne baggrund, at landsstyret har ønsket at skabe en klar reguleringsmulighed for motoriserede transportmidler i by- og bygdezonen, og befordringsmidler i frilandszonen, som giver mulighed for at tilgodese både fangstdyr, vegetation, jordbund og rekreative interesser.


Hensigten er at leve op til bestemmelserne i miljøforordningens formålsparagraffer, der bl.a. siger, at forordningen særligt skal anvendes til at søge sikret de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er betydning for menneskets sundhedsmæssige og rekreative levevilkår, og for bevarelse af et alsidigt dyre- og planteliv.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at den foreslåede ændring vil give bedre mulighed for at leve op til forordningens formål.

 

Forslaget har været til høring hos Rigsombudet, der finder, at ændringsforslaget berører lovgivning, der alene henhører under Rigsfællesskabet. For at imødegå dette, er der i de generelle bemærkninger til lovforslaget tilkendegivet, at det kun er forhold af miljø og/eller naturmæssig karakter, der kan reguleres i henhold til miljøforordningen.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget og dets fyldige bemærkninger, og vil foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Miljø-og fredningsudvalg inden 2. behandlingen.

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Fra Siumuts side byder vi forordningsforslaget velkomment. Ikke fordi vi mener, en forordning alene kan løse den nødvendige miljøbeskyttelse, som snescooteres trussel af vores sårbare landskab. Som så mange andre tekniske hjælpemidler er snescooteren en stor håndsrækning for visse grupper i vort samfund. Det gælder for fåreholderen, der bor afsides med megen transportarbejde for at klare dagen af  vejen. Det gælder også for varetransport i de isbelagte områder i store dele af vort land. Snescooteren er hurtig i en hjælpeaktion og assistance i påkommende tilfælde o.s.v..

 

Men samtidig er snescooteren en svøbe, dels som en støjsender i bebyggede områder, og en forbandelse for miljøet i mange jordfattige områder i vort artiske klima. Jordbund, vegetation og dyreliv, samt mange menneskers inderlige glæde af vort dejlige natur og miljø, lider skade som følge af kørsel med snescootere, og det er dette forordningen skal forhindre.

 

Landstinget har den mulighed for at sætte grænser for mulige "Jerusalems Ødelæggelser" i naturen. Kommunerne kan hjælpe til, og de har også pligt til at skabe foranstaltninger til at minimere anvendelsen af snescooteren i byzonen. I denne forbindelse har vi erfaret, at nogle kommuner allerede har skabet gode foranstaltninger på snescooterområdet. Foranstaltninger der respekteres af kommunernes borgere.

 

I øvrigt mener vi i Siumut, at risikoen for rigsfællesskabets forhindringer i denne forordning må betegnes som teoretiske morsomheder.

 

 


Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut:

 

Der har i de senere åre været en omfattende drøftelse blandt befolkningen vedrørende anvendelsen af snescootere, specielt i de nordgrønlandske slædehundedistrikter, ligesom der er fremlagt en redegørelse om anvendelse af snescootere under Landstingets forårsmøde, med en bred diskussion her i salen.

 

Anvendelsen af snescootere her i Grønland er steget så meget, at det er blevet nødvendigt med en tidssvarende og rimelig lovgivning, og specielt med henblik på forebyggelse af ulykker ved brugen af disse.

 

Vi har i Atassut med interesse drøftet forelæggelsen fra landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø,  især med henblik på beskyttelsen af vores storslåede natur, ligesom vi i Atassut er vidende om snescooternes dårlige indflydelse, ikke mindst på landets dyreliv. I dag er forholdene således, at man kan nå meget store afstande ved snescooterkørsel, og dette kan medføre forurening af dyrenes raste- og foderpladser. Så længe man ubegrænset kan køre med snescooterne, er det i dag nødvendigt at få lavet bestemmelser, også med henblik på at undgå disse unødvendige kørsler.

 

I dette artiske land med fangst som erhverv, har vi pligt til at etablere fredede områder for dyreliv, og her bør man kunne begrænse områderne for snescooterkørsel.

 

Vi er i Atassut vidende om, at det er svært at fastsætte bestemmelser gældende for hele landet. F.eks. er køretøjet til stor gavn ved fåreholderstederne i forbindelse med arbejdet og kontakten med hinanden, ligesom man i islægsområderne bl.a. anvender dette til varetransport samt til råvaretransport i dele af landet efter behov.

 

Vi er i Atassut betænkelige ved snescooternes anvendelse til turisttransport. Det er for at sikre fremtidige bevarelse af slædehunden, som er vores kulturarv, ligesom det i dag er helt nødvendig med en ordning, der sikre bevarelsen af miljøet og dyrelivet.

 

Med sådanne bemærkninger tilslutter Atassut sig forelæggelsen af landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, og vil indstille sagen til behandling i Miljø- og Fredningsudvalget inden 2, behandlingen.

 

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 


Vort land har så lang en udstrækning, at selv de fleste af os aldrig nogensinde, hverken kunne eller ville få de mange lokaliteter at se. Desuagtet sker den teknologiske udvikling i dag så hurtigt, at vi ved uopmærksomhed risikerer at blive sat skakmat, hvis vi ikke følger med i denne udvikling.

 

I disse tider, hvor turismen søges fremmet som en væsentlig faktor, og ikke mindst vor de levende ressourcer tenderer mod nedadgående retning og derfor må reguleres, er nøjere tilsyn med det mere hurtigtgående og nemmere transportmidler mere påtrængende end før.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiits side altid fundet det vigtigst, at bevare vores identitet, kultur samt miljø med alle midler. Ud fra dette standpunkt har vi udtrykt vort ønske om nøjere opsyn med brugen af snescooterne, da vi jo er bekendt med, at selv vore stammefrænder mere og mere er gået bort fra hundeslædekørselen, og anvender snescooteren i højere grad end før.

 

Vi ved, at dette transportmiddel er både nem og meget hurtigere end hundeslæden, men vi ved også, at det kan nå meget langt omkring, at det både larmer og stinker meget, og  kunne bl.a. være årsag til olieforurening i naturen i stor målestok.

 

Derfor har vi fra IA's side foreslået, at man skal undersøge snescooterens indvirkning på naturen, og at man indhenter oplysninger om dens anvendelsesformer i andre lande. Undersøgelsens resultat har vist at brugen af snescooteren selv i de omkringliggende lande, hvor hundeslædekørsel ikke findes, i Island, Norge og Sverige, er endog meget stramt reguleret.

 

På baggrund af det forannævnte, konstaterer vi med tilfredshed, at man nu er indstillet på at skabe den indtil nu ikke eksisterende lovhjemmel til beskyttelse af naturen og miljøet mod anvendelse af snescootere også af andre transportmidler.

 

I den forbindelse skal vi udtrykke vort ønske om, at der sker en klar registrering af trækruter for dyr, såsom laks og ørred, rensdyr, moskusokser, narhvaler og hvidhvaler og andre , og at man så udarbejder bestemte retningslinier til beskyttelse af de nævnte dyrearter.

 

Under forårssamlingen debatterede vi bl.a. en evt. indførelse af nummerplader for snescootere i lighed med biler, og vi skal forespørge, hvor langt man er nået med dette punkt, som det samlede landsting gik ind for, ligesom vi gerne vil forespørge, hvor langt man er nået med vort ønske om en mulig indhentning af udtømmende oplysninger fra Canada, evt. gennem ICC, fordi vi endnu ikke har fået disse nævnte oplysninger.

 

Med disse bemærkninger skal vi forinden forslagets 2. behandling, indstille det til genbehand­ling i Miljø- og Fredningsudvalget.


 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat støtter forslag til ændring af landstingsforordning om miljøbeskyttelse fuldt ud, da den teknologiske udvikling får negativ indflydelse på jordbund, vegetation og dyreliv.

 

Da dette ændringsforslag er en følge af snescooterdebatten her i salen, og da den foreslåede ændring vil give bedre mulighed for at leve op til forordningens formål, indstiller Akulliit Partiiat, at forslaget går videre til udvalgsbehandling inden 2. behandling i Landstinget.

 

Mødeleder: Og så er det Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg vil fra Kandidatforbundet sætte spørgsmålstegn ved, om forslaget bør færdigbehandles under dette Landstingsmøde, da forslaget indeholder flere tvivlsspørgsmål og på baggrund af, at der ved  Landstingsmøderne i efteråret 1995 og foråret 1996 har været forskellige drøftelser om snescootere på baggrund af forskellige forslag fra flere af landstingsmedlemmerne. Under efterårssamlingen i 1995 kan det af betænkningen fra Landstingets Trafikudvalg ses forskellige henstillinger f.eks., at de statslige myndigheder skal kontaktes med hensyn til registrering af snescootere, således at de forskellige faktiske forhold kan blive afklaret. Der skulle også afklares forhold registrering, de forskellige problemer imellem foreningerne af hundeslædefan­gere og snescooterejere, der transportere turister og forhold vedrørende forhandlingsspørgsmå­let mellem kommunalbestyrelserne. Endvidere er det indstillet fra udvalget, at hundslædedi­strikts kommunerne i princippet bør have analoge bestemmelser. Ligesom det under landstingssamlingen i foråret 1996 er anført i ”Redegørelsen om snescooterkørsel”, at landsstyret skulle kontakte Trafikministeriet med anmodning om bestemmelser om snescooter­registrering, og  mulige krav til snescooterkørsel så som et førerbevis til snescooterkørsel.

 

Derfor er det ønskeligt, at få oplyst, hvor langt man er kommet i sagerne med Trafikudvalgets henstillinger under efterårssamlingen 1995, henstillingen under forårssamlingen 1996, samt de henstillede høringer af de involverede organisationer KNAPK,  hundeslædekørerforeningerne og kommunalbestyrelserne.

 

Derfor er det helt nødvendigt, at man hører de forskellige foreninger, interesseorganisationer og kommuner i nærværende sag.

 


Med disse bemærkninger kræver jeg, at 2. og 3. behandlingen af forordningsforslaget bliver udsat til næstkommende Landstingssamling.  Da det er vigtigt, at der i sagen indgår så mange oplysninger som muligt.

 

 

Mødeleder: Først Lars Karl Jensen, Siumut som forslagsstiller og hans forslag indgår i denne sag.

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Jeg skal blot spørge om, hvor man har placeret mit forslag, under hvilket punkt er det blevet medtaget.

 

 

Mødeleder:

 

I henhold til henvisningslisten og dagsordenen, der fremgår det, at Lars Karl Jensen er taget med under punkt 20, hvorfor det indgår under dette. Og herefter er det landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning Marianne Jensen:

 

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

 

Jeg vil gerne starte med, at sige tak til samtlige ordfører hos partierne, som går ind for forslag til ændring af landstingsforordningen. Med hensyn til Lars Karl Jensen forslag, skal jeg meddele, at jeg har fået dette undersøgt. Hvis der ikke har været misforståelser, er det blevet henvist til et andet punkt. Dette vil vi undersøge nøjere.

 

Jeg vil gerne udtale, at der har været grundige undersøgelser i sagen. Man har lige sat spørgsmålstegn ved dette forhold fra Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet. De involverede parter er indgået i overvejelserne, som jeg også har diskuteret her i salen. Fra Sekretariatets side er sagen blevet koordineret, således samtlige relevante landstyreområder har indgået i arbejdet.

 


Og fra Miljødirektoratet har man efter færdiggørelsen hørt mange involverede parter og organisationer, blandt andet er kommunalbestyrelserne er blevet hørt. Grunden til, at vi blot kun har nævnt Rigsmyndighederne skyldes, at de har kompetenceområde indenfor dette,  blandt andet spørgsmålet omkring færdselsbestemmelser, registreringsforhold, hvor gammel man skal være, altså trafik og dermed Færdselslovgivningensbestemmelser. Men samtidig ved jeg, at man har haft kontakt med disse under selve sagens behandling, og jeg håber, at man i det videre arbejde også vil fortsætte med dette.

 

Til slut skal jeg nævne, at grunden til landsstyrets forslag om denne ændring er begrundet i spørgsmålet omkring miljøbeskyttelsesforordningen, således at der kommer klarere bestemmelser blandt andet omkring snescootere. Der har hidtil været usikkerhed om dette. Vi har ment, at det er vigtigt, at der ikke er usikkerhedsmomenter i sagen. Således får vi nu muligheden for at udarbejde bekendtgørelser blandt andet med baggrund i regionerne og de ønsker, der er fra borgerne, ved at kommunalbestyrelsen også får mulighed for at lave bestemmelser.

 

Uden yderligere bemærkninger skal jeg blot henvise de forskellige henstillinger til behandling i udvalget, således at uafklarede spørgsmål kan behandles her i. Jeg takker endnu engang for den positive modtagelse.

 

 

Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit:.

 

Mine ønsker om mulig udsættelse af den videre behandling af sagen går mere ud på, at de svar fra forskellige hundeslædeførerne og andre, ikke er forelagt her på skrift. Eftersom jeg ikke har de oplysninger, så er jeg lidt usikker, fordi jeg ikke kan se, hvad de forskellige hørte parter har ment om sagen.

 

Jeg kan ikke se hvilke holdninger de har, og hvad de har meddelt. Det ville være godt, hvis man fik disse oplysninger, således at man har et klarere grundlag at træffe beslutninger ud fra. Vi ved, at der er opstået problemer, at der er mange problemer omkring snescootere  især i hundesslædedistrikterne. Der er nogle, der går ind for snescooterne, mens der er andre, der er imod, hundesslædekørerforeningerne og snescooterejerforeningerne de forskellige steder. Jeg mener det er vigtigt, at de kommer med en klar redegørelse, derfor efterlyser jeg de svar, de har indsendt. Det er en respekt for disse foreninger, herunder en respekt for hundeslæde­kørerne. Dette for at vi blot skal træffe en beslutning henover hovedet på disse.

 

Vi har haft debatter her i salen om snescootere; men i dette forslag er det mere beskyttelse af miljøet og snescooterkørslens indflydelse på miljøet, der er tale om.

 

Det vedrører jo også spørgsmålet omkring fangst af dyr især i forbindelse med moskusoksejagt i vinterperioden. Jeg mener at i de mindste, at KNAPK kan komme med en udtalelse.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.


Af hensyn til behandlingen i udvalget, finder vi fra Siumut det vigtigt, at vi beskytter miljøet altså vores omgivende miljø. Snescooteren kan nemlig være til skade for miljøet. Kommunerne vil kunne få mulighed for at udarbejde regler om brugen af snescootere i byzonen; men spørgsmålet om omkring anvendelsen af dem uden for byområdet må være udgangspunktet.

 

Derfor vil jeg forstår det derhen med hensyn til høringerne, at det drejer sig om anvendelsen af snescootere og registrering af disse, og om man er i gang med undersøgelser af disse forhold. Det er et andet lovgivningsområde, der er tale om her, nemlig beskyttelse af miljøet i relation til at samtlige brugere skal værne om naturen, så mener jeg, at vi bør behandle sagen som sædvanligt i udvalget.

 

 

Mødeleder: 

 

Det drejer sig om punkt 20 forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om beskyttelse af miljøet, hvormed 1. behandlingen nu er slut. Det vil forinden 2. behandling sendes til Miljøudvalget,  og jeg skal endvidere meddele at forslag fra Landstingsmedlem Lars Karl Jensen er henvist til dette punkt og at det bliver medtaget under selve 2. behandlingen. Det vil jeg henstille til Landsstyremedlemmet.

 

Og vi går videre til punkt 29, der vedrører forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Forbrugerråd, Markedsføring, Mærkning, Priser, samt ændring om Landstingslov om Forbrugerklagernævn, som vil blive forelagt af landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning Peter Grønvold Samuelsen.