Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 14-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 22. april 1993 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 14.

 

 

Forslag til landstingsbevillingslov I, 1993.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Idag tirsdag den 22. april er der følgende punkter på dagsorde­nen. Første punkt på dagsordenen er 1. behand­ling af pkt. 14, forslag til landstings­til­lægsbe­vil­lingslov I for 1993.

 

Der er 2. behandling af pkt. 54. forslag til lands­tingslov om optagelse af lån i udlandet.

 

Der er 1. behandling og pkt. 24 forslag til landstings­forordning om ændring af landstingsforordning om under­holdsbidrag m.v. til børn.

 

Der er også en 1. behandling pkt. 25 forslag til lands­tings­for­ordning om ændring af landstingsforordning om særlige institu­tioner for voksne.

 

Og endelig pkt. 8, Hjemmestyrets udtalelse til udkast til forslag til lov om ændring af lov om folketingsvalg i Grønland.

 

Endelig er der 3. behandling af pkt. 54. Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne til landstings­med­lemmernes orientering sige, at vi har lavet en proce­durefejl igår, nemlig vedr. pkt. 20 vedr. skattemæssige fradrag, hvor jeg afslutnings­vis sagde, at det var 1. behandling af punktet. Punktet skulle imidlertid kun behandles en gang, hvorfor punktet blev færdigbehand­let igår.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der:

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremsætte forsla­get til tillægsbevillingslov I, for 1993.

 

I det fremlagte forslag har Landsstyret fastholdt det mål for Landskassens økonomi, som er vedtaget i Finans­loven for 1993.

 

Lovforslaget indeholder dog en række omprioriteringer indenfor det samlede budget. Disse omprioreteringer har været nødvendige p.g.a. af et pres på Landskassens ud­gifter, der dels er betinget af en stigning i driftsud­gifterne på social- og uddannelsesom­rådet og dels øn­sket om gennemførelse af en række projekter, der har til hensigt at forbedre forholdene på forskellige om­rå­der, som for eksempelvis etablering af et Center for Sundhedsud­dannel­ser og en lettelse i finansceringsfor­holdene for bankfinan­sierede kuttere.

 

Den overordnede målsætning ved udarbejdelsen af tillægs­bevil­lingsloven har været en fastholdelse af overskudsmålet på niveau­et 150 mill. kr., således at gældsafviklingspolitikken fortsæt­tes.

 

Forslaget fastholder samtidig den økonomiske politik der har til hensigt at styrke indkomstdannelsen og be­skæftigelsen i de kom­mende år.

 

I min forelæggelse skal jeg nævne de elementer i lov­forslaget, som det efter Landsstyrets opfattelse er vig­tigt at gøre Lands­tingets medlemmer opmærksom på og i øvrigt henvise til de uddy­bende bemærkninger, der fre­m­går af budgetbidragene til det enkel­te forslag.

 

Vedrørende beskæftigelsesfremme så indebærer Landssty­rets forslag til Landstingets tillægsbevillingslov en for­sættelse af de be­tydelige beskæftigelsesfremmende ini­tiativer, som blev vedtaget i forbin­delse med Fi­nanslo­ven for 1993, og som er blivet yderli­gere styr­ket af de fornuftige overenskomster, der er indgået på ar­bejds­mar­kedet i den senere tid.

 

Lovforslaget indeholder således en udmøntning af den af­satte bevilling på 74 mill. kr. til beskæftigel­ses­fremmende for­anstalt­ninger.

 

Den betydelige bevilling, som er afsat til beskæftigel­sesfremme, skal ses som en udtryk for den store vægt Landsstyret lægger på at sikre beskæftigelse til arbejdsstyrken i Grønland.

 

Som bekendt undersøger Landsstyret i øjeblikket mulig­hederne for etablering af en zink-raffinaderi ved Nuuk. Såfremt dette zink-raffinaderi bliver en realitet, ven­tes værket at kunne give varig beskæftigelse i størrel­sesordenen 380 mand.

 

Etableringen af et zinkraffinaderi vil således have en meget betydelig beskæftigelsesmæssig effekt.

 

Netop denne type af projekter er særdeles velegnede til at opsuge overskydende arbejdskraft fra en stadig mere gennemrationaliseret fiskerisektor.

 

Konkret er der på tillægsbevillingslovsforslag I, for 1993 afsat 8 mill. kr. til en nærmere undersøgelse af mulighederne for at udvide vandkraftværket ved Bukse­fjorden, således at der kan le­veres tilstrækkelige mængder energi til et zinkraffinaderi.

 

Med henblik på en stabilisering af beskæftigelsen in­denfor kut­terfiskeriet, er der på forslaget til tillægsbevillingslov afsat 5 mill. kr. til at reducere finansieringsomkostningerne for bank­finansierede kut­tere.

 

Vedrørende Sundhedsvæsenet er der i lovforslaget afsat 9 mill. kr. til dækning af Sundhedsvæsenets indtægtstab som følge af, at den plan­lagte indførelse af en udvidet brugerbetaling ikke gen­nem­føres i 1993.

 

Et andet initiativ, som Landsstyret har igangsat på sund­hedsområ­det, er etableringen af en sygeplejerskeud­dan­nelse.

 

Ved at etablere en sygeplejerskeuddannelse tager Lands­styret et afgørende skridt i retning af at afskaffe den store mangel på sygeplejersker.

 

Hvad angår uddannelsesstøtten er udgiftpresset på denne vokset kraftig siden vedtagelsen af Finansloven for 1993.

 

Baggrunden for det stigende udgiftpres er for så vidt glædelig, idet stigningen skyldes en kompination af at flere unge vælger at tage en uddannelse, samtidig med at færre falder fra under vejs.

 

Uddannelse til de unge har igennem alle årene været en højt prio­riteret område, Landsstyret har derfor beslut­tet at afsætte 15 mill. kr. til forhøjelse af bevillin­gerne til uddannelsesstøtte.

 

Set i lyset af Landskassens stramme økonomi har Landss­tyret i midlertid fundet det nødvendigt at foreslå den nye ord­ning med ydelse af en ekstra måneds uddannelses­støtte ophævet allerede fra i år.

 

Som følge af den ge­nerelle øko­nomiske afmatning i sam­fundet er pen­sionisternes indkomster ved siden af pen­sionen faldet.

 

Samtidig ser vi i disse år en stigning af antallet af pensio­ni­ster. Sammenlagt betyder disse forhold en stor stigning i ud­gif­terne til de sociale pensioner.

 

Nærværende forslag til tillægsbevillingslov indeholder således forslag om en mer bevilling på området på ca. 25 mill. kr.

 

Forslaget til nærværende tillægsbevillingslov er karak­teriseret ved et forøget udgiftpres.

 

Der har derfor været nødvendig at indarbejde nogle bud­getforbed­rende forslag, med henblik på at skabe den nødvendige balance mellem indtægter og udgifter.

 

De foreslåede budgetforbedringer fordeler sig over en række konti og det vil føre for vidt at komme ind på de enkelte forslag her. Jeg henviser derfor til det omdel­te materiale, hvoraf det præcis fremgår hvilket forslag der er tale om.

 

Det foreliggende forslag til tillægsbevillingslov af­spejler de vanskelige vilkår Landsstyret arbejder un­der.

 

Den økonomiske afmatning på verdensplan indebærer bl.a. at vær­dien af den grønlandske eksport til udlan­det er fal­det med mere end 30 % siden 1989.

 

I en sådan situation må der advares mod at vælge kort­sigtede løsninger, der indebærer en lempelse af ud­gifts­politikken.

 

En sådan løsning ville kun være en stakket frist, der uundgåeligt ville føre til et øget gældsætning overfor udlandet, hvorefter problemerne ville vende tilbage med foryget styrke.

 

Under disse økonomiske omstændigheder er det vigtigt at under­strege nødvendigheden af, at man opretholder en social balance, hvor vi alle solidarisk deltager i løs­ningen af de økonomiske problemer.

 

Varige forbedringer i velstandsniveuet kan kun skaffes gennem en økonomisk vækst i den produktive sektor af økonomien, hvilket primært vil sige eksporterhvervene.

 

Landsstyrets strukturpolitiske initiativer har netop haft til hensigt at forbedre konkurrenceevnen for er­hvervslivet.

 

Landsstyret skal henvise til at containericeringen af atlanttra­fikken, opførelsen af vandkraftværket i Buk­sefjorden, markeds­orienteringen af Royal Greenland og KNI, samt kapacitetstilpas­ningen og effektifeceringen af rejefiskeriet.

 

Alle er faktorer der medvirker til at styrke og ef-

fek­­tifecerer erhvervslivet til gavn for eksporten og dermed ind­komstdannelsen og beskæftigelsen.

 

Jeg skal konkret henvise til virkningerne på pris- og omkost­ningsniveuet og de seneste tal for inflationen udtrykt ved regu­leringspristallet, viser en stadig fal­dende tendens og en for­ventet stigningstakt på 0 % for hele 1993, hvor den tilsvarende gennemsnitlige stigningstakt i slutningen af 1980-erne var mere end 5 % om året.

 

Dette gunstige udgangspunkt for erhvervslivet konkur­ren­ceevne vil blive søgt yderligere forbedret gennem omkostningsægte priser på produktionsfaktorer så som el, vand og fragt.

 

Det skal bemærkes, at en sådan yderligere forbedring af konkur­renceevnen er af afgørende betydning ikke mindst for fiskeri­sek­toren, idet vores udlandske kon­kurrenter har fået en betydelig forbedring i deres kon­kurrence­evne, som følge af devalueringer af deres na­tionale valutaer i forhold til den danske krone.

 

Afslutningsvis skal jeg nævne, at Landsstyret vil ind­arbejde de afledte virkninger af forslaget til tillægs­bevillingslov I for 1993.

 

Jeg vil med disse bemærkninger overlade forslaget til behandling i Landstinget og anbefaler at det herefter overgives til behand­ling i finansudvalget.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget til lands­tingtillægsbevillingslov I, 1993.

 

Under Landstingets efterårssamling i 1992 blev Finans­loven for 1993 vedtaget af et ensstemmigt landsting. I den for­bindelse blev det beslut­tet, at Finansloven skal udvise et over­skud på 150 mill. kr., blandt andet for at have et godt grundlag til at til­bagebe­tale uden­lands­lånene.

 

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov I/1993 inde­holder punkter, hvor der med god grund i flere til­fælde er sket mar­kante ændringer i de oprinde­lige for­udsætninger.

 

I en periode med stor arbejdsløshed har det været nød­vendigt, at der i indeværende år afsættes 74 mill. kr. for at fastholde be­skæftigelsen.

 

Disse midler vil i løbet af foråret i år resultere i en gavnlig virkning på beskæftigelsessituationen forskel­lige steder langs kysten. På trods af dette, er det overordentligt nødvendigt at fastholde bestræbelserne på at skabe nye arbejdspladser med en uformindsket styrke. I de forbindelse skal det nævnes, at der for at sikre tiltaget til etablering af zinkraffinaderiets reali­se­ring, er søgt afsat midler til undersøgelser.

 

Siumut støtter dette forslag, da dette er en investering for fremtiden. Siumut vil benytte lejlig­heden til at opfor­dre til, at undersøgelserne også kom­mer til at omfatte andre potentialer til udnyt­telse af vandkraft, idet det må siges, at mulighederne for ud­nyttelse af vandkraft efterhånden er den råvare, som vi skal satte vort lid til under de her­skende forhold.

 

Selvom mulighederne for at overføre banklån der er be­nyttet til finansiering i forbindelse med anskaffelse af fiskekuttere, til erhvervsstøttelån er blevet mindre i tilknytning til besparelses­forslagene, skal vi fra Siumut give udtryk for vores tilfredshed med, at der i forslaget til landstingstillægsbevillingslov I er med­taget en mulighed for at yde støtte til nedbringelse af finan­sieringsomkostningerne til kutterejere, der har finansieret deres kuttere med banklån ved anskaffelsen.

Vi skal på nuværende tidspunkt ikke komme ind på, hvil­ke kriteri­er, der skal ligge til grund for tildeling af støtte, idet dette punkt vil blive behandlet særskilt, i forbindelse med Landstin­gets behandling af lands­tingsforordningen om erhvervsstøtte.

 

Vi vil fra Siumut stærkt påpege, at der skal udvises stor for­sigtighed i forbindelse med besparelser inden­for erhvervsstøtte­området, idet disse midler har en vigtig sammenhæng med værfter­nes økonomi og beskæfti­gelse, da bevilgede lån fra erhvervsstøt­ten benyttes til nyanskaffelser af fiskerkuttere, der er lavet på værfterne, reparationsarbejder samt forbedringsarbejder.

 

Vi vil fra Siumut ikke undlade at give udtryk for vores tilfreds­hed med det økonomiske resultat, som værfterne har opnået. Vi stillede et stort krav for to år siden, om at værfter­nes under­skud, der på det daværende tids­punkt udgjorde 50  mill. kr. om året, blev vendt til at balancere. Selvom dette krav ikke er opfyldt idag, er der sket markante forbed­ringer.

 

Der er i Finansloven for 1993 forudsat indtægter ved salg af to nye passagerskibe. Siumut lægger stor vægt på, at disse indtægter reelt kommer ind i Landskassen i 1993, og derfor ønsker Siumut, at der hurtigst muligt foretages en indgående undersøgelse af på hvilken måde denne indtægt kan komme ind til Landskassen.

 

Siumut vil give udtryk for sin glæde over at antallet af uddan­nelsessøgende, der afbryder deres uddannelser, er faldet markant, og at antallet af uddannelsessteder samt personer der har mulig­hed for at gennemføre en ud­dannelse er steget.

 

På denne baggrund støtter Siumut, at den samlede økono­miske ramme til uddannelsesstøtte benyttes til finan­siering af uddannelses­støtte for den nye tilgang af uddannelsessøgende, ved at der ikke ydes uddannelses­støtte i sommerferien.

 

Vi har i Siumut med tilfredshed bemærket, at der er skabt mulig­hed for ydelser af et særligt huslejetilskud i den indtægtfrie periode i som­meren, for personer der ikke har mulighed for en lønindtægt. Det er vigtigere at der kommer flere i ud­dannelse end at der ydes uddan­nelsesstøtte under som­merferien.

 

Siumut har med glæde konstateret, at antallet af ældre er blevet større, og at de ældre er blevet sundere. Da aldersrenten udreg­nes på baggrund af de foregående års indtægt, er det svært at budgettere udgifternes stø­r­relse, og ordningen vil derfor til stadighed kræve, at der foretages justeringer i den økonomi­ske ramme for området.

 

Siumut støtter forslaget om forhøjelse af bevillingerne til brug for aldersrente.

 

I forbindelse med afholdelse af sociale udgifter f.s.­v. ­angår sociale pensioner, barselsdagspenge m.m. lægger kommunerne i første omgang pengene ud, hvorefter kommu­nerne mod­tager refusion fra Hjemmestyret.

 

Siumut ønsker derfor, at der foretages en revurdering af re­fu­sionsordningen mellem kommunerne og Hjemmestyret i sam­arbejde med De grønlandske Kommuners Landsfor­ening.

 

Siumut mener, at der skal udvises tilbageholdenhed med ud­skydel­sen af det planlagte boligbyggeri i forbindelse med besparelser­ne, idet besparelser indenfor dette om­rå­de vil medføre større bolig­mangel og arbejdsløshed.

 

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1, 1993 er omfangs­rigt, men vi har fra Siumut med tilfredshed be­mær­ket, at Lands­styret ikke har planer om at hente pen­ge fra befolkningen ved at foretage forhøjelser af af­gifter eller på anden måde give befolk­ningen andre byr­der.

 

Samt at det overordnede økonomiske mål er søgt fast­holdt ved at foretage en tilpasning af driftsudgifterne samt en omprioritering af anlægsplanerne, således at der er skabt en balance mellem udgifter og indtægter.  

Siumut vil fremføre sin fulde støtte og tilfredshed med Lands­styrets økonomiske politik, og vi har lagt mærke til, at omkost­ningsniveauet i samfundet har fået en po­si­tiv drejning i takt med realisering af de tiltag, som vi har været med at beslutte.

 

Varepriserne er i 1. kvartal 1993 faldet med 2,2 %,

fr­agt­raterne er faldet med 10%, og det er bebudet, at Teles takster falder med 6%, og huslejestigningerne er stoppet.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for, at forslag til lands­tingstillægsbevillingslov I, 1993 overgår til 2. behandling, og at den også bliver behandlet nøje i Fi­nansudvalget.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

For kort tid siden stod samfundet overfor en landsom­fat­tende strejke, en strejke, hvis den var blevet gen­nem­ført, ville have fået meget alvorlige samfundsøkono­miske konsekvenser.

 

Atassut vil benytte denne lejlighed til at udtrykke sin tilfreds­hed med forhandlingsresultatet mellem SIK og Lands­styret. Begge parter har udvist stort samfundssind og er kommet til et resul­tat, alle kan være tilfredse med.

 

Den forelagte tillægsbevillingslov, er uden tvivl den mest om­fattende i Landstingets historie, og viser, at vores økonomi er meget anstrengt, og at der er behov for megen stram styring af udgifterne.

 

Dette er meget nød­vendigt, hvis overskudsmålet skal fas­tholdes. Det er også meget vigtigt, at vi ikke fore­tager til­tag, der vil betyde stigning i driftsudgifter­ne.

 

Atassut er sikker på, at beskæftigelsessituationen vil blive forbedret mærkbart, når de betydelige beskæfti­gel­sesfremmende bevillinger på 74 mio kr. slår helt igennem med det resultat, at mange kommuners økonomi forbedres væsentligt.

 

Atassut skal anmode Landsstyret om, at der ved forbere­delserne til Finanslov for 1994 tages højde for betyde­lige bevillinger til beskæftigelsesfremmmende foran­staltninger i lighed med det, der er gjort i Fi­nans-loven for 1993.   

 

Men dette er ikke nok. Dette er sidste udkald for bedre erhvervs­orienteret:

- erhvervsstøttepolitik

- skattepolitik/derunder virksomhedsbeskatning.

 

Landsstyremedlemmet var i sin forlæggelse flere gange inde på, at man skal fremme beskæftigelsen. Dette er Atas­sut helt enig i. Derfor mener Atassut, at erhvervs­støt­teloven skal ændres, således at landbaserede virk­som­heder også kan få gavn af ESU`s favorable vilkår.

 

Skatteloven skal ændres vedrørende virksomhedsbeskat­ning, som Atassut tidligere har foreslået.

 

Begge tiltag vil nemlig betyde, at der bliver flere, der vil investere i arbejdspladser på land. De andre partier i Landstin­get må nu forstå, at vi ved nævnte lovændrin­ger må skabe bedre vilkår for investorer, der ved deres investering i virksomheder vil skabe arbejds­pladser.

 

Principielt går Atassut indfor opførelse af zinkraffi­na­deri dog under forudsætning af at resultaterne af de under­sø­gelser omkring miljømæssige og sociale virknin­ger i og ved Nuuk falder gunstigt ud.

 

Benyttelse af lokal arbejdskraft og lokale entrepre­nører vil også veje tungt i forbindelse med den endeli­ge be­slutning.

 

Atassut mener også, at vi i den nærmeste tid påny må revurdere mineloven og foretage ændringer, således at investering i mine­virksomhed vil blive mere attrak­ti­vt.

I en verden, der har ændret sig meget i de seneste år, har vi fået mange konkurrenter på dette område, og åb­ner vi os ikke mere og slækker på vores krav, specielt på de beskatningsmæssige om­råder, skaber vi ikke større inter­esse.

 

Landsstyret søger om 5 mio kr. til at reducere finan­cieringsomkostningerne for bankfinancierede kut­te­re.

 

Dette er i sig selv et godt forslag, som Atassut kan støtte, men hvad med de mange andre ESU-financierede kuttere, der mange ste­der har svært ved at komme igang igen?

 

Hvorfor søger Landsstyret ikke om støtte til disse fis­kere, såle­des at de kan komme igang igen med andet fis­keri.

 

Landsstyret foreslår vedrørende uddannelsesstøtten, at den nye ordning med ydelse af en ekstra måneds uddan­nel­sesstøtte ophæves allerede fra i år. Dette er Atas­sut meget betænkelig ved.

Hvad skal disse uddannelses­søgende leve af? Mange af dem har jo også børn.

 

Der er flere besparelsesforslag, f.eks. oplysnings­virk­somhed om alkohol, som Atassut ikke kan acceptere. Der må findes flere besparelser på administrationsområ­det, specielt indenfor rejse­kontiene, således at vi kan fri­holde bevillingerne vedrørende børn og unge.

 

Det er glædeligt for Atassut, at mange flere unge nu går ind i uddannelsessystemet og får en uddannelse, og at mange færre fal­der fra undervejs. Det styrker Atas­suts tro på, at uddannelse og atter uddannelse er ve­jen frem.

 

Udfra den holdning skal Atassut forlange, at behovet for nytil­kaldt arbejdskraft i Hjemmestyret og dets

vir­ksom­heder snarest analyseres nøje. Atassut kan ikke accep­tere, at flere og flere uddannede hjemmehørende bliver ar­bejdsløse, altimens der fortsat sker nytilkal­delse udefra indenfor deres områder.

 

Atassut kræver også, at alle kystpassagerskibe bemandes med hjem­mehørende søfolk med den klare hensigt at sænke driftsomkostnin­gerne samt finde beskæftigelse for de søfolk, der bliver arbejds­løse i den kommende tid.

 

Atassut tror ligesom Landsstyret på, at de strukturpo­li­tiske initiativer, der er igangsat indenfor KNI, Royal Greenland og rejefiskeriet vil styrke og effekti­visere erhvervslivet, men Atassut savner en klar takst­politik på el fra Buskefjorden. En erhvervsvenlig

taks­tpolitik vil også animere til investering i virk­som­he­der her i Nuuk.

 

Atassut vil granske tillægsbevillingslov 1 forslaget i Finansud­val­get, og skal med disse bemærkninger gå ind­for, at for­slaget be­handles i Finansudvalget inden 2. behandlingen her i salen.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

De nuværende hårde økonomiske tider lader sig ikke

s­kju­le i det nærværende forslag til tillægsbevillings­lov 1 for 1993. Udarbej­delsen af lovforslaget har været et slalom mellem onder, og de nødvendige besparelser er for­søgt gennemført med så få negative konsekvenser for levevil­kårene som muligt.

 

Det er vigtigt for IA, at landsstyrekoalitionens økono­mi­ske poli­tik hviler på solidaritetsprincipper. Vi me­ner, at Landsstyret forslag til TB 1 er udformet med disse principper for øje, og det må også siges, at de po­litiske mål om generelle omkostningsreduk­tioner for hele samf­undet hidtil er blevet genneført planmæssigt.

 

Et element i den økonomiske politik er fastholdelsen af Lands­kassens overskudsmål med henblik på en stabil af­vikling af Hjem­mestyrets gæld.

 

Ligeledes er et af målene med omstruktureringen af KNI nedsættel­se af priserne, hvilket nu også er begyndt at slå igennem hos forbrugerne.

 

Vi kan også regne med yderli­gere prisfald, hvis ellers krone­kur­sen, verdensmarkeds­priserne og det generelle omkostningsniveau holder sig stabilt.

 

I den forbindelse er det da også værd at nævn­e, at pri­serne på el, vand og varme ikke er steget i pe­rio­den, og at telefontak­sterne formodentlig også kan ned­sæt­tes yde­rligere.

 

Senere skal vi også dis­kutere priserne i passagertra­fik­ken.

 

I økonomisk magre år er omkostningsreduktioner og sta­bile priser de vigtigste økonomiske instrumenter, som vi har.

 

IA er tilfreds med de overenskomster, SIK og de øvrige organisa­tioner har opnået.

 

De generelt faldende tenden­ser i leveomkostningerne som jeg har omtalt, har bevaret købekraften i lønningerne og visse steder forøget den, hvilket selvsagt ikke gi­ver grundlag for de meget store forhøjelser i lønnin­gerne.

 

Vi må dog også i IA erkende, at den nødvendige politik også fører større arbejdsløshed med sig. Men hvis det er sådan, at søfolkene der bliver nødt til at gå i land blot skal lodses af på havnen til arbejsløshedsflokken, og hvis det er sådan, at lukninger af arbejspladser blot skal efterlade folk med hænderne i lommen, og hvis det er sådan, at vi i spareiveren fjerner arbejspladser til stor skuffelse for de unge, så må vi sætte spørgs­måltegn ved den økonomiske politik.

 

Hvis det forholder sig sådan, at medarbejdere ved den ene offent­ligt ejede virksomhed blot kan fyres på gråt papir, og i en anden har garanti for ikke at blive af­skediget, må det være fordi, der skiftevis menes det mod­satte af, hvad man mente sidst. Og Lands­tinget må så hol­de nøje øje med, hvem man lover hvad.

 

Det kan ikke være meningen, at der lovgives forskelligt fra be­folknings­gruppe til befolkningsgruppe.

 

Jeg blev i en pressedebat i løbet af vinteren kriti­se­ret af

Lands­sstyret, fordi jeg mente, at de besætnings­medlem­mer, der bli­ver ramt af reduktionerne i fiskeri­flå­den, burde gives en chance for at få nyt arbejde el­ler ef­teruddannelse.

 

Reaktionen var, at man ikke kan behand­le en udvalgt gruppe ander­ledes end andre, på trods af at det var blevet besluttet at en anden grup­pe, nemlig de ansatte i KNI, ikke måtte miste deres

a­rbejdspladser.

 

For ikke at risikere at blive misforstået skal jeg un­derstrege, at vi fuldt ud støtter denne beslutning, men vi mener at Lands­tinget også burde tilbyde denne mulig­hed til andre borgere.

 

Sagt med andre ord bør Landstinget lade noget af den store inter­esse, som der blev udvist for medarbejderne i KNI også komme andre befolkningsgrupper til gode. Det gode ved ordningen i KNI er, at KNI har fået ansvaret for etablering af nye arbejds­pladser, således at de, der blev overflødiggjort i deres gamle jobs, kan be­skæftiges i nye.

 

Dette var grundlaget for mit synspunkt i sagen om

tra­wlerbesætningerne, der bliver nødt til at gå i land.

 

I Statens tid blev medarbejderantallet i en given virk­somhed ikke fastsat efter virksomhedernes økonomiske formående. Idag skulle der gerne ligge rentabilitetsbe­tragtninger og forretningsmæssige principper bag be­slut­ningerne, men sommetider træffer Landstinget altså nogle mærkelige og modstridende beslutninger.

 

Vi skal fra IA understrege, at det bedste middel til bekæmpelsen af ar­bejdsløsheden, er etablering af nye ar­bejdspladser og vel at mærke arbejdsopladser indenfor produktionen og især produktion indenfor eksportsek­to­re­n. Derfor er det også nødvendigt at skabe flere mu­-li­g­heder indenfor uddannel­sesområdet og ikke mindst in­den­for ef­teruddan­nelsesom­rådet.

 

Der blev i efteråret 1993 i for­bindelse med ud­arbej­del­sen af Finansloven udvist ud­strakt vilje til at etab­lere sådanne mulig­he­der, IA hå­ber inderligt, at denne velvil­je også holder til ef­ter­årssamlingen i år.

 

Med hensyn til beskæftigelsessituationen mener vi, at den passive understøttelse af arbejdsløse i højere grad skal drejes til, at man bruger de samme midler til at beskæftige de arbejdsløse.

 

Vi har allerede set, hvor stor en effekt indkøb af fisk i udlan­det til forarbejd­ning på fabrikkerne, kan have, hvilket også vil blive mærkbart i de kommende måneder.

 

Denne fremgangsmåde kan også udmærket benyttes i is­-læg­sområderne f.eks. i Dis­kobug­ten, hvor der jo al­lere­de er store moderne fi­skefa­brik­ker og store fryseanlæg. Ved at fylde fryserne op før islægsperioden vil man derved også kun­ne mindske hvert ef­terårs tilbagevenden­de tema - nem­lig frygten for vin­terarbejdsløshed.

 

Værditilvæksten ved produktionen vil jo også tilfalde det øvrige sam­fund, som derved også opnår fordele.

 

Også at hensyn til beskæftigelsen og økonomien tilslut­ter vi os Landsstyrets ansøgning om midler til gennem­førelse af lønsomheds­studier i forbindelse med planerne om opførelse af et zinkraffi­naderi. Vi mener, at der i disse undersøgelesr bør indgå over­vejelser om metoder, som kan hindre større forureningstilfælde.

 

Endvidere mener vi, det er nødvendigt allerede nu at arbejde for at import af arbejdskraft udefra i forbin­delse med projektet bliver så begrænset som muligt, sam­tidig med at den grønlandske arbejdskraft allerede fra nu af for­beredes til det kommende ar­bejde.

 

Uden at komme ind på alle detaljerne i lovforslaget, skal vi dog meddele vores tilfredshed med, at brugerbe­ta­lingen i Sundheds­væsenet er blevet droppet, til trods for at dette giver mindre indtægter i størrelsesordenen 9 mio. kr.

 

Vi kan også tilslutte os, at uddannelsesstøt­temidlerne bliver forhøjet med 15 mio. kr., men samtidig erindre at der i følge bemærkningerne er et yderligere behov på 5,2 mio. kr., som for os at se i virkeligheden burde være 9,4 mio. kr.

 

Vi vil anmode Landsstyret om at til­kende­give, hvordan dette yder­ligere behov imødekommes.

 

Sidste år blev det besluttet, at uddannelsesstøtten fra 1.8.1992 skulle gælde i alle årets 12 måneder - mod tid­ligere 11 måneder.

 

IA er opmærksom på, at der i forslaget til TB 1, er lagt op til at fravige denne beslutning, og gå tilbage til den gamle ordning med 11 måneders støtteudbetaling.

 

IA finder, at dette er ærgeligt, men vi skal samtidig meddele, at vi er enig i med Landsstyret at der bør kig­ges nærmere på støt­tereglerne med henblik på ændrin­ger.

 

Vi skal heller ikke undlade at bemærke, at forslaget om at for­høje midlerne til uddannelses­støtte med 15 mill. kroner, fordi antallet af uddannelsessøgen­de stadigvæk er stigende, mens an­tallet af afbrudte ud­dannelser er stadig faldende. Det er vi også glade for fra Inuit Ataqatigiit.

 

Det er tendenser som samfundet kun kan glæde sig over. Vejen til større selvstændighed nødvendiggør en stabil udvikling af uddan­nelserne, men vi er også tvunget til at se på landets økonomi under et, og det er det hensyn der tages, når talen falder på en eventuel tilbageven­den til øge uddannelsesstøtte i 11 måneder i stedet for 12 måneder.

 

Vi kan tage et valg, om vi vil tilgodese et begræn­set antal stu­deren­de med 11 måneders uddannelses­støtte el­ler give flere mulig­heder for at starte en uddannelse.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at vi skal tilgodese så mange uddannel­sessøgende så muligt, især i disse år hvor ar­bejdsløsheden er stigende også selvom vi skulle blive nødt til at give uddannel­sesstøtte i kun 11 måneder af året.

 

Den økonomiske situation giver os ikke andre mu­lighe­der. Det skal dog fr­em­hæves, at vi i sammeligning med andre lande har en støt­teord­ning som er en af de bed­ste. Dette skal un­derstre­ges, da de studerendes fore­ninger næppe vil råbe hurra for initiativet her ved TB 1/93.

 

Som det allerede er sagt, er vi stillet overfor et valg vi ikke kan krybe uden om. Derfor skal vi opfordre de studerendes organi­sationer til at udvise solidaritet overfor andre unge, der hvert år må afvises fra uddan­nelsessystemet ind i rækken af arbejds­løse. Det er sam­fundsmæssige hensyn vi må tage i stedet for at bekrige hinanden.

 

Med disse bemærkninger skal vi opfordre til at finans­ud­valget nøje overvejer, om vi er i stand til at til­byde dækning af husle­jeudgifterne for de studerende i den 12. måned, således at de studerende ikke kommer til at stå boligløse på grund af afskaf­felse af den 12. måneds støtte.

 

Fra Inuit Ataqatigiit anmoder vi om, at emnet bliver behandlet således, idet det er et problem, som stu­de-ren­de rejst gentagne gange det senere år.

 

Afslutningsvis er vi tilfreds med, at der nu sættes en øvre græn­se for, hvor meget huslejen kan stige i for­bin­delse med reno­vering at boligen. For fremtiden skal kun udgifter, der medfører direkte forbedringer medta­ges ved beregning af huslejen.

 

I modsætning til den nu­værende praksis, hvor alle ren­overingsud­gifter medtages i bereg­ningen. Konsekvenserne vil være en mindre stig­ning i hus­lejen, som vil kunne modsv­ares af f. eks. mindre udgifter til varme, således at det ende­lige resultat bliver den samme samlede ud­gift til boligen som før renoveringen.

 

Med disse lange bemærkninger henstiller Inuit Ataqati­giit, at lovforslaget før anden behandling behandles i finansudvalget.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Fra Akulliit Partiiats side vil vi koncentrere os om nogle få af de mange konti, hvor bevillingerne foreslås justerede. Indled­ningsvis skal jeg dog bemærke, at vi er godt tilfredse med den overordnede målsætning, der sig­ter på at fastholde overskudsmålet på det nævnte niveau på 150 millioner.

 

Der lægges på til besparelser på 200.000 kr. på Grøn­lands Fi­skeriundersøgelsers budget. Man kan kalde belø­bet bagatelagtigt, men det er en kendsgerning, at pres­set på ny og aktuel viden om vore levende resourser i havet er større end nogensinde før.

 

Derfor er det slet ikke tiden til at spare på netop denne insti­tutions mid­ler.

 

Grønlands værfter kører bedre end tidligere, men der søges trods alt om både 5,6 millioner ekstra og ekstra trækningsret på 20 millioner i Landskassen. Vort parti går i denne sammenhæng stærkt ind for, at der nu ses alvorligt på muligheden for privatisering af Grønlands Værfter.

 

Noget lignende kan man sige om Lufthavnsvæsenet, der har behov for yderligere 4,4 millioner og en træknings­ret på 40 millioner kroner i Landskassen.

 

Vi føler os overbe­viste om, at Lufthavnsvæ­senet ved højere grad at trække på private ressourser til en lang række tjene­steydel­ser, her tænkes der på de store ma­skiner og andre der bliver brugt, så ville man kunne opnå et be­dre resul­tat.

 

Det er en meget glædelig udvikling, der åbenbart kan registreres omkring unge menneskers uddannelsesforløb herhjemme. Derfor kan vi fuldt ud gå ind for bevillin­gen på 13,3 millioner kroner på denne konto.

 

Der søges nu om yderligere 8,2 millioner kroner til skindindhand­lingen. Her har vi fra Akulliit Partiiat tidligere sagt, at der er brugt tilstrækkeligt med pen­ge til virksomheden Great Green­land og dens aktivite­ter. I betragtning af den alvor­lige situa­tion for fan­gererhver­vet stemmer vi imidlertid for denne bevil­ling.

 

Det er sikkert relevant at regne med tab på både reje­afgift samt konverterings- og kondemneringslån. At ta­bene skulle kunne be­grænses til kun at omfatte 1993, tror vi ikke rigtigt på. Der vil sikkert også måtte tages tab i overslagsårene.

 

De 11,7 millioner kroner, der ønskes afsat til et nyt Center for Sundhedsuddannelser, er efter vores mening udtryk for en forha­stet tænkemåde. Naturligvis skal vi sikre os, at vi kan forsyne vores sundhedssektor med kvalificeret plejepersonale, men pro­jekterne skal være gennemtænkte, inden de startes op.

 

Det fremgår af bila­gene til tillægsbevillingsloven, at Finansud­valget og Landsstyret allerede tidligere har godkendt beløbet, li­gesom ombygningerne allerede er gået i gang. Dette for­hold placerer også ansvaret for det stærkt omdiskutere­de og kritisere­de projekt helt klart.

 

Skal Akulliit Partiiat være med til at bære et medan­svar for dette store beløb, kræver vi også på en hel anden måde at blive inddraget i diskussionerne omkring både indhold og rammer for Centeret for Sundhedsuddan­nelser.

 

Landsstyret må meget gerne opfatte mine ord som kritik af den valgte fremgangsmåde, der ikke er en ansvarlig re­gering værdig.

 

Det er med vilje, at jeg har gemt konto 29.05 og 63.10 til sidst. Det er tale om kondemneringsstøtten, hvor effekten af det fore­slåede bliver en tilbageførsel af 7 millioner fra kondemnerings­puljen til Landskassen. Der er herudover tale om den ekstraordi­nære beskæftigelses­aktion, hvor 40,6 millioner kroner føres over til ser­vi­ceaftalen med Royal Greenland.

 

I Akullit Partiiat går vi ikke ind for fjernelsen af de 7 millio­ner kroner. Når kondemneringsrunden omkring år­skiftet kun resul­terede i, at der disponeredes 97 mil­lioner kroner, er dette ikke udtryk for, at kapitalbe­hovet i den havgående flåde dermed er opfyldt.

 

Generelt kan man sige, at nedbringelse af værdierne i rederierne vil øges disses muligheder for at gå på fi­skeri, der i dag måske er uinterressant, fordi afkastet er for ringe til at finansiere investeringerne.

 

Havde Landsstyret derfor foreslået, at vi skulle bevil­ge penge til en sådan sanering af økonomien i flåden, hav­de man været helt sikker på vore støtte, også fordi vi der­igennem havde været med til at skabe nye arbejds­pladser.

 

Derfor frygter vi også, at den ekstraordinære beskæfti­gelsesak­tion ret og slet bliver en bekæmpelse af symp­to­mer, hvor man slet ikke når frem til at skabe varige og profitable arbejdspladser.

 

Når talen er om beskæftigelsesfremme, kan jeg ikke und­lade at nævnte de forhandlinger med blandt andet Rus­land og Norge, som fiskeriets organisationer - i denne sammen­hæng APK - har været stærkt involveret i gennem det seneste par år, og som til dato har resulteret i godt 100 nye arbejdspladser inden for fjernfi­skeri i Barent­shavet.

 

Her i Tinget kan vi gøre beskæftigelsen en stor tjene­ste ved at yde et konkret tilskud til de mange rejser, der er nødvendige i denne sammenhæng. Og endnu flere penge bliver uden tvivl nødven­dige i forbindelse med de kom­mende EF-forhandlinger.

 

Jeg skal derfor konkret foreslå, at der afsættes 300­.000 kroner til organisationers nødvendige rejseud­gif­ter i forbindelse med med internationale fiskerifor-handlinger, samt at pengene tages af puljen ekstraordi­nær beskæftigelsesaktion.

 

Som sidste punkt vil jeg godt understrege, at tinget allerede sidste år gav grønt lys for refinansiering af bankfinansierede kuttere. Det er trist, at denne sag nu dukker op igen, fordi Landsstyret egenmægtigt åbenbart har valgt at sidde en lands­tings­beslutning overhørig.

 

Med disse bemærkninger giver Akullit Partiiat sin til­slutning til, at TB 1/1993 sendes til Finansudvalget med henblik på forbe­redelse af 2. behandling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da vi sidste år behandlede landstingsFinansloven for 1993, be­handlede vi hele Finansloven så grundigt som muligt under hensyn til landets dystre økonomiske ud­sig­ter, men til trods herfor har det første halve år vist, at det er meget svært at efterleve Finansloven helt.

 

Når man udformer et billede ved vi allesammen, hvor svært det er at kunne se, hvad der ligger bag ved bil­le­det. Her i landet, hvor man faktisk kun har et een­stren­get erhvervsliv har vi svært ved at forudse, hvor­dan de kommende dage og måneder vil komme til influere på vort erhvervsliv, hvorfor jeg i forbindelse med fi­nanslovs­drøftelserne plejer at give udtryk for, hvor vigtigt det er at have hensættelser til reserve i lo­ven.

 

Af tillægsbevillingslovforslaget fremgår det, at vi har måttet bruge flere midler end forventet inden for for­skellige områder, hvorimod vore eksportindtægter har været faldende.

 

Disse forhold undrer jeg mig slet ikke over, da den førte er­hvervspolitik gen­nem de senere år ikke har kun­net undgå at få sådanne følger.

 

Vort vig­tig­ste erhverv fiskeriet er hendøende, ikke alene på grund af fiskebestandens nedgang, men da det er den fiskeripo­litik, der føres, der har afkræftet den glæde, som før­hen hørte til i er­hvervet.

 

Dette skulle uundgåe­ligt medføre nedgang i vores ind­handling, og på den anden side forøgelse af udgifterne til arbejdsløse.

 

Udgifterne i forbindelse med alderspension er blevet større end forventet, og hvorfor? Vi ved, at vi har en pensionsordning, hvor pensionsstørrelsen er afhængig af størrelsen af andre indtægter.

 

Dette har medført en stor nedgang i lysten til selv at udføre en arbejdsind­sats, og jeg er af den mening, at mange ældre, der el­lers fort­sat gerne vil have arbejde, har trukket sig tilbage for at kunne hæve det fulde pensionsbeløb. Det­te har sand­synligt været medvirkende til nedgangen i vores pro­duk­tion.

 

Vores indtil nu eneste eksportvirksomhed udover fiske­ri­et, er skindvareproduktion, som stadig går dårligt. Det er ikke blevet bedre, uanset at man udskrifter le­derne for at rette op på for­holdene.

 

Efter hvad vi ved, er vi ikke det eneste folk, der har skind­vare­produktion, og vi ved, at det går bedre hos de andre, end det går for os. Når man ser på dette, må det man skal søge efter være, at vi også skal forbedre vores skindproduktion.

 

Vi kan ikke længere basere os på skind­vareproduktionen i Qaqortoq alene. Vi må til at søge an­dre veje, for selv om vi har mulighed skindpro­duktion i større stil, giver vi nu os selv tab ved kun at koncen­trere os om et produktionssted. Derfor vil jeg hermed indtrængende ønske, at Landstingets Erhvervsud­valg ar­bejder mere vågent.

 

Når talen falder på den økonomiske styring, samt når denne bliver omtalt i pressen, bliver det gerne udtalt fra Landsstyrets side, at styringen bliver udført med nøje planlagt anvendelse af mid­lerne.

 

Denne tone er be­hagelig at høre på, men om det bliver ført ud i livet i alle forhold er vanskelig at forstå ind imellem, især når man ind imellem i for stort om­fang vil gøre brug af udefra til­kaldt arbejdskraft samt når de mange rejser fra direk­toraterne begynder at o­verlappe hinanden.

 

Ef­ter at have set på disse faktiske forhold gentagne gan­ge, skal jeg igen stille krav om, at man giver de hjem­me­hørende forret til stillingerne, såfremt omstæn­dig­heder­ne ikke gør dette muligt.

 

Vi må også nu tænke mere over de mange tjenesterejser, da det ind imellem synes klart, at der er unødvendige imellem disse. I den forbindelse vil jeg kræve, at mø­derne i Landstingets forskellige udvalg planlægges til at blive afholdt der, hvor det er billigst at gennem­føre møderne. På denne måde kan der også spares penge.

 

Når tillægsbevillingsloven bliver behandlet, er det ikke særsyn med tillægsbevillinger til værftstilskudde­ne. Dette er i sig selv godt, det skaber beskæftigelse og indtægtsmuligheder der, hvor de anvendes.

 

Jeg har gennem ikke så få år fulgt med i værfter­nes drift, og på den baggrund flere gange har givet udtryk for, at disse må kunne afhændes på grundlag af de pri­vate næringsdrivendes interesser, for derved at kunne bane vejen for besparelser fra det offentlige samt for at kunne øge interessen for værfternes virke.

 

Det er nemlig ikke til at overse, at værftskunderne først og fremmest ønsker at blive serviceret af selv­stændige virksomheder, da det her drejer sig om at kun­ne blive serviceret på kortest mulig tid. Jeg mener, at dette nu er blevet særligt aktuelt, især når det er blevet vanskeligt, at overgive arbejdet til værfterne på grund af Landsstyrets krav til værfterne. For det er sådan, at en fisker ikke kan komme til et værft, før han for egen reg­ning har brudt isen i værf­tets nærhed.

 

Vi er nødsaget til at gå ind for forslaget til lands­tingstillægs­bevillingslov under hensyn til, at vores økonomiske mulighed indtil videre vil se sådan ud, for endnu i dag har vi ikke andre produktionsmuligheder, end fiskeriet og fangsten.

 

Vi ved ikke, hvornår vi kan få nye muligheder. Vi må derfor fra nu af i samarbej­de med kommunerne og in­sti­tutioner, hvor end i landet de ligger, endnu mere ihær­digt arbejde på, at skabe nye produktionsmulighe­der.

 

Vi har alle set og er vidende om nødvendigheden og vig­tigheden af dette. Udover pro­duktionsindkomstmulig­heder er det også meget vigtigt til hver en tid at finde be­sparelsesmuligheder, som det har vist sig i de senere dage, hvor store besparelser der vil kunne fin­des in­denfor persontrafikken ad søvejen.

 

Af det fremlagte lovforslag kan det siges, at der bl.a. er bud om betydelig stigning i uddannelsesudgifterne og selvom det be­tyder forbrug af flere midler, er det kun glædeligt, at de er udtryk for stigning i interessen for at ville kunne uddanne sig mere.

 

Med disse bemærkninger vil jeg afslutningsvis give ud­tryk for min glæde over, at de afsatte midler i lands­tingsfinansloven for 1993 fastholdes af Lands­styret, selvom vi er i en økonomisk vanskelig situation og jeg håber, at Finansudvalget har den samme holdning.

 

Til slut vil jeg ønske Finansudvalget et veludført ar­bejde i denne vanskelige sag.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning har bedt om ordet, værsgod.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Fors­kning:

Samtlige partiordførere kom ind på uddannelsesområdet. Der vil jeg komme med nogle konkretiseringer.

 

Lige i øjeblikket er det sådan, at det største er på 20,1 mio. kr. på nuværende tidspunkt. Dette tal er ikke  noget nyt, men svarer temmelig nøje til, hvad der blev budgetteret med i for­bindelse med Finanslov 1993 og det kan ses i bemærkningerne til loven, at afbrudte ud­dan­nelser vil ligge på samme stade som hid­til, men man kan ikke budgettere med nøjagtige tal.

 

Hvor mange starter uddannelser, hvor mange uddannelses­søgende har børn, det er sådan nogle spørgsmål, der spiller ind.

 

Vi har i mit direktorat kunnet se, at afbrydelse af uddannelser bliver færre, og at flere og flere tager videregående uddannel­ser.

 

Landsstyreområdet ser det som meget vigtigt, at ud­dan­nelsessøgen­de har gode forhold at leve under og vil gerne se, at til­lægsbe­villingsloven bliver vedtaget på det område.

 

Men på grund af Landskassens situation har man måttet fore­slå, at uddannelsessøgende skal være med til at bære byrden, ligesom alle andre. For at komme frem til et punkt, hvor det gør mindst ondt, har vi foreslået, at man sløjfer den 12. måned i for­bindel­se med uddan­nelsesstøtte.

 

Vi ved i Landsstyret, at det er svært for de uddannel­sessøgende, men som Siumuts ordfører kom ind på, har vi i Landsstyrets for­slag taget højde for, at de uddan­nel­sessøgende i den måned de ikke får uddan­nelsesstøt­te, har mulighed for anden hjælp.

 

Med hensyn til IAs indlæg vil jeg lige understrege, i forbindel­se med hovedafsnit 28. Uddannelsesstøtte, der regner vi med, at der er behov for ekstra 20,1 mio. kr. Her bli­ver foreslået, at 14,8 mio. kr. skal bevilges som til­lægsbe­villing. Således at vi kommer til at mang­le 5,3 mio. kr. indtil videre.

 

Den 12. måned i forbindelse med uddannelsesstøtte kom­mer til at koste 4,2 mio. kr. og derfra har vi afsat 750.000,- kr. i Lands­styret til dækning af evt. ydelse af huslejetilskud.

 

Landsstyret foreslår, at man ved at sløjfe den 12. må­ned, kan  spare 3,5 mio. kr. Vi mangler stadig 1,8 mio. kr. og da vi i Landsstyret er bekendt med, at man ikke kan budgettere med nøj­agtige tal, har vi beslut­tet, at vi vil vente med behandlingen af TB II, for at se, hvor stort behovet er til den tid.

 

Til slut vil jeg sige, at jeg er helt enig i Atassut's indlæg, at man skal være opmærksom på, at mange af de uddannelsessøgende, der har gennemført, skal have mu­lighed for at få et arbejde, når de har gennemført der­es uddannelse, det skal vi huske på.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:

Efter fremlæggelsen blev der fremsat partiordførerkom­mentarer, og disse fokuserer meget nøje på de forhold, vi lever under samt at de har en stor forståelse for de forhold, vi gerne vil rette op på.

 

Jeg har ikke set på enkelte områder indenfor erhvervs­livet og om der er sket en opsplitning af partiernes meninger, men jeg har forstået, at udfra landets særli­ge økonomiske situation har samt­lige partier forstået, at vi sammen har et ansvar for at få denne tillægsbe­villingslov igennem.

 

Det er mit indtryk, at samtlige partier giver udtryk for, at det man lægger mest vægt på i samfundet er be­skæftigelse, uddannelse samt ordentlige forhold for fiskeriet.

 

Jeg har fuld tiltro til, at man herefter kan få en ud­bytterig debat i finansudvalget, som må være det rette forum for videre diskussion.

 

Mødeleder:

To landsstyremedlemmer har bedt om at kommentere de faldne be­mærkninger, først Ove Rosing Olsen, lands­sty­remedlem for Sundhed og Miljø.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Handel og Industri:

Jeg har bemærkninger til to forskellige ting. Først blev der fra Akulliit Partiiats Hans Pavia Ege­de sagt, at Landsstyret har handlet uansvarligt i sagen om Cen­ter for Sundhedsuddannelser.

 

Der vil jeg lige sige, at da vi overtog ansvaret for Sund­heds­væsenet var der 32 mio. kr. i uforbrugte midler fra tidligere år, som nu er blevet overført til uddan­nelser indenfor sundhedsom­rådet.

 

Nu foreslår vi, at omkring 12 mio. kr. bliver brugt til etab­lering af den skole eller uddannel­ses­cen­ter.

 

De er taget fra de midler, vi har overtaget fra Staten, og som vi har budgetteret med. Jeg skal lige sige, at ansvarligheden ligger heri, at man uddanner personale, således at hjemmehørende arbejdskraft kan overtage de tilkaldtes arbejde i dag. Der har været uro omkring ansøgning til sygeplejeuddanelsen og der har været en hel del ansøgninger.

 

Hvis vi skal handle ansvarligt overfor disse, skal vi have etab­leret et uddannelses­center så hurtigt som mu­ligt.

 

Når vi behandler tillægsbevillinger, har Great Green­land været fremme flere gange. Nu er det åbenbart gan­ske normalt, at det skal med hver gang. Vi mener, at det ikke er normalt og Lands­styret har jo også meldt ud i sagen tidligere.

 

Erhverv, der er baseret på skindindhandling, bør have bedre for­hold og vi bør kunne se, hvor langt erhvervet er nået. Vi er alle enige om, at det erhverv skulle kunne bære sig selv eller hvile i sig selv, og jeg me­ner, at vi må lave en redegørelse fra Lands­styrets si­de, således at man klart kan se, hvor langt man er nået og hvilke mål man har inden for det erhverv, det vil sige skindindhandling.

 

Det vil vi overveje endnu en gang, og jeg vil så vidt muligt få det realiseret inden for det indeværende år.

 

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Teknik og Trafik.

Med hensyn til værfter må jeg lige bemærke, at Lands­styret ikke har nogen planer om at holde auktion over værfter og det samme gælder med hensyn til lufthavne.

 

 

Vi må sige, at Landstinget har stillet store krav over­for værf­terne. Så vidt jeg husker, har vi krævet, at de 60 mio. kr. der var i underskud i 1990, skulle nedbrin­ges, og vi afslut­tede for­rige år med kun ca. 5 mio. kr. i underskud.

 

Det er et godt stykke arbejde. De har haft store van­skelig­heder og problemer, men ved at tage initiati­ver, der ikke er populære, har man kunnet få rettet op på de skæve forhold. Vi må sige, at værfternes ser­vi­cering er blevet bedre.

 

Det er sådan, at værfter­ne har været ud­sat for kritik med hensyn til vinterperioden, hvor der er is omkring værfterne, men disse forhold er blevet mærkbart forbed­ret.

 

Værftet her i Nuuk, er der stillet forslag om, bliver overtaget af private og vi har haft drøftelser med in­teresserede virksom­heder. Jeg ved, at værftets ledelse ligeledes har sådanne drøf­telser i gang.

 

Som jeg sagde før, vil vi ikke holde auktion over disse virksom­heder, men vi er helt åbne overfor at have et samarbejde med virksomheder, der beskæftiger sig med reparationer af skibe. Vi vil gerne se, hvordan vi kan samarbejde indenfor serviceringen overfor skibene.

 

Udvikling indenfor værfternes servicering kører således med en 5 års plan. Som  konsekvens heraf. er værf­tet i Nuuk blevet så meget bedre, at opgaverne vokser, selvom vi er inde i en øko­no­misk svær periode. Vi håber, den udvikling fortsæt­ter og de der er blevet fyret de sid­ste år, kan blive genan­sat i og med, at der kommer flere opgaver.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi ved udfra ansøgninger, at behovet for rente- og af­dragsfrie lån har været om­kring 15 mio. kr. Derfor vil vi fra Inuit Ataqa­tigiit bede Finansudvalget undersøge hvordan man el­lers kan for­høje disse tilskud, uden at sige et eksakt tal.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiats kommentarer, som vi er enige i fra IA, nemlig at man skal undersøge endnu en gang hvor mange levende ressourcer vi har.

 

Der lægges op til besparelser på Grønlands Fiskeri­un­dersø­gel­ser på 200.000 kr. Selvfølgelig kan man tænke nærmere over disse beløb. 

 

Selvfølgelig findes der ikke et enkelt svar, ligesom komdem­nerings­ordningen heller ikke har skabt nye ar­bejdspladser, men uanset disse, har vi kunne afsætte flere mio. kr. for at kunne realisere dette.

 

Men uan­set, om man har kunne afhjælpe ejerne af traw­lerne, har det fået konsekvenser på forskellige områder i samfun­det. Når man har været tilfreds med dette, så kan man ikke have noget i mod, at dem der bliver ar­bejdsløse eller blot bliver sat i land i havnen, at man også med­tager dem ved at lave en ordning, det kan vi ikke komme uden­om.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

I forbindelse med udarbejdelsen af tillægsbevillings­loven fast­holder man målet med, at man skal 150 mio. kr. i overskud.

 

I og med at landet har færre ind­tægter har man måt­tet ramme for­skel­lige landsstyre­områder temmelig hårdt. Det fremgår jo, at man har ar­bejdet hårdt for at kunne nå dette mål. Vi er alle sam­men blevet ramt hårdt.

 

En af de ting der bliver ramt i mit landsstyreområde er konver­tering af banklån til erhvervs­støt­te. Muligheder­ne er ble­vet mindre der. Det er jo ganske naturligt, at alle partier­ne påpeger dette for­hold.

 

Hvis vi skal arbejde med at finde løsnings­mulig­heder, må vi til stadighed regne med at vores indtægter på landsbasis bliver færre og færre. Vi kan ikke kom­me uden om, under det punkt, der bliver be­hand­let på man­dag, at komme ind på denne problematik.

 

Derfor vil jeg opfordre Finansudvalget til, at de ved deres pr­ior­i­tering prøver at finde løsninger, der gør mind­st muligt ondt på disse områder. Vi har et stort behov for at fastholde de mio. der blev nævnt i og med, at det også rammer flere landsstyreom­råder.

 

Der er det sådan, at jeg gerne vil opfordre Finansud­valget til, at de prioriterer udfra de bemærkninger, der er kommet fra parti­erne.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Landsstyremedlemmet for Sundhedsvæsenets svar til vores påpegning om oprettelse af en sygeplejerskeuddannelse, vil jeg gerne kom­mentere.

 

Som sagt skal vi sikre, at Sundhedsvæsenet har dygtige og stabile medarbejdere og dette kan opnåes ved opret­telse af en ud­dan­nelse.

Men vi påpeger, hvordan sagen har været kørt. Vi kan jo ikke undgå dette uddan­nelsescenter, men vi siger, at det er lige som en sag, man har hastet igennem.

 

Sidste år omkring 1. november godkendte vi Finansloven og ef­ter der kun er kørt få måneder kom det frem, at ansø­gere til sådan en uddannelse ikke har kunnet få et ek­sakt svar, fordi der ikke findes nogen planlægning.

 

Dette blev dokumenteret i Sundhedsvæsenets øverste myn­dighed, at direktoratet for uddannelse på det område har været for sent ude.

 

Lad mig præcisere, at vi har behov for sundhedsuddan­nelses­cen­tret, men et så vitalt spørgsmål for samfundet burde det være sådan, at man havde planlagt dette nøje og derefter godkendt opstarten af dette, i stedet for, at man blot tager opstarten med i tillægsbevillingen.

 

Jeg mener også, at dette spørgsmål er af så vital be­tydning for samfundet, at dette Center for Sundhedsud­dannelser burde have været debatteret her i salen den­gang vi debatterede Sundhedsvæse­net.

 

Man kom godt nok lidt ind på uddannelsen. Jeg me­ner ikke, at det var nok, men sagen kører allerede nu og der er ikke behov for at man stopper den, da vi har behov for oprettelse af denne sko­le. 

 

Landsstyremedlemmet for Offentlige Anliggender, Kuupik Kleist nævnte også nogen, som gerne ville sælge ud af lufthavnene. Vi sagde det ikke sådan.

 

Vi ønsker, at det undersøges, om man kan af­hænde værf­terne vil private, men det gælder ikke for luf­thavnene. Det er om­kring de­batten af Lufthavnsvæse­net, hvor vi endnu en gang skal yde så og så mange mio. kr., at vi siger, at man må­ske i nogen højere grad kan trække på private ressour­cer i deres drift og opnå et bedre re­sultat.

 

Selvfølgelig skal man, når vi debatterer beskæftigelse, også være meget påpasselig med omkostningerne. Vi kan jo heller ikke sælge ud af lufthavnene. Det vil ellers også være mærkeligt, hvis vi gjorde det.

 

Omkring værf­terne mener jeg, at vi nøje skal overveje om der ikke er behov for en omstrukturering. Det er korrekt, at de kører bedre end tidligere, men hvor lig­ger deres bedre drift henne.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Til forslaget til tillægsbevillingslovens første be­handling vil jeg ikke komme ind på samtlige partiers bemærkninger, i og med at landsstyremedlemmet for øko­nomiske anliggender har lovet, at det bliver behand­let seriøst i Finansudvalget.

 

Der er en ting, vi ikke kan lave om på og det er, at hove­derhver­vet - fiskeriet - er gået meget skidt og dets bidrag til beskæf­ti­gel­se er faldet meget. Det har så influeret på eksporten og eks­port­pri­serne er falde­ne.

 

Grønlands eksport kan ikke bære, at man øger beskæfti­gelsen med 100 %, uanset hvor meget vi gerne vil. Selv­om vores bestræbelser på at bekæmpe arbejdsløsheden ikke er 100 %, er jeg helt sikker på, at samfundet godt kan forstå os.

 

Til Issittup Partiia, med Nikolaj Heinrich, som par­ti­ord­fører, vil jeg lige knytte nogle bemærkninger. Ved produktion af sæl­skind påpegede han ang. Great Green­land, at man også bør søge andre veje inden for skind­produktionen. Vi ved, at der er skind­behand­lings­steder lokalt forskellige steder.

 

Great Greenlands vanskeligheder ved eksport skyldes jo også Gre­enPeaces initiativer på det inter­nationale mar­ked.

 

At man siger, at Landstingets Er­hvervsudvalg bør arbej­de mere vågent, har jeg lidt svært ved at for­stå, for ud­fra forretnings­ordenen for Grøn­lands Lands­ting er det sådan, at sådanne opgaver bliver overført til Erhvervs­udvalget.

 

Hvis Erhvervsudvalget får de nød­vendige opgaver, kan det godt arbejde seriøst, men hvis der ikke kommer no­gen opgaver, kan vi ikke arbej­de. Jeg håber, at jeg kan være med til i kraft af mit medlemsskab af Finansudval­get at løse disse problemer, der er fremkommet.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Først vil jeg lige kommentere de ting, jeg er fuldstæn­dig enige i med partiernes ordførere og det er IAs ord­fører, Aqqaluk Lyn­ges udtalelse om, at det er kor­rekt, at når man tænker på be­skæfti­gelsen, plejer Land­stinget nogen gange at tage beslutnin­ger, som stri­der mod hi­nanden. Det er så korrekt, at det ligesom billedet

fre­mkommer.

 

Når man tænker på forskellige be­skæftigelsesmuligheder og opret­telsen af erhverv, ple­jer man at diskutere det­te meget nøje.

 

Den gang, da vi endnu ikke havde hjem­mestyre og an­svaret var placeret ved Staten ansatte man folk udfra beskæftigelsessitua­tionen og ikke udfra den enkelte virksom­heds behov. Den gang var der ikke nogen ar­bejds­løshed.

 

Med hensyn til Ove Rosing Olsens kommentar omkring ski­ndbehand­ling og Great Greenland, skal produktio­nen

s­elvfølgelig gerne hvile i sig selv. Det er jeg meget enig i, men lad mig spørge, hvor mange år skal vi bruge for at opnå dette.

 

Vi ved også, at de største grunde til Great Greenlands problemer det er, at de har indkøbt flere skind, end der er behov for og derfor bliver den nødsaget til at søge om flere penge til indkøb.

 

Derud­over må vi også til at finde ud af, hvilke andre muligheder der findes dernede. Vi ved, at der findes andre samfund, som har sådan nogle til­svarende produk­tioner. Man kan samarbejde med dem, i stedet for blot at konkurrere med dem.

 

Pavia Nielsen nævnte ellers i sit svar, at man også har oprettet skindbehandlingssystuer. Det er også korrekt.

 

Det er også taknemmeligt, at man derigennem kan skabe noget ar­bejde, men det er ikke nok til at kunne bruge dem til eksport erhvervene. I den forbindelse vil jeg lige kommentere Pavias klynkeri.

 

Jeg mener ikke, at Landstingets Erhvervsudvalg, som ikke blot alene skal arbejde udfra opgaver, det får fra Lands­tinget. Hvis man ser erhverv, som er i nedgang, kan de også stil­le forslag om, at dette kan medtages i opgaverne.

 

Med hensyn til besvarelserne om værfterne fra Kuupik, vil jeg tage hans besvarelse til efterretning. Det han nævnte præcist er, at man ikke har ønske om at sælge ud af værfterne.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiat, omkring 200.000 til Grønlands Fiskeriundersøgelser, vil jeg lige nævne, at siden vi var små og børn, har vi set, at der var kon­trollører på fiskeriet.

 

Gad vide hvor længe man skal køre denne kontrol. Den levende ressource, som er vores natur formindsker og forøger, kan vi ikke ændre ved, at man forøger midlerne til Grønlands Fiskeriundersø­gel­ser.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Som det fremgår klart af Landsstyrets oplæg er det så­dan, at man for at kunne finde dækning til merudgifter­ne faktisk har skrabet bunden en gang i mellem.

 

I forbindelse med første indlæg har man kunnet se, hvor hårdt vi har arbejdet. Vi kan kun skabe tiltag, der ikke øger driftudgif­ter. Vi er stadig bange for, at vores økonomi bliver værre med tiden, men vi håber se­lv­følgelig, at det ikke bliver så slemt. Vi kan godt regne med, at forhandlingerne i TB II bliver hårde. Vi må allerede på nuværende tidspunkt tænke på, at man ikke øger omkostningerne i samfundet.

 

Det er derfor, at vi fra Atassuts side fremkom med, at man, ved at ændre erhvervsstøtteloven, har mulighed for at ændre tingene i umiddelbart, det er her landbaserede arbejdspladser vi tænker på.

 

Vi må ikke tænke kun på kort sigt, men vi må også tænke på læn­gere sigt, og det er derfor vi har peget på, at vi må regulere erhvervs­støtteloven. På den måde kan initiativtagerne se, hvil­ke muligheder de har.

 

Man har flere gange været inde på skindproduktion, det jeg savner i den forbindel­se er, at Land­sstyret og for­skellige landsstyreom­råder har været for passive med hensyn til oplysninger om, hvor­dan man kan bruge skind.

Da vi kom her til, op­dage­de vi at vores kaffestue var blevet ommøbleret med møb­ler, der er be­trukket med ok­se­hud. Vi ved, at sæl­skind udemærket kan bruges til be­træk til møbler.

 

Hvis man skal sige at Great Greenland skal køre godt, så må vi være de første til at vise, at der er dé og dé mulig­heder, og dé muligheder kan anven­des så og sådan.

 

I mit første indlæg sagde jeg, at jeg er betænklig ved ændring af uddannelsesstøtte, det vil jeg godt lige understrege. Jeg har sagt, at det er svært at få ændret økonomien og vi kan godt være med til at sløjfe den tolvte måned, men det vi tænker på, det er uddannelses­søgende med børn.

 

Vi må kompensere for at tilgodese de ud­dannelsessøgende med børn, der stadig vil have store problemer. Vi må være åbne for løsnin­ger indenfor denne problematik. Der blev fra Siumuts side sagt, at der foregår en afveks­ling af øko­nomiske midler mellem kommuner og Hjemmesty­re. Jeg mener at inden for det område, må Landsstyret og kommu­nerne tage forhandlinger for at opnå bedre re­sultater.

 

Aq­qaluk fra IA kom ind på/har været med til at tage be­slutninger, der med­fører øget arbejdsløshed, og vi er enige med IA i, at man i den kommende tid, bør bruge mere tid på at få rettet familier­nes daglige økonomi.

 

Kaj Egede, Siumut:

Med hensyn til oprettelse af nye arbejdspladser i frem­tiden, så har man planlagt undersøgelser om op­rettelse af zinkraffinaderi, og vi vil gerne afsætte midler til undersøgelse af dette.

 

Jeg mener, at det er meget tilfreds­stillen­de at vi al­lesammen godkender dette tiltag, idet vi på den måde kan oprette 400 nye arbejds­pladser.

 

Når ledigheden er så stor, og de foreløbige under­søgel­ser viser at man skal bruge omkring 1 milliard kroner til finansiering før man kan oprette disse ar­bejds­pladser.

 

Jeg mener, at med hensyn til den under­søgelse, så bør man også under­søge samtlige muligheder, der fin­des langs kysten, fordi vi landstingemedlemmer her me­ner, at uanset hvor raffina­deriet bli­ver oprettet, så skal vi være med til at godkende dette. Men vi skal stile hen mod, at vi skal placere det et sted, hvor det er mere billigt at drive.

 

Baggrunden for mit udsagn det er, at vi skal financiere med 1 milliard kroner, så kan også tænke på, at man kan bane vejen for vandkraftbaseret elforsyning langs ky­s-ten.

 

Dengang man under­søgte dette, var det formålet at man kan bruge vand­kraft til elpro­duktion ved uranbrydning. De under­søgel­ser der har været gennemført, der er ble­vet fær­dig­gjort, og jeg mener også, at man skal medtage disse i den kommende undersøgelse.

 

Mødeleder:

Således er behandling af dagsordenspunkt 14, forslag til lands­tingstillægsbevillingslov 1 for 1993, første behandling færdig.

 

Vi går over til næste punkt på dagsordenen, der er punkt 54 i dag­sordenen, forslag til landstingslov om optagelse af lån i ud­landet. Det er 2. behandlingen.

 

Punktet sluttet.