Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 24-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 22. april 1993

Dagsordenens punkt 24.

 

 

Forslag til landstingsfordning om ændring af lands­tingsforordning om underholdsbidrag m.v. til børn.

(Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Ar­bejdsmarked)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale An­liggender:

Hermed fremlægges forslag til ændring af landstingsfor­ordning om udbetaling af underholdsbidrag med videre til børn.

 

Det fremsatte forslag drejer sig for det første om en frem­rykning af udbetalingsdagen for underholdsbidrag som til­skud. For det andet drejer forslaget sig indfø­relse af et særligt en­gangstil­skud til forældre, der adopterer et udenlandsk barn.

 

Forslaget om fremrykning af udbetalingsdagen for bidrag som til­skud er begrundet i et ønske fra mange bidrags­berettigede om udbetaling umiddelbart forud for barnets fødselsdag.

 

Udbetalingen er foreslået til at kunne ske den sidste hverdag før barnets fødselsdag, hvor udbetalingsstedet har åbent.

 

Forslaget drejer sig alene om bidrag som tilskud, det vil sige bidrag, der betales af Landskassen til børn og unge under 18 år, hvor der ingen bidragspligtig er. Dette er tilfældet, når én eller begge forældre eller bidrags­pligtige er afgået ved døden, og når der ikke kan fastslås fader­skab eller bidragspligt.

 

Når forslaget alene vedrører bidrag som tilskud, skyl­des det, at Landstinget ikke kan lovgive om forfalds- og udbetalings­tidspunkt for bidrag fra bidragspligtige, idet dette fastsættes enten i bidragsresolutionen fra kredsretten eller på grundlag af en se­parations- eller skilsmissebevilling fra Rigsombudsman­den. Sådan­ne bi­drag fastsættes på baggrund af lov om barnets ret­stil­ling eller ægteskabsloven.

 

Spørgsmålet om at få åbnet mulighed for en tilsvarende tidlige­re udbetaling af bidrag i henhold til bidrags­resolution eller se­parations- eller skilsmissebevil­lin­ger er rejst overfor de impli­cerede myndigheder, hen­holdsvis Landsdommeren og Rigsom­budsman­den.

 

Som noget helt nyt foreslås der indført ret til en sær­lig en­gangsydelse til forældre, der adopterer et barn fra udlandet, svarende til en lignende ordning i Dan­mark.

 

Forslaget fremsættes, fordi mange barnløse ægtepar i Grønland ønsker at adoptere et udenlandsk barn, men mange er ude af stand til at føre ønsket ud i livet på grund af de store udgifter, der skal afholdes til rejse og ophold i Danmark eller i udlandet.

 

Adoptionstilskuddet foreslås fastsat til tre gange nor­malbi­draget til et barn, for tiden udgør det 27.43­2,- kr., der fore­slås udbe­talt, hvis et udenlandsk barn an­vises til adoption efter ordnin­gens ikrafttrædelse.

 

Merudgiften til adoptionstilskuddet er anslået til at blive op mod 280.000, kr. årligt. Udgiften foreslås af­holdt direkte af Landskassen, og beløbet foreslås for resten af 1993 bragt til veje ved omrokering.

 

Ændringsforslaget foreslået sat i kraft den 1. juni 1993, idet der er tale om små ændringer, der ikke kræ­ver nogen større forbe­redelse.

 

Idet jeg i øvrigt henviser til det omdelte forslag med til­hørende bemærkninger, overlades det hermed til Land­stingets velvillige behandling.

 

Mødeleder:

Vi går over til partiernes ordfører. Først Ane-Sofie Hammeken, Siumut.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Siumut skal hermed tilkendegive sin støtte til forsla­get til landstingsforordning til ændring af landstings­forordning om un­derholdsbidrag med videre til børn.

 

Som et helt nyt element opereres der i forslaget med, at der åbnes mulighed for, at der i forbindelse med gennemførelse af adoption af børn med oprindelse fra andre lande kan ydes et sær­ligt engangstilskud. Det skal fremføres, at Siumut støtter dette forslag.

 

Vi er i Siumut vidende om, at der i forbindelse med gennem­førelse af adoption af børn med oprindelse fra andre lande, samt i for­bindelse med ønske om adoption af børn fra udlandet, opstår hin­dringer af økonomisk art, og at det er meget om­kostningskrævende, da det er meget bekosteligt at rejse til og fra Grønland.

 

Med den begrundelse støtter vi forslaget. Vi er til­fredse med den foreslåede økonomiske ramme, idet vi finder dette passende henset til rejseudgifterne.

 

Således anbefaler vi fra Siumut, at forslaget sendes til 2. be­handling.

 

Malene Filskov, ordfører for Atassut:

Jeg skal først kommentere den del af ændringsforslaget, der dre­jer sig om fremrykning af udbetalingsdagen for underholdsbi­drag, således at udbetaling kan finde sted sidste hverdag før barnets fødselsdag.

 

Vi har erfaret, at dette forslag alene drejer sig om bidrag be­talt af Landskassen til børn og unge under 18 år, hvor der ingen bidragspligtige er.

 

Atassut og Issittup Partiia finder det beklageligt, at Lands­sty­ret med dette forslag ikke har sikret en total­løsning på under­holdsbidrag til børn og unge.

 

I disse tider med store økonomiske problemer har vi svært ved at acceptere et forslag, som forskelsbehand­ler på området, og som den del af befolkningen, der tilsidesættes, vil have svært ved at forstå.

 

Vi er opmærksomme på, at man har haft kontaktet Rigsom­budet og Landsdommeren for at få afklaret mulighederne for at indføre ensartede regler for alle, men at der har været lovgivnings­mæssi­ge problemer forbundet her­med.

 

Atassut og Issittup Partiia vil imidlertid ikke umid­delbart stil­le sig tilfreds med denne halve løsning.

 

Landstinget må, som lovgivende myndighed, være i stand til at klare disse lovgivningsmæssige problemer, såle­des at befolk­ningen sikres en ensartet behandling.

 

Vi skal i den forbindelse erindre om, at Landstingsmed­lem Jakob Sivertsen ved forårssamlingen 1990 fremsatte forslag om, at bi­drag til alle børn bliver udbetalt til fødselsdagen.

 

Det er beklageligt, at Landsstyret i den lange periode ikke har været vågne over for dette forslag, der netop sigtede mod en totalløsning til gavn for alle i samfun­det.

 

Den anden del af ændringsforslaget er noget helt nyt. Det fore­slås, at der skal indføres ret til en særlig engangs­ydel­se til forældre, som adopterer et barn fra udlandet, svaren­de til en lignende ordning i Danmark.

 

Adoptionstilskuddet foreslås fastsat til tre gange nor­mal bidra­get til et barn, så det for tiden udgør kr. 27.4­32.-.

 

Forslaget begrundes i de store udgifter, der er forbun­det med adoption af børn fra udlandet.

 

Før vi tager endelig stilling til denne nyordning, har vi for­skellige spørgsmål, som vi ønsker at fremsætte i udvalget.

 

Med disse ord ønsker vi forslaget sendt til udvalgsbe­handling før overgangen til 2. behandling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det foreliggende forslag om ændring af landstingsfor­ordning om udbetaling af underholdsbidrag med videre til børn, der af lands­styremed­lemmet for Sociale Anlig­gender fre­mlægges for Tinget til 1. be­handling, har Inuit Ata­qa­tigiits fulde tilslutning.

 

Det fremsatte forslag drejer sig om forhold for børn og disses forældre samt forældre, der ønsker at adoptere børn.

 

Det har altid været Inuit Ataqatigiits helt erklærede målsæt­ning at støtte ethvert initiativ, der fra det offentliges side er til gode for barnet og børnene, med børnene som det cen­tra­le.

 

Vi støtter derfor det fremsatte forslag helhjertet, og håber på, at resten af Landstingets medlemmer deler vores opfattelse.

 

I den første del af forslaget til en ændring lægges der op til, at man for fremtiden får hjemmel til at udbe­tale underholdsbidrag som tilskud på den sidste hverdag før barnets fødselsdag, hvor udbetalingsstedet har å­bent, fuldstændigt i overensstemmelse med et ønske fra mange bidragsbe­rettigede.

 

Inuit Ataqatigiit ser dette som et ganske naturligt og støtte­værdigt initia­tiv, efter­som de penge, der her er tale om, vil komme barnet til gode på et tidligere tid­spunkt end hidtil.

 

Det andet forslag til ændring, der drejer sig om at indføre et særligt engangstilskud til forældre, der ønsker at adoptere et udenlandsk barn, har ligeledes Inuit Ataqatigiits helhjerte­de støtte.

 

Det at få børn er for alle en vigtig og glædelig begi­venhed, der bringer stor og varm lykke for de heldige. I det omhandlede for­slag lægges der op til, at også barnløse forældre kan bringes denne lykke, og den glæ­delige begivenhed, det er at få børn.

 

Inuit Ataqatigiit finder derfor initiativet naturligt og frem for alt som et støtteværdigt initiativ.

 

Med disse bemærkninger skal vi derfor henstille, at det fore­lig­gende forslag til en ændring af denne lands­t­ingsfor­ordning over­går til 2. behandling i den fore­lig­gende form.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat - Centerpartiet - er enig i en æn­dring af land­s­tingsforordning om udbetaling af under­holdsbi­drag med videre til børn.

 

Det drejer sig om for det første af fremrykning af ud­betalings­dagen for underholdsbidrag, sådan at udbeta­ling sker umiddel­bart forud for barnets fødselsdag, det vil sige sidste hverdag. For­slaget gælder for børn og unge under 18 år, hvor der ingen bi­dragspligtige er.

 

For det andet en engangsydelse til forældre, der ønsker at adop­tere et barn fra udlandet, når ægteparret er ude af stand til at føre deres ønske ud i livet på grund af store udgifter.

 

For det tredje ikrafttrædelsen den 1. juni 1993.

 

Med disse korte bemærkninger støtter Akulliit Partiiat - Center­partiet - æn­dringsforslaget.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Ud fra flertallet af partiernes ordfører fremgår det, at vores forslag bliver støttet. Der er endda glæde over, at vi har fore­slået det.

 

Atassut er ikke glade for, at vi forskelsbehandler be­folk­ningen. Jeg må understrege, at der her er tale om underholdsbi­drag, der bliver udbetalt som tilskud fra det offent­lige. De andre bidrag er noget, som vi ikke financi­erer. De bliver fastsat ved kreds­retten eller ved Rigs­ombudsmanden.

 

Som jeg sagde i mit forelæggelsesnotat, så har vi ret­tet fore­spørgsel til Landsdommeren og Rigsombudsmanden.

Uden at kommentere sagen yderligere, vil jeg tage Atas­suts ønske om udvalgsbehandling af deres fremsatte

s­pørgsmål til efterret­ning.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Jeg vil fremkomme med nogle bemærkninger.

 

Det er uhyre vigtigt at bruge vores eget sprog i lov­givningen, fordi det skal kunne udtrykke det, det dre­jer sig om i loven. Ordet "meeravisiaq" (.... ?) er anvendt, det finder jeg lidt betænkeligt. Denne beteg­nelse har vi en helt anden betegnelse for.

 

Er dette et udtryk, som Sprognævnet har godkendt ?

 

Hvis man får et adoptivbarn, så kan ... (grønlandsk) brug af dette udtryk medføre risiko for, at disse børn ikke kan si­destil­les med andre biologiske børn.

 

Hvis man bruger ... (grønlandsk), vil det sige at få et adop­tiv­barn, men i den betydning, at man køber et barn. Det har intet med sagen at gøre. Hvis man finder det upassende.

 

For eksempel stedfar på grønlandsk, stedmor og pleje­barn, dem må vi alle sammen få ændret. Vi ved, hvilken betydning disse udtryk har. Så vidt jeg ved er ... (­grønlandsk) ikke blevet godkendt. For mig er det noget helt nyt.

 

Mødeleder:

Inden landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kom­mer med sine bemærkninger, vil jeg sige noget om lov­teknik. Hvis man er util­freds med lovteksten, vil jeg anmode om, at en sådan kritik bliver fremført med par­tiord­førernes indlæg. Jeg mener, at man så vidt muligt skal frem­komme med kritik under fo­relæggelsen.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked:

Jeg vil blot understrege, at ..? (grønlandsk) er et meget lovtek­nisk udtryk. Det andet ..? ( også grøn­landsk) kan bruges uden om lovene, men her er der tale om adop­tion efter lo­vens bogstav.

 

Men da forslaget skal be­handles i ud­valget, kan I even­tuelt til­kalde sprog­kyndige og drøfte det. Men for­målet med forslaget er, at man, via lovteksten, ad­skiller hvem det drejer sig om, om det drejer sig om at man har fået et adoptivbarn via lovgivningen eller om det er en privat arrangeret adoption, men det bliver der så taget stilling til i udvalget.

 

Mødeleder:

Således blev 1. behandlingen af pkt. 24 færdig og inden vi går over til 2. behandling, vil det så blive behand­let i udvalget sammen med det, Otto Steenholdt har øn­sket drøftet.

 

Punktet sluttet.