Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 06-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 30. maj 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 6.

Betænkning fra kommunalreformkommissionen

(Formanden for kommunalreformkommissionen)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

 

Jonathan Motzfeldt, formand for kommunalreformkommis­sionen:

Jeg kan, takket være stor indsats især i kommunerne, i vores sekre­tari­atet og i hjemmestyrets direktorater, i dag forelægge anden delbe­tænkning fra kommu­nalreform­kommissio­nen. 

 

Vi har, trods en meget stram tidsplan, kunnet følge den strategi, der er lagt for arbejdet.

 

Delbetænkningen indeholder status på kommissionens arbejde på opgaveforde­lingen og en strategi for, hvor­dan vi kan finde frem til de fremtidige prin­cipper for finan­siering af op­gaverne i kommunerne og i hjem­mesty­ret.

 

Arbejdsgrupper konsekvensvurderer i øjeblikket de ændringer, som kommissio­nen hidtil er fremkommet med, og er i færd med at se på mulighed for større helheds­betragtninger på tværs af sektorgræn­ser.

 

Arbejdsgrupperne skal fremkomme med et over­ordnet bud på konkre­te mini­mumsniveauer, lokal handlefri­hed, myndighedsaf­grænsninger og en økonomisk konsekvensvur­dering ud fra de fremtidige målsæt­ninger og opgavefor­delinger.

 

Først når vi har et samlet overblik over, hvordan de væsentlige op­gaver fordeles og hvad de vil koste i fremtiden efter forenklings-, forbedrings- og moderni­seringsprocessen, kan vi vurdere, hvilke indtægtsmulig­heder der er for henholdsvis kommunerne og hjemme­styret, herunder hvordan indkomstskatter bør fordeles og hvilke udlig­ningsordninger m.v., der vil blive behov for i fremtiden.  

 

Opgave- og byrdefordelingen er den langt tungeste del af vores kom­missorium, og jeg vil benytte lejligheden til at under­strege, at der ikke er tid til, at kom­missionen går i detaljer, men holder sig til de over­ordnede principper, der skal gælde for det videre og mere detaljerede arbejde i hjemmestyret og kommuner­ne, når Landstinget til efteråret har taget stilling til, om man ønsker at følge kommis­sionens anbefa­linger. 

 

Delbetænkningen indeholder endvidere kommissionens foreløbige indstilling til, hvilken rolle kommunerne bør have i erhvervs­udvik­lingen. Det er hensigten at udarbejde et konkret lovfor­slag om kommu­nernes er­hvervsengagement til efterårssamlingen.

 

Endelig nævner kommissionen, at man ønsker at få skabt en god debat om kommunale samarbejder og regionali­sering, således at man kan styrke den regionale plan­lægning og udvikling, men også både styrke og forenkle admini­strationen på relevante områder, eksempelvis teknisk ekspertice, skatterevision m.v.

 

Jeg vil afslutningsvis nævne, at man i sekretariatet arbejder på udkast til ny styrelseslov. Dette udkast, skal i løbet af sommeren debatteres i kommunerne, hvorefter det endelige lovforslag vil blive fremlagt sammen med den endelige betænkning fra kommissionen.

 

Kommissionen lægger i hele sit arbejde stor vægt på et tæt samarbejde med de enkelte kommuner og på - at kommu­nerne skal have større frihed under større ansvar.

En betingelse for, at vi kan komme igennem sidste del af vores arbejde er et tæt, åbent og konstruktivt samarbejde, og her tænker jeg ikke kun på samar­bejdet med de enkelte kommuner og i hjemmestyret, men også på samarbejdet med kommu­nernes landsforening.

 

Det kræver, at alle prioriterer opgaven højt, følger den fastlagte strate­gi og respekterer tidsfrister m.v. og ikke mindst, at alle ser det som en fælles opgave, vi må stå sammen om at løse.

 

Jeg er fuldstændig overbevist om, at når vi står sam­men, kan vi finde frem til løsninger, der indenfor samfundets økonomiske mulig­heder, til­godeser det enkel­te menne­ske i vores land bedst muligt.

 

Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at Lands­tinget tager delbetænk­ningen til efterretning her og i den forbindelse skal jeg henvise til, de ind­stillinger der er medtaget af anden del af delbe­tænkningen og til bilagene. Til bilagene kan jeg nævne en del af bilagene som endnu er til høring hos kommu­nerne.

 

Her skal jeg tænke på ældreforsorg. Fordi man skal stadig... kommu­nerne, og man har også et tæt samarbejde med ældreforeningen omkring mulighederne. Disse dialo­ger startede allerede i april måned i foråret. Her er der også en hel delvæsentlige bilag som er vigtige til forståelse af hele betænkningen.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at Kommunal­reform Kommissionen nu er nået et betydeligt stykke videre med det store arbejde der ligger i en gennemgang af byrde- og opgavefordelingen.

 

Der foreligger således en klar beskrivelse af proble­merne på en række omkostningstunge områder.

 

Landsstyret kan i princippet gå ind for de forslag til forenklede opgaveløsningsmodeller som foreligger på nuværende tidspunkt, ligesom Landsstyret finder det er rigtigt at tage udgangspunkt i et princip om, at den som bestemmer, også skal betale.

 

Landsstyret finder det endvidere positivt, at Kommis­sionen nu er gået i gang med at beskrive kommunernes rolle i den fremtidige erhvervsstruktur, et område, hvor der alt for længe har hersket usikkerhed om mulig­hederne og grænserne.

 

Landsstyret må imidlertid samtidig konstatere, at en samlet vurdering af effekten af de forslag, som Kommis­sionen fremkommer med, først lader sig aflæse, når det igangværende arbejde med byrdefordelingen er tilende­bragt.

 

Før Kommissionens anbefalinger kan udmøntes i praktiske resultater, må vi afvente den endelige betænkning således, at vi er i stand til, at beskrive de admini­strative og økonomiske konsekvenser præcist.

 

Såvel de overordnede målsætninger for hjemmestyrets økonomiske politik som det faktum, at mange kommuner stadig er så økonomisk pressede, at det ikke vil være realistisk, at pålægge dem tungere økonomiske byrder, peger entydigt i retning af, at ændringer i byrde- og opgavefordelingen først og fremmest må bestå i admini­strative rationaliseringer og forenklinger og en mere direkte sammenhæng mellem den offentlige service og afholdelsen af udgifterne forbundet hermed.

 

Det vil også være af betydning, at kommunerne, i højere grad end nu, individuelt vil kunne fastlægge serviceni­veauer, som passer til kommunernes egen økonomiske virkelighed. 

 

Da tidsfristen for kommissionsarbejdets afslutning nærmer sig, idet den endelige betænkning forudsættes at foreligge til efterårssamlingen i år, må Landsstyret også erklære sig helt enig med Kommissionens formand i, at det videre arbejde ikke tåler forsinkelser af nogen art, og at det derfor er vigtigt, at alle aktører i kommissionsarbejdet, kommissionens medlemmer, KANUKOKA, kommissionssekretariatet og de arbejdsgrupper, som endnu ikke er færdige med arbejdet, alle gør en hel­hjertet indsats for at sikre, at man inden for tids­fristen kan afgive en betænkning, som giver klare, konkrete og samfundsgavnlige anbefalinger på udmønt­ningen af de gode principper, som Kommissionen hidtil er fremkommet med.

 

Med disse bemærkninger tager Landsstyret 2. delbetænk­ning fra Kommunalreform Kommissionen til efterretning.

 

­Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

Vi vil fra Siumut's side gerne sige, at vi er meget tilfredse med kom­munal­reformkommissionens nuværende resultat, selv om den har lidt tidsnød, som formanden gav udtryk for. Mange af de arbejdsopgaver, der tid­ligere blev varetaget af staten, er ikke længere tids­svarende, og det er kommunalreform­kommissionens opgave at tilpasse og effektivi­sere.

 

Siumut vil hermed fuldtud tilslutte sig til de fore­løbige opnåede resultater i kommissionsbetænkningen.

 

Vi er tilfredse med den altid tætte samarbejde der er imellem kom­munernes sammenslutning og de enkelte­ kommu­ner, under arbejdsfor­løbet i kommissions­betænkningen.

 

­Vi har fra Siu­mut's side indtil nu bemær­ket, at der udover de på­lagte arbej­der fremkom­mer nye opgaver, under frem­læggelsen af kommissio­nens resultatrede­gørel­se og i for­bindelse med andre Lands­tingsop­gaver. Det er et bevis på, at der stadigvæk er masser af op­gaver, der skal løses indenfor den kommuna­lestyrelse i dette land.

 

Derfor har kommissionen måtte arbejde hårdt indenfor den snævre tidsfrist. På de måde, kan man ikke påregne, at kommissionen kan udføre de pålagte arbejdsopgaver, når kommissionens arbejdstid udløber i efteråret 1994. De pålagte opgaver kunne man udføre til tide, hvis man ikke pålægger yderligere arbejdsopgaver oveni de på­gælden­de opgaver.

 

Derfor vil Siumut gerne tilslutte kommissionens opnåede resultatrede­gørel­se, og vil samtidig sige, at vi fra Siumut ønsker en principiel drøftelse af kommissions­arbejde til efteråret.

 

Og Siumut ønsker at udskyde ændring af valg til kommu­nalbestyrelse samt tilføjelser til de kommende byg­destyrelsers ansvarsområder, således at be­slutningen kan foretages i efteråret 1995 i Landstinget. Indtil da kræver vi oplysning og høring blandt befolkningen over hele landet, for arbejdet bør ikke foretages forhastet, da der først er valg til kommu­nalbestyrelser og bygde­bestyrelser i 1997. Derfor vil vi indstille Lands­styret sammen med kommunal­reformkommissionen, om at foretage drøftelser om finansiering af en oplys­ningskampagne til befolkningen, således at dette kan realiseres.

 

Med disse uddybende bemækninger ønsker Siumut, at der foretages følgende yderligere undersøgelser:

 

1. I den sydlige del af landet, hersker der uvished og problemer blandt fårehol­derstederne i for­bindelse med kommunetilhørsforholdene, således at de ikke ved hvil­ken kommune, de eventuelt hører under. I den for­bindel­se er der lige­ledes problemer med ansvarsfordelingen af vedligeholdelsen af de km-lange veje, hvilken kom­mune det eventu­elt har forpligtelse til at vedlige­holde og renovere.

 

Den andet punkt, der skal undersøges, skal vi nævne ændringen i forbindelse med mandetimernes benyttelse i tilknytning til skindværk­stederne. Skindværk­stederne har stor betydning i beskæftigelsesmulig­hederne, speci­elt i yderdistrik­terne. De har betydning for bevarelse af den grønlandske kultur og bevarelse af vores tradi­tionelle vinterbe­klædning og nationaldragter. Vi ønsker nøje under­søgt baggrunden for vanskeliggørelsen i at opføre de ovennævnte.

 

Som de tredje: Siumut ønsker desuden undersøgelse af vederlagsbe­talings­ordning af kommunalbestyrelsemed­lemmerne, for det er i dag sværere at oppebære løn som tjenestemandsansat kommunalbestyrel­sesmedlem som en borgerlig ombud. Dette bør nøje rettes, således at alle har de samme mulig­heder til at blive valgt.

 

Med disse bemærkninger, vil vi fra Siumut sige, at de forskellige arbejds­grupper under kommissionen, at de informerer om deres arbej­de, således at Landstinget tager stilling herom, især hvad angår øko­nomi­spørgsmål, således at ansvarsfordelingen bliver klargjort. Vi glæder os til det viderearbejde i omstruktureringen.

 

Med disse bemærkninger vil vi endnu engang sige, at Siumut mener, at de pålagte opgaver til kommissionen har været af stor vigtighed, især arbejdsop­gaver fra kommunernes tilsynsråd, og det bliver uund­gåeligt at videreføre arbejdet frem til 1995. Med andre ord, vi ønsker at forlænge tidsfristen for kommissionsarbejdet.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Efter at have gennemgået anden delbetænkning fra kommu­nalreformkommissio­nen, skal vi fra Atassut udtale, at til trods for, kommissionen har haft kort tid til sit arbejde, har de udnyttet tiden effektivt.

 

Vi ved, at kommissionen har haft store vanskeligheder i starten, hvad angår kontor- og personaleforhold. Alle disse ting har selvfølgelig påvirket arbejdets gang.

 

I løbet af året har kommissionen indkaldt udtalelser og synspunkter, der i mange tilfælde har været af van­skelig art, fra kommunerne og deres embeds­mænd samt bygderådene. Disse krav har været omfattende for poli­tikere og personale, der i forvejen har nok at gøre med daglige opgaver. Atassut er glad for at kunne udtale, at kommunerne samt deres personale utrætteligt og med god vilje har løst opgaverne.

 

Ud fra erfaringer, kan vi fra Atassut's side fuldt ud forstå, at siden 01. januar 1976, hvor kommunernes selvstyre blev indført til efter Hjemmestyrets ind­førelse, er forholdene, især hvad angår opgaverne inden for byrde- og op­gavefordelingen, blevet således, at det er blevet nødvendigt med ændring af tilskudsformen. Derfor vil den 1. delbetænkning og den nu fremlagte være af stor betydning for kommunernes fremtidige gode og stabile trivsel.

 

Misforståelser og uoverensstemmelser i løsning af de forskellige opgaver og i flere tilfælde forsinkelser af opgaverne, skyldes bl.a. forhold såsom opgavefor­de­lingen, som indtil dato ikke er løst på tilfredsstil­lende måde mellem kommu­nerne og Hjemmestyret. Dette må vi se at komme over.

 

Atassut støtter målene, hvad angår byggemodning og forsyning samt opgave­fordelingen. Baggrunden herfor er høringen hos borgmestrene, hvoraf de fleste kommuner har tilsluttet sig kommissionens forslag.

 

Atassut har gentagne gange udtalt, at hele befolkningen i Grønland er med­ansvarlig for miljøet og afskaffelse af affald. Man må ikke glemme, at renlighed har stor betydning og kan have indflydelse på sundheden. Vi skal blive ved med at gøre opmærksom på, at kommunerne alene, ikke magter økonomisk at løse problemerne om­kring renovationsforholdene både i byer og bygder, og at Hjemmestyret her må være medfinansierende. Det er nødvendigt, at vi løser problemet inden det er for sent. Derfor støtter Atassut fuldt ud de af kommissi­nen fremlagte målsætninger herom.

 

Samtidig med kommunernes økonomiske nedtur er det helt klart, hvor urea­listisk tilskuddene til skolevæsenet er i forhold til de faktiske forhold. Dette har kommissio­nen drøftet tidligere. Det er bevisligt, at flere kommuner har været tvunget til at spare på skoleområdet og dette ved man alle steder.

 

Vi skal fra Atassut's side foreslå, at kommunerne og Hjemmestyret, uden at vente på kommissionens endelige betænkning, starter forhandlingerne med hensyn til tilskud til skolevæsenet, inden næste finanslov bliver godkendt. Dette er absolut nødvendigt, hvis kommunerne i det mindste skal løse opgaverne efter lovens mindste krav. Det er bevisligt, at Hjemmestyrets tilskud ikke engang dækker lærernes lønninger.

 

Kommunale museer vil være af betydning for turismens fremtidige udvikling. Derfor støtter Atassut, at muse­erne drives forsvar­ligt og stabilt.

 

Det er for Atassut vigtigt, at arbejdet for handicappe­de er økonomisk sikret, således at arbejdet for denne gruppe kan være så stabilt og forsvarligt som muligt. Derfor er vi helt enig i kommissionens forslag om, at opgaven udføres af kommunerne mod fuld økonomisk dæk­ning fra Hjemmestyret.

 

Kommunernes mulighed for deltagelse økonomisk i er­hvervsudvik­lingen er meget begrænset i dag, hvor de har så store vanskelig­heder økonomisk. Vi mener ikke, det er viljen der mangler, hvor­for det er absolut nødven­digt, at der er grundlæggende mulig­heder for deres medvirken og især i forbindelse med igangsætning er deres rådgivning nødvendig. Flere kommuner har iværksat er­hvervsråd og dette bør følges af flere kommuner. Det bør under­søges, om sådanne kan etableres regionsvis.

 

Hidtil har man endnu ikke nået frem til drøftelsen af styrelses­loven, det vil sige den kommunale styrelses­lov. Dette er et spændende område. Efter hvad vi har erfaret, er et af forslagene det, at landsstyret skal være tilsynsråd for kommunerne. Hvis dette er rigtigt kan vi allerede på nuværende tidspunkt udtale, at dette kan vi i Atassut ikke gå ind for, da vi mener, at den nugældende eller noget lignende er langt at foretrække. Dette kommer vi tilbage til, når forslaget kommer frem.

 

Såfremt kommunerne ikke skal spare sig ihjel, er det nødvendigt og det haster, at forhandlingerne om byrde- og opgavefordeling kommer igang.

 

Til slut takker vi kommissionens formand, medlemmerne og perso­nalet for det gode arbejde, med forventning om et godt resultat af hele opgaven.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Den anden delbetænkning fra kommunalreformkommissionen, der er udfærdiget til forelæggelse for landstinget i dag, vil Inuit Ataqatigiit med tilfredshed tage til foreløbig efterretning.

 

Når man gennemlæser delbetænkningen, så mener jeg, at jeg er i min gode ret til at sige, at dette arbejde, der jo som bekendt blev igangsat af landstinget i foråret 1992 og som skal fore­lægges i sin endelige form til landstingets stillingtagen til efterårssamlingen, nøje følger de anvisninger man lagde for arbejdet den gang, også selvom man nok til tider kan mene, at tiden har været for stram.

 

Dette arbejde, der jo ender med en gennemgribende revision og reform, er jo som vi også sagde det til efteråret, et stykke arbejde, der ikke er ligetil at gå til, og som for at fuldendes, kræver såvel kræfter og en ikke ringe arbejdsindsats og vilje fra kommunernes, som fra Hjemmestyrets side.

 

Når vi ser på det stade, som dette arbejde nu er inde i, så må jeg jo retfærdigvis også sige, at det arbejde, der er lagt heri til dato ikke er så ringe endda, og nu er ved tage form og ind­hold, specielt hvad angår den vigtigste del i hele reformproces­sen, nemlig en ny byrde- og opgavefordeling.

 

Som også kommissionens formand rigtigt nok udtrykte det, er denne del den langt tungeste del af kommissori­et for hele re­formarbejdet, for vi skal jo også huske på, at den nugældende byrde- og opgavefordelingsaftale har 18-19 år på bagen og dermed er forældet. En aftale og et levn fra Ministeriet for Grønlands tid.

 

Grunden til at vi ikke nærer så store bekymringer for om arbej­det kan nås til tiden, hænger naturligvis sammen med, at kommu­nerne dels har været meget invol­veret og inddraget i dette ar­bejde, og dels fordi arbejdet indtil nu er skredet frem i fuld forståelse og enighed med kommunerne. Det skal dog også siges, at vi er nået dertil i arbejdet, også udelukkende fordi kommis­sionen ikke er gået i detaljer i arbejdet, men indtil nu har henholdt sig til de overordnede prin­cipper for så vidt angår en ny opgave- og byrdeforde­ling, der samtidig skal gælde for det videre og mere detaljerede arbejde fremover, hvilket kommissio­nens formand jo rigtigt nok også udtrykker det.

 

Set i lyset af, at risikoen for, at der ikke ville blive nogen endelig betænkning at fremlægge for lands­tinget til efterårssam­lingen, hvis og såfremt kommis­sionen var gået ind i de små de­taljer og spørgsmål, er denne metode og fremgangsmåde set med vore øjne ganske tilfredsstillende.

 

Det er Inuit Ataqatigiits helt igennem klare opfattel­se, at kommissionens vigtigste reformopgave består i at skabe grund­laget og principperne for fremtidige gode samarbejdsrelationer mellem kommunerne på den ene side og Hjemmestyret på den anden side, med henblik på, at kommunerne får større frihed under større ansvar. Dette arbejdes der for, hvilket vi i Inuit Ataqa­tigiit som nævnt er ganske godt tilfreds med.

 

Efter at jeg her har fremsat vores positive forvent­ninger med hensyn til at tidsplanen vil kunne holdes, skal jeg også sige, at vi fra Inuit Ataqatigiit gerne ser og vil opfordre til større debat i samfundet, som ude i kommunerne, omkring eksempelvis følgende spørgs­mål; større samarbejde kommunerne imellem og de enkelte regioner, kommunerne som én valgkreds samt og ikke

mindst en større politisk frihed, medindflydelse og kompetance til vores bygdebeboere.

 

Med disse få ord skal Inuit Ataqatigiit herved som sagt denne delbetænkning til efterretning, idet vi samtidig glæder os til, i denne sal til efteråret, at fortsætte debatten omkring den endelige betænkning vedrørende kommunalreformen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat har sådan set ikke meget at sige om betænkning afgivet af kommunalreformkommissionen. I vore øjne er det tyde­ligt, at der er tale om en delbe­tænkning. For os indeholder delbetænkningen, fordi den hedder sådan, forhåbninger og tro. Akulliit Partiiat havde egentlig forventet mere overordnede emner sat i rammer.

 

Vi konstaterer, at vi er kommet til et stade, hvor vi er kommet til at nedennævnte hensigtserklæringer kan blive fremsat, nem­lig:

- Samlet overblik, opgave- og byrdefordeling, Forenk­lings-, forbedrings- og moderniseringspro­cessen, k­o­n­k­ret forslag om kommunernes erhvervsengage­ment, en god debat om regionalisering og ny styrelseslov.

 

Med hensyn til punkt 2, opgave- og byrdefordeling, hvad er det vi vil? Skal vi give kommunerne større byrde eller hvad? Flere byrder og omkostninger til kommuner­ne, så Hjemmestyret kan spare eller hvad?

 

Vi har i øjeblikket faktisk ikke noget at tage stilling til. Håber kun og tror på et tæt, åbent og konstruktivt samarbejde kommunerne imellem.

 

Derfor er det svært at sige noget mere om delbetænk­ningen og derfor vil vi blot tage den til efterretning. Fordi som det allerede er blevet nævnt, så har man udført arbejdet ved brug af en kort tidsplan og man har haft nogle startvanskeligheder. Derfor ønsker vi fra Akulliit Partiiat held og lykke til kommis­sionens videre arbejde.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Man kan af kommissionens arbejde med kommunalreformop­gaven for­stå, at der i arbejdet har været visse van­skelige spørgsmål, hvorfor det har været nødvendigt med et betydeligt tidsforbrug.

 

Arbejdet med byrde- og opgavefordelingen mellem kommu­nerne og Hjemmestyret er også en vigtig del af arbejdet og må udføres med grundighed. Jeg kan også af bilaget se, at kommissionen har bestræbt sig på at udføre dette så grundigt og godt som muligt, hvor man har bestræbt sig på at danne grundlag for, hvilke om­råder og hvor­når, der skal varetages af hvem.

 

I dag udfører kommunerne og Hjemmestyret, især indenfor anlægs­virksomheden, en form for dobbelt planlægnings­arbejde, og jeg mener, at dette forhold ikke alene gør arbejdet mere besværligt, men samtidig bevirker det også et større forbrug af pengemidler, og derfor er det nødvendigt, at man bør undersøge forholdene grundigt.

 

Tankerne om en billiggørelse af planlægningsarbejdet er vist ikke alene nødvendigt for kommunernes og Hjem­mestyrets vedkom­mende, men også i nogle af kommunerne, og man må derfor også undersøge samarbejdsmulighederne, især for de kommuner, der ligger tæt på hinanden. F.eks. kan kommuner, der ligger tæt på hinanden, muligt gøre brug af fælles planlæggere i forbindelse med forskellige opgaver. Må jeg her tage kommunerne i Diskobug­tområdet, der har hinanden indenfor synsvidde, men som alle har hver deres udgifter til planlægnings­arbejder, som et eksempel.

 

Kommisionsformanden oplyser, at kommissionen i sit arbejde ikke er gået i detaljer, og dette kan man godt forstå, for som det blev udtalt, har man ikke haft tid til dette. Men jeg mener, at spørgsmål, der også kan kaldes for at gå i detaljer, også kan være af vigtig betydning, når man skal tænke på serviceringen af borgerne.

 

Når man kigger på serviceringen af borgerne må man sige, at der på flere punkter serviceres med skævheder, men jeg er sikker på og tvivler ikke om, at kommunalpo­litikerne ellers har en god og let gennemførlig servi­cering af borgerne fremover i tankerne, men som følge af, at man i dag snart sagt har besparelser på alle områder, bliver de forskellige serviceringer organi­seret på en mere og mere vanskelig måde, og når man skal kigge på ord­ningerne under ét, plejer disse ikke at synes at ville medføre færre omkostninger for kommu­nerne. Derfor er det ellers vigtigt, at også de, der kan kaldes detaljer, bliver undersøgt nøje. Derfor er det også ellers meget vigtigt, at der i kommissions­medlemmernes sammensætning også findes en repræsentant for de daglige brugere af kommunal service.

 

I dag er vore erhvervsmæssige muligheder blevet meget mere be­grænsede og de offentlige virksomheder har mere og mere vanske­ligt ved alene at varetage opgaverne, og jeg mener, at det netop er derfor, at Royal Greenland sidste år fremførte et krav om, at kommunerne bør deltage mere i det beskæftigelsesskabende arbej­de. Jeg er i princippet enig i denne holdning, da jeg mener, at kommunernes egen indsats i beskæftigelsesfremme i disse år er for lille, hvor antallet af de arbejdsløse stadig er stigende. Derfor må kommissionen i sit arbejde også tænke på spørgsmålet om kommunernes større engagement i erhvervslivet med hensyn til fremtiden. Man kan sige, at de fleste kommuner i dag ikke har midler til en sådan indsats, men til trods herfor hælder man til den tanke, at kommunerne mener, at såfremt de er mere tilbage­holdende, vil det kunne betale sig bedre for dem selv. Det er ikke tilfældet, fordi når en person ikke mere har et arbejde, mister kommunen, udover at have økonomiske udgifter, muligheden for skatteindtægter, men når der skabes beskæftigelse, vender forholdene den anden vej. Derfor kan holdninger som dette bare at udtale, vi kan ikke deltage fordi vi ikke har råd, siges at være forkerte holdninger.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage kommissionens delbetænkning til efterretning i håb om, at man i det videre arbejde også kan have bare på en del af det jeg her har fremført i tankerne.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:

Med hensyn til kommunalreformkommissionens betænkning har to landstingsmed­lemmer udtalt sig, og det vil jeg lige kommentere.

 

Først omkring brug af mandetimer til skindsystuer og det er fra Siumut og fra Atassut omkring kommissionens indstillinger ved­rørende handicapområdet.

 

For det første skal jeg kommentere det, der blev udtalt fra Siumut, nemlig at man har stoppet brug af mandeti­mer til skindværksteder. Til dette vil jeg anføre, at man sidste år besluttede, at de små skindsystuer langs kysten kan bruge mandetimer til opstart, men i løbet af en 5-årig perio­de, så skal man minimere brugen af mandetimer til skindsystuer med den hensigt at de skal kunne hvile i sig selv. Det er ikke sådan, at man har nedskåret mandetimerne.

 

Med hensyn til det der blev udtalt fra Atassut, at man finder det meget vigtigt, at man yder nok af midler til de handicappede og at man har dem sikret på andre måder samt at man også er enig i det der blev udtalt fra kommissionen, at man overgiver an­svaret fuldt ud til kommunerne og Hjemmestyret dækker dette fuldt ud ba­gefter, vil jeg gerne indstille overfor landstinget, at handicapområdet bliver behandlet i forbindelse med betænkningen afgivet fra direktoratet, og at man hen­holder sig hertil, fordi det er mere klart end kommis­sio­nens arbejde. Der fremlægges forslag til en ny forord­ning omkring de handicappede i morgen, hvor emnet så blive dis­kuteret.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for kommunalreformkommis­sionen:

Jeg takker for partiernes, landsstyrets og partiord­førernes bemærkninger. De ord, der kommer til os vil jeg videregive til de andre med­lemmer i kommissionen.

 

Det er rigtigt, at partiordførerne kommer ind på det stade vi er nået til, som vedrører kommunale indde­linger. Dem har vi ikke drøftet særskilt endnu. Men det er sådan, at fåre­holderstederne, der ligger langt inde i lan­det, er begyndt at vokse op og det er ligesom de kommunale græn­ser ikke rigtig er hensigtsmæssige dér.

 

På andre områder, f.eks. socialområdet, uddannelse og sundhed, der skal fåreholderne også have mulighed for at vide klart, hvor de hører under.

 

Når vi i juli måned tager til Sydgrønland, så skal vi have møde med kon­sulenterne for fåreholderne, hvor vi skal drøfte disse ting, således at vi kan komme tilbage til sagen i september.

 

For så vidt angår vejene til fåreholderstederne, skal jeg nævne, at der findes mange lange veje, som kommu­nerne ikke alene kan vedligeholde. Det må vi hele tiden have for øje. Der må vi finde bedre løsninger, også fordi fåreholdervejene bliver brugt af turi­sterne. Vi må således finde ud af, hvordan man kan fordele byrder­ne på dette område mellem Hjem­mestyret og kommunerne.

 

Jeg skal til Siumuts ordfører sige, at det er rigtigt, at efter Lands­tingets beslutning om at gennemføre dette arbejde i 1992, har man overholdt tids­fristerne, men det er også korrekt, at tilsynsrådet har bebyrdet os med nogle opgaver, som Siumuts ordfører også kom ind på, bl.a. omkring aflønning og borgerligt ombud.

 

Sank­tionsmuligheder mod kommunalpolitikere er også en af de ting vi skal drøfte i Kommis­sionen.

 

Derfor har vi rettet en hen­vendelse til Landstyret om , at når vi er færdige med det, vi kan nå at blive færdi­ge med, skal vi arbejde med de sidste opgaver i novem­ber og december.

 

Jeg er glad for, at Lands­tyret giver mulig­heder for, at man kan indgå i sam­arbejde i forbindelse med oplys­ningskampagner. Det vil vi gå i dialog med Landstyret om.

 

Jeg har sagt, at vi har bestræbt os på ikke at komme ind i detaljerne i de forskellige områder.

 

Det ligger sådan, at den der har beslutningsmyndig­heden, også har betalings­forpligtel­sen. Hvordan byrde-og opgavefordelingerne konkret skal se ud, er vi igang med at drøfte. Og vi regner med, at man i forbindelse med starten af september kan drøfte disse ting færdige, således at vi kan komme med et forslag; men vi skal først høre kommunerne omkring disse spørgsmål.

 

Man forestiller sig ikke, at reformkom­missionens arbej­de vil medføre større forbrug af penge. Man skal så vidt muligt, komme frem til løsninger, der nedskærer på alle de mange omkostninger her i samfundet. Det kan gøres ved, at kommunerne indgår nogle forskellige samarbejdsformer for at finde frem til besparelser.

 

Jeg skal også lige kommentere det,  Landstyremedlemmet for sociale Anliggender kom ind på om de handicappede. Det er ikke kun den daglige hjælp til de handicappede,. men også deres uddannelse, man skal tænke på, for at forbedre forholdene for denne gruppe.

 

Med hensyn til de ældre, som er i plejeafdelingerne, er der også nogle uafklarede spørgsmål omkring betalingen for sådanne plejekrævende patienter. Selvom vi ikke skal komme ind på detaljerne, bør det fremhæves, at der kræves mange midler til støtte for netop disse menne­sker, og det er også en af de ting vi undersøger i vores arbejde.

 

Til slut skal jeg udtale, at selvom Issittup Partiiat sagde, at man håber at få drøftet nogle få af de for­slag, de kom frem med, så skal vi nok se på alle deres forslag, som blev nævnt her i dag. Det giver os nogle retningslinier for, ad  hvilke veje vi skal arbejde videre, således at dette kan indgå i forbindelse med fremlæggelsen af vores betænkning til efterårssam­lin­gen.

 

Uden at gå i detaljer vil jeg nævne, at vi har haft repræsentanter fra Ældreforeningens hoved­bestyrel­se til samråd med Kommissionen. Vi der er så unge idag, tænker måske ikke så meget på, for eksempel hvis vi går til lægekon­sulta­tion, så er der lange ventetider der. Kan man eventu­elt ikke afsætte bestemte tidspunkter i løbet af en uge, således at de ældre kan undgå lange venteti­der for at komme ind til lægen ? Ligelgedes når vi kommer til kommune­kontoret, så er der også der lange køer, hvad der meget trættende.

 

Hvorfor kan man ikke i samarbejde med ældrefore­ningen fast­sætte nogle tidspunkter, således at de ældre kan servi­ceres på en bedre måde og få nedsat deres ventetid ? Det er sådan nogle ting, vi ikke i det daglige tænker på, som ældreforeningen kommer frem med. Men det har vi  så taget med i vores videre arbejde.

 

Kort skal det siges, at vores arbejde fortsætter, og de forslag vi har fået stillet i dag, takker jeg for.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannel­se og forskning:

Med hensyn til indlægget fra Atas­sut, vil jeg lige kommentere følgende: Atassut foreslår, at man uden at afvente Kommissionens endelige betænkning kommer igang med forhandlinger omkring hjemmestyrets tilskud til kommunernes drift af skolevæsenet, som kan afsluttes til efter­årssamlingen.

 

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at man for at afklare problemerne omkring tilskud til skole­væsenet, har nedsat en arbejdsgruppe i hjemmestyret med repræsen­tanter fra hjemmestyret og KANUKOKA. Sagen i sig selv er omfattende, og derfor har man fra Kommis­sionen ønsket, at bruge ressourcerne bruge på at få afkla­ret, hvilke retningslinier man skal følge. Dette har man taget til efter­retning fra arbejds­gruppen, som er i gang med de forberedende arbejde.

 

Men omkring ændring af de faktiske forhold, har man ikke udstukket retningslinier endnu,  så man har fore­løbig stillet dette område i bero.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø samt handel og industri: 

Af betænkningen fremgår, at Kommissionen har beskæfti­get sig med  bortskaf­felse af affald og ren­holdelses­området, og det takker jeg meget for fordi, det er aktuelt, idet man er igang med en debat omkring politi­ske løs­ninger af de rejste spørgsmål, og de forskellige ting, der blev nævnt vedrørende ulemper i relation til økonomi, drift og tekniske forhold , de er korrekte. Så det er på sin plads, at jeg kommer med nogle bemærknni­ger til dette område.

 

På Landstyret har vi på det overordnede plan iværksat forskellige tiltag. Vi vil dog ikke afvente reformkom­missionens arbejde fordi, det bliver mere og mere nødvendigt at gå igang med løsningen af de opgaver, og som også Atassut's ordfører nævner, er det af vital betydning for vores sundhed og at vi får løst proble­merne.

 

Derfor vil jeg nævne, hvilke ting vi arbejder videre med: Udfra Landstings­debatten i efteråret 1993 har man planlagt at oprette små bygdeforbrændingsanlæg, ti små forbrændingsanlæg i år, og der vil blive oprettet flere.

 

Nu får man under­søgt muligheden for brug af enzymer til at få bortskaffet af affaldet fra natrenovation, og man er i gang med en teknisk undersøgelse om oprettelse af forbrændingsan­læg, der er tilpasset byernes størrel­se i Grønland.

 

Det forberedende arbejde i forbindelse med bortskaffel­se af olie-og kemikali­eaf­fald vil blive fær­diggjort i løbet af dette år, og derefter vil man gå i gang med realiseringen, som ikke kan vente i flere år.

 

Med hensyn til økonomisk drift omkring bort­skaffelse af affald fra kommunerne mener jeg, at der er mange for­skellige driftsfor­mer, som jeg mener kan og bør rea­liseres hurtigst mu­ligt. Og som det bliver påpeget her, så er det også korrekt, at der er behov for en mere omfattende oplysningskampagne for at forbedre borgernes viden omkring farligt affald, eksempelvis hvad for nogle ting af affaldet er farligt, og hvordan kan det bortskaf­fes. .

 

Og mere almindeligt, som det også blev nævnt, så er det jo vores allesammens ansvar, at få rettet op på de anførte for­hold. Derfor skal man man have en klar målsætning at arbejde ud fra i løbet af året. Og det er netop det, man har i Landstyret omkring renholdelse både i bygderne og byerne, og derfor vil man ikke afvente med at igangsætte initiativer til reformkom­missionens endelige betænkning foreligger. Landsstyret vil realisere sine planer i samarbejde med Kommunernes Landsforening.

 

Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

Undersøgelse af brugen af mande­timer til skindsystuer­ne, vil jeg vende tilbage til. Landstyremedlemmets bemærkning er korrekt.

 

Det vi efterlyser i Kommissionen er et bud på,  hvordan man kan starte varige arbejds­pladser, på en billigere måde. Såfremt sådan en arbejds­plads lukker, er det så kommu­nen, der skal bekoste det videre arbejde hundrede procent ?

 

I stedet for, at man bruger pengene til igangsætning af nye projekter, så bruger man dem til vedligeholdel­se. Hvad vil være billigst for hjemmestyret og kommu­nerne ?

 

Skal vi starte forskellige arbejdspladser og blot finanasiere dem ? Hvis vi kan komme med en bedre løs­ning, så mener vi, det skal frem.

 

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Først har jeg lagt mærke til, at Lands­tyreformanden i sit svar sagde, at der ikke er behov for, at der lægges yderligere byrder på kommunerne. Det finder vi glæde­ligt fra Atassut.

 

Derfor må man, som det også blev under debatten, når man ser på de forhold, der er gældende i dag , hvis der skal skabes balance, snarest muligt skabe nye ordninger fordi, kommunernes situation i dag er meget alvorlig. Hvis der ikke sker noget hur­tigt, så vil de meget store problemer, som allerede er i kommunerne blive forvær­ret. Derfor er vi glade for det, som Landstyreformanden sagde.

 

Til Landstyremedlemmet for sociale Anliggender's ud­talelser omkring de handicappede skal vi bemærke, at det forordningsforslag som er blevet fremlagt af Lands­tyret, har vi undersøgt fra Atassut, og vi har ingen indvendigner imod det.

 

Men det som vi nævner her, det er Kommissionens egne indstillinger, som Atassut på nu­værende tidspunkt støtter.

 

Med hensyn til Siu­mut's ordførers bemærkning om, at man kan forlænge kommissionsarbejdet, den kan vi støtte fra Atassut, såfremt Landstinget træffer beslutning herom. Ligesom vi tidlgiere har nævnt, så kan man nu udtale, at der har været en for stram tidsplan, hvis arbejdet skal færdiggøres på en måde, som Landstinget har tillid til.

 

Med hensyn til tilskud til skolevæ­senet, så står det helt klart i dag, hvordan tilskuddet fordeles. Kommu­nernes erfaringer og Landsforeningens vurderinger  er ellers nok til at begrunde ændringer på det område. Undersøgelserne dem kender vi, men det bør ikke be­grænse, at der tilvejebringes en nyordning på nuværende tidspunkt. Der er meget store problemer i Kommuner­ne, og når Landsfore­ningen er til stede her i salen, vil jeg fremføre, at man så vidt muligt skal løse proble­merne ud fra kommunernes ønsker.

 

Jeg finder Akulliit Partiiat's bemærkninger lidt mærke­lige:

 

Det er ligesom om, at man tilsidesætter betænkningen. Det er ligesom om, at de ikke har set, hvor alvorlig situationen er. Det er ligesom om, at de ikke er inter­esseret i at udtale sig, selvom der er grundlag for at komme med flere bemærkninger. Det fremgår af betænk­ningen, at man har fået afklaret hvad for nogle pro­blemer kommunerne har. Det burde ellers være sådan, at alle Landstingsmedlemmerne kan forstå dette.

 

Derfor håber jeg, at man ikke vil afvente ydereligere under­søgelser omkring kommunernes problemer især skole­væsenet, men der er grund til at man får lavet nye ord­ninger nu.

 

Kommunerne har alt for store problemer, især på skole­området, fordi det er hjemmestyret, der ansætter lærer­ne, og også fastsætter tilskuddene til kommunerne til lærerlønningerne. Men tilskuddene i dag kan ikke engang dække lønningerne, så Kommunerne må selv punge ud med penge til lærernes lønninger.

 

Jeg kan nævne, at Hjemmestyrets tilskud er 14 mio kr., men lærernes lønninger er på 17 mio kr. Så skæv en fordeling er der idag. Og derfor håber jeg, man viser forståelse for dette, og snarest muligt går i gang med opgaven.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg har også et par bemærk­ninger i forbindelse med anden runde. Nu da Landstyre­medlemmet for Uddannelse er kommet ind, vil jeg lige benytte lejligheden til at sige, at da Reform­kommissio­nens første dels af betænk­ningen blev fremlagt, da havde vi en meget grundig drøftelse omkring folkeskolen.

 

Og så vidt jeg husker, da har samtlige partier været enige om, at der er temmelig store skævheder i folke­skolens drift. I forbindelse med drøftelsen på efter­årssamlingen 1993, sagde vi i Inuit Ataqa­tigiit, og jeg skal citere:"Som bekendt, har Kommunen ikke ret meget medindflydelse i folkeskolen, selvom beregninger viser, at Kommunerne bekoster op til 26 procent mere end bloktilskud giver".

 

Da vi skulle udarbejde vores delbetænkning, bl. a. vedr. folkeskolen,  i efter­året, har vi haft den til høring i alle de 18 kommuner, og vi har undersøgt deres udgifter i forbindelse med driften af skolerne. Det samlede resultat af under­søgelserne viser, at desværre har kommunerne måttet betale gennemsnitlig 26 procent mere end bloktilskuddet til folkeskolen dækkede.. Jeg vil finde det ønskeligt, i forbindelse med vores frem­læggelse af endelig betænkning, at vi endnu engang, tager stilling til dette problem. Vi kan jo ikke sådan uden videre gå væk fra den beslutning vi traf på efter­årssamlingen.

 

I vores delbetænkning kom vi en gang imellem ind på handica­pområdet, som jeg lige vil nævne nogle ting omkring: 

 

Kommunen bør udføre opgaven, men på Hjem­mestyrets vegne. Det vil sige, med fuld refusion.

 

Selvfølgelig kan Kommunerne påtage sig dette arbejde. Det er der ikke nogen vanskeligheder i. Men det skal være sådan, at kommunerne skal udføre arbejdet efter landsdækkende normer - kommunerne skal jo følge de love og forordninger vi har vedtaget her i Landstinget - og det ser jeg ikke nogen betænkeligheder i, og jeg for­venter, at det også vi lfremgå af vores endelige be­tænkning.

 

Siumut's ordfører kom ind på, at loven om kommunalbe­styrelser og Bygderåd ikke har været drøftet endnu i reformarbej­det. Det er korrekt. Det er først i løbet af sommeren og i løbet af efteråret, at vi vil drøfte styrelses­loven nøjere.

 

Vi er dog allerede i den forberedende fase i denne del af arbejdet, hvor vi er igang med høringer i kommuner­ne, i hvilken forbindelse det også undersøges, om hver kommune skal gøres til een valgkreds, og om bygdebesty­relser skal have et større kompetenceområde.

 

Siumuts ordfører kom ind på, at der først skal være kommunalvalg i 1997, og at det ikke vil være til hinder for, at man kan udsætte behandlingen af disse forslag til efter det næste landstingsvalg.

 

Jeg mener ikke, vi kan have noget imod det, men jeg vil ønske, at man følger tidplanen i kommissoriet, så man vidt muligt gør arbejdet færdigt til efteråret. IA er helt parat til at være med til at underskrive den endelige betænkning, hvor vi agter at indstille, at bygdebestyrelserne får større kompetence i fremtiden. Det vil vi fastholde, men jeg mener ikke, at det vil være til hinder for, at man kan komme tilbage til sagen senere hen.

 

Til slut kom Atassuts ordfører kort ind på spørgsmåley Tilsynsrådets fremtidige status. Atassut påpeger, at de har fundet ud af, at man har fremsat forslag om, at Landsstyret skal overtage tilsynet med kommunerne.

 

Det er første gang, jeg hører den ide. Jeg mener ikke, at det er helt i tråd med det kommissorium, vi har fået i 1992, som nævner, at vi skal tage tilsynsspørgsmålet op til revision i forbindelse med behandlingen af styrelsesloven.

 

I 1992 da vi drøftede kommissoriet, foreslog vi ikke sådanne ændringer, men det vi sagde var, at lands­tings­partiernes repræsentation i Tilsynsrådet er man til­freds med, men at Landsstyreformanden er født for­mand i Tilsynsrådet, det mente vi dengang, var en skæv ord­ning.

 

Jeg skal endnu engang minde om, at vi fra IA helt særskilt var kommet med nogle bemærkninger omkring det, og at vi mener, at vi bør kunne komme tilbage til sagen, men at det er vigtigt, at Landstingets partier er repræ­senteret i Tilsynsrådet, og det vil vi gerne holde fast ved.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partia:

Vi tilsidesætter overhovedet ikke Kommissionens arbej­de, men vi tager det tværtimod alvorligt.

 

Det vi blot udtalte ønske om her, det var, at der må komme et mere håndgribeligt resultat, men vi har fundet ud af, hvad status er nu, og vi fremhævede blot, at der ting, som kommunerne længe har ønsket afklaret.

 

Kommunerne er stillet vanskeligt, og vi prøver på at spørge, hvad er det man vil gøre i den anledning, men vi fik en glædelig besked fra lands­styreformanden om, at man ikke vil bebyrde kommunerne yderligere.

 

Vi finder det glædeligt, hvad der blev sagt omkring tilskud til skolevæsenet, fordi, som bekendt, har vi fra Akulliit Partiaat sagt, at midlerne til fritids­virksomhed er øremærkede, men ved udmøntningen af de kommunale besparelser, som også omfatter kultur- og undervisningsområdet, har man så vidt muligt undgået besparelser i selve undervisningen og hele tiden ladet besparelserne gå ud over fritidsområdet, og derfor er det korrekt, at der bør fokuseres mere på disse områder også.

 

Jeg glemte lige at nævne grunden til at jeg kom herop, det er, at det blev foreslået fra Siumut, at man får forlænget tidsfristerne for kommissionsarbejdet. Det er vi enige i.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

I forbindelse med sit arbejde har Kommunalreformkommis­sionen bemærket, at de har en alt for kort tidsfrist. I den forbindelse da vil det være på sin plads at frem­hæve, at under udførelsen af arbejdet så dukker for­skellige nye problemer op, bl.a. kom man ind på, at Hjemmestyret idag ikke dækker Kommunernes udgifter til Skolevæsenet.

 

Jeg vil støtte Atassut's bemærkninger om,  at sagen ikke alene er vigtig, men også er af hastende karakter, og at man derfor uden at afvente Kommissionens færdig­gørelse af sit  arbejde, bør igangs­ætte initiativer til løsning af dette problem, selvom Landsstyremedlemmet for Uddannelse ikke rigtig støtter denne ide. Men behovet er helt klart, hvorfor jeg mener, at man hur­tigst muligt skal få gjort noget ved det.

 

Forlængelse af tidsfristen kom man også ind på. Jeg mener, at uanset hvilket arbejde man udfører, så skal man, hvis man vil udføre arbejdet så godt som muligt, have rigelig tid uden at forhaste sig, og da dette arbejde har stor vigtighed for os alle sammen, både for hjem­mestyret og kommunerne og ikke mindst for borgerne, vil jeg mene, at man ikke skal sætte tidsrammer Kommis­sionens færdiggørelse af sit arbejde.

 

I lighed med det nævnte eksempel på oplevelser som de ældre får i forbindelse med kommu­nens service overfor dem, der vil jeg også anføre, at Kom­missionen burde have haft en repræsentation fra forbrugerområdet, for uanset hvor dygtige politikere kan være, så kan de have brug for at få tilført nogle nye ideer udefra og i den forbindelse burde de kunne have mulighed for, at spørge mennesker der har speciel viden om det, som Kommissio­nen arbejder med.

 

Til slut vil jeg udtrykke tilfredshed med, at kommis­sionsfor­manden ville tage de ting op i det videre arbejde, som vi er kommet med.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannel­se og forskning:

Jeg vil endnu engang præcisere, at kommunernes drift og de tilskud de får fra Hjemmestyret, det er bloktilskud. Det er ikke sådan at Hjemmestyret yder særskilte midler til hele driften af skolevæsenet, men det er en del af  bloktilskuddet.

 

Vi kan ikke undlade at se på de retningslinier, Kommis­sionen vil foreslå for den fremtidige byrde- og op­gaveforde­ling, men vi må præcisere at vi selvfølgelig i Lands­styret er meget interesserede i, at opgaven så vidt muligt bliver tilpasset til de hen­sigter, man har med uddannelsessystemet. Med hensyn til udabrejdelse af forslag til nye retnings­linier til efteråret, ja der vil vi være med i samarbej­det, ligesom vi også føler, at vi indtil nu har haft et godt samarbejde med Kommis­sionen. Så det er ikke korrekt, det der blev udtalt fra Issittup Partiiat, at jeg ikke støtter Kommissionens arbejde for at få afklaret problemerne og får taget en beslutning.

 

Fra Landsstyret ser vi også frem til og håber, at arbejdet så vidt muligt kan blive færdiggjort inden for de fastsatte tidsfrister, og vi er også parate til at samarbejde fremover, ligesom hidtil.

 

Mødeleder:

Kommissionens formand vil komme med et svar endnu engang

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Kommunalreformkommis­sionen:

Jeg vil blot præcisere, hvad Kommissionen har drøftet på vort møde i København i november 1993, for der er vist nogen, der har misforstået noget omkring Tilsyns­rådet. .

 

Da var der 2 muligheder, der blev forelagt Kommis­sionen fra sekretariatet omkring kommunetilsynets fremtidige placering: enten at tilsynet overgår til Landsstyret eller på den anden side, at man fortsætter den gældende ord­ning måske forbedret på een eller anden måde.

 

Man har ikke taget stilling endnu, men man vil vende tilbage til spørgsmålet senere i kommissionsarbejdet. Vi har i den forbindelse også kigget på og diskuteret forholdene på Færøerne.

 

Færøernes tilsyn med kommunerne går også via Lands­styret, og det er der utvivlsomt være både fordele og ulemper ved.

 

Færøernes KANUKOKA ordning er heller ikke landsdækken­de, da hovedstaden Tórshavn og den næststørste by Klaksvig ikke var medlemmer af Kommunernes Landsfore­ning sidste sommer. Jeg ved ikke, om de er blevet optaget siden, men da alle kommuner er ikke medlemmer af Færøer­nes KANUKOKA, og det må vi tage hensyn til, når vi skal sammenligne vores tilsynsordning med andre modeller. Vi skal også tage stilling til, om der skal fremlægges to forslag her i salen, eller skal vi kun skal fokusere på et enkelt. Det vil vi vende tilbage til i forbindelse med styrelseslovens behandling.

 

Mulighederne har således været forelagt os, men vi har ikke taget stilling i Kommissionen til, hvilken model vi skal anbefale, men vi er også opmærksom på værdien af KANUKOKA's og partiernes deltagelse i Tilsynsrådet. Vi mener, vi har nogle gode erfaringer siden hjemmesty­rets indførelse  med partiernes deltagelse i udvalgs­arbejdet, så vi skal vurdere det grundigt, hvis vi skal overgå til en anden ordning.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Akulliit Partiiat prøver ellers at komme med nogle forklaringer på det, vi påpegede om deres ordførerind­læg. Dem kan vi ikke godkende, fordi, jeg citerer "at Akulliit Partiia ellers vil ønske at der vil fremkoome mere håndgribelige forslag". Det er helt klart i be­tænkningen, at man tager en politisk stilling til, hvad man mener. Derfor er indstillingerne der allerede, og det er så dem, der skal drøftes, og da man fra Akulliit Partiia ikke vil udtale sig, siger vi, at det er lige­som de har tilsidesat betænkningen.

 

Landsstyremedlemmet for uddannelse nævnte, at det ikke er hensigten, at få dækket samtlige udgifter fra Hjem­mesyret til Skolevæsenet. Det er vi vidende om, men vi præciserede hvor stor en skævhed, der er på dette område, og det er det, der er noget rivende galt i dag.

 

Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

Kommissionens ordfører nævnte omkring ændring af sty­relseslovenloven, at man følger vores krav omkring høring herunder, at man selvfølgelig hører borgerne, så de er informeret inden efterårets debat.

 

Efter vores møde i november i København har Siumut­gruppen været på rejse i valgdistrikterne. Der har vi fået vished for, at der er mange bygdebeboere, som ønsker fuld afklaring på fremtiden, og derfor ønsker vi, at man så vidt muligt får et tidspunkt for afslut­ning af overvejelserne, og som jeg allerede har nævnt, så kræver vi og fastholder, at Kommunalreforkommissio­nen indgår i en dialog med Landsforeningen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akullit Partiia:

Vi ind kom på en række forskellige ting. De niveauer, som kommissionsarbejdet er nået til, det samlede over­blik, opgave- og byrdefordeling, forenk­lings-, forbedrings- og morderniseringsprocessen.

 

Konkret fremkom der forslag om kommunernes erhvervs­engagement og en god debat om regionalisering og en ny styrelseslov.

 

Det er sådanne ting, som både vi og kommunerne har haft nogle ønsker omkring.

 

Mødeleder:

Således kan vi sige, at alle partier har taget betænk­ningen til efterretning, men der blev fremsat nogle konkrete ønsker om at kommissionen skal kunne arbejde videre i 95, og jeg kan forstå at flertallet af parti­erne støtter dette, og at dette herefter er en mulig­hed.

 

Med hensyn til tilskud til folkeskolen, der ønsker man, at man i forbindelse med Finansloven 1995 også ind­arbejder forslag til en ændret ordning, og forinden da prøver at få en forhandling herom.

 

Således kan vi gå bort fra dette dagsordenspunkt, og gå videre til næste punkt.

 

Punktet sluttet.