Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 28-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 7. juni 1994

 

Dagsordenens punkt nr. 28.

Betænkning afgivet af skatteudvalget.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:

1. Forslag fra landstingsmedlem Hans Pavia Egede om ind­fø­relse af delvis sømandsbeskatning på grønlands­ke fi­ske­far­tøjer med egenproduktion.

 

2. Forslag fra landstingsmedlem Ole Lynge om at Lands­sty­ret retter henvendelse til den danske re­gering om, at kon­kursloven sættes i kraft i Grønland.

 

3. Forslag fra landstingsmedlem Kaj Egede om afgifts­fri­tagelse for kødprodukter, der indføres til videre for­ar­bejd­ning på husdyrslagteri i Grønland.

 

4. Forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt om op­hæ­vel­se af indførelsesafgifter på kaffe, te, sukker, gram­mo­fonplader, cd, mc, videobånd samt parfumer mod mærkbar for­højelse af skattevær­dien af tjenestebiler eller ved ind­førelse af en fast afgift på disse biler.

 

I de 4 nævnte forslag er der henvist til FM II 1994/28

 

Skatteudvalget består af følgende medlemmer:

Josef Motzfeldt (formand),

Bendt Frederiksen,

Peter Grønvold Samuelsen,

Lars Chemnitz og

Knud Sørensen.

 

Ad 1. forslag fra Hans Pavia Egede:

Skatteudvalget har drøftet forslaget fra landstingsmed­lem Hans Pavia Egede om indførelse af delvis sømandsbe­skat­ning på grønlandske fiskefartøjer med egenproduk­tion.

 

Forslaget er bl.a. begrundet med, at den grønlandske hav­gå­ende og producerende fiskerflåde først og fremmest på grund af det høje omkostningsniveau ikke kan akkumu­lere ka­pital til nyin­vestering, når den nuværende tonnage er ned­slidt.

 

Som den eneste gren af det grønlandske erhvervsliv, der er primært valutaskabende, er det bydende nødvendigt, at si­kre frirum til nyinvesteringer i denne del af fiskerflå­den.

 

Desuden begrundes forslaget med, at ikke ubetragtelige mid­ler hvert år tilflyder Grønlands Landskasse i kraft af EU-­fiskeriaf­talen. Aftalen belaster ensidigt det havgående og producerende fiskeri i kraft af beskæring af dette fi­skeris kvotemuligheder, uden af Landskassen målrettet og regelmæssigt finansielt kompenserer til gavn for denne del af fiskerierhvervet, der i kraft af aftalen beskæres i sine muligheder for fiskeri og udvikling.

 

AP er indstillet på en ansvarlig dialog om kompen­seren­de be­sparelsen og nye indtægter for at tage højde for kon­se­kven­serne af forslaget.

 

Skatteudvalget har forstået forslaget derhen, at løn­nin­ger­ne skal nedsættes med et beløb svarende til, hvad det en­kelte be­sætnings­medlem ellers skulle have betalt i lands­skat, p.t. 11%, af sin nuværende hyre, medens den kom­munale og den fælleskommuna­le skattebetaling ikke skal om­fattes.

 

Udvalget har forståelse for den baggrund, forslaget er fremsat på, men udvalget kan ikke på nuværende tids­punkt til­slutte sig indførelse af delvis sømandsbe­skatning på grøn­landske fiskefar­tø­jer med egenproduk­tion.

 

For det første skønnes Landskassen at ville miste et pro­ve­nu på ca. 30 mio. kr. årligt, og på grund at det faldne kom­munale udskrivningsgrundlag skønnes kommuner­ne at få et provenutab på ca. 9 mio. kr. Dette på trods af at fi­ske­riselskaberne ville få forbedret deres skatteevne som føl­ge af forslaget.

 

For det andet er skatteudvalget principielt betænkelig ved via skattelovgivningen af "løse" mere eller mindre be­stemte erhvervs­grenes problemstillinger for en kor­tere el­ler længere periode.

 

Udvalget skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at for­slaget hænger meget tæt sammen med de overenskom­ster, der er indgået på området, og derfor under alle omstændig­heder bør løses i sammenhæng med disse.

 

Efter skatteudvalgets opfattelse er tiden ikke inde til at indføre en delvis sømandsbeskatning på grønlandske fi­ske­fartøjer med egenproduktion, uanset om der findes kom­pen­serende be­sparelser eller nye indtægter på fi­nans­lo­ven.

 

Skatteudvalget er imidlertid opmærksom på Landsstyrets over­­vejelser om mulige generelle løsninger på arbejds­mar­ke­det.

 

Ad 2. forslag fra Ole Lynge:

Skatteudvalget har vurderet forslaget fra landstings­med­lem Ole Lynge om, at Landsstyret retter henvendelse til den danske regering om, at konkursloven sættes i kraft i Grøn­land, således at betingelserne for, at man kan få gæld eftergivet, også kommer til at gælde i Grønland.

 

Forslaget er begrundet med, at af og til er der perso­ner, som er stillet således, at de må afdrage deres gæld på u­be­stemt tid, selv om de på grund af deres økonomiske stil­ling overhovedet ikke har mulighed herfor.

 

Dette gælder f.eks. personer, som i forbindelse med op­start af en virksomhed har optaget lån, og som nu efter at virksomheden er lukket, på grund af manglende lov­grund­lag for eftergivelse af gæld, er kommet i den si­tua­tion, de befinder sig i.

 

Disse folk må gives mulighed for, at de kan få deres si­tu­­ation vurderet af domstolen, og ikke af en der har til­knyt­ning til myndighederne.

 

Skatteudvalget er enig med forslagsstilleren i, at der er be­hov for etablering af en gældssaneringsordning i en el­ler anden form. Udvalget skal i den forbindelse henvise til sin betænkning afgivet under Landstingets møde i fe­bru­ar måned.

 

Udvalget er bekendt med, at der er nedsat en tværdirek­to­ral arbejdsgruppe, der skal gennemgå den grønlandske er­hvervs­lov­givning med henblik på at bringe denne lovgivning ajour.

 

I dette arbejde indgår også en opdatering af konkur­s­lov­giv­­ningen herunder overvejelserne om en ikraftsæt­telse af den danske gældssanerings­ordning.

 

Det er hensigten, at Landsstinget skal have forelagt ar­bejds­­grupppens arbejde på efterårssamlingen 1994, hvor­ef­ter der kan tages stilling til en anmodning om ikraftsættelse af den danske gældssaneringsordning i Grønland.

 

Ad 3. forslag fra Kaj Egede:

Skatteudvalget har behandlet forslaget fra landstings­med­lem Kaj Egede om, at der indsættes hjemmel i ind­før­sels­af­giftslov­givningen til at afgiftsfritage kødpro­dukter, der indføres til videre forarbejdning på hus­dyrslagteri i Grønland. Forslaget kan eventuelt gennem­føres ved, at slag­teriet gives tilladelse til afgifts­fri indførelse af til­svarende mængder uopskåren kød, som den mængde kød der slag­tes på slagteriet i Grøn­land.

 

Forslaget har baggrund i den store arbejdsløshed i Grøn­land og i den dårlige økonomi i husdyrslagteriet. I en pe­riode med stor arbejdsløshed, forarbejdes hoved­parten af de importerede kødpro­dukter på udenlandske slagterier.

 

Samtidig oplever husdyrproducen­terne i Grønland falden­de be­talingsevne fra husdyrslagteriet, som følge af den me­get begrænsede udnyttelse af anlægget.

 

Under behandlingen af forslaget har skatteudvalget lagt til grund, at forslaget primært har til hensigt at for­bed­re for­holdene omkring slagteriet i Narsaq.

 

Udvalget er enig med forslagsstilleren i, at der er pro­ble­mer på slagteriet i Narsaq, som trænger til en løs­ning. En bedre udnyttelse af slagteriets produk­tions­ka­pa­ci­tet vil ikke kun have positive virkninger for slagteriets egen økonomi, men også for beskæftigel­sen og dermed for Narsaq Kommune, ligesom det vil kunne have positive virk­ninger for fåreholderne.

 

Den 16. november 1993 forelå der fra en styregruppe be­stå­ende af repræsentanter fra Royal Greenland A/S, KNI De­tail A/S, KNI Service A/S og Grønlands Hjemmesty­re en re­degørelse vedrørende etablering af slagterivirk­somhed i Narsaq.

 

Redegørelsen lægger op til en væsentlig aktivitetsfor­øgelse på slagteriet i Narsaq med opstart af en pølse­ma­ge­riproduktion. Så vidt skatteudvalget har forstået, ser det fortsat ud til at være realistisk at regne med igang­sæt­telse af en pølsemageriproduktion ultimo 1994, primo 1995 på slagteriet i Narsaq.

 

Skatteudvalget ser det som et stort fremskridt for slag­te­riet, for Narsaq by og for resten af landet, hvis pro­jek­tet føres ud i livet.

 

Ifølge de foreliggende planer vil slagteriet efter op­star­t af pølsemageriproduktion blive en rentabel virk­somhed, selv om der ikke gives afgiftsfrihed for impor­teret kød. Da det desuden er aftalt med Royal Greenland A/S og KNI Detail A/S, at spørgsmålet om hel eller delvis af­gifts­frihed bør indgå i en samlet af­klaring af de frem­ti­dig forhold for slagteriet, finder skatteud­valget at en stil­lingtagen til Kaj Egedes forslag bør afvente de 2-sel­skabers afklaring af disse.

 

Udvalget kan samtidig oplyse, at der er nedsat en tvær­di­rek­toral embedsmandsgruppe, som vil behandle en eventuel an­søgning om afgiftsfrihed, herunder overveje udarbejdelse af hjemmel for en sådan afgiftsfrihed.

 

Ad 4. forslag fra Josef Motzfeldt:

Skatteudvalget har endelig drøftet forslag fra lands­tings­medlem Josef Motzfeldt om ophævelse af indførel­sels­af­gifter på kaffe, te, sukker, grammofonplader, cd, mc, vi­deobånd samt parfumer mod forhøjelse af skatte­værdien af tjenestebiler eller ved indførelse af en fast afgift på disse biler.

 

Forslaget om ophævelse af indførelsesafgifter er be­grun­det med, at disse afgifter ikke tilfører Lands­kassen ind­tæg­ter af betydning. Desuden vil en ophævelse have en vis be­tydning for familiernes økonomi og velbe­findende, sam­ti­dig med at salget af de nævnte varer vil kunne forbedres en smule.

 

Desuden vil forslaget have en positiv virkning på købe­kraf­ten og dermed også på værdien af bloktilskud­det.

 

Omkring forslaget om forhøjelse af de skatte­mæssi­ge vær­di­­er af tjenestebiler eller indførelse af en afgift på dis­se biler anføres, at ydelsen af disse goder er blevet ko­lossalt mere almindelige.

 

Den ansattes reelle udgifter til en tjenestebil udgør ca. 3.000 kr. om året, hvilket er et resultat af be­skatningen af fri bil.

 

Ophævelse af afgiften på kaffe, the, sukker og gram­mo­fon­pla­der, CD'ere, kassettebånd, videobånd og parfu­mer vil be­virke et provenutab i størrelsesorden af 15 mill. kr. pr. år.

 

Som forholdene er i dag, sikrer indførselsafgiften på CD'­ere og kassettebånd en forbedret konkurrenceevne for den grønlandsk producerede musik.

 

Udvalget finder det derfor ikke hensigtsmæssigt med en op­hævelse af afgiften på disse varer.

 

Skatteudvalget er enige i bestræbelserne om at lette om­kost­nin­gerne i samfundet og sikre et fald i forbru­ger­pri­ser­ne.

 

Udvalget er dog tvivlende overfor om ophævelse af af­gif­ten på kaffe, the og parfume vil slå igennem til forbruger­ne i form af prisnedsættelser.

 

Afgiften på kaffe er i dag 6 kr. pr. kg. og for the er den kr. 6,60 pr. kg.

 

Det er udvalgets indtryk, at ophævelse af så relativt la­ve af­gifter typisk ikke vil komme forbrugerne til­gode.

 

Med hensyn til parfumevarer bevirker konkurrencesitua­ti­o­nen, at der ikke er væsentlig prisforskel mellem de dan­ske og grønlandske udsalgspriser.

 

Dette vil givetvis fortsat være tilfældet selvom af­gifter­ne ophæves. Derimod er der grund til at tro, at op­hæ­vel­se af af­giften på sukker vil bevirke et fald i for­bru­ger­priser­ne.

 

Henset til Landskassens indtægter som følge af afgifts­be­læg­gelse af disse varer samt ovenstående bemærknin­ger, fin­der udvalget ikke tiden inde til at ophæve omhandlede af­gifter.

 

Med hensyn til tjenestebiler, skal Skatteudvalget benytte lej­ligheden til at henstille til Skatterådet, at der sker en væ­sentlig forhøjelse af satsen for værdi af fri bil, således at satsen bedre afspejler den reelle værdi.

 

Samtidig skal udvalget opfordre de offentlige myndig­heder og de offentligt ejede selskaber til at revurdere deres po­­litik med hensyn til tjenestebiler. Der er efter ud­valgets opfattelse grund til at antage, at ar­bejds­giverne no­get ukritisk anskaffer tjenestebi­ler til deres ansatte.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Indledningsvis vil jeg takke Skatteudvalget for det store ar­bej­­de med betænkningen, og især skal jeg ud­trykke Lands­styrets tilfredshed med, at betænkningen er afgivet i enighed.

 

Landsstyret støtter Skatteudvalgets opfattelse af, at der er ihvertfald ikke i øjeblikket skal indføres en delvis sømandskatteord­ning på grønlandske fiskefartøjer med egen­produktion. Det vil ikke blot være principielt betæn­ke­ligt, men rummer også nogle uheldige perspekti­ver, om en mere eller mindre veldefineret gruppe får særstatus i for­hold til skattelovgivningen. Problem­stillingerne om­kring vores konkurrence overfor udlan­det, opbyg­ning af ka­pi­talreserver til nyinvesteringer m.m. er mere dybt­gående, hvilket er en del af baggrun­den for, at Landssty­ret er inde i nogle overvejelser om generelle løsninger for arbejds­markedet. Sådanne løs­ninger må nødvendigvis kædes sammen med de foreståen­de overenskomstforhandlinger.

 

Jeg kan på Landsstyrets vegne bekræfte, at der for tiden på­går et arbejde med ajourføring af den grøn­landske er­hvervs­lovgiv­ning, hvor der indgår overvejel­ser om ikraft­sæt­telse af den dan­ske gældssanerings­ordning. Landsstyret for­venter at kunne frem­lægge resultatet af arbejdet på ef­terårssamlingen 1994 til Landstingets udtalelse.

 

Landsstyret skal derfor tilslutte sig, at en stilling­ta­gen til en ikraftsættelse af den danske gældssane­rings­ord­ning udskydes til efterårssamlingen 1994.

 

Landsstyret er positiv overfor de planer, der er for slag­te­riet i Narsaq. Det er godt at se, at der nu tages ini­tiativ til at forbedre økonomien og beskæfti­gelsen på slagteriet. Landsstyret er enig med Skatteud­valget i, at spørgsmålet om fastsættelse af hjemmel til af­giftsfritagel­se må kædes sammen med de øvrige forhold for virksomhe­den og derfor må en stillingtagen afvente Royal Green­land A/S's og KNI Detail A/S's afklaring af de nær­mere pla­ner.

 

Landsstyret har noteret sig Skatteudvalgets enighed om­kring forslaget om ophævelse af afgifter på kaffe, the, suk­ker, gram­mofonplader, cd, mc, videobånd og parfume. Lands­styret kan til­slutte sig de begrundelser som Skat­te­ud­valget har fremført, og støtter derfor, at afgif­terne på de pågældende varer fastholdes indtil videre.

 

Jeg har samtidig noteret mig Skatteudvalgets henstil­ling til Skatterådet om en væsentlig forhøjelse af satsen for vær­di af fri bil, og jeg vil sikre, at henstillingen bli­ver videregivet til Skatterådet.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Forslag, der af 4 landstingsmedlemmer, er indsendt til be­hand­ling på nærværende forårssamling, er af formand­ska­bet henvist til behandling i Skatteudvalget. Et enigt Skat­te­udvalg har nu afgivet en betænkning om forslage­ne.

 

1. Siumut kan ikke gå ind for forslaget om indførelse af delvis sømandsbeskatning på grønlandske fiskefartø­jer med egenproduk­tion, foreslået af Landstingsmedlem Hans-Pavia Egede. Siumut er enig med Skatteudvalget i, at vores skat­telovgivning i princippet bør gælde for alle samfunds­grupper, og vi kan ikke se bort fra det be­tydelige pro­venutab landskassen og kommunekasserne må lide, ved en even­tuel indførelse af forslaget.

 

2. Siumut støtter i grunden forslaget fra Landstings­med­lem Ole Lynge om, at Landsstyret retter henvendelse til den danske re­gering om, om konkursloven - d.v.s. den dan­ske konkurslov - sættes i kraft i Grønland.

Vi er dog ligeledes enig med Skatteudvalget i at be­hand­lin­gen af sagen udsættes til efterårssamlingen, idet den tvær­direktorale arbejdsgruppe, der allerede er igang med at revurdere gældssa­neringsordningsområdet vil til den tid være færdig med sit ar­bejde.

 

3. Ud fra Skatteudvalgets betænkning og de oplysninger der er tilgået Skatteudvalget, er Siumut enige med Skat­te­udvalgets besvarelse til det forslag, som er fremsat at Lands­tingsmedlem Kaj Egede om afgiftsfrita­gelse for kød­pro­dukter, der indføres til videre for­arbejdning på hus­dyr­slagteri i Grønland. Det an­føres nemlig i betænkningen, at der omkring slagteriet i Narsaq er betydelige pla­ner, der vil kunne gøre slag­teriet til en ren­tabel virk­somhed, også selvom der ikke gives afgiftsfrihed.

 

4. Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har fremsat forslag om op­hævelser af en række indførselsafgifter og for­hø­jel­se af skatte­værdien af tjenestebiler.

 

Siumut kan p.t. ikke gå ind for ophævelse af indfør­sels­af­gifter over det i forslaget nævnte varer, der ellers vil medføre provenutab på 13,5 mil. kr. for Landskassen. De i forslaget nævnte varegrupper anser Siumut ikke for livs­nødvendige varer, hvorfor vi støt­ter bibeholdelsen af ind­førselsafgifterne for disse vare­grupper.

 

Siumut støtter Skatteudvalgets henstilling til Skat­te­rå­det om forhøjelse af satsen for værdi af fri bil, men Si­u­mut skal ud­tale, at vi ikke fuldt ud er enige med Skat­te­udvalgets opfat­telse at arbejdsgiverne ukri­tisk an­skaf­fer tjenestebiler til deres ansatte, idet der til Skatte­ud­valget ikke er tilgået doku­mentation af nogen art, der kan understøtte forslagets antagel­se.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Siumut:

Atassut skal tiltræde Skatteudvalgets betænkning med føl­gen­de bemærkninger:

 

Atassut er i princippet enig i indførelse af delvis sø­mands­be­skatning, som det er foreslået.

 

Men vi vil gerne først se en anden form for løsning af pro­blema­tikken i sammenhæng med overenskomsterne. Men vi vil gerne have nærværende forslag i erindring til even­tu­el genfremsættelse senere hen, hvis løsningen i forbindelse med overenskomsterne ikke er tilfredsstil­lende.

 

Til forslaget om ikraftsættelse af den danske konkur­slov er vi posi­tive overfor forslagets intentioner. Men Atas­sut er enig i ud­valgets indstilling om, at vi søger at lø­se problemet i forbin­delse med gældssanerings­ordning som forslaget vedrører.

 

Med hensyn til forslaget om afgiftsfritagelse for impor­te­ret kød med sigte på forbedring af økonomien vil Atas­sut følge Skat­teud­valgets indstilling.

 

Vi skal udtale vores undren over, at en tidligere kon­su­lent for fåreholderne kan komme med et forslag, som kan gi­­ve en konkur­rence overfor vore egne fårehol­dere.

 

Og til det sidste forslag skal vi give vores fulde til­slut­ning til indstillingen.

 

Dermed har vi givet vores fulde tilslutning til Skat­te­ud­valgets betænkning om medlemsforslagene.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Forslagene synes at have været behandlet seriøst i ud­val­get, ligesom IA med tilfredshed bemærker, at be­tænkningen frem­sættes af et enigt Skatteudvalg.

 

Af Landstingsmedlem Hans-Pavia Egedes forslag fremgår det klart, at hovedsigtet er at fritage besætningsmed­lemmer på havgående og selvproducerende fiskefartøjer for at be­ta­le landsskat.

 

Igennem vores arbejde i Skatteudvalget er vi bekendt med, at langt de fleste af rederierne ikke har været i stand til at betale skat i de seneste år.

 

Skal forslaget således gennemføres i den form det er frem­sat, vil det som er sagt af udvalget, betyde et år­ligt mindre skatteprovenu for landskassen og kommu­ne­kas­ser­ne på ca. 40 mill. kr.  Ligesom forslaget nemt kan op­fattes som en utidig indblanding i overenskomster indgået mel­lem parterne.

 

Forslag fra Landstingsmedlem Ole Lynge om ikraftsættel­se af konkursloven herhjemme er en naturlig fortsættel­se af Skat­teud­valgets indstilling fra sin betænkning under fe­bru­armødet om indførelse af gældssanerings­ordning.

 

IA har forståelse for Ole Lynges begrundelser i sit for­slag om, at de forældede bestemmelser i det nuværen­de re­gel­sæt har en stor berøring med mange, såvel enkelte bor­gere som familiers økonomier.

 

Derfor skal vi henstille den tværdirektorale arbejds­grup­pe om at medtage de af Ole Lynge fremførte argumen­ter i sit videre arbej­de med at ikraftsætte og ajour­føre den om­hand­lede og sagen rele­vante love.

 

Udvalgets indstilling vedrørende Landstingsmedlem Kaj Egedes forslag er vi enige i.

 

Slagteriet i Narsaq overtages af KNI fra nytåret 1995, i­det denne overtagelse vil være en naturlig anledning til, at de nye ejere selv vurderer nødvendigheden af de i for­slaget fremførte tiltag.

 

IA har ligeledes forståelse for Skatteudvalgets stil­ling­ta­gen til forslaget fra Landstingsmedlem Josef Motzfeldt.

 

Dette skal først og fremmest ses i lyset af, at en even­tu­el gennemførelse af forslaget ikke er nogen garanti for, at afskaf­felse af afgifterne også slår igennem på de om­handlede varers priser i butikkerne. Således vil kernen i forslagets intentioner ikke blive gennem­ført.

 

Skatteudvalgets forslag om henstilling til Skatterådet, om at der sker en væsentlig forhøjelse af satsen for vær­di af fri bil, er vi helt enige i.

 

Hans-Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Skatteudvalget har blandt andet behandlet mit forslag om del­vis sømandsbeskatning for forhyrede om bord på grøn­land­ske produk­tionsfartøjer. Der er åbenbart enig­hed mel­lem udvalget og Lands­styret om, at en sådan ordning ikke skal gennemføres.

 

Lad mig nævne, at sømandsbeskatning i vore nabolande ikke er noget særsyn, og at teknikken i en sådan be­skat­nings­form ligger i, at de pågældende skibe - helt legalt - ind­registreres i et såkaldt internationalt skibsregister i det pågældende land. Den "principielle betænkelig" og "de uheldige perspektiver" som lands­styremedlemmet kæder sam­men med mit forslag, deles altså ikke af hans kolleger i et flertal af de øvrige vestlige demo­kratier, hvor der dri­ves søfart og fi­skeri.

 

Jeg er således ikke enig med hverken Skatteudvalget eller Lands­styret, men skal iøvrigt udtale, at jeg med forventning ser frem til de tiltag, der også blev nævnt i den po­li­tisk-økonomiske redegørelse omkring erhvervs­skatte­lov­givningen.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os det øvrige ind­hold i Skatteudvalgets betænkning.

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Med hensyn til få forhold i forbindelse med de mange vanskelig­heder i vort skattesystem har 4 landstingsmed­lemmer stillet forslag med forskellige bevæggrunde.

 

Skatteudvalget har ikke kunnet gå fuldt ud ind for de for­skel­lige forslag, men begrundelserne for imødegåel­sen er også for­ståelige. Men samtidig er det klart, at det er be­tænkeligt at skulle tilbagevise nogle af forslagene ale­ne ud fra deres be­væggrunde for forslage­ne.

 

Landstingsmedlem Hans-Pavia Egede har stillet forslag om ind­førelse af særlige bestemmelser om af noget der ligner sømands­beskatning af mandskabet på de grønlandsk ejede fiskefartøjer med egenproduktion.

 

Et sådant forslag, og som er fremsat med reelle forhold som baggrund, mener jeg ikke uden videre vil kunne tilbagevises, såfremt man har gennemtænkt forslaget grundigt. Vi ved jo i dag, at hvor vanskelige bestræ­belserne på at ville være med i konkur­rencen inter­nati­o­nalt kan blive, og forslaget kan også siges at være en af de mulige veje til at realisere Landsstyrets efter­hånden kend­te slogan "giv de private en chance".

 

Derfor mener jeg, at man i stedet for bare at tilba­gevise for­slaget, bør kunne vende tilbage til forslaget til ek­sem­pelvis efterårssamlingen.

 

Vi ved, at forslaget ville få konsekvenser for det of­fent­liges indtægtspotentialer, men samtidig må vi også vi­de, såfremt vi stadig ikke søger at lette be­tingel­serne for de stedse hårdere trængte private, risikerer dette at fal­de tilbage på det offent­lige, endda på en dyrere måde.

 

Landstingsmedlem Kaj Egede har stillet forslag om af­gifts­frita­gelse for kødprodukter, der indføres til vi­de­re­forarbejdning på husdyrslagteri i Grønland.

 

Jeg undrer mig lidt over, at Kaj Egede har stillet et så­dant forslag for vi ved, at vi i disse år, hvor erhvervsmu­lig­hederne stadig bliver mere begrænsede, har behov for at anvende hvad vort land kan give os i langt højere grad end førhen, og dette er en af begrundelser­ne for den fort­satte udvikling af fåreavlserhvervet.

 

Vi ved, at vi idag driver vor  produktion til eksport med un­der­­skud og at det skyldes, at vor import stadig­væk er for stor. Alle disse forhold fortæller os at vi så vidt mu­ligt bør begræn­se vor import, mens vi til gengæld i bed­re grad må søge bedre at udnytte hvad vort land kan gi­ve. Derfor er jeg ganske enig i tilbagevis­ningen af for­­slaget. Forslaget kunne jo også være den anden vej.

 

Med disse bemærkninger vil jeg anføre, at jeg ingen be­mærk­ning har vedrørende de andre landstingsmedlemmers for­slag, fordi jeg fuldt ud er enig med Skatteudvalget i ud­valgets stillingtagen vedrørende disse forslag.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Jeg vil især med hensyn til Hans-Pavias efterlysning om mulig­heder. Jeg ikke så forundret over, at man efter­lyser muligheder for nedbringelse af omkostningerne.

Spørgsmålet er om de grønlandske produktionsfartøjer kan sidestilles med de store trawlere, der kan sejle jorden rundt, også med hensyn til beskatningen.

 

Jeg mener ikke, at der er nogen muligheder for at indføre en sådan beskatning på internationale far­vande, men jeg vil ønske at vores erhvervsgrundlag og hvad økonomien angår omkring trawlerne, så må vi kunne gøre noget for at gøre det lettere for disse fartøjer. Vi skal nok i de kommende måneder, overvejelser omkring disse ting. Vi kan jo ikke på stående fod fremføre nogle forslag her omkring dette punkt. Jeg kan også forstå, at enkelte partier ellers har nogle ting de gerne vil påpege, men at de går ind for skatteudvalgets betænkning fuldt ud.

 

Kaj Egede, Siumut:

Som forslagsstiller og at mit forslag klart blev be­svaret fra udvalget og der er kommet en klar beskrivel­se af indholdet, det vil jeg ikke......men besvarelsen og en del af partiernes svar til mit forslag, det vil jeg lige kommentere. Først vil jeg udtale, at mit forslag er vel forberedt, hvor det bl.a.. har disku­teret dette i land­brugsrådet og man har taget en stil­ling til det intentionerne i forslaget og det er på baggrund af det vi har haft nogle drøftelser her i tinget. Her må man sige, at vores lammeproduktion er alt for lille. Vort land har et behov på omkring 400 tons, og nu producere vi omkring 200 og 230 tons lamme­kød, og størstedelen af det resterende kommer allerede forarbejdet og pakket og det er så det jeg ellers vil overvinde ved mit forslag. Og i udvalgets besvarelse, nævnte det hel klart hvordan mit forslag kan være gavnligt. Det blev nævnt, at det kan økonomisk gavnligt og beskæftigelses­mæssigt gavnligt og for slag­teriet, for Narsaq Kommunes indtægter og for fåreavlerne. D.v.s. at vi har fremsat et forslag , der vil være gavnligt for næsten alle, men ligesom når skatteudval­get har vidst at det kan være gavnlig, så har man ikke taget en ..... forslag helt færdig og jeg er vidende om , at ...Neqi A/S, som er vedrørende mit forslag og man skal ikke blot afvente, hvordan hvilke tiltag, der vil blive omkring slagteriet for man kan medtage mit for­slag. Dette er allerede færdigt og man har taget stil­ling til, hvordan Royal Greenland vil fortsætte sin drift indtil 1. januar, og man har taget stilling om, hvordan Neqi A/S vil fort­sætte driften efter 1. januar. og så udtalte ud­valget, at man har nedsat en tværdirek­toral embedsmandsgruppe, der evt. skal behandle an­søgninger om afgiftsfrihed. Jeg skal præcisere, at Royal Green­land har sendt ansøgning om afgifts frihed til ind­førsel af kød til slagteriet i Narsaq. D.v.s., at alle de begrænsninger, der er nævnt her, de har været behandlet på allerede nuværende tidspunkt. Og til slut, da vil jeg udtale, jeg mener i vores intentioner om oprettelse af  varige arbejdspladser, det må vi have ændret nu bruger vi temmelig mange midler til oprettel­se af en varig arbejds­plads.

 

Vi har ydet 37 mill. kr. til erhvervsudviklingsarbejdet og landskassen har også ydet temmelig mange midler til oprettelse af arbejdspladser og her taler jeg om en virksomhed, som ellers ville kunne betale sig, hvis der blev lavet en afgiftsmæssig ordning for den. Og den vil også være gavnlig i og med, at man ikke blot tager penge fra den ene hånd og giver med den anden. Jeg mener, at landstinget endnu engang må overveje hvilken politik vi plejer at følge  i sådanne spørgsmål og jeg vil i den forbindelse opfordre til, at mine bevæggrunde for for­slaget bliver revurderet.

 

Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:

Jeg vil lige kommentere de enkelte bemærkninger og forslagsstillerens. Først Royal har ansøgt om afgifts­frihed, det har været en dispensationsansøgning. Kaj Egede forslag går ud på en ændring i afgiftslovgiv­ningen.

 

I forbindelsen af behandlingen af Kaj Egedes forslag i udvalget har vi kikket på det der er vist ved rappor­tering, hvordan en afgiftsfritagelse vil have indvirk­ning. Det er sådan nogle ting vi er gået ud fra i vores arbejde i udvalget. Og vi er enige i Kaj Egedes for­slag, hvis der kommer en ansøgning så må de sende en ansøgning ud fra de behov. Jeg mener, at det er god for.....mø­de....

 

Der er ingen grund til at snakke om, at vi ikke har færdigbehandlet hans forslag, fordi vi har taget stil­ling til forslaget, hvor vi har gjort op med hvilke fordele og ulemper det er. Og jeg mener, talen om at man ikke har behandlet forslaget ordentligt er lidt skuffende. Med hensyn til de enkeltes partiers ord­fører, da kom Siumut ind på  peter......ind på der er medlem i skatteudvalget i sin afsluttende bemærkninger, der kom han ind på tjeneste biler, at der ikke er god dokumentation af nogen art, der kan understøtte ud­valgets antagelser, og han mener at udvalget mener der er for mange tjenestebi­ler. Dertil skal jeg lige minde om, at der i betænk­ningen står, at skatteudvalget har grund til at mene, at sådan er forholdene. Men det er det vi har udtrykt ud fra det vi har kunnet se i de faktiske forhold, at tjene­stebiler udnyttes i høj grad.

 

Akulliit Partiia og forslagsstilleren Hans Pavia Egede påpegning, der vil jeg at man fra Akulliit Partiia har bemærket, at landsstyret umiddelbart har været enige om landsstyret og at det ikke er forbudt at landsstyret  og udvalget kan være enige i nogle holdninger.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Med hensyn til Kaj Egedes forslag, at jeg ikke kan gå ind for, at Kaj Egede fremkom med noget. Det vil jeg lige kommentere. Jeg ved, at man har brug for lammekød, op til 400 tons i Grønland og næsten halvdelen plejer at være fra internt her i Grønland. Jeg er vidende om, at vi får nogle lammeprodukter fra Newf­oundland, men jeg har også hørt at det, der bliver sendt til Grønland er dem, hvis det ikke bliver sendt til Grønland, noget der skal kasseres og dermed sælges til billig pris til grønlænder­e. Og det er så det jeg har fået oplysninger om og såfremt at man afgiftsbelægger dem, så vil de stadig være billigere end lamme­kød, der kan fås fra Grønland.

 

Det er korrekt, at vi mangler lammekød og nogle gange så udgår butikkerne for kødet. Og hvis vi vil skabe noget på den anden side til den, så ved vi at vi har mulighed for at udbygge fåreavlen, hvor det bl.a.. sidst blev disku­teret, at man vil bruge Ivittut landom­råde til ikke blot en eller flere fåreholdere. Lad os blot udnytte disse muligheder end at vi forsætter den meget store import af kød udefra.

 

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg har ellers lagt mærke til, at flertallet af parti­erne er imod mit forslag, så mener jeg, at jeg har behov for at præcisere mine begrundelser for mit for­slag, fordi man næsten kan få vurderet, at det er på baggrund af en misforståelse, at det er opstået. Og for det første så har Tuusi ret, at det ikke er forbudt at være enige, men essensen i forslaget, det er, at vi også gerne i lands­tinget vil arbejde og vil arbejde hen imod at vort land til andre lande som vi plejer at sammenligne os på konkurrence området gives nogle muligheder. Vores eneste konkurrence mulighed for Grønland er vores eksport af fiskeprodukter.

 

Og i vores eksport så plejer vi at sammen­ligne os med at andre fiskerinationer som vi har nogle naboer og vore økono­miske situation, er den største hindring for konkurren­cen, og de initiativer vi kan tage, de er også meget begrænsede omkring modernisering og ren­overing af materiale.

 

Det må være importør udefra for det vi ikke selv laver disse her i Grønland. Vort land er placeret, at vores afsætnings steder er så placeret langt væk, at vi transportere vores produkter med bil og så med biler og så med Japan og så med skibe. At når man tænker på alt disse omkring vores konkurren­ceevne og den eneste indtægt vi har i Grønland. Det er eksport.

 

At eksporten der eksportere den kan desværre ikke spare flere penge op og det er så de faktiske forhold og det hvis vi ikke udnytter de muligheder vi har i Grøn­land, så vil vi til stadighed gå tilbage, men hvad kan vi så gøre.

 

Vi kan ellers godt bestemme olieprisen alene, men man er i gang med at .....vi kan ikke lave nogen pakkema­teriale her i Grønland og mange andre. Men hvis vi ikke letter erhvervet omkring opsparingen, så vil skibet og når vi ikke længere har råd til at renovere de snart slidte skibe, så har vi ikke noget indtægtsgrundlag længere. Jeg mener, at hvis vi skal forsvare de ind­tægter, så mener vi, at man må have store mere vilje her i Grønland.

 

Ved at udnytte en af mulighederne her er disse. Det er ikke sådan at disse personer når de betaler, når de ikke længere betaler skat, at man så mister skatte­br.... Der er ikke rigtigt, at det er de tidligere skattebr.... der kan blive brugt til moderni­sering og renovering og vedligeholdelse af skibe, at jeg her har fremsat sådan et forslag for at bane vejen til en opsparing. Men som sagt, så har jeg som Akulliit Par­tii­as ordfører indlæg så vil vi blot tro på at det, der blev lovet fra landsstyrets side, at man på en eller anden måde kan lette beskatningen og så håbe på at man medtager det i forslaget nævnte.

 

Kaj Egede, Siumut:

Jeg skal ikke gentage mig selv, men det der blev frem­sat fra Issittup Partiia det som jeg gerne vil kommen­tere.

 

Nikolaj Heinrich tog vist fejl, vi importerer lam fra New Zeeland. Med hensyn til fåreavl/holdere, da vil jeg knytte den bemærkning, at man har taget en grundig overvejelser. Slagteriet har begrænset mulighed for at betale fåreholderne, fordi det bliver brugt i så og så kort tid, hvor imod resten af året også skal kunne dække udgifter. Det er en forbedring, hvis den kan bruges i en længere periode således at slagteriet også kan have egne indtægter, fordi den kører jo med store udgifter, og mit forslag kan så indebære at den kommer ud over de store underskud. Udvalgets formand sagde, at Neqi A/S indsender en ansøgning, så vil man være posi­tiv til den ansøgning. Det er netop derfor at jeg fremsatte et forslag nu reglerne er landstingets be­slutning, og det er kun landsstyret der kan ændre dette forslag. Man skal kunne give landsstyret bemyndigelse til at godkende dispensa­tioner, fordi vi har ingen mulighed for at gøre det i dag. Når Neqi A/S indsender en ansøgning således som Royal Greenland har gjort for ikke så lang tid siden, så vil den ikke kunne godken­des, ikke før vi ændrer lovgrund­laget. Hvis vi ikke ændrer love der det tager lang tid for at det hele bliver rettet op.

 

Josef Motzfeldt, formand for skatteudvalget:

Med hensyn til Akulliit Partiias ordfører, at det er hav­gående trawlerfiskere med hensyn til mulighederne inden for rejeforekomsterne og der må man sige at det offent­liges hjælpetiltag har været meget store og man har afskaffet rejeafgiften. Man har i forbindelse med fu­sionsordningerne ydet ret meget hjælpetilskud fra det offentliges side og derfor vil jeg som skatteudvalgs­for­mand at hvis der er behov for en anderledes ordning ikke igennem skattelovgivning så finder vi det mere hensigts­mæssigt, at vort lands befolkning får 55.000, kr at ud fra hvor de har deres erhverv og at vi så laver en beskat­ning, at det overhovedet ikke er egnet. Og med hensyn til Issittup Partiia f...... kom de ind på, at med henvisning til sunde madvare og at det så påpegede Kaj Egedes forslag, at vi i skatteudvalget ikke har taget nogen stilling til hvilke madvarer er mere sunde, men Kaj Egedes forslag vedrøre det perso­nalmæssige gode indtjeningsmæssige gode, og det er så på baggrund at vi har taget stilling til forslaget. Og jeg kan udtale til Kaj Egede, at ud fra de informatio­ner vi har fået i skatteud­valget, så er det, det impor­terede kød til slagteriet uanset om det er afgiftsbe­lagt eller af­giftsfrit så er indtjeningspotentialet det samme. Og slagteriet kan ikke komme ud over sit under­skud uanset om det får kød, der er afgiftsbelagt eller afgiftsfrie og det er indtil der kommer en anderledes beslutning har taget denne beslut­ning.

 

Og med hensyn til at forslaget fra Akulliit Partiia det indgår også med overenskomsterne, at det bl.a. er på baggrund af at vi har taget denne beslutning.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Vi vil ikke sætte hindringer for de bestræbelser Hans Pavia gør, og vi vil jeg vil mene at vi må kunne vende tilbage til sagen til efterårssamlingen, fordi vi først skal vurdere de forskellige ting omkring forslaget.

Med hensyn til import af kødvare fra andre lande til slagteriet i Narsaq, de begrænsninger der er også at de bliver afgiftsbelagt, dem  mener jeg vi kan vende tilba­ge til i forbindelse med efterårssamlingen for at finde andre muligheder. Jeg mener vi lige skal have tid til at finde mulighederne. Jeg sagde, at det er ikke for at sætte begrænsninger, men vi er jo vidende at der er begrænsninger i eksisterende forhold. Også i Hans Pavia Egedes forslag og Kaj Egedes forslag. Og jeg mener at vi i løbet af sommeren kan kikke på de to forslag og således komme med et forslag i forbindelse med efter­årssamlingen.

 

Mødeleder:

Således er betænkning afgivet af skatteudvalget pkt 28 færdigbehandlet. Udvalgets betænkning gik man ind for fra partierne og med hensyn til Kaj Egede og Hans Pavia Egedes forslag, det vil man kunne vende tilbage til, fordi der allerede er tiltag i gang, således at man kan komme tilbage til når de er belyst grundigt. Således er skatteudvalgets betænkning færdigbehandlet.

 

Punktet sluttet.