Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 13-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 19. april 1996

 

Dagsordenens punkt 13

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab.

(1. Behandling)

 

Mødeleder: Knud Sørensen

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

På landsstyret vegne fremsætter jeg hermed forslag til landstingsforordning om ændring af land­stingsforordning om etablering af et boligselskab.

 

I den gældende landstingsforordning om etablering af et boligselskab er det forudsat, at eksisteren­de aktiver i form af kontorbygninger, inventar m.v. og nettoprovenuet  ved inddrivelse af hjem­mestyrets restancer vedrørende udlejningsboliger fra tiden før boligselskabets etablering indskydes som aktiekapital i selskabet.

 

I forbindelse med etablering af boligselskabet blev det forudsat, at der ville være et finansieringsbe­hov i selskabet i størrelsesordenen 50-55 mio. kr. Indtil dato er der indskudt aktiver for 32.775.­000 kr. i selskabet i form af bygninger, inventar, personaleboliger m.v.

 

I forbindelse med udarbejdelse af FL 1996 blev der indarbejdet en besparelse på apportindskuddet i A/S Boligselskabet INI på 14,0 mio. kr., svarende til det forventede nettoprovenu i 1995 ved inddrivelse af restancer fra tiden før selskabets etablering.

 

I stedet blev landsstyret bemyndiget til at give boligselskabet en trækningsret i landskassen på 14,0 mio. kr. til dækning af boligselskabets behov for driftkapital, ligesom der blev bevilget 1.260.000 kr. til selskabet som kompensation for manglende forrentning af apportindskuddet.

 


Det fremlagte forslag om ændring af landstingsforordningen om etablering af et boligselskab indebærer, at  indskud af nettoprovenuet ved inddrivelse af gamle huslejerestancer ikke automa­tisk skal indskydes i boligselskabet men skal indgå i den samlede prioritering af landskassens økonomiske muligheder. Et eventuelt indskud af nettoprovenuet kan således kun ske gennem en af landstinget vedtaget bevillingslov.

 

Det skal iøvrigt bemærkes, at landsstyret, der er eneaktionær i boligselskabet, ikke har forlangt udbytte for 1994, hvorfor selskabets årsresultat på godt 1,0 mio. kr. er overført til 1995. Årsresul­tatet for 1995 forventes at blive i samme størrelsesorden, og der kan således akkumuleres over­skud i selskabet.

 

Endvidere har boligselskabet et betydeligt likvidetets-flow, ligesom der i selskabet på nuværende tidspunkt er registreret en depositumsbeholdning og hensættelser til større vedligeholdelses-arbejder på tilsammen ca. 20,2 mio. kr.. Dette beløb forrentes ikke i forhold til de enkelte boligaf­delinger, men indgår i boligselskabets regnskab og er med til at finansiere selskabet.

 

Landsstyret vil følge udviklingen i boligselskabets økonomi nøje, idet det fortsat er landsstyrets agt på længere sigt, at sikre selskabet en samlet aktiekapital på 50-55 mio. kr. I den forbindelse vil det blive vurderet, om de indskudte aktiver og de akkumulerede overskud over en årrække kan bringe selskabes samlede aktiekapital op i denne størrelsesorden.

 

Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til landstingsforordning om ændring af landstings­forordning om etablering af et boligselskab til landstingets behandling og vil foreslå, at forslaget overgår til behandling i Boligudvalget inden 2. behandling i landstinget.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut.

 

Siden boligselskabet blev etableret regnede man med et finansieringsbehov i størrelsesordenen 50-55 mio. kr. Fra landstinget tilsluttede vi os dette, idet vi mente, at de nævnte millioner vil borge for en god opstart og stabil drift. INI A/S var af samme formening.

 

 


Det forelagte forordningsforslag beskæftiger sig med problemerne ved inddrivelse af gamle huslejerestancer og betegner således forsøg på justering i relation til tidligere beslutninger.

 

Som sagt, betragter vi fra Siumut forordningsforslaget som tilpasning til de gældende tilstande, og ikke mindst til landstingets tidligere beslutning. Det fremgår også af forelæggelsen, at lands­styret på længere sigt agter at sikre selskabet en samlet aktiekapital på ca. 50-55 mio. kr.

 

Fra Siumut  bemærker vi med tilfredshed, at der er hensættelser på 20 mio. kr. til større vedlige­holdelsesarbejder, og dette støtter vi fuldt ud fra Siumut.

 

Idet vi i øvrigt støtter forslagets indhold, ønsker vi, at forslaget overgives til behandling i lands­tingets Boligudvalg forinden 2. behandling i denne sal. Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtrykke vor støtte til forslaget.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.

 

Efter en grundig gennemgang af det af landsstyret fremlagte forordningsforslag, har vi i Atassut den opfattelse, at ændringerne er uundgåelige, idet det konstateres, at Boligselskabet INI A/S ikke har de nødvendige aktiver, og at formålet har været, at finansieringen på 50-55 mio. kr. er nød­vendig, såfremt selskabet skal drives selvstændigt.

 

Vi har fra Atassut konstateret, at indtægterne fra de gamle huslejerestancer er trukket fra og ikke går direkte til A/S Inissiaatileqatigiiffik, men i stedet indgår som landskassens behovsmæssige finansiering. Denne ordning går vi ind for i Atassut.

 

Vi skal fra Atassut nævne, at der stadigvæk er stor forviring blandt befolkningen efter etablerin­gen af og overgangen til A/S Inissiaatileqatigiiffik, som skyldes manglende erfaringer hos perso­nalet, og vi skal hermed fra Atassut bede landsstyret om at foretage lokale kurser for selskabets personale.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi det fremlagte forordningsforslag fra landsstyret og indstiller forslaget til drøftelse i Boligudvalget inden 2. behandling.


Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Fra 1. januar 1995 overtog Boligselskabet INI A/S administrationen i Hjemmestyrets lejligheds­masse. I forbindelse med etableringen af boligselskabet blev det forudsat, at der ville være et aktiekapitalbehov i størrelsesordenen 50-55 mio. kr., hvis selskabet skal køre stabilt. Indtil dato kan de indskudte aktiver ansættes til  36 mio.kr., når de forventede overskud i 1994 og 1995 medregnes.

 

For at sikre de forudsatte indskudte aktiver på størrelsesordenen på 50-55 mio. kr. er landsstyret bemyndiget til at give boligselskabet en trækningsret i landskassen på 14 mio. kr., og hidtil har man trukket ca. 1,2 mio. kr.

 

Der er i forordningsændringsforslaget foreslået, at lejernes restancer fra før 1. januar 1995 kan indskydes i boligselskabet helt eller delvist ved landstingets vedtagelse af en bevillingslov. Inuit Ataqatigiit støtter, at landsstyret nøje følger INI A/S´s økonomi.

 

Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre landsstyremedlemmet for boliger til efterårs­samlingen i år i Landstinget, at gøre rede for INI A/S´s nuværende økonomiske situation, med særlig henblik på følgende:

 

Etableringens følgevirkninger for lejerne, d.v.s. fordele og ulemper, og dens følgevirkninger for kommunerne m.v.

 

Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab tilbagesendes til Boligudvalget forinden det overgår til 2. behandlingen her i landstingssalen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 


Da det fremlagte forslag om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab indebærer, at indskud af nettoprovenuet ved inddrivelse af gamle huslejerestancer ikke automatisk skal indskydes i boligselskabet, men skal indgå i den samlede prioritering af landskassens økono­miske muligheder, og at et eventuelt indskud af nettoprovenuet således kun kan ske gennem en af landstinget vedtaget bevillingslov, så støtter Akullit Patiiat forslaget fuldt ud.

 

Akullit Partiiat henstiller derfor, at forslaget overgår til behandling i Boligudvalget forinden 2. behandling her i landstinget.

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

 

Fra Kandidatforbundet vil jeg i princippet tiltræde, at man ved ændringen af landstingsforordnin­gen vil tage selskabets aktiver som indskudskapital, men jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved, at aktieselskaberne fremover kunne forvente ikke længere at kunne låne penge fra landskassen til kassebeholdningen, da jeg mener, at der her hersker visse tvivlsspørgsmål. Den tidligere fremgangsmåde, at aktieselskaberne kunne låne fra landskassen næsten ubegrænset, har jo med­ført store økonomiske skævheder, og disse forhold har medført store økonomiske ulemper for samfundet.

 

Derfor er det glædeligt, at landsstyremedlemmet i sin forelæggelse anfører, at han vil følge tæt med i boligselskabets økonomi fremover. Det vil ellers være endnu bedre, at man for selskaber som Hjemmestyret er medejer af, ved deres økonomiske kriser straks kunne kræve, at man udefra ved uvildig mellemkomst kunne granske deres økonomiske forhold.

 

Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at sagen inden 2. behandlingen overgår til drøftelse i Boligudvalget.

 

Otto Steenholdt,  Atassut.

 

Det forelagte, der vedrører økonomien og især aktieindskud i INI A/S , er meget glædeligt. Selvfølgelig  plejer man at kritisere alle, der starter noget nyt fra bunden, men det er ligesom om, at der i den korte tid, hvor boligselskabet har kørt, har været for megen kritik via radioen og pressen. For ligesom det i radioavisen i dag blev nævnt, og ligesom Atassut´s lokalformand  har udtalt, så sker der inddrivelser uden korrekt grundlag og henvendelser til ældre uden korrekt grundlag. Jeg synes, at det lyder alvorligt  i en tid, hvor man mangler boliger.


Derfor synes jeg, at når boligmanglen er så alvorlig, så bør vi kræve en ordentlig styring af  området, og derfor er det glædeligt, at man arbejder for, at kunne forbedre dette. Dette vil jeg gerne have, at landsstyremedlemmet erindrer sig, når man hører om sådanne ting i en tid, hvor der er boligmangel, så man fra starten af får løst sådanne problemer, således at det ikke sker tilsvarende tilfælde i en tid, hvor der er boligmangel.

 

Daniel Skifte, Landstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Jeg siger tak til partiernes ordførere.

 

Først til Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jeg lagde mærke til, at Siumut sagde, at man er tilfreds med de hensættelser, der skal bruges til større vedligeholdelsesarbejder. Det vil jeg gerne tage til efterretning.

 

Ligeledes til Jakob Sivertsen fra Atassut. Udover støtten til forordningsforslaget foreslog han, at man gennemfører kurser. I den forbindelse skal jeg udtale, at landsstyret ønsker, at man støtter lejerforeningernes arbejde, og det har medført, at man har ydet tilskud til disse. På baggrund deraf, så har INI A/S og selskabets bestyrelse i den forgangne tid haft store initiativer med hen­blik på kursusafholdelse, og man har udarbejdet pjecer. Dette udsagn fra Atassut vil jeg tage til efterretning. Vi mener, at det til stadighed vil være vigtigt, at man også gennemfører en større oplysningskampagne på området.

 

Lars Sørensen fra Inuit Ataqatigiit kommer også med en støtte. Det er også glædeligt. Jeg har også lagt mærke til Inuit Ataqatigiits forslag om, at vi til efterårssamlingen kommer med en redegørelse vedrørende INI A/S´s økonomiske stade. Jeg mener, det er et godt område, som må tages til efterretning, og må løses. Derfor vil vi også prøve på at imødekomme disse forslag. Vi vil rette henvendelse til INI A/S med en anmodning om, at de fremkommer med en redegørelse. Disse forskellige ting vil boligselskabet selvfølgelig arbejde for.

 

Det samme til Akuliit Partiiat og det samme til Kandidatforbundet. Jeg vil takke for deres støtte.


Der blev fra Kandidatforbundet sat spørgsmålstegn ved, at aktieselskaberne kan trække næsten ubegrænsede midler fra landskassen, og at dette man må søge begrænset. Dertil vil jeg understre­ge, at Landsstyret tæt vil følge selskabets økonomi fremover. Som det blev nævnt, har INI A/S haft  omkring 1 mio.kr. i overskud i 1994, og man regner med, at INI A/S vil have det samme overskud i 1995. Da det ikke er nok med 32 mio. kr. i aktiver, så forstår jeg, at partierne gerne ønsker, at selskabets aktiekapital fortsat skal være på omkring 50-55 mio. kr. Dette må tages som et udgangspunkt, og der er ikke nogen, der har kritiseret dette.

 

Til sidst med hensyn til Otto Steenholdt´s kommentarer og hans påpegning,  så vil jeg meget kort tage dette til efterretning og vil blot henstille, at man i den kommende redegørelse,  der skal være færdig til efteråret, medtager  hvordan stadiet er, og hvordan forskellige nyordninger, som berører enkelte personer, bedst muligt kan blive løst. Det må man prøve på at opnå.

 

Til slut vil jeg udtale, at jeg gerne vil ønske boligselskabet og Boligudvalget held og lykke med  arbejdet. Tak.

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Boligselselskabet INI A/S er ret nyt, og det er sket før, ikke mindst hvad angår KNI og Royal Greenland, hvor vi er vidende om, at de har fået meget store kreditter, næsten alt ialt 1 milliard i løbet af det sidste 10 år. Når jeg er kommet med påmindelse om det, så har min tanke været, at boligselskabet ligesom dem ikke skal falde i en fælde, også for at sikre, at man ikke kun har landskassen at ty sig til, såfremt man mangler midler,  så man ikke kommer til at køre ligesom de førnævnte aktieselskaber.

 

Daniel Skifte,  Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 

Jeg mener, at det rejste spørgsmål  har partierne taget en klar stillingtagen til. Det har ikke noget med det, der er sket med både KNI , Royal  Arctic Line og Royal Greenland. Jeg synes, det er sundt, at snakke om den rejste problematik, i stedet for at medtage en masse ting, så diskussionen løber af sporet. Jeg er glad for, at det fremlagte forslag er blevet støttet af samtlige patier.

 

 

 


Mødeleder:

 

Dermed er pkt. 13, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om etablering af et boligselskab færdigbehandlet. Det vil sige, det er 1. behandlingen, og inden 2.  behandlingen, vil forslaget blive behandlet i landstingets Boligudvalg .