Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 38-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

7. mødedag, mandag den 15. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 38

 

Forespørgsel om renovering af huse, skoler, kirker og andre ejendomme i bygderne.

 

Anthon Frederiksen, forespørger, Kandidatforbundet.

 

Til Landstingets nærværende forårssamling har jeg indsendt et dagsordenspunkt nemlig, en forespørgsel om renovering, at huse, skoler, kirker og andre ejendomme i bygderne.

 

Som bekendt er der afsat særskilte midler til renovering af forskellige bygninger, hvor den danske stat ekstraordinært har afsat 50 mio. kr. årligt.

 

I forbindelse med fremsættelsen af dette forslag om en forespørgselsdebat, så er det selvfølge­lig interessant at kunne høre, hvilke planer der er for renovering af de forskellige bygninger i bygderne, der visse tilfælde er stærkt forfaldent, eller høre hvilke overvejelser Landstinget har omkring dette.

 

Derfor vil jeg overlade til Landstinget at drøfte overvejelserne i forbindelse med renoveringer­ne i bygderne, da bygdebefolkningen også er interesseret i at høre nærmere om dette.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarel­se.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Inden jeg starter, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg i den grønlandske udgave er komet med et par redaktionelle rettelser.


Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har stillet forslag om en drøftelse i Landstinget om hvilke planer, der er for renovering af forskellige bygninger i bygderne.

 

I februar måned år 2000 videresendte Landsstyret sektorprogram for renovering og forslag til udmøntning af udisponerede renoveringsreserver på Finansloven 2000 til Finansudvalgets godkendelse. Heraf fremgik det, hvilke renoveringsopgaver Landsstyret havde truffet beslutning om at foreslå igangsat i indeværende finansår, samt hvordan planlægningen af de kommende års renoveringsopgaver påtænkes gennemført.

 

Bygninger og anlæg- herunder Nukissiorfiits tekniske forsyningsanlæg - indgår således i den samlede planlægning af de kommende års renoveringsindsats, som omfatter både byer og bygder.

 

Der blev gennemført en tilstandsregistrering af alle offentlige boliger i bygderne i 1996. De rapporter og andet registreringsmateriale der blev udarbejdet, vil danne grundlag for ene planlægning og prioritering af de renoveringsopgaver, som skal gennemføres i bygderne.

 

Nukissiorfiit har endvidere igangsat en tilstandsregistrering af elværker og vandforsyningsan­læg i bygderne.

 

Hvad angår institutionsområdets bygninger, der omfatter skoler, sundhedsstationer, børnein­stitutioner, ældreinstitutioner og kirke m.v. vil tilstandsregistreringen af disser bygder bliver igangsat inden for kort tid.

 

Alle tilstandsregistrerede bygninger og anlæg vil blive registreret i Hjemmestyrets centrale anlægsdatabase. Behovsanalyser og planlægskriterier, der blandt andet skal sikre en fordeling af renoveringsaktiviteterne så jævnt som muligt over årene - vil være grundlaget for, i hvilken rækkefølge opgaverne foreslås igangsat.

 


Med dette som udgangspunkt, vil der blive udarbejdet forslag til projektportoføljer, som skal indarbejdes på de årlige finanslove, hvorefter de kan igangsættes. Forslag til de årlige projektportoføljer vil blive udarbejdet kommuneopdelt. Det forventes, at der i mange kommuner vil blive tale om at igangsætte eller videreføre renoveringsarbejder i én eller flere bygder hvert år. Tak.

 

Og vi går over til partiernes ordførere. Først er det Vittus Mikaelsen, Siumut.

 

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Tak. Det er forespørgselsdebat vedrørende renovering, at huse, skoler, kirker og andre anlæg i bygderne på baggrund af Anthon Frederiksens forslag.

 

Det er rigtigt, at der er behov for renovering af eksisterende boliger, sideløbende med byggeriet og det er nødvendigt, at der udarbejdes grundigt planlægning og prioritering af opgaverne i byerne og bygderne. Og vi fra Siumut har arbejdet ihærdigt med at løse disse opgaver, og vi takker for den brede opbakning heri og det er glædeligt.

 

Landsstyret har i samarbejde med den danske stat igangsat renoveringsarbejderne, hvor også finansieringen er sat på plads, og Landstinget har taget beslutning om igangsættelse af en behovsanalyse, m.h.p. renovering af skoler, kirke og boliger, som allerede burde have været igangsat i 1990'erne.

 

Siumut deltager opmærksomt i arbejdet omkring godkendelse af midler til anlæg og reno­vering.

 

Fra Siumut glæder vi os over, at vurderingen og udmøntningen af renoveringsopgaverne samt arbejderne allerede er igangsat.

 

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svarnotat til efterretning. Tak.

 

Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut. Derefter er det Paninnguaq Olsen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.


Vedrørende forespørgselsdebat punkt vedrørende renovering af  huse, skoler, kirker og andre anlæg i bygderne på foranledning af Anthon Frederiksens forslag, så har vi så følgende bemærkninger fra Atassuts side.

 

Atassut skal gøre det klart, at da grønland fik hjemmestyre, så har vi vedblivende hævdet det vigtige i, at bygderne skal være med i udviklingen af Grønland. I Landstinget kan vi i dag konstatere, at vores medvirken til bygdernes udvikling har båret frugt. Eksempelvis kan vi nu se, at servicehuse, vandforsyningsanlæg, konsultationsværelser eller sundhedscentre, elværker, kirker m.m. er blevet etableret til stor hjælp for bygdebefolkningen, hvilket vi selvfølgelig er meget glade for, fra Atassuts side.

 

Vi skal dog ikke nøjes med, at stoppe ved dette stade her. Det er stadigvæk nødvendigt, at vi bliver ved med at udvikle bygderne. Derfor er en grundig debat nødvendigt med forespørg­slen med udgangspunkt, især i forbindelse med den ekstraordinære renovering af huse, som bliver særskilt finansieret.

 

Atassut finder det meget vigtigt, at man allerede fra nu af begynder på en vurdering af renoveringsopgaverne i bygderne og prioriterer dem. Hvis man skal tænke på boligsituatio­nen og skoleforholdene i bygderne, er der mange renoveringsopgaver, som ikke længere kan udsættes. Atassut finder der derfor meget vigtigt, at bygderne også er med i prioriteringen af finansieringsplanen for den store renovering.

 

Landsstyremedlemmet siger i sit svarnotat, at samtlige offentlige bygninger i bygderne er blevet tilstandsregistreret, og at denne registrering blev færdiggjort i 1996, og det er også korrekt. Men det beklagelige er, at der i svarnotatet med tal ikke er anført, hvor mange boliger der trænger det hvor omfattende en renovering og hvor mange boliger, det ikke kan betale sig at renovere. Atassut mangler disse tydeligere registreringstal til at kunne fremkomme med en tydelig meningstilkendegivelse.

 


Atassut mangler også til sin vurdering kirkernes, skolernes, servicehusenes, sundhedscentre­nes, børnehavernes og ældreboligernes størrelsesangivelse sammenstillet med bygdernes indbyggerantal samt registreringstal for meget disse trænger til renovering, da en god planlægning til enhver tid, er medbestemmende til en rigtig finansiering. Atassut skal derfor kræve, at der hurtigst muligt startes en registrering af ovennævnte manglende oplysninger.

 

Atassut er tilfreds med Nukissiorfiit tilstandsregistrering i bygderne. Men i forbindelse med vandforsyningsamlæggene vil Atassut som noget af det mest vigtige efterlyse de manglende planlægninger af vandforsyningsanlæg i de bygder, som endnu ikke har fået et etableret vandforsyningsanlæg, da rent vant ikke kan undværes, som en af de afgørende faktorer for bygdebefolkningens sundhedstilstand.

 

Der er BSU-huse og andre huse i bygderne og i byerne, som bliver forladt, uden at der bliver gjort noget som helst, for at, finde en løsning. Når man ser huse med ødelagte vinduer, åbne døre og fyldt med sne, kan man ikke undgå, at føle forlegenhed.

 

Det resulterer også tit i, at huse som ellers godt kunne blive brugt igen efter en mindre reparation bliver ødelagt. Samtidig snakker man meget om stor boligmangel i Grønland. disse gamle dages tilstande, som man efterhånden betragter som noget, der skal fortsætte, må ændres så hurtigt, som muligt.

 

I nogle bygder er der skolekapeller, som staten i sin tid har bygget, og som er tilpasset bygdernes befolkningstal, og hvis benyttelse har været godt nok. Disse skolekapeller er siden blevet udvidet den at ændre helheden i henhold til stigningen af børneantallet, men bruges i dag stadigvæk som kirker om søndagen, og som skoler i hverdagen.

 

Skolekapellernes benyttelse af os menigheden som kirker om søndagen og skoler i hverdagen er medvirkende årsag, at respekten og renommeret for kirken i dag er blevet ringere, som man stiltiende betragter som noget ganske naturligt og en slags tradition. Den slags tilstande, er ikke længere tidssvarende og må hurtigst blive gjort noget ved.

 

Atassut ønsker at samlestedet for menigheden om søndagen og i højtiderne, og som er en del af vores historie, nemlig kirken, skal tilbagetage den respekt som den har haft.


Med dette hjertesuk tilslutter Atassut sig, forespørgselsforslaget.

 

Og så er det Inuit Ataqatigiit ordfører, Paninnguaq Olsen.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen foreslår en drøftelse i Landstinget af, hvilke planer der i forbindelse med renovering af forskellige bygninger i bygderne.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med Landsstyremedlemmets svar til forslagsstilleren. Som bekendt har Landstinget tidligere debatteret renoveringsplanerne, for de eksisterende bygninger, og der er naturligt nok, blevet ytret ønske om, at planlægningen bliver foretaget med udgangspunkt i det samlede behov for hele landet, inklusive bygdernes.

 

Inuit Ataqatigiit skal kraftigt anbefale, at det offentlige engagerer sig mere til at benytte sig af,  samt opfordre de lokale erhvervsdrivende i det kommende renoveringsarbejde end tilfældet er nu.

 

Det er af vital betydning, at de bevilgede midler i højere grad cirkulerer her i landet. Det er i ligeså høj grad nødvendigt, at der tilbydes bedre mulighed for arbejdsanvisning og uddannel­se.

 

Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at de anslåede udgifter i forbindelse med renoveringsarbej­derne beløber sig til over 4 mia. kr., og at disse vil strække sig over en 15-årig periode. Det er derfor vigtigt, at der holdes øje med byggepriserne. Det gør det derfor endnu mere nødven­digt, at også udliciteringerne fra start af, bliver spredt så meget som muligt over hele landet, også hvad angår bygderne.

 

Da vi i Inuit Ataqatigiit er bekendte med, at der også i bygderne findes lokale tømremestre, skal vi her til sidst, at opfordre disse, til i videst muligt omfang, at slå sig sammen og gøre sig rede til at deltage i dette store renoveringsarbejde, også for at sikre, at så mange af midlerne som muligt til renoveringen i bygderne, får lov til at cirkulere i bygderne.


Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets svar til forslagsstilleren til efterretning.

 

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Som forslagsstiller er jeg tilfreds med partierne bemærkninger, idet jeg kan mærke, at samtlige partier fuldt ud støtter renoveringsarbejderne i bygderne.

 

Jeg anser det ikke for at være det primære i forslaget, at det er mig, som er forslagsstiller, men det primære for mig er, at Landstinget giver deres meningstilkendegivelse i forbindelse med renoveringsopgaverne.

 

Nogle af renoveringsopgaverne er man allerede begyndt at arbejde på i byerne, uden det sker i større omfang i bygderne, og derfor undrer det mig heller ikke, at nogle af bygdebeboerne allerede er begyndt at spørge om, hvornår det så bliver deres tur, og selvom det er sandsynligt, at det største behov nogle steder er i bygderne.

 

Og ud fra det kendskab jeg har, så er der i visse bygder, hvad angår skoler og kirker, især i de nordligere kommuner, der er der et meget stort behov for renovering, og derfor er jeg meget glad for de bemærkninger, der er kommet fra partierne, hvor man støtter mine tanker, og jeg håber så på, at Landsstyremedlemmet har god forståelse for partiernes meldinger, og jeg erfarer, at man også vil opprioritere bygderne, ligesom Landsstyremedlemmet også har nævnt det i sin besvarelse.

 

Men selvfølgelig er jeg også lidt skuffet over, idet Landsstyret i deres besvarelse siger, at man vil udarbejde tilstandsregistreringer, som vil blive igangsat indenfor kort tid, men jeg synes at det er interessant, at man ikke gør denne opgave alt for forhastet.

 


Men selvom alle partierne siger, at de også prioriterer renoveringsarbejdet i bygderne, men på den anden side, så er jeg lidt skuffet over, at man har nedprioriteret bygderne indtil videre. Men jeg erfarer, at alle er enige om, at man for alvor tager fat på renoveringsarbejderne i bygderne, hvilket jeg er glad for.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Og der er ikke flere på talerlisten, og dermed er behandlingen af punkt 38 færdigbehandlet, og Landsstyrets besvarelse bliver så taget til efterretning.

 

Og det næste punkt på dagsordenen er punkt 39; Forespørgselsdebat om indførelse af en særskilt ordning omkring værdiansættelse af erhvervede BSU-huse, som bliver overtaget af andre, inden de er fuldt ud betalt, idet værdiansættelsen af disse huse, der for de fleste tilfælde drejer sig om forældede huse, sker alt for højt.