|
Dagsordenens punkt 05-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. februar 1998
Justitsministeriet har på Regeringens vegne anmodet
om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til Lov om kriminalsager vedr.
politipersonale i Grønland.
Lovforslaget bygger på en indstilling fra den
grønlandske Retvæsenskommission der har foreslået at den nuværende klageordning
for politiet i Grønland ændres, således at klagesystemet formaliseres og
suppleres med et uafhængigt kontrolorgan i forslaget kaldet
”Politiklagenævnet”. Kommissionen har ønsket at forslaget skal gennemføres ved
en særskilt lov som så en formel klageordning kan etableres uden at skulle
afvente kommissionens endelige forsalg til revision af den grønlandske
Retsplejelov.
Om indholdet af lovforslaget skal jeg oplyse,
at klageordningen omfatter henholdsvis klager over politiets adfærd i tjenesten
og anmeldelser om kriminelle handlinger begået i tjenesten. Uden for forslaget
falder behandlingen af sager vedrørende politipersonalets forhold uden for
tjenesten og mindre sager.
I forslaget er der lagt vægt på at
klageordningen skal basere sig på de muligheder der er tilstede i Grønland,
samtidig med at den skal tage hensyn til, at de der er involveret i
klageordningen skal have kendskab til klageordningerne i Grønland.
Politimesteren i Grønland skal derfor lede
klagesagerne behandling samtid med at der oprettes et Politiklagenævn der på
betrykkelse af offentligheden skal overvåges dennes behandling af klagerne.
Politiklagenævnet foreslås sammensat af en advokat som praktisere i Grønland og
2 lægmænd. Medlemmerne udpeges af
Justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet og Landsstyret.
Politimesteren skal oplyse klagesagerne og skal
træffe afgørelse i disse. Politimesteren skal også have ansvar for at
Politiklagenævnet inddrages. Politiklagenævnet kommer til at fungere som de
tilsvarende danske Politiklagenævn og skal således løbende have tilsendt
sagsakter og vil kunne anmode Politimesteren om at foretage bestemte yderligere
undersøgelser eller efterretningsskridt.
Endelig vil Politiklagenævnet som en meget
vigtigt funktion kunne tilkendegive overfor Politimesteren, hvordan sagen efter
nævnets opfattelse bør afgøres. Uoverensstemmelser med Politimesteren f.eks. om
dennes afgørelse af en sag kan af nævnet indbringes for Rigsadvokaten.
Tilsidst vil jeg om lovforslaget oplyse, at der
for at sikre de involveredes parters retstilling også foreslået indført en
adgang til at få beskikket en besidder og i øvrigt henvise til det omdelte
materiale, hvor indholdet af lovforslaget med bemærkninger er mere udførligt
beskrevet.
Landsstyret finder, at det er meget vigtigt, at
politiet ikke skal undersøge klager over sig selv, sådan som klagesystemet
reelt er opbygget idag, og kan tilslutte sig, at der i Grønland etableres det
foreslåede klagesystem til behandling af klager over politiet.
En sådan klageordning vil udadtil fremstå som i
gåseøjne “uafhængigt” og vil derfor til at nyde tillid, såvel hos borgerne som
hos politiets personale.
Med disse ord tager skal landsstyret derfor
indstille til Landstinget, at Landsstyret anbefaler Folketinget at vedtage Lov
om klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i den foreliggende form.
Og vi går nu videre til partiernes og
Kandidatforbundets ordførere.
Først er det Laannguaq Lynge, Siumut.
Tak. I forbindelse med sit arbejde harm den grønlandske
Retsvæsenskommission foreslået en særskilt lov om klager og kriminalsager
vedrørende politipersonale i Grønland.
Man har ønsket etablering af en formel
klageordning uden at skulle afvente kommissionens endelig forslag til revision
af den grønlandske Retsplejelov.
I Siumut er vi tilfredse med, at man agter at
etablere en lovhjemmel, uafhængig kontrolorgan, Politiklagenævn. Vi må sige at
der i dag ikke findes lovhjemmel til klager over politiets adfærd i tjenesten
og anmeldelser af kriminelle handlinger begået i tjenesten. Det må være
ubehageligt for politipersonalet, at skulle foretage undersøgelse af klager
over egne kollegaer.
Derfor vil etablering af et Politiklagenævn
være aflastende for politiets arbejde samtidig med at borgerne kan indgive
klager med lovhjemmel.
I Siumut mener vi, at der bør foregå
oplysningskampagne forud af ikraftsættelse af den særskilte lov. Vi mener, at
det er meget vigtigt, at befolkningen fra starten har tillid til een nye
klageordning.
Med disse korte bemærkninger støtter vi fra
Siumut Landsstyrets behandling af, at det danske Folketing vedtager
lovforslaget.
Peter Ostermann,
Atassut.
Tak. Det i dagsordenspunktet omhandlet emne har
været drøftet i mange år og Atassut er tilfreds med, at regeringen efter oplæg
fra Retvæsenskommissionen nu fremkommer med et lovforslag.
Formålet med hidtige drøftelser omkring emnet,
ligesom det også er Retsvæsenskommissionens hensigt er, at politiet ikke
længere skal undersøge klager der er rejst mod dem selv, altså at man skal forlade
hidtige praksis, en grundholdning som Atassut fuldt ud støtter.
Sammen debat har også været ført i Danmark med
det resultat, at politiet ikke længere undersøger sig selv, men at denne opgave
er blevet overført til statsadvokaterne altså uden for politiets egne rækker.
‘
Når man gennemgår det fremlagte lovforslag, så
bliver man dybt forundret over, at forslaget slet ikke ændrer på nuværende
praksis, men blot supplere det med en kontrolorgan som man kalder
Politankenævnet.
Det fremgår jo klart i forslaget, at det er
Politimesteren man skal klage til og det er Politimesteren der behandler og
afgøre sagerne, men det er jo det man gør i dag og ellers ønsker at gå væk fra.
Der hersker i dag et generelt godt tillidsforhold
mellem befolkningen og politiet og man ønsker ikke indført klagesystem uden for
politiets egne rækker for at mistænkeliggøre politiet, men fordi det gode
tillidsforhold skal fastholdes, og fordi det er forkert, at man selv undersøger
klager rejst mod en selv. Og Atassut støtter fuldt ud disse holdninger.
Forslaget omhandler politipersonale i Grønland,
hvorunder kommunefogeder og reservebetjente hører under. Forslagets § 5
udtrykker klart at udgifter til bisidder godtgøres, idet man henviser til
Tjenestemandsloven § 23, men hvad med kommunefogeder og reservebetjente der
ikke er tjenestemænd, men er kontrakt ansat.
Atassut kan derfor ikke godkende forslaget
sådan som det er forelagt, og indstiller at forslaget tilbagesendes til fornyet
behandling. Atassut skal endvidere foreslå at muligheden for at placere
klagesystemet i Kredsretten bør undersøges. Det kan gøres ved, at man inddeler
landet i 3 regioner, hvor man i en Kredsret ansætter en jurist der udover at
bistå kredsretterne i regionen i deres daglige arbejde modtager og behandler
sager, hvorefter der træffes afgørelse i Kredsretten. Dette skal også gælde
behandlingen af kriminalsager.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
M.h.t. det omhandlet forslag der har været
behandlet minutiøst af Retsvæsenskommssionen og som nu er blevet indstillet som
lovforslag er vigtigt. I Inuit Ataqatigiit er vi tilfredse med, og vil
medgive vores støtte til det.
I Inuit Ataqatigiit er vi ikke uvidende om, at
der har været klager over politiet i årenes løb, selvom det ikke drejer sig om
mange. Men da politiet i øjeblikket selv undersøger og vurdere eventuelle
klager, så kan fremgangsmåden ikke være tilfredsstillende for enhver, sikkert
også for politiet.
Derfor er det på sin plads, at der eksisterer
en uafhængig instans der holder øje med politiets virke, at man nedsætter et
Politiklagenævn. Det er en sikring af borgernes retssikkerhed, en ordning der
sikrer at ikke alle og enhver bliver uretmæssigt behandlet af politiet.
Selvom ordningen svage side er, at eventuelle
klagesager også dagligt behandles af
Politimesteren er det klart at Retsvæsenskommissionen ikke har kunne
indstille en anden ordning da vi i Grønland ikke har en Statsadvokat.
Da det grønlandske politi har en særskilt
struktur i forhold til det danske politi og da Politimesterembedet i forvejen
har selvstændigt placering i forhold til de enkelte politidistrikter, og har
ligeledes en frihed kan vi i Inuit Ataqatigiit godkende den kommende ordning.
Med disse bemærkninger og da vi kan være enige
med de andre bestemmelser i forslaget håber vi at man herefter vil arbejde
intensivt for en borgeroplysning vedr. nedsættelse af en klageinstans som
borgerne kan klage til.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat.
Efter gennemgangen af Hjemmestyrets udtalelse til
forslag til lov om klager og kriminalsager vedr. politipersonale i Grønland og
hvordan et klagesystem skal fungere vedrørende politiets adfærd i tjenesten og
anmeldelser om kriminelle handlinger begået af i tjenesten finder Akulliit
Partiiat det overordentligt fornuftigt, at politiet ikke skal undersøge klager
over sig selv, sådan som klagesystemet er opbygget idag.
Ikke fordi jeg finder at det nuværende er
kritisabelt eller har mistanke om misbrug af systemet, men fordi jeg finder, at
en modernisering af systemet vil skabe tryghed blandt såvel borgerne som
politipersonalet.
Derfor vil jeg kun anbefale Landstinget, at
indstille overfor Folketinget om vedtagelse af forslaget i sin foreliggende
form.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
I Kandidatforbundet finder vi det meget
vigtigt, at hvert enkelt borger her i landet bliver serviceret på den bedste og
den bedst tilfredsstillende måde. Derfor støtter jeg tilfulde at forslaget
bliver vedtaget i Folketinget og har følgende bemærkninger til forslaget.
Den grønlandske Retsvæsenskommission har
foreslået at klageordningen for politiet her i landet ændres, således at
ordningen gennem lovgivningen suppleres med et uafhængigt kontrolorgan kaldet
Politiklagenævnet.
Jeg finder fra Kandidatforbundet at forslag til
lov om klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet her i landet er
rimelig, da dette tiltag efterhånden i flere år har været flere gange været
drøftet i det grønlandske politiforbund. Endvidere støtter politiforbundet i
fuldt omfang støttede forslaget om klageinstansens personsammensætning.
Jeg er enig i personsammensætningsforslaget i
lovforslagets § 25 for derved vil man kunne undgå enhver eventuelt personlig
tilknytning til de forskellige sager, og derved tydeliggøre en uafhængig og
dermed uvildig behandling og gennemførelse af de forskellige sager.
Jeg finder fra Kandidatforbundet det for
borgerne vigtigt, at politiet selv ikke længere selv skal behandle klagesagerne
over politipersonalet, for derved vil man i borgerserviceringen have gennemført
en tilfredsstillende og retfærdigt behandling af sager fremsat af borgerne.
En sådan fremtid arbejdsmåde og den tilsigtede
sammensætning af nævnet med lige mange kvinder og mænd som medlemmer vil ikke
bare styrke en retfærdig servicering af borgerne her i landet, men endvidere
kan man heraf se, at ligestillingsbestræbelserne her i landet mellem kvinder og
mænd ikke søges realiseret verbalt alene, men at man også gennem lovgivningen
tilstræber dette opnået.
Med disse korte bemærkninger har jeg fra
Kandidatforbundet afgivet min tilslutning til Lov om klager og kriminalsager
vedr. politipersonale i Grønland.
Landsstyreformanden kommer med en besvarelse til partiordførerne.
Jeg skal lige understrege, at den danske
ordning m.h.t. klagerne den blev realiseret ved en lov der blev vedtaget
1.1.96. En af de forskellige der er ved det jeg har fremlagt er, at ved
undersøgelsen af loven her, så kan man
ikke ligesom i Danmark gøre brug af statsadvokaten, idet der ikke er
statsadvokat i Grønland. Og man kan heller ikke sammenligne Rigsadvokaten med
en statsadvokat, hvorfor Politimesteren i Grønland er blevet sat ind i opgaven
i stedet for disse to i Danmark siddende advokater og dermed bliver den
afgørende ved en eventuel klagesag.
Statsadvokaten og Rigsadvokaten kendskab til
Grønland er ikke fuldt ud dækkende, hvorfor man har valgt Politimesteren. Man
tænker ikke på administrationspersonalet hos politiet, men man tænker kun på
politiet som sådan.
Men det man kan få il opgave, som det primære,
det kan f.eks. eventuelt ved en anholdelse m.m., og kriminel adfærd i tjenesten
m.m., og andre klager, hvor man mener, at man har fået en forkert behandling og
en hårdhændet behandling af politibetjente m.m.
Men jeg siger tak til den støtte forslaget har fået
her i salen, og det skal så overfor regeringen meddele at man tiltræder
forslaget herfra.
Peter Ostermann, Atassut har bedt om at få ordet endnu engang.
Tak. Først skal lige oplyse, at vores
bemærkninger er helt anderledes. Vi kan ikke gå ind for forslaget i den
foreliggende form. Vi tror på, at man allerede tidligere siger, at de der
klager over selv undersøger de ting der klages over dem selv.
Ikke fordi vi
mistænker dem for at misbruge denne ordning, men denne fremgangsmåde er
ikke på sin plads. Derfor har vi i indledningen sagt at vi er meget tilfredse
med, at man er igang med at foretage nogle initiativer.
Der sker ingen ændringer i gældende tilstande.
Politiet undersøger de klager der vedrører politiet, men den eneste ændring er,
at det er den instans den såkaldte Politiklagenævn der fungerer som en
kontrolinstans, det er ikke den skal undersøge sagerne, den følger bare med om,
at sagerne bliver behandlet på korrekt vis. først når den er uenig i
afgørelserne, kan den vende tilbage til sagen.
Forholdene i dag vil blot fortsætte som det er.
Vi mener at det bør ændres. Vi understreger at Politiklagenævnet er ikke en
undersøgende instans, men blot en instans der følger med i behandlingen af
sagerne.
Vi mener også at kommunefogederne og reservebetjentene,
at man m.h.t. kommunefogederne og reservebetjente bør der være mere klare
regler, hvorfor har man i det forelagte ikke tænkt på kommunefogeder og
reservebetjente der arbejder som politimyndighed i det daglige.
Vi skal indstille til Landsstyret at forslaget
bliver nøje vurderet i Rets- og Sikkerhedsudvalget, og at man i forbindelse med
Forårssamlingen genfremsætter dette, således at disse ting vi har nævnt her
indgår i det videre arbejde.
Landsstyreformanden.
Jeg regner med, at man her ved debatten så vil
referatet her blive behandlet når Folketingets Grønlands Udvalg skal behandle
sagen. Men jeg henviser til de ting man kan klage over, det er dem jeg lige har
læst op, og den placering som Politimesteren får, istedet for Statsadvokaten
eller Rigsadvokaten og jeg mener at ændringen her også indeholder noget om
rigtigt adfærd og etik, således at de muligheder bliver gjort klarer i forhold
til før.
Mødeleder. Og da der ikke er flere der har bedt om at få ordet, så er skal
jeg meddele, at et flertal af partierne og Kandidatforbundet har godkendt
forslaget, hvorfor behandlingen af dagsordenspunktet er færdigt.