Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 38-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

6. mødedag, onsdag den 23. februar 2000

Punkt 38. Forespørgselsdebat om i hvilket omfang menneskerettighedsbestemmelser indgå ri det lovforberedende arbejde i Landstinget, og hvordan disse kan indgå mere i lovgivningsarbejde..

Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.

Grønland er gennem Rigsfællesskabet med Danmark forpligtet af en række internationale konventioner på mennskerettighedsområdet. Størst bevågenhed har nok den europæiske menneskerettighedskonvention. Andre menneskerettighedskonventioner, som er tiltrådt med virkning for Grønland, er dog i en række tilfælde mere vidtgående.

Der er i denne sammenhæng grund til at antage, at opmærksomheden omkring Grønlands overholdelse af menneskerettighederne vil øges i takt med Grønlands uafhængighed i forhold til Rigsfællesskabet. Vigtigheden af, at Grønlands internationale forpligtigelser på området overvejes nøje i forbindelse med nationale lovgivningsarbejde, vil derfor ikke blive mindre i de kommende år.

Set fra et lovgivningsperspektiv er kendskab til de internationale forpligtigelser nødvendigt af flere årsager.

For det første bør det undgås at vedtage lovgivning, som er i strid med menneskerettighedskonventioner, man har tiltrådt.

For det andet kan Grønland gennem sin tiltrædelse af internationale menneskerettighedskonventioner i et vist omfang være forpligtet til at tilvejebringe et lovgrundlag, som beskytter borgerne mod krænkelse af bestemte menneskerettigheder, hvis det givne lovgrundlag ikke i forvejen er til stede.

Endelig for det tredje er et kendskab til de internationale forpligtigelser nødvendigt for at kunne bedømme virkningen af fremsatte lovforslag. Dette hænger sammen med, at domstolene så vidt muligt vil fortolke den gældende lovgivning ud fra den forudsætning, at det ikke har været lovgivers hensigt at lovgive i strid med internationale forpligtigelser, Samtidigt er forvaltningen forpligtet til at forvalte i overensstemmelse med de tiltrådte konventioner. Ombudsmanden vil f.eks. kunne udtrykke kritik af forvaltning, som er i strid med de for Grønland gældende menneskerettighedsbestemmelser.

Internationale menneskerettighedsbestemmelser er således ikke blot et spørgsmål om rettigheder, men også om forpligtigelser hos de, der tiltræder dem. Der er tale om en særlig dimension i det nationale lovgivningsarbejde. Det er vigtigt, at de der er involverede i lovgivningsprocessen, gør sig betydningen af at tiltræde internationale menneskerettighedsbestemmelser klar.

Jeg rejser derfor denne forespørgsel, som dels er rettet til Landsstyret for så vidt angår det lovforberedende arbejde, men hvor det er mit håb, at også Landstingets medlemmer viol deltage i en debat om menneskerettighedsbestemmelsernes betydning for dét lovgivende arbejde der sker i Landstinget:

Som inspiration for Landstingets drøftelse, skal det nævnes, at jeg har fremsendt et konkret forslag til Landstingets Formandsskab om, at der skal taget initiativ til, at der afholdes et seminar for Landstingets medlemmer om "Internationale menneskerettighedskonventioners betydning for den nationale lovgivning". Emnets vigtighed taget i betragtning, har jeg endvidere opfordret til, at et sådan seminar ikke blot skal være forbeholdt de folkevalgte, men også være tilgængeligt for den øvrige befolkning.

Med disse bemærkning overlader jeg disse spørgsmål til Landstingets drøftelse.

Og så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse af det fremlagte af forslagsstilleren.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Grønlands Hjemmestyre er forpligtet af en række internationale konventioner om menneskerettigheder, der har betydning ved udarbejdelse af ny lovgivning.

Som eksempler på sådanne konventioner kan nævnes Den Europæiske menneskerettighedskonvention, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention om racediskrimination og FN's konvention om diskrimination mod kvinder.

Konventionerne indebærer, at der stilles krav til udformningen og indholdet af lovgivningen. De er navnlig bestemmelserne i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der sætter grænser for, hvad der kan vedtages i Landstinget og Landsstyre.

Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvilke forhold, der giver anledning til overvejelser i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som eksempel på bestemmelser hvor der er nødvendigt at vurdere forholdet til konventionen kan nævnes følgende:

- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 7 stiller krav til udformning af sanktionsbestemmelser. Bestemmelsen tillader ikke sanktionsbestemmelser med tilbagevirkende kraft ligesom bestemmelsen sætter grænser for hvor vag eller upræcis en sanktionsbestemmelse må være.

- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Bestemmelsen indebærer, at Landstinget og Landsstyret ved udformningen af sin lovgivning skal have respekt for retten til privatliv, familieliv, hjem og korrespondance, og endelig

- Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 9, 10 og 11. Bestemmelserne fastslår personers ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, menings- og ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed.

I forhold til FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder kan som eksempel på bestemmelser, hvor der er nødvendigt, at vurdere forholdet til konventionen nævnes følgende:

- FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder artikel 25 jf. artikel 2 som fastslår retten til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender og stemme og modtage valg uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Konventionerne fastslår nogle rettigheder, som i et vist omfang følger af grundloven og almindelige retsprincipper. Her tænker jeg bl.a. på centrale rettigheder som ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden.

Udover grundlovens beskyttelse af menneskerettighederne er Landstingets og Landsstyrets lovgivning baseret på en række principper. Det er respekt for menneskelivet, menneskets værdighed og integritet, respekt for rette til selvbestemmelse, respekt for menneskelig ligeværdighed, respekt for pligten til at drage omsorg for samfundets svageste samt respekt for demokratiske rettigheder og retssikkerhed.

Det er Landsstyrets vurdering, at disse principper i høj grad sikrer, at Landstingets og Landsstyrets lovgivning respekterer de konkrete rettigheder og forpligtigelser, der følger af Grønlands internationale forpligtigelser.

Arbejde med de konkrete rettigheder og forpligtigelser, der følger af Grønlands internationale forpligtigelser har ikke tidligere haft en central placering i lovgivningsarbejdet, men Landsstyret agter på Landstingets forårsmøde 2000, at fremlægge forslag til Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forslaget er netop sendt til høring. En ikrafttræden har til formål, at sikre en mere direkte og umiddelbar anvendelse af bestemmelserne i konventionen.

Samtidig forbereder Landsstyrets Sekretariat en revision af Vejledning om udarbejdelse af landstingslove, landstingsforordninger og bekendtgørelser, hvor forholdet til Grønlands traktatretlige forpligtigelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil blive særskilt behandlet.

Landsstyret kan til forslagsstillerens ønske om, at Landstinget afholder et seminar om menneskerettighederne som orientering oplyse, at Landsstyret regner med, at dette spørgsmål vil blive taget op i forbindelse med det planlagte midtvejseminar i år under Selvstyrekommissionen.

Landsstyret ser frem til en grundig drøftelse af, hvorledes vi inddrager Grønlands Hjemmestyres internationale forpligtigelser i lovgivningsarbejdet. Landsstyret skal dog allerede har understrege, at inddrages af yderligere elementer og hensyn i lovgivningsarbejdet alt andet lige forudsætter en større prioritering de administrative ressourcer på dette område.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Anders Andreassen, Siumut.

Anders Andreassen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Per Berthelsen har til Landstingets Formandsskab fremsendt et forslag om, at der afholdes et seminar for Landstingets medlemmer om internationale menneskerettighedskonventioners betydning for ene nationale lovgivning.

Siumut støtter dette forslag og opfordrer til, at der arbejdes videre med disse planer. Betydningen for at fremme kendskabet til de gældende menneskerettighedskonventioner, gælder imidlertid ikke blot i forhold til den lovgivende forsamling, men også i forhold til Hjemmestyrets og kommunernes administration, og selvfølgelig også i forhold til befolkningen.

Det er i denne forbindelse bekymrende, at en række menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af den danske stat, endnu ikke er oversat til grønlandsk. FN's konvention om Økonomiske-, Sociale og Kulturelle rettigheder var så sent som 1998 end ikke nævnt i Grønlands Lovregister. Først i det nylig udgivne 1999 udgave, er det rådet bod herpå. Konventionen har været gældende siden 1976.

Beklageligt er det også, at Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention endnu ikke har kunne anordnes for Grønland. Loven lev vedtaget i Danmark i 1992.

Omvendt finder vi det i Siumut positivt, at Landstingets Bureau for et år siden etablerede en særlig juridisk afdeling det såkaldte "Landstingets Lovtekniske Funktion", hvis opgaver er at kontrollere, at lovforslag er udarbejdet på en måde, så det er juridisk korrekt. Denne afdeling supplere Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Afdelingen bidrager hermed til, at sikre, at Landstinget undgår, at vedtage lovgivning, som ville stride mod internationale forpligtigelser.

Siumut opfordre til, at med baggrund i denne debat overalt i Hjemmestyret tages initiativer, som kan medvirke til, at udbrede kendskabet til menneskerettighederne og sikre overholdelsen heraf. Tak.

Og så er det Otto Steenholdt, Atassut.

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Det er en meget stor overskrift, som punktet har, den vil jeg ikke komme længere ind på, fordi i allerede kender den.

Vi kunne jo med det samme blot have sagt, at vi går ind for forslagsstillerens forslag - selvfølgelig, det kunne vi godt have nøjes med, men alligevel vil vi komme med lidt mere end blot lige godkende det.

Atassut finder det på sin plads, at vi nu i Landstinget får en debat om menneskerettigheder. Grønland har som deltager i det nordiske samarbejde, arbejdet for at styrke demokrati og menneskerettigheder, især i de tidligere østbloklande. Dette er vi selvfølgelig meget stolte af i Atassut.

Også i vort land bør vi bestræbe os på, at udgå, at vi i vores lovgivning eller administrative praksis krænker menneskerettighederne. Det er jo også vores pligt at gøre det, og dette er imidlertid en udfordring, som aldrig bør undervurderes.

De færreste er måske opmærksomme på, hvor mange internationale menneskerettighedskonventioner, der også har gyldighed i Grønland. Samtidigt findes der konventioner, som efter mange mange års forløb endnu ikke er oversat til grønlandsk, også selvom det er gjort gældende for Grønland.

I det hele taget er kendskabet til en række konventioner, måske ikke så stort og dette finder vi i Atassuts meget beklageligt, hvorfor vi afkræver Landsstyret om, at snarest gå i gang med at oversætte disse til grønlandsk.

Set under et, skal Atassut med beklagelse nævne, at i Grønland er nok de færreste, der er klar over eksistensen af FN's Menneskerettighedskonventioner. Hvordan kan vi i Landstinget i højere grad lade spørgsmålet om det nationale lovgivningsforhold, til de internationale menneskerettighedsbestemmelse indgå som en del af lovgivningsarbejdet. Dette er et af de spørgsmål, som Landstingsmedlem Per Berthelsen nu rejser.

Her kunne man måske lade sig inspirere af Folketingets arbejde. I de almindelige bemærkninger til det danske lovforslag, skal der ikke blot indgå en vurdering af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser, men også blandt andet lovforslagets forhold til EU-retten.

I Atassut finder vi det på sin plads på tilsvarende måde, at kræve, at de almindelige bemærkninger til landstingslove og landstingsforordninger konsekvent indeholde oplysninger om forslagets forhold til internationale menneskerettighedskonventioner. Ved at stille sådanne krav til lovbemærkningerne kan man sikre, at Landsstyrets embedsmænd husker, at gøre sig overvejelser omkring eventuelle menneskeretlige aspekter af et lovforslag, og samtidigt opnår vi som landstingsmedlemmet et bedre grundlag, for at bedømme forslaget.

Man må jo huske, at en af lovbemærkningerne formål er, at give Landstingets medlemmer et fyldestgørende beslutningsgrundlag.

Samtidig hilser vi i Atassut Landstingsmedlemmets forslag om et landstingsseminar om menneskerettigheder velkommen. Atassut opfordre Formandsskabet til, at tage de fornødne initiativer til, at et sådan arrangement kan afholdes.

Endelig skal vi fra Atassuts side nævne, at vi med etableringen af "Landstingets Lovtekniske Funktion" fra Landstingets side, har bidraget til at sikre, at den lovgivning vi udfører ikke rummer problemer i forhold til f.eks. internationale konventioner. Vi ved at der i Landstingets Bureau er ansat jurister med indsigt i menneskerettighedsspørgsmål, hvilket vi i Atassut finder positivt i forbindelse med drøftelsen af netop dette punkt. Tak.

Og så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Og jeg skal heller ikke her læse overskriften op, idet vi allerede kender den.

Inuit Ataqatigiit takker Landsstyreformanden for det meget informativ svar til Landstingsmedlem Per Berthelsens forespørgsel. I den forbindelse vil vi sige, at vi bestemt regner med, at Landsstyret og Landstinget naturligvis vil følge og gøre det, de konventioner man har ratificeret,

Inden Inuit Ataqatigiit kommer videre med sit indlæg, vil jeg gerne bede Landstingets Formand om at komme med et citat, og jeg takker. Og citatet kommer fra den internationale konvention, og citatet starter således her "Alle folk har selvbestemmelsesret, i kraft af denne kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling", citat slut. Og citatet her stammer fra den internationale konvention.

Vi er bekendt med, at de menneskerettighedsbestemmelser, der hidtil er stadfæstet er; rettigheder og forpligtigelser for det enkelte individ. Heldigvis er det efterhånden sådan, at man i de seneste år, vedtager en fælles standpunkt om rettighederne. Disse er vigtige for os oprindelige folk, da de har rødder i vores traditioner og kultur, især i forbindelse med solidaritet med materielle goder. Det skal understreges, at det er vigtigt, at rettigheder indgår i vores eksistens som samfund, og her i tænker vi på kultur, sprog, rettigheder til fangst, miljø og økonomisk udvikling, der alle fælles indgår i den enkeltes rettigheder.

Ligeledes er det vigtigt, at man fremmer de rettigheder, der er ved at blive skabt, så som arbejde for fred, udvikling samt rettigheder til et trygt og sundt miljø. Vi vurderer, at de nævnte vil være værd, at tage med i overvejelserne for Selvstyrekommissionens arbejde.

Landsstyreformanden kom i sit svar ind på, at Hjemmestyret i sit arbejde med ny lovgivning har store forpligtigelser til, at tage udgangspunkt i konventioner om menneskerettigheder, der er ratificeret internationalt. Når staterne har sat deres underskrift, så er de forpligtigede til at informere om bestemmelserne til befolkningens accept, og det er så "Informt Consent", det drejer sig om, hvorfor teksten er indarbejdet således, at det kan indgå i undervisningsbrug, og til information til alle.

Disse forpligtigelser der hidtil har været forsømt, er der for myndighedernes pligt til, at videregive som undervisning og informere alle, især i disse år, hvor uddannelsesinstitutionerne er igang med reorganisering med et nyt indhold. På samme måde er det med information om vores egen lovgivning. Vi skal opfordre til, at organisationer, og interessegrupper i Grønland, skal deltage mere aktivt og mere medlevende.

Nogle af de vigtigste grunde er også, at de menneskerettigheder, der sætter begrænsninger, for de som skal bruges, ikke kan bruges ud fra flertal eller mindretal, men de er til beskyttelse for den almindelige borger mod forholdene.

Vi støtter forslagsstillerens forslag om, at Landstinget skal til fælles informationsrunde om menneskerettigheder, og vi takker Landsstyreformandens tilsavn om, at det kan komme i stand i forbindelse med Selvstyrekommissionen halvvejs rapport, som vi vil deltage i.

Vi vil benytte lejligheden til at rette en tak til Amnesty International afdeling i Grønland, for det gode arbejde de udfører.

Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit Landsstyrets svar ti l forslagsstilleren til efterretning. Tak.

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Punkter her, som ikke kan sendes videre til udvalgsarbejde eller tages en beslutning om i henhold til vores forretningsorden, og der har vi nogle ganske korte bemærkninger til.

Vi har i Kandidatforbundet drøftet Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag med interesse, og vil komme med følgende bemærkninger til det.

Først vil vi understrege, at vi i Kandidatforbundet har respekt for de enkelte menneskes rettigheder. For det enkelte menneskes ret for i frihed, at kunne føre deres daglige tilværelse, men vi ved alle meget vel, at ikke alting kan foregå uden begrænsninger, da vi alle i kultursamfundene er begyndt at leve under de eksisterende love.

Derfor er det rimeligt, og af stor interesse her i salen, at kunne drøfte Landstingsmedlem Per Berthelsens debatoplæg. Der er jo mange spørgsmål, som kan rejses m.h.t. lovgivningen eller udfærdigelsen af forordninger om, hvor langt man kan gå med at sætte grænser for de enkeltes individers rettigheder.

De mulige eksempler er adskillige, eksempelvis begrænsninger inden for fiskeri og fangst, om hvem og hvilke grupper kan fiske eller drive fangst, og hvilke grupper, som har ret til at videresælge fangsten med meget mere.

I Kandidatforbundet ved vi også, at vi i lovgivningsarbejdet ikke skal udfærdige disse i strid med den danske Grundlov eller de internationale traktater og lignende, der er gældende for vort land, og vi skal huske, at vi landstingsmedlemmer har gennemgået et kursus i dette sidste år.

Derudover vil vi fra Kandidatforbundet opfordre landstingsmedlemmerne til, at man skal være særdeles vågen, for den menneskeværdige tilværelse, som tilværelsen som familie og ikke mindst familiernes privathjem skal respekteres, og ikke skal forulempes, hvilket også er nævnt i Landsstyreformandens besvarelse. Disse bestemmelse er også nedfældet som vigtige i Riges Grundlov.

Med disse korte bemærkninger vil vi tage forelæggelses debatoplægget til efterretning.

Og den næste der får ordet er Finn Karlsen på vegne af Formandsskabet.

Finn Karlsen, 1. næstformand i Formandsskabet, Atassut.

Det bliver ganske kort. Så skal jeg lige på Formandsskabets vegne, siger til forslaget om, at der afholdes et seminar, der er det jo Formandsskabet, der også skal tage stilling til det, og vi vil se positivt på sagen.

Og Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, og derefter Per Berthelsen.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, vil jeg gerne takke også fordi, det fremgår klart, at samtlige medlemmer støtter op omkring forslagsstilleren og Landsstyrets besvarelse her til.

Og som flere også har været inde på det, som Siumut-gruppen har været inde på, så de mange menneskerettighedskonventioner, som er gældende, de fleste af dem, dem får vi gennem den danske regering, og i den forbindelse skal vi lige understrege, at man i Europarådet, som er forum for drøftelsen for menneskerettighederne og der er Grønland ikke medlem, og derfor da dette spørgsmål blev taget op, så har vi fra Landsstyrets side, gerne ville sige, at man kunne tage det med i kommissoriet for Selvstyrekommissionen, især i kraft af de resultater vi kommer frem til her under debatten, således at det kan blive vurderet i Selvstyrekommissionen. Og her er det så Udenrigsudvalget, der skal inddrages i udformningen af netop den del af kommissoriet.

Vi ved, at vi skal afholde en halvvejskonference for Selvstyrekommissionens arbejde, og jeg håber, at man også vil få mulighed, for at fremkomme med dette i deres arbejde, men det er såfremt kommissionen kan nå, at få det med i deres arbejde.

Men det er korrekt, at der er et stort arbejde ved oversættelsen af udarbejdelse til grønlandsk af de mange konventioner, og det magter vi ikke rigtigt, at kunne gøre alene i vores Sekretariat.

Vi har igennem de sidste 20 år haft et demokratisk politisk system her i Grønland, og når vi har så ungt et demokrati, så har vi med glæde, at Landstinget og Landsstyret respektere menneskerettighedskonventionerne og det skal naturligvis også være sådan, og vi håber, så også på, at man også i fremtiden tilstadighed udvikler den form for udførelse af arbejdet.

Og man skal ikke blot tage udgangspunkt i flertallets beslutninger, men tilstadighed også respekterer mindretallet ud fra de rettigheder de har, således at samfundsudviklingen kan have grundlag, i sådanne standpunkter, således at tilstadighed kan have det som grundlag.

Ud fra den debat her, så er det meget klart, hvilke opgave Landsstyret har for, nemlig for det første, at det bliver en del af Selvstyrekommissionens arbejde og under midtvejskonferencen, så håber vi så, at vi i løbet af året, også kan drøfte rettighederne på en mere uddybende måde. Til den tid.

Og inden forslagsstilleren kommer med afsluttende bemærkninger, så får Mogens Kleist ordet og derefter er det Anders Nilsson.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Det er det, som jeg undrer mig lidt over, det som Landsstyreformanden var inde på det. Menneskerettighedskonventionen som blev gjort gældende allerede i 1992, hvorfor er den ikke gældende for Grønland, der er gået 8 år, jeg ved ikke om de er nogle andre, som ikke er blevet gjort gældende i Grønland, men det fremgår klart, at der er en konvention, som er gjort gældende i Danmark allerede i 1992, og der er det så, hvorfor jeg gerne vil spørge, hvorfor der skal gå så mange år, før den bliver gjort gældende i Grønland.

Og til Otto Steenholdt, du har været medlem af Folketinget, og jeg ved, at i må også have diskuteret sådanne ting i Folketinget, hvorfor kunne du ikke , når du var medlem af Folketinget tage sådanne ting op i Danmark. Jeg mener også , at du burde være forpligtet til også at tage sådanne ting op, det kunne også have være en af mulighederne.

Og så er det Anders Nilsson også uden om partiordførerne og derefter Otto Steenholdt.

Anders Nilsson, Atassut.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at pege på en ekstra grund til, at vi er opmærksomme på de internationale konventioner.

Vi kalder os selv oprindelig befolkning, vi har gjort et stort arbejde med, at få anerkendt de omkring 4.000 oprindelige befolkninger, der findes på jorden. Vi er ved, at få oprettet et forum i FN, for de oprindelige folk. Der er fokus på Grønland, fordi vi er helt foran i det arbejde, som foregår. Det er meget vigtigt, at man udefra ikke kan pege på os, og sige, at vi ikke overholder konventionerne i de internationale konventioner.

Nogle af de oprindelige folk, der findes, der er stater, hvor der er 40-50-60 forskellige folkegrupper, og der er meget skepsis og meget uvilje, at give dem bare noget der ligner de rettigheder, som vi har fået i det danske Rigsfællesskab.

Hvis man kan pege på os, og sige at vi overholder ikke de internationale konventioner, så skaber vi problemer for de mange folkegrupper, der håber, at få noget der ligner vores Hjemmestyre.

Det er endnu en grund til, at vi er meget opmærksomme på det, og det er godt, at vi får diskuteret det her i salen.

Og så er det Otto Steenholdt, Atassuts ordfører.

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Landsstyreformanden forbigik Atassuts bemærkninger, idet man også kommer ind på nogle bemærkninger i lovgivningsarbejdet, og det er vigtigheden af det, som også bliver brugt i Folketinget, fordi det vil ære betryggende for lovgiverne, at det stemmer overens med menneskerettighedskonvention erne, og derfor er det også vigtigt, at man også tager disse betragtning med i Lovgivningsarbejdet.

Vi har ikke en masse jurister, men i landstingssekretariatet har vi en, jeg ved ikke, om man i Landsstyrets Sekretariat også har en sådan jurist ansat. Og ligesom Anders Nilsson var inde på det for lidt siden, så er det vigtigt, at vide om vores lovgivning stemmer overens med rettighederne, således at Grønland ikke bliver berygtet ud, hvorfor det er vigtigt, at man sikrer sig på det område.

Med Kandidatforbundets Mogens Kleist bemærkninger behøver jeg ikke engang at gentage det eller give en besvarelse. Man prøver på, at fornærme nogen hele tiden, der kommer hele tiden spørgsmål om, hvorfor har i ikke allerede for lang tid sien gjort noget ved det, såfremt i selv havde gået en i politik, så kunne i have deltaget i selve arbejdet, det er ikke på sin plads, at man reagere for langsomt..

Jeg er glad for Siumuts ordfører, også kom ind på årstal, som 1992, m.h.t. at de endnu ikke er blevet oversat til grønlandsk, det synspunkt er jeg fuldstændigt enig i, hvorfor vi også vil anmode om, at disse snarest muligt, igangsætter et arbejde, således at de kan blive oversat til grønlandsk.

Vi takker for dette forslag, fordi det er nødvendigt, at man tager det op, således at internationale konventioner, også kan blive ikraftsat i Grønland.

Men såfremt Landsstyreformanden kommer op på talerstolen igen, så ønsker jeg, at det som Kandidatforbundet var inde på, fiskeri og fangst, og når jeg så kommer ind på det, så tænker jeg jo altid på de mennesker, det berører, og i den forbindelse, så tænker jeg på de mennesker en given lovgivning eller bestemmelse rammer.

Og nu til forslagsstilleren, Per Berthelsen.

Per Berthelsen, forslagsstiller, Siumut.

Som forslagsstiller, vil jeg udnytte min mulighed her, og sige selvom det er et meget omfattende arbejde, det kan indebære.

Først Landsstyreformanden, der vil jeg takke for hans besvarelse, og jeg er overbevist om, at det der er vist her, som jo er et debatoplæg, som bliver taget meget alvorligt, der er han så kommet med en god besvarelse med nogle indrømmelser også, og det er jeg meget glad for.

Og til Siumuts ordfører, Anders Andreassen, der vil jeg også takke for hans støtte og hans opfordring, fordi det klart viser, at dette debatoplæg her,. Det er det grundlag i, idet vi også påpeger nogle ting, som endnu ikke er færdiggjort, hvorfor vi i vores betjening af samfundet, der mangler vi stadigvæk nogle grundprincipper, som vi også skal have med.

Og til Atassuts ordførers Otto Steenholdts bemærkninger, dem er jeg også glade for, han siger ikke blot, at vi selvfølgelig skal ratificere menneskerettighedsbestemmelserne, men også uddyber, hvorfor det er nødvendigt at man gør det, og det viser så også, at han under sine bemærkninger på partiets vegne siger, at man tager netop dette punkt meget alvorligt.

Og jeg er også meget glad for Olga Poulsens bemærkninger på vegne af IA, og jeg vil også være med til, at takke Amnesty International, fordi de jo arbejder ihærdigt for menneskerettighederne om nogle måske, at man visse steder i verden, måske ikke ser så alvorligt på gruppens store arbejde.

Og jeg vil også gerne takke Kandidatforbundet for deres opbakning, og kun en ting, er jeg lidt ked af, at Landstingsmedlemmet måske lige var ved at få det til at falde den gode stemning, der var, ved at komme med en kritik. Men jeg skal huske de positive ting, som er kommet frem her, og vil glemme de negative ting.

Og jeg mener også, at det er vigtigt, at vi fra nu af, alvorligt tager fat om det videre arbejde, fordi set med verdensøjne, så er vi meget pletfrie, der er endnu ikke nogle ting, som folk kan påpege, for Grønland, fordi der endnu ikke er nogen konventioner, der er overtrådt. Og jeg er overbevist om, at det er en del af det grundlag, der er, for at Grønland tilstadighed udvikler sig på en demokratisk måde,

Og med disse bemærkninger, så vil jeg give udtryk for, at jeg vil samarbejde omkring det videre arbejde vedrørende punktet.

Og derefter er det Anthon Frederiksen, og derefter Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Selvfølgelig er enhver debat, hvor der så ikke bliver påpeget nogle ting, det kan ikke gå livligt, og såfremt man også påpeget de ting, man bør påpege, ligesom Mogens også har gjort, det undrer jeg mig, derfor ikke over.

Og det er på sin plads, at man inden for Rigsfællesskabet har ratificeret en konvention, at man så på så sent et tidspunkt, skal gøre denne gældende for Grønland ved en anordning, og det er der vist ikke nogle, der kan betvivle.

Og her ved drøftelsen af menneskerettighederne her, så sagde vi selvfølgelig forhold vedrørende fiskeri og fangst, ikke fordi vi kommer med en kritik, men når vi snakker om menneskerettigheder, og siger, at det og det menneske må ikke tage ud at fiske og det og det menneske har ikke lov til at sælge, selvfølgelig berører menneskerettigheder også sådanne ting, og det er netop begrænsningen, hvor grænsen går, uden at man eventuelt overtræder menneskerettighederne, hvorfor vi har taget det op som eksempel. Selvfølgelig er vi i Kandidatforbundet klar til, at deltage i den videre drøftelse af sagen.

Jeg vil ikke sige noget direkte til Otto, fordi han kom ind på, hvorfor har i så ikke blevet politikere på et tidligere tidspunkt. Årsagen til, at vi kom for sent er, at der var så mange forhold, der var kritisabelt, som ingen ville rette op på, hvorfor vi så på et senere tidspunkt er blevet politikere, og det er derfor, vi på den måde, er kommet senere end andre, og vi vil også tilstadighed være med til den folkelige samfundsdebat.

Og så Otto Steenholdt og derefter Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, men først Olga Poulsen.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først er det et meget interessant punkt vi nu snakker om. Som landstingsmedlem er man tilbøjelig til at sige, at når folk begynder at nedgøre hinanden, det synes jeg er utrygt. I Inuit Ataqatigiit, så ligger vi stor vægt på menneskerettigheder, både for det enkelte menneske og for hele samfundet som sådan, det skal vi jo også have gjort gældende for Grønland.

Og så nu Landsstyreformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Det som danskerne har ratificeret i 1992, som nu først bliver taget op her, det er jo ikke underligt, at nogle undrer sig over det.

Men forskellige henvendelser til den danske regering, det har jo også pågået, og et klart svar på vores henvendelser, fik vi først i 1999, hvorefter der så er blevet mulighed, for at tage netop dette op igen.

Men i den tid, de er gået, så har vi kunne se, hvor Grønland står, m.h.t. menneskerettighederne, det er ikke blevet være, men det kan blive bedre endnu.

M.h.t. det spørgsmål, de er stillet fra Atassuts side, der skal jeg sige, at enhver lov der bliver offentliggjort også fordi vi også er danske statsborgere, hvor vi så også har muligheder inden for det.

Men det er også korrekt, m.h.t, EU, så skal danskerne også tilpasse deres lovgivning til EU. I Landstinget er det heller ikke fremmet, at uanset hvilke stor opgaver man så igangsætter, så skal man prioritere den grønlandske arbejdskraft, det er det vi allesammen stræber efter, og i det har vi også set ved anlæggelsen af lufthavnene. Man har villet prioritere grønlandske og danske medarbejdere ved udliciteringen.

Og det har så kun lade sig gøre, fordi vi er uden for EU, og såfremt vi havde været medlem af EU, så kunne vi ikke have stillet sådanne krav, det er blot en understregning af, at i nogle gange kan gøre noget, som ikke stemmeroverens med den danske lovgivning, fordi vi ikke er medlemmer af EU, således at vi kan prioritere den grønlandske eller den danske arbejdskraft, når der skal igangsættes større anlægsopgaver.

Selv sidste år under mødet OLT-landene imellem, så er Polynesien og Grønland kæmper for, at man bibeholder den fortrinsret, og det har jeg blot taget med som et eksempel, således at man også tilpasser lovgivningen til den danske lovgivning, men at vi også nogle gange, kan handle lidt anderledes end i forhold til den danske lovgivning, p.g.a. vi ikke er medlemmer af EU, men det er bare nogle småting, jeg tager med her, fordi vi også har vores egen frihed til at lovgive, således at man ikke forskelsbehandler andre samfundsgrupper i Danmark.

Og m.h.t. det som Anders Nilsson var inde på, hvor FN er en slags kontrolorgan, og for os grønlændere er det også glædeligt, at de også giver os nogle rettigheder, og det holder vi også selvfølgelig øje med, og selvom vi ikke er direkte medlemmer af f.eks. Europarådet, men med Henriette Rasmussens arbejde for de oprindelige befolkninger, og dermed også arbejder med menneskerettigheder, så er vi glade for, at vi nu kan have den direkte forbindelse gennem hende.

Og kontoret for de oprindelige befolkninger i Danmark, den har også grønlandske medarbejdere, hvorfra vi så også kan have direkte forbindelser igennem dette, og det har vi også benyttet os godt af.

Jeg kom med en klar melding om status og jeg er også glad for, at man er glad for, at jeg har været ærlig vedrørende denne status, og vi der begyndte at følge med i arbejdet i 1997, vi har taget arbejdet til os, for at gå videre med det.

Og jeg er også glad for, at forslagsstilleren Per Berthelsen og IA's ordfører også medtager og takker Amnesty International for deres arbejde, fordi det arbejder der bliver udført der, der må vi sige, at de er godt, at man har husket denne gruppe, således at en barfodsbevægelse eller græsrodsbevægelse også er positivt i så henseende.

Og til Mogens Kleist skal jeg lige nævne, at Grønlands respekt for sådanne ting, det siger vi også til de folk man kommer ud til. Jeg kan huske at der jeg besøgte den nuværende pave i midten af firserne, så kom jeg også med en hilsen til ham fra Grønland og sagde til ham, fordi paven også kæmpede for menneskerettighederne, som vi også er glade for fra Grønlands side, og det blev han også glad for at høre, idet han også svarede mig, at han også var glad for, at Grønland er aktivt i så henseende, det viser jo, at det er også en måde, at tilkendegive sin egen vilje til at være med, uanset at vi har det hele på skrift eller ej.. Tak.

Og jeg skal lige komme ind på, at landsstyremedlemmerne har også taletid der, som godt nok er blevet overskredet lidt, men eg mener, at de også skal have lov til, at give svar på det, de er blevet stillet spørgsmål om.

Og Otto Steenholdt for en afslutning bemærkning, og det skal være kort, da det er 3. gang.

Otto Steenholdt, ordfører, Atassut.

Vi skal ikke her komme med gentagelser med det der er blevet sagt før, men hvad angår den danske lovgivning, som også skal harmonere med EU's forskellige regler. Når man er medlem og er gået indpå det, så bliver man også nødt til, at følge den gældende lovgivning inden for området. Vi skal ikke snakke om EU eller OLT, men har vi ratificeret internationale konventioner, så har vi også forpligtet os selv, at også at følge disse konventioner.

Og der er også nødvendigt, at man har nogle landstingsmedlemmer, også har kendskab til det, men vi sætter jo også spørgsmålstegn ved, at når der ikke er flere rejer, om afrikanerne også kan indblandes med i det. Det er så et spørgsmål til Kandidatforbundet.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og hermed er punkt 38 færdigbehandlet.