Erstatningsnævnet for ofre for forbrydelser


Ved anordning nr. 472 af 25. september 1984 blev lov nr. 277 af 26. maj 1976 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser sat i kraft for Grønland med de i anordningen fra 1984 ændringer i §§ 2-7.

 

Efter anordningens § 7 træffes afgørelser om erstatning for skader, der er forvoldt i Grønland, af et særligt grønlandsk nævn bestående af Landsdommeren i Grønland, og 2 andre medlemmer, hvoraf det ene medlem udnævnes efter indstilling fra Grønlands Inatsisartut og det andet medlem udnævnes efter indstilling fra medlemmet af Naalakkersuisut for sociale anliggender.

 

Forretningsorden for nævnet er bekendtgørelse nr. 473 af 25. september 1984, hvoraf det blandt andet fremgår, at nævnet afgiver en årlig beretning til Justitsministeriet.

 

Valgperiode

Valgperioden er 4 år fra lovens ikrafttræden den 1. november 1984.

 

Valgperioden er uafhængig af Inatsisartuts valgperiode.

 

Nuværende valgperiode er 1. november 2020 til 31. oktober 2024.

 

Inatsisartut skal næste gang afgive en indstilling i forbindelse med EM 2024 for perioden 1. november 2024 til 31. oktober 2028.

 

Inatsisartuts indstilling meddeles til Landsdommeren i Grønland. 

 

Henvendelse:

Grønlands Landsret

Postboks 1040

3900 Nuuk

Telefon +299 36 39 00

E-mail: post.landsret@domstol.gl