2024 2023 2022 Flere år...
23-01-2014
Vestnordisk økonomisk zone (danskisut)
Vestnordisk Råd opfordrer Islands, Færøernes og Grønlands regeringer, til at revurdere de grænsehindringer som findes og forhindrer fri handel mellem de tre lande. Vestnordisk Råd opfordrer de tre regeringer til at lave en frihandelsaftale såeledes at de tre lande bliver én økonomisk zone. Derfor er det ønskeligt, at man i fremtidige forhandlinger om fornyelse af internationale handelsaftaler bestræber sig på at implementere fri handel i de Vestnordiske lande.
Dette kom frem på Vestnordisk Råds temakonference, som afholdes på
Sandoy, Færøerne 21.-24. januar, hvor knap 20 førende eksperter fra
alle tre lande deltog med oplæg om mulighederne for et tættere
samarbejde mellem de vestnordiske lande.
Der herskede enighed i Rådet om, at det er yderst vigtigtn at
styrke det vestnordiske samarbejde på handelsområdet og at det
ville være
til gavn for alle tre lande. Rådet mener, at det ville være
et vigtigt led i dette, at de tre landene lavede en aftale om fri
handel af varer, tjeneste og kapital samt at de hindringer der
findes vedrørende fri handel mellem landene revurderes.
Om Rådet
Vestnordisk Råd er det formelle samarbejde mellem parlamenterne i Grønland, Færøerne og Island. Der sidder i alt 18 medlemmer i Rådet, 6 fra hvert parlament. Rådets præsidium består af formand Unnur Brá Konráðsdóttir altingsmedlem samt viceformændene Lars-Emil Johansen formand for Grønlands Inatsisartut og Bill Justinussen Løgtingsmedlem.
Udover viceformand Lars-Emil Johansen sidder i den grønlandske
delegation Inatsisartutsmedlemmerne . Anders Olsen, Evelyn
Frederiksen, Ane Hansen, Kalistat Lund, Gerhardt Petersen.
For yderligere oplysninger kontakt viceformand Lars-Emil Johansen +299 551915 eller Generalsekretær Thordur Thorarinsson, +354 563 0731.