Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 19-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 14. oktober 1993

 

 

 

Dagsordenens punkt 19.

 

 

Forslag til landstingsforordning om etablering af et bo­ligsel­skab.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boli­ger)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske An­liggen­der og Bo­liger:

 

På Landstingets forårssamling 1993 fremlagde Lands­styret i sin bolig­politi­ske redegørelse bl.a. forslaget om etablering af et landsdækkende bolig­selskab til vareta­gelse af administration og drift m.v. af de of­­fent­lige udlej­ningsboliger.

 

Samtlige partier i Landstinget tilsluttede sig, at Landsstyret arbejdede videre med de skitserede planer om etablering af et landsdækkende boligselskab.

 

Kommunalreformkommissionen har ligeledes anbefalet, at driften af den offentligt ejede boligmasse organiseres i et boligsel­skab, dog kan kommis­sionen ikke anbefale bo­ligselskabet organi­seret i aktieselskabsform.

 

Når Landsstyret alligevel foreslår, at selskabet etab­leres som et aktiesel­skab, er det fordi selskabet skal ad­mini­strere meget betydelige midler for boligejerne, d.v.s. Hjemmestyret og even­tuelt også kommunerne og pri­vate. Derfor er det af afgørende betydning, at der ska­bes be­tryggende rammer omkring selskabets admini­stra­tion og for­muefor­valtning.

 

Ikke mindst på denne baggrund er aktieselskabsformen  velegnet, idet der i aktieselskabslov­givningen er reg­ler, der tager højde herfor.

 

Såfremt selskabet blev organiseret i en anden form, ek­sempelvis som en selvejende institution, vil det stil­le meget store krav til udformningen af sel­skabets ved­tæg­ter, idet lovgivningen om fonde, der regulerer sel­vejen­de insti­tutioner, ikke er gældende i Grønland på samme måde som aktiesel­skabslovgivningen.

 

Det skal desuden understreges, at arbejdsdelingen mellem den daglig le­delse af selskabet og bestyrelsen og be­styrelsesan­svaret vil være det sam­me, hvad enten selska­bet etab­leres i aktieselskabsform eller som en sel­vejen­de institution.

 

Ifølge aktieselskabsloven vil Hjemmestyret som eneejer af selskabet gen­nem Lands­styret udgøre sel­skabets ge­neralforsamling, og vil dermed som højeste myndighed have en direkte adgang til at gribe ind i selskabets virk­som­hed.

 

Da selskabet samtidig udfører sine aktiviteter i hen­hold til aftale med Hjem­mestyret eller for bevillinger stil­let til rådighed af Landskassen, vil Lands­styret og Landstinget således have en overordnet indflydelse på selskabet. Det bliver gennem selskabets overordnede or­ga­ner, at Landstinget og Landsstyret får indflydel­se på sel­skabets virksomhed.

 

Bestyrelsen foreslås sammensat på en måde, der sikrer selskabet tilførsel af faglig viden til modspil og in­spiration for den daglige ledelse. Lands­tinget og Lands­styret vil blive repræsenteret i be­styrelsen af 2 med­lemmer, hvoraf den ene bliver formand for bestyrel­sen.

 

Desuden foreslås der etableret et repræsentantskab i tilknytning til selska­bets ledelse med henblik på en dialog med repræsentanter for interesseor­ganisationer m.v. med en væsentlig berørings­flade med selskabets ak­tivite­ter.

 

For landstingspartierne indebærer forslaget, at forman-den for Landstingets Boligudvalg udpeges som formand for repræ­sentantskabet, og at de parti­er, der er repræ­sen­teret i Landstingets Finansudvalg, hver udpeger én re­præ­sen­tant. Landstinget vil hermed få mulighed for at være med til at præge selskabets virksom­hed.

 

En selskabsdannelse vil betyde en styrkelse af beboer­de­mokratiet, så lejer­ne sikres en reel indflydelse på de­res boliger, både hvad angår økonomi, drift og bomil­jø. Lejerne skal således fremover være medbestemmende om fastlæggelse af niveauet for serviceydelser, ved­lige­hol­delses- og forbed­ringsarbejder samt fornyelser m.v.

 

Det skal understreges, at dette forordningsforslag ved-rørende etablering af et landsdæk­kende boligselskab, vil blive fulgt op af en række ændrings­for­slag til den ek­sisterende bolig­lovgivning på for­årssamlingen 1994.

 

Den strukturelle ændring, der hermed tages hul på, vil medføre et behov for justering af regler­ne på boligom­rådet, f.eks. af reglerne om leje af boliger.

 

Der skal foretages en omlægning af reglerne for leje­fastsættel­se således, at huslejen bliver gennemskuelig for beboer­ne og kommer til at afspejle de faktiske u­d­gifter ved boliger­nes drift.

 

Endvidere skal der fastlægges principper for anvis­ning af bo­liger efter ven­telister på en måde, der sikrer kom­mu­nerne mulighed for løsning af deres boligsociale op­gaver, ved at den enkelte kommune sikres anvis­nings­ret til det nødvendige antal boliger til dette formål.

 

Selskabet oprettes ganske vist med virkning fra den 1. januar 1994, hvilket sigter på, at selskabet fra dette tidspunkt forventes at overtage og udføre visse op­gaver, men øvrige opgaver forventes først iværksat i løbet af 1994 og senest pr. 1. januar 1995, således at selskabet først fra 1995 vil have overtaget samtlige driftsopgaver vedrørende Hjemmestyrets udlejningsboli­ger.

 

Som nævnt vil Landstinget på den kommende forårssam­ling få anledning til at drøfte konsekvensændringer på bolig­lovgiv­ningen. Derfor vil jeg an­mode Landstinget om på denne efterårssamling at koncentrere sine drøf­telser omkring de stru­kturelle om­lægninger på boligområdet.

 

Jeg skal understrege, at der bliver tale om et lands­dæk­kende selskab, der vil blive repræsenteret i alle kommu­ner, også de steder hvor selskabet skal admini­strere et begrænset antal udlejningsboliger.

 

Drifts- og vedligeholdelsessiden af udlejnings­boli­gerne er det område, hvor de forvaltningsmæssige pro­ble­mer er mest iøjnefaldende. En alt for stor del af udlej­nings­boliger­ne har en uacceptabel dårlig vedlige­hol­delses­standard.

 

Det er Landsstyrets vurdering, at der med etablerin­gen af et landsdækken­de boligselskab opnås en række fordele for såvel Hjemmestyret, kommu­nerne som lejerne.

 

For så vidt angår Hjemmestyret, vil selskabsdannelsen give en klar adskil­lelse mellem de departementale opgaver og de driftsmæssige opgaver.

 

En systematisk og planlagt vedligeholdelsesstrategi vil udover en bedre boligstandard give en mere stabil beskæftigelse i lokalsamfundet og der­med have et ar­bejds­markedspoli­tisk sigte. Der vil desuden speci­elt på ad­ministrationen være en direkte økonomisk besparelse.

 

For kommunerne gør de samme fordele sig gældende. I en selskabsdrift vil de kommunale boliger indgå i et planlagt og systematisk drifts- og vedlige­holdel­sespro­gram, og dette vil på sigt medføre sparede renoverings­ud­gifter for kommunerne. Der er siden begyndelsen af 1980'erne opført et stort antal kommunale udlejnings­boliger.

 

Selvom disse boliger er forholdsvis nye, bærer en del af dem præg af, at der ikke har været foretaget ved­lige­hol­delse af dem i nødvendigt omfang.

 

Uanset fordele og ulemper for den enkelte kommune bør det fastholdes, at det for den enkelte kommune er frivilligt, om kommunen vil lade selskabet varetage ad­mini­strationen og driften af kommunens egne boliger. Kommu­nerne kan tage sig den tid, de ønsker, i vurdering af dette spørgsmål.

 

Det er dog Landsstyrets håb, at kommunerne i stor ud­stræk­ning vil vælge at lade deres boliger admini­strere af selskabet allerede fra 1995 for derved at opnå den størst mulige res­sourcebesparelse for samfundet som hel­hed.

 

For så vidt angår lejerne og styrkelsen af beboerind­fly­delsen bemærkes, at beboerne er et meget centralt ele­ment i selskabsdannelsens succes.

 

Landsstyret er klar over, at etableringen af et leve­dyg­tigt beboerdemokrati er en længerevarende proces, men i og med at beboerne sikres en reel indflydelse og dermed en økonomisk indflydelse, vil dette på sigt give de øn­skede resultater for såvel lejere som for udlejer.

 

Landsstyret har ved etableringen af boligselskabet for-udsat, at omlægnin­gen til selskabsdrift vil være om­kost­ningsneutral for Landskassen, idet be­stående økono­miske ressourcer anvendes i forbindelse med etab­lerin­gen af selskabet.

 

Inden jeg overlader forslaget til drøftelse i Lands­tinget, skal jeg specielt fremhæve, at etab­lering af et landsdækkende boligselskab set fra Lands­styrets side er den bedste mulighed for at sikre en organisa­tionsform, der på sigt dels vil medvirke til en forbedring af boligmas­sen og dermed en sikring af de værdier, som den offent­lige boligmasse repræsenterer, dels vil medind­dra­ge lejerne i ansvaret for den fremtidige boligdrift.

 

Med disse afsluttende bemærkninger fremlægger jeg for-slaget til lands­tingsforordning om etablering af et boligselskab til drøftelse i Landstinget og skal i øvrigt foreslå, at forslaget behandles i Boligudvalget inden 2. be­hand­ling i Landstinget.

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Spørgsmålet om oprettelsen af et boligselskab som et administrations- og serviceselskab, har været drøftet meget grundigt gennem længere til i såvel Kanukoka, i Reformkommissio­nen, i Økonomidirektoratets Boligaf­deling som i Lands­styret.

 

Alle er klar over problemstillingerne, og at vi står overfor et område, der trænger til:

 

      *       forbedring

      *       forenkling

      *       modernisering

 

for på den måde at yde den bedste service overfor bebo­erne, og samtidig sikre lejerne indflydelse og medan­svar for de boliger, de bor i.

 

Ifølge lovforslagets ' 2 skal selskabet kunne tilbyde at varetage følgende opgaver:

 

      1)     administration og drift af hjemmestyreejede boli­ger,

 

      2)     varetagelse af Hjemmestyrets bygherrefunktion i    forbindelse ny­byggeri og renovering af boliger,

 

      3)     administration af boligstøtteområdet,

 

      4)     administration af kommunalt ejede boliger efter aftale med enkelte kommune,

 

      5)     administration af privatejede boliger, herunder andelsboliger,

 

 

      6)     administration af anden fast ejendom efter aftale med ejeren,

 

      7)     være erfaringsopsamler og udviklende på boligom­rådet,

 

      8)     samt varetage andre relevante og udviklende opga­ver, der har med fastejendom at gøre.

 

Siumut anbefaler, at de fremlagte forordningsforslag vedtages på denne samling, og at Hjemmestyret derefter påbegynder at forhandle de nødven­dige aftaler på plads med kommuner og andre.

 

Dog skal Siumut foreslå, at bestyrelsessammensætningen og repræsen­tantskabets sammensætning vurderes nærmere i Boligudvalget, så alle parter er enige om, at den sam­men­sætning, der besluttes, sikrer den nød­vendige ind­fly­delse for lejerne, kommunerne og Hjemmestyret.

 

Hvis vi skal opnå ensartet og rationel drift med størst mulig ressourcebe­sparelse for samfundet som helhed, bør­ alle offentligt ejede boliger blive om­fattet. Siumut skal derfor opfordre til, at man intensiverer forhand­linger­ne, således at man snarest får mulighed for at opnå de ønskede forbedrin­ger på området.

 

På det grundlag vil Siumut foreslå, at Landsstyret af­holder et møde med Kanukoka for at afklare dels for­hand­lingsspørgsmålene og dels tidsplanen, og hvordan for­handlingerne skal forløbe samt foretage en vur­dering af, hvorledes intentionerne i forordningsfor­slaget kan op­fyldes.

 

Vi skal opfordre til, at man arbej­der hen imod det plan­lagte mål med opstart pr. 1. januar 1995.

 

Siumut finder det vigtigt, at arbejdet ikke unødigt for­sinkes. Lad os ikke skabe unødig utryghed for med­arbej­derne i boligsektoren. Lad os arbejde hen imod at kunne opfylde de forvent­nin­ger, som lejerne i de op­startede boligforeninger rundt om i landet har om reel indfly­del­se på deres egne boliger.

Med disse ord meddeler Siumut sin fulde tilslutning til boligselskabsdannel­se, og til vedtagelse af det frem­lag­te forordningsforslag på denne samling og skal i øvrigt opfordre til, at de nøvendige forhandlinger med kommu­ner­ne indledes snarest muligt.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Forinden vi kommer med generelle bemærkninger, vil Atas­sut komme med følgende bemærkninger:

 

Et af de største problemer i Grønland i dag er bolig­man­gel, og det kan ikke overvindes i den nærmeste fremtid. I enkelte byer er boligmanglen ikke så udtalt, men ud­gifterne til bolig, varme og lys er i dag blevet så hø­je, at de lavestlønnede må bruge næsten hele deres løn til disse udgifter. Hertil kommer, at de nye boli­ger er så dyre, at også an­søgninger om at flytte til billi­gere boliger, i dag er blevet et stort pro­blem.

 

I Atassut sætter vi altid tryghed i samfundet i højsæ­det, men i dag er boli­gudgifterne så høje, at borgerne ikke længere kan leve i tryghed. Borgerne kan ikke læn­gere bære de alt for tunge økonomiske byrder. Når man tæn­ker på de forskellige borgeres økonomiske for­måen, kan vi ikke længere komme uden om at indføre indtægts­be­stemt husleje m.v. Denne ordning vil spare Lands­kassen og kommunerne for betydelige administra­tionsud­gifter, som er en følge af de mange forskelli­gartede tilskud til husleje m.v.

 

I forbindelse med Landstyrets forslag om etablering af et boligselskab vil Atassut stille det spørgsmål; hvor­for man ikke har fulgt Kommunalreform­kommissionens ind­stilling? Reformkommissionen har udtalt, at kommis­sio­nen ikke kan gå ind for den af Landsstyret fore­slåede ord­ning, fordi den vil gribe stærkt ind i kommu­nernes selv­stændighed.

 

Det er i dag almindeligt, at familier der ikke kan be­tale husleje m.v. bliver sat ud af lejligheden, men gen­huses af kommunerne. Hvordan vil man hjælpe den slags familier? Hvem får ansvaret for udsættelse? Det offent­lige har ansvaret, ikke mindst hvad angår fa­mili­er med børn. I Landsstyrets oplæg er der ikke taget højde for dette problem.

 

De bemærkninger er affødt af, at der i Landsstyrets for­slag ' 2 stk. 3, står skrevet: "Selskabet drives på et forretningmæssigt grundlag og iøvrigt i overens­stemmelse med retningslinier fastsat af Lands­styret".

 

Denne formulering siger klart; Har man ikke råd, så kan man ikke bo i bo­ligselskabets boliger.

 

I betragtning af at Grønlands klima tit kan være bars­k, vil forholdene for restanterne blive værre. De vil blive hårdere behandlet, når selskabet skal ind­drive restan­cerne på rent forretningsmæssigt grundlag. Den slags be­stemmelser viser tydeligt, at kun dem, der har råd, kan leve i tryghed.

 

Hvis denne lov vedtages, vil der blive endnu flere fami­lier, der bliver sat ud af deres bolig end i dag. Følgen vil være, at kun dem, der har råd, kan bo i selskabets boliger.

 

I så fald skal der bygges social­boliger, og hvem skal finansiere det? I dag har kommu­nerne ikke råd.

 

I dag har borgerne, der bor i udlejningsboliger intet kendskab til forslaget om etablering af et boligselskab og har ikke mulighed for at danne sig ind­tryk af konse­kvenserne af forslagets gennemførelse. Derfor vil Atas­sut for­lange, at forslaget sendes til kommunerne, såle­des at det kan drøftes i alle kommunalbestyrelserne in­den der tages endelig stilling til forslaget.

 

Det forslår vi ud fra følgende:

 

      1)     Hvis forslaget bliver vedtaget i den nuværende samling, skal alle bestemmelser vedrørende ud­lej­ning af boliger, f. eks. bestemmel­ser ved­røren­de husleje, varme m.v. ændres til forårssam­lingen i 1994.

 

      2)     Det er vigtigt for Landstinget, der er lovgiven­de, at kende de sam­lede konsekvenser af det, vi be­slut­ter, at vide præcis konsekven­serne for bor­ger­nes daglige tilværelse, og at vide, at vi tager be­slutninger i fuld forståelse med borger­ne. Hvis Landstinget vedtager det nuværende for­slag, vil Tinget vedtage en forordning, hvor man intet kend­skab har til konsekvenserne for borger­ne. Atassut mener, at man ikke må brænde en bro, før man ved, hvordan man kan komme over på den anden side.

 

      3)     Atassut har som parti altid sat det enkelte men­neske i centrum i sit politiske arbejde, og dette bør være grundlaget nu i debatten om det fore­slåe­de bolig­selskabsdannelse. Inden man tager endelig stilling til boligselskabet, må man først nøje analysere for­dele og ulemper ved den fore­slåede nyordning.

 

      4)     I den tid, der er gået, har kommunerne deltaget aktivt i boligbyg­geriet i Grønland, og lejeind­tæg­terne i dag er et godt aktiv i kom­munernes økono­mi. Hvis de indtægter skal tilfalde bolig­selskabet i fremtiden, vil det skade kommunernes økonomi umådelig meget.

 

      5)     I dag udføres den daglige administration af hjem­mestyrets udlej­ningsboliger i kommunernes bolig­forvaltning, og giver således be­skæftigelse,  mens etablering af et boligselskab vil medføre, at ad­ministrationen bliver udført cen­tralt. På den måde vil kommunerne miste arbejds­pladser.

 

Hvilke konsekvenser, den nye ordning vil få i yderdi­strikter og bygder med ganske få hjemmestyreboliger, fremgår ikke tydeligt i forslaget.

 

Alle borgerne i Grønland har behov for nyordning som helhed, der er det strengt nødvendigt at alle kommuner­ne delagtiggøres fra starten, fordi ved at arbejde sammen, kan vi bedst løse vore borgeres boligproble­mer.

 

Vedrørende etablering af boligselskab har Atassut den ge­nerelle holdning, at Landsstyret handler overilet og ikke respekterer Kommunalreformkom­missionens arbejde. Atassut har den helt klare holdning, at forslaget bør afvente Kommunalreformkommissionens betænkning.

 

Vi er tilfredse med, at Kommunalreformkommissionens be­tænkning har medtaget det punkt, vi er i gang med nu, således at vi kan få lejlighed til at tage stilling til problemet.

 

Fra Atassut er vi tilfredse med, at Kommunalreformkom­missionen i sin be­tænkning har sagt, at "anlægsfor­plig­telser og vedligeholdelsesforpligtelser bør følges ad".

 

Citatet fra Kommunalreformkommissionens betænkning skyl­des, at der i forslaget om landstingsforordning om etab­lering af et boligselskab står skre­vet, "Boligsel­skabet skal ikke drive byggemodning, der forhandles p.t. om, at kommunerne overtager denne opgave".

 

Skal kommunerne finansiere byggemodning som helhed, bli­ver det for kom­munerne en kostbar affære. Kommuner­nes midler til  boligbyggeri vil blive reduceret kraf­tigt.

 

Derfor mener Atassut, at man må forudse, at ikke een eneste kommune vil overtage byggemodningsopgaven fuldt­ud.

 

Med de bemærkninger vil Atassut slutte med, at etable­ring af boligselskab behandles overilet af Landsstyret, og Landsstyret viser ikke respekt for Kommunalreform­kom­missionens arbejde. Atassut har den helt klare hold­ning, at forslaget bør afvente Kommunalreformkom­missio­nens betænkning.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit er enig i Landsstyrets indstilling om etablering af et boligsel­skab til administrering af de offentligt ejede boliger.

 

Vi tog sidste år en principbeslutning om, at Lands­styret skulle udarbejde oplæg om etablering af det boligsel­skab her i salen. Dette er nu ved at blive færdigbe­hand­let, og vi mener, at det fremlagte forslag vil gavne ad­mini­strationen af boligerne.

 

For det første vil vi gerne understrege, at vi i Inuit Ataqa­tigiit anser nær­værende forslag fra landsstyrekoa­litio­nen som fortsættelse af dennes politi­ske målsæt­nin­ger, og dette er også et eksempel på vor målsætning om at lette de daglige forhold i blandt borgerne. For­målet med etablering af et aktieselskab skal helt klart være at indføre et smidigt styringsinstrument til gavn for lejerne og administrationen af boligmassen.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide at ændre fun­damentalt på det of­fentliges forvaltning af udlej­nings­boligerne.

 

Det er på tide ikke kun at holde priserne i ave, men også at arbejde for at priserne bliver sænket, det er ikke nogen hemmelighed, at de høje priser i dag, som ikke står mål med arbejderlønningerne, kan skabe store økono­miske problemer for de forskellige husstande.

 

Vi mener, det er på tide, at lejerne igennem deres for­eninger får en reel medindflydelse.

 

Vi mener, det er på tide at gå væk fra at betragte huslejerne som økonomi­ske spekulationsobjekter.

 

På trods af, at vi forstår nogle af kommunernes skep­sis, mener vi, det er vigtigere at tage hensyn til lejernes interesser. Vi forstår endvidere, at den­ne skepsis hos nogle kommu­ner blandt andet skyldes den langsommelige admini­stration fra de folkevalgte i nævnte kommuner, og at kommunerne ikke er uenige i etablering af et bolig­selskab som sådan. Det skal under­streges, at det ikke er formålet at tvinge kommu­nerne til at være med fra star­ten af etab­leringen af et boligselskab. De kan blot til­slutte sig selskabet hen ad vejen.

 

Trods dette skal Inuit Ataqati­giit appellere kraftigt til samtlige kommuner om at melde sig ind i sel­skabet hurtigst muligt - således at det engang for alle kan gavne lejerne hurtigere.

 

Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit, at forslaget først be­handles i Boligudvalget inden anden behandlingen, og indstiller til udvalget indgående at drøf­te forhold omkring skeptiske kommuner. Vi me­ner, at det er overordentligt vigtigt, at de allerfleste kom­mu­ner tilslutter sig til boligsel­skabet helt fra be­gyn­del­sen, idet dette blandt andet vil gavne etab­lingen af selska­bet som helhed.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis skal vi nævne, at Akulliit Partiiat ikke ønsker eller anbefaler endelig ved­tagel­se af for­slaget til landstingsforordning om etabl­ering af et bo­ligsel­skab under denne efterårssamling.

 

Vi ønsker, at den endelige vedtagelse først skal ske til næste år, således at vi 1. behandler forslaget under nærværende samling og først 2. behand­ler for­slaget til forårssamlingen 1994. 3. behandlingen kan, om nødven­digt, ske til næste års efterårssamling.

 

Fra Akulliit Partiiat ønsker vi, at kommu­ner­ne kraf­tigt invol­veres i denne sag. Vi ved, at kommu­ner­ne føler sig til­sidesatte, og at vi ingen grund har til ikke at støt­te dem i den forbindelse. Visse kommuner ønsker og­så, at befolkningen må have en chance for at deltage i debat­ten omkring emnet, hvilket vi også støt­ter.

 

I fortsættelse af det må vi også erkende, at vi føler, at det er lige som om, at emnet må og skal afklares i al hast. Vi ønsker ikke at tage endelig stil­ling til for­slaget, da man endnu ikke har igangsat forhandlinger omkring de enorme værdier, vi reelt her taler om. Vi sæt­ter pris på en sikker planlæg­ning.

 

Det er muligt, at forslaget er udmærket. Men lad os sam­arbejde med vore omgivelser - kommunerne og lejer­ne - således vi kan finde den for os alle bedste løs­ning.

 

En af de ting, vi må tage op til vurdering, er kommu­ner­nes selvstændighed, som flere har vurderet som temmelig skrumpet.

 

Hvad vil der ske med kommunernes frihed til valg af lo­kale entreprenører til renoveringsopgaver, som også gi­ver arbejde til lokal arbejdskraft?

 

Hvilke økonomiske konsekvenser vil den nye ordning inde­bære, herunder kommunernes likviditet? Her tænkes bl.a. på udbetalingsordningen af blok­tilskuddene.

 

Man kan samfundsmæssigt ikke se isoleret på boligom­rå­det, uden at tage sociale og arbejdsmarkeds hensyn med. Der skal en koordinering til.

 

Der må igangsættes forhandlinger med kommunerne, som jo også har de­res egne udlejningsboliger. Udgangspunktet til forhandlingerne må være de i forordningsforslaget kapitel 2 nævnte punkter, herunder også ejerforholde­ne.

 

Vi skal anbefale, at forordningsforslaget forinden 2. behandlingen til foråret tages op til forhandling med kommunerne og efterfølgende til behandling i Lands­tin­gets Boligudvalg.

 

 

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

For at kunne løse de forskellige vanskeligeheder, som overtagelse af an­svarsområder efter Hjemmestyrets ind­førelse, har­ kun­net med­føre, er der ble­vet iværk­sat for­skel­li­ge poli­tiske tiltag i løbet af årene. Her har man først og fremmest anvendt aktie­sel­skabsfor­men som løs­ningsmo­del.

 

Nu har man efterhånden i mange år drevet boligudlej­ningsvirksomhed i Grønland, og erfaringerne gennem årene har nu allerede i rigeligt omfang vist, at man allerede for lang tid siden burde have søgt at få gennemført nyordninger indenfor boligvirksomheden, herunder dels ved at få lejerne til selv at betragte sig som ejere af deres bolig.

 

Men det manglende politi­ske mod til at iværksætte et sådant tiltag har i disse år gjort bolige­jersituationen så vanskelig, at det er blevet vanskeligt at finde frem til et andet politisk tiltag indenfor om­rådet.

 

Vi er vidende om, at vore økonomiske vanskeligheder in­denfor samfundet er af et sådant omfang, at forholdet har indvirkning på alle områder, og derfor er bolig­restancerne stadig i stigning.

 

For at kunne nedbringe de sta­digt stigende boligrestan­cer har man debatteret disse under alle landstings­sam­lingerne, men jeg mener ikke, at man vil kunne komme ud over dette problem ved oprettel­sen af et boligsel­skab.

 

Aktieselskabsdannelsen i sig selv baner vel ikke vejen for flere midler til boligudgifterne. Jeg er ikke i tvivl om, at vi til­stedeværende her i salen ved, hvilke muligheder aktie­selskaberne lovmæssigt har, og hvor vig­tigt det er at få efterlevet kravene om den bedst mulige driftsform. Derfor vil det nok medføre meget svære van­skeligheder at drive et aktieselskab, der får et stort socialt islæt. Det drejer sig ikke alene om det. Der er ingen tvivl om, at mange lejere, der har vanskeligt ved at betale deres husleje, får endnu større vanskelighe­der, uden tvivl med tunge følge for dem selv og kommu­nerne.

 

I forslaget er det anført, at det er nødvendigt med Hjemmestyrets eneejer­skab af boligselskabet INI. Vi er vidende om, at kommunerne i forbindelse med anlæg af boligudlejningsejendomme er med til at betale op til 40 % af anlægsudgifterne, og at de varetager deres daglige drift. Når man ser på alle disse forhold, lyder bud­ska­bet om Hjemmestyrets eneejerskab af sel­skabet mærke­lig.

Som begrundelse til dette budskab anfører man som en del af begrundelsen, at kommunerne på baggrund af deres nu­værende økonomiske vanskeligheder ikke har råd til at blive medejere, men man nævner under en anden mulighed, at man kan bruge værdien af de boliger, man ejer, til at blive medejer af selskabet.

 

Med de skiftende meningstilkendegivelser i deres bud­skab viser Lands­styret, at end ikke de selv endnu er rede til at få etableret et aktieselskab, og endvidere viste en nylig afholdt høring her i salen, at man endnu ikke er i stand til at svare klart på spørgsmål af meget vigtig karakter.

 

Under forårssamlingen i 1993 godkendte Landstinget i princippet planerne for etablering af et boligselskab til varetagelse af driften af de offentlige udlejnings­boliger. Med hensyn til dette spørgsmål har Kommunal­re­form­kom­mis­sionen i forbindelse med sit arbejde netop med området ikke kunnet anbefale en aktieselskabsform, så­fremt der skal dannes et boligselskab, hvilket de be­grundede med, at aktieselskabslovgivningen ikke rimede godt med en dannelse af et selskab med et så stort soci­alt islæt.

 

Det vækker stof til eftertanke, at sådanne spørgsmål, som er svære at for­bigå, ikke har kunnet få indvirkning på Landsstyrets anderledes holdning til spørgsmålet.

 

Man har endda fastholdt, at forelægge et noget man­gelfuld forelæggelsesmateriale i løbet af kort tid. Da sådanne tiltag i forbindelse med landsstyrearbejdet kan skabe vanskeligheder af forskellig art i sam­fundet, vil jeg hermed give udtryk for mit ønske om, at planen om at etab­lere et aktieselskab foreløbig trækkes tilba­ge dels med følgende begrundel­ser:

 

      -       at man i forbindelse med dannelsen af et selskab politisk  giver sikkerhed for, at huslejerne ikke fortsat stiger,

 

      -       at man giver sikkerhed for betydelig medindfly­del­se fra beboerne ved deres repræsentanter,

 

      -       at der arbejdes for, at lejere, der ved deres åre­lan­ge lejemål i boli­gerne ved deres husleje al­lerede har betalt for opførelsesudgiften, får mu­lighed for ejer­skab af boligen,

 

      -       at lejere, hvis husleje hovedsageligt betales af de sociale myndig­heder, ikke får ringere vilkår i frem­tiden.

 

De krav, jeg har nævnt foran i forbindelse med etab­lering af et fremtidigt boligselskab, bliver næppe løst af et aktieselskab, såfremt et sådant nu bliver rea­li­seret. Derfor mener jeg, at vi i det meget samfunds­vigtige spørgsmål, vi debatterer nu, ikke skal forhaste os, men arbejde med det meget grundigt. Der er jo mange spørgs­mål heromkring, der skal afklares, og som ikke engang Landsstyret endnu kan svare på.

 

Vi er vidende om, at budskabet om oprettelse af et akti­eselskab indeholder en oplysning, at det offentlige kan spare op til 20 mio. kr. Dette er i sig selv glæde­ligt, og man kan fristes til at godtage det, men vi har al­lerede set, hvilke følge­virk­ninger omdannelser af insti­tutioner til aktiesel­skaber kan have for samfun­det. Det er meget tilfreds­stillende at kunne spare 20 mio. kr., men i opvejningen af proble­matikken må man også tage med, hvilke følger besparelsen vil kunne få for sam­fundsborgerne.

 

Hvilke følger vil besparelsen få for brugerne? Bliver der flere arbejdsløse? Vil det blive nødvendigt med en huslejestigning for lejerne? Der kan være mange andre spørgsmål at stille, men der er på nuværende tidspunkt ingen svar på dem, men der er ingen tvivl om, at de kan få meget uheldige følger på et eller andet område.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til sidst give udtryk for, at jeg ikke kan være enig i en etablering af et boligselskab, men at jeg ikke er modstander af etab­lering af et boligselskab, der kan organiseres på en anden måde. Det er ikke umuligt at finde en organisa­tionsform, der kan tilpasses det, man vil have dannet.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boli­ger:

Selvfølgelig drøfter vi i denne forbindelse hvilke meget store konsekvenser det vil have for den enkelte person og for familierne, og det er heller ikke mær­keligt, for denne beslutning kan udmøntes til gavn for både familierne og for sam­fun­det. Jeg mener, at vi her fra talerstolen ikke er uenig i dette.

 

Jeg mener, at vi her, partierne og os alle­sam­men, kan skabe ram­mer­ne for et trygt familieliv med hensyn til boliggforhold, hvilket er noget vi alle læg­ger vægt på.

 

Her er der jo tale om, at der med hensyn til boli­ger, som både ejes af kom­munerne og Hjem­mestyret,  vil ske forbedringer af styringen, at der vil ske rationali­seringer, at der vil ske moderni­seringer, samt at be­boer­ne også får større med­indflydelse. Det er det, man gerne vil opnå.

 

Nogen af de udtalelser, man plejer at bruge om for­retnings­mæssig drift eller aktieselskab, er, at vi skal flås i den forretningsmæssige drift, eller at for­må­let er­, at vi skal have dårli­gere vilkår. Nej, det er ikke meningen med dannelsen af et aktieselskab.

 

Aktieselskabs­formen er et spørgsmål som Kommu­nalreform­kom­mis­sio­nen også har be­handlet. Kommunalreformkommi­sionen har tidligere påpe­get, hvilken selskabsform de foretrak. Der er fra kommunalreformkommisio­nen peget på en fondsopbygning.

 

Med hensyn til det kommende aktieselskab og ud fra for­målsparagrafferne, så har aktieselskabsformen været mest nærliggende. I forhold til at der etab­leres en fond, er det lettere at styre et aktie­sel­skab end en fond. Uan­set hvilken type fond der op­rettes, så plejer fon­dene at have fun­dats, hvor man yderligere skal beslutte, hvorledes fundatsen skal være.

 

Med hensyn til Siumuts ordførerindlæg står der klart, at dette spørgsmål har været behandlet både i Kanukoka og Kommunalreformkommissionen, at man har fra Siu­mut klart udtrykt sin tilslutning til at arbej­det vi­dere­føres uden forsinkelse, og at vi der igennem kan få forbedringer både med hen­syn til ansvar og kompetance. Det er det som man gi­ver til­slut­ning til fra Siu­mut.

 

Det blev nævnt fra Siumut, at arbejdet ikke unødigt må forsinkes, og at man tager beslutning her til efter­årssam­lingen. Det er jeg glad for.

 

Jeg skal også udtale, at med hensyn til spørgsmålet om det dårlige sam­ar­bejde, så  har der i den forløbne uge har været drøf­telser med for­man­den for Kanukoka og boligudvalgsformanden, samt andre impli­cerede par­ter. Der har på de afholdte møder været enighed om at for­skellige forhold skal af­klares før opstarten.

 

Med hensyn til at arbejdet snart igangsættes, har vi lagt vægt på, at andre myn­dig­heder blev inddraget, derfor har holdt møde medt formanden for be­styrel­sen for Ka­nu­ko­ka. Dem vil vi også afholde møde med i de kom­men­de dage  for at få belyst kritikpunkter­ne, og man ger­ne vil der frem­kom­me med  løsnings­modeller, både fra kom­mu­nerne og Ka­nu­koka. Jeg håber, vi åbent kan dis­kutere dette.

 

Det, jeg her har sagt, er, at man som en politisk in­teressepart kan frem­sæt­te  ønsker og krav og være med til at vurdere disse. Det er det, vi i de kom­mende dage ­vil hol­de mø­de med Kanukokas bestyrelse om.

 

Ud fra de op­lysnin­ger, jeg har fået, så vil man fra Ka­nu­kokas side sam­men med be­styrelsen  frem­komme med man­ge for­skellige spørg­smål, der skal af­klares, således at vi samlet kan be­handle, hvilke kritikpunkter man har, og hvilke gode løs­nings­ordnin­ger man kan fremkom­me med.

 

Med hensyn til, at det er de enkelte kommuner, der selv skal tage stilling til, om de vil lade deres boliger administrere i selskabet, vil jeg ud­tale, at det er en beslutning, de enkelte kommuner selv må træffe.

 

Det er ikke tvang, det er et tilbud om en mere smi­dig or­gani­sa­tions­form, som også i frem­tiden kan give be­sparel­ser for de ud­gifter man plejer at ha­ve på det område. Ligeledes vil det sikre kom­mu­nernes med­ind­fly­del­se og medinddragelse på det område.

 

Jeg mener, at der er blevet påpeget mange ting. Jeg kan som et ek­sem­pel anføre, det som man frem­kom med fra Atas­sut, at der er forskel­lige spørgs­mål, som man finder ikke er blevet af­klaret endnu, f. eks. kon­se­kven­ser for fami­lier, som ikke har råd til at betale husle­jen, samt at likvi­di­teten bli­ver for­rin­ge­t for kommu­ner. Des­uden konsekvenserne for de lejere, der har midlerne, men som vil betale husle­jen, bli­ver man så smidt ud?

 

Dette må man forvente også vil være tilfældet, uanset om der bli­ver etab­leret et boligselskab, men hvis man har forstået det derhen, at i og med at man opretter et bolig­selskab som aktieselskab, at andre be­stem­melser bliver gældende eller at de nugældene ophører, skal jeg sige, at bolig­­til­skud og an­dre tilskud, der gives fra det socia­le område, fortsat vil være i kraft, såle­des at bor­gernes ser­vi­ce ikke vil bli­ver for­rin­get.

 

Grunden til at jeg kom ind på dette område er, at selvom vi skal drøfte op­rettel­sen af et boligselskab, så er nogle af disse spørgsmål bragt op, selv­om de ikke har noget med det konkrete punkt at gøre. Der vil ikke ske  æn­dringer af den gældende lovgivning.

 

Vi vedtager her forhold, som skal give fordele for de sva­gest stil­le­de i sam­fundet, det er ikke meningen med forslaget, at man vil for­mind­ske dis­se for­dele. Man vil gerne have de svagest stille­de yderligere tilgode­set.

 

Jeg mener, at det der blev påpeget yderligere ting i debatten, men at det nok ikke er tiden at kom­me nærmere ind på dem nu, idet de vil blive be­hand­let i Boli­gud­valget. Derfor vil jeg også udtale, at sådan en ordning vil blive vur­deret i sammenhæng med de økonomiske byrder for kommuner­ne.

 

Med hensyn til kommunernes likviditet og risikoen for at den vil blive for­rin­get, så vil disse ting blive afklaret nu og un­der­sø­gel­ser­ne vil vise, hvil­ke løs­nings­modeller der skal væl­ges.

 

Jeg mener, at man på det område kort sagt kan udtale, at det er nogle af de ting vi skal have afklaret med Kanu­kokas be­styrel­se. Begge parter øn­sker en åben drøftelse, hvilket også er accep­teret af Kanu­kokas for­mand, og det vil gå i gang med nu.

 

Jeg  vil kort sagt sige, at alle de udtalelser der er kommet under 1. be­hand­lingt, vil blive be­hand­let af en arbejdsgruppe in­den 2. be­hand­lin­gen, og at boli­gud­valget ud fra deres vi­den og ud fra de ud­talelser og kritik­punk­ter, vil behandle sagen inden 2. be­hand­lin­gen.

 

 

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi forstår ud fra lands­styre­med­lem­mets ud­sagn, at de for­handlinger, vi øn­skede, vil ske i de nær­me­ste da­ge.

 

Vi ved jo også, at når vi skal arbejde med et så vitalt spørgsmål, som vi ikke kan løse alene, så bør det ske i meget tæt samarbejde med kom­mu­ner­ne. Vi ville ellers finde det mest hensigtsmæssigt, at man så vidt muligt har et godt samarbejde, og at vi velforberedte kan tage en beslut­ning.

 

Det er også fuldstændig korrekt, som eet af partierne udtal­te, at det står skrevet, at Hjemmestyret skal være eneejer, men der står også et sted, at hvem som helst kan være ejer. Det er ligesom om, at man fremkommer med udtalelser, der er i modstrid med hinanden.

 

Men det blev også nævnt, at dem der ikke vil være med i selskabet, de kan så lade være. Vi håber, at man lkke ligesom i et af de andre lande i rigs­fæl­les­skab, Færø­erne, hvor kommunerne er gået væk fra hinan­den, vil følge dette spor her i landet.

 

Vi sagde ikke, at vi er imod dannelsen af dette sel­skab, men vi vil gerne have et godt samråd med vores kommende samarbejdspartnere. Det er det, som vi har ønsket. Vi, der sidder her i salen, vi ved hvad for­målet er, men dem der er uden for salen, kender jo ikke sagen tilfulde endnu. Hvad det er, man vil opnå med en sådan konstruktion.

 

For at undgå at der sker noget overilet, henviser vi til, at der er god tid til at få klaret problemer i samarbejde.

 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, har man ligesom tilsidesat kommunerne. Det sagde han, og han sagde også, at det er den langsom­melige admini­stration fra de folkevalgte, der forsinker sagen. Jeg mener, at hvis der er noget, der for­sinker f.eks. bo­lig­byg­geri og byg­ge­modning, skal man ikke sky­de skyl­den på kom­mu­ner­ne.

 

Hvem tager beslutning om, hvormange boliger der skal bygges, og hvem plejer at effektuere disse beslut­nin­ger? Det er ved, at vi tager en beslutning her i salen, og det er Landsstyret, der varetager vore be­slutninger.

 

Der en meget stor tvist her på dette område, og på baggrund deraf, så må vi vurdere,  hvad man egentlig be­handler, og det er derfor der er så store meningsfor­skelle.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Landsstyremedlemmet for Boligers udtalelser har vi for­stået så­le­des, at Boligudvalget må vurdere de ting, der bliver frem­sagt. Men vi ved jo også, at Kanukoka even­tuelt kommer med omkring 30 punkter udover de ting, man har behandlet her til behandlingen.

 

Det kan oplyses, at man i samarbejde har admini­streret boli­ger­ne ud fra en forvaltningskontrakt, som blev godkendt i 1975.

 

Det er meget vanskeligt at forestille sig, at uanset hvad der sker på bag­grund af aktieselskabet, at der kan ske en drift uden samarbejde med kom­mu­nerne.

 

Vi må jo lave en samarbejdsaftale med kommunerne, måske således at kommunernes tekniske afdelinger løser nogle opgaver efter aftale med sel­ska­bet om­kring ren­o­vering af huse. Eller man kan lave nogle aftaler med priva­te, om at sørge for ren­overing og andre til­synsområder. Der er flere muligheder, det må sikre at tingene bliver ordnet.

 

Man må nok også præcisere, som det bliver sagt hele tiden, hvem skal være beslutningstager i forbindelse med boligbyg­geri?

 

Uanset om man beslutter etablering af et boligselskab, så kan det siges, at Landstinget i forbindelse med Finans­lovs bestemmelserne, tager beslutning om anlæg og boliger, samt hvor meget kommunerne på boligområderne skal bygge. Det må man fastslå, da der er usikkerhed herom.

 

Som sagt er vi fra Siumut parate til et meget nøje samarbejde i Boligudval­get, og vi er også parate til at få vurderet direkte, hvad der bliver anført af kommu­nerne, og m.h.t. tidsplan, så er vi også parate til at vur­dere det i udvalget. Dette ser vi frem til.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Meget kort må jeg præcisere et enkelt punkt, som vi mener er me­get vigtig for Atassut. Hjemmestyret og kommunerne har sammen finansieret bolig­byg­geri,  derfor kan man ikke ad­skille Hjemmestyret og kommunerne med hen­syn til bolig­byggeri.

 

Vi mener helt klart, at dette forordningsforslag for­inden 2. be­handlingen skal høres i samtlige kom­muner, så de får set indhol­det af for­ordningsfor­slaget og vurderet det. Boligudvalget må høre, hvad kommunernes menin­ger er, så man samlet kan vurdere det i udvalget inden 2. behand­lingen. Det vil være betryggende for sam­fundet.

 

Som vi har sagt, så er det et meget vitalt spørgsmål for samfun­det, hvis Hjemmestyret starter det alene.

 

Man kan ikke komme udenom, at det har berøringsflader med kommu­ner­ne, især indtil økonomien har det ordent­ligt i kommuner­ne. D.v.s. at vi fin­der det vigtigt, at samtlige kommuner inden 2. behandling får set og for­stå­et, hvad forslaget indeholder.

 

Johan Lund Olsen, ordfører Inuit Ataqatigiit:

Meget kort vil jeg fortælle med hensyn til den debat, der kører, d.v.s. det der blev fremsat af Hans Pavia Egede Akulliit Parti­iat. Vi fik at vide, at det er ligesom om, at vi har tilsidesat de folkevalgte i kommunerne. Jeg mener, at det bør præciseres, at denne sag med hensyn til etablering af et bolig­sel­skab, det er en gammel sag fra Lands­tinget, og at kommunerne i den­ne for­bindelse via deres or­ganisation har deltaget i det arbejde, der blev ud­ført.

 

Kommunalreformkommissionen blev etableret herfra, da den blev op­rettet i 1992 på forårssam­lingen. Kommu­nalreform­kommis­sionen blev sammensat af repræsentanter fra de 3 stør­ste partier her i Tinget, og kommunerne er også repræsen­teret.

 

Efter at kommissionen blev oprettet, er man gået igang med en nøje debat om etablering af et boligselskab. Det er ufor­ståe­ligt, at kommunernes re­præsentanter kommer med en koven­ding i for­bindelse med deres mening ved­rørende oprettelse af et bo­ligsel­skab.

 

Det vil sige, at sagen omkring etablering af boligsel­skabet har været gen­stand for debat og behandling både i kommunerne og i Landsorganisatio­nen. Derfor har de i princippet været enige om oprettelsen, og derfor finder vi det mærkeligt, at kommuner­ne nu laver en kovending med hensyn til deres mening omkring dette, men selv­følgelig skal vi fra Inuit Ataqatigiits side være med­virkende til at færdiggøre denne sag.

 

Jeg skal gerne sige, at når vi tager be­slutning om den første del af arbej­det, så vil vi selvfølgelig også gerne være med til det videre arbejde, der efter­følgen­de skal udføres, fordi der er rationa­li­seringer i en selskabsdrift og ikke mindst, fordi le­jerne får en reel medind­flydelse.

 

Jeg mener også, at man i den forbindelse må udtale, at Boligsel­skabet som foreslået skal organi­seres i en aktiesel­skabs­form. Vi har også lagt mærke til, at Hjemmestyret er eneejer af aktiesel­skabet, men der er ikke stillet krav om, at der skal være over­skud.

 

Det vil sige, at det skal køres som selskabsform til gavn for samtlige bor­gere. Det vil sige, at det ikke skal køres som et indtjeningselskab. Det er Hjem­mestyret som 100 % ejer, og uanset om det er blevet aktieselskab, så har man ikke stillet nogen krav om, at det skal give overskud. Jeg mener, at der er behov for at præcisere dette forhold.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Her i denne debat kommer man meget ind på både kommu­nerne og Hjem­mestyret og på, hvor meget sammenhold der er i dette arbejde mellem de to. Man kan ikke være uenige om, hvor stor betydning dette har. Derfor er for­skellige partier frem­kommet med deres meninger.

 

Til forelæggelsesnotatet blev det bl.a. fra Lands­styrets side sagt, at kom­muner, der gerne vil, kan være med i selskabet, men selvfølgelig kan man ikke tvinge de andre, som ikke vil være med.

 

Jeg tænkte, da sådan et spørgsmål kom frem, at det er som om, så vitalt et spørgsmål i samfundet vil medføre en spredning mellem kommunerne, selvom man på nuværende tidspunkt har behov for et sammenhold. Det finder jeg farefuldt.

 

Fra Hjemmestyret har kommunerne overtaget for­skellige for­plig­tel­ser. For eksempel skoleområdet drives af kommunerne, og tem­melig mange boliger bliver også anvist af kommuner­ne. Hvis man skal se på det realisti­ske, så er der behov for, at sagen bliver bearbejdet, og beslutninger taget uden at være overilet. Det er nok flertallet, der ønsker dette, og derfor vil jeg støtte Akul­liit Partiiats ønske om, at vi får tid til at få af­klaret de man­ge ting i en 2. behandling.

 

Med hensyn til tidsplanen, så er der temmelig mange ting, der skal under­søges, derfor mener jeg, at det vil være mest for­nuf­tigt, at man udersøger dem meget nøje, så man så vidt muligt har en stor mulighed for at få det afklaret inden 2. behand­lingen.

 

Knud Sørensen, Atassut:

Jeg mener, at man her må præcisere, hvilke ­til­kendegi­velser, man er kom­met med i kommissionen, for der blev sat spørgs­måls­tegn ved, hvor­dan kommunernes repræ­sen­tanters meninger er.

 

Jeg mener, at man kan se, at konklusionen er, at man skal etab­lere et bo­ligselskab, men der er ikke enighed om, at der skal oprettes et selskab i aktiesel­skabs­regi. Det husker jeg me­get nøje. Det er også det, man skal være påpasselig med at sige, når man udtaler sig om, hvilken me­ning kom­missionen har haft.

 

I forelæggelsesnotatet står det også klart, at den er anderle­des end kom­missionens mening. Derfor er der temmelig mange spørgs­mål fra kommu­nerne. Det er jo Landsstyret, der ønsker, at der skal dannes et aktie­sel­skab, og at man så hurtigt som muligt skal ta­ge en beslutning herom. Der­for finder jeg det også mærkeligt, hvorfor der skal ske en så forhastet be­slutning.

 

Landsstyremedlemmet udtalte, at Kanukoka vil komme med mange spørgs­mål. Hvad er det for nogle spørgsmål, der vil blive frem­draget? Vi lands­tings­medlemmer har vi ikke også pligt til at vi­de det, som er grundlaget for vores beslut­ning?. Vi kender jo ikke disse spørgsmål endnu. Vi skal først vide, hvilke spørgsmål det er, før vi har mulighed for at tage en korrekt beslutning.

 

Vi har tid nok. Aktieselskabsloven vil ikke løbe sin vej. Derfor er jeg ikke instillet på at tage en så forhastet beslutning i Landstinget, for vi er jo ble­vet enige om, at vi skal have et godt beslutningsgrundlag. Det er i orden, at vi kan 1. behandle forslaget nu, og så kan vi efter­følgende 2. og 3. be­handle det.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Johan Lund Olsen kommenterede Akulliit Partiiats ind­læg. Det vil jeg også lige kommentere.

 

Det blev sagt, at der er sket en ændring i Kanukokas stil­ling­ta­gen, idet Ka­nukokas repræsentanter i Kommu­nalreformkommissio­nen tidligere har til­sluttet sig et boligselskab. Der er ikke nogen uenig­hed i etablering af bolig­selskab. Vi er alle sammen enige om, at der skal dannes et bolig­selskab.

 

Men det, der blev sagt, efter at der er sket en ud­dyben­de kommentering, er, at vi har forstået, at der var mange uafklarede punkter. Og det er så dem, der først skal afklares.

 

Siden starten af sagen, har kommunernes repræ­sentanter og Kanu­koka i princippet gået ind for et boligselskab. Det står de også fast ved nu. Men det er lige som om, det er lidt forhastet.

 

Det ligner dengang skoleområdet skulle over­tages af kommuner­ne pr. 1.1. ­1980. Da blev der stillet krav om, at kommunerne skal overtage om­rådet. Dengang var man ikke imod overtagelsen af sko­leområdet. Vi ville gerne overtage dem, men vi ville høre, hvil­ke ting, kommu­nerne ville få forpligtelser for på de økonomi­ske område. Det vil vi gerne have afklaret.

 

Jeg mener også, det er sådanne ting, der skal afklares, hvis be­slutningen bliver udsat. Så vil kommunerne også få større mu­lig­hed for at kunne følge med, samt få afklaret hvilke økonomi­ske fopligtelser kommunerne vil få.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Det er korrekt, som Knud Sørensen nævnte, at der vil komme mange for­skellige spørgsmål, som Kanukoka ønsker afklaret. Jeg er sam­men med Kanukokas formand blevet enige om, at vi skal have af­klaret de spørgsmål, som der er tale om. Det skal der ikke her­skes tvivl om.

 

Men hvis boligselskabet skal starte pr. 1. januar 1995, vil vi efter afslut­nin­gen af denne efterårs­sam­ling have 15 måneders frist til, i tæt sam­arbejde med kommu­nerne, at udforme den ende­lige udformning af selskabet.

 

Vi vil i samarbejde  mellem kommu­ner­ne og Hjem­mestyret drøfte den endelige udform­ning. Det vil ikke ske i løbet af få dage.

 

Men lad os tage en principbeslutning på denne samling, således at vi kan ha­ve et grundlag overfor kommunerne. Således at vi har et forhandlings­grund­lag.

 

Lad mig endelig også udtale, at med hensyn til den styringsform, der blev foreslået, nemlig aktieselskabs­formen, så vil aktie­selskabsformen overhove­det ikke få indflydelse på til­skuds­ord­ninger på det sociale ord­nin­ger, der er gælden­de for de en­kelte eller for fa­milien. Disse vil overho­ve­det ikke blive for­rin­get.

 

Jeg mener, som det allerede er sagt, at det­te forslag til lands­tingsforordning bør behandles 1., 2. og 3. gang her på ef­ter­års­sam­lin­gen.

 

Mødeleder:

Således er forslag til landstingsforordning om etab­lering af et boligselskab 1. behandlet, og vi har fået partiordførernes ind­læg. Sagen overgår herefter til 2. behandling, men inden vil man drøfte for­skel­li­ge ting i Bo­ligud­val­get.

 

Lands­styre­med­lem­met har desuden givet tilsagn om, at man sammen med be­styrel­sen i Kanu­koka vil af­hol­de et mø­de, og have et sam­råd. Derved er dette dagsor­dens­punkt afsluttet.

 

Punktet sluttet.