Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 12-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 24. oktober 1994 kl. 15.50.

 

Dagsordenens punkt 12.

 

Gennemførselsprotokol vedr. betingelserne for EU-fi­skeri i grønlandske farvande fra 1. januar 1995 til 31. december 2000.

(Landsstyreformanden)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

I forbindelse med Grønlands udmeldelse af EF blev der indgået en 10-årig fiskeriaftale. Denne aftale er blevet udfyldt af to 5-årige fiskeriprotokoller, hvoraf den sidste udløber pr. 31. december i år.

 

Med henblik på forlængelse af fiskeriaftalen og for­nyelse af fiskeriproto­kollen har der i foråretværet ført forhandlinger på embedsmandsplan mellem EU-kommis­sionen og Grønlands Hjem­mestyre.

 

Idet jeg henviser til den omdelte redegørelse med bilag, hvoraf alle elementer i aftalen fremgår, skal jeg her fremhæve de væsentligste forhold i den aftale, som blev færdigforhandlet af embedsmændene den 1. juli i år.

 

Fiskeriaftalen - også benævnt rammeaftalen - løber videre i 6 år, altså til udgangen af år 2000. Dette er vigtigt, fordi denne aftale indeholder bestemmelser, som bl.a. sikrer, at EU skal betale for sine fiskeri­rettigheder også i en situation, hvor biologiske om­stændigheder medfører at ressourcen ikke er tilstede.

 

Fiskeriprotokollen blev fornyet for samme periode - altså for årene 1995 - 2000. Unionen betaler hvert år 37,7 mill. ECU til Grønlands Hjemmestyre hvilket over hele perioden svarer til ca. 1,7 mia. kr. Det årlige beløb er steget med ca. 10% i forhold til den eksi­sterende protokol.

 

Til gengæld herfor er der aftalt kvoter af forskellige fiskearter, som EU hvert år må fiske. Som hidtil er de færøske kvoter, som EU også betaler for, opført sær­skilt.

 

Som det ses, er den hidtidige artssammensætning blevet udvidet med skolæst og polartorsk. For de fleste arters vedkommende er kvoterne uændret.

 

Den eneste væsentlige ændring er, at kvoten for ammas­sat er fastsat til 70% af TAC'en. Vi har hidtil kun opereret med faste kvoter og baggrunden for nu at indføre en "procentkvote" er, at TAC'en for ammassat svinger så meget fra år til år, at det er meget van­skeligt at fastsætte en fast kvote for en 6-årig perio­de.

 

Der er også tale om visse justeringer i andre kvotemu­ligheder. Vigtigst her er at Unionens fiskere kan få lov til at bytte rejer i øst med max. 1000 tons rejer i vest, d.v.s. hvis de kan finde grønlandske redere, som er villige til at foretage et sådant bytte.

 

Jeg skal ikke lægge skjul på, at der har været tale om vanskelige forhandlinger. I forberedelsesfasen var der nok ikke mange, der troede på, at aftalen kunne fornyes uden en kraftig reduktion af Unionens betaling. Bag­grunden var, at vores aftale var blevet stemplet som "verdens dyreste fiskeriaftale" efter kritisk cost/be­nefit-analyse fra EU's revisionsret. I den analyse var der udelukkende fokuseret på misfor­holdet mellem be­taling og udnyttelse af fiskerirettig­heder.

 

Udgangspunktet for unionen var således en kraftig reduktion af betalingen for fiskerirettighederne samt en kraftig forbedring af fiskerimulighederne.

 

Den nye fiskeriprotokols bestemmelser om opsparing af ikke udnyttede torskekvoter og medgang for rederier for at bytte rejekvoter og om indførelse jointventures m.m. skal ses i lyset heraf.

 

Disse nye initiativer kan således være med til at gøre udnyttelsesgraden mere acceptabel og er samtidig udfor­met, så det ikke skader vores eget fiskeri. Nogle af nydannelserne vil endda kunne gavne os selv.

 

Forhandlingerne blev yderligere vanskeliggjort af det tidsmæssige sammenfald med EUs forhandlinger med Norge om optagelsesbetingelser for indtræden i EU. Fiskeriet var jo også her det største problem.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at der med den fore­liggende aftale er skabt et godt grundlag for vores videre samarbejde med EU. Landsstyret er helt opmærk­somt på, at EU-markedet aftager en stor del af vores eksportprodukter i dag og at markedet vil blive udvidet med flere lande.

 

EU-markedet vil således også i fremtiden være et af vores store afsætningsmarkeder. Aftalen var forudsæt­ningen for en fortsat toldfri adgang til dette marked.

Fiskeriaftalen og protokollen er derfor af den største betydning for vores fiskeeksport og dermed landets økonomi.

 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min anerkendelse for handlings­delegationens arbejde. Jeg vil også takke fiskeriorganisationer­ne for det særdeles gode og konstruktive samarbejde under forhandlings­for­løbet.

 

Lad mig endvidere udtrykke min tak til udenrigsmini­steriet og også til vores konsulent i EU, Lars Vester­birk.

 

Lad mig udtrykke min tak til udenrigsministeriet og en række andre stats­myndigheder, som på forskellig vis har bestået os under udenrigsfor­løbet.

 

Jeg vil endeligt takke landstinget udenrigs- og sikker­hedspolitiskudvalg for den støtte udvalget har vist landsstyret under forhandlingerne og ved efterfølgende at tilslutte sig aftalen.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at forhandlings­resultatet vedr. EUs fiskeri for 1995 til 2000 godkendes af landstinget.

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Fra alle sider i det grønlandske samfund og ikke mindst fra Siumuts side har vi været meget spændte på, hvad forhandlingerne mellem landsstyret og EU vil resultere i, men mod forventning fik vi allerede på et meget tidligt tidspunkt en fornemmelse af, at parterne talte sammen og at vi kan forvente et rimeligt resultat.

 

Nu har vi det foreløbige resultat på landstingets bord. Foreløbigt siger vi, for det ved vi, at den endelige konfirmeringsdag ligger hos EU. Men det ser ud til, at det foreløbige forhandlingsresultat på intet tidspunkt har mødt nogen form for modstand fra EUs side. Det forventes nu, at EU godkender aftalen i november måned.

Men vi vil samtidig hermed overfor partierne i lands­tinget understrege vigtigheden af, at vi sammen be­kræfter forhandlingsresultatets foreløbige form såle­des, at vi ensstemmigt godkender forhandlingsresultatet under denne samling. Efter vore opfattelser har vore forhandlere opnået en optimal udnyttelse af forhand­lings­situationen under deres kontakter forud for de egentlige forhandlinger, samt under de egentlige for­handlinger i Illilusat.  Psykologisk set har det været en god ide, at den relle dialog mellem parterne skete i Grøn­land, d.v.s. i Illilusat.

 

Set fra Siumuts side har nærværende forhandlingsresul­tat ganske klare fordele i forhold til de tidligere forhandlingsresultater.

 

Det drejer sig for det første om selve gyldighedsperio­den for den nye fiskeriaftale, der kommer til at gælde i en seks års periode. Alene denne del af aftalen er meget betryggende at vide, fordi vi får at vide, at i denne periode kan vi ikke regne med økonomiske tilskud, som andre OLT-lande kan regne med at få. Men det siger sig selv med en så god udgangsposition som 37 millioner 700 tusind i ECUs financielle godtgørelse der udbetales årligt ved fiskeriårets begyndelse, må vi kunne leve med en sådan bemærkning vedr. OLT-støtte.

 

Vi har endvidere med glæde noteret os, at for de fleste arters vedkommende er kvoterne uændrede. Ikke mindst for rejekvotens vedkommende er den kendsgerning meget glædelig ligesom muligheden for, med EUs støtte, at starte nye initiativer i form af jointventures og joint enterprises imellem grønlandske- og EU-rederier med henblik på først at forsyne EUs marked kan være en god animation til større fiskeriaktiviteter i vore farvan­de.

 

Disse ting er fornyelser i forhold til tidligere fi­skeriaftaler og efter vor mening ganske interessante at se nærmere på fremover.

 

Vi har bemærket, at der for hele protokolperioden er afsat 6 mio. ECU, og det bør kunne udnyttes af begge parter til at udvikle fiskeri efter nye arter.

 

Hvad angår indhandlingsskibe står der, at EU skibe får fortrinsret, som det har været gældende hidtil. Denne formulering mener vi er en form for garanti for pro­dukternes kvalitetskrav, som selvfølgelig skal opfyldes fra vores side, når sagen drejer sig om EUs marked.

 

Set fra vores side er det meget tilfredsstillende at læse formuleringen og nemlig indsatsbegrænsninger ved Østgrønland, hvor landsstyret har forbeholdt sig ret til at foretage begrænsninger i antallet af fartøjer, der fisker på EUs kvote for at forhindre udkast af rejer fra fartøjerne.

 

Vi har også iagttaget et helt nyt element i protokol­len, der går ud på, at bevaringspolitikken indgår i den nye fiskeriaftale mellem Grønland og EU. Bestemmelserne om, at EU får mulighed for opsparing af sin torskekvote i tilfælde af uudnyttet kvote, kan være acceptabel. Det siger vi, fordi unionen i forhold til den nuværende protokol kun har udnyttet 37 % af de samlede fiskeri­rettigheder hos os. Dette fiskerimønster ændrer sig nok ikke meget, selvom skolæsten og polartorsken indgår i den nye fiskeriaftale som nye tiltag for arternes vedkommende.

 

Vi er enige med landsstyret om, at den foreliggende aftale vil skabe en bedre samarbejdsform med EU. Vi ved, at denne aftale indeholder en kapital, der har en stor betydning for vor eksport på EU-markedet, nemlig toldfriheden for vore produkter i EU-landene. EU er under en udvidelsesperiode, og det betyder et større marked fremover for os. Alle disse ting vil også betyde en større forståelse for grønlandske aktiviteter - ikke alene i fiskeriet - men også med hensyn til andre erhverv som fangst af sæler og hvaler hos EU-landene og hos deres befolkninger og deres regeringer.

 

Alle disse gamle og nye initiativer i relation til EU må vi fortsætte med at dyrke og pleje i samarbejde med det danske udenrigsministerium, andre statsmyndigheder og vore egne fiskeriorganisationer. Og fortsat held og lykke til landsstyreformanden, hvor under hans resort forhandlingerne har stået på, tillykke til det øvrige landsstyre og tillykke til dig landsstyreformand.

 

Jeg er også fuldstændig enig med landsstyreformanden i, at vores ambassadør Lars Vesterbirk har arbej­det ud­mærket.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Ser vi på grønlands samfunds indtægtsformer figurer EUs betaling for fiskerirettig­heder i vore farvande som en meget vigtig bestanddel. Derfor kan vi slet ikke und­være det dermed indkomne beløb i landets økonomi.

Vi har fulgt forhandlingernes forløb med megen spæn­ding. Hvis vi skulle opnå dårligere resultater i for­handlingerne vil det være en ulykke for grønlands økonomisk formåen.

 

Det gav anledning til bekymring, da EUs revisorer var begyndt at komme med kritiske bemærkninger om for stor betaling for de såkaldte papirfisk.

 

Man kunne nære frygt for, at den kritik ville få nega­tive virkninger for resultatet af forhandlingerne. Derfor var det for os alle en glædelig nyhed, da resul­ta­tet af forhandlingerne blev offentliggjort, og vi må nok sige, at vi har opnået det bedste resultat som man kunne forvente.

 

Vi vil også udtrykke vores glæde over den uskrevne aftale mellem partierne, at vi under forhandlingerne holder våbenhvile m.h.t. diskussionen om spørgs­målet om medlemsskab eller ikke medlemsskab?, for at undgå at gribe forstyrrende ind i forhandlinger­ne.

 

Det glæder os også, at landsstyret i forbindelse med redegørelse om udenrigspolitisk forhold siger, at de tætte relationer til EU skal fastholdes, og at det er vigtigt for vores videre udvikling at relationerne til EU er gode.

 

Til trods for den glæde vi udtrykker for aftalen, har vi dog et par små forbehold. Det første, hvis der i de 6 år sker inflation vil pengene ikke have så megen værdi som i dag i op mod år 2000.  Endvidere ser vi en hvis fare i EU fiskernes mulighed for opsparing af en del af ikke forbrugte kvoter. Hvis torsken skulle komme tilba­ge i større mængder kunne den del af aftalen indeholde en vis fare for, at EU vil tage for stor en del af kvoten fra vor egne fiskere.

 

Selvom vi ikke vil diskutere medlemsskab må Atassut bemærke, at vi i princippet stadig er tilhængere af medlemsskab. Derfor mener Atassut, at vi skal bruge de 6 års fred til nøje og sagligt at følge udviklingen indenfor EU, ikke i agitatoriske toner.

 

Det kan nok forventes, at der kommer flere medlemmer ind indenfor de 6 år. Til trods for de negative toner fra den norske befolkning søger Norge om optagelse. Der har været toner fremme i Island og færøerne om at søge optagelse. Det vil være meget afgørende hvis disse fiskerinationer bliver medlemmer, om vi så kan forvente fortsat at få så god en aftale.

 

Med disse bemærkninger vil Atassut være med til at godkende aftalen.

 

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit ataqatigiit:

Under landstingets forårssamling i 1993 fik landstyret med støtte fra samtlige partier her i salen et mandat til at starte forhandlingerne om fornyelse af fiskeri­aftalen med EF.

 

Siden har en baggrundsgruppe bestående af ledende embedsmænd fra flere direktorater og med deltagelse fra KNAPK og APK forestået forhandlingerne under ambassa­deråd Lars Vesterbirks kyndige ledelse.

 

Herudover har landsstyret holdt landstinget udenrigs- og sikkerhedsud­valg, som til lejligheden har virket som et markedsudvalg, tæt orienteret om forhandlingernes gang. Disse tætte kontakter har spillet en væsentlig rolle for, at vi har kunnet undgå de noget kaotiske forhold der herskede for 10 år siden ved gennemførelsen af den første aftale.

 

Vi har al mulig grund til at lykønske landstyret med det foreliggende tilfredsstillende resultat og håber på, at EUs øverste organer snart kan godkende den endeligt uden at ændre på indholdet.

 

Et afgørende udgangspunkt ved udformningen af en sam­handelsaftale med udlandet er at sikre, at vore pro­dukter kan indføres uden, at de bliver belagt med told og afgifter. Dette er da også det afgørende element i den EU-aftale der er indgået ved den fornyede fiskeri­aftale og fiskeriprotokollen, der skal gælde de næste 6 år. Baggrunden er jo, at EU er grønlands største han­delspartner.

 

EU-aftalens vigtige del den økonomiske del vil sikre det grønlandske samfund 1,7 mia. kr. fra år 1995 frem til år 2000. Penge som vi har brug for og ikke kan undvære. I medfør af forøgelsen af den økonomiske kompensation for fiskeriaftalen er kvoten for EU-fi­skeriet forhøjet med 8 % i forhold til tidligere. IA lægger vægt på, at dette er sket ved at fastholde Grønlands vitale fi­skeriinteresser.

 

For IA er det meget vigtigt vedblivende at holder fast ved, at det er vore egne fiskere der har ret til reje­kvoterne i Vestgrønland. Et princip som fiskeriaftalen bør respektere. Klausulen i den nye aftale om, at grønlandske rederier i særlige tilfælde kan bytte Øst- og Vestkvoter på rejer optil 1000 tons er derfor vigtig for EU, nemlig at hvis de grønlandske rederier ser en fordel i at bytte kvoter med EU-rederier.

 

Et andet nyt element i aftalen, som åbner nye mulig­heder for samarbejde, er muligheden for jointventures og jointenterprise-modellerne. Formålet med disse frem­tidige arrangementer har for IA afgørende betydning for fiskeriets fremtid, nemlig at undersøge mulighederne for, at fiskearter der i dag ikke indgår i det kommer­cielle fiskeri, bliver inddraget i fremtiden, idet vi i dag stort set kun har hellefisk og rejer at ty til. En sådan satsning på et par enkelte arter er ikke betryg­gende for fiskeriets fremtid.

 

Efter således at have konstateret de positive sider af fiskeriaftalen med Europæisk Union kan vi fra IA ikke lade være med at fundere over, hvornår tiden vil være inde til, at mulighederne for eksport af fangsterhver­vets produkter specielt sælprodukter, kunne gøres til genstand for en handelsaftale, specielt med henblik på mulige aftagere af produkterne, f. eks. i de fjernøst­lige markeder.

 

Vi kan heller ikke undgå at komme ind på den store Nordamerikanske frihandelsafta­le som hedder NAFTA (North American Free Trade Aggreement). Grønland bør sammen med Danmark undersøge hvordan NAFTA influerer på vores sam­handelsmuligheder med de initiativer der er taget med henblik på samhandel og økonomiske udvik­lingsmuligheder, der er på trapperne mellem grønlandske og de nordlige canadiske virksom­heder. I dette spørgs­mål er det vigtigt at analysere hvilke muligheder der er og ikke mindst undersøge hvilke begrænsninger der bør søges overkommet.

 

Der er nu indgået en aftale med EU som IA fuldtud kan gå ind for med tilfredshed. Frem til år 2000 vil vi være vidende til, at EU i udvikling, som vi kun kan gisne om, hvilken indflydelse det vil få for vor frem­tid.

 

Det store spørgsmål for den Europæisk Unions fremtid er om den nordiske familie samlet vil træde ind i EU, eller om grænsen vil blive lagt netop på de lande, der har Nordatlanten som deres ocean. Finland har med sin folkeafstemning bebudet sin indtræden pr. 1. januar i 1995. Sverige nærmer sig sin afstemning, mens Norge i lighed med folkeaf­stemningen i 1992 er på vej til at sige nej tak til medlemsskabet.

 

Hvis det bliver tilfældet vil det åbne for helt nye perspektiver for Norge, Færøerne, Island og Grønland, idet landene som leverandøer af fisk til EU vil placere sig som fiskeriets supermagt i Nordatlanten.

 

Men at spå om fremtiden for den Europæisk Union med disse perspektiver er en ulø­selig opgave i et Europa som gennemgår en mere og mere ufrivillig overgang til noget andet, hvor det der foregik i Bosnien i går er Sarajevo i dag og måske Hamburg i morgen.

 

For os i IA er det et uomgængeligt faktum, at vi er en del af den globale virkelighed og en evig kilde til overvejelser om hvordan vor dagligdag kan blive formet af begivhederne til trods for, at vi kun er et yderom­råde på jorden må den grønlandske befolkning indrette sig på at blive mere bevidst om disse forhold. Vi kan ikke isolere os fordi vi føler, at disse begivenheder er langt fra os. Realiteten er, at vi naturligt på­virkes af verden's puls.

 

Ved opnåelsen af en succesrig aftale som den er udfor­met er vi ganske betydnings­fulde erfaringer rigere, nemlig det forhold, at Grønland gennem sin ambassa­deråd i Bruxelles har været synlig og om sig til uvur­derlig støtte for vores sag.

 

IA lægger stor vægt på vor repræsentation i Bruxelles og den daglige tilværelse siden dens etablering kan ikke prises nok. Til disse vil IA blot tilføje, at en Bruxelles-ordning i Nordamerika må ligge lige om hjør­net.

 

Med disse bemærkninger vil IA tilslutte sig fiskeriaf­talen og fiskeriprotu­kolatet.

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

I forbindelse med landstingets behandlinger og forslag til landstings­finanslov for 1995 har der fra AP allere­de været givet udtryk for tilfredshed med den nye fiskeriprotokol, som tinget i dag skal tage stilling til.

 

Vi skal derfor ved denne lejlighed også i første omgang nøjes med atter at konstatere, at vi deler landsstyrets positive holdning til de forskellige vigtige elementer i fiskeriprotokollen.

 

Vi tænker her på bevarelse af toldfriheden for grøn­landsk fisk og fiskeprodukter, der eksporteres til EU. Vi tænker på den finansielle modydelse, der er steget. Og vi tænker endeligt på det forhold, at EU-kvoterne ikke er en større belastning for vort eget fiskeri og dets udviklingsmuligheder end det har været i de to foregående protokoller.

 

Hvor vi således er helt tilfredse med forhandlings­resultatet frygter vi imidlertidigt, at vi internt i Grønland er i færd med at bringe os i en situation, der kan sætte spørgsmålstegn ved den så vigtige toldfrihed.

Europæiske rejefabrikker afregner i øjeblikket indu­strirejer til priser der svinger fra ca. 14 til ca. 16 kr. pr. kg. Det er priser der er lidt højere end dem Royal Greenland afregner for udenlandske, eksempelvis canadiske landinger. Det er imidlertid væsentlig højere end dem Royal Greenland afregner grønlandske leveran­dører med, idet disse priser aktuelt ligger på mellem 6 kr. og 8 øre for de mindste og 9 kr. og 48 ører pr. kg. for de største. Fra vore kontakter til den europæiske rejeindustri ved vi ganske nøje, at utilfredsheden der er meget stor over, at Grønlands største fiskeeksportør både kan eksportere toldfrit og samtidigt på hjemmemar­kedet købe råvarer til rene dumpingpriser.

 

Landsstyret nævner i sit oplæg omkring EU-aftalen selv, at Norges indtrædelsesfor­handlinger i Unionen har været med til at vanskeliggøre Grønlands forhandlingsposi­tion. Dette er uden tvivl rigtigt, men det er også rigtigt, at et norsk medlemsskab vil bringe hovedparten af den Nordeuropæiske rejeindustri og den del af re­jeindustrien, der i den dybeste kredse ind i EU. Et sådant medlemsskab vil afsøge presset på EU i retning af enten at afskaffe den grønlandske toldfrihed eller på en anden måde sikre konkurrencelighed mellem grøn­landske og europæiske rejefabrikker.

 

Vi så fra APs side derfor gerne, at vi allerede nu tager hånd om problematikken og etablerer prisaftager herhjemme, der sikrer os mod en måske skæbnessvanger kritik for indirekte konkurrenceforvridende støtte til vor rejeindustri.

 

Fra APs side er vi også bevidst om, at situationen omkring rejemarkedet kan udvikle sig til en meget varm sag, og vi ved, at der i Europa er bestræbelser igang på, at få sagen op i EU-sammenhæng. Vi er imidlertidig ikke sikre på, at alle aspekter i sagen på nuværende tidpunkt egner sig til en åben debat.

 

Vi skal derfor stille forslag om et samråd mellem koalitionspartierne, oppositionen samt fiskeriets og eksportens organisationer til belysning af de proble­mer, vi står overfor.

 

Med disse ord anbefaler vi, at landstinget iøvrigt godkender den nye fiskeriprotokol, sådan som den er forelagt, og vi vil ligeledes fra gerne takke for de resultater, som vores forhandlingsdelegation har op­nået.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

For at kunne sikre selv at have det fulde ansvar for fiskeriet var et af de største bestræbelser i forbin­delse med Hjemmestyrets indførelse, at vort land kom ud af EF-medlemsskabet. Det blev realiseret og et af følgerne af dette var, at vi fik aftaler om fiskeri i vore farvande med fællesskabet, der nu kaldes EU.

 

I forbindelse med nedgangen i vor fiskeriproduktion kan man indimellem mærke, at man fra vores landsstyres side tvivles på om dette erhverv fremover fortsat kan være landets vigtigste erhverv, men til trods herfor er det igen blevet påvist, hvor vigtig fiskeriet i vore far­vande er ved, at der nu er lagt et nyt færdigt forslag til en fiskeriaftale på bordet.

 

Vi ved, at EU i de foregående år i vore farvande langt­fra har kunnet opfiske alle sine kvoter efter aftaler­ne. Dette skyldes ikke, at man ikke har fiskefartøjer nok, men at der ikke har været fisk nok til de aftalte kvoter, hvorfor man ikke har kunnet opfiske alle kvo­terne. På denne baggrund er det nok ikke mig alene, der måtte have visse bange anelser om, at forhandlingerne måske kunne blive ringere end det har været tilfældet førhen. Men heldigvis er dette ikke sket, men til gengæld kommer resultatet til at blive hvad man kan kalde et bedre resultat end førhen. Selvfølgelig er jeg også glad over denne udgang, da man ved dygtige for­handlere har kunnet opnå dette gode resultat. Derfor vil jeg inderligt sige tak til den grønlandske for­handlingsdelegation og ønske dem tillykke.

 

Vi ved, at da vi dengang var medlem af EF kunne få tilskud på forskellige områder og, at vi har mistet disse tilskud da vi trådte ud af fællesskabet. Et af de tilskud vi mistede var økonomisk kompensation i for­bindelse med kondemnering af fiskefartøjer og endvidere tilskudmuligheder på op til 30 % af anskaffelsesprisen ved køb af nye fiskefartøjer.

 

De muligheder, jeg har nævnt foran er beklagelige at have mistet for fiskerne i disse år, hvor fiskepriserne er meget lave, og hvor man i meget betydelig grad kondemnerer fiskefartøjer. Derfor mener jeg, at selv om indtægterne fra fiskeriaftalen ikke kan afsættes sær­skilt indenfor landskassens område bør kunne komme fiskeriets nødvendige udgifter til gode på den måde, at det kommer til at veje muligheden for politikernes imødekommenhed op over for fiskernes ønsker.

 

Med disse korte bemærkninger skal jeg hermed udtale, at jeg vil være med til at stemme for en godkendelse af aftalen, idet jeg finder den god. Til slut skal jeg igen sige tak til delegationen og især deres leder med det gode resultat. Det er et meget letkendeligt udspil modparten har indledt forhandlingerne med. Men det er meget rart for os allesammen, at forhandlingerne er endt med et modsat resultat er deres udspil.

 

 

 

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Mange tak. Inderligt tak til samtlige partier.

Der er gået ti år siden vort land meldte sig ud af EF, og som en følge heraf har man nu kunnet godkende Euaf­talen.­ Således viser vi også, at man kan have stor tiltro til vores politiske beslutninger udad til. For ligesom Aqqaluk Lynge udtalte, så har der været nogen kaotiske forhold med hensyn til EF udmeldelsen 10. marts 1984; den dato har sat sig helt fast i min hukom­melse, fordi da godkendte landstinget den første aftale og lige derefter, så ofte kritiseret de sidende i landsstyret, og i den forbindelse vil jeg gerne bede sige tak til Aqqaluk Lynge og Lars Chemnitz, fordi de har gjort noget der var anderledes end den 10. marts 1984.

 

Jeg mener, at samarbejdsformen har været afgørende, og  ligesom Aqqaluk Lynge sagde, har man en fast partner i landstingets udenrigs- og sikkerhedsud­valg.

 

Og lad mig lige præcisere resultatet af disse forhand­linger: Jeg er meget glad over, at den danske re­gerings rolle i forløbet selvom, det jo ikke er dem der har forestået forhand­lingerne, men  os der har kørt for­handlingerne med hjælp af det danske udenrigsministe­rium. Men alligevel, så har den danske regering støttet os meget, og derfor takker jeg meget for den støtte vi har fået.

 

Jeg har afholdt møder med folketingets markedsudvalg foringen forhandlingerne kom i gang, og jeg har også holdt møder med danmarks udenrigsministerium og fi­skeriminister og dette har gjort, at vi har kunnet opnå et så godt resultat. Og når man  kigger på de kommende forhandlinger, så har en af fordelene været, at man ikke startede forhandlingerne ned fra bunden, men fra oven af idet man orienterede  EU-kommisionens formand, Jacques Delors, om forhandlin­gernes start, og EUs fiskerikommisær om, hvor vigtige for­handlingerne er. Derfor vil jeg ikke sige, at arbejdet har været let. Det har været meget tungt for delegatio­nen, men man har så kunnet sikre, at resultatet ikke blev meget dårligt.

 

Atassut kom med to hjertesuk i sit indlæg, nemlig, at man ikke har sikret inflationssikring i forbindelse med den nye 6 års aftale. Vi mente ikke, at det var på sin plads at kunne komme med sådan et krav fra landsstyrets side, fordi vores Grønland ikke har nogen sikring mod EU-inflation. Også fordi det er bedst, at man frem­sætter rimelige krav, har vi ikke fundet, at man skal stille sådan nogle krav. Det vi skal sørge for, det er at man holder inflationer på det mindst mulige niveau og når vi ser på det europæiske mønt enhed, ECV, så tror vi ikke den går meget  ned, i løbet af de 6 år, så de 37,7 mil. ECV's og værdien af disse. bliver ikke formindsket i forhold til kroneværdien.

 

Og det andet hjertesuk det er, at man kan have en opsparing af ikke forbrugte kvoter, at man kan have en kvotebank. Der til skal jeg udtale, at man først kan over­føre ikke opfiskede torsk fra kvotebanken når man overskrider TAC'en på 83.250 tons, og når man har sikret, at 52.000 tons afsættes til grønlandske fartø­jer og hvordan, man så skal fordele de 31.000 tons, som EU-fiskerne kan fiske. D.v.s., at når man har fisket udover 83.250 tons, så kan man ansøge om at få fisket de resterende uforbrugte kvoter. Derfor mener lands­styret, at det ikke er noget faremoment.

 

Der var nogen der ville om fremtiden og påstod, at man ikke kan få nogen tilsvarende god aftale, som i EU.

 

Vi har i løbet af de ti år kunnet forbedre vores af­tale, og derfor kan vi have stor tiltro til i fremtiden og det må danne grundlag for videre forhandlinger.

 

Fra IA purgte Aqqaluk Lynge, hvordan forholdene kan blive hvis f. eks. nogen siger nej?

 

Jeg mener, at hvis nogen siger nej tak til medlemsskab i EU, at vil dette ikke skabe uro i Grønland, men hvis noget bliver medlem af EU, så må vi forstærke vores konkurrenceevne i de kommende år, så må Grønland ikke bliver tabt. Grønland er et meget, et af forgangslande­ne i fiskeriet, men vi må arbejde for at sikre, at vi til stadighed har fiskeriressour­cer. Sagt med andre ord, at med den aftale, der er ved at blive godkendt af samtlige landstingspartier vil man have en løsning på fiskeriet indtil år 2000 og dermed vil debatten om medlemsskab eller ikke medlemsskab, blive udskudt i en årræk­ke.

 

Jeg har også lagt mærke til, at man fra AP er tilfreds med resultatet af aftalerne, og at man vil gå ind for den, men der er nogle hjertesuk.

 

Lad mig lige udtale, at jeg nogen gange ligesom for­nemmer, at når der ikke er nogen problemer, så efter­lyser man problemer. Det er ligesom om, at man er bange for, at vi er glade allesammen.

 

Hvis de europæiske lande er begyndt at snakke om at komme ind på interne priser, så må jeg også sige, at priserne fastsættes her i Grønland i samråd mellem fiskeriorganisationerne og producenterne ved forhand­ling.

 

Jeg er ellers vidende om, at APK og AP nogen gange blandes ind i hinanden, men her må jeg sige, at man kan ikke føre prisforhandlinger her i landstinget, og det er hverken partierne, landsstyret eller landstinget der skal gøre det, men det er Royal Green­land og fiskerior­ganisationer imellem der skal gøre det. Og derfor så lad dem der har med disse forhandlinger at gøre køre disse forhandlinger, og lad os udføre vores arbejde, nemlig godkendelse af EU-aftalen.

 

Derfor vil jeg sige til AP, at hvis fiskeriorganisatio­nerne kommer med det som et ønske til landsstyret, så er vi parate til at gåind i en dialog med dem.

 

Afslutningsvis takker jeg for lykønskningerne til vores forhandlings­delegation og til lands­styret.

 

Vi skal også takke KNAPK's­ repræsentant sekra­tari­at­schef, Paviaaraq Heil­mann og APK's repræsentant  Peder Munk Pedersen,  ­jeg skal udover dem takke Klaus Nød­gaard og konsulent i fiskeridirektoratet Stig Lage og kontorchef Henrik Leth og souschef i Danmarkskontoret Ejner Lemcke og Hjemmestyrets kontorchef Jørn Skov, og ikke mindst vor Bruxelles ambassadør Lars Vesterbirk, som har været leder.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg syntes, at vi som politikere har pligt til at sige, at vi ikke leder efter problemer bare for problemets skyld eller bare for at fremkomme med problemerne, men vi ved helt klart, at forhandlinger om priserne ikke ­er partiernes opgaver.

 

Vi ved, at der inden for EU, er rejeproducenter, der udøver konkurren­ceforvridning. Det har intet at gøre med samarbejdsaf­talen, men det er vores politiske ansvar, at man sikrer et bedst muligt klima i forhand­lingernr og et konkurren­ceforvridning kan have en så lille betydning for af­talens indgåelse som muligt.

Selvom vi godt ved, at vi ikke kan blande os i prisfor­handlingerne, kan vi som politikere sige, at man må gøre noget ved priserne således, at man sikrer en konkurrenceligelighed for rejeeksportørerne. Denne aftale indeholder ligeledes, at man overfor fiskerne i EU sikrer dem en kvote og når man diskuterer om ind­handlingsskibene - fortrinsret. Og vi skal fra vores side også ofre noget hvad angår fiskeressourcer.

Og jeg vil også nævne, at AP og APK ikke hænger sammen.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Til hr. Hans Pavia Egede så skal jeg blot udtale, at det vi drøfter i dag, det er punkt 12: Gennemførelses­protokol vedr. betingelserne for EU-fiskeri i Grønland.

Og jeg er glad for, at der ikke er nogen problemer ved drøftelsen.

 

Men forslaget til aftale vedr. ikke kun toldfriheden og eksporten af fiskeprodukterne. Det er også noget poli­tisk for EUs formand, Jacques Delors, som er ved at træde tilbage. Det erkendte han klart, at det er poli­tisk afgørende med en EU-aftale mellem EU og Grønland. Derfor med hensyn til det EU-revisorerne har udtalt,  det tager jeg meget roligt. Men hvis der er nogle problemer, så må vi undersøge dem.

 

Men det glædelige er, at vores EU-aftale er bedre end den tidligere og vi får flere penge for den. Og hvis forøgelsen af fiske priserne fortsætter, så vil også fiskerne få flere penge. Derfor oplever vi noget godt i disse dage, og jeg håber, at i slutningen af november, så kan EUs fiskerimini­stre eller udenrigsministre, jeg ved ikke hvilken af dem det er, godkende denne aftale.

 

Og vi skal blot håbe, at man ved slutningen af november kan få ligeså stor tilslutning fra EU, som det er sket her.

 

Og med disse bemærkninger takker jeg for partiernes indlæg og håber, at vi også i år og m.h.t. det kommende samarbejde med EU kan lave den endelige aftale. Måske i slutningen af november eller omkring begyndelsen af december.

 

Mødeleder:

Ja, og således er dagsordenspunkt 12: Gennemførelses protokol vedr. betingelserne for EU-fiskeri i Grøn­landske farvande fra 1. januar 1995 til 31. december 2000 færdigbehandlet i landstinget, og samtlige lands­tingsmedlemmer har godkendt den.

 

Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er punkt 10: Udenrigspolitisk redegørelse.

 

Punktet sluttet.