Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 29-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 26. oktober 1995.

 

Pkt. 29.

 

Betænkning af social- og arbejdsmarkedsudvalget:

 

Ruth Heilmann, Formand:

 

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har drøftet følgende medlemsforslag: Fr. Kristine Raahauge's forslag  om forlængelse af perioden for orlov ved barsel og adoption; Hr. Lars Sørensen's forslag om henholdsvis, at Hjem­mestyret betaler udgifter til ydelser af pensio­ner og førtidspensioner, og at betalingsfordelingen på boligsikring ændres; Fr. Ruth Heilmann's forslag om lettelse af fangerkonernes arbejdsvilkår i forbindelse med skindbe­handling, og endelig Hr. Hans Enoksen's forslag om oprettelse af et resocialiseringscenter for arbejdsledige.

 

Med hensyn til det af Fr. Kristine Raahauge fremsatte for­slag om forlængelse af perio­den for orlov og dag­pen­ge ved graviditet, barsel og adoption, er synspunktet, at berettigelsen til barselsorlov skal ud­vides fra de nuværende 20 uger til 28 uger.

 

Endvi­dere er det fore­slået, at barnefædres mu­lighed for orlov udvides til 2 uger ved tvillinge­fødsler.

 

Fr. Kristine Raa­hauge nævner i forslaget en række argu­menter, der taler til fordel for forslaget. For det første nævnes, at en udvidet barselsorlov vil give bedre muligheder for fødselsforberedelse. For det andet, at moderen vil få bedre muligheder for at amme barnet. For det tredje, at moderen ved tvillingefødsler vil få større støtte fra barnefaderen på baggrund af dennes ret til en yderligere uges fravær fra arbej­det.For det fjerde, vil institutionerne få forbed­rede arbejdsvilkår, da børnene, efter forslaget, først vil blive optaget på institution i 6 måneders alderen, og  dette vil mindske presset på institu­tioner­ne.

 

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg skal udtrykke sin principielle tilslutning til disse synspunkter, og anbefale, at der arbejdes videre med forslaget.

 


Endvidere ønsker Udvalget, at der udar­bejdes en redegørelse om, hvilke samfundsgrup­per, der ikke kan modtage dagpenge i forbindelse med bar­sel eller adoption i h.t. den nuværende forordning.

 

Redegørelsen skal indeholde beregninger af konsekvenserne ved at udvide barselsorlov­sordningen, således at så mange samfundsgrupper som muligt kan tildeles dagpenge eller lign.  i forbindelse med barsel eller adoption, idet Udvalget finder, at også hjemmegående husmødre og andre,der ikke har direkte tilknyt­ning til arbejdsmarkedet, har behov for barselshvi­le, og derfor bør omfattes af forordningen.

 

I forhold til Hr. Lars Sørensen's forslag om, at Hjemmestyret betaler udgifter til ydelser i for­hold til alders- og førtidspension, og forslag om ændring af byrdefordeling i forhold til boligsi­kring, konkludere­de Landstingets Social- og Ar­bejds­mar­keds­udvalg, at ingen af forslagene påvirker den faktiske ydelse eller de­­­­­­­ tildelings­kriterier og øvrige p­lig­ter og ret­tigheder for hen­holdsvis pen­sionister og boligsi­kri­ngsmodtagere, der er gældende, og og at forslagene dermed ikke vedrører fastsættelse af niveauer for social velfærd, som er Udvalgets kompetenceområde.

 

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg skal derfor indstille, at forslagene overgår til behandling i Landstingets Finansudvalg, da forslagene alene vedrører den økonomiske byrdefordeling mellem Hjemmestyre og kommuner.

 

Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har behandlet Fr. Ruth Heilmanns forslag om lettelse af fangerkonernes arbejdsvilkår i forbindelse med skindbehandling med udgangspunkt i forholdene i Savissivik.

 

Udvalget har drøftet kvindernes vilkår for skindbehandling i bygderne i lyset af de til­skudsordninger, der findes. Udvalget finder, at vurderingen af disse ordninger må tage udgangspunkt i generelle problemer.

 

Man er samtidig opmærksom på, at der kan være særlige problemer i flere bygder med bl.a. vandforsyning, og at dette gør sig gældende nogle steder i  Avanersuaq kommune. Udvalget anbefaler derfor, at der udarbejdes en undersøgelse af forholdene i Avanersuaq,  og at problemerne i specielt Savissivik drøftes i Landstingets Bygdeudviklingsudvalg.

 


Samtidig anbefaler Udvalget, at centraladministrationen i samarbejde med KANUKOKA yder en særlig indsats overfor den kommunale forvaltning i Avanersuaq, således at man sikrer en optimal udnyttelse af de eksisterende tilskudsordninger.

 

Endelig har Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg  behandlet Hr. Hans Enoksens forslag om oprettelse af et resocialiseringscenter for arbejdsledige.

 

I den forbindelse skal Udvalget pege på, at der til afhjælpning af målgruppens problemer eksisterer følgende ordninger med et indebygget element af uddannelse, vejledning eller behandling:

 

-             Indenfor rammerne af Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiver­nes erhvervsuddannelsesbidrag, som ændret ved landstingslov nr. 15 af 28. oktober 1993, kan ledige deltage i erhvervsuddannelsens efter- og videreuddan­nelseskurser.

 

-             Indenfor rammerne af Landstingsforordning nr. 9 af 3. november 1994 om akti­vering af ledige kan kommunen via de sociale midler søge ledige aktiveret gen­nem tilbud om uddannelse, herunder efteruddannelse og omskolingstilbud.

 

-             Indenfor rammerne af landstingsforordning nr. 11 af 16. december 1988 om arbejdsformidling kan kommune oprette projekter for unge med udgangspunkt i en oplæring til- og indslusning på arbejdsmarkedet, hvor der er en bekendtgørelse på trapperne om vilkår for tilskud til kommunale  ungdomstjenester  med udbyggede retningslinjer for  det faglige og pædagogiske indhold i ungdomstjenesterne.

Udvalget har fået oplyst, at et væsentligt element fremover vil være, at hver deltager sammen med projektlederen opstiller en handlingsplan, således at det sikres, at  forløbet bliver gavnligt for den enkelte også på længere sigt. Endvidere vil der fremover være et uddannelseselement med udgangspunkt i arbejdsmar­kedsrelevant viden indbygget i et forløb. Bekendtgørelsen opstiller også regler for forløbets varighed.

 

-             For ledige, der ud over at have problemer med at komme i beskæftigelse, også har et misbrugsproblem, er der etableret et behandlingshjem i Nuuk, som for nogle kan være det første skridt på vejen til en resocialisering.

 


Udvalget finder således, at man gennem en udnyttelse af de eksisterende  muligheder lokalt kan etablere en målrettet indsats for de ledige. Udvalget anbefaler samtidig en større central vejledningsindsats overfor kommunerne om, hvorledes ordningerene kan bruges.    

 

Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalgs medlemmer er følgende:

 

Agnete Davidsen Siumut, Anders Nielsson Atassut, Finn Karlsen Atassut, Lars Sørensen IA og undertegnede Ruth Heilmann som formand fra Siumut. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for sociale anliggender og arbejdsmarked, Benedikte Thorsteins­son, Siumut:

 

Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg har netop fremlagt sin betænkning ved­rørende medlemsforslag fra fru Kristine Raahauge, hr. Lars Sørensen, fru Ruth Heilmann og hr. Hans Enoksen.

 

Jeg skal hermed knytte nogle bemærkninger til de anbefalinger er udvalget er fremkommet med i betænkningen.

 

Udvalget henstiller vedrørende fru Kristine Raahauges forslag, at der arbejdes videre med forslaget om at forlænge orloven ved graviditet, barsel og adoption samt at påse, at grupper som ikke for nuværende er omfattet af forordningen, også tilbydes mulighed for barselshvile.

 

Dette synspunkt kan Landsstyret fuldt ud tilslutte sig. Der er allerede taget skridt til en gennemførelse heraf ved at forelægge et forslag til arbejdsprogram vedrørende revision af forordningen for socialreformkommissionen.

 

En forlængelse af barselsorloven vil fordre enten flere økonomiske ressourcer til området eller en omfordeling af de midler, som der for nuværende bliver anvendt på området.  Hertil vil en grundig redegørelse med konsekvensberegninger på alternative modeller være velegnet, jævnfør udvalgets forslag.

 


Hvad angår hr. Lars Sørensens forslag, så har udvalget ret i,  at forslagene ikke direkte berører den enkelte persons ydelser og dermed den direkte velfærd for befolkningen. Imidlertid vil en gennemførelse af de to forslag her og nu betyde væsentlige merudgifter for landskassen. Landsstyret skal derfor anbefale, at forslaget til den fremtidige byrdefor­deling mellem Hjemmestyret og kommuner, kommer fra den nedsatte arbejdsgruppe i kommunalreformkommissionens regi.

 

Med hensyn til fru Ruth Heilmanns forslag, skal Landsstyret tage initiativ til et samarbejde med KANUKOKA om at være de små kommuner behjælpelige omkring forvaltningsmæssi­ge forhold; men skal samtidig gøre opmærksom på, at med kommunernes selv-bestem­melsesret følger også en pligt til ansvarlighed for at følge op på lokale forhold og beslut­ninger.

 

Endelig skal Landsstyret i relation til hr. Hans Enoksens forslag, tilslutte sig udvalgets opfordring til at udnytte de eksisterende muligheder for en målrettet indsats overfor de ledige. Ligesom Landsstyret allerede på nuværende tidspunkt gennem planlægning af bekendtgørelse, vejledninger og kurser på området opprioriterer vejledningsindsatsen.

 

 

Kristine Raahauge, Siumut:

 

Fra Siumuts side har vi følgende bemærkninger til betænkning afgivet af Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg:

 

Vedrørende landstingsmedlem fru Kristine Raahauges forslag støtter vi fra Siumut fuldt ud udvalgets principielle tilslutning hertil og udvalgets anbefaling om at der arbejdes videre med forslaget. Siumut mener, at det er vigtigt, at alle familier bør leve under betryggende forhold.

 

Med hensyn til fremtiden er det meget vigtigt for hele den grønlandske befolkning, at man skaber disse betryggende forhold lige fra familiedannelsens start. Så kan familien, og især børn og unge under opvækst, og de problemer som eksisterer idag undgås ved at skabe gode grundlæggende forhold fra familiedannelsens begyndelse.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Lars Sørensens forslag, støtter vi fra Siumut udvalgets indstilling.

 

I Siumut er vi klar over de problemer som påpeges. Og på baggrund af denne vigtighed har dette også været berørt i forbindelse med kommunalreformkommissionens arbejde.

 


Med hensyn til det videre arbejde og ved nedsættelse af en hurtigtarbejdende socialkom­mission er arbejdet med at tilrettelægge prioritering af opgaverne blevet påbegyndt.  Det er vi i Siumut tilfredse med.

 

Vedrørende landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag støtter vi udvalgets anbefaling. I sammenhæng med dette, vil vi fra Siumuts side med glæde bemærke, at der i finansloven for 1996 er peget på, at for mandetimernes vedkommende vil de finansielle tilskud som ydes til kommunerne ændres og  nye metoder for tildeling vil blive taget i brug.

 

Dermed vil kommunerne selv kunne bestemme, til hvilke formål de vil bruge de finansielle beskæftigelsesfremmetilskud.

 

Vedrørende landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om oprettelse af et resociali­seringscenter for arbejdsledige, har udvalget peget på de eksisterende forordninger og bekendtgørelser og på baggrund af disse tager vi dette vil efterretning.

 

Med disse korte bemærkninger fra Siumut skal vi meddele, at vi er tilfredse med social- og arbejdsmarkedsudvalgets betænkning.

 

Juliane Egede Johansen, Atassut:

 

Først vil jeg komme med en rettelse til udvalgets redegørelse angående forordning vedrørende barsel og adoption.

 

Idet udvalget har nævnt, at orlovsvarighed er på 20 uger. Faktisk er orlovsperioden på 18 uger.

Barselsorloven kan startes 2 uger før selve barslen.

 

I direktoratets for social- og arbejdsmarkeds cirkulære nr. 199 står som følger:

 

Der er vandtætte skodder mellem orloven før og efter fødslen og selvom kvinden føder før det forventede tidspunkt eller vælger at arbejde til hun skal føde,¨så kan hun ikke forlænge orloven efter fødslen. Der vil altid være ret til orlov i 18 uger efter fødslen.

 

Hvis kvinden føder efter det forventede tidspunkt, har hun ret til orlov og dagpenge indtil hun føder. Også selvom hun allerede har fået 2 uger.


Orloven efter fødslen vil stadig være 18 uger.

 

Hermed disse bemærkninger for at undgå misforståelser, idet udvalget har fremkommet med, at der er 20 ugers barselsorlov.

Derfor skal vi henvise til landstingsforordning nr. 7 af 22. oktober 1990 om barsel og adoption.

 

Til Kristine Raahauges og Lars Sørensens forslag vedrørende ændring om barselsorlo­vens forlængelse, hvor Landstingets social- og arbejdsmarkedsudvalg har foreslået, at forslagene overgår til behandling i Landstingets finansudvalg, idet forslagene har økono­miske konsekvenser, tilslutter Atassut dette forslag.

 

Ruth Heilmanns viderebringen af et forslag som vedrører lettelse af fangerkonernes arbejdsvilkår i forbindelse med skindbehandling med udgangspunkt i forholdene i Savissi­vik, støtter Atassut udvalgets mening, at centraladministrationen i samarbejde med KANUKOKA yder en særlig indsats overfor den kommunale forvaltning i Avanersuaq.

 

Det er fra vores side et ønske om, at man opnår en tilfredstillende resultat.

 

Til Hans Enoksens forslag om oprettelse af et recosialiseringscenter for arbejdsledige, hvor udvalget henviser til allerede eksisterende muligheder, kommer vi med et forslag.

 

Til trods for udvalgets nævnte allerede eksisterende muligheder, er der arbejdsløse eller langtidsledige, som ikke rigtig ved om deres muligheder eller de har af en eller anden grund ikke kan komme videre. Så kan kommunen være behjælpelig med en igangsætter.

 

Vi er klar over at det ikke er gratis; men en vejledning fra kommunen vil være billigere,  end at folk fortsat er ledige i fremtiden.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for forslagets indhold i sin helhed.

 

Lars Sørensen, IA:

 

IA har altid være fortaler for forlængelse af orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

 


Derfor skal IA hermed give sin fulde støtte til de af land­stingsmedlem Kristine Raahauge fremsatte forslag om for-længelse af orlov fra de nuværende 20 uger til 28 uger.

 

Forlængelse af orlovsperioden vil betyde, at de gravide får bedre tid til fødselsforberedel­se. Bedre tid til at amme barnet. Bedre tid til at det adopterede barn og dets nye forældre får den fornødne tid til at lære hinanden at kende. Og endvidere vil forlængelsen betyde færre på venteliste på institutionsplads.

 

IA henstiller, at arbejdet henimod forlængelse af den nævnte orlovsforordning fortsætter.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Lars Sørensens, d.v.s. undertegnedes forslag om, at den almindelige pension og førtids-pension fuldt ud - understreget fuldt ud - betales af Hjemmestyret samt ændring af fordeling af boligsikring mellem Hjemmestyret og kommu­nerne, vil IA knytte følgende bemærkninger:

 

Som det vil huskes af alle, var spørgsmål, der omhandler de forhold vore ældre lever under, stærkt fremme under forårets valgkamp. Alle lovede at arbejde for at forbedre forholdene. Ja, en af de nuværende landsstyremedlemmer lovede sågar, at hendes parti vil som noget af det væsentligste arbejde for, at de ældre ikke længere skal betale skat af deres pension.

 

IA har altid arbejdet, og altid vil arbejde for forbedring af de forhold, vore ældre lever under.

 

Endvidere er vi vidende om, at de forhold vore ældre og handicappede lever under, er vidt forskellig fra kommune til kommune. Alt afhængig af de enkelte kommuners økonomiske situation.

 

Vi ønsker forbedring af forholdene for vore ældre og handicappede. Ønsker vi forbedring af forholdene for vore ældre og hancicappede, er det efter IA's opfattelse tvingende nødvendigt at vurdere kommunernes nuværende forpligtelser for de nævnte forhold på ny.

 

De omhandlede forslag fra Lars Sørensen vil betyde, at de enkelte kommuner har bedre kræfter til at servicere vore ældre medborgere. Ligesom forslagets gennemførelse vil have flere lediges aktivering som konsekvens.

 


IA accepterer at begge forslag nu henvises til finansudvalgets

videre behandling.

 

At forslaget fra landstingsmedlem Ruth Heilmann om, at der tages initiativ til at lette fangerfamiliernes arbejdsbyrde med skindbehandling, er nu henvist til bygdeudviklingsud­valgets uddybende behandling, tiltræder vi ligeledes.

 

Til slut skal vi bemærke, at vi allerede ser frem til socialreformkommissionens grundige tiltag om arbejdsledige. IA støtter udvalgets standpunkt vedrørende forslag fra lands-tingsmedlem Hans Enoksen om oprettelse af efteruddannelser for arbejdsledige. Nemlig at kunne benytte de eksisterende muligheder indgående for målrettet indsats.

 

Med disse bemærkninger tager vi social- og arbejdsmarkedsudvalgets betænkning til efterretning.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

 

Vedrørende fru Kristine Raahauges forslag, så er vi glade for social- og arbejdsmarkeds­udvalgets principielle tilslutning på baggrund af følgende konsekvenser.

 

For det første, at en udvidet barselsorlov vil give bedre muligheder for fødselsforberedel­se, og at moderen vil få bedre mulígheder for at amme barnet. Og at moderen ved tvillin­gefødsler vil få større støtte fra barnefaderen på baggrund af dennes ret.

 

For det fjerde og for det sidste, at institutionerne vil få forbedrede arbejdsvilkår. Og derved giver vi vores tilslutning til dette forslag.

 

Derved giver vi også vores tilslutning til ønsket om udarbejdelse af redegørelse, om hvilke samfundsgrupper, der ikke kan modtage dagpenge i forbindelse med barsel eller adoption i henhold til nuværende ordning.

 

Vedrørende hr. Lars Sørensens forslag om, at Hjemmestyret betaler udgifter til ydelser i forhold til alders- og førtidspension m.m., giver vi vores tilslutning til udvalgets indstilling om, at sagen overføres til finansudvalget.

 


Vedrørende fru Ruth Heilmanns forslag om vandforsyningsproblemer i Avanersuaq, så er vi tilfredse om beslutningen om undersøgelse af forholdene med henblik på løsning af problemet. Idet Akulliit Partiiat mere end een gang har gjort opmærksom på, at tilskud til finansieringer i bygderne må benyttes korrekt. Så synes vi godt om tanken om støtte til kommunen med henblik på bedre udnyttelse af tilskudsmulighederne.

 

 

Vedrørende forslaget fra hr. Hans Enoksen, så tager vi, det af udvalget nedskrevne bestående støttemuligheder til arbejdsløse til efterretning. Og med disse korte bemærknin­ger, tager vi betænkningen til efterretning.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

Kandidatforbundet tilslutter sig forslaget fra landstingsmedlem Kristine Raahauge om forlængelse af perioden for orlov ved barsel og adoption. Da det er vigtigt, at befolkningen får mulighed for en harmonisk opvækst, endvidere glæder det mig, at udvalget og lands­styret har tilsluttet sig forslaget.

M.h.t. landstingsmedlem Lars Sørensens, Ruth Heilmanns og Hans Enoksens forslag, tilslutter jeg mig udvalgets opfordring til landsstyret. Med disse bemærkninger, er jeg enig i betænkningen fra landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut:

Tak. Først vil jeg gerne rette en tak til alle partier og til landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, der har hilst mit forslag omkring lettelse af arbejdsvilkårene for fangekoner velkommen.

Omkring Social- og Arbejdsmarkedudvalgets  betænkning vil jeg gerne påpege bemærk­ningerne fra Atassut, idet udvalget har nævnt, at orlovsvarighed på 20 uger faktisk orlov, at den faktiske orlovsperiode er på 18 uger. Men det kan startes 2 uger før den forventet fødselstidspunkt. Det er helt korrekt, og udvalget har i sin fremlæggelse sagt således og jeg citerer; AJeg understreger, at udvalget i sin fremlæggelse ikke har en modstridende ordlyd i forhold til Atassuts fremlæggelse og det var bare det, jeg ville understrege.

 

Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:

Jeg vil også gerne takke for, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og landsstyremedlem­met for Sociale Anliggender og partierne har støttet mit forslag.


M.h.t. Atassuts bemærkninger, der fremgår det efter min mening ikke, at man ønsker af de trygge forhold i familielivet  skal forbedres, og dette beklager jeg, fordi mit  forslag vil indebære, at man fremover vil styrke livsværdien, ved at familien får det, der bliver foreslået her, og det betyder bedre sammenhold, og dette kan ikke alene  måles ud fra økonomiske betragtninger.

 

Juliane Egede Johansen, ordfører for Atassut:

Vi kan ikke sige, at ikke er kommet støtte fra os. Arbejdet går videre, og inden det går videre i behandlingen, kan der ikke tages beslutninger.

I Atassuts program står der, at familien skal være centrum og derfor vil jeg gerne henvise til dette. Da vi gang på gang har sagt dette fra talerstolen, at vi ikke alene kun skal fokucere på økonomien, men jeg vil bemærke, at vi støtter forslaget fuldt ud og finder det meget vigtigt, men som sagt er der ikke taget nogen beslutning, og vi respekterer, at den videregives til behandling i finansudvalget.

 

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg har bemærket, at der er nogle af partierne, der har misforstået mit forslag og kommen­terer det ud fra dette. Jeg har i forbindelse med fremlæggelsen understreget, at pensioner­ne, at kun 90% af pensionsydelserne bliver betalt af Hjemmestyret. Begrundelsen for mit forslag er, at pensionsydelserne skal finansieres af Hjemmestyret 100%, fordi jeg i forbin­delse med vores valgkampagne, der har vi brugt de ældre meget, men når vi så kommer ind i landstinget, så glemmer vi vores løfter. Såfremt vi skal servicere vore ældre på et bedre måde, må vi også lette kommunerne i deres arbejde.

Kommunen varetager hjælpen 100%, i forhold til de ældre. Og de 10%, der betales af kommunerne betyder meget økonomisk. Og det er sådan, at såfremt vi skal servicere på en god måde, så må vi også komme med lettelser til kommunens økonomi, det er nødven­digt, og det er det, jeg gerne vil understrege, fordi jeg mener, at enkelte partier ligesom har misforstået mit forslag.

Jeg vil også gerne takke for og håber, at landstingets finansudvalg vil arbejde seriøst med mit forslag.

 

Hans Enoksen, ordfører for Siumut:

M.h.t. mit forslag, beklager jeg, at man ikke har forfulgt det mere. Som bekendt er arbejds­løsheden meget stor i Grønland.

Udvalgets indstillinger om, at vi skal udnytte de eksisterende muligheder bedr; er det sådan, at vi bare skal henvise dem til kommunekontoret, og så udlevere nogle penge der? Hvis der eksisterer nogle muligheder og hvis der er midler til rådighed, hvorfor gør de så det? Det er netop fordi man mangler midlerne, at man blot giver lommepenge til de arbejdsledige, og det må man have i erindring fremover.


Vi har brug for samtlige arbejdsledige i Grønland og for at begrænse vores tilkaldte arbejdskraft må vi også styrke vores arbejdsdueliges evner.

 

Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem, Siumut:

Det kan være, at der er andre landstyreområder, der kan svare vedrørende den byrdefor­deling, der er mellem Hjemmestyret og kommunerne, det er under vurdering og vi glæder os til, at kommunalreformkommissionen kommer med en redegørelse heromkring.

Jeg er enig i det fremlagte og jeg takker for, at udvalget efter nøje gennembearbejdelse af disse forslag, har fremkommet med en betænkning. For der blev også nævnt, de tiltag vi er i gang med i mit landsstyreområde, det er omkring en vurdering af barselsorloven  og jeg håber, at man vil fremkomme med ændringsforslag af netop dette område.

Jeg mener, at dette støttes fra landstingets side og at man også i denne forbindelse husker på de økonomiske konsekvenser deraf og vil støtte det.

I 1993 og 1994, er der fremkommet nye forordninger, det kan være, at man ikke har vænnet sig til at bruge disse forordninger, og jeg vil blot, i første omgang henvise til disse forordninger uden at komme dybere ind i dette. Vi er også opmærksom på dette problem.

 

Mødeleder: Knud Sørensen:

Således er punkt 29; betænkning afgivet af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget færdigbe­handlet og vi går over til punkt 35; betænkning afgivet af Frednings- og Miljøudvalget og der er tre medlemmer, der har fremsat forslag og de skal have mulighed for at fremsætte deres forslag, inden vi går videre i dette. M.h.t. etisk spørgsmål, når man skal citerer, må man også anmode formanden om tilladelse til at citerer til de ting, man gerne vi citere, der vedrører etiske spørgsmål.

 

Dagsordens punktet slut.