Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 48-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag 8. oktober 1996.

 

Dagsordenens punkt 48.

 

Forslag til tilslutning af FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede.

(landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked)

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen:

 

Vi går videre til punkt 48, forslag til tilslutning af FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede, som skal forelægges af landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Benedikte Thorsteinsson.

 

 

Benedikte Thorsteinsson, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

 

Mennesker med handicap er igennem mange år blevet opfattet som en gruppe, der skulle beskyttes og ydes omsorg for. Vi har fokuseret på det, den handicappede ikke kunne, og har ofte overset mennesket bag handicappet. Det har haft den konsekvens, at de handicappede ofte kom til at leve en stor del af deres tilværelse på institutioner, isoleret og afskåret fra mulighederne for at deltage i samfundslivet, og for vore borgeres vedkommende tillige også alt for ofte langt fra nære slægtninge og venner og i en fremmed kultur. 

 

I løbet af  de seneste 20‑30 år er der dog overalt i den vestlige verden sket en stadig bevægelse frem mod øget integration og ligestilling af personer med handicap. For at styrke indsatsen for de handicappedes integration og ligestilling på globalt plan, besluttede De Forenede Nationer at 1981 skulle være Internationalt Handicapår. I 1982 vedtog Generalforsamlingen Verdenshandlingsprogrammet for personer med handicap, og handicap blev her for første gang defineret som en funktion af forholdet mellem mennesker med handicap og deres omgivelser. Standardreglerne om lige muligheder for handicappede er udviklet på basis af den erfaring, der blev indhentet i løbet af De Forenede Nationers Handicaptiår. Et nyt handicapbegreb er blevet udformet. Det nye begreb påviser den tætte sammenhæng mellem den begrænsning, som enkeltpersoner med handicap oplevede, omgivelsernes udformning og den øvrige befolknings holdning.

 


På FN's 48. generalforsamling i december 1993 vedtog Generalforsamlingen Standardregler om Lige muligheder for handicappede. Det er nyttige og konkrete redskaber, som i 22 regler formulerer forudsætninger, mål og strategier for gennemførelse af en handicappolitik, som sigter mod ligeværd og ligebehandling af handicappede med ikke‑handicappede. Bag principperne i Standardreglerne ligger bl.a. Verdenserklæringen om menneskerettigheder og Konventionen om barnets rettigheder. Standardreglerne henvender sig direkte til statsmagten i medlemslandene. De indeholder stærke principielle budskaber, som kan tjene til vejledning og inspiration for offentlige  og private beslutningstagere på alle niveauer.

 

Reglerne blev i slutningen af 1994 af Socialministeriet oversat til dansk.  Socialministeriet

meddelte i november 1995, efter drøftelse med Statsministeriet, hjemmestyret, at da der ikke er tale om en konvention, men et nyt og anderledes FN‑instrument, skal hjemmestyret ikke høres om man vil tiltræde standardreglerne. Selvstyreområderne kan frit vælge om, og i givet fald, i hvilken form man vil introducere og implementere Standardreglernes principper i sin handicappolitik.  En erklæring fra Landstinget om at man vil tilslutte sig principperne er derfor det eneste, der i første omgang skal foretages.

 

Statsministeriet har i foråret 1996 oversat den danske version til grønlandsk.

 

I Danmark har Socialministeriet bevilget midler til oplysning og udbredelse af kendskabet til Standardreglerne. Det er sket gennem udfærdigelse af pjecer, foredrag og anden virksomhed, forestået af Det Centrale Handicapråd. Landstingets Socialudvalg blev under deres studietur til Danmark i marts 1996 introduceret til Standardreglerne af medarbejdere fra Det Centrale Handicapråd.

 

De grønlandske handicaporganisationer fik af mig orientering om reglerne under deres seminar i Sisimiut i juni 1996.

 

FN´s standardregler består af 22 regler, inddelt i 3 hovedområder. Første hovedområde er der forudsætningerne for at handicappede overhovedet kan have en tilværelse. Som  forudsætninger opregnes øget opmærksomhed, behandling, revalidering og støtteforanstaltninger.

 

Andet hovedområde er de indsatsområder, der fortjener opmærksomhed. Indsatsområderne er: Tilgængelighed, uddannelse, beskæftigelse, bevarelse af indkomst og social sikring, familieliv og personlig integritet, kultur, fritid og sport, samt religion.

 

Det tredje og sidste hovedområde handler om de ting, der skal gennemføres for at skabe et godt grundlag for fremtidens handicappolitik.


Handicappolitikken her i landet afspejles i lovgivningen og i de tiltag, der i øvrigt er iværksat i det seneste årti. Vi er dog i stigende grad blevet opmærksomme på, at det ikke er tilstrækkeligt, at der ydes de handicappede hjælp til behandling, træning, hjælpemidler og personlig pleje. Der findes overalt i det omgivende samfund hindringer, der medfører, at de handicappede kan leve et liv, hvor de fuldt ud kan deltage i det samfund, de lever i. 

 

Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1994, efter forudgående principdebat på forårssamlingen i 1993, en ny forordning om hjælp til  personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap.

 

Forordningen, der trådte i kraft 1. januar 1995, var dels en videreførelse og præcisering af tidligere gældende regler, og dels en revision af disse.

 

Det helt overordnede princip i dette regelsæt er, at en person med vidtgående handicap skal sikres en tilværelse så nær det normale som muligt. For at medvirke til at sikre de handicappede en tilværelse så nær det normale som muligt, indeholder forordningens formålsparagraf en hensigtserklæring om, at offentlige bygninger og faciliteter gøres tilgængelige for personer med forskellige former for handicap. Landsstyret indstiller, at Landstinget tilslutter sig og dermed erklærer sig enig i at virke for at fremme de principielle og moralske standpunkter om både ansvar og indsatsområder, som er vedtaget på De Forenede Nationers 48. generalforsamling i december 1993, og som fremgår af De Forenede Nationers Standardregler om Lige muligheder for Handicappede.  Hjemmestyrets politik er på dette område i flere henseender allerede i tråd med principperne i standardreglerne, men en erklæret tilslutning til principperne vil kunne medvirke til at øge vores opmærksomhed og ansvarlighed over for mennesker med handicap. Der kan stadig gøres meget her i Grønland i retning af forbedring af vilkårene for mennesker med handicap. På grund af Grønlands specielle struktur kan dog selv små forbedringer være meget bekostelige. Det bør dog ikke afholde os fra hele tiden at sætte os mål, og forfølge dem på den måde vi nu kan, med de muligheder vi har til rådighed. Det er dog samtidig klart, at resten af verden vil se mere på, hvad vi gør, end på hvad vi siger, og det er derfor væsentligt, at vi ikke blot  helhjertet  tilslutter os disse programerklæringer, men også i handling viser, at vi mener hvad vi har sagt.

 

 

Agnethe Davidsen,  ordfører for Siumut:

 

Fra Siumut støtter vi i princippet Grønlands tiltrædelse til FN's Standardregler om Lige behandling af handicappede.

 

Gennem mange år har det været begrænset i hvilket omfang handicappede har mulighed for at leve som en integreret del af befolkningen. Vi kan måske endog sige, at vi gennem mange år ikke har været vant til at leve sammen med handicappede medborgere, bl.a. som følge af, at vore handicappede nedsendes til Danmark.

 


Men heldigvis har nedsendelse til Danmark af vore handicappede været for nedadgående i de seneste år, hvilket har medført, at vores forståelse af de handicappedes situation har været stigende. Dette har også medført at vi gør mere for at forbedre deres levevilkår.

 

Det er også glædeligt, at de handicappede, gennem deres foreninger og deres fællesorganisation, er begyndt at gøre deres til at vi er begyndt at få bedre forståelse for deres situation, og er begyndt at tage skridt til at løse deres problemer. Det er meget vigtigt, at de handicappede ikke føler sig tilsidesat i deres samliv med den øvrige befolkning.

 

Fra Siumut er vi klar over, at vores tiltrædelse af FN's standardregler vil få vidtrækkende konsekvenser, men vi må også huske på, at naturen i vort land også sætter sine grænser for omfanget af vores muligheder for at iværksætte foranstaltninger på området.

 

I forbindelse med tiltrædelsen af standardreglerne lægger vi fra Siumut vægt på en intensiveret indsats for at uddanne personer, der skal servicere de handicappede.

 

I forbindelse med boligbyggeriet bør det blive naturligt, at en del af boligerne er specielt indrettede til handicappede. Dette kan f.eks. ske ved at nogle af nederste lejligheder ved nybyggeri fra starten af er indrettet specielt til handicappede. Vi vil blive nødt til at indrette hvilke som helst nye virksomheder på en sådan måde, at også handicappede kan gå ind i arbejdsstyrken.

 

Man må også stile imod at handicappede i højere grad inddrages i forbindelse med anlægsplanlægningen. Fra Siumut lægger vi vægt på, i forbindelse med tiltrædelsen af standardreglerne, at oplysningskampagner om de handicappedes rettigheder igangsættes snarest muligt gennem udarbejdelse af materiale til de handicappede, der gør det klart, hvilke rettigheder de har. Forudsætningen for efterlevelse af tiltrædelsen af standardreglerne er, at de handicappede er velorienterede om deres rettigheder.

 

Siumut giver med disse bemærkninger udtryk for sin vilje til at være medansvarlig for implementering af standardreglerne og giver således sin tilslutning til disse.

 

 

Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut:

 


Fra Atassut er vi glade for, at FN's Standardregler om Lige muligheder for handicappede fra landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Vi i Atassut tilslutter os fuldt ud fremlæggelsen, idet reglernes anvendelse i Grønland er nødvendig, fordi vi har nogle mennesker med handicap blandt befolkningen, som både har brug for hjælp og får muligheder på lige fod med den øvrige befolkning.

 

Vi har  i Atasut som formål altid lagt  vægt på at mennesker med vidtgående handicap forbliver i Grønland for at undgå at sende dem til et varigt ophold i Danmark. Derfor er det  på nuværende tidspunkt  nødvendigt at    planlagt oplæringen  af plejepersonale. Man har jo i sin tid ikke tænkt  så meget på disse  personalegrupper da man  besluttede sig for  at  få tilbagekaldt de handicappede . Således har vi  erfaret at institutionen for  handicappede  (Ivaaraq) i Qaqortoq har flest ikke-uddannede medarbejdere  p.g.a mangel af  netop uddannet plejepersonale.  Derfor er det  vigtigt at have  uddannet personale inden påtænkt tilbagekaldelse af de handicappede sker.  Vi er nok mange, der i det daglige ikke  tænker på at der findes mennesker med handicap iblandt os som har brug for hjælp og måske endnu større  hjælp.  Det  tekniske udstyr  er i  dag udviklet så godt  at anvendelsen af dette må være ideelt  for udviklingen af handicap-betjeningen.  Vi  vil ligeledes  fra Atassut opfordre Landsstyret til at etablere et samarbejde med handicaprådet, handicapforeningen med henblik på en bedre  handicapbetjening . I Atassut ser vi handicapforeningens deltagelse som  yderst  nødvendig. Med  disse bemærkninger  tilslutter vi os fra Atassut forelæggelsen af standardreglerne fra landsstyremedlemmet for sociale  anliggender og arbejdsmarked.

 

 

Lars Sørensen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit

 

Som bekendt  besluttedes  at  året 1981 skulle være internationalt handicapår og som følge deraf  har man  for  alvor taget de  handicappedes daglige liv  og ikke mindst  levevilkår   under behandling  både  på internationalt  plan og i Grønland . Den tidligere  praksis  betød at vi har måttet  sende vores  handicappede til  behandling  i Danmark uden særlig skelen til deres handicap. Derfor har denne praksis haft store  følelsesmæssige belastninger til følge  både for den handicappede og for dennes  nære  familie  og venner .

 

Det er rart at vi i de  senere år er blevet mere  opmærksomme på en bedre  behandling af  vore handicappede og det er inuit ataqatigiit  glad for. Da  vi finder de i løbet af kort tid opnåede  resultater at være ud over det  sædvanlige. Bl.a er det nu langt  imellem de tilfælde, hvor de handicappede  bliver sendt  udenfor  Grønland og dette skyldes ikke  mindst at vi  i Grønland har  etableret  hjem for de handicappede som (Ivaaraq) , Aaqa Elisibannquaq og andre .

 


Vi har i samarbejdet imellem hjemmestyret  og kommunerne ligeledes etableret  de kommunale  bokollektiver som de kaldes til dagligt. Sådant et udviklingsarbejde  bør hele tiden styrkes  da  forsorgen for de handicappede trænger til at blive gjort ligelig på  landsplan. Særligt med henblik på  tilvejebringelse af væresteder og hobby for de handicappede. Inuit ataqatigiit  beundrer meget de personer der tager sig  af de handicappedes tarv  da  deres opgaver  er vigtige, så derfor er det vigtigt  at give dem  vedvarende efteruddannelse  og  opmuntring. Inuit ataqatigiit ønsker at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked igangsætter, i samarbejde med det socialpædagogiske seminarium , en undersøgelse  af en eventuel oprettelse af en uddannelse for  handicappersonel eftersom tiden er inde til at arbejde seriøst for  dette.  Mens  vi har en faretruende mangel på uddannede  socialarbejdere , selvom  vi  godt kunne  følge med idet stigende   behov i dissse  år . For tiden  udsender Socialreformkomissionen  diskussionsoplæg til samfundet  vedrørende de handicappedes forhold  og  vi har uden  tvivl  fået  gode fremtidsopgaver at  løse. De forenede  nationers  standardregler med ialt 22 regler er fremsendt  efter et ti-års  bearbejdelse af de handicappedes  vilkår og som  baseres  på de sidste 200 års  udvikling er et godt  og stort  grundlag for  udarbejdelse af  fremtidens arbejde for de handicappede i Grønland.

 

Vi i inuit ataqatigiit  lægger  stor vægt på det videre arbejde  for de handicapppede  på enhver måde f.eks  deres  uddannelses - og arbejdsmuligheder og fra deres  hobbymuligheder  lade dem deltage i f.eks  sport  og  kultur. Afslutningsvis  skal vi rette vores tak og udtrykkke  vores  glæde til de organisationer der tager sig af  de handicappedes  interesser. For Deres store  kendskab til de handicapppedes  forhold og  gode støtte  i form  af  rådgivning.

 

Vi  lægger stor  vægt på at landsstyret  giver dem støtte i deres opgaveløsng. Med disse ord  går inuit ataqatigiit ind for de grundlæggende standardregler om lige  muligheder for handicappede.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Akuliit partia

 

Akuliit Partia  deler opfattelsen af at  handicappede ofte kommer til at leve en stor del af deres  tilværelse  på institutioner  afskåret fra  at deltage i  samfundet. Akuliit Partia er glad for at konstatere at der i den  vestlige  verden er sket en stadig  bevægelse  frem  imod integration og ligestilling af handicapppede. Da der i FN´s standardregler,  som sigter imod ligebehandling af   handicappede og ikke-handicappede, er vedtaget så anbefaler akuliit partia

kraftigt at Grønland tilslutter sig  FN´s  standarregler da det er det eneste, der i første  omgang  skal   foretages . Med disse  korte  bemærkninger, der alligevel er centrale  bemærkninger, tilslutter  vi os at  forslaget  bliver  godkendt.

 

 

Anton Frederiksen ,  kandidatforbundet

 


Et af de forhold,  jeg anser for meget  vigtigt  fra kandidatforbundets side, er forbedringer i de  handicappedes forhold, og at disse forhold  så vidt muligt  skal bedres til at være lige så gode, som de handicappedes forhold  i  Europa,  selvom det på baggrund af de nuværende  forhold kan forekomme meget vanskeligt, da  vore  handicappedes forhold , selv i forhold  til de handicappedes forhold er meget ringe.

 

Derfor må landstingsmedlemmer være meget vågne over for, at vi her i forbindelse med  tilslutning til FN´s standardregler  for handicappede   fortsat vil  arbejde  for en fortsat bedring i forholdene for de handicappede, hvilket vil indebære  påtagelse af et stort ansvar og mange forpligtigelser. Der er mange forhold   her  i landet, hvor vi har  ansvaret for genneførelse af  forbedringer. Eksempelvis  gennemførelse af uhindret  adgangsforhold  i det offentliges  bygninger og institutioner og mange andre. Endvidere må man også erindre at alt for mange af vore  landsmænd  må opholde sig i Danmark, uanset man  gradvist sørger for  at få disse  tilbageflyttet   her til landet. Dette forhold er desværre  kun  en påvisning af, at de grønlandske  politikere tidligere har haft .. eller ikke har  været tilstækkeligt vågne for forbedringer i de handicappedes  forhold. Og som bekendt har de handicappede, især kørestolshandicappede i de fleste tilfælde endnu ikke  muligheder for at henvende sig på det offentliges kontorer, og der er stor  mangel på  velindrettede  lejligheder til de handicappede. I Danmark har socialministeriet bevilget midler til oplysning  og udbredelse af  kendskabet  til  standardreglerne dette arbejde er sket ved udgivelse af pjecer, foredrag og anden virksomhed. Det er et smukt  tiltag, og jeg mener, at der må sørges snarest  for at gennemføre  lignede  her i landet.  Der er grund til at glæde sig over at reglerne er blevet givet som orientering  i forbindelse med de  handicappedes konference i Sisimiut i juni måned i 1996, og med  disse ord skal jeg tiltræde Grønlands tilslutning til FN´s standardregler for ligebehandling af handicapppede.

 

 

Benedikte Thorsteinsson , Landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked:

 


Jeg er på landstyrets vegne  glad for at  jeg kan mærke at man tilslutter sig vores anbefaling om at man tiltræder FN´s standardregler. Man kan ellers sige, at vi forpligter os ved tiltrædelsen, og tiltrædelsen kan også betyde mange udgifter og dermed mange  penge for samfundet . Men vores  nuværende stade er i dag sådan at de handicappede , især de psykisk handicappede, lever meget isoleret fra samfundet, hvorfor det er meget vigtigt, at vi  foretager en oplysningskampagne og vores landsstyreområde vil  påtage sig dette arbejde. Jeg håber at de  handicappede  både i Grønland og i Danmark vil glæde  sig over vores tilslutning her, og det vil også betyde at vi går i gang med de forskellige initiativer, som vi skal igang med ligesom Siumut også  har påpeget, at vi laver en  oplysningskampagne  om at  de 22 punkter i standardreglerne,0 således at de også  baner vejen for, at de handicappede bliver  hjemsendt til Grønland  og manglen  på uddannet arbejdskraft  erkender vi. Men det er ikke kun mit direktorates  arbejdsområde  der så  bliver indraget, idet det er  Sundhedsdirektoratet og  kultur - og Undervisningsdirektoratet som også er parter i det, hvilket inuit ataqatigiit også har  påpeget og i  uge 47 vil  vi lave et seminar, således at samtlige handicaporganisationer  kan deltage og vi  vil opfordre til at samtlige interesserede  deltager i seminaret og debatten om de handicappede og  tak for støtten.

 

 

Mødeleder:

 

Og dermed  var det det sidste punkt  punkt 48, der vedrører forslag til tilslutning af FN´s  standardregler om ligebehandling af handicappede. 

 

Og i morgen eller torsdag d.10.oktober har  vi  følgende  punkter på  dagsordenen :

 

punkt 52  :      forslag til  landstingslov om  fiskeri.

 

punkt 41:        hjemmestyrets  udtalelse til anordning   om ikrafttrædelse for Grønland af medieansvarsloven, samt  til  bekendtgørelse om ikrafttrædelse af  lov  om ændring af   lov om rettens  pleje  i Grønland og

 

punkt 42 :       årlig redegørelse  om iintegration  i folkeskolen og

 

punkt 49         redegørelse om  landstingslov   nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgang i Grønland og

 

punkt  26        forslag til landstingets udtalelser om ophævelse af forbehold vedrørende MARPOL -konventionen og

 

punkt 23 :       redegørelse om  affaldsplan

 

og så vil jeg blot  henvise til udvalgsmøderne, som der er lavet en liste over, og dermed er mødet afsluttet  for i dag.