Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 15-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 21. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 15

Forslag til landstingsfinanslov for 1999,

2. behandling.

 

Laannguaq Lynge, Finansudvalgets formand, Siumut:

 

Det er betænkningen afgivet af finansudvalg vedrørende forslag til landstingsfinanslov for 1999 afgivet til landstingets 2. behandling.

 

Inden jeg kommer til betænkningen, så vil jeg anmode formandens godkendelse af, at jeg forkorter min fremlæggelse, hvor jeg så fremlægger hovedoverskrifterne under punkt 1 og 2 og hvor jeg så under punkt 3 kommer ind på de vigtigste ting. Og i punkt 4, der vedrører landstingets formandsskabs ændringsforslag, der foreslår jeg så, at jeg fremsætter ændringsforslagene og ikke selve betænkningen, fordi betænkningen tekst kan man læse i det omdelte.

 

Og i punkt 5, der er det så overskriften, at landsstyrets ændringsforslag, ligesom udvalgets indstillinger også bliver fremsat her og så vil punkterne 7 og 8 blive fremlagt og det går man ind for, hvorfor jeg så gør det.

 

Og landstingets finansudvalg har under behandlingen bestået af landstingsmedlem Laannguaq Lynge, Siumut, landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut, landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut, landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut og landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Udvalget har endvidere behandlet følgende medlemsforslag; et forslag af landstingsmedlem Lars Karl Jensen, nemlig forslag om, at der bevilges midler til optagning af mistede fiskegarn eller net. Og landstingsmedlem Niels Mattaaq, der foreslår, at redde alle hellefiskerifiskeområderne i Upernavik for fiskeliner. Og forslag af landstingsmedlem Anton Frederiksen, nemlig forslag til udbygning af skolen i Kangatsiaq og ligeledes et forslag af landstingsmedlem Anton Frederiksen, forslag til ordning af vandforsyningen i bygden Iginniarfik.

 

Og forslag fra landstingsmedlem Sivert K. Heilmann om, at give de ældre idrætshaller en mulighed for at søge om økonomisk tilskud. Og endelig forslag af landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard, nemlig forslag til debat i landstinget om ekstraordinær bevilling til forsøgsfiskeri.

 

Landsstyret fremsatte ved landstingets møde den 28. september forslag til landstingets finanslov for 1999. Landstingets finansudvalg har siden gennemgået lovforslaget grundigt.


Landsstyret har efter 1. behandlingen af forslaget den 16. oktober 1998 fremsendt 72 ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til disse ændringsforslag fremgår af afsnit 5, 7 og 9 i betænkningen.

 

Finansudvalget har endvidere behandlet 6 forslag fra landstingets medlemmer. Disse var henvist til behandling sammen med forslag til landstingsfinanslov for 1999 af landstingets formandskab. Finansudvalgets indstilling til disse vil fremgå af betænkningens afsnit 8.

 

Landstingets formandskab har ligeledes fremsendt ændringsforslag. Udvalget for forretningsordenen har afgivet betænkning om disse, såvel ændringsforslag, som betænkningen vil indgå i betænkningens afsnit 4. Generelt tilslutter finansudvalget sig i landsstyrets forslag til landstingets finanslov for 1999 med enkelte undtagelser. Opmærksomheden skal henledes på nedenstående bemærkninger.

 

Finansudvalgets indstilling til de mellem 1. og 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter de generelle bemærkninger og finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.

Og nu til de generelle bemærkninger. Finansudvalget skal til landstingets 2. behandling af forslaget til landstingsfinanslov for 1999 fremsætte følgende bemærkninger:

 

Udvalget finder det glædeligt, at forslaget blev afleveret så betids, at det ikke har været nødvendigt at dispensere fra tidsfristerne jævnfør landstingets forretningsordens bestemmelser herom.

 

Dog finder udvalget det betænkeligt, at udvalget mellem 1. og 2. behandlingen, det vil sige den 16. oktober 1998 har modtaget i alt 72 ændringsforslag. Udvalgets betænkelighed finder sit udspring i en antagelse om, at de økonomiske forhold, der er indeholdt i forslaget til landstingsfinanslov for 1999 efter 72 ændringsforslag må siges, at være meget forskellige i forhold til det oprindelige forslag til landstingsfinanslov for 1999, der blev fremlagt til 1. behandling den 28. september 1998. Dette kunne tyde på, at det oprindelige forslag til landstingsfinanslov for 1999 var dramaturt.

 

Udvalget har efterfølgende under stort tidspres behandlet disse ændringsforslag og fremkommet med udvalgets indstillinger i betænkning afgivet den 18. oktober 1998. Ingen kan således med grund klandre finansudvalget for at have forsinket processen omkring forslaget til landstingsfinansloven.

 

Dét ved 1. behandlingen fremlagte forslag til landstingsfinanslov for 1999 præsenterede et DAU-resultat på nul, siden Y landsstyret som nævnt fremsat 72 ændringsforslag, der desværre forværre DAU-resultatet betragteligt.

 


Det ved 2. behandlingen fremlagte forslag til landstingsfinanslov for 1999 præsenterer således et med kr. 34.068.000,- for at være et DAU-resultat, hvilket finansudvalget finder stærkt beklageligt. Det skal i den forbindelse erindres, at finansudvalget i forbindelse med udvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingsfinanslov for 1998 afgivet til landstingets 2. behandling anførte, at finansudvalget fandt det nødvendigt, at der blev skabt et overskud i 1999, hvilket landsstyrets ændringsforslag til forslag til landstingsfinanslov for 1998 også indebar. Finansudvalget måtte således bare et år efter konstatere, at dette ikke længere er tilfældet.

 

Ved gennemgangen af forslaget til landstingsfinanslov for 1999 er finansudvalget faldet over et andet gennemgående træk, der efter finansudvalgets opfattelse giver anledning til bekymring. Omfanget af negative budgetreguleringer. Finansudvalget skal derfor allerede her opfordre landsstyret til inden 3. behandlingen, at forslag til landstingsfinanslov for 1999 at udmønte en så stor del af disse, som overhovedet muligt.

 

Et tredje gennemgående træk har finansudvalget fundet, at der i forbindelse med beskrivelsen af de forskellige administrationshovedkonti ikke forefindes beskrivelse af ændringer i årsværksoversigten.

 

Finansudvalget forventer således, at udvalget inden 3. behandlingen af forslag til landstingsfinansloven modtager ændringsforslag, indeholdende forklaring på de skete ændringer til alle de berørte hovedkonti. Som en naturlig følge af det udmeldte ansættelsesstop, hvis tekniske indhold finansudvalget ikke er bekendt med, forventer finansudvalget, at der inden 3. behandlingen af forslag til landstingsfinanslov for 1999 fremsendes ændringsforslag til bilag 3 og de årsværksoversigter, der i sin nuværende form indebærer nedlæggelse og oprettelse af tjenestemandsstillinger omkring personaleforholdene i hjemmestyres centraladministration, skal finansudvalget her udtale sin støtte til ordførerindlæget fra Inuit Ataqatigiit.

 

Finansudvalget er vidende om, at der indenfor hjemmestyret arbejdes målrettet med kompetanceudvikling gennem efteruddannelse. Finansudvalget skal her udtrykke sin uforbeholdne støtte til dette arbejde, da dette på såvel kort, som på lang sigt må forventes at medføre en lettelse af fastholdelsesproblematiken.

 

Et fjerde træk, der igen går på forskellige dele af foslag til landstingsfinanslov, er den fortsatte udbygning og institusionalisering af Kangerlussuaq. Finansudvalget har naturlig forståelse for, at de borgere, der vælger at flytte til Kangerlussuaq og Narssarssuaq, som alle andre borgere har ret til forskellige offentlige ydelser. Det, der bekymrer udvalget er, at Kangerlussuaqs og Narssarssuaqs fremtidige status fortsat er uafklarede. Finansudvalget finder, at yderligere investeringer til kapacitetsudvidelse i Kangerlussuaq og Narssarssuaq ikke bør ske før landstinget har fået forelagt og godkendes egentlige planer for Kangerlussuaqs og Narssarssuaqs fremtidige status.

 

I det forgangne år har finansudvalget ved sine besøg i forskellige bygder atter konstateret, at der findes alt for mange ufærdige selvbyggerhuse. Udvalget har i den forbindelse erfaret, at den instruktørbistandsordning, der er gældende på området sjældent udvirkes. Finansudvalget skal derfor opfordre landsstyret til overfor A/S Boligselskabet INI at kræve oversigt over forbrug af instruktørbistand for hver enkelt selvbyggerhus. Finansudvalget skal her henlede opmærksomheden på formålsbeskrivelsen på hovedkonto 22.11.17 boligstøtte, selvbyggerhuse og jeg citerer; AUdgifter til instruktion af selvbyggeren i forbindelse med husets opførelse afholdes over kontoen. Der er budgetteret med et gennemsnit på 20.000,- kr. per selvbyggerhus til instruktørbistand.,, Citat slut.


Oversigten kunne efter udvalgets opfattelse udarbejdes ved afslutningen af hvert år. Oversigten bør indeholde oplysninger om igangværende selvbyggerhuse samt om de afsluttede selvbyggerhuse i det forgangne år. Finansudvalget skal endvidere opfordre landsstyret til at overveje, hvor vidt udlicitering af denne opgave er mulig.

 

Finansudvalget har tidligere rejst denne problematik. Dette problem er efter udvalgets opfattelse medvirkende til den affolkning af bygderne, der er i gang i dag. En affolkning, der efter udvalgets opfattelse er skadelig for det grønlandske samfund.

 

Finansudvalget har på sine udvalgsrejser ofte konstateret, at de eneste bygder, hvor der ikke har fundet en affolkning sted, er de bygder, hvor der har været investeringer fra enten hjemmestyrets eller Royal Greenlands side. Alternativet til disse investeringer ville efter udvalgets opfattelse have været en affolkning, der igen ville have betydet en yderligere efterspørgsel på boliger, daginstitutionspladser, folkeskolepladser og arbejdspladser i enkelte byer på kysten og i Nuuk. Det er altså efter udvalgets opfattelse, af endda meget gode grunde til at hjemmestyret arbejder for større investeringer i Grønlands bygder. På denne baggrund skal finansudvalget, som flere af ordførerne udtale sin støtte til ideerne bag Nuka A/S.

 

Udvalget er dog endvidere af den opfattelse, at der sker et for stort udsmid af fiskerestprodukter. Udvalget er af den overbevisning, at produktionen i fiskeindustrien skal indstilles til at alt ved fisken forbruges helt. Nuka A/S kan over tid blive en vigtig faktor til afhjælpning af dette forhold. Afhjælpningen kunne efter udvalgets opfattelse ske ved implimenteringen af to tiltag, nemlig stramning af miljølovgivningen og opstart af en fiskemelsfabrik.

 

Finansudvalget går ud fra, som en selvfølge, at de nødvendige anlæg overdrages vederlagsfrit fra Royal Greenland til Nuka A/S, da det er anlæg, der er opført for landskassemidler. Det vil ikke være acceptabelt, hvis Nuka A/S skal starte med gæld til Royal Greenland for anlæg, som Royal Greenland har fået stillet gratis til rådighed af hjemmestyret.

 

Finansudvalget anser udnyttelse af de vedvarende ressourcer for værende af vital vigtighed for Grønlands fremtid. Finansudvalget finder det derfor nødvendigt, at landsstyret på indeværende samlinger redegører for, hvilke overvejelser, landsstyret gør sig omkring udnyttelsen af vandkraft samt hvilke finansieringsformer landsstyret i den forbindelse forventer anvendt.

 

For fuldstændighedens skyld, finder finansudvalget det også nødvendigt, at der udarbejdes en oversigt over restlevetiden for de nuværende elværker samt hvilke forventelige renoveringsopgaver, der ses knyttet til disse elværker.

 


Finansudvalget skal endvidere udtale sin enige støtte til Siumut´s udmelding omkring honorarer og vederlag til embedsmænd, der ved deres ansættelse i landsstyret indsættes i det helt eller delvist hjemmestyreejede selskabers bestyrelser som repræsentant for ejeren. Finansudvalget finder, som Siumut, at disse honorarer og vederlag bør føres videre til landskassen, idet ordningen, som den er i dag Y medfører, at disse embedmænd modtager honorering for deres indsats to gange, idet disse modtager såvel deres almindelige løn, som honorar eller vederlag for bestyrelsesarbejdet.

 

Finansudvalget skal indstille, at landsstyret ved selskabernes førstkommende generalforsamlinger ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmer arbejder for en yderligere proffesionalisering af bestyrelserne.

 

Omkring renovering, finder udvalget grund til at støtte de af indlægene, der opfordrer landsstyret til at forhandle med KANUKOKA om den endelige udmøntning af den centrale renoveringspulje, hovedkonto 20.10.33. i forbindelse med denne udmøntning, skal udvalget her opfordre landsstyret til, at de under hovedkonto 20.05.21 tilskud til vanskeligt stillede kommuner nævnte kriterier, udformes således, at eksempelvis affolkning af kommunerne inddrages.

 

Finansudvalget skal indstille, at rejeafgiften til 3. behandlingen af forslag til landstingsfinansloven revurderes af landsstyret.

 

På socialområdet, har udvalget end tidligere efterlyst en reel forenkling. Udvalget anser det for vigtigt, at landsstyret arbejder for en gennemgribende reformation af reglerne omkring sikringsydelser.

 

Udvalget skal i den forbindelse efterlyse en opfølgning af socialreformkommissionens arbejde.  Samtlige ordførere berører sundhedsområdet og finansudvalget finder, at det her er på sin plads at pege på udvalgets bemærkninger i forbindelse med udvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingsfinanslov for 1998. uDvalget fandt det på sin plads, at der indenfor sundhedsvæsenet blev budgetteret mere realistisk, hvilket skulle ses på baggrund af den bevillingsforhøjelse på 23 mio. kr., der var på tale. Udvalget forventede på baggrund af denne bevillingsforhøjelse ikke yderligere tillægsbevillinger, udover de akutte og uforudsete i 1998.

 

Finansudvalget skal blot konstatere, at den daværende bevillingsforhøjelse ikke var dækkende. Finansudvalget finder det derfor atter nødvendigt, at fremføre udvalgets forslag om at slå de konti sammen, der har at gøre med behandling af patienter udenfor deres sundhedsdistrikt. Dette ville efter finansudvalgets opfattelse medføre en mere optimal udnyttelse af ressourcerne samt betyde en smidiggørelse af sysstemet. Udvalget skal endvidere efterlyse ansættelsen af en psykiatrisk overlæge og en sygeplejerske, som det var nævnt i landsstyreområdet for sundhed, forskning og miljø og naturs redegørelse om hjemtagning af psykiatrien.

 

Anlæggelsen af lufthavnene er nu ved at være til ende. Desværre er der et par projekter, hvis færdiggørelse ser ud til at skulle udskydes et par år. Udskydelsen sker med henvisning til hjemmestyrets økonomiske situation, idet finansudvalget er af den opfattelse, at der ligeledes kan fremdrages samfundsøkonomiske forhold, der taler for, at hjemmestyret igangsætter anlæg af landingsbaner, som oprindeligt planlagt, skal finansudvalget indstille, at landsstyret mellem 2. og 3. behandligen af forslag til landstingsfinanslov for 1999 revurderer dette forhold. 

 


Omkring turismeerhvervet finder finansudvalget det vigtigt, at der undgås Ydannelser og eventuelle misforståelser om størrelsen af erhvervet. Udvalget skal derfor allerede her under udvalgets generelle bemærkninger indstille, at de under hovedkonto 70.12.28 turisme, statistik bevilgede midler overføres til hovedkonto 21.01.01 Grønlands statistik. Udvalget er af den opfattelse, at udarbejdelsen af to turismestatistikker kun kan bidrage til forvirring, forvirring omkring erhvervet. Og det var så anden del af betænkningen. Og nu kommer vi til tredje del, nemlig finansudvalgets bemærkninger i øvrigt. Og her har jeg anmodet om, at jeg ikke tager det hele op, men kun tager de ting op, som er af vigtighed. Og det vil jeg selvfølgelig også gøre. Det er så finanudvalgets bemærkninger i øvrigt.

 

Først landsstyreformanden, aktivitetsområde 10-19 hovedkonto 10.01.02 hjemmestyrets edbafdeling. Udvalget er af opfattelse, at de afsatte midler til løsning af år 2000 problematiken er mere end rigelige. Da udvalget under sit arbejde med forslag til landstingsfinanslov for 1999 har søgt at finde muligheder for egentlige besparelser, skal udvalget indstille, at de hovedkonto 10.01.02, at de satte 5 mio. kr. overflyttes til hovedkonto 20.11.50 driftsreserven, der vil således herefter være bevilget 10 mio. kr. på hovedkonto 20.11.50 til løsning af år 2000 problematiken.

 

Finansudvalget skal med henvisning til oplæg til landsstyret af 6. maj 1998 strategi og handlingsplan 1998 for hjemmestyret edbafdeling således, afvente den særlige handlingsplan vedrørende år 2000 problematiken. Efterfølgende kan Hjemmestyret edb-afdeling under skyldig hensyntagen til den formulerede handlingplan søge midler fra hovedkonto 20.11.50, driftsreserven efter godkendelse fra Finansudvalget.

 

Finansudvalget indstiller, at der indføres et stop for indkøb af materielt til Hjemmestyrets edb-afdeling. Eneste undtagelse skulle være materiale til almindeligt driftsvedligehold, samt PC´ere til erstatning for de PC´ere, der ikke kan klare skiftet til år 2000, samt erstatning for PC´ere, der ikke kan klare opgradering til Windows 95.

 

Udvalget er af den opfattelse at disse begrænsninger vil dels medføre en direkte besparelse i 1999, dels  vil en et-årig opbremsning i den løbende udskiftning af PC´erne betyde, at Hjemmestyret med et års forsinkelse- enten får de samme PC´ere til noget nær den halve pris, eller får op mod dobbelt data-kraft for pengene i den enkelte PC. Dette vil naturligvis også betyde en yderligere besparelse på minimum 4.000.000,-.

 

Udvalget har endvidere diskuteret hensigtmæssigheden af en fortsat drift af en intern- edb-Efteruddannelsesafdeling. Udvalget finder, at edb-undervisning i Hjemmestyre specifikke programmer, eksempelvis Scan Jour fortsat bør kunne finde sted. Men det skal overlades til Niuernermik Illinniarfik, der i øvrigt står for den grundlæggende EVU-uddannelse, at uddanne Hjemmestyrets medarbejdere i grundlæggende edb-færdigheder.

 

Udvalget skal endvidere indstille, at der udarbejdes et nyt budgetbidrag inden 3. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov, hvor de personalemæssige ændringer fra 1998 til 1999 beskrives.

 


Hovedkonto 10.01.20      Edb-anskaffelser.

Finansudvalget indstiller, at der i aktivitetsplanen nævnte edb-netværk til Hjemmestyreinstitutioner udenfor centraladministrationen afventer en udarbejdelse af en generel IT-strategi vedtaget i 1997 i forbindelse med fremlæggelsen af IT-redegørelsen, nemlig informationsteknologiredegørelsen. Efterfølgende kan et eventuelt edb-netværk af denne udstrækning anlægges under skyldig hensyntagen til Hjemmestyret generelle IT-strategi. Dette vil betyde en direkte besparelse i 1999 på kr. 4.000.000,-.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger - aktivitetsområde 20-29.

 

Hovedkonto20.05.21       Tilskud til vanskeligt stillede kommuner.

I forbindelse med denne udmøntning skal udvalget her opfordre Landsstyret til at de nævnte kriterier ændres. Finansudvalget finder det betænkeligt, at de nuværende kriterier indebærer, at optil 12 kommuner kommer i betragtning. Det er udvalgets opfattelse af bevillingen til de vanskeligt stillede kommuner maksimalt bør fordeles på 5 til 6 kommuner. Finansudvalget indstiller således, at Landsstyret arbejder for det mål i forbindelse med kommende forhandlinger med KANUKOKA.

 

Hovedkonto 20.10.11.     Nettorenteudgifter.

Finansudvalget finder, at Landsstyret ved den valgte afdragsprofil på kort sigt reducerer den økonomiske handlefrihed. Da Grønland p.t. har en  del presserende udgiftskrævende opgaver finder udvalget, at Landsstyret bør overveje, at ændre på afdragsprofilen ved refinansiering, således at afdragsperioden bliver længere til gengæld for lavere årlige afdrag.

 

Hovedkonto 22.11.14      Forsøgsbyggeri.

Finansudvalget har overvejet om disse midler kunne benyttes til opstart af regional byggeelement fremstilling. Udvalget er af den opfattelse, at der herved kunne skabes helårsbeskæftigelse ved støbning af byggeelementer indendørs. En forudsætning for projekts succes ville være, at Landsstyret tog en beslutning om, at alle landskassefinansierede skulle opføres i disse byggeelementer. Udvalget er dog vidende om, at den afsatte bevilling ikke ville række særlig langt, hvorfor der burde tilføres yderligere midler til denne konto.

 

Udvalget efterlyser endvidere oplysninger om erfaringer, der er danne på baggrund af tidligere tiders forsøgsbyggeri - eksempelvis omkring SIKU-blok byggerierne i Narsarsuaq.

 

Hovedkonto 24.11.12      Rejeafgift.

Finansudvalget skal indstille, at rejeafgiften til 3. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov 1999 revurderes af Landsstyret. Finansudvalget skal endvidere indstille, at Landsstyret til 3. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov 1999 udarbejder et ændret budgetbidrag, hvor de eventuelle indtægter ikke øremærkes.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder - aktivitetsområde 30 - 39.

 


Hovedkonto 30.01.10      Ydelser uden for kommunal inddeling.

Som anført under generelle bemærkninger finder Finansudvalget, at det er uheldigt, at der sker en fortsat udbygning af Kangerlussuaq og i et vist omfang Narsarsuaq inden der i Landstinget er taget stilling til Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtidige status. Finansudvalget skal derfor indstille, at Landsstyret snarest og gerne på indeværende samling forelægger Landstinget Landsstyrets planer i denne anledning.

 

Hovedkonto 30.11.10      Boligsikring

Hovedkonto 30.11.11      Boligbørnetilskud

Hovedkonto 30.11.12      Boligbørnetilskud i udlejningsboliger.

Finansudvalget har i sine bemærkninger til tidligere års Forslag til Landstingsfinanslov ofte påpeget behovet for en regelforenkling inden for Boligsikringsområdet. Det er således Finansudvalgets opfattelse, at 30.11.11 - Boligbørnetilskud i boligstøttehuse og 30.11.12 - Boligbørnetilskud i udlejningsboliger skal lægges sammen med 30.11.10 - Boligsikring.

 

Endvidere er udvalget af den opfattelse, at der er et behov for at Landsstyret indfører en indkomstgrænse for hvornår ydelsen skulle bortfalde - helt. Udvalget skal endvidere opfordre Landsstyret til at overveje en ordning, der både arbejder med indkomstgrænser og er afhængig af husstandens antal børn. Udvalget skal samtidig pege på, at opgave- og byrdefordelingen i givet fald tages op til overvejelse, idet det bør sikres, at kommunerne ved en omlægning af de nævnte ydelser ikke rammes økonomisk.

 

Hovedkonto 30.16.11      Arbejdsløshedsbekæmpelse.

Finansudvalget finder det betænkeligt, at der ved indkøb uden for Hjemmestyremidler ikke er pligt til en afsøgning af det grønlandske marked. Finansudvalget skal indstille, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag i form af en tekstanmærkning, hvoraf det fremgår, at når der bliver indkøbt varer og tjenesteydelser for offentlige midler d.v.s. Hjemmestyremidler, så skal køber være pålagt at afsøge det grønlandske marked inden køber henvender sig uden for Grønland.

 

Finansudvalget er endvidere af den opfattelse, at Landsstyret bør intensivere arbejdet for, at Grønland opnår en højere selvforsyningsgrad. Eksempelvis ved, at halvfabrikata importeres og færdigbearbejdes i Grønland.

 

Hovedkonto 31.11.40.02 Vandforsyning.

Finansudvalget har igennem længere tid set med bekymring på Narnortaliks vandforsyning. Da sælkødsprojektet nu ses stå over for opstart, skal Finansudvalget her påpege, at dette ikke må betyde yderligere vandforsyningsproblemer i Narnortalik. Finansudvalget skal således indstille, at Landsstyret forsikrer Landstingets om, at dette ikke vil være tilfældet.

 

Hovedkonto 31.11.40.03 Varmeforsyning.


Finansudvalget har noteret sig, at der for Hjemmestyret er en forsyningspligt på varmeområdet. Udvalget har diskuteret denne pligt set i relation til eventuelle fremtidige renoveringsudgifter. Finansudvalget skal derfor pege på muligheden for at fjerne forsyningspligten og i stedet være åbne over for en  ordning, hvor husejere eksempelvis kan opnå støtte til indkøb af oliefyr etc.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke , aktivitetsområde 40 - 49.

 

Hovedkonto 40.01.04      Psykologisk, pædagogisk rådgivning. (PPR).

Finansudvalget skal her gøre Landsstyret opmærksom på det stadig stigende antal børn og unge, der har behov for psykologisk, pædagogisk rådgivning. Udvalget skal henstille, at Landsstyret følger denne udvikling nøje.

 

Hovedkonto 40.01.10      Inerisaavik/Pilersuiffik.

Finansudvalget skal atter opfordre Landsstyret til at undersøge muligheden for at lægge undervisningsmateriale på internettet. Herunder eksempelvis at afklare eventuelle ophavsretlige problemstillinger. Udvalgets opfordring skal ses på baggrund af, at der findes undervisningsmateriale, der ikke fuldt færdiggjort, men med en begrænset indsats kunne gøres tilgængeligt på internettet.

 

Hovedkonto 40-01-13      Fjernundervisning.

I forlængelse af en udvidet anvendelse i undervisnings øjemed skal Finansudvalget her opfordre Landsstyret til at udbrede anvendelsen af fjernundervisning i folkeskolen. Baggrunden for denne opfordring skal se i det forhold, at udvalget ved besøg i forskellige bygde skoler har konstateret, at unge mennesker har været nødt til at fraflytte bygden for eksempelvis at kunne modtage den fornødne undervisning.

 

En satsning på fjernundervisning vil muliggøre, at disse unge i bygderne vil have en mulighed for at blive i bygderne i det mindste til de har afsluttet folkeskolen. Finansudvalget skal her udtrykke undren og beklagelse over at Landsstyret ikke aktivt er gået ind i forsøgsprojektet i Tasiilak.

 

Hovedkonto 40.10.20      Kommunale skoler.

Finansudvalget har tidligere - på baggrund af udvalgets erfaringer fra besøg på de nævnte lokaliteter - bemærket, at der foreslås betydelige midler afsat til renovering og ombygning af skolen i Uummannaq. Det er fortsat udvalgets opfattelse, at behovet for renovering og udvidelse af skolerne er større andre steder. Udvalget skal derfor atter opfordre til, at fordelingen af bevillingen genvurderes. Udvalget skal eksplicit nævne, at ikke mindst skolerne i  Narsaq og Narnortalik, efter udvalgets opfattelse, fremstår som trængende til renovering.

 

Hovedkonto 40.11.13      Bygge- og Anlægsskolen.

Finansudvalget har drøftet uddannelsesmulighederne i Grønland. Udvalget skal således arbejde for, at der arbejdes for en fremtidig etablering af et samarbejde i vestnordisk regi, således at der kunne skabes en højere teknisk uddannelse i Grønland.

 

Hovedkonto 40.11.21      Levnedsmiddelskolen, INULI.


Finansudvalget skal her opfordre til at Landsstyret i større omfang sikrer, at der via denne uddannelse kanaliseres viden om grønlandske råvarer udtil Hotel- og Restaurationsbranchen.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug - aktivitetsområde 50 - 59.

 

Hovedkonto 50.06.17      Produktionsanlæg i bygder.

Finansudvalget går ud fra - som en selvfølge - at de nødvendige anlæg overdrages vederlagsfrit fra Royal Greenland til NUKA A/S, da det er anlæg, der er opført for Landskassemidler. Det vil ikke være acceptabelt, hvis NUKA A/S skal starte med gæld til Royal Greenland for anlæg som Royal Greenland har fået stillet gratis til rådighed af Hjemmestyret.

 

 

Hovedkonto 50.06.18      Driftsaftaler, produktionsanlæg.

Finansudvalget skal herved opfordre Landsstyret til, at i samarbejde med NUKA A/S at arbejde for investeringer, der giver den grønlandske bygdebefolkning det størst mulige incitament for at blive boende i bygderne.

 

Hovedkonto 50.90.12      SULISA A/S.

Finansudvalget har under sit arbejde med Forslag til Landstingsfinanslov 1999 indhentet oplysninger vedrørende SULISA A/S´s arbejde hidtil. Udvalget finder at der med den nye lovgivning om Landbaserede erhverv er skabt mulighed for, at SULISA A/S nu deltager aktivt i skabelsen af arbejdspladser i Grønland.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed, Forskning, Miljø og Natur - aktivitetsområde 60-69.

 

Hovedkonto 60.01.10      PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme.

Udvalget finder det af stor vigtighed, at PAARISA fortsætter sit forebyggende arbejde,. Finansudvalget skal dog her pege på muligheden for en yderligere intensivering f arbejdet blandt borgerne - især blandt børn og unge. Til brug for denne specifikke opgave indstiller udvalget, at bevillingerne fra 40.14.14, Kultur og Folkeoplysning og 30.14.14 Forebyggende oplysningsvirksomhed - andelene til Inuuneq Nakuuneq bør lægges sammen og overføres til PAARISA.

 

Hovedkonto 60.01.30      Sundhedsvæsenet, anlæg.

Finansudvalget har tidligere .- på baggrund af udvalgets erfaringer fra besøg på de nævnte lokaliteter - bemærket, at der foreslås betydelige midler afsat til renovering/nybygning af sygehus i Aasiaat (projektnr. 100.47.017).

 

Det er fortsat udvalgets opfattelse, at behovet for renovering og udvidelse af sygehusene er større andre steder. Udvalget skal eksplicit nævne, at ikke mindst sygehuset i Paamiut (projeknr. 050.47.008). efter udvalgets opfattelse, fremstår som trængende til yderligere tilbygning/renovering af den ældre del af sygehuset.

 


Hovedkonto 60.10.02      Fællesudgifter, landsdækkende formål.

Hovedkonto 60.10.03      Patientbehandling i udlandet, somatisk.

Hovedkonto 60.10.10      Dronning Ingrids Hospital.

 

Finansudvalget har tidligere opfordret Landsstyret til at få disse hovedkonti burde blive lagt sammen. Dette vil øge hnsigtsmæssigheden i den økonomiske forvaltning. Hermed vil Dronning Ingrids Hospital der i høj grad har indvirket på antallet af nedsendelser have en mulighed for at prioritere midlerne.

 

Hovedkonto 60.10.16      Alkoholbehandlingscentre.

Finansudvalget har noteret sig, at udvalget - i forbindelse med Landstingets beslutning om alkoholafvænningscentret i Illulissat - ikke har modtaget den i udvalgets betænkning, til 2. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov 1998, ønskede redegørelse.

 

Udvalget har ved gennemlæsningen af forhandlingerne knyttet til behandlingen af punktet konstateret, at Landsstyretmedlemmet, hverken ved Forslag til Landstingsfinanslov 1998's 2. eller 3. behandling nævnte sagen fra Landstingets talerstol.

 

Finansudvalget skal med udgangspunkt i Landsstyremedlemmets manglende redegørelse for de af Finansudvalget stillede spørgsmål - udtale kritik. Finansudvalget finder denne fremgangsmåde uacceptabelt. Udvalget skal derfor bede Landsstyremedlemmet over for Landstinget bekræftige, at Landsstyremedlemmet ikke i forbindelse med alkoholbehandlingscenteret vil ansøge om bevilling til eventuelle følgeinvesteringer - eksempelvis til boliger.

 

Landsstyremedlemmet for Trafik, Turisme, Handel og kommunikation - Aktivitetsområde 70 - 79.

 

Hovedkonto 70.11            Trafik.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til snarest at forelægge de fremtidige planer for lufthavnene Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Finansudvalget finder, at der er heldigt, at der fortsat investeres i disse lufthavne så længe disse fremtid ikke er endelig afklaret. Afklaringen vil endvidere være til gavn for borgere der har bosat sig de nævnte steder.

 

Hovedkonto 70.11.03      Intern beflyvning.

Finansudvalget har noteret sig, at bevillingen på denne hovedkonto fra Landstingsfinanslov 1998 til Forslag til Landstingsfinanslov 1999 er steget ca. 8 %. I den forbindelse skal Finansudvalget påtale, at Landsstyret mindre end to år efter, at den af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe konkluderede, at der på nærværende hovedkonto var et behov for en samlet bevilling på kr. 60.700.000,- i 1997.

 

Arbejdsgruppen konkluderede - efter det oplyste - endvidere, at der ikke var et merbevillingsbehov i budgetoverslagsårene. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Grønlandsfly A/S, Politisk-Økonomisk Kontor, Økonomidirektoratet og det daværende Direktorat for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 


Grønlandsfly A/S har efterfølgende skriftligt accepteret arbejdsgruppens konklusioner og de deraf afledte aftaler. Finansudvalget finder det på den baggrund betænkeligt, at Landsstyret - for nærværende hovedkonto - ønsker en bevilling på i alt kr. 66.200.000, -.

 

Finansudvalget kan på det foreliggende grundlag ikke indstille, at merbevillingen i forhold til Landstingsfinanslov 1998 vedtages.

 

Hovedkonto 70.11.20      Udbygning f landingsbanestruktur.

Finansudvalget skal opfordre til, at den foreslåede udsættelse af lufthavnsbyggeriet i Paamiut bør gøres til genstand for Landsstyrets yderligere granskning inden Forslag til Landstingsfinanslov 1999 3. behandles. Udvalgets opfordring skal ses på den baggrund af de med en udskydelse afledte effekter. Udvalget skal her kort redegøre for disse.

 

Det er udvalgets klare opfattelse, at der i Paamiut p.t. er overskud af pladser til skoler og daginstitutioner, samt en mængde ledige lejligheder - desværre er arbejdsløsheden i Paamiut betragtelig. Primært på grund af det sidstnævnte forhold er affolkning af Paamiut kommune i gang. Denne affolkning kan - efter udvalgets opfattelse - kun vendes ved yderligere Hjemmestyre investeringer i Paamiut kommune. Der er altså - efter udvalgets opfattelse - endda meget gode grunde til, at Hjemmestyret igangsætter anlæg af landingsbanerne som oprindeligt planlagt.

 

Hovedkonto 70.11.21      Grønlands Lufthavnsvæsen - Mittarfeqarfiit, helistop.

Finansudvalget finder - under hensyn til landets øjeblikkelig økonomiske situation - at der bør ske en yderligere prioritering af disse anlægsopgaver. Udvalget har hæftet sig ved følgende projekter: 103.25.089 - Akunnaaq, projekt 166.25.054 - Nuussuaq, projekt 167.25.055 - Kullorsuaq og projekt 167.25.130 -Kllorsuaq. Udvalget finder på baggrund af sine erfaringer fra forskellige udvalgsrejser, at disse projekter ikke fremstår som eksempler på helistopprojekter, der er klart nødvendige.

 

Hovedkonto 70.12.28      Turismestatistik.

Finansudvalget har bemærket, at der på hovedkonto 70.12.28 er foreslået afsat en bevilling på kr. 303.000,- til turismestatistik. Udvalget finder umiddelbart, at der i Grønlands Statistik, hovedkonto 21.01.01 burde være den nødvendige kapacitet til at løse denne opgave uden ekstrabevilling.

 

Udvalget finder dog, at der - på baggrund af den senere tids debat om turismestatistikkets validitet - kan være midlertidigt behov for, at der udarbejdes en uddybende turismestatistik. Udvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at overføre denne bevilling til Grønlands Statistik, hovedkonto 21.01.01 i en 3 årig periode. Det er udvalgets opfattelse, at bevillingen på de kr. 303.000, - herefter skal falde bort.

 

4.                   Landstingets Formandskabs ændringsforslag til bevilling i Landstingsfinanslov for 1999, og der er det kun ændringsforslagene ,jeg vil læse op, idet resten kan læses i det omdelte.

 


Ved udarbejdelsen af Forslag til Landstingsfinanslov for 1999 forelå er ikke budgetbidrag for aktivitetsområde 01, Landstingets Bureau m.v. Der var derfor indarbejdet overslagstal for 1999 lydende på kr. 40.500.000, - i 1999 og kr. 40,5 mio. kr. i hvert af overslagsårene.

 

Efterfølgende har Landstingets Udvalg for Forretningsorden afgivet betænkning omkring aktivitetsområde 01, Landstingets Bureau m.v.. Landstingets Udvalg for Forretningsorden har herefter udarbejdet budgetbidrag og har på denne baggrund søgt om en nulstilling af de allerede foreliggende forslag. De efterfølgende ændringsforslag gengives indledningsvis, herefter gengives betænkningen i sin helhed. Det skal bemærkes at Finansudvalget ikke behandler dette aktivitetsområde, da dette vedrører Landstingets eget område.

 

Hovedkonto 01                 Landstingets Bureau m.v..

Landstingets Udvalg for Forretningsorden indstiller, at aktivitetsområde 01, Landstingets Bureau m.v. på Landstingsfinanslov 1999 nedsættes bevillingen med kr. 40.500.000, - i 1999 og kr 40,5 mio. kr. i hver af overslagsårene, og det er så ændringsforslag nr. 1

 

Hovedkonto 01.01.01      Landstingets Bureau, administration.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden indstiller, at der på Landstingsfinansloven 1999 afsættes i alt kr. 9.500.000,- i 1999, kr. 9,5 mio. i år 2000, kr. 9,6 mio. kr. i 2001 og kr. 9,7 mio. kr. i 2002 på denne konto og det er så ændringsforslag nr.2.

 

Hovedkonto 01.06.10      Inuit Circumpolar Conference.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden indstiller, at der på Landstingsfinansloven 1999 afsættes i alt kr. 4.500.000,- i 1999, kr. 4,5 mio. i 2000, kr. 4,5 mio. kr. 2001 og kr. 4,5 mio. kr. 2002 på denne konto, og det er ændringsforslag nr. 3.

 

Hovedkonto 01.10.10      Landstinget.

Landstingets Udvalg for forretningsorden indstiller, at der på Landstingsfinansloven 1999 afsættes i alt kr. 22.400.000, - i 1999, kr. 22,5 mio. kr. i år 2000, kr. 22,6 mio. kr. i år 2001 og kr. 22,7 mio. kr. i år 2002 på denne konto, og det er ændringsforslag nr. 4.

 

Hovedkonto 01.10.11      Landskassens hædersgaver.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden indstiller, at der på Landstingsfinansloven 1999 afsættes i alt kr. 24.000,- i 1999, og i årene fremover nemlig år 2000, år 2001 og år 2002 ikke afsættes midler på denne konto og det er ændringsforslag nr. 5.

 

Hovedkonto 01.10.13      Vestnordisk Råd.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden indstiller, at der på Landstingsfinansloven 1999 afsættes i alt kr, 150.000,- i 1999 kr. 0,2 mio. kr. i år 2000, kr. 0,2 mio. kr. i år 2001, og kr. 0,2 mio. kr. i år 2002 på denne konto, og det er ændringsforslag nr. 6.

 

Hovedkonto 01.11.01      Landstingets Ombudsmand, administration.


Landstingets Udvalg for Forretningsorden indstiller, at der på Landstingsfinansloven 1999 afsættes i alt kr. 5.379.000,- i 1999, kr. 5,4 mio. kr. i år 2000, kr. 5,5 mio. kr. i år 2001 og kr. 5,6 mio. kr. i år 2002 på denne konto og det er ændringsforslag nr. 7.

 

 

01.11.10      Landstingets Ombudsmand, anlæg.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden indstiller, at der på Landstingsfinansloven 1999 afsættes i alt kr. 2.500.000,- i 1999, kr. 2,5 mio. kr. i 2000, og i årene 2001 og 2002 afsættes der ikke midler på denne konto, og det er ændringsforslag nr. 8.

 

01.10.10      Landstinget.

Landstingets Udvalg for Forretningsorden har endvidere godkendt, at hovedkonto 01.10.10 nedsættes med kr. 57.000,- i 1999 samt budgetoverslagsårene, og det er ændringsforslag nr. 9, og det er også så det sidste fra dette område.

 

Og vi går videre til afsnit 6, nemlig

 

6.                   Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i Landstingsfinanslov for 1999.

 

Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10 - 19

 

Til Hovedkonto 10.13.13 Aktietilskud.

Landsstyret bemyndiges til at foretage nedskrivning af aktiekapitalen og foretage kapitaludlodning i Nunaoil A/S i overensstemmelse med bemærkningerne til forslag til Landstingsfinanslov om ændring af landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer (EM 98/13).

 

Landsstyret bemyndiges til efterfølgende, at anvende den modtagne kapitaludlodning om indskud i det 100 % hjemmestyreejede selskab ANuna Minerals A/S”.

 

Landsstyret bemyndiges endvidere til at erhverve aktiver vedrørende mineralområdet fra Nunaoil A/S, og herefter at videresælge disse til NunaMinerals A/S.

 

Bemyndigelsen forudsætter at Landstinget på efterårssamlingen 1998 godkender Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer (EM 98/13)

 

Finansudvalget indstiller at tekstanmærkningen vedtages og det er ændringsforslag 82.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger - Aktivitetsområde 20-29

 

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning udgår:

 


ATil formålskonto 20,90 Virksomheder

Nr. 1.

Landsstyret bemyndiges til at give KNI Pissifik A/S en trækningsret i Landskassen på op til kr. 107.574.000. Anvendes af trækningsretten er betinget af, at grundlaget for selskabets kommercielle refinansiering af selskabets gæld til Landskassen bortfalder.”

 

Og erstattes af:

 

ATil formålskonto 20.90 Virksomheder

Nr.1.

Landsstyret bemyndiges til at give KNI Pissuffik a/S en trækningsret i Landskassen på op til 99.890.000 kr. Anvendelse af trækningsretten er betinget af, at grundlaget for selskabets kommercielle refinansiering af selskabets gæld til Landskassen bortfalder. Trækningsretten nedbringes med 7.684.000 kr. årligt. Anvendelse af trækningsretten forrentes med 9 % p.a. Indestående forrentes med 3 % p.a. Renten beregnes på basis af det faktisk antal forløbne dage divideret med et år med 360 dage. Rente af henholdsvis træk eller indestående beregnes dag til dag og tilskrives kvartalsvis.”.

 

Finansudvalget indstiller at ændringen vedtages og det er ændringsforslag nr. 83.

 

Til Hovedkonto 24,11,14 Stempelafgift.

Nr.4.

Landsstyret bemyndiges til at fritage for stempelafgift i forbindelse med udskillelse af aktiver og passiver fra Royal Greenland A/S til Nuka A/S, herunder stempelafgift i forbindelse med lån og sikkerhedsstillelser, der optages eller afgives i forbindelse hermed.

 

Finansudvalget indstiller at tekstanmærkningen vedtages, og det er ændringsforslag nr. 84.

 

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug - Aktivitetsområde 50 - 59

 

Til Hovedkonto 50.90.12 Støtte til landbaserede erhverv

Landsstyret bemyndiges til at  indgå servicekontrakt med et administrationsselskab, eksempelvis SULISA A/S, om varetagelse af administrative opgaver i forbindelse med de i budgetbidraget skitserede aktiviteter.

 

Landsstyret bemyndiges til at rokere bevilgede midler inden for det under hovedkonto 50.09.11 ansøgte beløb mellem de forskellige aktiviteter efter behov.

 

Landsstyret bemyndiges til i 1999 maksimalt t udstede garanti for lån til iværksættere og i forbindelse med generationsskifter for et totalt garantibeløb på 12.000.000 kr.

 

Finansudvalget indstiller at tekstanmærkningen vedtages, og det er ændringsforslag nr. 85.


Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning - Aktivitetsområde 60 - 69

 

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning udgår:

ATil formålskonto 60.11 Sundhedsdistrikter, lægebetjening og 60.12 Sundhedsdistrikter, tandpleje samt hovedkonto 60.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende formål, hovedkonto 60.10.10 Dronning Ingrids Hospital og hovedkonto 60.10.13 Grønlænderhjemmet i Hellerup.

 

Landsstyret bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger og normerede stillinger mellem de enkelte hovedkonti.”

 

og erstattes af

Til formålskonto 60.10 Socialiseret behandling og undervisning, formålskonto 60.11 Sundhedsdistrikter, lægebetjening og formålskonto 60.12 Sundhedsdistrikter, tandpleje samt hovedkonto 60.01.10 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme

 

Landsstyret bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillingerne og normerede stillinger mellem de enkelte hovedkonti.

 

Finansudvalget indstiller at ændringen vedtages, og der var ændringsforslag nr. 86.

 

Endvidere foreslår Landsstyret følgende nye tekstanmærkning:

Til formålskonto 60.11 Sundhedsdistrikter, lægebetjenning og formålskonto 60.12 Sundhedsdistrikter, tandpleje

I forlængelse af beslutningen om iværksættelse af en regionalisering indenfor sundhedsvæsenet, bemyndiges Landsstyret til i forbindelse med etablering af nye sundhedsdistrikter, at foretage eventuelle sammenlægninger blandt følgende hovedkonti: 60.11.10 til 60.11.27 og 60.12.10 til 60.12.26.

 

Finansudvalget indstiller at tekstanmærkningen vedtages og det var ændringsforslag nr. 87.

 

Landsstyret foreslår endvidere, at følgende tekstanmærkning udgår:

ATil hovedkonto 60.10.16 Alkoholbehandlingscenter

Landsstyret bemyndiges til, i tilfælde af opsigelse af AAftale mellem Grønlands Hjemmestyre, v/Direktoratet for Sundhed og Forskning og Frederiksbergcenteret Aps omkring etablering af et alkoholbehandlingscenter Grønland”, som følge af de bevilgede myndigheders eventuelle afslag på en fortsat bevillingsmæssig hjemmel, at erlægge følgende bodsklausul til Frederiksbergcenteret Aps:

 

Ved opsigelse inden den 1. juli 1999: 1.400.000 kr.

Ved opsigelse inden den 1. juli 2000:    700.000 kr.

 

Og erstattes af:

ATil hovedkonto 60.10.16 Alkoholbehandlingscenter


Landsstyret bemyndiges til, i tilfælde af opsigelse af AAftale mellem Grønlands Hjemmestyre, v/Direktoratet for Sundhed og Forskning og Frederiksbergcenteret Aps omkring driften af det i Nuuk etablerede alkoholbehandlingscenter Qaqiffik”, som følge af de bevilgede myndigheders eventuelle afslag på en fortsat bevillingsmæssig hjemmel, at erlægge følgende bodsklausul til Frederiksbergcenteret Aps:

 

Ved opsigele inden den 1. juli 1998:   1.400.000 kr.

Ved opsigelse inden den 1. juli 200:      700.000 kr.

 

Landsstyret bemyndiges til, i tilfælde af opsigelse af AAftale mellem Grønlands Hjemmestyre, v/Direktoratet for Sundhed og Forskning og Frederiksbergcenteret Aps omkring driften af det i Illulissat etablerede alkoholbehandlingscenter”, som følge af de bevilgede myndigheders eventuelle afslag på en fortsat bevillingsmæssig hjemmel, at erlægge følgende bodsklausul til Frederiksbergcenteret Aps; og jeg skal lige nævne, at det er en forsættelse af det vi har drøftet lige før.

 

Ved opsigelse i perioden fra 1. januar 1999 til 1. juli 2001 erlægges en bodsklausul på kr. 500.000 kr.

 

Finansudvalget  indstiller at ændringen vedtages, og det var ændringsforslag nr. 88.

 

7.                   Forslag fra Landstingsmedlemmer henvis til behandling i forbindelse med forslag til                   Landstingsfinanslov for 1999.

 

1.                   Forslag fra Landstingsmedlem Lars Karl Jensen

Forslag om, at der bevilges midler til optagning af mistede fiskegarn/ - net

 

Udvalget indstiller, at forslaget vedtages, og at Landsstyret - inden for de nuværende økonomiske rammer - arbejder for at udarbejde regler for dette problem, og det er ændringsforslag nr. 89.

 

2.                   Forslag fra Landstingsmedlem Niels Maataaq

Forslag om at rydde alle hellefiske fiskeområderne i Upernavik for fiskelinier

 

Jævnfør Lars Karl Jensens forslag indstiller Udvalget, at forslaget vedtages, og at Landsstyret - inden for de nuværende økonomiske rammer - arbejder for at udarbejde regler for dette problem, og det var ændringsforslag 90.

 

3.                   Forslag fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen

Forslag til udbygning af skolen i Kaangaatsiaq.

 


I det udvalget har forståelse for behovet for en eventuel udvidelse af skolen i Kaangaatsiaq, skal udvalget fastholde den i Forslag til Landstingsfinanslov 1999 opstillede prioritering i det denne er udarbejdet efter samarbejde med kommunerne, hvorfor Finansudvalget indstiller, at forslaget afvises, og det var ændringsforslag nr. 91.

 

4.                   Forslag fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen

Forslag til ordning af vandforsyningen i bygden Iginniarfik

 

I det udvalget har konstateret, at opstarten af den nævnte projekt er blevet udskudt et par gange, skal udvalget fastholde den i Forslag til Landstingsfinanslov 1999 opstillede prioritering i det denne er udarbejdet efter samarbejde med kommunerne, hvorfor Finansudvalget indstiller at forslaget afvises, og det er ændringsforslag nr. 92.

 

5.                   Forslag fra Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann

Giv de ældre idrætshaller en mulighed for at søge om økonomisk tilskud.

 

Udvalget har fundet, at dette forslag bør vedtages. Finansudvalget finder - i det udvalget går ud fra at udmøntningen af en centrale renoveringspulje skal ske efter forhandling med KANUKOKA, der igen antages at handle på baggrund af prioriterede indstillinger fra kommunerne - at idrætshaller også bør kunne indgå i disse prioriteringer, og der var ændringsforslag nr. 93.

 

6.                   Forslag fra Landstingsmedlem M.M. Mølgaard

Forslag til debat i Landstinget om ekstraordinær bevilling til forsøgsfiskeri

 

Udvalget anførte i sin betænkning til 3. behandlingen af TB1/98 følgende og jeg citerer: ALandstingsmedlem Fru Maliinannguaq M. Mølgaard har stillet AForslag til debat i Landstinget om ekstraordinær bevilling til forsøgsfiskeri”, citat slut. Finansudvalget oversendte dette medlemsforslag til høring ved Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. Landsstyremedlemmet har den 15. oktober 1998 svaret udvalget.

 

Dette svar leder til, at Finansudvalget indstiller at Landsstyret inden 3. behandlingen finder yderligere midler til forsøgsfiskeri. Dette finder udvalget vil have en positiv effekt på opstarten af NUKA A/S, og det var så ændringsforslag nr. 94.

 

8.                   Henstillinger fra Landstingets Finansudvalg til Landsstyret i forbindelse med forslag til Landstingsfinanslov for 1999.

 

Hovedkonto 30.10.32      Børnetilskud.

Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret i de kommende år intensivere oplysningsarbejdet omkring denne rettighed for børnefamilierne.

 

Og med disse bemærkninger er det så et enigt Finansudvalg, der har fremlagt betænkning.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger fremkommer med et svar.


Undskyld forsinkelsen.

 

På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov for 1999, I har udført et stort arbejde.

 

Det er glædeligt, at Finansudvalget generelt kan tilslutte sig såvel finanslovsforslaget for 1999 som hovedparten af de ændringsforslag, Landsstyret har fremsendt til 2. behandlingen.

 

Indledningsvis vil jeg kort kommentere Finansudvalgets bemærkninger om den overordnede finanspolitiske linie og målsætningen om balance på Finansloven i 1999 og i overslagsårene.

 

Det forslag til Finanslov som Landsstyret forelagde til 1. behandling indeholdt som bekendt balance, det vil sige, at Drifts-, Anlægs- og Udlån-resultatet var ´. Baggrunden for at Landsstyret valgte at nedsætte overskudsmålet var, at Landsstyret ønskede at skabe plads til en større anlægsramme i perioden 1999-2001 i lyset af det ekstraordinært store genbevillingsbehov fra 1997.

 

Efter Finanslovens 1. behandling har det vist sig, at der er et stort yderligere bevillingsbehov på sundhedsområdet, som bl.a. hænger sammen med rekrutteringsvanskeligheder. Derfor har det været nødvendigt, at fremsætte ændringsforslag på sundhedsområdet. Landsstyret har i øvrigt nedsat en arbejdsgruppe, der nærmere skal undersøge problemerne på sundhedsområdet. Arbejdsgruppens arbejde vil blive suppleret med en eksterne konsulentanalyse.

 

Landsstyret forventer, at dette arbejde vil munde ud i forslag til rationaliseringer og løsningsmodeller for nogle af sundhedsvæsenets problemer.

 

Som situationen er nu indebærer ændringsforslagene samlet nettomerudgifter på lidt over 30 mio. kr. årligt, især som følge af udgiftspresset i sundhedsvæsenet.

 

For at fastholde overskudsmålet har Landsstyret allerede hat drøftelser med Finansudvalget om mulige tiltag. Det er således fortsat Landsstyrets hensigt, at arbejde for balance på DAU-saldoen.

 

De omtalte drøftelser med Finansudvalget omhandlede de afgiftsforhøjeler vi netop har behandlet og vedtaget i dag. Som følge af den fortrolighed og hemmelighed, der skal omkring overvejelser om afgiftsforhøjelser, har det ikke været muligt at indarbejde de yderligere i indtægter på ialt 37 mio. kr., som de ny afgiftsstigninger vil medføre til 2. behandlingen af forslaget til Landstingsfinansloven for  1999 og ej heller i det omdelte svarnotat.

 

Afgiftsforhøjelserne vil således blive fremsat som ændringsforslag til 3. behandlingen og vil betyde, at Landsstyrets hensigt med balance på DAU-saldoen fastholdes.

 


Landsstyret  her i øvrigt noteret sig, at Finansudvalget fremkommer med tilkendegivelser i retning af, at ændre afdragsprofilen på Landskassens udlandsgæld for at øge en økonomiske handlefrihed. Landsstyret forstår indholdet af forslaget på den måde, at Finansudvalget ønsker en drøftelse af en lempeligere finanspolitik på kort sigt, det vil sige, DAU-underskud på bekostning af en øget gældsbyrde senere.

 

Landsstyret har imidlertid valgt især at hæfte sig ved Finansudvalgets gentagne henstillinger om overskud eller finanspolitik balance fra 1999.

 

Det er derfor det udgangspunkt Landsstyret vil tage i samarbejdet med Finansudvalget mellem 2. og 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

 

I forhold til Finanslov 1998 indeholder Forslaget til Finanslov for 1999 som allerede nævnt væsentligt færre negative budgetreguleringer på anlægsområdet. Til gengæld har Landsstyret indsat en negativ budgetregulering på Hjemmestyrets administration. Af  budgetreguleringen foreslås 5,6 mio. kr. udmøntet på hovedkonto 10.01.03, Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger i Nuuk. I overensstemmelse med budgetforudsætningerne forventes den resterende negative budgetregulering vedrørende administrationen endeligt udmøntet på TB1-1999.

 

Finansudvalget anmoder også om, at der som følge af ansættelsstoppet i Hjemmestyrets centrale administration fremsendes ændringsforslag til diverse personaleoversigter. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at i det omfang udmøntningen af den negative budgetregulering på administrationen får personalemæssige konsekvenser,, vil dette ligeledes blive indarbejdet på TB1-1999.

 

Herefter vil jeg på Landsstyrets vegne kommentere en række konkrete tilkendegivelser fra Finansudvalget.

 

I Finansudvalgets betænkning er der medtaget en indstilling om, at Landstingets ændringsforslag, der indeholder merudgifter på ca. 4 mio. kr. eller ca. 10 %. Landsstyret har ingen bemærkninger til forslagene som sådan, og Landsstyret går ud fra, at ændringsforslagene vedrørende Landstinget sættes særskilt til afstemning.

 

Landsstyret har noteret sig, at Finansudvalget ønsker yderligere granskning af de bevillingsmæssige konsekvenser af landingsbanebyggerierne som helhed og af udskydelsen af landingsbanebyggeriet i Paamiut i særdeleshed. Under 1. behandlingen af Finansloven gav Landsstyreformanden på Landsstyrets vegne udtryk for, at udskydelsen er nødvendigt i lyset af andre højt prioriterede opgaver herunder renoveringer.

 

Finansudvalget har opfordret Landsstyret til snarest at fremlægge de fremtidige planer for lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Landsstyret ønsker i den forbindelse at understrege, at der ikke er aktuelle planer om at ændre Kangerlusssuaq og Narsasrsuaqs status.

 

Landsstyreområdet for Turisme, Trafik, Handel og kommunikation vil fremkomme med svar på Finansudvalgets spørgsmål om tilskudsbehovet i en interne beflyvning.

 


Det samme gælder for en række spørgsmål som Finansuvalget har rejse, som kan besvares af de  ansvarlige landsstyremedlemmer. Når de besvarelser er modtaget af Finansudvalget går jeg ud fra, at udvalget i sin betænkninbg til 3. behandlingen medtager indstilling til de forslag som udvalget har udskudt sin stillingtagen til.

 

Landsstyret fortolker i øvrigt indholdet af betænkningen således, at Finansudvalget har afgivet positiv indstilling til nogle ændringsforslag og negativ indstilling til enkelte andre. Finansudvalgets øvrige tilkendegivelser fortolkes som henstillinger bl.a. om yderligere oplysninger.

 

 

Af  andre særlige problemer, kan jeg nævne, at Landsstyrets er opmærksom på de særlige økonomiske problemer i Atuakkiorfik, og vil derfor fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen af TB2-1998, som indebærer, at Atuakkiorfik tilføres yderligere 1,5 mio. kr. i 1998.

 

Jeg vil nu kort kommentere en række af Finansudvalgets indstillinger om Landsstyrets ændringsforslag til 2. behandlingen.

 

Finansudvalget har indstillet, at ændringsforslaget om øget bevilling til Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikations administration på 750.000 kr. ikke vedtages.

 

Finansudvalget har ligeledes indstiller at forslaget om rokering af 1,5 mio. kr. fra Arbejdsløshedsbekæmpelse til arbejdsmarkedsreform ikke vedtages.

 

Landsstyret fastholder sine forslag herom, og jeg forventer at disse to forslag sættes særskilt til afstemning på sammen måde som ændringsforslagene til Landstingets budget.

 

Finansudvalget har indstillet, at Erhvervsfremmepuljen ikke udmøntes med i stedet rokeres til driftsreserven. Landsstyret kan i princippet tiltræde dette forslag, men foreslår i stedet en anden teknisk løsning. Landsstyret foreslår, at der udmøntes 2 mio. kr. årligt til de landbaserede erhverv, samt at der i 1999 oprettes en pulje på 8 mio. kr. under Landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikations ressort, som efterfølgende kan udmøntes efter forelæggelse for Landsstyret og godkendelse i Finansudvalget.

 

Landsstyret agter til 3. behandling at fremlægge ændringsforslag i overensstemmelse hermed.

 

Finansudvalget har endvidere afgivet positiv indstilling til medlemsforslag fra henholdsvis Maliinannguaq Marcussen Mølgaard om forstærkede initiativer inden forsøgsfiskeri, og Lars Karl Jensen og Niels Maataak om optagning af mistede fiskegarn/linier. Landsstyret vil på baggrund af Finansudvalgets indstilling arbejde videre med disse initiativer ud fra de allerede afsatte bevillinger.

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade forslaget til debat i Landstingets og ønske Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde frem til 3. behandlingen af Finanslovforslaget.

 


Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget til Landstingsfinanslov for 1999 samt overslagsårenme ved nærværende 2.behandling.

 

Indledningsvis skal vi takke Finansudvalget for at have drøftet vores bemærkninger fra Siumut ved forslagets 1. behandling i forbindelse med sin afgivning af betænkning.

 

Fra Siumut skal vi med disse indledende bemærkninger ikke undlade, at bemærke, at vi mener, at Landstingets i forbindelse med drøftelse af de store bevillinger til drift og anlæg bør prioritere ud fra bred nyttevirkning for samfundet, og da vi fortsat har behov for udgiftsreduktioner, mener vi fra Siumut, at der fortsat er behov for stram styring af økonomien.

 

fra Siumut er vi glad for Landsstyrets helhjertede bestræbelser i den sene tid på henblik af skabelse af arbejdspladser, og resulterede i bevillinger til landbaserede arbejdspladser, samt at NUKA A/S er blevet etableret.

 

I det vi fra Siumut er tilfredse med Finansudvalgets ændringsforslag i sin betænkning samt Landsstyrets svar til disse skal vi knytte bemærkninger til følgende områder:

 

Fra Siumut ligger vi mærke til, at Finansudvalget påpeger at Landsstyret 72 ændringsforslag vil betyde forhøjet driftsudgifter på 34 mio. kr. og fra Siumut støtter vi udvalgets indstiller, der har til formål, at nå frem til gode resultater.

 

Fra Siumut er vi enig med Finansudvalget i, at der forelægges forslag vedrørende forslag til forhøjelse af rejeafgiften i forbindelse med 3. behandlingen af Finanslovsforslaget, hvilket også harmonerer med Skatteudvalgets betænkning.

 

Jeg skal dog fra Siumut ikke undlade, at bemærke allerede nu, at vi finder, at det ikke er på sin plads, at øremærke enhver form for afgiftsindtægt på forhånd i finanslovsforslaget, og vi skal opfordre til, at man overvejer dette nøje.

 

Fra Siumut mener vi, at bevilling hidrørende fra afgiftsindtægter skal fordeles efter solidaritetsprincippet og da vi ligger vægt på dette, skal vi opfordre Landsstyret til at fastholde dette princip.

 

Med glæde konstaterer vi fra Siumut, at Landsstyret på det seneste har givet betydelige bevillinger m.h.p. skabelse af arbejdspladser. Vi ligger vægt på, at støtte til landbaseret er hverv kommer godt fra starten af, ligesom vi ligge vægt på merbevilling til SULISA A/S m.h.p. at sikre selskabets administrative bistand.

 


Vi finder finder det vigtigt, at NUKA A/S sikres ejendomsret til materielt og bygninger og indstiller at der findes løsning på dette område.

 

Siumut ligger vægt på, at anvendelse af edb i centraladministrationen udvikles godt og tidsvarende og vi støtter Finansudvalgets indstilling til Hjemmestyrets edb-afdeling om nøje vurdering af bevillingsbehovet og skal opfordre Landsstyret til at vurdere dette nøje.

 

Samtidig skal vi fra Siumut ønske en nøje vurdering af de offentligede selskabers indbetalinger fra deres indtægter, idet vi ligger vægt på, at selskabernes nuværende gode situation fastholdes.

 

Vi ønsker alle, at kommuner og bygder er gode bostæder for deres indbyggere. Derfor ligger vi vægt på, at disse betjenes og udvikles på bedste måde, hvad angår beskæftigelsesmuligheder og offentlig servicering. Derfor skal vi fra Siumut bede om, at man til næste forhandlinger med KANUKOKA overvejer revurdering af tilskudsgivning til vanskeligtstillede kommuner.

 

Fra Siumut kan vi ikke gå ind for reduktion af bevillingen til mandetimer med 1,5 mio. kr., som i stedet agtes anvendt til arbejdsmarkedsreform. Mandetimer udnyttes flittigt af kommunerne i forbindelse med bekæmpelsen af arbejdsløsheden. Derfor skal vi fra Siumut anmode Landsstyret, om at undersøge andre løsningsmuligheder.

 

Da vi i forbindelse med behandlingen af Finanslovsforslaget for 1998 sidste drøftede sundhedsvæsenets videre udvikling var vi også inde på videreudvikling af behandlingscentre for alkoholikere, i hvilke forbindelse vi drøftede etablering af filial til centeret i Nuuk i Illulissat, hvilket center skule henvende sig til Nordregionens befolkning. Fra Siumut skal vi indstille, at denne plan fastholdes.

 

Vi skal benytte denne lejlighed til at henvise til vores bemærkninger om sundhedsvæsenet ved 1. behandlingen af finanslovsforslaget for 1999, og i den forbindelse ligger vi mærke til med glæde, at Landsstyret har udfoldet sig bestræbelser på rimelig økonomisk grundlag for sundhedsvæsenet de kommende år. Det er vi glade for, idet det har betydning for personalet og patienterne.

 

I Siumut stoler vi på, at turismen fremover vil udgøre en vigtig søjle i samfundets fremtidige udvikling.

 

Naturen i vort land er forunderlig skiftende i løbet af et år og det er naturligt at sælge naturen udadtil. I den sammenhæng skal vi indstille, at Landsstyret fastholder opbygningen og gennemførelsen af det igangværende planer om anlæggelse af landingsbaner for at sikre passende lufttrafik, og samtidig skal vi tilsige vores deltagelse i debatten omkring bedre koordinering af lufttrafikken i Sydgrønland.

 


En af de ikke så få redegørelse om trafikken i vort land i de senere som forelægges for Landstinget er planlægningen af luft- og skibstrafik. I Siumut ligger vi vægt på, at trafikplanlægningen tager udgangspunkt i Landstingets udtalelser i sagen. Vi må med beklagelse forstå de mindre ændringer vedrørende anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly i Qaanaaq og Paamiut, men for at hindre yderligere forsinkelser skal Siumut indstille, at Landsstyret følger en procedure i harmoni med formuleringerne med trafikdebatten i går.

 

I samme forbindelse skal vi bede om økonomisk vurdering af flytning af heliporten i Qaqortoq i forhold til anlæggelse af en lufthavn til fastvingede fly.

 

Vi støtter Landsstyrets planer om at omsætte erfaringerne fra den østgrønlandske model til luftvejsbetjeningen af byer i Vestgrønland som ikke betjenes direkte af luftvejen i dag.

 

Vedrørende persontrafik af luftvejen støtter Siumut Landsstyrets forslag til regulering af bevillingerne til Grønlandsfly A/S for i år og for 1999, i det vi håber, at følgende vil blive rationaliseret i de kommende år, som udtrykt under trafikdebatten i går.

 

Der er truffet beslutning omkring Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtidige status, således at disse lufthavne i lang tid fremover fortsat skal fungere som atlantlufthavne. Derfor ligger vi fra Siumut vægt på, at Finansudvalget i samdrægtighed tager stilling til anlægsplanerne, i det man tager højde for sikkerhedskravene, hvorfor vi skal kræve at Finansudvalget revurdere anlægsplanerne

 

Skabelse af flere arbejdspladser afhænger bl.a. af  god opstart af NUKA A/S. Derfor ligger vi i Siumut vægt på, at bygninger og materielt overdrages til virksomheden. Samtidig ligger vi fra Siumut vægt på, at Puisi A/S i Narnortalik ikke får vandforsyningsproblemer samt etablering af fiskeindhandlingsfaciliteterne derned.

 

På denne baggrund skal vi spørge Landsstyret i hvilke omfang man er forberedt på disse områder ?

 

Til slut støtter vi Finansudvalgets indstilling om behandling af forslag fra medlemmerne.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at Finanslovsforslaget undergives en  fornyet behandling i Finansudvalget for inden 3. behandlingen i denne sal.

 

Anders Nilsson, Atassut.

 

Det er et enigt Finansudvalg der står bag denne her fremlagte betænkning ved 2. behandling af forslaget til Finanslov for 1999.

 

Bag denne enighed ligger der et betydeligt arbejde med at 3 forskellige partiers synspunkter til at møde i en fælles holdning til det forslag til Landstingslov som Landsstyret har udarbejdet og fremlagt.

 

Fra Atassut skal vi benytte lejligheden til at takke de to andre partier, der har plads i Finansudvalget for denne ansvarlige måde, at gribe tingene an på.

 


Så har vi et hjertesuk eller rette et nødråb. Ligesom tidligere år er arbejdet i Finansudvalget foregået under et stort tidspres. Imodsætning til anden lovgivning, så er der en sidste frist for vedtagelsen af Finansloven. Den skal være vedtaget med udgangen af oktober måned

 

Det betyder, at en sen fremsendelse af forslaget til Finansloven ligger et tidspres på Landstingets medlemmer og her ikke mindst medlemmerne af Finansudvalget.

 

Og her til kommer et betydelig  antal ændringsforslag fra Landsstyret, ganske kort tid før en beregnede 2. behandling. Jeg er nødt til her fra talerstolen, at understrege, at det ikke er ansvarlig arbejdsvilkår.

 

Finansudvalget og Landstinget levnes ikke den nødvendige tid til arbejdet som en Finanslov kræver for ikke at ende som lovsjusk. Der er fremsendt 72 ændringsforslag. Et ændringsforslag bør kunne forekomme i de få tilfælde, hvor man ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af Finanslovforslaget har haft det tilstrækkelig grundlag for bevillingsansøgningen.

 

Hver enkelt Landstingsmedlem kan ved egen gennemlæsning vurdere, hvor mange af de 72 ændringsforslag der opfylder dette krav. Det må være slut nu. Formandsskabet må vurdere sagen og fastlægge tidsterminer og krav, således at behandlingen af Finanslovsforslaget kan ske i en anstændig og grundig arbejdsrytme.

 

Ved 1. behandlingen af Finanslovsforslaget udtrykte vi fra Atassut vores tilfredshed med Finanslovsforslagets DAU-resultat på 0, d.v.s. at indtægter og udgifter gik lige op.

 

Siden har de mange ændringsforslag fra Landsstyret forværret DAU-resultatet med 34 mio. kr. Atassut skal anmode Landsstyret forud for 3. behandlingen af Finanslovforslaget, at komme med ændringsforslag, således at denne DAU forværring udlignes, og at resultatet igen ender på et 0. Denne anmodning gælder ikke kun finansåret 1999, men også de efterfølgende budgetår.

 

Påtrængende udgifter som endnu ikke er sat beløb på, står derude og vente inden for de allernærmeste år. Vi har så og sige oparbejdet en længere venteliste i forhold til Finansloven, og det er en venteliste af uafviselige udgifter.

 

Det er Atassuts grundholdnnig så der igennem uddannelse, og igennem uddannelse og uddannelse, at vi skal sikre vores fremtid og dermed også brugen af tilkaldt arbejdskraft. Derfor slutter Atassut op om Finansudvalgets støtte til indlæg fra Inuit Ataqatigiit om, at der med Hjemmestyrets personalepolitik arbejdes målrettet med kompetenceudvikling igennem kursus og efteruddannelse. Det bør ske således, at der udarbejde en karriereplan for hver enkel medarbejder. Den enkelte medarbejders karriereplan, skal revurderes med jævne mellemrum.

 

Med en sådan ordning vil enhver medarbejder kunne tilrettelægge sin fremtid i systemet og skabe sin egen avancement muligheder.

 


De meget store investeringer i regionale landingsbaner er ved at være afsluttet nu, bortset fra banerne i Paamiut og Qaanaaq , der foreslås udsat med 2 år. Specielt m.h.t. Paamiut er konsekvenserne af udsættelse svære at acceptere, hvorfor Atassut er enig med Finansudvalget i, at Landsstyret bør revurdere, de to udsættelser mellem 2. og 3. behandlingen af forslaget.

 

Problemerne omkring de selvbyggerhuse, der går tabt, fordi ejerne ikke får den nødvendige instruktørbistand, må der nu findes en afklaring på. Atassut er enig i Finansudvalgets betragtninger om, at Landsstyret bør overveje udlicitering af opgaverne. Nuværende tilstande er en skamplet på det gode formål som selvbyggertanken er.

 

Nyskabelsen omkring NUKA A/S har så store positive muligheder for bygderne, at selskabet skal have de bedste opstartsmuligheder. Derfor skal vi fra Atassut stærkt understrege Finansudvalgets forudsætninger om, at anlæg der er opført for landskassemidler overdrages vederlagtsfrit fra Royal Greenland til NUKA A/S.

 

Ved 1. behandlingen af  finanslovsforslaget ønskede Atassut, at der afsættes bevillinger til ekstraordinært erhvervsfremme i de kommuner, der er økonomisk svage efter de store omstruktureringer og tilpasninger. Vi rejser spørgsmålet igen og appellerer til, at der afsættes disse midler, således at Landsstyret kan forhandle sig frem til nødvendige tiltag, der kan fremme økonomisk udvikling i de berørte kommuner.

 

Med disse bemærkninger og en fuld opbakning til den fremlagte betænkning går vi ind for, at finanslovsforslaget overgår til 3.behandling, men behandles i Finansudvalget forinden.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiit vil indlede med, at kommentere to vigtige punkter i Landsstyrets svarnotat til Finansudvalgets betænkning, men før kommentarer vil vi forud oplyse til Landstingets medlemmer, som man plejer at oplyse om til hvilken alder filmene er egnede, at det ikke er sandsynligt at vores kommentarer vil høres af dem der er i tvivl om at Landstinget er arbejdsgiver for Landsstyret.

 

Som det første punkt vil Inuit Ataqatigiit påpege, at Finansudvalget indstiller afvisning af forslagene fra Landsstyret. Dette vil igen stå til prøve igennem et enigt Finansudvalgsbetænkning som vi nu skal drøfte. Dette blev afvejet ikke kun af Landstingets medlemmer, men også af befolkningen under Landstingets forårssamling i år.

 

Et enigt Finansudvalg indstiller igennem sin betænkning idag afvisning af flere forslag fra Landsstyret, som Landsstyret ikke har villet godkende i deres svarnotat. Finansudvalget indstiller imidlertid på flere punkter, at Landsstyret genovervejer sine forslag, som Landsstyret vil fastholde i deres svarnotat.

 

Nogle af Finansudvalgets henstillinger til Landsstyret om at nøje genoverveje er hvor blevet helt misforstået, hvis ikke Landsstyret lader som om at have misforstået det.


Som det første er der tale om en henstilling fra Finansudvalget om ikke at vedtage Landsstyrets forslag om, at en del af de afsatte midler til arbejdsløshedsbekæmpelse omrokeres til administrationen i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Til Finansudvalgets vurdering af en sådan omrokering ikke bør betragtes som en retfærdig handling er Inuit Ataqatigiit grundlaget for dette synspunkt og det vil vi fastholde.

 

Det  samme gælder for Finansudvalgets henstillinger om ikke at vedtage Landsstyrets ansøgning om øget bevilling til Direktoratet for Trafik m.v. som bruges til ansættelse af flere som skal varetage spredning af oplysninger igennem edb. Inuit Ataqatigiit ved også, ligesom Finansudvalget, at der er allerede er ansat flere til dette formål. Inuit Ataqatigiit mener, at Landsstyret bør redegøre mere konkret for deres grundlag for disse ansættelser.

 

Inuit Ataqatigiit har noteret sig, at Landsstyret i det mindste ikke har haft behov for at nævne grundene til Landsstyrets afvisning af Finansudvalgets henstilling. Det er jo sandsynligt at Landsstyrekoalitionen stadigvæk forudsætter, at de kan stramme tøjlerne til deres landstingsmedlemmer som de vil.

 

For det andet betragter Inuit Ataqatigiit, at det er hensigtsmæssigt, at Landsstyret uden at blive helt afvist blev bedt om, at genvurdere nogle af deres forslag under 1. behandlingen af disse. Til dette krav ligges til grund for, at Landsstyret foreslog udskydelse af 2 landingsbanebyggerier som i flere år har været planlagt. Inuit Ataqatigiit er enig med Finansudvalget, idet Finansudvalget mener, at Landsstyrets forslag om udskydelse af 2 allerede planlagte landingsbaner vil medføre større udgifter for samfundet.

 

Inuit Ataqatigiit vurderer Landsstyrets forslag om udskydelse af landingsbanebyggerier i Paamiut og Qaanaaq som ikke at være gennemtænkt. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret bør lade sine mange ansatte eksperter om at vurderer, om det vil være besparende for samfundet, at udskyde byggeri af landingsbaner.

 

For det tredje mener Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret har misforstået Finansudvalgets hensilling om at forlænge afdraget af udlandsgælden fra Landskassen. Inuit Ataqatigiit mener stadigvæk, at gælden kan afvikles gennem lån hos andre banker. Man kan indgå en aftale med långiverne, at afdrage lånet over en længere periode.

 

Derfor i forbindelse med Finansudvalgets henstilling om afvikling af udlandsgælden i mindre afdrag fra år til år er det hensigtsmæssigt, at Landsstyret vil lade os tro, at det vil være bedre at forlænge afdragsperioden.

 

De ovenfornævnte henstillinger fra Finansudvalget er nøje gennemtænkte. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan acceptere, at Landsstyret afviser Finansudvalgets henstillinger uden at afgiver deres grundlag herfor.

 


Den sidste kommentar fra Inuit Ataqatigiit vil dreje sig om Landsstyrets svar til betænkningen, en øget bevilling på 32 mio. kr. til sundhedsvæsenet i 1999. Øgningen i sig selv er ellers ikke mærkeligt, Landsstyret siger i deres svarnotat, at behovet for en øget bevilling først blev konstateret efter 1. behandlingen af Finanslovforslaget.

 

Bevillingsbehovet blev konstateret, da Landsstyret forstod, at der er problemer omkring rekrutteringen i sundhedsvæsenet, Aman schal nichts forblöffen lassen”, det er virkeligt rigtigt.

 

Nu vil vi kommentere ganske få punkter i Finansudvalgets betænkning. Finansudvalget påpegede helte korrekt, at Landsstyret fremkommer med mange ændringsforslag lige efter vi har fremsat lovforslag. Dette viser, at Landsstyrekoalitionen har forberedt forslagsudarbejdelserne mangelfuldt. Man kan ikke acceptere en sådan uforsvarlig styring af samfundets penge.

 

Dette medførte bl.a. Finansloven for i år måtte lange ud med et merforbrug på 180 mio. kr. fra Landskassens kommende indtægter. Landsstyrets tilsavn om en balance i Landskassen for 1999 under Landstingets forårssamling er blevet glemt af Landsstyrekoalitionen. Dette kan ses af Landsstyrets ændringsforslag til Finanslovens 2. behandling i dag. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Landskassen til næste år have et foreløbig underskud på 34 mio. kr.

 

Inuit Ataqatigiit føler, at være sig nødsaget til, at påpege kraftigst, at Landskassen anvendes af Landsstyret som en butik, hvor man blot tager varerne efter behag. Derfor skal vi anbefale, at Finansudvalget fortsætter med at være en god opposition til Landsstyret.

 

Uden at kommentere resten af Finansudvalgets generelle udtalelser vil Inuit Ataqatigiit fuldt ud tilslutte sig dette, men vi føler os nødsaget til, at kommentere de enkelte bevillinger.

 

Først konto 24.11.12. Rejeafgift.

Til trods for Finansudvalgets indstilling til Landsstyret om at inden 3. behandlingen af forslag til Landstingets Finanslov at revurdere forslaget om forhøjelse af rejeafgifterne, fastholder Inuit Ataqatigiit forslagets vedtagelse.

 

Ligeledes går vi ind for Finansudvalgets indstilling til Landsstyret til 3. behandlingen af finanslovsforslaget, at fremsætte et ændret budget bidrag, hvorefter de eventuelle indtægter ikke er øremærket.

 

Konto 30.10.21 Aasianni Inuusuttut Inaat, Aasiaat.

Landsstyret foreslår at lukke omtalte institution for unge. Selvom Finansudvalget har udskudt sin stillingtagen til forslaget, vil Inuit Ataqatigiit nævne, at vi konkret mener, at Landsstyret bør foranledige, at placere de unge, der ellers skule til Aasianni Inuusuttut Inaat i Aasiaat til en forsvarlig institution.

 

Konto 30.10.32 Børnetilskud.


Ifølge Landsstyrets anmærkning om reduktion af de afsatte midler på 6 mio. kr. begrundet i en eventuelt tvivl hos visse forældre efter ændring af reglerne.

 

Den 15. oktober forklarede Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender i sin pressemeddelelse Landsstyret formodning om mindre forbrug på en andre måde. Det siges at Landsstyret har bevilget mere end forventet på 6 mio. kr. Hvis bare den ene forklaring var rigtigt, er det meget mærkeligt, at man ikke kunne indhente oplysninger eller ikke kunne anvende midlerne.

 

Hvis de afsatte midler ikke kan anvendes til formålet, vil Inuit Ataqatigiit tilgengæld foreslå, at Landsstyret skal overveje til 3. behandlingen anvendelse af disse midler til formål for børn og unge.

 

F.eks. ved man allerede i Landstinget, at kommunernes ansøgninger til børneinsitutiomsbyggeri beløb sig op til 30 mio. kr., men Landsstyret foreslog kun 5,5 mio. kr til formålet.

 

Konto 01.06.10 Inuit Circumpolar Conference.

ICC er den eneste organisation i Grønland som ikke er politisk afhængigt, men har direkte relation til FN. I forbindelse med redegørelse til den internationale samhandelorganisation WTO, siger Landsstyret, at have indgået en aftale med ICC om, at ICC skal stå forstå arrangementet  af konference om sælfangst.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at det er en god idé, at ICC arrangere dette. ICC regnes for i mange andre lande, at være centrum for udnyttelse af levende ressourcer i arktisk ikke kun i Grønland, men også i andre arktiske lande.

 

Derfor skal Inuit Ataqatigiit kraftigt anbefale, at det samlede Landsting skal støtte henstilling fra mindretallet i udvalget, for Landstingets arbejde for en finansiering på 5,7 mio. kr.

 

I forbindelse med forslagene fra landstingsmedlemmerne Niels Maataaq og Lars Karl Jensen om optagning af mistede fiskegarn/fiskelinier skal Inuit Ataqatigiit henvise til Landstinget i 1991 allerede har vedtaget oprydning af omtalte mistede garn/linier.

 

Dengang blev Landsstyreområdet for Miljø pålagt, at lave rapport om opgavens omfang sammen med KANUKOKA og KNAPK, idet Landstinget vil tage stilling til finansiering når rapporten foreligger.

 

Inuit Ataqatigiit har med taknemmelighed noteret, at vores kommentarer blev venligt af Finansudvalget under 1. behandlingen af udvalgets betænkning.

 

Med disse ord vil vi tilslutte os den godt bearbejdede og indholdsrige betænkning fra Finansudvalget om lovforslaget og vi vil til 3. behandlingen være med til at Finansudvalget fortsætter med sit arbejde og medtage vores bemærkninger her i forbindelse med 3. behandingen. Tak.

 


Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg skal fra Kandidatforbundet henvise til mine bemærkninger under sagens 1. behandling, komme med følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning om Landstingsfinanslovsforslag for 1999.

 

For det første vil jeg komme med følgende bemærkninger til forslagene:

 

Vandforsyningsproblemerne i Iginniarfik og bygdebefolkningen, hvert år råbt op om, at få ordnet, men de afsatte midler bliver tilstadighed udskudt. F.eks. var der i Finansloven for 1995 afsat 2,1 mio. kr. til vandforsyningsanlæg i Iginniarfik til ibrugtagning i 1998, men midlerne blev stadigvæk udskudt, og nu vil man udskyde denne sag igen til år 2001, såfremt Finansloven bliver vedtaget i sin nu foreliggende form.

 

Ikke mindst af hensyn til sundhedsforholdene foreslår jeg en midlertid vandforsyningsanlæg i Iginniarfik afsat til 1999, og jeg håber derfor af landstingsmedlemmerne forstår forholdene og går ind for mit forslag.

 

Det kan jo ikke accepteres af bygdeborgerne må hente vand med jolle eller motorbåde, der især om efteråret når efterårsstormene begynde at komme, kan udsætte vandhenterne for livstruende situationer.

 

Jeg foreslår ligeledes en udvidelse af skolen i Kaangaatsiaq. Som bekendt har Kaangaatsiaq i de senere år haft store økonomiske problemer, men nu går det heldigvis i positiv retning. Men under hensyn til kommunens følsomme økonomi og ikke mindst og ikke mindst af hensyn til kommunen der i forvejen har store økonomiske problemer er nødt til at anvende 1/3 del af sine skatteindtægter til betaling for sine skoleelever i andre byer, og derved har store anstrengelser for at sikre sine unge en rimelig udvikling, med mulighed for en sikre beskæftigelses til senere, foreslår jeg at der afsættes midler til udvidelse af Kaangaatsiaq skoler i 1999.

 

Da indeværende skoleår begyndte måtte 88 unge mennesker boende i Kaangaatsiaq kommune tage væk hjemmefra for at kunne få en fortsat skolegang. Dels må disse unge mennesker tage hjem på ferie til jul og andre højtider, og man kan rene med, hvor meget rejser frem og tilbage fra skolegangen til hjemstedet koster børnenes forældre.

 

Derfor håber jeg at landstingsmedlemmerne forstår disse argumenter godt, og går ind for mit forslag.

 

Som det tredje har jeg ændringsforslag til Finanslov for 1999, og disse er omdelt til formanden og landstingsmedlemmerne, før mødet genoptages i eftermiddags, og det lyder således: Ændringsforslag til 2. behandling af  landstingsfinanslovsforslag 1999, det første lyder således; for overslagsårene er der afsat midler til forbrændingsanlæg i Illulissat i år 2000 og disse foreslås fremrykket til år 2000.


Jeg har allerede den 28, juli 1995 foreslået etablering af et forbrændingsanlæg i Illulissat, og dengang anførte Landsstyret i deres svarnotat, dels at planlægningen m.v. vil blive påbegyndt og jeg kan se, at man heldigvis har påbegyndt dette, men under hensyn til at Illulissat allerede dengang havde behovet og af hensyn til den varme der ellers kunne anvendes i varmeforsyningen går til spilde, og dels af hensyn til store usunde røggener i byen indimellem foreslår jeg denne fremrykket.

 

Det andet af mine ændringsforslag lyder således, Jeg forstår afsat midler til mindre byer til boligrenoveringer, og dels Finansudvalget indgående drøfter udsættelserne af anlægsmidler til mindre byer m.h.p. opdatering og fremrykning af disse.

 

F.eks. er en del af bloklejlighederne i Qasigiannguit blevet meget forfaldne og uden tvivl findes lignende forhold også i andre byer. Men vedrørende de mindre byer ser vi hver gang vi behandler finanslovsforslagene, at de afsatte midler til de mindre byer plejer at være minimale.

 

Som eksempler er der for 1999 kun afsat 2,1 mio. kr. til Qasigiannguit, kun 10,2 mio. kr. vedrørende Qeqertarsuaq og kun 1,9 mio. kr. vedrørende Ittoqqortoormiit. Derfor bør der ske en hvis udjævning  af midlerne, såfremt en ligelig udvikling skal kunne ske.

 

Jeg skal lige have styr på papirerne.

 

Derfor vil jeg af hensyn til landets økonomiske situation i disse år og idet jeg følger med i de behov der bliver klarere og klarere, vil jeg indtrængende opfordre Landstinget igen til, at der søges en billigere færdiggørelse af de sidste landingsbaner, der er under anlæggelse. F.eks. kan de indtil videre belægges med grus med senere asfaltering for øje. Det er svært at acceptere, at opfyldelse af de behov befolkningen har stadigvæk bliver udskudt.

 

Ud over mine ændringsforslag, og bortset til min opfordring, er jeg i princippet enig i finanslovsforslaget for 1999 og vil stemme for det.

 

Jeg vil støtte Finansudvalgets henstillinger vedrørende landstingsmedlemmernes forslag, ikke mindst landstingsmedlemmernes forslag om opfiskning af mistede langlinier og sænkegarn på fiskepladserne samt vedrørende forsøgsfiskeri, hvilke forslag jeg allerede fremsatte i 1995.

 

Derfor er disse tiltag kun rimelige og skal støttes og man burde endda for alvor have gennemført disse tiltag på et tidligere tidspunkt.

 

Selvom jeg ikke kommentere alle enkelteområder i landstingsfinanslovsforslaget vil jeg dog give bemærkninger til enkelte forhold.

 

M.h.t. spiritusafvænningsinstitution i llulissat er vi i Kandidatforbundet meget skuffede over, at sagen af Landsstyret ikke er blevet håndteret på den rette fremgangsmåde, da Illulissat kommune har brugt mange kræfter og lang tid til at få dette ønske realiseret.

 


Sagen  er så fremskreden fra Illulissats kommunes side, at man kun venter på finansieringen fra Landstingets side. Derfor vil jeg på Kandidatforbundets vegne indtrængende anmode om, at sagen der næsten er færdiggjort ikke bliver standset, men at man godkender arbejdets fortsættelse.

 

Finansudvalget har ret, da de udtaler, at man dels burde have øjnene åbne for, hvad der sker på kysten, f.eks. kommuner hvis befolkningstal er dalene. her er Paamiut også nævnt, man bliver jo skuffet, når man hører om forhold, der ikke er acceptable. Derfor er det nødvendigt, at igangsætte tiltag til udjævning også m.h.t. bevillinger når man tænker på de mindre kommuner.

 

Endelig vil jeg til eftertanke at det efter min overbevisning ikke synes at være grundlag for at lave ændringer i den nuværende drift af Kangerlussuaq og Narsarsuaq, sålænge forholdene er sådan som de er idag, ikke mindst når man tænker på mulighederne for de gode anvendelsesmuligheder disse steder og deres opland har.

 

Tilsidst skal jeg henvisende til mine udtalelser ved 1. behandlingen om forhøjelse af rejeafgiften fra 1 % til 3 % meddele, at jeg er enig i udvalgets henstilling om, at sagen tages op til en genvurdering.

 

Med disse korte bemærkninger er jeg principielt enig i Landstingets Finanslovsforslag for 1999, og jeg regner med, at også mine ændringsforslag vil indgå i Finansudvalgets drøftelser inden lovforslagets 3. behandling. Tak.

 

Og det var så partiernes og Kandidatforbundet indlæg, hvorefter det så er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger, der kommer med en besvarelse.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger.

 

Tak. Først vil jeg generelt sige tak til partiernes og Kandidatforbundets indlæg og man bemærker, at der er grundlag for at videreføre arbejdet efter at have hørt Finansudvalgets og Landsstyrets indstillinger og det må jeg så glæde mig over.

 

Før jeg når til enkelte partiers ordførere, så vil jeg lige nævne og undskylde, at komme ind på enkelte medlemmers forslag, Sivert K. Heilmanns forslag har jeg derimod ikke kommenteret, hvilket jeg undskylder. Men Sivert har foreslået, at man skal give ældre idrætshaller en mulighed for at søge om økonomisk tilskud og det har Finansudvalget støttet, og det skal jeg kommentere og så undskylde fordi jeg ikke tog det med i mit indlæg.

 

Men forholdene er sådan, at man ud fra de gældende regler, så er der kun en meget lille mulighed for at give sådanne tilskud, idet bestyrelserne for disse selvejende institutioner skal sætte midler til rådighed ud fra den betaling som brugerne, d.v.s. sportsfolkene giver som betaling.

 


Men forslaget bliver støttet af Finansudvalget og såfremt vi så skal gøre et eller andet fra Landsstyrets side, så mener jeg, at vi fra landsstyrets side bør tage imod denne indstilling. Og f.eks. er der afsat midler til renovering af skoler, boliger, sundhedsvæsenets bygninger m.m. og det vil så være inde for denne pulje om det forslag kan opfyldes ved at drage det med ind i alle disse renoveringsopgaver, såfremt samtlige landstingsmedlemmer eller flertallet af dem støtter dette forslag, men vi får se, hvad det ende med, fordi, og såfremt der skal etableres et renoveringsfond, så regner vi med, at det kan indgå i denne pulje.

 

Og dermed har jeg så givet et svar på landstingsmedlemmets forslag, og så skal jeg så vende tilbage til partiernes ordførere.

 

Siumut udtrykker sin enighed i forslaget, men det Siumut indstiller, som vi ikke kan komme uden om er, at såfremt man sætter nogle afgifter, så må en given afgift ikke øremærkes til noget og det forstår jeg fuldt ud. Før har det været en mulighed som blev brugt her i Landstinget, men har så hat nogle dårlige erfaringer med det, hvor vi f.eks. havde en afgift på 1 kr. på øl som skulle bruges til spot, og det gik ikke særligt godt, og det er så også ud fra Siumuts indstilling, så må vi også konstatere, at denne form for øremærkning ikke er hensigtsmæssigt.

 

M.h.t. en revurdering af vanskeligstillede kommuner, der mener Siumut også at man bør revurdere det, og det må man så tage med i de kommende forhandlinger. Ud fra de 17 eksisterende kommuner, så er det 14 som søger midler hos for fanden for vanskeligtstillde kommuner, og det kan jo ikke være tilfældet, så det er nok på tide, at man kommer ind på en anden ordning.

 

Og nogle af de ting der er blevet taget op bliver besvaret af andre landsstyremedlemmer, hvorfor jeg blot kommentere Siumuts ordførerindlæg og takker for den støtter de har givet til finanslovsforslaget.

 

M.h.t. Atassut har de ret i , at Finansudvalget har udført et kæmpe arbejde og det ved vi allesammen og de har brugt mange timer på, at behandle de mange forslag og at tage stilling til disse og derfor kan jeg godt forstår det hjertesuk de kommer med, idet det jo er rigtigt, at der er mange ændringsforslag, der er komet frem i sidste øjeblik og dermed også giver et ekstra arbejde.

 

Og jeg mener at Atassuts hjertesuk bør tages alvorligt, således at vi allesammen samlet bør tage et løft for at løse dette problem.

 

Efter af have sagt det, så skal jeg sige, at stiller de krav om at Landsstyret skal revurdere m.h.t. Paamiut og Qaanaaq, hvorefter vi så vil gøre det, og komme med en klar udmelding under 3. behandlingen.

 

Og det samme gælder problemet omkring selvbyggerhusene, således at vi opnår en bedre ordning på dette område. Ordningen i sig selv er god nok, men der er alt for mange der står ufærdige, og jeg skal i den forbindelse sige, at Finansudvalget også har fået en forklaring og har fået en del informationer om det, og såfremt man skal opnå bedre resultater, så må kommunerne og måske også bygdebestyrelserne inddrages for at få en bedre fremgangsmåde.

 

Men jeg er glad for, at Atassut støtter forslaget fuldt ud.


Og det samme gælder for Inuit Ataqatigiit, og ikke mærkelig bruger de også nogle stærke ord, men jeg har ikke nogen større kommentarer til dem, idet jeg regner med at andre landsstyreområder vil kommentere det.

 

Men der er en ting jeg skal kommentere, det er tilbagebetaling af Landskassens lån. Og der må jeg komme med en klar melding. Det er ikke kun Inuit Ataqatigiit men også Siumut der er kommet med forslag om det, også med støtte fra andre partier, hvorfor vi nu målrettet arbejder på det. Det er ikke noget vi skal tage stilling til i dag, vi skal forhandle med udenlandske investorer i de kommende måneder for at løse dette problem ud fra den indstilling vi har fået fra Landstinget, det bør ikke skabe yderligere problemer.

 

Og så vil jeg også lige kommentere en ting mere, idet Inuit Ataqatigiit mener, at Finansudvalget på en måde er i opposition til Landsstyret  og jeg mener, at det er helt anderledes. Vi er ikke en opposition, vi bør samarbejde med hinanden, d.v.s. Landsstyret og Finansudvalget. Det at være i opposition med hinanden resulterer ikke altid i noget positivt, men det gør samarbejder derimod.

 

Og jeg skal ikke kommentere de enkelte dele, men blot bemærke, at Inuit Ataqatigiit også er parat til at være med i det videre samarbejde.

 

Og vi skal også takke Kandidatforbundet, idet der er kommet to ændringsforslag bemærker jeg, og dem skal jeg ikke kommentere lige nu, idet de også skal  vurderes i Finansudvalget og på Landsstyret skal jeg også sige, at Landsstyret selvfølgelig vil være med til at vurdere disse forslag, men det er svært at sige, hvad udfaldet af  denne vurdering ville blive, men vi har ihvertfald modtaget 2 ændringsforslag.

 

Og efter at have sagt det, så er jeg også enig med Kandidatforbundet i, at som Landsstyret også sagde i deres fremlæggelse, så er der ikke nogen planer om at ændre på Kangerlussuaq og Narsarsuaq nuværende placering eller status.

 

Og vi siger tak til din fremlæggelse og dine ord vil også være grundlag for det videre arbejde i Finansudvalget og os. Tak.

 

Der er flere Landsstyremedlemmer der gerne vil give svar på det der er blevet sagt.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning.

 

Tak. Først vil jeg kommentere Finansudvalgets bemærkninger og indstillinger.

 

Først 60.01.10, hvor Finansudvalget henstiller, at de midler der tilfalder Innunneq Nakunneq fra forskellige områder, nu skal tilfalde PAARISAA og jeg er enig i, at det vil være en administrativ lettelse og jeg vil så indlede forhandlinger med de 2 landsstyreområder om det.

 


Finansudvalget var også inde på anlæg, hvor man anmoder, at fremskynde planerne om sygehuset i Paamiut. I sommeren 1998 var er tjenesterejse til Paamiut fra Direktoratet og at man aftalte, at sygehuset der er bygget i 1921, at de ting der skal flyttes omgående derfra og det nedrives.

 

Og indtil en endelig ordning, der blev man også enig om, hvordan man skal arrangere det i en overgangsperiode. Her har man i forståelse med personalet i sundhedsvæsenet og kommunerne, at man har lavet disse ordninger, og jeg skal på Landsstyrets vegne bemærke, at der ikke er planer om at ændre disse ting på i øjeblikket fra Landsstyrets side, og Landsstyret vil hellere tage en beslutning om det, i forbindelse med regionaliseringsordningerne.

 

Der er foreslået, at 3 hovedkonti skal slås sammen, og i den forbindelse er det hensigten at der vil være mulighed for at prioritere midlerne i den sammenhæng. De midler der er i direktoratet, jeg har planer om at flytte nogle af midlerne til Dronning Ingrids Hospital, fordi ledelsen i Dronning Ingrids Hospital er ved at være klar til det. Det drejer sig om ca. 110 mio. kr. som vil blive overført fra centralt hold til Dronning Ingrids Hospital.

 

Og i den forbindelse skal vi arbejde henimod, at midlerne forvaltes bedst muligt, og i den forbindelse skal jeg også nævne, at de forskellige hovedkonto, der vedrører forskellige områder, blandes i en store pærevælling. Men i forbindelse med overførsel eller omrokeringen, så vil vi overveje, hvordan man bedst muligt kan klare det.

 

Alkoholbehandlingscenteret der skal opstartes i Illulissat, der har Finansudvalget brug kraftige vendinger overfor mig, og jeg mener, at det er på sin plads, at jeg lige fremkommer med en udtalelse.

 

I forbindelse med 1.behandlingen af finanslovsforslaget blev det påpeget fra flere sider, at denne plan ikke figurer i finanslovsforslag 1999, og vi påviste at den var med i 1998 og der blev så i den forbindelse, den tidligere søfartsskole skal etableres som et alkoholcenter, efter omlægning vil der være kontorfaciliteter og andre lokaler og steder hvor indkvartering med fælles faciliteter.

 

Det er så bemærkningen i forbindelse med Landsstyrets forslag om afsætning af 2 mio. kr. til formålet. Da dette forslag er nyt, så har Landsstyret også i forelæggelsesnotatet også redegjort for det i forelæggelsesnotatet. Fra ordførerne var der ingen der er i mod dette.

 

Siumuts ordfører siger, at man kan se på bevillingerne, at der etableres et alkoholcenter i Ilulissat og fortsætter Avi skal fra Siumuts side indstille, at man i forbindelse med etablering af alkoholcenter også medtager behandling af folk der er afhængige af euroforiserende stoffer.

 

Og såfremt tanken om en filial for Qaqiffik, så skal den drives her fra Hjemmestyrets side. I forbindelse med min besvarelse har jeg overfor IA understreget, at ansvarsområdet ligger i Hjemmestyret, men at vi har indgået en samarbejdsaftale, ligesom vi har en samarbejdsaftale bl.a. med Rigshospitalet.

 


Det vil sige, at den figurer i Finansloven, og det blev ligeledes kommenteret i forbindelse med 1. behandlingen. Der er ingen grund til at fremdrage en sådan kritik, og i næste omgang, jeg anmodet fra Finansudvalget om at komme med en redegørelse eller rapport, hvilket jeg ikke har gjort.

 

I forbindelse med 2. behandlingen har Finansudvalget i sin betænkning været inde på dette center, ud fra den tanke, at der er boligmangel i Illulissat. Selvom man ikke efterlyser skriftlig redegørelse herom, så har jeg lavet et notat til Finansudvalget og det er det jeg viser her underskrevet og fremsendt til Finansudvalget.

 

Jeg har kommenteret forskellige punkter som blev påpeget, og med uddybende bemærkninger omkring etableringen af alkoholcenter i Illulissat. Det skete den 27. oktober 1997, brevene blev afleveret den 30. oktober, d.v.s 3. dage derefter i 1997.

 

Sundhedsudvalget anmodede om et samråd den 6. oktober 1997, hvor der på det tredje punkt står, at man anmoder om, at uddybe Landsstyrets forslag om etablering i Illulissat skriftligt, og den 9. oktober fremsendte jeg så de uddybende bemærkninger til udvalget.

 

Derefter har man fra Sundhedsudvalgets og Finansudvalgets side og partiernes ordførere ikke været nogen bemærkninger om alkoholcenteret. Der blev ikke forespurgt om yderligere uddybninger, de kom ikke med anbefalinger og der kom heller ikke ændringsforslag, og på den baggrund, da man vedtog finanslovsforslaget endeligt, så citerede jeg, først vil jeg gerne takke for, at der er så stor enighed omkring bevillinger inden for mit landsstyreområde.

 

Man bruger endda ordet at det er uacceptabelt, så har Finansudvalget fremført forskellige kritik overfor mig, at den er på Finansloven, men det er den, at jeg ikke har lavet en redegørelse, det har jeg gjort, jeg har gjort det overfor Sundhedsudvalget og Finansudvalget, og det har så tilsyneladende bevirket, at man har forstået det, hvorfor der ikke er kommentarer senere hen, og efter min mening er denne kritik uacceptabelt og kan fortolkes henimod en personforfølgelse.

 

Derfor mener jeg, at Finansudvalget bør fremkomme med en undskyldning, fordi der er kommet så mange forskellige ting, der er urigtige.

 

 

Og jeg skal herefter kommentere partierne.

 

Først en tak til Siumuts bemærkninger og m.h.t. Inuit Ataqatigiit omkring opfiskning af mistede garn og linier, der kan jeg oplyse at den ikke hører ind under mit landsstyreområde, men på et andet landsstyreområde.

 


Anthon Frederiksens ændringsforslag og i den forbindelse med at etablere et forbrændingsanlæg i Illulissat og fremskyndelse af det. Der kan jeg oplyse, at vi ikke har modtaget en ansøgning herom fra Illulissat Kommunea, hvorfor vi på nuværende tidspunkt har prioriteret ud fra de ansøgninger der er fremkommet. Der er mulighed for det, hvorfor vi afventer en sådan ansøgning fra Illulissat kommunalbestyrelse med glæde. Tak.

 

Flere landsstyremedlemmer har meddelt at ville fremkomme med svar og jeg skal anmode om, at de fremkommer med korte besvarelse, vi har flere punkter på dagsordenen.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, der kommer med en besvarelse.

 

Jeg skal prøve, at gøre det kort.

 

Siumut var inde vedrørende Puisi A/S i Narnortalik og hvordan vi prøver på, at være klar på det, og fra Landsstyrets side skal vi sige, at vi fra Landsstyrets side er vågen overfor dette problem, og er begyndt at foretage vores forholdsregler herfor.

 

M.h.t. vandforsyningsproblemerne i Narnortalik, der er Landstinget opmærksomme på, at i udarbejdelsen af de seneste 3 landstingsfinanslovsforslag har det været med, og vi undersøge nøje, hvilke ting vi kan foretage os og ikke mindst de muligheder med tanke for Puisi A/S´s muligheder for produktion.

 

Der er 3 muligheder for løse Narnortaliks vandforsyningsproblemer. Det største problem er vandforsyningen fra 1. november til omkring 1. april, resten af året kan man ikke sige, at man har problemer i resten af året.

 

 

Men  såfremt vi skal løse vintervandforsyningsproblemet, så kan man anlægge en stor tank vi skal løse borgernes behov for fersk vand, og den tank vil koste mellem 30 og 40 mio. kr., og så er der mulighed for etablering af et roanlæg, det vil sige et ansandingsanlæg,det vil koste ca. 20 mio. kr. og den tredje mulighed er, at man laver en indsø og det vil så koste omkring 12-17 mio. kr.

 

Vi er ifærd med at undersøge de forskellige tekniske muligheder, og vi har også givet midler, således at man også kan løse de forskellige tekniske muligheder i Narnortalik.

 

M.h.t. Narnortalik og hvilken løsning man så vil komme frem til kommer vi tilbage til på et senere tidspunkt, vi regner med at vi finder en løsning i samarbejde med Nukissiorfiit og produktionsanlægget.

 

Generelt er vandforsyningsproblemerne store ikke bare i Nanortalik, men i de forskellige produktionssteder, f.eks. Narsaq, Upernavik, Qasigiaanguit, Uummannaq. Det nævner jeg blot fordi det er store problemer der er, og det kan også komme til at koste mange penge, hvorfor det vil være på sin plads, at vi foretager den rette prioritering i samarbejde med de eksisterende produktionsanlæg, Økonomidirektoratet og planlæggerne og vores Direktorat.

 


Jeg har holdt møde med dem, m.h.p. at opnå den optimale planlægning fremover, og jeg regner med, at Landsstyret får muligheder for at komme med konkrete planer, således at vi finder den bedst mulige løsning inden for vandforsyningsproblemerne.

 

Men m.h.t. Narnortalik og Puisi A/S, vi er begyndt at foretage vores forholdsregler inden Landsstyret.

 

M.h.t. Iginniarfik, Kandidatforbundet forespurgte, det er også en del af det, der er også en del problemer i mange bygder - vandforsyningsmæssigt, m.h.t. deres produktionssteder, og selvfølgelig skal man også løse disse problemer og generelt også selve ferskvandsforsyningen i bygderne, og det vil vi også komme nærmere ind på, når vi er kommet ind på klare planer.

 

M.h.t. Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger. Først Asianni Innusuttut Inaat i Aasiaat, så har vi nøje vurderet de forskellige institutioner og driften af disse, deres økonomi i forhold til det produkt, og jeg skal nævne, at vi i Landsstyret mener at Asianni Innusuttut Inaat og den koster alt for meget i forholde til det i gåseøjne Aprodukt” man opnår, hvorfor vi genre vil have, at det lukker og vi vil også løse det som Inuit Ataqatigiit udstikker, at vi finder den bedst mulige løsning for klienterne der.

 

Der er Sarlisak i Ilulissat og der er også i Sisimiut, ligesom der også er Merkularfik i Nuuk. Men til trods herfor er det klient der kommer til Asianni Innusuttut Inaat de bliver færre og færre, fordi børnene hr fået andre muligheder end lige netop at komme der.

 

M.h.t. hvad bygningerne kan bruges til, der har vi nedsat et udvalg i samarbejde med Aasiaat kommune med Kiip og vores Direktorat, således at vi finder den bedst mulige løsning til brug for de bygninger, som Asianni Innusuttut Inaat befinder sig i, og der regner jeg med, at vi i løbet af november måned kan tage endelig stilling til, hvad disse skal bruge til.

 

M.h.t. børnetilskuddene som Inuit Ataqatigiit har været inde på, der skal jeg sige, at vi i Landsstyret stadigvæk står fast ved, at der er afsat alt for mange midler til børnetilskuddene og det er så derfor vi overfører 6 mio. kr. til ældreområdet og pensionerne og årsagen til det r, at disse forældre der får disse børnetilskud, det er jo dem med under 280.000 kr. i indtægt.

 

Det må være fordi, at der er flere og flere forældre der tjener mere end 280.000 kr. om året og det er netop derfor de midler, der er afsat har været alt for store med 6 mio. kr. Jeg mener at det er helt på sin plads, at udviklingen sker på den måde, og vi afgiver jo midler ud fra de behov der er, hvorfor det er på sin plads, at midlerne bliver brugt til andre lovbundne opgaver.

 

Hvad angår midler til børneinstitutioner m.m., der må det også ske igennem ekstra bevillinger, såfremt der skal bevilges flere midler til det, og der skal jeg også lige minde om, at man forhandler med kommunerne om dette, fordi kommunerne også er medfinanserer børneinstitutionerne. Tak.

 


Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og kommunikation, der kommer med en besvarelse.

 

Vedrørende mit landsstyreområde, så har Finansudvalget i sin betænkning anmodet om nogle oplysninger. Dem har jeg dels under et samvær den 15. oktober svaret og ved besvarelse ud over det har vil jeg også fremkomme med skriftligt materiale i perioden mellem 2. og 3. behandlingen.

 

Og efter at have sagt det vil jeg indtrængende anmode om, at man mødes omkring Landsstyrets forslag om, at der etableres en ny konto under mit direktorat, ligesom Landsstyret har påpeget, som kan bruges ved Landsstyrets indstilling og godkendelse fra Finansudvalget. Der er behov for det, for der sker jo ikke..... Jeg vil også indtrængende anmode om, at man bevilger de midler man har søgt om. Ved andre spørgsmål vil jeg som sagt besvare skriftligt.

 

Og m.h.t. beregningerne omkring turisme, der er ligesom det der er sket i forståelse med Finansudvalget i samværet vil det gå videre., og m.h.t. tilskud til distribuering af aviser, der synes jeg, at vi er kommet til forståelse med hinanden.

 

Til Kangerlussuaq og Narsarsuaq, der vil jeg henvise til Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender´s besvarelse på Landsstyrets vegne.

 

M.h.t. statistiske oplysninger via edb og at de midler der er bevilget hertil og midlerne til 1999 på IT-området, og jeg kan forstå, at man er imod bevillingen af yderligere 750.000 kr. som man har søgt om, og jeg vil ikke komme nærmere ind på det, men hvis der ikke sker kompromis mellem 2. og 3. behandlingen, så vil jeg ikke gøre yderligere ud af det, men blot sige, at jeg ikke vil foretage mig yderligere i det, og som sagt vil svarende bliver fremført skriftligt.

 

Paaviraaq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug, der fremkommer med en besvarelse.

 

Ja der er 3 spørgsmål, de mistede net og garn og vedrørende Narnortalik kommune og bygdernes muligheder for indhandling og NUKA A/S.

 

M.h.t. opfiskning af mistede garn og linier, der skal jeg nævne, at man skal holde op med at fange hellefisk med garn i år 2000. Og m.h.t. brugen af sænkegarn, blev det forbudt i maj 1996.

Hvad angår de mistede linier, så har vi en aftale med Amassalik kommune, hvor vi så har brugt en del af erhvervsfremmefonden, hvor vi så i løbet af dette efterår renser i Amassalik området, for at hindre at fiskeriet år problemer med disse garn.

 


Og hvem der har ansvaret for de mistede garn, der må vi også se på fiskemetoderne og finde en løsning, således at man ikke mister fiskeredskaber. Og ud fra det så og også ud fra nogle diskussioner vi før har haft, så skal der arrangeres et seminar vedrørende fiskeri, som skal gøre her den 2. og 3. december her i Nuuk, og det er bl.a. under dette møde man tager stilling til, hvilke forholdsregler man skal tage for at ikke miste fiskeredskaber og hvem der skal finansiere oprydningen efter disse mistede fiskeredskaber om det er kommunerne, det offentlige eller organisationerne, fordi det kan ikke alene være Hjemmestyrets opgave at gøre det. Men ejerne må også have en interesse i, nemlig fiskerne, ikke at miste deres fiskeredskaber.

 

Siumut´s ordfører Lars Karl Jensen var inde på, at fiskerne i Narnortalik og de omkringliggende bygder, at man skal rette op på deres muligheder for indhandling. Og jeg er sikker på, at man kan løse dette problem i samarbejde med NUKA A/S, ligesom man også gør det andre sted på kysten, hvor vi bl.a. også i Qeqertarsuaq også har fundet en løsning, hvor,  man er tilfreds med transporten af fiskene. Og jeg regner ikke med, at der vil være problemer omkring dette.

 

Og m.h.t. NUKA A/S, så skal jeg nævne, at vi netop i disse dage, fører nogle meget intense drøftelser med Royal Greenland og andre relevante instanser, således at vi til næste år...... Vedrørende dens overførsel af bygninger, så har vi nogle meget intense forhandlinger, hvorfor jeg ikke skal komme ind på det yderligere her, også fordi vi skal fine en løsning Landstinget også indstiller, men vi må regne med, at disse forhandlinger først bliver færdige efter at landstingssamlingen er afsluttet, og derfor vil vi i samarbejde med Finansudvalget finde en løsning, således at der også kommer nogle bemærkninger i finanslovsteksten.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, der kommer med en besvarelse.

 

Udvalgets betænkning konto 40 - 49. Der er egentlig ikke nogen uenighed omkring disse ting, og jeg er også fremkommet med nogle redegørelser omkring det under et samråd.

 

Det er først og fremmest vedrørende fjernundervisning og i den forbindelse minde om, at pr. 27. april 1999 har jeg fremlagt en redegørelse som blev vedtaget her i Landstinget, og det er netop ud fra den, at arbejdet er udført.

 

Det der blev vedtaget er, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med fjernundervisning ud fra det foreliggende materiale, hvorfor man påpegede, at man bruger fjernundervisningen til voksenundervisning primært. det har vi gjort ind til i ag og jeg kan også nævne, at der i Niuernermik Illinirfik og erhvervsuddannelserne, der er der kørt 22 undervisningsfag og i år 20, hvor de blevet instrueret i fjernundervisning.

 

Og der til kan jeg sige, at vi har store forhåbninger vedrørende decentralt læreruddannelse, fordi de har igangsat initiativer vi har store forhåbninger til. Det kan blive sådan, at når vi taler i telefon med nogen, så kan vi sammenligne det som en form for fjernundervisning. Vi skal også huske på, at det koster noget, og forhandlingerne skal pågå i forhold til brugerne, d.v.s. kommunerne og institutionerne. Før vi har sat disse ting på plads, så kan vi ikke for alvor starte op på fjernundervisningen.

 

Men endnu engang vil jeg minde om, at ud fra det der er vedtaget her i Landstinget, at sagen kører efter den vedtagne model.


Det er det eneste jeg har kommentarer til, fordi Daniel også har været inde på besvarelsen omkring sportshaller.

 

Men jeg siger tak for, at udvalget har påpeget hvilke ting vi skal være opmærksomme på. Tak.

 

Peter Ostermann, Atassut har uden for partiernes ordførere bedt om ordet. Derefter er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Først skal jeg lige nævn, at vi  i Atassut er 6 medlemmer: Undertegnet, Otto Storch, Pauline Kristiansen, Siverth K. Heilmann og  Finn Karlsen stemmer imod forhøjelse af rejeafgiften.

 

Vi kan ikke være enig i, at vores største eksportmarked skal bebyrdes på een måde, idet vi også mener, at denne afgift efterhånden skal afskaffes.

 

Og vi mener heller ikke, at det er på sin plads, at man udfører alt form mange halvfabrikata i stedet for at skabe arbejdspladser her i Grønland. Og ved at udføre mere handel kunne man skabe langt flere arbejdspladser på land, og vi er imod at vi finder den nemmeste løsning til skade for vores vigtigste erhverv. Og vi ønsker så også, at man tager en særskilt afstemning om dette punkt.

 

Og derudover så vil jeg også lige nævne, at vi allerede under 1. behandlingen var inde på, at midlerne til PAARISAA skulle forhøjes. Under drøftelserne af børnetilskuddene forleden dag, så kom det klart frem, at vi bør foretage os noget specielt hvorfor vi holder fat ved det, og ønsker indtrængende overfor Finansudvalget at de revurderer sagen, forinden 3. behandlingen.

 

Landsstyret har også været inde på under deres svar, at man under renoveringen af produktionsanlæggene og deres tilpasning og dem der så er blevet ramt af det, og derved blevet svage økonomisk eksempelvis Nanortalik, der bør man gøre noget ved det, som man også har gjort ved Nanortalik, og vi er kede af.... Og vi kan jo allerede nu se, at der er flere kommuner der er blevet ramt, som i endnu større grad bliver ramt økonomisk.

 

Såfremt det ikke skal gå helt galt må vi finde nogle løsninger, vi har jo altid gjort på den måde, at når en kommune kommer ud i nogle problemer, så låner vi blot kommunen midler og dermed bebyrder dem yderligere i deres bestræbelser på at tilbagebetale lånet.

 

Og så mener jeg også, at man bør revurdere sagen om ekstra midler til kommuner med problemer.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og dernæst Lannguaq Lynge, Siumut.

 

Først m.h.t mistede garn og linier. Landsstyremedlemmet for Fiskeri og landsstyremedlemmet for miljø i deres besvarelser, der vil jeg minde om den 21. oktober for 6 år siden, der har vi drøftet det her i Landstingssalen, hvor man efter vores forslag tog stilling til som vi også var inde på i vores ordførerindlæg, at der nedsættes en arbejdsgruppe KANUKOKA, KNAPK og Direktoratet for Erhverv og andre direktorater.


Selvfølgelig kan vi ikke blande os i den anden fordeling af områderne men vi skal bare minde om, at der er taget beslutning omkring dette område. Det er et reelt, at f.eks. sænkegarn har været et problem igennem mange år og Niels Maataak og Lars Karl Jensens forslag finder vi naturlige.

 

Vi har et par spørgsmål til partiernes ordførere. Først til Siumuts ordførere, m.h.t. flytningen af heliporten i Qaqortoq. Man fjernede landingsbanen i Qaqortoq og da vi drøftede det sidste år, der sagde vi fra Inuit Ataqatigiit, der blev det sagt, at Statens Luftfartsvæsen har vurderet flytningen til at koste omkring 45 mio. kr., men det blev sagt at det allerhøjest vil koste 15 mio. kr., men i går i forbindelse med Trafikredegørelsen, der sagde Landsstyreformanden, at det kommer til at koste 50 mio. kr.

 

Selvfølgelig bliver det svært at finde ud af, hvad det virkelig kommer til at koste, skal det koste 50 mio. kr , så skal man også vurder tingene endnu engang, ligesom Siumut mener det.

 

Og m.h.t. tilskud til intern beflyvning forhøjelse fra 50 til 60 mio. kr., der forstår vi, at Siumut som medunderskriver nu er for denne forhøjelse. For 2 år siden, d.v.s. efteråret 1996, da vi behandlede finanslovsforslaget dengang, der indstillede Landsstyret, at der er grundlag på, at yde tilskud på 53 mio. kr. Dengang da vi efter undersøgelse har vi søgt 60 mio. kr. og det blev afvist, og i forbindelse med forårssamlingen at Landstinget søgte en tillægsbevilling på 7 mio. kr.

 

Dengang blev man enig om, at tilskuddene ikke yderligere kan ydes såfremt der ikke sker udbygning i trafikken. P.g.a. billetpriserne mellem Kangerlussuaq og Nuuk bliver så brugt til krydssubsidering til urentable ruter, det er stadigvæk gældende.

 

Vi har ikke flere helikoptere og det er ikke sandsynligt, at helikoptertrafikken kan forøges, så forøgelsen fra 60 til 66 mio. kr., det har vi drøftet i Finansudvalget, og nu har man så, ligesom forbigået det uden yderligere bemærkninger, og det synes vi ikke er på sin plads.

 

M.h.t. mindre bemidlede kommuner og Atassuts bemærkninger dem støtter vi fra Inuit Ataqatigiit. Og det fremgår også i betænkningen fra Finansudvalget.

 

Og i forbindelse med de enkelte Landsstyremedlemmers besvarelse, det må vi sige tak til, men på en anden side, ville det være mere på sin plads, om Landsstyret besvarede betænkningen generelt og det ville også være nemmere, at kommentere det fra partierne.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi har i sin besvarelse betegnet Finansudvalget som en opinion, at det at være en opinion behøver ikke det at være uenig i alle tilfælde, det kan være at vi styrker hinanden ved at vi kommer frem med vores meninger, og derved inspirerer hinanden.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed. Inuit Ataqatigiit har medlem i Finansudvalget, hvis Finansudvalget er fremkommet med noget urigtigt, så skal vi selvfølgelig undskylde det, og vi har ikke kunne finde sådanne beskrivelser, der blev nævnt, men vi skal undersøge det nærmere, og skal selvfølgelig være ansvarlig for at disse ting bliver ordnet i mindelighed og på ordentlig vis. Tak.


 

Laannguak Lynge, Siumut, og dernæst Anders Nilsson Atassut.

 

Først så har jeg erfaret det sådan, at samtlige partier og Kandidatforbundet generelt går ind for Finansudvalgets betænkning og det vil jeg gerne takke for på udvalgets vegne.

 

Og som Josef Motzfeldt var inde på, så har vi m.h.t. sundhedsvæsenet kede af, at vi har været nødt til, at bruge nogle stærke bemærkninger, men jeg skal også lige minde om, at vi sidste år under 2. behandlingen af Finanslovforslaget for 1998 og der kom vi med et krav om til Landsstyremedlemmet om, at komme med en redegørelse  vedrørende det der skulle placeres i Illulissat, idet vi ved at der er boligproblemer i Illulissat og  det er det vi har anmodet om, og forud for det, den 10. oktober i et brev, der ved jeg godt, at vi fik et brev om arbejdet inden for sundhedsvæsenet, og det har vi set og heraf fremgår der ikke noget om nogen konkrete planer.

 

Men Landsstyremedlemmet siger også at vi ikke har set det i lovforslaget. Det må have æret med i 1. behandlingen siden vi har bedt om en yderligere uddybning under 2. behandlingen og jeg er ked af, at jeg ikke har modtaget det brev som Landsstyremedlemmet sagde fra talerstolen, når jeg selv modtager breve, så bruger jeg en sekretær til, at distribuere det til resten af Finansudvalgsmedlemmerne.

 

Og selvfølgelig vil jeg være ked af, såfremt vi uretmæssigt er kommet til at bruge nogle stærke bemærkninger og stillet nogle krav, men jeg mener, at man i forbindelse med 2. behandlingen af betænkningen og de krav som vi nu har stillet, det må være tilstrækkeligt til at fremkomme med disse, men selvfølgelig vil vi gerne have afdækket, hvad der er sket forud og jeg er selvfølgelig ked af, såfremt der har været nogle ting de har været til at misforstå.

 

Og som før nævnt er jeg glad for, at man generelt også fra Landsstyrets side er glade for den betænkning som Finansudvalget har udarbejdet i forbindelse med Landstingets Finanslov. Og jeg skal heller ikke undlade, at sige tak til udvalgets medlemmer, hvor jeg mener, at vi hidtil har haft et godt samarbejde omkring lovforslaget.

 

Anders Nilsson, Atassut, der får ordet og den næste igen bliver Lars Karl Jensens, Siumut.

 

Lige en enkelt ting i svarnotatet fra Landsstyret, vi har opfordret fra Finansudvalget Landsstyret til at fremlægge, de fremtidige planer for lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, der svarer Landsstyret, at man understreger, at der ikke ef aktuelle planer om at ændre Kangerlussuaq´s og Narsarsuaq´s status.

 

Det er præcis det der bekymrer os, fordi man har ikke aktuelle planer, men vi kan jo se ud af finanslovsforslaget, at der faktisk sker ændringer af status i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Sagt med andre ord, planløse ændringer, ikke planlagte ændringer, der er ikke noget overblik over dem.

 


Vi har set  ansøgninger om butiksudvidelse i Kangerlussuaq, børneinstitutioner, der er 60 børn, jeg kan ikke huske om det er i vuggestue/børnehavealderen eller om det er 60 børn i alt i Kangerlussuaq, men der foregår altså en gevaldig udvikling ikke mindst i Kangerlussuaq, som man ikke har nogle planer for.

 

Under forårssamlingen efterlyste Atassut en beregning for hvad det ville koste at udbygge Kangerlussuaq til et egentlig bysamfund, for det er det vi kan se er undervejs, den beregning vil blive sammenlignet med, hvad det vil koste at lave et Atlantlufthavn i Aasiaat.

 

Desværre vil en beregning til trods for, at jeg havde forstået at den ville komme til at indgå i den trafikredegørelse der blev fremlagt er i forgårs, så kom den beregning ikke frem og jeg synes det er påtrængende oplysninger, fordi vi risikerer nu i de næste 5-10 år, at lave en gevaldig fejlinvestering i Kangerlussuaq.

 

Med et stort bysamfund, der koster mange mange penge, så jeg synes af man fra Landsstyret skal tænke lidt over det, at man ikke har aktuelle planer, men at man faktisk planløst er ved at ændre status for ikke mindst Kangerlussuaq, men også Narsarsuaq, hvor der er ansøgning om større boligbyggeri i en lufthavn som måske om få år skal lukkes fordi man bygger i Qaqortoq. Tak.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Siumut-gruppen i Landstinget lægger vægt på, at man sikrer vandforsyningen i Narnortalik, vi har drøftet det på et tidligere tidspunkt. Siumut ønsker at Puisi A/S får mulighed for at opstarte uden vandforsyningsproblemer. Vi tager det op i forbindelse med omlægningen af Royal Greenlands fabriker og i forbindelse med Qasigiannguit, så er vandforsyningen også et problem, hvor man har måtte bruge mange penge på at få det bragt i orden.

 

Siumut ligger vægt på, at det skal gå godt med det, og ud fra Landsstyremedlemmets besvarelse at de er opmærksomme på, hvilke tidspunkter problemerne dukker op, og at de har taget foranstaltninger mod disse.

 

Og m.h.t. fisk der fanges og flertallet af disse bliver indhandlet til bygdernes indhandlingssteder. Vi ligger vægt på, at man laver en ordning omkring det, og vi har forhåbninger om, at NUKA A/S vil have en positiv virkning på dette område.

 

Der er flere bygder i Nanortalik som kun har sælskind som deres indhandling, men vi ved også at sælerne kommer og går og vi håber, at man vil få ordnet indhandlingsmulighederne bedst muligt.

 

Hvad kan bedst betale sig, det er nok bedst at sige det. Jeg vil give Josef Motzfeldt ret i, at de midler der skal bruges til flytning af heliporten i Qaqortoq, at man ikke rigtigt kan tro på, hvor mange det er. Derfor ligger vi vægt på fra Siumuts side, at flytningen af heliporten i Qaqortoq, og at man laver nogle sammenlignelige tal.

 


Hvis det skal koste 60 mio. kr. så må man veje det op imod anlæggelse af en landingsbane og om det ikke bedre kan betale sig, at bygge en landingsbane på længere sigt.

 

Fra Siumut har vi også været inde på etablering af alkoholcenter. Vores bemærkninger ved 2. behandlingen skal ikke forstås derhen, som et angreb på det ansvarlige landsstyremedlem på området. Vi har mindet om, da vi mener fra Siumuts side, at det var nødvendigt.

 

I forbindelse med vores deltagelse i Finansudvalget har vi udarbejdet en betænkning som et enigt Finansudvalg og i vores gruppes arbejde, det kan være at vi er kommet til at springe nogle detaljer over, og derfor har vi medtaget det i vores fremlæggelse. Det skal ikke opfattes som ændring af vores holdning fra Landsstyrets side.

 

Det er for god ordens skyld, at vi har nævnt det, at et alkoholcenteret får en filial i Illulisat. Da vi drøftede tidligere var vi det eneste parti, der har været for etablering af en sådan filial i Illulissat. tak.

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit, der får ordet.

 

Først skal jeg lige nævne, at Finansloven som nu er ved at blive færdigt, der bliver det mere og mere klart, og jeg må sige, at vi allerede har tryllet her i Landstinget idag. De 34 mio. kr. som vi savnede her, der har vi fundet en løsning på det ved at forhøje afgifterne. Og såfremt vi skal kommentere Finansloven, så må man også understrege, at der er mange ting man bør være forsigtige med.

 

først m.h.t. Narnortalik, der var Nanortalik inde vedrørende løsningen på vandforsyningsproblmet, der sagde Landsstyremedlemmet, at det er 10 til 40 mio. kr. man skal investere og der er kun i Finansloven afsat 1,2 mio.kr.

 

De er mange ting der skal løses, og såfremt det ikke bliver løst, så må vi regne med, at såfremt Finansloven bliver godkendt i den nuværende form, så kommer vi til at behandle et tillægsbevilingslov, det skal vi nok være sikkert på.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed var inde på, at sygehuset i Paamiut som tildels er fra 1921, hvor den ellers skulle nedrives, så har Paamiut kommunalbestyrelse kun accepteret to af de tre krav der blev stillet, nemlig at den skulle rives ned, men midlerne til det er ikke blevet godkendt til det, hvorfor det er ønskeligt at man efterlevet Finansudvalgets indstilling om en fremrykning.

 

Nu må vi sige at lagkagen er delt ud, og det er svært at lave om på det, men såfremt udviklingen skal ske ens overalt i Grønland så kan man ikke komme uden om, at Landsstyret alene skal udvikle deres valgkreds, fordi det fremgår alt for klart, at Landsstyremedlemmerne bruger alt for meget tid på deres valgkredse, hvorfor vi så oplever, at en del af kommunerne bliver affolket.

 

Vi kan ikke komme uden om, at vi skal føre udviklingen ens overalt i Grønland, og dermed også udnytte de gældende ressourcer vi allerede har.


M.h.t. Aasianni Innusuttut Inaat i Aasiaat, der skal vi nævne, at vi stærkt undrer os over, at Socialudvalget som arbejder med det ikke er blevet informeret om det. Landsstyret er sikkert vidende om, at der er mange børn og unge med problemer i Grønland, hvorfor en lukning bør genovervejes, der er jo nogen som også bruger op til 106 % belægning på de eksisterende institutioner.

 

Vi skal jo have en fem års planlægning m.h.t. lufthavnsanlæggleserne, så er det Atassuts, Inuit Ataqatigiit, der mener jeg, at de bør arbejde for, at de fastholder deres bemærkninger, således at de kommuner der er sagtnet agterud bliver hevet frem igen, de er stadigvæk et håb forude. Tak.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger, der kommer med en yderligere besvarelse.

 

Først skal jeg lige som en understregning bemærke, at på Landsstyrets vegne, at man i forbindelse med behandling af nærværende finanslovsforslag, at Landsstyret fastholder to forslag og det er ikke i overensstemmelse med Finansudvalgets indstillinger, og det er vedrørende mandetimer og vedrørende IT området.

 

Det er ikke så mange penge i forhold til det vi behandler, men jeg vil understrege, at vi i Landsstyret har bemærket det ønske Finansudvalget har, derfor er vi åbne overfor at revurdere disse spørgsmål og vil fremsætte et løsningsforslag omkring disse ting. Og det siger jeg for god ordens skyld.

 

For det andet, Inuit Ataqatigiits formands bemærkninger, det er jeg principielt enig i, hvor han sagde, at Landsstyret og Finansudvalget, at der ikke er opposition men et samarbejde, at det ikke er en modpart, men at der foregår et positivt samarbejde.

Der skal jeg sige, at det er godt at du tog dette spørgsmål op, når man skal læse hurtigt, så er det vigtigt at forstå de enkelte ord, og da jeg så var i tvivl, så jeg i den danske tekst på side 4 , side nederst, hvor der står i Inuit Ataqatigiits bemærkninger side 4 AAt Finansudvalget fortsætter med at være en god opposition til Landsstyret”.

 

Og jeg er glad for at Inuit Ataqatigiit kommer med uddybende bemærkninger der til, så jeg forstå, at når man misforstår den mindste ting, så kan man misforstår nogle ting. Men jeg er glad for at Inuit Ataqatigiit ikke mener, at opposition, men er en god modpart i den sag. Derfor er jeg glad for, at jeg får en sådan uddybende bemærkning til det.

 

Og jeg har nogle bemærkninger til Lars Sørensen, hvor han understreger ved at sige, at det er ligesom man mistænker Landsstyret under et, og beskylder Landsstyret for kun at ville arbejde for deres egen valgkreds.

 


Landsstyret arbejder ikke ud fra en lokalpolitisk holdning men har en landspolitisk holdning og det sker jo somme tider, at vi har oplevet at enkelte landsstyremedlemmer bruger for megen lokalpolitik her fra talerstolen, hvorfor man har fremsat forslag om ændringen af valgloven, således at de mindre kommuner, også den kommune Lars Sørensen kommer fra eksemplvis med landingsbaneanlæg og drøftelsen af boliger, så har han fremsat nogle udtalelser i kraft af, at han er borgmester i den kommune. Tak.

 

Jeg skal fremsætte ønske om, at man ikke indgår i en dialog enkelte medlemmer imellem.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, kommer med en besvarelse.

 

Jeg vil også her i denne stund sige tak, idet jeg mener, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i sine udtalelser skal jeg komme med den tilføjelse, at Finansudvalget som det plejer, selvom Atassut ordfører var inde på, at det til trods for tidspres, har arbejdet ihærdigt for at finde en løsning nu her ved 2. behandlingen.

 

Og vi i Landsstyret så kan jeg bemærke, at oppositionen også ansvarligt arbejder med i denne sag, og det har jeg også bemærket, at vi ved vedtagelsen af afgiftsforhøjelserne, der blev jeg meget glad for at oppositionen også stemte for i god forståelse for situationen. Og oppositionen IA ser jo også på løsningsmuligheder og det er jeg glad for.

 

Selvfølgelig kan vi kommentere en masse andre ting her i løbet af drøftelsen, men der er et par ting jeg gerne vil kommentere m.h.t. Kangerlussuaq og Narsarsuaq lufthavnene. M.h.t. Kangerlussuaq må vi huske på, at Landsstyret efter at USA forlod Kangerlussuaq, så indgik Landsstyret ind aftale med den danske regering, hvor den danske regering også har givet tilskud til driften af det, og det nævner jeg, fordi en del af aftalen var, at sålænge Kangerlussuaq er i brug, så har vi den aftale med den danske regering, således at amerikanerne, hvis det bliver nødvendigt, også kan gøre brug af Kangerlussuaq´s lufthavn. Og derfor er det også nødvendigt, at man ikke ændre om på Kangerlussaq´s placering indtil videre.

 

M.h.t. vandforsyningen i Nanortalik, der er det korrekt, at m.h.t. Puisi og nå produktionen der starter, så følger vi nøje med i de melding det selskab kommer med og det selskab har jo også selv vurderet tingene og melder til os som ejere, og det er på den måde vi følger med i udviklingen der.

 

Hvad angår flytningen af heliporten, den har også været behandlet i op til flere gange her i salen og der har været nævnt de forskellige tal. Og de reelle tal vil nok fremkomme, såfremt det bliver aktuelt.

 

M.h.t. Lars Sørensens bemærkninger skal jeg lige kommentere en ting og det man nu er kommet frem til i Paamiut har jo også baggrund i at fisken forsvandt og især efter at Paaviraaq og undertegnet har været i Paamiut, så må vi også se på problemerne i Paamiut særskilt, og ikke bare m.h.t. anlæggelsen af landingsbanen, og uanset om man udskyder det, så må Paamiut som by have større muligheder i et større samarbejde mellem Landsstyret og kommunen, ligesom vi også gør med andre kommuner, der er i vanskeligheder.

 


Og efter vores besøg der her i sommers, der har vi set på de problemer som vi gerne vil vende tilbage til, og det har vi allerede givet en  melding om til Jer. Vi kan jo ikke bare være overhørig m.h.t. problemer kommunen har ikke bar m.h.t. landingsbanen og det er disse løsninger vi bør finde ud af.

 

En ting som IA´s ordfører også var inde på, som jeg var meget glad for, m.h.t. ICC´s arbejde, og en større forståelse m.h.t. sæler som Landsstyret også gerne vil opnå, det er jeg glad for, og jeg mener, at de kræfter vi kan samarbejde om, så har Landstingsformandsskabet også støttet organisationen.

 

Og vi kan jo også bruge organisationen med fordel m.h.t. sælerne og netop denne organisation har jo også fået en miljøpris, Nordisk Miljøpris, og det er også en organisation man er opmærksom på Internationalt, hvorfor vi også anser samarbejdet inden for ICC som værende meget værdifuldt og vi er også sikre på, at det også vil være med til at opnå vores bestræbelser.

 

Finansudvalget rejser jo også til New York, vil jeg også benytte lejligheden til at takke for det gode produkt de har opnået, og jeg vil gerne bede vedkommende om at hilse Newyorkerne og sige at vi har det godt her i Grønland.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet og derefter er det Peter Ostermann.

 

Her ved debatten så kom man ind på fordelingen af midlerne til kommunerne som nogle betegner som værende skæv, og derfor var Landsstyremedlemmet for Økonomi under sit svar, der er jeg tilfreds med det svar jeg har fået fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Og når mit forslag har været drøftet i Finansudvalget, der håber jeg så på, at jeg vil kommentere det senere, og derfor er jeg glad for, at det forslag jeg har afleveret først bliver behandlet i Finansudvalget uden at man stemmer om det her, således at der måske også på en måde, også medtager nogle nye tanker omkring dette.

 

Hvad angår Landsstyretmedlemmet for Fiskeri´s bemærkninger omkring de mistede fangsredskaber og forebyggelse af det, det er jeg selvfølgelig enig i, men man må heller ikke glemme, at naturens kræfter også spiller med ind her, idet det er jo sådan, at uanset hvor meget en fisker ikke ønsker at miste sine linier eller garn, så sker det jo alligevel, og uanset om vi holder op med at bruge garn efter år 2000, så må vi m.h.t. beskyttelse af fiskene, ikke undgå at skulle fiske de mistede fiskeredskaber op.

 

Og jeg håber, at Landsstyremedlemmet for fiskeri´s bemærkninger ikke sætter en stopper for, at man giver midler til opfiskning af disse redskaber. Og hvad angår finansieringen af disse, så er der kommuner, eder kun får tilført midler på 2 mio. kr., mens andre får over 100 mio. kr., det har man også allerede været inde på under et andet punkt, hvor man også var inde på, at nogle af kommunerne er begyndt at blive affolket, måske fordi de ikke får tilført så mange midler fra Hjemmestyret, og  vi må også være opmærksomme på de alvorlige ting.

 

 


Og til Anthon Frederiksen kan jeg nævne her, at det er afleveret som et ændringsforslag, hvorfor det vil blive behandlet som et ændringsforslag.

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Først for lidt siden jeg skriftligt en anmodning om, at man særskilt stemmer vedrørende rejeafgifter. formodentlig om lidt vil vi stemme om det, og vi skal jo stemme om de forskellige punkter, og det handler om rejeafgifter.

 

Hvis vi går videre uden at stemme om det, så vil vi blive løbet over ende, det vil sige vi kommer til at stemme for, det vi er imod. Og i punkter 23 skal vi jo behandle Landstingslov om rejeafgifter. Og jeg vil anmode om at vores anmodning om at stemme særskilt om rejeafgiften bliver modtaget positivt. Tak.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. M.h.t. mit forslag vedrørende forsøgsfiskeri, nemlig om udvidelse af forsøgsfiskeriet. Jeg takker for den velvilje jeg har mødt her, også fordi der er intentioner om udvidelse af forsøgsfiskeriet efter NUKA A/S er startet, således at de små produktionssteder på kysten efterfølgende bedre kan udnyttes.

 

M.h.t. alkoholbehandlingscenteret i Illulissat, så vil jeg gerne beklage, jeg håber, at man i fremtiden når sagerne dukker op med forudbestemte bestemmelser, så vil det være bedre, hvis man i forvejen drøfte placeringen af disse institutioner uden at man i forvejen indarbejder det i Finansloven.

 

Fordi vi er bekendt med, at der i Illulissat er omkring 400 boligssøgende i Illulissat. Hvis vi hel tiden uden at tænke os om fortsætter med at centralisere, så vil nogle af problemerne med byer med mange tomme lejligheder fortsætte og jeg vil derfor påpege og beklage, at man ikke har haft en omtanke i forbindelse med denne sag. Vi har heller ikke fra Sundhedsudvalget fremkommet med et forslag vedrørende hvor placeringen skal være. Det er derfor jeg håber, at man i fremtiden tager boligforholdene med i betragtning når man skal tage sådanne beslutninger.

 

Ikke for så længe siden under vores møde i Sundhedsudvalget har vi besluttet, at man skal prioritere i forbindelse med bevillingerne til næste år, er har vi så mange på ventelister, der er omkring 3.000 på ventelisten.

 

Og det er derfor vi vil være med til at udarbejde bevillingerne for næste år, fordi vi ikke kan se bort fra den venteliste på 3.000 personer. Sundhedsvæsenet har sagt, at man mangler etablering af en operationsstue, således at de mange på ventelisten kan reduceres væsentligt.

 

Det er ligesom om vi skal tage stilling til, om denne alkoholbehandlingscenter i Illulissat er vigtigere i forhold til ventelisten. Det vil vi tage med i vores betænkning i Sundhedsudvalget.

 


Og til slut m.h.t børneområdet, og de 6 mio. kr. af uforbrugte midler til næste år, så vil det være meget ønskeligt, at de skal bruges til børneområdet. Jeg har i forbindelse med behandlingen af punktet om misbrug sagt, at mange misbrugte personer åbner sig efterhånden, det er ligesom om, de også mangler nogen at snakke med.

 

Selv ældre mennesker er begyndt at henvende sig, også p.g.a. deres dårlige oplevelser  i barndommen. Det er ligesom om folk er ved at åbne sig. Det er derfor, det er ligesom vi kan afsætte en del af beløbet til de mennesker der har store psykiske problemer kan behandles, og sådan at hjælpen kan intensiveres.

 

Hvis vi skal etablere et sundt samfund, så kan vi ikke se bort fra disse forhold. Tak.

 

Hans Enoksen, Siumut.

 

Tak. I de ting som Landsstyret har fremlagt, at man vil tage noget fra bekæmpelse af arbejdsløsheden, det kan jeg slet ikke acceptere. Jeg har forståelse for Landsstyrets initiativer, det er at sikre bedre forhold for arbejdsløse, det kan man godt forstå.

 

Men denne løsning skal ikke ske på bekostning af de arbejdsløse. Det at være arbejdsløs har nok ingen af Jer været ude for. Vi lever med disse mennesker, og derfor kan jeg slet ikke acceptere, at man vil reducere midlerne til bekæmpelse af arbejdsløshed, og jeg vil foreslå, at man prøver på, at finde disse midler fra andre områder end arbejdsløshedsbekæmpelsen.

 

Og når vi reducerer det, så vil vi blot overlade et stort ansvar til kommunerne, så henviser man blot disse mennesker til at blive stemplet på arbejdsmarkedskontoret, og så hæve deres socialhjælp.

 

Vi bliver ved med at tale om styrkelse af det forebyggende arbejde. Men sålænge der er så stor arbejdsløshed, så vil det hjælpe alle disse initiativer i forebyggende arbejde, så længe et menneske har arbejde kan det have en sund tilværelse.

 

Derfor vil jeg gerne foreslå, at man slet ikke reducerer disse midler til bekæmpelse af arbejdsløshed, de har i forvejen meget lidt at købe brød for, og jeg kan overhovedet ikke acceptere, at man prøver, at reducere disse beløb.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning.

 

I Finansudvalgets betænkning i konto 70.11.03, der er der en forhøjelse fra 60 til 66 mio. kr., der indstiller Finansudvalget, at det ikke bliver vedtaget, og det vil IA gerne vide, hvilken stilling Siumut har, idet udvalget ikke har modtaget nogle oplysninger der ligger til grund for, at man ændrer denne stillingtagen.

 


Og såfremt Siumut har fået nogle oplysninger som, de har fået at vide, som kan være grundlaget for at man ændre deres stillingtagen, så vil vi gerne have et videre, og Inuit Ataqatigiit er ikke meget for at vedtage en lov som er forkert.

 

Og m.h.t. en oversættelse der er blevet foretaget af andre, det tænker vi ikke så meget for. Vi har meget hårde arbejdsbetingelser med meget korte betingelser, og det er de betingelse som Landsstyret også giver os og jeg mener heller ikke at det er på sin plads, at Landsstyremedlemmet for Økonomi citerer en eller anden tolks oversættelse på dansk, og siger at det er mine bemærkninger.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation, der får ordet.

 

M.h.t. persontrafik og de midler der bliver drøftet her, og i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsbidraget, der har vi begrundet de forskellige ting, og man har også haft forståelse med Grønlandsfly. Siden 1994 har man i forbindelse med 1. behandlingen af Finansloven, så har det kostet 48 mio. kr. iden dengang, så sker det med tilskud på ca. 60 mio. kr.

 

Det at man har nævnt det til 48 mio. kr. i 1994 har været for optimistisk med forhåbning om, at anlæggelse af landingsbaner vil bære frugt.

 

Og en af de ting der bliver påpeget er, at i forbindelse med de politiske forhandlinger omkring tilskud til Grønlandsfly, der ved hvad der er foregået. Grønlandsfly har startet sine atlantflyvninger, og i forbindelse med indgåelse af aerviceaftaler, så viser tallene, at hvis der ikke sker ændringer af den interne beflyvning med Grønlandsfly, så ved vi så nogenlunde, hvor stort tilskuddet skal være, og derfor har vi så fremsat et forslag fra Landsstyret.

 

Og ås har vi også i den forbindelse, så vil det også have en effekt med at billetpriserne stiger 5 % pr. 1. januar 1999.

 

Under samråd med Finansudvalget den 15. oktober, der afleverede jeg et notat på 15 sider, og derudover et bilag, der viser Grønlandsfly økonomiske situation. De tilskud man har nævnt, hvis det skal reduceres så er det Landsstyret, der skal tage den endelige beslutning og på den anden side, må man så forhandle sig frem til serviceaftalerne.

 

Det har man ikke ønsket fra Landsstyrets side indtil nu. Vi har set på billetprisforhøjelse på 5 %, og såfremt man ønsker endnu mere uddybende skriftlige bemærkninger, så vil det kunne gøres, fordi jeg kan ikke gøre det på stående fod, at komme med uddybende bemærkninger.

 

Jeg skal anmode om, at mødet bliver afbrudt i 10 minutter efter den næste taler.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.


Det er m.h.t. Hans Enoksens udtalelser, der skal jeg understrege, idet jeg også har bemærket, at partiernes er imod, at man reducerer kontoen bekæmpelse af arbejdsløshed til fordel for arbejdsmarkedsreformen. Derfor skal jeg ...

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde, at Landsstyret fremkommer med et ændringsforslag i forbindelse med 3, behandlingen, det vil vi arbejde for. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

 

M.h.t. Grønlandsfly vil jeg blot bekræftige, at i den periode, hvor jeg har været formand når man foreslår de 48 mio. kr., så har jeg altid sagt, at det ikke passer, at Grønlandsfly har behov for mindst 60 mio. kr., det har jeg altid gjort opmærksom på i den tid jeg har siddet som formand for bestyrelsen i Grønlandsfly.

 

Grønlandsfly har ikke haft mulighed for at forøge billetpriserne. Derfor hvis man havde gennemført 48 mio. kr. som tilskud, så ville man have reduceret beflyvningen specielt hvad angå yderdistrikterne.

 

Såfremt der er yderligere tvivl om det, så må man tage det op igen i udvalget og komme med uddybende bemærkninger, fordi vi ved at de 48 mio. kr. ikke rækker til fordi en standard, hvis man skal opfylde den standard man kræver, og såfremt priserne skal bibeholdes på det niveau som man har i dag.

 

Anders Andreassen, mødeleder.

 

Og vi afbryder mødet i 10 minutter.

 

Anders Andreassen, mødeleder.

 

Mødet genoptaget. Og vi skal til at holde afstemning. Først skal vi stemme om ændringsforslag fra Finansudvalget.

 

Finansudvalget har fremført 9 ændringsforslag. 8 i enighed og 1 ændringsforslag med en mindretalsudtalelse, og det er til punkt 3, 5.889.000,- kr. skal afsættes til ICC´s udgifter. Og jeg skal anmode de der stemmer for mindretalsforslaget om at rejse sig. 7. De der stemmer imod bedes rejse sig. 23. De der undlader at stemme bedes rejse sig 1. Og således er mindretalsforslaget afvist. Flertallets ændringsforslag, således at der afsættes 4,500.000,- kr. afsættes til ICC, og ligeledes de samme overslagsårene og det vedrører også ICC og skal anmode de der går ind for dette forslag bedes rejse sig 23. De der stemmer imod bedes rejse sig 7. Og de der undlader at stemme. Ingen.

 

Herved er det omtalte forslag vedtaget.

 


Og et enigt udvalg har foreslået 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8 og 9, em skal vi stemme under et. De der stemmer for disse forslag bedes rejse sig. 31. Det vil sige samtlige stemmeberettiget, der var ingen der stemte imod, og der var heller ikke nogen der undlod at stemme.

 

Og det næste vi skal stemme om er Finansudvalgets indstillinger vedrørende Landstingets forslag og Finansudvalgets indstillinger vedrørende medlemsforslag. Og det er ændringsforslag fra nr. 10 til og med ændringsforslag nr. 94.

 

Først 21, 49, 50, 71, 75, 76, 77, 78, 79, 91 og 92 skal vi stemme om. Finansudvalget har ikke fulgt Landstingets/Landsstyrets medlemmer, er der nogen ønsker om særskilt ønske om medlemsforslagene.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet har bedt om ordet.

 

Når man har fremsat et forslag, så kan man ikke stemme imod sit eget forslag, derfor mener jeg, at man skal stemme om, de enkelte medlemmers forslag hver for sig.

 

Anders Andreassen, Mødeleder.

 

Jeg skal spørge om man er enig i det. Der er ingen. Man er ikke enig i det, d.v.s. vi fortsætter vores afstemning. Først skal vi stemme under et. De nævnte ændringsforslag, dem har jeg været igennem. de der stemmer for disse forslag bedes rejse sig.

 

21, 49, 50, 71, 75, 76, 77, 78, 79, 91 og 92 De der stemmer for bedes rejse sig, det er Finansudvalgets forslag, 30 stemmer for. Dem der stemmer imod bedes rejse sig, ingen. de der undlader at stemme bedes rejse sig, 1.

 

Og vi skal stemme om ændringsforslag det er nr. 10, 12, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28 ,29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 40, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64 ,65 ,66 ,67 ,68 ,69 70, 74, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90 og 93.

 

I de tilfælde har Finansudvalget fulgt Landsstyrets forslag og medlemsforslagene 11, 13, 20, 38, 39, 41, 51, 72 ,73 og 94. Et enigt udvalg har anmodet om, at man tager stilling til disse forslag.

 

Er der nogen ønsker om, at man stemmer om de enkelte ændringsforslag, det er ikke tilfældet. Og vi skal stemme om de nævnte forslag under et og de der stemmer for disse forslag bedes rejse sig, 31, og det er samtlige tilstedeværende. Ingen stemte imod og heller ikke nogen undlod at stemme.

 

Og afslutningsvis skal vi stemme om  Anthon Frederiksens ændringsforslag. Først fremrykkelse af etableringen af affaldsforbrændingsanlægget. De der stemmer for dette forslag bedes rejse sig. 1. De der stemmer imod bedes rejse sig 30 og dermed er der ikke nogen der har undladt at stemme. Og vi har lavet en fejl, det er 29 og 1 der indlod at stemme.

 


Først skal vi stemme om Anthon Frederiksens forslag om boligrenovering i mindre byer, de der stemmer for dette forslag bedes rejse sig 1. De der stemmer imod bedes rejse sig 30. Der er ingen der har undladt at stemme.

 

De der stemmer for at Finanslovsforslaget går videre til 3. behandlingen i sin nu foreliggende form bedes rejse sig 25. De der stemmer imod bedes rejse sig ingen. De der undlader at stemme bedes rejse sig 6.