Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 16-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 27. oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 16,

Forslag til Landstingstillægbevillingslov 2, 1998,

(2. behandling)

 

Peter Ostermann, Atassut, Finansudvalgets fungerende formand.

 

Jeg henviser til den omdelte betænkning, så har jeg på Finansudvalgets vegne, følgende bemærkninger. Først skal jeg oplyse, at følgende har været med til at behandle betænkningen: Landstingsmedlem Laanguaq Lynge Siumut. Landstingsmedlem Peter Ostermann Atassut, Landstingsmedlem Lars Karl Jensen Siumut, Landstingsmedlem Anders Nilsson Atassut og Landstingsmedlem Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

 


Landsstyret fremsatte under Landstingets møde den 12. oktober 1998 forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998. Landstingets Finansudvalg siden gennemgået lovforslaget og har afgivet betænkning den 23. oktober 1998.

 

Allerførst skal jeg som fungerende formand rette en kosmetisk fejl i betænkningen. Betænkningens side 2 øverste afsnit, og jeg citerer ADet ved Forslag til Landstingsfinanslov 1998 fremlagte forslag præsenterede et DAU resultat på nul.”, citat slut. Dette er ikke korrekt, DAU-saldoen var på 82 mio. kr. efter vedtagelse af Forslag til Landstingsfinanslov 1998. Siden er DAU resultatet blevet forværret i to omgange.

 

Ved Landstingstillægsbevillingslov 1 1998 blev DAU resultatet forværret med 135 mio. kr. Endeligt har Landsstyret fremlagt et forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 1998, der sammen med de af Landsstyrets fremlagte ændringsforslag vil betyde en yderligere forværring af DAU resultatet med yderligere 44.862.000,- kr.

 

På trods af de vedtagne afgiftsforhøjelser og de deraf følgende indtægter 5.750.000,-kr. vil DAU resultatet for 1998 alligevel ende i omegnen af 170 mio. kr.

 

Finansudvalget skal derfor advare om, at denne udvikling efter Finansudvalgets opfattelse - skal stoppes. Der er ingen tvivl om, at Landskassens likviditet ikke bærer fortsatte udgifter på dette niveau. Efter Finansudvalgets opfattelse er indtægtsmulighederne ved at være udtømte.

 

Udvalget skal derfor allerede her indstille, at Landsstyret efter indeværende Landstingssamling påbegynder udarbejdelsen af en oversigt af det på Finansloven opførte bevillinger. Oversigten skal primært dele Hjemmestyrets udgifter op i de lovpligtige og ikke-lovpligtige. Sekundært skal de ikke-lovpligtige dele op i anlægs-, drifts- og øvrige udgifter under hensyntagen til, hvilke udgifter der er aftale forhold. Oversigten for hvert enkelt udgiftsområde bør prioriteres efter Landsstyrets indstillinger.

 

Finansudvalget finder, at en sådan oversigt efterfølgende kan danne grundlag for en debat om nødvendige ikke-lovpligtige udgifter. Afledt efter en sådan debat kan der forventeligt foretages besparelser.

 

Yderligere udgifter har dog vist sig at være nødvendige, især i sundhedsvæsenet har der vist sig et behov for yderligere bevillinger. Ingen i Landstinget kan ønske et sundhedsvæsen, der fremstår som værende præget af manglende planlægning og deraf følgende manglende bevillinger.

 

Når et Landstingsudvalg som Finansudvalget i betænkningen til vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov 1998 anfører og jeg citerer”udvalget fandt det på sin plads, at der inden for sundhedsvæsenet blev budgetteret mere realistisk, hvilket skulle ses på baggrund af den bevillingsforhøjelse på 23.000.00,- kr der var tale om. Udvalget forventede på baggrund af denne bevillingsforhøjelse ikke yderligere tillægsbevillinger udover de akutte og uforudsete i 1998", citat slut. Så fremstår den ønskede bevillingsforhøjelse i Landstingstillægsbevillingslov 2/1998 som et udtryk for manglende vilje for blot tilnærmelsesvis at estimere de faktiske udgifter i sundhedsvæsenet.

 


Finansudvalget vil derfor blot konstatere, at yderligere ønsker om bevillingsforhøjelser i de kommende år ikke vil komme som en overraskelse for udvalget. Finansudvalget skal dog her udtrykke sin opbakning til det af Landsstyret igangsatte arbejde med en yderligere styrkelse af områdets økonomistyring. Finansudvalget skal i den forbindelse indstille, at Landsstyret på forårssamlingen 1999 redegør for resultaterne af dette arbejde.

 

Ud over disse generelle betragtninger skal jeg hermed fremdrage følgende tillægsbevillingsansøgninger:

 

Andre indtægter.

Landsstyret har til Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1998 foreslået, at der sker en indtægtsbevilling på 21 mio. kr. vedrørende helikoptersalg til Grønlandsfly A/S. Finansudvalget finder, at Hjemmestyrets ejendomsret over de 3 helikoptere og værdifastsættelsen heraf bør registreres ved en tekstanmærkning. Se i øvrigt udvalgets bemærkninger under hovedkonto 70.11.03 interne beflyvning.

 

Anlægsreserven.

Landsstyret har til Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1998 foreslået, at der sker en revision af anlægsplanerne. Finansudvalget skal henvise til skrivelse af 1. juni 1998 og skal i den forbindelse fastholde de fremsendte indstillinger, herunder at anlægstakten for Paamiut og Qaanaaq lufthavne fastholdes.

 

Alkoholbehandlingscentre.

Landsstyret har til Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1998 foreslået, at som følge af et forventede mindreforbrug på lønsumområdet på 900.000 kr. skal en forhøjelse af bevillingen på 400.000 kr. Denne  finansieres fra hovedkonto 60.10.12 Center for Sundhedsuddannelser.

 

Finansudvalget er ved 2. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov for 1999 blevet oplyst, at Landsstyremedlemmet skulle have afsendt den af udvalget ønskede redegørelse den 30. oktober 1997. Finansudvalget erindre om, at 3. behandlingen af Forslag til Landstingsfinanslov 1998 foregik den 31. oktober 1997,  hvorfor det af Finansudvalget gøres gældende, at en redegørelse afsendt til udvalget efter at udvalget jvf. Landstingets Forretningsordens bestemmelser herom har afleveret endelig bestemmelse til 3. behandlingen ikke anses for acceptabelt.

 

Dette uanset af Finansudvalget ikke ses af have modtaget den pågældende skrivelse.

 

Intern beflyvning.

Landsstyret har til Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2/1998 foreslået, at der sker en forhøjelse af bevillingen med 21,0 mio. kr. i 1998 til dækning af de udgifter forbundet med drift af helikoptertransportsystemet i Grønland i 1998 og de forudgående år.

 

Finansudvalget skal indledningsvis henvise til Landstingstillægsbevillingslov 1/1997, hvor det beskrives, at og jeg citerer” at i forbindelse med efterårssamlingen i 1996 nedsatte Landsstyret efter aftale med Grønlandsfly A/S en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Grønlandsfly a/S, Politisk-Økonomisk kontor, Økonomidirektoratet og Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 


Arbejdsgruppen skulle gennemgå regnskabs- og budgetoplysninger for 1996 og 1997 i Grønlandsfly A/S med henblik på, at fastslås, hvorvidt der var et dokumenteret behov for forøgelse af bevillingen til intern beflyvning i 1997 på hovedkonto 70.11.03. Dette arbejde er nu tilendebragt og der søges en forøgelse af tilskuddet til intern beflyvning på hovedkonto 70.11.03 med 7,0 mio. kr. med henblik på fastholdelse af 1996 tilskudsniveauet i 1997. Der søges ingen forøgelse af bevillingen i overslagsårene.”, citat slut. Det oplyses endvidere, at Grønlandsfly A/S skriftligt har vedkendt sig aftalen.

 

Finansudvalget skal påtale, at Landsstyret mindre end to år efter, at den af Landsstyrets nedsatte arbejdsgruppe konkluderede, at der ikke var et merbevillingsbehov i budgetoverslagsårene i forbindelse med denne Landstingstillægsbevillingslov søger om en forhøjelse af nærværende bevilling med 21 mio. kr.

 

Endvidere ses Grønlandsfly A/S ikke at have et egentlig behov for yderligere likvide midler, i det Grønlandsfly A/S har tilbudt, at finansieringen af det forhøjede tilskud i 1998 d.v.s. 21,0 mio. kr. kunne ske ved, at Grønlandsfly A/S købet et antal af de hjemmestyreejede S61-helikoptere. SE i øvrigt udvalgets bemærkninger under hovedkonto 20.10.22, Andre indtægter.

 

Finansudvalget kan på det foreliggende grundlag ikke indstille, at forhøjelsen vedtages.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at Landstingstillægsbevillingslov 2/1998 samt det efter Finansudvalget nu indstillede fremstår vedtages.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger fremkommer med en besvarelse.

 

Tak. Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af forslaget til Tillægsbevillingslov 2 for 1998. Det er med tilfredshed, at Landsstyret kan konstatere, at Finansudvalget generelt tilslutter sig forslaget til Tillægsbevillingslov 2 for 1998.

 

Landsstyret har bemærket sig Finansudvalgets opfordring til at der strammes op omkring processen for bevilingslove. Landsstyret er enig heri. I denne forbindelse har Landsstyret bemærket sig Udvlagets opbakning til det af Landsstyret igangsatte arbejde med en yderligere styrkelse af sundhedsområdetsøkonomistyring. Det er hensigten, at der på næste landstingssamling vil blive redegjort nærmere for resultaterne af dette arbejde.

 

Finnsudvalget forventer at der vil være et DAU-underskud i 1998 på niveauet 170 mio. kr. Udvalget finder at Landskssen likviditet ikke kan bære fortsatte udgifter på dette niveau. På denne baggrund opfordrer Finansudvalget Landssyret til efter Landstingssamlingen, at udarbejde diverse oversigter over de forskellige typer af bevillinger.

 

Der peges især på en opdeling i lovbundne og ikke-lovbundne udgifter. Landsstyret kan være meget enig med Udvalget i at der udarbejdes oversigter som foreslået, og jeg kan oplyse, at man anvender bl.a. den type opdelinger under den lange proces, som ligger forud for fremsættelsen af forslag til Finanslov.

 


Landsstyret har noteret sig Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt i afsnit 3 i betænkningen. I en del tilfælde ønsker Udvalget at modtage yderligere oplysninger, og i nogle tilfælde oplyser Udvalget, at endeligt stillingtagen udskydes til 3. behandlingen.

 

Der vil snares ske fremsendelse af de yderligere oplysninger. Landsstyret har bemærket sig i det anførte vedrørende en bevilling på 21. mio. kr. under kontoen Andre indtægter i forbindelse med salg af et antal helikoptere til Grønlandsfly, samt Landsstyrets forslag om forhøjelse af bevillingen til drift af helikoptertransportsystemet. Landsstyret fastholder sine forslag og konstaterer med tilfredshed at Finansudvalget ikke har fremsat ændringsforslag til Landsstyrets forslag til Tillægsbevilingslov.

 

I betænkningens aafsnit 4 er anført, Landstingets formandsskabs ændringsforslag til bevilling. Som ændringsforslag nr. 1 er optaget et forslag til en bevillingsændring til hovedkonto 01.10.10 Landstinget. Jeg skal for en god ordens skyld oplyse, at ette forslag allerede indgår i forslaget til Tillægsbevillingslov 2 for 1998, således som det blev fremsat for Landstinget mandag den 12. oktober. Jeg skal derfor anbefale, at dette ændringsforslag udgår.

 

Landsstyret har med henblik på Lanndstingets 2. behandling fremsendt 20 ændrinsforslag. De 18 forslag vedrører ændring til bevilling, altså til bilag 1, mens de sidste 2 er forslag til ændring til bilag 2, teksanmærkninger.

 

Finansudvalget instiller 19 af  de 20 ændringsforslag til godkendelse. for så vidt angåår ændringsforslag nr. 12, som vedrører kompensation til Nukissiorfiit for lvering af el og vand til Neqi A/S til fiskeidustritakst, har Finansudvalget udskudt sin stilingtagen til 3. behandlingen. Da Finansudvalget ikke har oplyst de økonomiske konsekvenser af sine indstillinger i betænkningen skal jeg hermed oplyse medlemmerne af Landstinget om disse konsekvenser.

 

Som det fremgår af det vedlagte bilag 1 med Landsstyrets forslag til bevillingsændringer, ville ændringsforslagene medføre et uændret DAU-resultat set i forhold til situationen efter fremsættelse af forslaget til Tillægsbevillingslov 2 den 12. oktober. det ene ændringsforslag, som er udskudt til 3. behandlingen, betød merudgifter på 1,2 mio. kr. i 1998.

 

Med en godkendelse af Landsstyrets ændringsforslag, som er indstillet af Finansudvalget forbedre DAU-resultatet i 1998, således med 1.200.000 kr., hvorefter det er på et under på - 178.584.000 kr. Tak.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

I forbindelse med behandlingen af forslag med relation til finanserne kræver landstingsmedlemmerne altid, at man har et nøje overblik over, hvad bevillingerne skal bruges til. Det fremgår også klart, at man har fulgt dette princip ved Udvalgets behandling af nærværende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2 for 1998.

 


Med disse indledende bemærkninger har vi god forståelse for Udvalgets udmelding om stramning af gældende procedurer i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Det fremgår klart, at Udvalget ønsker mere ligevægt til planlægningen mellem Hjemmestyreejede selskaber og anlægsprojekter. Denne indstilling fra Udvalget tager vi fra Siumut til efterretning, og opfordre Landsstyret til at vurdere dette nøje.

 

Fra Siumut skal vi indledningsvis understrege nogle af de ændringsforslag i Tillægsbevillingslov forslag 2 som vi tidligere har lagt vægt på, nemlig:

 

For det første, at vi finder det vigtigt, at Landsstyret udfolder initiativer overfor udenlandske ambassader m.h.p. forøgelse af samhandlen med udlandet samt forøgelse af mineralvirksomheden og mineralaktiviteterne. Denne initiativ vil også være gavnligt for turisterhvervet, og derfor skal vi anmode Landsstyret om, at virke for en mere smidig og billigere persontrafik af luftvejen både her i landet og til og fra udlandet.

 

Og fra Siumut skal vi også pointere, at vi på ingen måde ønsker forringelse af serviceringen fra Grønlandsfly og andre. Tværtimod er vi glade for, at man er på vej til gode og sikre løsninger.

 

Derfor ligger vi vægt på Landsstyrets ansøgning om justering af bevillingerne til Grønlandsfly A/S for 1998 og overslagsårene af hensyn til persontrafikken af luftvejen og vi skal kræve, at Landsstyret og Finansudvalget kommer til forståelse med hinanden desangående snarest, og inden 3. behandlingen af nærværende forslag.

 

Bestræbelserne på at opnå en stabil arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet anser vi fra Siumut som noget meget vigtigt, og støtter disse initiativer i lyset af en rimelig prioritering. Og endelige ligger vi alle størst muligt vægt på sikring af vores børns fremtid. For at sikre dette har vi brug for flere lærere, og derfor mener vi, at der er god grund til at Landsstyret merbevilger til lokallæreruddannelse m.h.p. forøgelse af antallet af personer, der tager uddannelse den vej.

 

Og det er vores håb, at stadig flere uddannelsessøgende vil tage denne uddannelse fremover. fordi dette vil reducere i reduktion af lærermanglen.

 

Ligeledes støtter vi fuldt ud Landsstyrets bestræbelser på, at nedprioritere arbejdsløsheden og vi støtter velvillig bevillingerne til støtte for etablering af NUKA A/S og PUISI A/S. Fra Siumut ligger vi vægt på, at igangsætterne gives bedst muligt udgangspunkt fra starten af.

 

Tilskud til fiskegrej til krabbefiskeri er en god investering. Man må glæde sig over, at dette initiativ allerede har vist si at gavne vores fiskeeksport og fiskernes indtjening.

 

Fra Siumut hilser vi bevilling til anskaffelse af nødvendigt fiskegrej til krabbefiskeri i Sydgrønland velkommen og det er vores håb, at denne mulighed vil blive udnyttes godt fra fiskernes side.

 

Til slut ligger vi fra Siumut mærke til at flertallet at ændringerne i Landstingets Tillægsbevillingslov 2 er blevet behandlet lige efter bogen, såvel fra Landsstyret som fra Finansudvalget.

 

Vi bemærker endvidere, at flertallet af ændringsforslagene bygger på omrokering fra konto til konto. Derfor skal vi uden yderligere bemærkninger gå ind for, at forslagene til ændringer til de enkelte konti.


Idet vi fra Siumut henviser til vores indledende bemærkninger skal vi henstille til, at såvel Landsstyret som Finansudvalget behandler de store opgaver som fremgår af udvalgsbetænkningen på en god måde og med forståelse med hinanden inden forslaget kommer til 3. behandlingen.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi til, at forslaget overgår til 3. behandlingen. Tak.

 

Anders Nilsson, Atassut.

 

Atassut tilslutter sig betænkning fra Finansudvalget med følgende uddybende bemærkninger:

 

Det er ikke betryggende at høre, at det ikke vil komme som en overraskelse for Finansudvalget, hvis der også i 1999 bliver en overskridelse på sundhedsvæsenets bevillinger. Selvom der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal kulegrave økonomien i sundhedsvæsenet, så vil det uanset det resultat arbejdsgruppen kommer til, næppe få den store virkning allerede i 1999.

 

For Finansloven som helhed beder udvalget om, at der bliver udarbejdet en oversigt, hvor Landskassens bevillinger er opdelt i lovbundne- og ikke-lovbundne udgifter og derefter i udgifter til anlæg og udgifter til drift. Oversigten skal danne grundlag for en debat om de ikke-lovbundne udgifter.

 

Efter Atassut mening er det ikke tilstrækkeligt, at koncentrere opmærksomheden om de ikke-lovbundne udgifter. Der er også en række udgifter, der udspringer af anden lovgivning som fortjener en behovsanalyse. Vi kan f.eks. nævne en læge efterlyst omlægning af de ikke-indtægtsbestemte boligbørnetilskud til en forbedre indtægtsbestemt boligsikring.

 

En sådan omlægning af boligbørnetilskud og en forbedring af boligsikringen kan udmærkes kombineres med en behovsanalyse af de store offentlige tilskud, der ydes til en general ikke indtægtsbestemt sikring af lave boligydelser.

 

Det er fra INI vi hører mest om den ekstraordinære nedslidning, der finder sted med den offentligtejede boligmasse, fordi beboernes boligbetaling sammen med de offentlige tilskud, ikke rækker til blot en nødtørftig vedligeholdelse.

 

Der findes på den ene side mange familier, der har problemer med at få pengene til at slå til, og som har brug for en bedre boligsikring, der også tager højde for antallet af børn i husstanden. Så findes der på den anden side også familier, med en økonomi der er så god, at de godt kan betale deres boligydelser, uden den hjem fra Landskassen som de i virkeligheden selv betaler over skatten.

 

Det vil også være berettiget, at se på den takstmæssige hjælp, der gives til medlemmer af SIK. Det er forskelsbehandling og efter Atassuts mening bør den afskaffes og erstattes af den behovsvurderede hjælp, der gives til alle andre i økonomisk nød.

 


Landsstyret ønsker at lukke Aasiaanni Innussuttut Inaat i Aasiaat. Det ske som et led i en sparerunde, angiveligt fordi man har problemer med at få institutionen til at fungere efter hensigten. Det er et ønske vi i Atassut ikke umiddelbart er stemt for at imødekomme. Der er et stort behov for ungdomsinstitutioner som Aasiaanni Innussuttut Inaat. Lukningen medfører øget pres på andre lignende institutioner og vi skal med dyre penge etablere alternative muligheder for de unge mennesker.

 

Er det virkeligt ikke muligt for Socialdirektoratet, og andre involverede parter, at få denne institution til at fungere efter hensigten, og dermed undgå en bekosteligt lukning ?

 

Vi støtter Finansudvalget i dets ønske om, at registrere ejerskabet af de 3 Sikorsky S61 helikoptere med en tekstanmærkning i Finansloven. Det var sådan vi bar os ad, da vi i 1995 pludselig opdagede, at Hjemmestyret stod som garant for et lån til 600 mio. kr. til Royal Arctic Line. Eventuelt forpligtigelsen blev anerkendt med en tekstanmærkning i Finansloven.

 

Der søges om en forhøjelse på 21 mio. kr. til tilskud til Grønlandsfly for 1998, hvor Grønlandsfly allerede har fået bevilget 60 mio. kr. Vi har endnu ikke set nogen forståelig begrundelse for denne forhøjelse af tilskuddet. Den er så meget mere uforståeligt, da Grønlandsfly tilsyneladende ikke mangler penge. De kan nøjes med at bytte fordringen på 21 mio. kr med 3 S61 helikoptere. Man kunne sige, at vi ikke behøver, at gå så højt op i denne sag, da den reelt ikke påfører Landskassen en udgift.

 

Alligevel er det mest betryggende, at de bevægelser, der foregår ind og ud af Landskassen er velbegrundede og klart forståelige. Atassut ønsker flere uddybende oplysninger i denne sag og skal derfor 2. behandlingen stoppes og sagen sendes tilbage til Finansudvalget.

 

Finansudvalgets udsættelse af en endelig stillingtagen til ansøgningen på TB 2 om udskydelse af igangsætning af landingsbanebyggeriet i Paamiut og Qaanaaq er en logisk følge af, at der endnu ikke er taget endelig stilling til de parallelle ansøgninger på Forslag til Finanslov for 1999.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os betænkningen fra Finansudvalget.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

 

Til forslaget til Landstingets Finanslov for 1998 med et merforbrug på 145 mio. kr. som det blev forelagt Landstinget under dets efterårssamling i 1997 vakte naturligvis opsigt.

 

Men som det kan erindres skete der en mindre rokade i Landsstyrets sammensætning netop ved starten af efterårssamlingen 1997. Som den anden følge heraf forelagde det nye sammensat Landsstyre, et mærkbart ændret forslag til forslagets 2. behandling. Der mindre ændrede Landsstyrets forslag til Finanslovsforslagets 2. behandling indeholdt en nedsættelse af det forventede merforbrug med ca. 63 mio. kr. Der var der næsten ingen grænser for rosende superlativer til denne øvelse.

 

Men med vedtagelsen af Landsstyrets 1. forslag til TB for 1998 den 20. maj under Landstingets forårssamling 1998 blev det forventede underskud på 135 mio. kr. og under forudsætning af herværende forslag til Tillægsbevillingslov 2 for 1998 vedtages kommer Landskassens underskud op på et svimlende beløb på godt 170 mio. kr. Og det til trods for de nylig vedtagne afgiftforhøjelse for et årligt provenu svarende til 37 mio. kr. årligt bl.a for at imødekomme denne tingenes skæve gange.


Dette er det centrale i Finansudvalgets påtale af Landsstyrets opfattelse af  brugen af landstingsbevillingslovene som der efter Finansudvalgets opfattelse skal rettes op på. Muligheden for brugen af tillægsbevilling er naturligvis indeholdt i det regelsæt, der ligger til grund for Landstingets retningslinier for udarbejdelsen af bevillingslove. Men som Finansudvalget allerede under tidligere betænkninger har gjort det klart, er muligheden for brug for Tillægsbevillingslov begrænset til sager af helt uopsætlig karakter og som der ikke har været mulighed for at forudsætte i udarbejdelsen af den egentlige Finanslov.

 

Netop under en tid, hvor Landskassens indtægter er stagnerende er det bydende nødvendigt, at Landsstyret som forretningsfører for Landstinget, tager det ansvar med at påse, at der er balance i Landskassens indtægter og udgifter, seriøst. Derfor får Landstingets Finansudvalg IA´s uforbeholden opbakning til dets opfordring til Landsstyret om hurtigt muligt, ar påbegynde udarbejdelsen af en oversigt over de på Finansloven opførte bevillinger med nøje adskillelse af den lovpligtige og ikke-lovpligtige udgifter m.m.

 

I det IA derfor finder Landsstyrets forsøg med at styre Landskassens midler som totalt kuldsejlet, anbefaler Inuit Ataqatigiit på det innerligste, at Finansudvalget  fremsatte indstilling til Landsstyret finder den højeste prioritet.

 

Af  Finansudvalgets efterlyste oversigt får en afgørende betydning for det såvel det kommende Landsting og det af Tinget udpegede Landsstyre varetagelse af deres arbejde, er det uomtvisteligt krav, at denne oversigt foreligger senest ved starten af funktionsperioden for det nye Landsting og Landsstyre.

 

IA mener, at vi ikke kan fortsætte med blindt, at vedtage tillægsbevillingslove som betyder et underskud på 170 mio. kr. og udarbejde til forslag med i allerbedste fald forventet underskud på 45 mio. kr. for det næstkommende Finansår for Landskassens.

 

For den forventede konsekvens af denne overstadighed er en meget snarlig tom kasse for den likvide beholdning, alt i mens at Landstinget ingen kendskab til omfanget af andre udgiftsposter der er i vente, så som afslutningen af Landsstyrets igangværende forsøg på, at løse konflikten på folkeskoleområdet, Landsstyrets opgave med at finde en løsning på rekruttering/fastholdelse problemerne i sundhedsvæsenet samt de nødvendige bevillinger til dækning af samfundets behov for flere børneinstitutioner og bolig og hjem for de ældre.

 

Endvidere er finansieringsformen for de udbasunerede planer for vandkraftværker, hvoraf det første forventes indviet i år 2002 end ikke præsenteret for Grønlands Landsting.

 

Finansudvalget udtrykker sin mening om, at Landskassens indtægtsmuligheder syns klart at være udtømte. Selvom vi klart kan følge denne antagelse hen ad vejen skal IA ikke undlade, at gentage sine udtalelser tidligere om, at der sættes initiativer igang til besparelser på administrationsomkostningerne for Hjemmestyrets Centraladministration, som idag koster omkring 320 mio. kr.

 


Eksempelvis vil en beslutning om, at nedsætte omkostninger på Centraladministrationen med 10 % i en 2-årig periode betyde en årlig besparelse på 32 mio. kr. efter dagens pris. Herudover er det os magtpåliggende, at minde de andre partier om, at tiden er nu er inde til en gennemgribende reformering af vores skattesystem. Mulighederne for en total reformering af vores skattesystem skal vi blot nøjes med at fremdrage et eller andet system, hvorefter en ens skattebetaling er gjort mere betinget af den enkeltes skattepligtige indkomst.

 

Endvidere vil en drøftelse med KANUKOKA om en æret og mere retfærdig kommunaludskrivningspolitik være anbefalelsesværdigt.

 

En mere aggressiv og målrettet erhvervsfremmepolitik med flere arbejdspladser vil selvfølge ikke alene betyde færre udgifter til socialhjælp. En eventuelt målopfyldelse af denne politik vil betyde, såvel fleere skatteindtægter for kommunerne og ikke mindst minimering af de mange lediges lidelser og en følelse af større selvværd som følge. Det at kunne forsørge sig selv og sine, og samtidig selv bidrage til det fælles bedste.

 

Selvom det kan synes paradoksalt, hvilke for nogle investeringers vedkommende være klogt inden den likvide beholdning er brugt helt op til dækning af de stigende driftsomkostninger, at foretage disse investeringer, når det er umiddelbart, at disse investeringer vil betyde færre driftsomkostninger i tiden der kommer.

 

Et godt eksempel for dette er gennemførelse af de allerede planlagte landingsbaner i Paamiut og Qaannaq efter den vedtagne tidsplan. gør vi ikke det kan befolkningen fraflytning fra deres byer i større omfang end det vi kender i dag være en kendsgerning. Fraflytningen grundet manglet investeringslyst til arbejdspladser og dermed udsigt til endnu flere arbejdsløse. Til denne forventede fraflytning kan IA naturligvis kun forvente Landsstyrekoalitionens parter vås om, at enhver borger selv skal kunne vælge sit bosted uden tvang,

 

Men netop disse medborgere kommer til at rømme deres nuværende boliger, for Paamiuts vedkommende boliger som Hjemmestyret har investeret i for 20 mio. kr. den seneste 3-års periode.

 

Da Landsstyrekoalitionen med et flertal traf beslutning den 14. oktober 1996 om, at udtage landingsbanen i Qaqortoq som den var vedtaget var Inuit Ataqatigiit helt alene om ar stemme imod forslaget.

 

På daværende tidspunkt var vi heller ikke vidende om, at sundhedsvæsenet i den efterfølgende 3-års periode 1996-98 kommer til koste mere end 72 mio. kr. end der var budgetteret for.

 

På daværende tidspunkt var Landstinget ej heller på det rene med omfanget af den nødvendige renovering og udskiftning af landets elværker og el- og vandfordelingsnettet.

 

Befolkningen fortjener en åben og reel information fra sine folkevalgte, det er fortsat IA´s opfattelse, at Landsstyrekoalitionens manglende vilje til at foretage besparelser på administrationen er for umiddelbart. Der er her muligheder for besparelser for millioner af kroner.

 


For det første bl.a. ved den slags initiativer kan der skabes økonomisk dækning for den nødvendige forbedring af trafikholdene i Sydgrønland, en ændring i en eventuelt regional eller atlantlufthavn i Qaaqortoq inklusiv til befolkningens udtrykte ønske om nødvendige forbedringer på andre områder. Alt andet snak er plat - valgflæsk og manipulation med befolkningens bristede forventninger til følge. For mindre end 2 år siden slettede den nuværende Landsstyrekoalition planerne for en landingsbane i Qaqortoq.

 

Begrundelsen var at fremskynde landingsbanen i Paamiut, men samtidigt hermed har IA en begrundet mistanke om, at koalitionen på daværende tidspunkt led af storhedsvanvid i at ville anlægge en Atlantlufthavn i Nuuk for enhver pris også har spillet en ikke ubetydelige rolle for den pludselige beslutning om at sløjfe Qaqortoq banen.

 

Som et slags plaster på såret udtrykte koalitionen sin intentioner om at forstærke og fremskynde andre forbedringsinitiativer af trafikforholdene i Sydgrønland. På daværende tidspunkt mente koalitionen, at de af Landstinget vedtagne beslutninger om at ........ helikopter rutenettet og planen om landingsbane i Paamiut fra 2001 var forbedringer nok for at spise Sydgrønland af med at kunne fjerne Qaqortoq fra etape 2.

 

Det skete som sagt blot for 2 år siden. Det store ........ får langt om længe en regulær heliport engang efter nytår. Planen for en heliport i ........ som Tinget som sagt for længst har truffet beslutning om er åbenbart lagt i koalitionens mølcontainer, i flertallets hellige navn.

 

Ikke nok med dette nu foreslår Landsstyret minsandten også Paamiut banen udsat i 2 år. Hvor hulen er så den af koalitionen lovede forstærkede indsats for forbedring af trafikken i syd. Landsstyrekoalitionens nr. 1 grammofonplade i sin top liste om Landskassens absolut sunde økonomi er åbenbart smadret, ligesom koalitionens udbasunerede økonomiske forhold synes at være erstattet af økonomisk mørketid i bedste fald solformørkelse.

 

Inuit Ataqatigiit skal hermed tillade sig igen, at erindre Landsstyret om at gøre en helhjertet indsats for at kommuner overens med de sydlige kommuner om en helheds løsning for befolkningen i Sydgrønland. En opnåelse af enighed er altid inde for rækkevidde, det kommer kun an på, om den politiske vilje.

 

Og så til enkelte konti:

 

Konto 60.10.16 Alkoholbehandlingscenter.

Ud fra det til Finansudvalget til sagens belysning af tilgængeligt materiale er det IA´s  fortsatte opfattelse at håndteringen af den omhandlede bevillingssag er under al kritik. Det af Landsstyremedlemmet under sagens tidligere behandling omtalte skrivelse til Finansudvalget er ikke modtaget af et eneste medlem af Finansudvalget.

 

Det omtalte brev er heller ikke registreret modtaget i Bureauets journalsystem, hvor samtlige modtagne skrivelser ellers er registreret. Endvidere tilsiger Landsstyremedlemmet oplysning om, at brevet skulle være afsendt dagen før Finanslovforslagets 3. og endelig behandling af Landstinget med skrivelsen alligevel ikke har haft mulighed for at forholde sig til Landsstyremedlemmets påstået redegørelse.

 

Med denne konstatering kræver IA Formandskabets tilbundsgående undersøgelse af sagens behandling og om hvorvidt bevillingen er lovhjemmelig.

 

Konto 70.11.03 Intern beflyvning.


Inuit Ataqatigiit er vidende om, at de igennem årene mange intense forhandlinger med Grønlandsfly om de nødvendige tilskud for rute for rute. Det er derfor noget der ikke passer i Landstingets argumentation om, at tilskuddene for såvel indeværende som såvel de foregående år ikke har været i overensstemmelse med virkeligheden.

 

I den forbindelse efterlyser IA Landsstyrets redegørelse om hvorvidt bevillingsforslagets eventuelle tilknytning til Grønlandsfly indsættelse af eget fly i atlantbeflyvningen. For som bekendt fraskrev Grønlandsfly fra t modtage 15 mio. kr. fra SAS som det var gældende før Grønlandsfly´s indsættelse af eget fly på Atlantruten. Inuit Ataqatigiit finder det betænkeligt, at løfterne om nedsættelse af tilskud til den interne beflyvning ikke alle alene gør fyldest, men at tilskudsbehovet umiddelbart synes at være fortsat voksende.

 

Som det er os bekendt, er der ikke sket nogen aktivitetsforøgelse i den interne beflyvning, ligesom der heller ikke har været anmeldt aktivitetsforøgelse på noget tidspunkt.

 

Og med disse bemærkninger har IA kommenteret udvalgets betænkning i forbindelse med 2. behandlingen og vi indstiller at den overgår til 3. behandlingen. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg vil henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 2 og give udtryk for min glæde over, at Finansudvalget opfordre Landsstyret til at gennemgå og stramme processen omkring bevillingslovene op.

 

Derved er Landsstyrets udtalelser om at føre en stram økonomisk politik ikke reelt kød i blevet påvist igen, og de udtalelser har jeg kraftigt imødegået i forbindelse med sagens 1. behandling. Ligeledes er jeg glad for, at der er i en sag, jeg tidligere flere gange har påtalt, nu efterlyser en ændring vedrørende udbetaling af bestyrelseshonorarer m.v., i de Hjemmestyreejede selskaber, da man fortsat ikke kan blive ved med at betale så store goder, mens andre arbejder med svære og belastende opgaver ikke kan opnå så store indkomster.

 

Derfor vil jeg understrege, at jeg fastholder følgende udtalelse fra min side i sagens første behandling. Derfor vil jeg kraftigt i mødegå Landsstyrets udtalelse om, Aat der pågår en stram økonomisk styring”, og det er så et citat.

 

Derfor er der grund til at støtte Finansudvalget eksempel med de uacceptable urealistiske budgettering inden for sundhedsvæsenet. Såfremt vi alle skal være sunde i år 2000 må planlægningen søges gennemført med mere vilje og på realistisk grundlag, såfremt HIV smittefaren, tuberkulosetilfældene og de store ventelister til behandling fortsat ikke skal være i vækst.

 

Endelig beror mine kraftige påpegelser om, at der går dårligt inden for sundhedsvæsenet på reel grundlag, og derfor kan jeg slet ikke acceptere Landsstyremedlemmets udtalelser i pressen om, at jeg blot overfuser området.

 

Vi der søger at udføre politisk arbejde bliver nødt til at acceptere, at blive taget i rette med. Hvis vi indimellem ikke bliver kritiseret vil der være endnu flere grænser for, hvor godt vi vil kunne udføre arbejdet for samfundet.

 


Derfor vil Kandidatforbundet fuldtud støtte Finansudvalgets indstilling om, at Landsstyret kommer med en redegørelse om arbejdet med styrkelse af den økonomiske styring i området på forårssamlingen 1999.

 

Der er grund til at vurdere den forventede yderligere i resultatet inden for drifts- og anlæg på næsten 45 mio. kr. i forhold til den 1. Tillægsbevillingslov under forårssamlingen som et illdevarslende tegn, især når man tænker på at Landskassens likvide midler siden 1996 er blevet reduceret med ca.  600 mio. kr.

 

Derfor er Finansudvalgets advarsel om, at denne udvikling må søges stoppet kun i sin fulde ret. Vi er alle helt på det rene med, hvorfra de fleste af Landskassens indtægter kommer og derfor skal man ikke så mærkeligt forvente, at regne med at de pludselige og uforventet indført afgiftsforhøjelser ikke bare får glædelige virkninger i samfundet og for landets økonomi.

 

Man kan ikke tage tiltag ud over Landskassens ydeevne og økonomiske formåen. Dette er vi nødt til, at acceptere.

 

Det er på sin plads, at Finansudvalget hvad angår nogle af Landsstyrets ønsker til nærværende Tillægsbevillinglov meddeler Landsstyret om at komme med begrundelser og specifikationer til forslagets 3. behandling,

 

Vedrørende S61'erne er der ingen tvivl om, at alle vi grønlændere men nok de fleste har ment, at disse helikoptere ejes af Grønlandsfly og det burde også være sådan. Derfor må man vurdere Landsstyrets tiltag til at få orden på denne politiske fadæse, der burde have været ordnet for længst, som et forsøg på at pynte op på  regnskaberne og at Landsstyret har sovet i timen, hvilket ikke kan accepteres uden videre.

 

Endeligt kan det ikke misforstås, m.h.t. anlæggelse af landingsbanerne, at nogle af anlægsarbejderne nu søges udsat og derfor må jeg gentage det jeg flere gange har udtalt her i salen, nemlig citat Aat ånden er redebund, men limen er svagt.”, citat slut.

 

Det er derfor klart, at det jeg citerer næsten kan fortolkes som følgende. Politikerne vil meget gerne, men pengekassens indhold slår slet ikke til.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg i de jeg skal give udtryk for, at jeg er principielt er enig i Finansudvalgets indstillinger anbefale, at Tillægsbevillingslovsforslaget inde 3. behandlingen går til Finansudvalgets afsluttende drøftelse af lovforslaget. Tak.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger med en besvarelse.

 

Jeg siger tak til alle partiernes ordførere. Jeg kan høre, at alle partierne er enig i et punkt, at Finansudvalget skal arbejde videre henimod en 3. behandling. Og herefter vil jeg kommentere de enkelte partiers og Kandidatforbundets bemærkninger.

 


Der blev fra Siumut efterlyst nærmere redegørelse omkring forskellige ting, og jeg er overbevist om, at Finansudvalget vil gøre hvad de kan for at gøre det. Fra Siumut bliver det også ønsket, at kystpassagertrafikken ikke bliver mere forværret end det er idag, og det andet krav er, at Landsstyret og Finansudvalget igangsætter nærmere analyser omkring det.

 

Og jeg har bemærket, at Siumut også ønsker yderligere bevillinger til imødegåelse af lærersituationen og det samme er  tilfældet m.h.t. støtte til NUKA A/S . Siumut ønsker at sagen går videre uden af komme ind på de enkelte hovedkonti.

 

Og jeg har også m.h.t. Atassut bemærket, at der er påpeget flere områder, hvor man kan gå videre med yderligere tiltag, f.eks. m.h.t. økonomistyringen inden for sundhedsområdet, men dertil må jeg bemærke, at bevillingerne til sundhedsområdet har været faldende selvom de har været mindre end det er hensigten.

 

Fra Atassut er der et ønske om, at man tager en nærmere vurdering om boligstøtteydelse og børnetilskud, og herunder taktmæssigt hjælp, Atassut ønsker at der igangsættes nærmere undersøgelser herom, og jeg mener at det er nogle positive intentioner Atassut har.

 

M.h.t. Aasiaanni Inuusuuttut Inaat i Aasiaat og de 21 mio. kr. til Grønlandsfly samt yderligere oplysninger som Atassut efterlyser, det vil landsstyremedlemmerne på de relevante områder besvare.

 

Inuit Ataqatigiit påpeger flere forskellige ting, det er korrekt, at underskuddet bliver 170 mio. kr. på Finansloven i år, men afgifterne der vedrører 1999 er på 37 mio. kr. og i og med at Inuit Ataqatigiit har stemt for dette, der synes jeg at det er blevet lidt uklart, hvorfor Inuit Ataqatigiit påpegede de ting, men jeg vil give dem ret i, at Landskassens underskud til næste år bliver omkring 170 mio. kr, det vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.

 

Jeg har lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiit var inde på, at vi får dette underskud i 1997 og for ikke at komme i yderligere underskud laver vi de her afgifter, og ligesom man stempler, at økonomistyringen har været svag.

 

Der vil jeg sige, at det sete afhænger af det øje der ser, og som eksempel kan jeg nævne, der må man sige at Siumuts og Atassuts koalition, og bl.a. har overtaget fra koalitionen med Inuit Ataqatigiit, der havde man på det tidspunkt i landet en gæld på 1,4 mia. kr. til udlandet og i Landskassen var der 1,2 mia. kr. i likviditet. Selvom jeg ikke er meget for at nævne en hel masse tal er det sådan, at det vi kan aflevere til det nye Landsstyre, de 1,4 mia. kr. vi havde i gæld til udladet og der havde vi så en likviditet på 1,2 mia. kr. Men for 2 år tidligere der havde vi  1,8 mia. kr, det er mange penge at skylde.

 

Hvordan er så situationen så i dag ? Og det er ikke alene m.h.t. Inuit Ataqatigiit men også Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. I 1999 vil vores udlandsgæld være på ca. 500 mio. kr. Likvide midler skal være på 800 mio. kr. Og uanset hvad man siger, så kan vi dokumentere, idag at Siumut og Atassut Landsstyrekoalition og de vil lade det gå videre i 1999 er sådan som det er fremlagt.

 

Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at man vurdere skatteområdet, og at man samarbejder tæt med KANUKOKA. Det synes  jeg er et godt forslag, og kan sige, at Landsstyret også på et tidspunkt har bemærket hr fra talerstolen fra næste år skal regne med at der bliver gjort noget ved skattesystemet i Grønland. og der i var jeg meget enig med Inuit Ataqatigiit i at man skal arbejde tæt sammen med kommunerne, d.v.s. KANUKOKA.


Jeg vil også give Inuit Ataqatigiit ret i, at Landskassen skal betale de boliger, der står ubenyttede hen, f.eks. i Paamiut, det har været tilfældet igennem flere år, og kommunen selv har været nødt til at betale flere millioner for egne boliger, der står ubenyttet hen, det er ikke kun Landskassen der har været ramt af denne situation.

 

Der blev bl.a. også nævnt, at der skal en mere reel oplysning til befolkning, i det er jeg meget enig med Inuit Ataqatigiit i det, og det er derfor jeg også har nævnt, at Paamiut også har udgifter til de tomme boliger.

 

Der blev nævnt, at Landsstyret ingen vilje har til at indføre besparelser inden for administrationen. Der er indført et ansættelsesstop for at spare ca. 18 mio. kr. og jeg siger på den måde, at Landsstyret har viljen  til at bespare og til at rationalisere inden for det administrative område, og det er den måde man vil spare de 18 mio. kr.

 

Jeg vil også knytte bemærkninger til, at Landsstyrekoalitionen ligesom har været mere og mere tavs omkring økonomistyringen, og der til kan jeg sige, at hvis økonomistyringen ikke har været stram, så ville vi have været placeret meget værre i forhold til 1991-1995 og dengang var Inuit Ataqatigiit med i Landsstyrekoalitionen og dermed medansvarlige.

 

Og den arv vi så skal lade gå videre til næste Landsstyre, der kan vi sige at de vil stå i en betydelige bedre situation i forhold til tidligere. Det kommende Landsting og det kommende Landsstyre har mange opgaver, der skal sørge for at der kommer indtægter i Landskassen.

 

Det er status idag i årsskiftet 1998/99 så er det sådan at Landskassen ikke er tømt, og jeg afviser påstanden om, at Landskassen er ved at være tom.

 

Efter at have sagt tak til Kandidatforbundet, så er det ligesom man også betvivler, at vi føre en stram økonomisk styring og jeg henviser til de bemærkninger jeg har i forhold til Inuit Ataqatigiit og jeg har henvist til Landskassens økonomiske situation 1998/99 og i de kommende år må man jo også stramme livremmen ind, men vi har et grundlag til at gå videre med den status vi har nu.

 

Kandidatforbundet var også inde på Finansudvalgets advarsel m.h.t. fremtiden. Vi har samme holdning som Finansudvalget og her henviser jeg igen til mine bemærkninger omkring vores situation 1998/99.

 

Og jeg vil afslutningsvis kommentere om de bemærkninger omkring S61 helikopterne, hvor man har sagt, at Landsstyret ikke har rettet op på en ting man burde have rettet op forlængst. Og jeg blot til den sige, at det er godt at det nuværende Landsstyre har været opmærksom på de ting og at vi ikke har videreført forholdene fra 60-70 tiderne og vente det ligesom om, at vi  har prøvet at rettet det op i vores tid. Tak.

 

Anders Andreassen, Mødeleder.

 


For ikke at forlænge debatten, så vil jeg sige, at man har ønsket at sagen går tilbage til Finansudvalget og således at 2. behandlingen vil fortsætte efter en yderligere behandling i Finansudvalget, og når Finansudvalget har fremlagt en betænkning så vil 2. behandlingen fortsætte, hvorfor jeg afbryder behandlingen af punkt 16 i henhold til de ønsker der er fremført.

 

Torsdag den 29 oktober 1998

 

Dagsordenens punkt 16

Forslag til Landstingets Tillægsbevillingslov II 1998 , fortsættelse af 2. behandling, finansudvalgets fungerende formand, der forelægger en tillægsbevilling.

 

Peter Ostermann, Atassut:

 

Jeg fremlægger en tillægsbevilling.

 

Landstingets finansudvalg har under behandlingen bestået af Peter Ostermann, Atassut, landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut, landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut, landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Finansudvalget afgav til 2. behandling Landstingets Tillægsbevillingslov II 1998 i en betænkning. Landstinget afbrød tirsdag den 27. oktober 1998 forhandlingerne i salen under 2. behandlingen af Landstingets Tillægsbevillingslov II 98. Efterfølgende har finansudvalget haft landsstyremedlemmet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation i samråd hvorfor det er blevet nødvendigt at afgive nærværende tillægsbetænkning.

 

Finansudvalget bemærkede i udvalgets betænkning afgivet til Landstingets Tillægsbevillingslov II 1998 til Landsstyrets oprindelige Landstingets Tillægsbevillingslovs forslag II 1998 følgende, og jeg citerer: ALandsstyret til forslag til Landstingets Tillægsbevillingslov 1998 foreslået, at der sker en forhøjelse af bevillingen med 21 mio.kr. i 1998 til dækning af udgifter forbundet med drift af helikoptertransportsystemet i Grønland i 1998 og de forudgående år,

 

Finansudvalget skal indledningsvis henvise til Landstingets Tillægsbevillingslov 1997, side 271, hvor det beskrives, at i forbindelse med efterårssamlingen 1996 nedsatte Landsstyret efter aftale med Grønlandsfly A/S en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Grønlandsfly A/S, Politisk-økonomisk kontor, Økonomidirektoratet og direktoratet for Trafik Erhverv og Forsyning. Arbejdsgruppen skulle gennemgå regnskabs- og budgetoplysninger for 1996-1997 med henblik på at fastslå, hvorvidt der var et dokumenteret behov for forøgelse af bevillingen til intern beflyvning i 1997 på hovedkonto 70.11.03.

 


Dette arbejde er nu tilendebragt, og der søges en forøgelse af tilskuddet til intern beflyvning på hovedkonto 70.11.03 med 7 mio.kr. med henblik på fastholdelse af 1990-tilskudsniveauet i 1997. Der søges ingen forøgelse af bevillingen i overslagsårene. Det oplyses endvidere, at Grønlandsfly A/S skriftligt har vedkendt sig aftalen. Finansudvalget skal påtale, at Landsstyret mindre end 2 år efter at den af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe konkluderede, at der ikke var merbevillingsbehov i budgetoverslagsårene i forbindelse med denne Landstingets Tillægsbevillingslov søger om forhøjelse af nærværende bevilling med 21 mio.kr. Endvidere ses Grønlandsfly A/S ikke at have et egentlig behov for yderligere likvide midler, idet Grønlandsfly A/S har tilbudt at finansiering af det forhøjede tilskud i 1998, de 21 mio.kr., kunne ske ved, at Grønlandsfly A/S købte et antal af de hjemmestyreejede S61-helikoptere. Se i øvrigt udvalgets bemærkninger under hovedkonto 22.10.22 ”Andre indtægter”.

 

Finansudvalget kan på det foreliggende grundlag ikke indstille, at forhøjelsen vedtages.”

 

Efter afbrydelsen af Landstingets forhandlinger ved 2. behandlingen af Landstingets Tillægsbevillingslov IA 1998 har finansudvalget som nævnt under afsnit I ønsket det ressortansvarlige landsstyremedlem kaldt i samråd.

 

Dette samråd resulterede i enighed i finansudvalget. Denne enighed er opnået efter at landsstyremedlemmet på nævnte samråd over for udvalget redegjorde yderligere for den ønskede bevilling. I forbindelse med denne redegørelse oplyste landsstyremedlememt følgende:

 

For det første, at bevillingen skal sikre opretholdelse af serviceniveauet på de ikke-kommercielle ruter.

 

For det andet, at bevillingen er forbundet til de merudgifter, Grønlandsfly A/S har haft i 1998, hvorfor landsstyremedlemmet forsikrede udvalget, at der ikke ville blive tale om yderligere ønsker om merbevillinger for indeværende år samt budgetoverslagsårene.

 

For det tredje, at Grønlandsfly A/S overfor landsstyremedlemmet har tilkendegivet, at Grønlandsfly A/S ifald bevillingen ikke bliver vedtaget, må forventes at stoppe beflyvningen af de ikke kommercielle destinationer, heri inkluderet flyfrisk forsyning til islægsområderne, hvilket hidtil er sket uden at Grønlandsfly A/S har modtaget egentlig kompensation herfor.

 

Finansudvalget har således fundet anledning til, efter landsstyremedlemmets redegørelse, at revurdere den afgivne indstilling, hvorfor et enigt udvalg finder, at forhøjelsen bør vedtages.

 

Finansudvalget indstiller, at landstingetes Tillægsbevillingslov IA 1998 med de af betænkningen og nærværende tillægsbetænkningsindstillinger overgår til 3. behandling. TAK.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

 

Landstinget havde tirsdag den 27. oktober 1998 2. behandling af forslaget af TB IA 1998. 2. behandlingen blev imidlertid ikke afsluttet, idet Landstingets formand på et tidspunkt besluttede at afbryde behandlingen, for at give finansudvalget lejlighed til en fornyet vurdering af Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov til hovedkonto 70.11.03 AIntern beflyvning”.

 


Som grundlag for Landstingets genoptagelse af 2. behandlingen foreligger nu en tillægsbetænkning fra finansudvalget. Landsstyret konstaterer med tilfredshed, at det nu er et enigt finansudvalg, som anbefaler at bevillingsansøgningen vedtages. Som led i finansudvalgets nyvurdering af sagen, har landsstyremedlemmet for Trafik været i samråd, og har her nærmere uddybet baggrunden for ansøgningen. Jeg vil herudover udtrykke Landsstyrets ønske om, at 2. behandlingen nu færdiggøres, og at de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsat i øvrigt, vedtages.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand:

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Da vi sidste gang behandlede forslaget til Landstingets Tillægsbevillingslov IA 1998 udtalte vi fra Siumut, at vi lægger meget vægt på, at der ikke sker forringelse af persontrafikken ad luftvejen.

 

Fra Siumut skal ikke undlade at nævne, at vi er glade for, at der foreligger en enstemmig indstilling om tilskud til person- og godstrafik ad luftvejen, hvilket vil betyde forbedring af servicering af byerne Maniitsoq og Paamiut samt de større bygder og islægsområderne.

 

Idet vi forstår, at udvalgets redegørelse om anvendelse af de givne bevillinger er nært knyttet til trafiksystemet, går vi fra Siumut ind for Landsstyrets ansøgning om forhøjelse af bevillinger til lufttrafikken. Fra Siumut skal vi med disse få bemærkninger henstille, at forslaget overgår til 3. behandling i den foreliggende form inkl. de vedlagte indstillinger.

 

Anders Nilsson, Atassut.

 

Atassut slutter op om den indstilling, der fremgår af tillægsbetænkning fra finansudvalget.

 

Anders Andreassen, Landstinget formand:

 

Jeg skal erindre om, at vi snart går til afstemning. Herefter er det Josef Motzfeldt, IA.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

 

Inden vi går i gang med vore kommentarer til indstillingerne fra finansudvalget, skal vi knytte nogle kommentarer.

 

I forslag til Landstingets finanslov for 1998 med et merforbrug på 145 mio.kr. sådan som det blev forelagt Landstinget under efterårssamlingen 1997 var det naturligvis vakte det naturligvis opsigt. Landsstyremedlemmet udtalte, at der ikke var problemer med Grønlands økonomi, vedkommende kom frem et par eksempler, og det var nemlig omkring udlandsgælden, og Landskassens likvide midler. Omstruktureringen af KNI i begyndelsen af 90'serne har kostet samfundet dyrt. Det var i 100 mio.kr. klassens udgifter.

 

Med hensyn til gælden så har man ved at låne pengene fra pengeinstitutter haft mulighed for at betale udlandsgælden. Men i dag har vi behov for at udgifter til renovering, og der er tale om et beløb på op til 1,2 mia.kr. Vi har også behov for at bygge børneinstitutioner, hvor der er lange ventelister, der er tale om. Ud over det vi har nævnt, så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at Landskassens likviditet kan være i fare, fordi Landsstyret fremkommer med hovsa-løsningsforslag.


Med hensyn til spørgsmålet omkring Paamiut og hvor man beskyldte os for ikke at ville gøre en indsats omkring at folk ikke flytter fra byen. Det er beklageligt, at landsstyremedlemmet for økonomi kommer med en besvarelse. Landsstyremedlemmet var inde på, at det ikke kun er Grønlands Hjemmestyre, der bekoster de uforbrugte lejligheder i Paamiut, men også at kommunen gør det.

 

Med hensyn til at vi har påpeget forholdene omkring, at Landsstyret ikke har arbejdet intens på at nedsætte antallet af de ansatte i centraladministratonen, der skal vi af hensyn til samfundet gøre opmærksom på, at landsstyremedlemmet allerede selv har sagt, at der er forhøjet driftsomkostninger.

 

Allerede ved 1. behandlingen af finanslovsforslaget, at der bør ske nedskæringer. Landsstyret har allerede indført ansættelsesstop. Det er nok en af hovsa-løsningerne, at Landsstyret ikke påpeger forskellige besparelsesmuligheder.

 

Vi skal også knytte nogle kommentarer til Atassuts kommentarer i forbindelse med 2. behandlingen. Man var inde på spørgsmålet omkring børnetilskud og boligbørnetilskuddet og boligsikringen. Det blev udtalt fra Atassut.

 

Vi er glade for, at Atassut nu er blevet enige med os i dette. Vi har arbejdet for denne sag, vi har i Inuit Ataqatigiit været inde på og mener stadigvæk, at folk med mindre indtægter kan få bedre muligheder, og i den forbindelse mener vi, at grænsen på 128.000 kr. eksempelvis kan hæves til 200.000, og ud fra de oplysninger, som vi har fået fra Landsstyret på det sidste, så forstår vi, at man agter at nedsætte en arbejdsgruppe i den sammenhæng, hvor de påregner, således at arbejdsgruppen fremkommer med en indstilling omkring de tilskud, der er i forbindelse med boliger, således at Landsstyret senere hen kan fremsætte forslag.

 

Med hensyn til spørgsmålet omkring arbejdet med hensyn til lufttrafikken så har man viderebehandlet sagen bl.a. i samråd med landsstyremedlemmet for Trafik. Inuit Ataqatigiit skal beklage, at man har måtte haste sådanne sager igennem, men vi skal blot fra Inuit Ataqatigiit udtale, at det er vores håb, at beslutningen vil munde ud til samfundets bedste. Generelt sagt beklager vi fra Inuit Ataqatigiit at tillægsbevillinglovforslaget og finanslovsforslaget for 1999 er blevet hastet igennem. Det må betegnes som, at lovforslagene ikke er blevet behandlet grundigt.

 

Med hensyn til Inuusuttut Inaat i Aasiaat og planerne om lukningen af denne, så stiller finansudvalget indstilling om, at der skal arbejdes med sagen i udvalget. Der bør være tale om, at de unge ikke bliver overført til store byer men mindre byer, og med disse bemærkninger at meddeler vi, at vi går ind for tillægsbevillingslovforslaget.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Idet jeg endnu engang skal henvise til mine udtalelser omkring 1. behandlingen af Landstingets Tillægsbevillingslov II for 1998.

 


Finansudvalget har allerede udtalt sig om de forhold, som jeg har påpeget i forbindelse med 1. behandlingen. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg i forbindelse med mine udtalelser ved 1. behandlingen har udtalt, og det fastholder jeg, nemlig, at der bør være en økonomisk stram styring. Jeg mener derfor, at man bør støtte et eksempel fra finansudvalget, at den planlægning, der er indenfor Sundhedsvæsenet er utilfredsstillende. Og hvis vi skal henvise til at vi skal have sundhed for alle i år 2000, og når der er tale om forskellige sygdomme, så må man også have viljen til at planlægge tingene således at man opnår de intentioner, der er tale om.

 

Med hensyn til Sundhedsvæsenets dårlige drift, så har jeg på vegne af Kandidatforbundet fremkommet med kritik, hvor landsstyremedlemmet for sundhed bl.a. har sagt, at jeg skælder ud på vedkommende. Det kan jeg ikke acceptere, når man vil være politiker, så må man også være klar til at kunne tage imod kritik, idet kritik også altid er til bedste for arbejdet for samfundet. Ligeledes støtter jeg fuldt ud på vegne af Kandidatforbundet at der kommer en redegørelse til forårssamlingen 1999.  Der er jo tale om en forringelse af resultatet på 45 mio.kr. og når likviditeten samtidig er faldet med omkring 600 mio.kr. jeg mener derfor, at det er helt på sin plads, at finansudvalget maner til påpasselighed.

 

Vi må nok også af hensyn til økonomien også påregne, at der kommer afgiftsforhøjelser fra dag til dag, således at samfundet kan være forberedt på, at der kommer sådanne choktilstande engang imellem . Vi kan jo ikke gøre en indsats ud over Landskassens formåen. Nu er der flere ansøgninger, som nu er blevet behandlet i Landstinget, og hvor der er truffet forskellige beslutninger, og der er ingen tvivl om, at flertallet i Grønland sikkert har ment, at S-61 helikopterne blev ejet af Grønlandsfly, det burde vel også være på sin plads, at hvis det var tilfældet, og først nu forsøger man at løse den politiske fadæse, der har været tale om.

 

Der er tale om en fadæse, som man ikke uden videre kan acceptere, men i forbindelse af afbrydelsen af 2. behandlingen, er der fremkommet en indstilling fra finansudvalget efter samråd med landsstyremedlemmet fra Trafik, og jeg konstaterer, at der er flere kommuner i yderdistrikterne som ville få problemer omkring beflyvningen. Man har ellers sagt, at billetterne skulle falde, og man havde sagt, at S-61 helikopterne ville komme ud af brug.

 

Det var sådanne løfter og med baggrund i disse, så må man med beklagelse udtale, at vi er nødt til at acceptere og gå ind for de ansøgninger, der er tale om. Og med hensyn til anlæggelse af landingsbaner for fastvingede fly så kan man ikke misforstå at sagerne nu bliver udsat, og jeg skal derfor endnu engang gentage hvad jeg har sagt tidligere, at selvom ånden er redebon så er legemet ikke med, men som politiker må man sluge kameler nogen gange, og med disse bemærkninger så skal jeg meddele, at jeg desværre må gå ind for indstillingerne fra finansudvalget.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand:

 

Jeg skal anmode om, at man undgår en direkte dialog mellem landstingsmedlemmerne imellem her i landstingssalen, og koncentrere os om de ting, der står i finansudvalgets bevilling, og jeg skal også anmode om, at man ikke citere biblen her fra landstingssalen i forbindelse med politisk arbejde. Og så er det landsstyremedlemmet for økonomi og boliger.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger.

 


Først tak til samtlige partiers enige udtalelser om indstillingen, så jeg skal efterkomme ærede landstingsformand, og blot koncentrere mig om Siumut og Atassut sagde, at vi er enige, og Inuit Ataqatigiit sluttede af med at sig enig i og Kandidatforbundet er også enig.

 

Der er enighed om forslaget. Vi kan nok spare meget ved at spare en masse ord her, og på den måde kan jeg så bemærke, at jeg indstiller at forslaget går videre til sin 3. behandling.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

 

Jeg har en undskyldning til tolkene, ikke mindst, at Inuit Ataqatigiits bemærkninger er kommet med et forkert papir.

 

Det papir, vi bruger i dag, bliver omdelt nu. Vi beklager fejlen.

 

Anders Andreassen, Landstingets formand:

 

Tak. Og vi skal nu gå til afstemning. De, der stemmer for, at sagen går videre i sin foreliggende form til sin 3. behandling, sådan som det er indstillet fra finansudvalget, bedes rejse sig, 30, det vil sige samtlige tilstedeværende, ingen imod og ingen har undladt at stemme.

 

Således er behandlingen af punkt 16, forslag til Landstingets Tillægsbevillingslov II 1998 gået videre til sin 3. behandling. Og vi kommer nu til forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om valg til Grønlands Landsting. Her er det landsstyreformanden, der forelægger.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand:

 

Efter 2. behandlingen der er der fremsat et ændringsforslag om, at man har støttet dette ændringsforslag, så har man omdelt ændringsforslaget, og jeg skal herved på Landsstyrets vegne indstille at forslaget overgår til 3. behandling for endelig vedtagelse i den foreliggende form.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg skal understrege, at jeg i forbindelse med 2. behandlingen har fastholdt, at Avarnersuaq og Ittoqqortoormiit skal være valgkredse for sig.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

 

Vi skal også komme med en kort bemærkning. Vi skal jo også spare på bemærkningerne.

 

Vi skal også understrege, at vi som mindretalsindstilling fastholder i forbindelse med 3. behandlingen. Vi mener stadigvæk at Itoqqortoormiit og Avanersuaq skal være selvstændige valgkredse. Derfor agter vi at stemme imod forslaget i denne omgang.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:

 


Nu fremgår det, at flertallet vil stemme for at forslaget bliver vedtaget. Det vil jeg gerne takke for, og så har jeg efter forskellige henvendelser om at Avanersuaq og Ittoqqortoormiit skal være særskilte valgkredse, men det fremgår, at disse valgkredse også glæder sig til at blive indlemmet i resten af landet, således at de også bliver ligestillet med resten af landet og kan gå til valg uden at føle sig behandlet forskelligt og kan stille op i lighed med alle de andre, og det skal jeg også understrege, at det også er meddelt udefra, og jeg vil også byde dem velkommen til resten af Grønland i kraft af denne beslutning.