Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 98-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 30. oktober 1998  

 

Dagsordenens punkt 98

Forslag til ændring af anordning om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af arbejdsskader i Grønland.

 

Mikael Petersen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, Siumut:

 

Landsstyret fremlægger hermed socialministeriets udkast til forslag til ændring af anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskader i Grønland.

 

Folketinget i Danmark har i maj medtaget en ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvorved der indføres en ny struktur på arbejdsskadeområdet.


Lovændringen er en konsekvens af et EU-direktiv. Lovændringen betyder, at erhvervssygdomme ikke længere kan forsikres i de almindelige forsikringsselskaber og der er i stedet oprettet arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, hvor finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme flyttes til.

 

Arbejdsmarkedets erhvervssygdommes sikring er en selvejede institution, der ledes af en bestyrelse sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

 

Da de nye danske regler ikke automatisk gælder for Grønland, er det nødvendigt at foretage denne ændring i anordningen, idet de grønlandske arbejdsgivere, i modsat fald, ikke har mulighed for at sikre sig mod erhverssygdomsrisikoen.

 

Forslaget indebærer, at de grønlandske arbejdsgivere bliver tilsluttet arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring.

 

Arbejdsgiverne skal indbetale bidrag til arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring og udgifter til erstatning med videre vil blive afholdt af arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring.

 

Arbejdsmarkedets erhverssygdomssikring er etableret ved at omdanne forsikringsselskabet for erhvervssygdomme A/S, der administrerer næsten alle erhvervssygdoms forsikringer for private arbejdsgivere.

 

Forslaget ændrer ikke ved de skadelidtes ret til erstatning og lignende. Og det er stadig det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring, der har kompetancen til at behandle arbejdsskader.

 

Der er således ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget, hverken for den skadelidte, for arbejdsgiveren eller for samfundet.

 

Forslaget ændrer heller ikke ved arbejdsgivernes pligt til at forsikre sig mod arbejdsulykker, ligesom gruppeforsikringens medlemmer ikke vil opleve ændringer i betaling eller dækning, som følge af dette forslag.

 

Udover de ændringer i anordningen, som følge af det omdelte materiale, anbefaler landsstyret, at der foretages en mindre ændring i paragraf 16 i den gældende anordning.

 

Der er en igangværende dialog om samarbejdet mellem arbejdstilsynet og hjemmestyret om udarbejdelse af fælles anmeldelsesblanketter til arbejdsskader.

 

Indførelse af fælles blanketter vil gøre anmeldelserne lettere at foretage samt være administrativt mere rationelt, end den nuværende ordning med flere forskellige anmeldelsesblanketter.

 


Før at disse anmeldelsesblanketter kan tages i brug, skal reglerne om anmeldelse ændres således, at denne kan sendes direkte til enten arbejdstilsynet eller til nævnet og ikke som nu, skal sendes til kommunerne.

 

I praksis, er det i dag et fåtal af anmeldelser, der går via kommunerne, så landsstyrets anbefaling er endvidere en tilretning til nuværende praksis.

 

Landsstyrets anbefaling er vedlagt det omdelte materiale.

 

Landsstyret arbejder stadig for en forbedring af og smidiggørelse af arbejdsskadeområdet, herunder overvejelserne om en eventuel hjemtagelse af området.

 

Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra direktoratet for sociale anliggender, arbejdsmarked og offentlige arbejder og fra arbejdsskadestyrelsen til at analysere området. Og resultatet af dette arbejde, vil selvfølgelig blive forelagt landstinget.

 

Det fremsatte forslag vedrørende erhverssygdomme ændrer ikke ved landsstyrets mål for området. Det er alene en nødvendig tilretning af lovgrundlaget, som følge af nye danske regler.

 

På landsstyrets vegne, skal jeg dermed anmode om landstingets tilslutning til, at landsstyret anbefaler rigsmyndighederne at sætte den foreslåede ændring af anordnings ikrafttræden af lov, må følge af arbejdsskader i Grønland i kraft for Grønlands vedkommende samt anbefaler, at den af landsstyret foreslåede ændring, bliver medtaget.

 

Ruth Heilmann, ordfører for Siumut:

 

Til det af landsstyret fremlagte forslag til landstingets udtalelse om ændring af anordning om ikrafttræden af lov om forsikring mod følge af arbejdsskader i Grønland, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger:

 

Lovændringen, som er en konsekvens af et EU-direktiv betyder, at erhvervssydomme ikke længere kan forsikres i de almindelige forsikringsselskaber og der er i stedet oprettet arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring, hvor finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme flyttes til.

 

Denne er en selvejede institution, der ledes af en bestyrelse, sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

 

Selvom de nye danske regler ikke automatisk gælder for Grønland, forstår vi, at det er nødvendigt at foretage denne ændring i anordningen, idet de grønlandske arbejdsgivere, i modsat fald ikke har mulighed for at sikre sig mod erhvervssygdomsrisikoen.

 


Vi lægger vægt på, at forslaget ikke ændrer ved de skadelidtes ret til erstatning og lignende. Og at det stadig er det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikringen, der har kompetancen til at behandle arbejdsskader samt at der ikke er umiddelbare økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget, hverken for den skadelidte, for arbejdsgiveren eller for samfundet.

 

Fra Siumut skal vi imidlertid bede landsstyret om at undersøge nøje, om ændringen på længere sigt kan få økonomiske konsekvenser, for de forannævnte involverede parter.

 

Det anføres i forelæggelsesnotatet, det i dag er et fåtal af skadeanmeldelserne, der går via kommunerne. Derfor opfatter vi landsstyrets anbefaling af indførelse af fællesblanketter i samarbejde mellem arbejdstilsynet og hjemmestyret, som et rigtigt skridt imod administrative rationalisering på området, bort fra den nuværende ordning med flere forskellige anmeldelsesblanketter.

 

Efter det oplyste, vil dette betegnes tilretning til nuværende praksis.

 

Fra Siumut, skal vi indstille, at landsstyret arbejder med henblik på hjemtagelse af arbejdsskadeområdet og at der i løbet af næste år, forelægges forslag herom for landstinget.

 

Vi må arbejde hen imod suverænitet, også på dette område, uden at være afhængig af direktiver fra EU, som vi i øvrigt ikke er medlem af. Med disse bemærkninger, tilslutter vi os fra Siumut landsstyrets anbefaling om, at landsstyret anbefaler rigsmyndighederne at sætte den foreslåede ændring af anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskader for Grønlands vedkommende samt anbefaler, at den af landsstyret foreslåede ændring medtages.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

 

Idet vi henviser til vore tidligere udtalelse om vores fulde støtte til ikraftsættelse af geældende dansk lovgivning, efter tilretning til vore forhold, skal vi fra Atassut udtale vor fulde støtte til det fremlagte, da formålet er smidiggørelse og hurtigere behandling i den hidtidige sagsbehandling. Vi skal i den forbindelse spørge om, hvor vidt problemerne i arbejdsskadestyrelsen er blevet bragt i orden, da styrelsen har central betydning for smidig og hurtig sagsbehandling.

 

Lars Sørensen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Da vi fra Inuit Ataqatigiit betragter vi forslaget om ændring af anordningen, som en tilretning, går vi ind for det og vi støtter også forslaget om en tilretning af paragraf 16. Og der er også tale om en tilretning, i forhold til gældende lovgivning, derfor går vi ind for landsstyrets indstillinger.

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Med hensyn til forslagets ændring af anordningen om ikrafttræden af lov om forsikring mod følge af arbejdsskader i Grønland og udtalelsen fra Hjemmestyrets side, så den støtter vi i princippet fra Kandidatforbundet.

 


Det er selvfølgelig vigtigt, at lønmodtagere er forsikret mod eventuelle arbejdsskader, derfor støtter jeg det der er forelagt med disse korte bemærkninger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Boliger med en besvarelse.

 

Jeg tak for, at Landsstyrets indstilling støttes fra samtlige partier og vi vil viderebringe det til den danske regering.

 

Siumut stillede et spørgsmål og det var Atassut der fremkom med forslaget, forespørgslen omkring Arbejdsskadestyrelsen og problemerne, der er en ordning som også vedrører gruppelivsforsikringerne for hvad angår fangere og fiskere, der har været problemer, store problemer omkring administreringen og vi har arbejdet for at løse det enorme problemer og det er jo Arbejdsskadestyrelsen der har det egentlige ansvar og vi har haft kontakt til dem og de har så renset ud, således at problemerne er blevet mindre, og det er derfor vores håb i Landsstyret, at alle problemerne er blevet løst i løbet af januar måned næste år.

 

Der er jo mange opgaver, der afventer, så dem må man også have tid til, og man er igang med arbejdet og der er nu tiltag om nyordninger. Vi påregner som sagt, at problemerne vil være løst ved årsskiftet. Tak.

 

Der er ikke andre der har bedt om ordet, hermed er punkt 98 i dagsordenen, Hjemmestyrets udtalelse til forslag til ændring af anordning om ikrafttræden af lov om forsikring mod følge af arbejdsskader i Grønland, den er hermed færdigbehandlet.