|
Dagsordenens punkt 18-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, Mandag den
18. oktober 1999
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.
På Landsstyrets vegne fremsætter
jeg hermed forslag til landstingslov om Grønlands Erhvervsregister.
Ved årsskiftet 1996/97 ophørte
Grønland med, at være omfattet af den grønlandske lovgivning vedrørende det
centrale Erhvervsregister i Danmark. Det foreslås, at oprette et Grønlands
Erhvervsregister, der skal lette de offentlige myndigheders administrative
rutiner, tilgodese offentlige myndigheders og private behovs for grunddata
omkring private- og offentlige virksomheder, samt danne grundlag for en
arbejdsmarkeds- og erhvervsstatistik.
Registret oprettes, dels som et
administrativt, dels som et statistisk register, der vil være placeret hos
Grønlands Statistik, som vil have ansvaret for at føre registret. Forslaget har
været til høring hos de høringsparter, der er nævnt i de almindelige bemærkninger
til forslaget. Høringssvarene er blevet indarbejdet i lovforslaget.
Generelt fremgår det af
høringssvarene, at der er behov for et erhvervsregister. De økonomiske
konsekvenser af vedtagelsen af lovforslaget er indarbejdet i Finanslovsforslaget
for år 2000, hvor der er afsat 400.000 kr. særskilt til dette formål.
Med disse korte bemærkninger vil
jeg overlade lovforslaget til behandling i Landstinget.
Og vi går over til partiernes og
Kandidatforbundets ordførere. Først er det Tommy Marø Siumut.
Tommy Marø, ordfører,
Siumut.
Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til Landsstyrets forslag til landstingsforordning om
Grønlands Erhvervsregister.
Indledningsvis skal vi fra
Siumut hilse Landsstyrets forslag om oprettelse af Grønlands Erhvervsregister
velkommen. Fra Siumut ligger vi vægt på, at der forefindes et centralt
Grønlandsk Erhvervsregister
Indtil 1996/97 har grønlandske
erhvervsdrivende været registreret i det danske Erhvervsregister. Fra Siumut er
vi glade for, at Landsstyret har sendt forslaget til relevante instanser, og
har fået udtalelser fra disse. Af svarene fremgår, at de erhvervsdrivende, at
der er et klart behov for et Erhvervsregister, som foreslået.
Fra Siumut mener vi at
oprettelsen af Grønlands eget erhvervsgister, viol være til gavn og
administrativt lettelse for Grønlands Statistik, foreninger og organisationer,
interesseorganisationer og pengeinstitutioner, Grønlands Hjemmestyre,
kommunerne og KANUKOKA.
Med disse bemærkninger skal vi
fra Siumut indstille, at forslaget undergives behandling i Lovudvalget,
forinden 2. behandling i denne sag
Og den næste der får ordet er
Godmand Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger
vedrørende forslag til landstingslov om det grønlandske Erhvervsregister.
Vi har nøje behandlet
redegørelsen om erhvervsregistret, og vi har erfaret, at p.g.a. mangel på
lovgivning, så er de erhvervsnæringsdrivende område, og deres personale, prøver
på, at etablere en bedre måde, for at dæmme op for de forskellige problemer,
således at man kan behandle de nævnte problemer meget hurtige og mere
effektivt.
Vi kan forstå, at hvis man som
selvstændigt erhvervsdrivende ikke har meldt sig som sådan, at man betragtes
som udestående på baggrund af den lov. Vi har nøje undersøgt lovforslaget, og
har fundet flere positive ting i det.
Eksempelvis skal det nævnes, at
der står § 11, at hvilken som helst person kan indhente oplysninger, der
vedrører, hvem eller selskaber, der er registreret som selvstændige efter § 10.
Vi vil fra Atassuts side støtte
Landsstyrets forslag om, bl.a. på baggrund af civilbefolkningens krav om, at
man løbende underretter, for det kan der lægges til grund.
Med disse bemærkninger vil vi
fra Atassut side støtte Landsstyrets lovforslag, om det grønlandske Erhvervsregister.
Og den næste der får ordet er
Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ole Lynge, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit er glad for,
at Landsstyret fremlægger forslag til landstingslov om Grønlands
Erhvervsregister.
Det er meget vigtigt, for os
alle, at vi i Grønland, selv opretter et Erhvervsregister. Som det blev
fremlagt fik man realiseret behovet for, at man får grundlag for, at private og
offentlige virksomheder, samt at man danne grundlag for en arbejdsmarkeds- og
erhvervsstatistik.
Inuit Ataqatigiit er ikke i
tvivl om, at alle erhvervsdrivende i Grønland har behov for et register for
hele landet. Det er helt naturligt, når man tænker på Grønlands status i
erhvervslivet, og m.h.t. Grønlands eksportvirksomhed, der hele tiden udvikles, og
bliver mere kendt udadtil.
De fleste kommuner rundt omkring
på kysten har oprettet erhvervsråd. Med den baggrund har man realiseret
udviklingen af flere erhverv, og derfor er der er et stor behov for
iværksættere og eksisterende erhverv, at de har et register, de kan til ty sig
til, der har uden tvivl været et stort behov for det, især dem sidste par år.
Det er også vigtig, at nævne, at
det i den forbindelse er vigtigt, at beskytte ekssportvirksomhederne og igangsatte
erhverv. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at man ikke mister, og at man
stabilisere alle erhvervsdrivende og igangsatte erhverv. Hvis vi ikke tager det
skridt, kan vi ikke sikre os, at igangsatte erhverv og eksisterende erhverv
ikke mistes.
Alle erhvervsdrivende i Grønland
skal være meget varsomme i deres skridt, personel og i deres forretningsgange,
at hindre at uvedkommende får for let adgang til deres virksomhed, eller ind i
selskaber, og især er der mange forhold man skal være meget varsomme med, når
man skal igangsætte nye erhverv.
Inuit Ataqatigiit bemærker, at
næsten alle høringssvar generelt har tilkendegivet, at der er behov for et
register.
Med disse bemærkninger,
tilslutter Inuit Ataqatigiit, sig forslag til landstingslov om Grønlands
Erhvervsregister, således at det kan sendes videre til 2. behandlingen.
Og den næste der får ordet er
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til
landstingslov om Grønlands Erhvervsregister, som er fremlagt af Landsstyret.
Vi vil fra Kandidatforbundet, at
vi anser det som et godt tiltag, at opgaverne på Statistisk Kontor eller
Grønlands Statistik, bliver udvidet med et Erhvervsregisterafdeling, og at
disse opgaver tilpasses ved en placering af et Erhvervsregister, på Grønlands
Statistik, vil der ud over de hidtidige opgaver kunne ske, en nøjere
registreringer af forholdene her i landet.
Ved oprettelse af Grønlands
Erhvervsregister vil gennemførelsen af forskellige normeringer og registrering
kunne foregå hurtigere og sikrer, ved anvendelse af GNR nummering.
Vi kan nævne forskellige fordele
ved en sådan ordning. Med en bedre registrering medfører det en bedre
servicering af befolkningen, og et bedre udført arbejde for samfundet. En af
fordelene vil også være, at man nu kan gennemføre bedre undersøgelse fra
Socialdirektoratets side af det arbejdsløse klientel, og bedre undersøgelse af
de arbejdsløse antal, og dermed kan man også få et bedre billede af
arbejdspladsernes størrelse, antal af de ansatte m.v., og derved få et klare
billede af landets situation.
Man vil komme i besiddelse af
omfattende vigtige oplysninger omkring arbejdspladserne, og kan indhentes i
forbindelse med forskellige undersøgelser.
En af fordelene vil være, at der
ikke skal registreres det enkelte menneskes forhold, men af man kan kunne
indhente oplysninger, om forskellige samfundsgrupper og vurdere disse.
Vi skal fra Kandidatforbundet
ikke komme ind på andre forhold, der er nævnt, men anføre, at det forelagte er
interesseværdigt, og er vigtigt for samfundet, og vil henstille, at sagen inden
2. behandling går til drøftelse i de relevante udvalg.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse til partiernes og
Kandidatforbundets bemærkninger.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Ja nogen gange, så er dette
punkt, der klart viser, at vi nogen gange har et behov, og selvfølgelig er det
ikke Landstinget, der skal agere, som en revisor. Når der nu er små fejl, så
skal jeg blot nævne, at der kommer en rettelse, men det er ikke noget med
indholdet af teksten, men det står i 12, 15 og 17 og det vil, der så komme en
berigtigelse på.
Men tak for, at man har hilst
punktet velkommen.
Johan Lund Olsen,
Landstingsformand.
Og der er ikke andre der har
bedt om ordet, hvorefter vi nu er færdig med punkt 18, som er forslag til
landstingslov om Grønlands Erhvervsregister, 1. behandling, og den bliver nu
sendt videre til udvalgsbehandling, der er nogen der har bedt om, at få den til
behandling i Lovudvalget, men da det også vedrører, så vil det måske også være
passende, at den bliver behandlet i Finansudvalget.
Og Landsstyremedlemmet for
Økonomi og Handel.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.
Jeg sagde allerede under min
fremlæggelse, at såfremt midlerne bliver godkendt, så kan jeg blot erfare, at
lovforslaget er indarbejdet i finanslovforslaget, og der er ikke nogle andre
ting, man skal have påpeget, så der er så op til Formandskabet at vurdere, om
der er behov for behandling i udvalg.
Johan Lund Olsen,
Landstingsformand.
Og i forbindelse med, at punktet
bliver sendt videre til udvalgsbehandling, og såfremt det bliver nødvendigt kan
man vurdere det i Finansudvalget inden 2. behandlingen.
Og således kan vi så gå videre
til punkt 17, vedrørende lov om ændring af landstingslov om indkomstskat, og
her er det så Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg, der skal fremkomme med en
betænkning, og jeg vil gerne anmode formanden Per Berthelsen, Siumut, om at
fremlægge betænkningen.