Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 20-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

14. mødedag, mandag den 25. oktober, 1999

 

Punkt 20.

Landstingslov om Fiskeri og Fangst.

(2.behandling)

 

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

 

Tak. Forslag om nøjere genvurdering af inddragelse af rensdyrjagten i forbindelse med tildeling af jagtbevis, det har jeg fremsendt.

Alle der anes som fastboende borgere her i landet har mulighed for, at få udsted jagtbevis. Dette tingenes tilstand, ses i nogle tilfælde, at medføre skævheder især da det medføre store problemer i forbindelse med tildeling af licenser til moskusokse- og rensdyrjagt. I de kommuner, hvor der er bestande af moskusokser og rensdyr er antallet af ansøgere til licenser og jagt hastigt stigende, hvilket medfører et ekstra stort og tidskrævende arbejde, for de kommunale myndigheder og politikere.

Ikke mindst påføres der et tidskrævende arbejde for fisker- og fangerforeningerne, idet disse er et uundværlig led i vurdering af og tildeling af licenser ud fra deres lokale kendskab. Som fritidsjægere søger piger og drenge på 12 år samt blandt andet handicappede og ældre, der har helbredsmæssige problemer, personer der ikke anses som nogen, der kan tage på rensdyrjagt eller personer, der ikke forudsættes, at kunne anvende skydevåben samt ingen båd har, samt eksempel udefrakommende, der kun skal arbejde i kort tid i Grønland, der får tildelt licens til jagt, således at de også indgå blandt ansøgermasserne.

Når disse kategorier med held bliver trukket til jagt, bliver de af andre der kan tage på jagt, og erfarne rensdyrjægere, der ikke bliver udtrukket skældt ud med uhyrlige udtalelser, samt at ansatte og politikere får skylden for, at de ikke bliver udtrukket.

Et andet forhold, der ikke gør tingene tilstand bedre er, at der nu er vedtaget en regel om, at licensen på ingen måde kan overdrages andre. Personer der ernærer sig med fiskeri og fangst, som ejere af trawlere, får under alle omstændigheder en kvote på 4 dyr, og når koner og børn er heldige bliver trukket, får familien tildelt temmelig mange dyr, mens andre igennem flere efterfølgende år, kunne risikere ikke at få tildelt et eneste dyr.

Det er nu igennem flere år, der sker lodtrækning til kvoterne til fritidsjægere. Nogle familier er heldige og bliver trukket hvert, mens andre ikke bliver udtrukket, derfor synes denne fremgangsmåde værende en uretfærdig måde, at søge at tildele kvoter på.

Jeg har til et ellers på tidligere tidspunkt, fremsat forslag om tildeling af licens til hustande, fremsat forslag om, at de der får tildelt licens i et bestemt år, bliver udelukket muligheden for at ansøge næste år, for at man på den måde kan give muligheden videre til dem der ikke fik licens tildelt det tidligere år.

Denne fremgangsmåde er efter min mening en mere lige og retfærdigt behandling af alle, og som kan siges at være en måde, at tilfredsstille et flertal på.

Det er nødvendigt med en tilpasset regelfastsættelse vedrørende lovgivning omkring jagt. Sådan som udstedelsesreglerne er m.h.t. jagtbeviser og tildeling af kvoter i dag, kan man nok ikke blot sige, at kommunerne fremsætter et forslag vedrørende tildelingsregler, hvorefter dette bliver godkendt af Landsstyreområdet for Jagt. Jeg mener, at målet må være, at indføre ensartede procedurer og styring af disse, samt søge, at finde frem til den mest rationelle ordning, der skal gælde for alle kommuner.

Det må være et krav, at man er tildelt folkeregister i hjemkommunen, samt at den udefrakommende arbejdskraft skal have haft 2 års bopæl, før tildeling kan finde sted, idet rensdyrjagt ikke er lige til, og at det er nødvendigt at have kendskab til rensdyrjagtområderne.

Der synes derfor ingen vej uden om, at foretage en genvurdering af tildelingsreglerne under en drøftelse af jagtreglerne i Landstinget.

Nu skal Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg fremkomme med en betænkning, og det er formanden Ole Lynge

Ole Lynge, formand for Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

Tak. Betænkning afgivet af Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg Landstingets til 2. behandling af forslag til landstingslov om fangst og jagt samt til forslag fra landstingsmedlem Ruth Heilmann om nøjere genvurdering af inddrages af rensdyrjagten i forbindelse med tildeling af jagtbevis.

Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg har under behandlingen bestået af følgende

Landstingsmedlem Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, formand, undertegnet.

Landstingsmedlem Hans Enoksen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut

Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann, Atassut

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet

Udvalgets generelle bemærkninger til lovforslaget.

Forslag til landstingslov om fangst og jagt blev første behandlet under Landstingets forårssamling 1999. Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg har i tiden efter forslagets 1. behandling gennemgået forslaget med bemærkninger på en række møder.

Med henblik på bl.a. at få forslagets lovtekniske fejl og mangler afhjulpet, har udvalget endvidere stillet Landsstyremedlemmet for Erhverv en række skriftlige spørgsmål, ligesom Landsstyremedlemmet har været i samråd i udvalget. Landsstyremedlemmet for Erhverv har på baggrund heraf bebudet overfor udvalget at ville stille en række ændringsforslag til forslagets 2. behandling. Herudover har udvalget indhentet bemærkninger til forslaget fra Landstingets Lovudvalg, ligesom udvalget som inspiration for sit arbejde med dele af forslaget, har ind indhentet oplysninger om, hvordan jagt på kvoterede arter reguleres i Danmark, Island og Færøerne.

Indledningsvis skal udvalget beklage, at Landsstyret fremsatte et forslag til 1.. behandlingen, som ikke var tilstrækkeligt lovteknisk gennemarbejdet. Udvalget finder det overordentligt væsentligt, at lovgivningen sikres den fornødne kvalitet, idet et utilstrækkeligt kvalitetsniveau indebærer en risiko for borgernes retssikkerhed og er til ulempe for de myndigheder, som skal anvende lovgivningen i det daglige arbejde. Udvalget konstaterer dog, at de ændringsforslag, som Landsstyret har bebudet at ville fremsættes til anden behandlingen, retter på de lovtekniske fejl og mangler, der prægede forslaget, da det blev fremsat til 1. behandlingen.

Udvalget skal imidlertid ikke undlade at påtale, at der er tale om et forslag til ny landstingslov, der påtænkes at afløse en bestående landstingslov, burde det fremsatte forslag have været ledsaget af bemærkninger til samtlige bestemmelser i forslaget, og ikke kun, som tilfældet var, de bestemmelser, der foreslås ændret eller nyindført i forhold til den nugældende landstingslov.

Udvalget kan i den forbindelse med tilfredshed noterer sig, at Landsstyremedlemmet for erhverv op til denne efterårssamling har fremsendt de almindelige og særlige bemærkninger til samtlige bestemmelser med Landsstyrets ændringsforslag inkluderet. Der henvises til disse og herudover har udvalget bedt Landsstyremedlemmet for Erhverv om, til sit svarnotat til denne betænkning, at vedlægge ikke kun Landsstyrets ændringsforslag til lovforslaget, men også landstingsloven, som den vil se ud med ændringsforslagene indarbejdet.

I bemærkningerne til forslaget, som det blev fremsat til 1. behandlingen, oplyste Landsstyret, at Landsstyrets Lovkontors bemærkninger var indarbejdet i forslaget. Ved gennemgangen af høringssvarene kunne udvalget imidlertid konstatere, at Landsstyrets Lovkontor havde anbefalet, at bestemmelserne om definition af "saglige hensyn" burde udgå, ligesom Lovkontoret gav udtryk for betænkeligheder overfor anvendelsen af husstandskriteriet i forbindelse med fordeling af disponible fangstmængder.

Disse bemærkninger var ikke indarbejdet i forslaget, som det blev fremsat til 1. behandlingen, men er først blevet indarbejdet i forbindelse med de ændringsforslag som Landsstyret fremsætter til 2. behandlingen. Udvalget har under samråd påtalt dette forhold overfor Landsstyremedlemmet for Erhverv, og udvalget skal indskærpe overfor Landsstyret, at bemærkningerne til lovforslag skal være præcise.

Udvalgets bemærkninger til forslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Landsstyret har i bemærkningerne til såvel forslaget, som det fremsattes til 1. behandlingen, som til ændringsforslagene til 2. behandlingen oplyst, at forslaget forventes at have økonomiske og administrative konsekvenser. Nærmere bestemt vurderer Landsstyret, at ændringsforslaget til ny § 5 om, at man skal have været tilmeldt et grønlandsk folkeregister to år for at kunne drive fritidsjagt på kvoterede arter, samt ændringsforslaget til ny § 10 om en indførelse af jagtprøve, har økonomiske og administrative konsekvenser. Landsstyret mener dog ifølge bemærkningerne ikke at kunne oplyse noget præcist beløbsmæssigt om disse konsekvenser.

Udvalget er opmærksom på, at det på forhånd kan være vanskeligt at angive meget præcise beløb for de økonomiske konsekvenser, en eventuel vedtagelse af de givne bestemmelser vil have. Udvalget er imidlertid samtidig af den opfattelse, at det principielt er af helt afgørende betydning for Landstingets behandling og eventuelle vedtagelse af ethvert lovforslag, at Landstinget er i besiddelse af et overslag for lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Dette af hensyn til, at Landstinget ved vedtagelsen af enhver lovgivning er opmærksom på, om lovgivningen vil have finanslovsmæssige konsekvenser og i givet fald skal Landstinget have kendskab til omtrentlig, hvor store de økonomiske og administrative konsekvenser vil være.

Udvalget har derfor for så vidt angår ændringsforslaget til § 5 bedt Landsstyret om at fremsende udvalget et overslag for de økonomiske konsekvenser. Landsstyret har besvaret dette med, at en kontrol af, hvor længe en person har været tilmeldt folkeregister i Grønland, kan ske i samme arbejdsgang, som allerede sker efter de nugældende regler, når kommunerne kontrollerer om ansøgeren har et gyldigt fritidsjagtbevis og om ansøgeren har folkeregisteradresse i den pågældende kommune.

Landsstyret vurderer således, at det kun vil betyde en marginal merindsats at kontrollere og attestere, om de nye krav efter § 5 opfyldes af licensansøgeren. På grundlag af antallet af ansøgere med fritidsjagtbevis, der søgte licens til rensdyr og moskusokser i 1999 skønner Landsstyret, at det på landsplan kan betyde en samlet meromkostning på muligvis 7000 - kr. men formentlig mindre. Udvalget kan således konstatere, at denne nye bestemmelse synes at have yderst begrænsede finanslovsmæssige konsekvenser.

For så vidt angår indførsel af jagtprøve, som Landsstyret bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om i den nye § 10, tager udvalget foreløbig til efterretning, at Landsstyret ikke kan give Landstinget nærmere oplysninger om de økonomiske og administrative konsekvenser. Af hensyn til, at Landstinget imidlertid ikke skal vedtage lovgivning med finanslovsmæssige konsekvenser uden at kende disse konsekvensers beløbsmæssige størrelse, skal udvalget på det kraftigste opfordre Landsstyret til ikke at tage bemyndigelsesbestemmelsen i § 10 i anvendelse, før de økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i Landstingsfinansloven.

Når Landsstyret i forbindelse med et fremtidigt finanslovsforslag således foreslår midler afsat til afholdelse af en jagtprøve, skal der medfølge en fyldig forklaring på, hvorledes den jagtprøve, der ligger til grund for den givne bevillingsansøgning, påtænkes udformet. Herved gives Landstinget mulighed for at sammenholde bevillingens størrelse med den konkrete udformning af jagtprøven.

Udvalgets bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser, for så vidt angår bemyndigelser til Landsstyret.

Forslag til Landstingslov om fangst og jagt indeholder en lang række bemyndigelser til Landsstyret. Idet udvalget finder det væsentligt, at Landstinget er orienteret om, hvordan Landsstyret agter at forvalte sine bemyndigelser, har udvalget bedt Landsstyremedlemmet for Erhverv om at redegøre for, f.eks. Gennem eksempler, hvordan de enkelte bemyndigelsesbestemmeler, agtes udfyldt.

Af hensyn til, at det samlede Landsting er orienteret herom, har udvalget fundet det hensigtsmæssigt at gengive de oplysninger, udvalget har modtaget fra Landsstyremedlemmer for Erhverv. I det vedlagte bilag gengives således besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for erhverv, for så vidt angår bemærkninger til de enkelte bemyndigelsesbestemmelser.

Udvalgets bemærkninger iøvrigt.

Med henvisning til Landsstyrets ændringsforslag til nyt §4, stk. 2, nr. 4 er udvalget af den opfattelse, at det på sigt kan vise sig uhensigtsmæssigt at omtale KNAPK ved navn i selve bestemmelsen.

Det er udvalgets opfattelse, ar såfremt andre erhvervsfangerorganisationer/-foreninger af samme karakter som KNAPK skulle opstå, skal bestyrelsesmedlemmer i disse ikke stilles anderledes end bestyrelsesmedlemmer i KNAPK. Udvalget skal derfor foreslås, at "KNAPK" erstattes med ordet "erhvervsfangerorganisationer/-foreninger." Herved stilles bestyrelsesmedlemmer af KNAPK ikke anderledes i forhold til formuleringen i Landsstyrets ændringsforslag, men bestemmelsen gøres efter udvalgets opfattelse med tidssvarende.

Landsstyret foreslår i sit ændringsforslag til nyt § 5, at licens til fritidsjagt på kvoterede arter kun gives personer, som er tilmeldt folkeregister i Grønland, og som har haft folkeregisteradresse i Grønland de seneste 2 år forud for ansøgningstidspunktet. Udvalget tilslutter sig dette forslag og lægger vægt på, at bestemmelsen ikke er diskriminerende i forhold til den Europæiske Menneskerettighedsorganisation. Udvalget har som grundlag for sin vurdering af bestemmelsen lagt vægt på Landsstyrets bemærkninger til bestemmelsen, hvor det bliver understreget, at bestemmelsen ikke kan anses for diskriminerende, idet der ikke kan dispenseres fra bestemmelsen.

Udover de betingelser til fritidsjagt på kvoterede arter, som følger af forslaget til nyt § 5, er det udvalgets opfattelse, at der af hensyn til disse begrænsede ressourcer bør være skærpede krav om en vis alder hos ansøgere for at kunne opnå ret til denne type jagt.

Ifølge forslagets § 6, stk. 1, nr. 4, som Landsstyrets ændringsforslag ændres til § 8, stk. 1, nr. 4, bemyndiges Landsstyret til, at regulere jagten og herunder udstede regler om fordeling af de disponible fangstmængder efter blandt andet aldersgrupper.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at udover 12 års alderskravet, kan der eksempelvis indføres en aldersgrænse, der er højere ved erhvervelse af fritidsjagt på kvoterede arter såsom rensdyr og moskusokser. Udvalget kan tilslutte sig dette og skal opfordre Landsstyret til at indføje en bestemmelser i de relevante bekendtgørelse om, at personer, der driver fritidsjagt på kvoterede arter skal være mindst 16 år.

Udvalgets bemærkninger til forslaget fra landstingsmedlem Ruth Heilmann.

Landstingsmedlem ruth Heilmanns forslag om nøjere genvurdering af inddragelse af rensdyrjagten i forbindelse med tildeling en af jagtbevis er blevet henvist til behandling sammen med forslaget til landstingslov om fangst og jagt. Landstingsmedlem Ruth Heilmann giver i sit forslag udtryk for, at der er behov for, at genvurdere reglerne for tildeling af licenser til rensdyrjagt, idet forslagsstilleren finder, at den nuværende fremgangsmåde medfører en uretfærdig fordeling af licenser til jagt på rensdyr.

Udvalget skal til forslaget bemærke, at såfremt Landstinget på baggrund af udvalgets betænkning vedtager forslaget til landstingslov om fangst og jagt, indføres der med det nye § 5 regler, som i vidt omfang kommer forslagsstillerens ønsker imøde. Dette skylde, at licens til fritidsjagt på kvoterede arter, herefter kun kan gives personer, som er tilmeldt et folkeregister i Grønland, og som harm haft folkeregisteradresse i Grønland de seneste to år forud for ansøgningstidspunktet.

Herudover har udvalget som nævnt opfordret Landsstyret til, i forbindelse med sin regulering af jagten efter § 8 stk. 1 nr. 4 at indføje bestemmelser om, at personer, der driver fritidsjagt på kvoterede arter skal være mindst 16. År. Det er således udvalgets opfattelse, at forslaget til landstingslov om fangst og jagt indeholder denne opstramning af reglerne, som forslagsstilleren efterlyser.

Og afslutningsvis fremfører jeg udvalgets indstilling.

Som nævnt overfor mener udvalget, at Landsstyrets ændringsforslag til § 4, stk. 2, nr. 4 bør ændres. Udvalget indstiller således vedlagte ændringsforslag. Her henviser jeg til under ændringsforslag til Landsstyrets ændringsforslag, § 4, stk. 2 nr. 4 ændres KNAPK til erhvervsfangerorganisationer/-foreninger.

Herudover kan udvalget tilslutte sig Landsstyret ændringsforslag til 2. behandlingen. Udvalget indstiller således, at Landstinget med ovennævnte ændring, tilslutter sig Landsstyrets ændringsforslag til 2. behandlingen.

Med disse bemærkninger indstiller Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, at forslag til landstingslov om fangst og jagt overgår til 3. behandling i den således nu foreliggende form.

Nu skal Landsstyremedlemmet for Erhverv komme med en besvarelse til udvalgets betænkning.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Økonomi.

Indledningsvis vil jeg henvise til lovforslaget og bemærkninger hertil, samt bilagene som er blevet afleveret til 2. behandlingen.

På Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for betænkningen fra Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til Landstingslov om Fangst og Jagt, hvorunder landstingsmedlem fru Ruth Heilmann, om nøjere genvurdering af inddragelse af rensdyrjagten, i forbindelse med tildeling af jagtbevis er blevet henvist.

Jeg har efter anmodning fra udvalgets formand sendt mine bemærkninger til fru Ruth Heilmann, som er blevet indarbejdet i udvalgets betænkning. Jeg vil blot bemærke, som udvalget også har noteret, at nuværende lovforslag indeholder den opstramning af reglerne, som forslagsstilleren efterlyser, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på dette forslag.

Landsstyret har noteret, at den lovtekniske behandling af lovforslaget er sket i henhold til de udstukne instrukser. Jeg har været i samråd med Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, hvor jeg præsenterede og uddybede lovforslaget inden 2. behandlingen overfor udvalgsformanden, og medlemmerne.

Endelig har jeg skriftligt besvaret en lang række uddybende spørgsmål, som udvalgsformanden har sendt i den mellemliggende periode inden 2. behandlingen, hvorfor Landsstyret er af den klare holdning, at der har været en grundig sagsbehandling efter 1. behandlingen af lovforslaget.

Derudover har sagen både inden 1. og 2. behandlingen været til høring i alle kommuner, KNAPK, KANUKOKA, Fangstrådet samt relevante direktorater, herunder løbende konsultationer med Sekretariatets Lovkontor.

Landsstyret kan kun være enig i udvalgets generelle bemærkninger om, at lovgivningen generelt sikres den fornødne kvalitet, således at borgerne retssikkerhed sikres bedst muligt, og er ikke til ulempe for myndigheder, som skal anvende den i det daglige arbejde

Jeg kan heller ikke undlade, at bemærke med henvisning til udvalgets betænkning i sidste afsnit om generelle bemærkninger til lovforslaget. Til det kan jeg bemærke, at mange af sagerne, der relaterer sig til fangst og jagt, tit og ofte kræver afvejninger.

Dels fordi stramninger af regler afstedkommer mange modreaktioner, ikke kun fra brugernes side, men også fra lokalpolitiske side, og dels kan havde større eller mindre administrative og økonomiske konsekvenser, såvel for de enkelte kommuner, som for Hjemmestyrets administration.

Netop de nævnte definitioner, hvad angår saglige hensyn og husstandskriteriet har vi været igennem en masse afvejninger, især husstandskriteriet. I den forbindelse skal jeg erindre, at daværende Fiskeri-, Fangst,- og Landbrugsudvalg i 1997 under efterårssamlingen selv foreslog indførelse af husstandskriteriet i forbindelse med tildeling af licenser til kvoterede arter.

Landsstyreområdet indarbejdede ikke bestemmelser om husstandskriterier i forbindelse af kvoterede arter i foråret 1998, netop fordi nærmere undersøgelse viste, at den ville afstedkomme alt for mange administrative byrder og fejlmargener, især hos de enkelte kommuner, som i sidste ende skulle administrere denne regel.

Husstandskriteriet er ikke officielt defineret, og egner sig ikke til kriteriet til fordeling af kvoterede arter.

Imidlertid kom der en klage fra et daværende udvalgsmedlem i august 1998, at udvalgets forslag om husstandskriteriet, ikke var blevet indarbejdet i lovgivningen, således at den kunne komme i anvendelse i 1998 fangstsæsonen. Daværende Landsstyremedlem fremsendte en redegørelse til Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget den 13. august 1998. På baggrund af nævnte klage, lovede daværende Landsstyremedlem fra Landstingets talerstol under efterårssamlingen 1998, at Landsstyret til næste forår ville indarbejde Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalgets forslag.

For at imødekomme daværende udvalgs ønske, blev dette forslag derefter udformet i forbindelse med forårssamlingen 1999, dog imidlertid med klare bemærkninger om de mange problemområder, som en regel ville kunne afstedkomme.

Hvis der ikke havde været et forslag fra daværende Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalg, havde Landsstyret ikke fremsat et sådan forslag, netop med henvisning til samme argumenter, som Lovkontoret fremsatte i sine bemærkninger , nemlig at der herved påføres kommunerne en ikke uvæsentlig forpligtigelse til at foretage konkret sagsbehandling, for at afgøre, hvornår der foreligger én husstand.

Hvad angår saglige hensyn, vil jeg blot henvise til, at dette også er blevet taget ud, for ikke at give anledning til fortolkningstvivl, og erstattet med et mere konkret forslag. Der henvises til lovforslaget § 5, vedrørende 2 års bopæls krav, for at kunne komme i betragtning til kvoterede arter i fritidsjagtkatagorien. Det er også et fremskridt vi kun kan være glade for.

Det er rigtigt som udvalget nævner i sin bemærkning, at Landsstyret ikke har kunne oplyse noget præcis beløbsmæssig om konsekvensen af lovforslagets § 10, angående indførelse af jagtprøve med henvisning til at undersøgelsen stadig pågår. Landsstyret noterer med glæde, at udvalget foreløbig har taget dette til efterretning.

Landsstyreområdet har igangsat en undersøgelse af, hvordan jagtprøven kan udformes, blandt andet ved undersøgelse af de eksisterende jagtprøvesystemer i Canada, Island, Danmark og Norge.

Når landsstyreområdet er blevet færdige med undersøgelsen, og resultatet er forelagt Fangstrådet, så vil landsstyreområdets holdning bliver orienteret til Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, for først på det tidspunkt vil det være muligt at fastlægge de grundlæggende forhold for jagtprøven.

Jeg har med glæde noteret, at udvalget har sørget for, at informere landstingsmedlemmerne angående de eksempler på, hvorledes en lang række bemyndigelser til Landsstyret forvaltes, som jeg fremsendt i juli måned.

Jeg med glæde noteret, at udvalget støtter mit forslag angående § 5, at licens til fritidsjagt på kvoterede arter, kun kan gives personer, som er tilmeldt et folkeregister i Grønland og som har haft folkeregisteradresse i Grønland, de seneste 2 år, forud for ansøgningstidspunktet.

Landsstyret har bemærket, at udvalget har noteret og lagt vægt på, at bestemmelserne ikke er diskriminerende i forhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention, og at der ikke kan dispenseres fra bestemmelsen, sådan som bemærkningerne til denne paragraf angiver.

Hvad angår forslagets § 6, stk. 1 nr. 4, der vedrører hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelse for aldersgrænser til fordeling af disponible fangstmængder, så opfordrer udvalget til, at Landsstyret indføjer en bestemmelse i relevante bekendtgørelser om, at personer der driver fritidsjagt på kvoterede arter, skal være mindst 16 år.

Til det vil jeg sige, at direktoratet sammen med Fangstrådet og relevante organisationer, vil tage emner op til nærmere vurdering, m.h.p. at fralægge ændringsforslag i relevante bekendtgørelser til næste års fangstsæson. Der vil efterfølgende blive høring til kommuner m.v.

U betænkningen indstiller udvalget, at forslag til landstingslov om Fangst og Jagt, vedtaget i sin foreliggende form, med et mindre underændringsforslag i § 4, stk. 2 nr. 4, hvor KNAPK ændres til erhvervsfangerorganisationer/-foreninger.

Underændringsforslaget begrundes med, at der hermed tages højde for, at hvis der skulle blive dannet en eller flere erhvervsfangerorganisationer/-foreninger af samme karakter som KNAPK, således at bestyrelsesmedlemmer i disse, i givet fald gives samme betingelser som bestyrelsesmedlemmerne i KNAPK. Landsstyret har ingen indvendinger mod dette underændringsforslag, og støtter der med dette.

Jeg vil på den baggrund bede Landstinget om, at følge anbefalingen fra Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget om, at godkende forslaget, om landstingslov om Fangst og Jagt i sin nuværende form, men dog således, at ordet KNAPK i § 4, stk. 2 nr .4 erstattes med erhvervsfangerorganisationer/-foreninger.

Endelig skal jeg på vegne af Landsstyret indstille at lovforslaget med underændringsforslaget, sendes til 3. behandling m.h.p. endelig godkendelse. Tak.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører Lars Karl Jensen.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om Fangst og Jagt.

Ved 1. behandlingen af nærværende forslag under Landstingets forårssamling i år, fremførte vi fra Siumut en række forhold, som efter vores mening bør rettes til af hensyn til virkningen for brugerne.

Derfor er vi glade for, at konstatere, at udvalget efter 1. behandlingen har arbejdet tæt sammen med Lovudvalget, Lovkontoret samt Landsstyremedlemmet for det pågældende område.

Vi er helt klar over, at vi må have en lovgivning, der tager udgangspunkt i Grønlands vidtstrakte kyst og spredte bebyggelse, og giver erhvervsjægerne og fritidsjægerne muligheder på et realistisk grundlag.

Ved tidligere lejligheder har vi gjort gældende, at der er indført kvotering på en række fangstdyr, og at man skal have nøje kendskab til realiteterne i så henseende, hvis man skal kunne drive jagt i vores i land.

I Siumut er vi derfor glade for, at konstatere, at man i samdrægtighed har udført et grundigt lovgivningsarbejde.

Fra Siumut støtter vi i princippet Landsstyrets tilkendegivelse af, at man skal have været opført i det grønlandske folkeregister i 2 år, før man kan drive jagt her i landet, ligesom vi støtter udvalgets indstilling om aldersgrænse på 16 år m.h.t. adgang til fritidsjagt.

Fra Siumut mener vi ikke, at dette er udtryk for udelukkelse af bestemte personer, idet disse personer altid vil have mulighed for, at træne sig selv op igennem deltagelse i jagtture, selvom der indføres aldersgrænse for, hvornår de selv kan nedlægge dyrene selv.

Det er efterhånden svær med en klar afgrænsning af, hvem der er fanger eller fisker. Realiteten er, at besætningsmedlemmernes indtægter i de mindre fiskefartøjer og trawlerne er meget forskellige. Endvidere er der mange fisker i islægsomåderne, som er fiskere i sommermånederne, og ernærer sig som fangere og jægere i vinterperioden.

Rundt på kysten støder man også på personer, der er besætningsmedlemmer på mindre fiskefartøjer, og er besætningsmedlemmer på trawlerne i visse perioder. Som helhedsvurdering støtter vi derfor fra Siumut lovforslagets princip om, at 50 % af den samlede indtægt, skal være basis for erhvervelse af et erhvervsjagtbevis, samtidig støtter vi udvalgets ændringsforslag om erhvervsfangerorganisationers/-foreningers bestyrelsesmedlemmers indtægter ikke bør følge med, i forbindelse med tildeling af jagtbevis.

I Siumut er vi glade for, at Landsstyret har god forståelse for forslaget fra Landbrug- og Fiskeriudvalget, om midlertidig udsættelse af indførelse af jagtprøve, med de anførte beg4rundelser herfor.

Også vi mener, at det vil være mest passende, at jagtprøvesystemet, først bør indføres ved lov, når der er udarbejdet klare regler heri, samt når der er overblik over de økonomiske konsekvenser.

Til slut skal vi tilslutte os udvalgets indstilling om landstingsmedlem Ruth Heilmann forslag uden yderligere bemærkninger.

Fra Siumut skal vi med disse bemærkninger indstille, at forslaget overgår til 3. behandlingen, når de nødvendige tilretninger er foretaget.

Nu er det Atassuts ordfører, Siverth K. Heilmann.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Tak. Fra Atassut har vi følgende bemærkninger til 2. behandlingen af forslag til landstingslov om Fangst og Jagt.

Vi skal fra Atassut udtrykke vores beklagelse igen fra 1. behandlingen af dette punkt de 17. maj 1999 over at sagsbehandlingen er blevet forsinket, fordi Landsstyret fremsatte et mangelfuldt lovgrundlag. Dog er det vigtigt, at forslaget bearbejdes yderst forsigtigt, herunder færdiggørelsesarbejdet.

Fra Atassut skal vi udtrykke, at udvalget for Fiskeri-, Fangst-, og Landbrug ikke har kunne færdigbehandle alt det, som Landstinget har påbudt til 2. behandlingen. Men det viser bare, hvor svært det kan være, at løse problematikken, omkring regulerede fangstdyr på lovgivningsområdet. Derfor skal vi fra Atassut opfordre andre partier igen, at henstille overfor Landsstyret, at få undersøgt om rensdyrjagten kan åbnes op for alle, for en kort stund til næste års rensdyrsæson.

Dette begrunder vi kort med, at det blev dokumenteret igen i sommer, at rensdyrbestanden er meget stor og rensdyrgeviret er blevet meget lille, som følge af det. Såfremt det bliver afslået er vi dog fra Atassut rede til, at samarbejde om eventuelle andre måder, at løse det på, og deltage på et eventuelt vurderingsarbejde.

M.h.t. Landsstyremedlemmets påpegelse overfor udvalgets "særlige hensyn" samt "husstand", skal vi udtale, at udvalget naturligvis er forpligtet til, at vurdere den opgave som Landstinget eventuelt må have stillet, uanset om man kan lide det eller ej. Og dengang stillede udvalget en opgave overfor Landsstyret, omkring det ovennævnte.

Man kan vel ikke diskutere hverken i Landstinget eller i de bestående udvalg, at udvalget er enigt som følge af et medlemsønske, og foranlediger derefter et vurderingsarbejde igangsat, før lovgivningsarbejdet er gennemført, hvilket heldigvis er blevet gjort under vanskelige forudsætninger. Da man ikke ser ordet "husstand" passende til forslaget, skal vi fra Atassut udtale, at vi tilslutter os fjernelsen af dette. Fra Atassut tilslutter vi os ligeledes, at "særlige hensyn" også fjerne under § 5, idet der er flere uafklaret forhold.

I Atassut er vi glade for, at vores tidligere fremsatte ønske nu realiseres, det vil sige kravet om 2 års fast bopæl i Grønland, før man som ejer af et fritidsjagtbevis kan drive jagt på regulerede fangstdyr.

Under 1. behandlingen af lov forslaget udtalte vi fra Atassut, at vi ikke var principielt imod Landsstyrets ide om indførelse af jagtprøve, men udtalte, at man ikke kunne sætte spørgsmålstegn ved de hjemmehørende, særlige fangererhververnes evne til at håndtere våben. Derfor er vi i Atassut glade for, at Landsstyremedlemmet efter opfordring er samarbejdsvillig til at vende tilbage til § 3 om indførelse af jagtprøve, når der har været udført yderligere undersøgelser omkring de økonomiske konsekvenser heraf.

På forslagets § 6, stk. 1 nr. 4, om ændring af fordeling af fangstdyr på baggrund af alder, skal vi fra Atassut udtrykke vores uforbeholden tilslutning, for en aldersgrænse på 16 år for fritidsjægere, når det drejer sig om regulerede fangstdyr.

I denne forbindelse, og uden at bruge mange ord skal vi i Atassut udtrykke vores tilfredshed, med at andre partier har tilnærmet det tidligere fremsatte fra Atassut, ligesom vi glæder os over, at Landsstyremedlemmet vil bearbejde det nævnte, når der er sket en yderligere vurdering af dette, i samarbejde med Fangstrådet og andre relevante organisationer.

Til udvalgets konklusion og argumenter, samt Landsstyrets opfordring om mindre ændringer, d.v.s. at KNAPK erstattes med organisationer/-foreninger for fangererhvervet, skal vi udtrykke vores tilslutning fra Atassut, idet bestemmelsen blot er en tilpasning til vores dage, og idet det overhovedet ikke er hensigten af KNAPK's repræsentanter fjernes.

M.h.t. Landsstyremedlemmet s forslag skal vi fra Atassut kun udtrykke på baggrund af vores tidligere udtalelser, at argumenterne behandles og vurderes nøje i udvalget, hvor vi ikke har yderligere bemærkninger til udvalgets fremsættelser.

Vi vil ikke komme med yderligere bemærkninger til ændringerne og indholdet af de forskellige paragraffer, da det drejer sig om minimale ændringer, og da vi enige i disse. Derfor skal vi fra Atassut stemme for en 3. behandling. Tak.

Og nu er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

M.h.t. Inuit Ataqatigiits bemærkninger under 1. behandlingen af forslag til landstingslov om Fangst og Jagt, vil vi hermed fremkomme med disse bemærkninger, m.h.t. punktets 2. behandling.

Inuit Ataqatigiit står stadigvæk fast ved, at fangst og jagt må vedblive at være grundlaget for samfundets selvforsyning. Vi mener endvidere at bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, må være det centrale i fremtidens udnyttelse af levende ressourcer.

Vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at bæredygtig udnyttelse og ansvarsfuldt udnyttelse af levende ressourcer blandt andet må sikres igennem en til værd tid tilpasset love på området.

Da vi anser det som vigtigt, at love som berører samfundet er struktureret i forståelse med hinanden, vil vi benytte lejligheden til at ytre om, at Inuit Ataqatigiit erkender, at nyskabelser i forbindelse med tilpasninger, har blandt andet deres udgangspunkt i samfundets udviklingsmæssige forandringer.

Inuit Ataqatigiit er tilstadighed klar over. At vores levende ressourcer er begrænsede, og derfor er det nødvendigt med tilstadighed, at begrænse udnyttelsen af disse. Alle os samfundsborgere må regne med at blive berørt på forskellig vis, når der indføres restriktioner.

Her peger Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget blandt andet på i sin betænkning, at Landsstyret må have forskellige muligheder i form af kompetencer i udformningen af landstingslov om Fangst og Jagt.

Inuit Ataqatigiit støtter intentionerne om blandt andet, at give Landsstyret kompetence til at fastsætte strammere bestemmelser omkring alder i forbindelse med tildeling af jagtbeviser i den kommende lov.

Inuit Ataqatigiit vil endvidere gøre Landsstyret opmærksom på, at i forbindelse med overtrædelser af den nævnte lov, til enhver tid giver kompetence til at tilbageholde redskaber. Da redskabernes ejerforhold kan medføre inddragelse af en tredjepart, vil vi opfordre til alternative sanktionsmuligheder, som f.eks. Ved bødeafgørelser.

Inuit Ataqatigiit opfordrer yderligere til forskning af fangstdyrernes turnus af naturlove. Her vil Inuit Ataqatigiit benytte lejligheden til at atter at gøre opmærksom på, at man under afvikling af forskning indenfor levende ressourcer, styrker samarbejde med forbrugerrepræsentanter. Vi er positivt indstillet overfor sidste års konkurrence om levende ressourcer, der blandt andet belyste et stort behov for netop styrkelse af samarbejde med forbrugerrepræsentanter på dette led.

Inuit Ataqatigiit vil også understrege, at fremtidige restriktioner for fangstdyr, uafbrudt kræver mest muligt hensyntagen til erhvervsfangerne.

Vi ved jo allesammen, at erhvervsfangerne står meget lavt med husholdningsindtægter, i forhold til andre indtægtsgrupper i samfundet.

Inuit Ataqatigiit vil ligge spørgsmålet om administrationsbehov frem i forbindelse med udnyttelse af levende ressourcer, hvor vi mener, at administrationens struktur, skal være så direkte og overskuelig som muligt. I mente at administrationsbehovet ikke vil svækkes i fremtiden. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at forbrugernes skal inddrages i dialogen omkring samordning af ressourcer til fæles forvaltning af levende ressourcer, da dette behov altid vil være gældende. Inuit Ataqatigiit finder det betryggende, at øge dataindsamlinger tilstadighed letter overblikket.

Inuit Ataqatigiit vil i den forbindelse kritisere Landsstyrets manglende initiativ, for at løse problemet omkring manglende udnyttelse af havpattedyr.

Vi vil også opfordre Landsstyret til, at bane vejen for ICC's ønske om deltagelse i Fangstrådet, for på den måde, at sikre indflydelse på udformningen af bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i arktisk..............

Bånd nr. 159 .......MANGLER 30 sekunder.

.. Kommende arbejdere og forskere er blevet meget krævende. I dag er vores lovgivningsmæssige grundlag indenfor fangst og jagt utilstrækkelig. Gældende rettigheder udstykket af de De Forenede Nationer om oprindelig folk, må være grundlaget for udformningen af reguleringer indenfor fangst som Kalaallit Nunaata og Danmark har ratificeret, det drejer sig ILO -konventionen nr. 169.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at iværksætte tiltage for overordnet regulering af lovgivningen indenfor fangst og jagt i overensstemmelse med hele spektret på verdensplan.

Til sidst vil vi prise den indsats som Fiskeri,- Fangst-, og Landbrugsudvalget har ofret, vi må udtrykke vores tilfredshed på den måde, som den store opgave er udført.

Med disse ord godkender vi forslaget om landstingslov om Fangst og Jagt til dens 3. behandling i sin fremlagte form med disse bemærkninger.

Ja. Tak. Og den næste er Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet vil vi fremkomme med følgende bemærkninger her ved sagens 2. behandling.

Indledningsvis vil vi udtrykke glæde over, af de af Kandidatforbundets under sagens 1. behandling påpegede punkter, som værende blive rettet, nu er rettet her til 2. behandlingen.

I Kandidatforbundet er vi tilfredse med, at der til fangst og jagt er begrænsede dyr af f.eks. rener og moskusokser, herefter nu først kan udstedes fangstbeviser, når skatteyderne her i landet har boet de sidste 2 år, og at man først kan udstede fangstbeviser, når de har været tilmeldt folkeregistret i samme periode.

Ved aflæggelse af jagtprøve mener vi i Kandidatforbundet, at vi på nuværende tidspunkt ikke har nok prøvefaciliteter p.g.a. f.eks. følgende. Først og fremmest skal der tages stilling til, hvem der skal forestå aflæggelse af jagtprøver, og sådanne prøver skal være at forefinde, såfremt aflæggelse af en jagtprøve skal indføres her i landet.

For det andet, såfremt der skal lovgives om jagtprøve, må man først danne sig et overslag over de dermed forbundne udgifter, og hvis en sådan vurdering bliver en realitet, så mener vi i Kandidatforbundet, at udgifterne her til, skal medtages til den årlige Finanslov.

Efter disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet henstille, at sagen inden 3. behandlingen går til drøftelse i udvalget for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.

Og nu er det formanden for udvalget for Fiskeri-, Fangst-, og Landbrug, Ole Lynge.

Ole Lynge, formand for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, Inuit Ataqatigiit.

Som formand har jeg primært bemærket, at samtlige partier og Kandidatforbundet går ind for, og er tilfredse med, at forslaget går videre til 3. behandling.

De andre ønsker drejer sig nok om primært om nogen, som Landsstyremedlemmet skal arbejde med, hvorfor jeg regner med, at i forbindelse med rensdyrjagt uden restriktioner, som Atassut har ønsker, det må man tage stilling til efter et samråd med relevante organisationer og Fangstrådet.

Og i forbindelse med Landsstyremedlemmet svarnotat til betænkningen, der bemærker vi, at det forrige udvalg, og deres bestemmelser, det respekterer vi, og efter deres henstillinger, så har det nye Landsstyre arbejdet ud fra det, og det har vi også god forståelse for, men tingene kan jo ændre sig, og det forrige Landsting og det nuværende Landsting har også været inde på en ændring af lovgivningen på det område, og det sker nok, for hver valgperiode.

Men et enigt udvalg har jo også vurderet det hele, og det vil jeg gerne som formand takke de andre medlemmer for, og det glæder også for Landsstyret, som på flere områder har fulgt udvalget ønsker om ændringer, og det vil vi også gerne sige tak for.

Men primært er det så partierne og Kandidatforbundet, og de som de ting, de gerne vil have, at der skal tages stilling til, det skal jeg ikke tage stilling til, fordi det er Landsstyrets opgave.

Og så har forslagsstilleren også bedt om, at få ordet, Ruth Heilmann. Og jeg vil gerne anmode de landstingsmedlemmer, der ikke er til stede, om at indfinde sig på deres pladser, da vi skal til afstemning om ikke så længe.

Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.

Først vil jeg gerne takke for udvalget, hvor jeg var blevet bedt om, at komme til samråd, og så komme men en forklaring om baggrunden for mit forslag.

Og m.h.t. mit forslag, så er de fleste af de enkelte dele taget med, og det som Landsstyremedlemmet var inde på i sit svarnotat, om hvordan en husstand eller om hvordan husstandskriteriet skal forstås, der har det forrige Landsting, anmodet Landsstyret om at foretage nogle undersøgelser om hvordan det skal forstås - juridisk.

Og til Atassuts ordførers bemærkninger om, at uanset hvor ubehagelige nogle forslag kan være, skal man jo foretage disse forskellige undersøgelser, når ønskerne er kommet fra Landstingets side.

Og hvad angår husstandskriterierne, det har jeg god forståelse for. Fordi der blev sagt, at det kan indebære en masse administrativt arbejde, men jeg forstår, at det bliver nogle smidigere gennemgange, for at få et fangstbevis, det er nok noget, man må undersøge nærmere, og i mit forslag var jeg også inde på, at når man kvoterer rensdyr, og moskusokser, så er det samtlige der har et jagtbevis, som kan ansøge om det, men jeg tror, at man nok lige skal vende spørgsmålet igen vedrørende netop dette punkt.

Men jeg er tilfreds, idet man siger, at man tilstadighed skal foretage høringer, således at der jo er forskellige fritidsjægerforeninger, i de forskellige kommuner, men jeg tror, at det også er på sin plads at foretage høringer, hvor der ikke nødvendigvis er en forening i en kommune. Tak´.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med yderligere bemærkninger.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Tak. Først har vi kunne nå tilfredsstillende resultater med udvalgets ihærdige arbejde, det har jeg ligesom fornemmet, og forslagsstilleren Ruth Heilmanns bemærkninger omkring licensudstedelser bliver medtaget. Landsstyret er tilfredse med, at samtlige partier støtter lovforslaget.

Fra Siumut har man være inde på, hvem der kan anses for værende erhvervsfanger og fritidsjæger. Atassuts forslag om en fuld åbning af rensdyrjagten for en kort periode, det har man lagt vægt på i Atassuts ordførerindlæg.

Inuit Ataqatigiit har opfordret til, at man i højere grad medtager fangerne og jægerne i forbindelse med undersøgelser af kvoterede fangstdyr. Kandidatforbundet ønsker man, at man nøje behandler spørgsmålet om indførelse af jagtprøve.

De ting der bliver påpeget fra partierne og Kandidatforbundet vil man i Landsstyret undersøge nærmere, hvilket vi går ind for. Tak

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Nu da der ikke er flere, der har bedt om ordet, skal vi gå til afstemning. Der er bred enighed omkring udvalgets betænkning, også fra Landsstyrets side.

Vi skal først stemme om de der går ind for Landsstyrets indstilling om lovforslaget i sin nu foreliggende form får videre til 3. behandlingen bedes rejse sig. 24. Det vil sige, at samtlige tilstedeværende har stemt for dette forslag.