Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 34-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

6. mødedag tirsdag den 5. Oktober

Punkt 34.

 Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske.

(1. behandling)

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Først skal jeg anmode mødelederen om at "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske" er omdelt, at der i side 2 er der en lille ændring, der ikke griber ind i selve indholdet.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed foreligge forslag om Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske. Forslaget skal erstatte Landstingsforordning nr. 9 af 13. maj 1993 om uddannelse til sundhedsassistent og sygeplejerske.

På baggrund af en undersøgelse af uddannelsesbehovet i sundhedssektoren har det daværende Landsstyre i august 1997 truffet beslutning om at etablere en ny 11/2-årig overbygning på den eksisterende 2-årige social- og sundhedshjælperuddannelse. Der er siden arbejdet for gennemførelse heraf, og arbejdet er nu så langt fremme, at det første hold studerende forventes at påbegynde uddannelsen i januar 2000.

Desuden skal der i det kommende år ske en revision af social- og sundhedshjælperuddannelsen med henblik på et kvalitetsløft i hele uddannelsen.

Et udkast til uddannelsesordning for den nye overbygningsuddannelse har være ude til høring blandt andet i sundhedsdistrikterne og kommunerne, og er klar til nærmere detaljeplanlægning på Peqqissaanermik Ilinniarfik.

Den nye sundhedsassistenuddannelse skal ud over at være en videreuddannelsesmulighed for sundhedsmedhjælpere også erstatte den afstigningsmulighed, der gives mulighed for i den gældende landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske og sundhedsassistent.

Den nye sundhedsassistenuddannnelse er en praktisk mellemuddannelse, hvor afgangskravet er sundhedshjælperuddannelse og folkeskolen afgangsprøve med mindst karakteren 7 i bestemte fag.

Hvis man for at få en sundhedsassistenuddannelse skal opfylde adgangskravene til sygeplejerskeuddannelsen, bliver der ikke uddannet det antal, der er behov for, hvilket også har vist sig. Der er kun to personer, der har benyttet sig af muligheden siden 1993. Dertil kommer, at indholdet i en afstigningsmulighed til sygeplejerskeuddannelsen ikke kan tilrettelægges målrettet mod de funktioner, der er behov for at få udfyldt i sundhedssektoren.

Uddannelsen til sygeplejerske er en videregående uddannelse, hvor afgangskravet er en gymnasial uddannelse med mindst karakteren 7 i bestemte fag.

Det kan til orientering oplyses, at der i år har været 12 ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen, hvor 8 af dem er optaget.

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Per Berthelsen Siumut.

Per Berthelsen, Siumut.

I forbindelse med "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske" har vi følgende bemærkninger fra Siumut.

Indledningsvis vil vi udtrykke vores glæde over, at arbejdet er så fremskreden, at man regner med, at de første ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen allerede kan starte fra det ny år.

Behovet for indførelsen af en ny sygeplejerskeuddannelse i samfundet er efter Siumuts vurdering været stort og vi er glade for, at mulighederne er blevet forbedret ved indførelse af denne uddannelse.

Fra Siumut prioriterer vi de forskellige højere uddannelser og vi er ikke i tvivl om, at indførelse af denne uddannelse vil medvirke til en større vilje til at uddanne sig.

I fremtiden håber vi fra Siumut, at der kan åbnes mulighed for at indføre en decentral uddannelse til sundhedsassistent, hvor vi kan styrke uddannelsen af personale og dermed afdække en del af behovet i de forskellige steder og dermed åbne nye muligheder.

I denne forbindelse vil vi fremhæve behovet for udvikling af de forskellige grønlandske betegnelser inden for de forskellige stillinger og begreber, som Sprognævnet bør vurdere, for de grønlandske betegnelser ligner hinanden så meget, at de kan skabe misforståelser.

Vi håber, at der er interesse for vurdering af førnævnte forhold og vi vil med disse bemærkninger indstille, at forslaget overgives til udvalgsbehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget, inden 2. behandlingen af forslaget.

Og nu er det Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Forslag til Landstingsforordning om sygeplejerskeuddannelsen. Atassut har fuldt forståelse for, at Landsstyret allerede i 1997 har vedtaget en igangsætning af en nærmere undersøgelse for revidering af uddannelsen indenfor sundhedsvæsenet og at dette arbejde stadig pågår, for at realisere beslutningen.

Atassut vil være med i bestræbelserne på, at overvinde det store rekrutteringsproblem indenfor sundhedsvæsenet ved at være med til at lave ændringer i uddannelsesordningen.

Atassut vil gerne fremhæve, om det er ikke på tide, at inddrage forordningen om sundhedsmedhjælperuddannelsen fra 1993 påny. For da forordningen om denne uddannelse var i kraft dengang blev mange dygtige medarbejdere indenfor sundhedsvæsenet færdiguddannet.

Men efter denne uddannelsesform blev ophævet, kunne man i byer og bygder fornemme en stigende grad en mangel af dygtigere medarbejdere indenfor sundhedsvæsenet

Vi skal herved inden 2. behandlingen af ændringsforslaget til forordningen foreslå, at forordningsforslaget først behandles i Sundhedsudvalget. Blandt andet for at vurdere, om vi opnår vores krav om det nødvendige personale indenfor sundhedsvæsenet, bliver sikret ved nærværende revidering af denne forordning.

Atassut har følgende afsluttende bemærkninger til forslaget om forordningen om sygeplejerskeuddannelsen.

Atassut har ingen principielle indvendinger imod, at adgangskravene til denne uddannelse bliver skærpet. Endvidere finder Atassut, at det er passende, at uddannelse tilpasses til andre videregående uddannelser.

Atassut undlader at nævne andre ændringsforslag i forordningen, da disse kun omfatter lovtekniske tilpasningsformuleringer.

Atassut kræver alligevel, at får nærmere oplysninger omkring følgende forhold inden forordningsforslagets 2. behandling:

Hvor mange af de uddannede sundhedsmedhjælpere har efter sygeplejerskeuddannelsen start i 1993 videreuddannet sig til sygeplejersker ?

Hvor mange har gennemført uddannelsen til sygeplejersker og hvor mange af de færdiguddannede arbejder i dag inden for sundhedsvæsenet ?

Ligeledes vil vi gerne have oplyst, hvor mange der ikke er blevet færdige med deres uddannelser.

Med disse bemærkninger vil vi foreslå, at forordningen sende videre til Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen.

Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, der får ordet.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit har følgende bemærkninger til forslaget til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske.

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med forelæggelsen af forslaget til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske, idet forslaget klart indikere, hvilke personalegruppe, der er tale om.

Som bekendt findes der forskellige sygeplejergrupper inden for sundhedsvæsenet, som eksempel kan nævnes sygeplejersker, sundhedshjælpere, social- og sundhedshjælpere samt andre ufaglærte medhjælpere.

Behovsundersøgelsen internt i sundhedssektoren i 1997 om uddannet personale indenfor sygeplejen viser, at den intense sygepleje er en stor mangelvare. Mangel af den intense sygepleje medfører, at de indlagte patienter føler en vis utryghed omkring deres situation, og familier til patienter føler sig ofte ængstelse og en manglende information om deres syges tilstand.

Dette skyldes først og fremmest mangel på personale, der kan tale med patienter og deres familier.

M.h.t. sygeplejersker ved vi, at mange vikarer til sygeplejersker ikke taler det grønlandske sprog og denne gruppe sammen med de lokale sygeplejersker søger at hjælpe den syge på bedste måde, men desværre når man ikke kan yde service om samtale med patient og dennes familie kan man ikke yde en tilfredsstillende og fyldestgørende service. Derudover har patienterne behov for, at sundhedspersonalet har tid til dem.

Sygeplejerskerne udfører sammen med sundhedshjælpere ud over deres egentlige sygeplejerskearbejde en hel del relateret arbejde, så som administration, planlægning, pleje af intense patienter, uddannelse og uddeling af medikamenter og på den måde begrænses kvaliteten af patientservice.

En stor del af sundhedsmedhjælpernes arbejde består i indlæring af tilkaldte til interne forhold i sygehusene. Ved at få flere uddannede sundhedsassistent, idet deres nye betegnelse vil være mere egnet t il deres erhverv, vil det medføre en mere tilfredsstillende udførelse af sundhedshjælpernes opgaver, så som vask og personlig hygiejne af patienter, bespisning og gå gang ud på gangene, selskab, beskæftigelsesterapi og samtaler med patientens familie, vil kunne overtages af sundhedsassistenterne, når de opnår en bedre indlæring og uddannelse.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit indtrængende opfordre til, at det planlagte indhold af uddannelsen føres ud i livet.

De planlagte initiativer omkring forbedring af social- og sundhedshjælpernes uddannelse under STI er Inuit Ataqatigiit tilfredse med, og vil anbefale tanken. Vi mener, at sådanne en opstillet uddannelse igennem implementering vil medføre, en meget større forbedring af samfundets sundhedstilstand.

Vi skal heller ikke glemme, at vi har patienter, ikke kun i sygehusene, vi har patienter og folk, der trænger til forsorg og pleje i de små forskellige hjem, og som måtte forblive hjemme. Vi må også udvikle forsorgen og plejen af disse med uddannet personale.

Vi må tage initiativ til uddannelse af personale der kan tage sig af sådanne patienter, der har behov for social- og sundhedsmæssigt pleje igennem en fælles planlægning fra disse to omtalte direktorater.

Uddannelse af social- og sundhedsmedhjælpere bør såvidt muligt indeholde pleje af handicappede, således at man forbedrede deres evner til at pleje hjemmegående handicappede og hjemmegående patienter, der trænger til hjælp og derudover må man påbegynde målrettet indlæring af personale til at varetage opgaver, der kræver udslusning af handicappede patienter.

For ikke ret lang tid siden var der afviklet kursus for bygdesundhedspersonale/......... Bygdesundhedspersonale er en af de vigtigste dele af sundhedssektorens personale. De er på mange områder alene om at passe sundhedsarbejdet i bygderne og dermed bære et stort ansvar.

De kan udføre deres arbejde med fuldstændigt kendskab til deres bygdefæller ve og vel og sagtens kan anvendes til forebyggelsesarbejdet og som på langt sigt kan blive medvirkende til forbedring af personlig sundhedsansvar, men skal dette slå igennem, er der behov for kursus i lægekundskab og derudover kursus om forebyggelsesarbejdet.

Det grønlandske samfund må opfatte, at der er et stort behov for hjemmehjælp og at samfundet har gavn af det. Derfor er det anbefalelsesværdigt til kommunerne om at afvikle vedvarende kurser for hjemmehjælperne.

I fortsættelse heraf finder vi det meget vigtigt, at personalet i alderdomshjemmene også gennemgår sådanne kurser. Disse kan afvikles gennem samarbejdet med KANUKOKA og lokale sociale- og sundhedsuddannelser.

Inuit Ataqatigiit mener, at sådanne ordninger ikke kun pågår hos de bedre stillede kommuner, men også hos mindrebemidlede kommuner. I den forbindelse vil vi ønske, at sådanne kurser som tilbydes ....... også tilbydes noget mere til hjemmehjælpere og aldersdomshjemspersonale.

Lovforslaget medfører erstatning af landstingsforordning nr. 9 af 13. maj af 1993 om uddannelse til sundhedsassistent og sygeplejerske. Grunden til den erstatning er etablering af overbygning til uddannelse af sundhedshjælpere, som er en mellemuddannelse til social- og sundhedshjælpere under STI. Dette kan ses i bemærkninger til Landstingsforordningsforslaget.

Derfor er det hensigtsmæssigt i, at forespørge Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning om det ikke er nødvendigt med at udstykke en særskilt forordning om uddannelse af sundhedshjælpere eller om udarbejdelse af ændringsforslag til den eksisterende Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999.

I forelæggelsesnotatet vil man bemyndige Landsstyret store beføjelser og derfor vil Inuit Ataqatigiit ønske, at udvalget for Kultur, Uddannelse og Forskning skal forhøre sig hos Landsstyret om hvilke beføjelser de skal tage inden overgangen til 2. behandlingen af forslaget.

I følge forslaget til Landstingsforordningens § 6 skal Direktoratet for Uddannelse bemyndiges til at nedsætte et uddannelsesråd. Uddannelsesrådet skal have baggrund i social-, sundheds- og uddannelsesanliggender. Når vi skeler tilbage til Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993, kan man se, at uddannelsessøgende skal udpege et medlem imellem dem.

Inuit Ataqatigiit skal kræve, at denne formulering skal tydeliggøres i landstingsforordningsforslaget, således ved, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved uddannelsessøgendes indflydelse, idet i følge forslaget skal medlemmerne af rådet have baggrund i social-, sundheds og uddannelsesanliggender.

I den grønlandske version af landstingsforordningsforslaget § 7 fremgår det og jeg citerer, "at forslaget skal træde i kraft den 1. januar 1999" og vi vil kræve, at denne fejl med andre trykfejl skal rettes.

Derudover vil vi anmode Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og forskning om, at sørge for udarbejdelse af ordliste om sundhed i samarbejde med sundhedspersonalet og Sprognævnet, således det ikke længere kan misforstås eller fremkomme med tydeliggørelse af fagudtrykkene.

Med disse bemærkninger vil vi anbefale, at forslaget til Landstingsforordning om uddannelse af sygeplejersker overgives til Udvalget for Kultur, Uddannelse og Forskning inden overgang til 2. behandlingen i Landstinget. Tak.

Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske".

Kandidatforbundet støtter det interessante forslag fremsat af Landsstyremedlemmet. M.h.t Landsstyremedlemmets meddelelse om en revision af uddannelsen til sundhedshjælpere, er tiden inden til en revurdering af tilretning af uddannelsen, blandt andet på baggrund af de indhøstede erfaringer, ikke mindst af hensyn til, at tilrette uddannelsen til internationale forhold ved uddannelsesorganiseringen.

Kandidatforbundet vil endvidere støtte, at der nu gives de uddannelsessøgende mulighed for videreuddannelse ved revisionen af uddannelsen.

Vi har bemærket, at der med udgangspunkt ved det tidligere Landsstyres beslutninger i august 1997 er åbnet mulighed for videreuddannelse, samt andre muligheder for at gå videre. Vi har endvidere bemærket, at der igennem en stramning af kravene til uddannelsen til sygeplejerske er søgt tilnærmelse til de internationale krav, der stilles til en sådan uddannelse.

Vi kan således nævne, at der ved revision af uddannelsen søges fundet frem til en ordning i lighed med den danske social- og sundhedsassistentuddannelse. Vi har i vort land et stort behov for mennesker med denne uddannelse, ikke alene inden for sundhedssektoren, men også på andre område ved serviceringen af borgerne.

Vi skal fra Kandidatforbundet udtale, at der er flere forhold, der endnu ikke er bragt på plads, i forbindelse med opstart af denne uddannelse, forhold der endnu ikke er bragt på plads er følgende: Lærekrafter, boliger samt undervisningslokaler. Derfor vil vi spørge Landsstyremedlemmet på hvilke måde, de nævnte ting kan sikres i den nærmeste fremtid inden uddannelsens opstartes.

Vi har bemærket, at der klart er sket en stramning af uddannelseskravene til sygeplejerskeruddannelsen, idet uddannelsessøgende tidligere kunne afbryde uddannelsen og starte som socialassistenter. Vi anser det som værende rigtigt, at det nu ændres ved, at man starter med uddannelsen forfra og gennemfører den.

Vi har også bemærket, at uddannelsessøgende, der har afbrudt uddannelsen efter 2 år og som er blevet ansat, ikke har fået lønforholdene bragt på plads. Vi finder det rigtigt, at de samme krav, der stilles internationalt til en sygeplejerskeuddannelse også skal gælde i Grønland.

Vi anser det endvidere som et passende krav, at der indføres en ordning med autorisation ved ansættelse af sygeplejerske.

Forhold omkring sygeplejersker bliver debatteret løbende, i og med vi mangler disse og der ansættes udefrakommende vikarer i dyre domme. Hvis disse forhold skulle fortsætte i fremtiden, hvornår løses problemerne med mangel på sygeplejersker, m.h.t. at borgerne trygt skal kunne søge hjælp i sundhedsvæsenet og modtage god service ?.

Vi ved jo, at borgerne i temmelig mange byer ikke føler sig trykke fordi, der er mangel på sygeplejersker og læger.

Med disse ord indstiller vi, at punktet overgår til 2. behandling og ønsker, at Landsstyremedlemmet giver svar på vores spørgsmål.

Tak. Og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning kommer med sin besvarelse.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Først vil jeg gerne sige tak til samtlige partier, for den støtte, de er givet forud for 2. behandlingen af forslaget.

Og inden jeg går videre vil jeg gerne lige undskylde, at der under min forelæggelse på side 2, undskyld forsinkelsen, men side 2 i min forelæggelse, hvor jeg på grønlandsk at nævne, at det til orientering kan oplyses, at der har være 12 sygeplejerskeransøgere, men det skal jo være, at der har være 12 til sygeplejerskeuddannelsen.

Men jeg skal lige komme med en besvarelse til de enkelte partier.

Siumuts ordfører var inde på, at om man kan udbyde en decentral uddannelse til sundhedsassistentuddannelsen. Hvad angår sundhedsassistenterne, de skal jo arbejde også indenfor den sociale sektor, hvor de jo også kan arbejde indenfor aldersdomhjem, hvor de også skal i praktik i 12 uger, og denne praktik kan gennemføres i hjembyen, eventuelt på sygehuse eller i aldersdomhjem, og en del af uddannelsen er teoretisk, og som foregår under Centeret for Sundhedsuddannelser i 34 uger.

Og når man så har fået indhøstet erfaringer med sundhedsassistentuddannelsen og når man så har vurderet hele uddannelsen som sådan, så vil Landsstyret i samarbejde med centeret for sundhedsuddannelser vurdere, selve sundhedsasssistentuddannelsen og det var det jeg ville give som et svar til Siumut.

Og til Atassut efterlyser man om man ikke kan genindføre en forbedret sundhedsmedhjælperuddannelse og her vil jeg nævne, at vi inden vi går igang med det, så vil vi selvfølgelig medtage udvalgets vurdering af selve uddannelsen.

Og Atassut stiller også nogle spørgsmål som indebærer, at man kommer med nogle tal, og inden 2. behandlingen af forordningsforslaget, så vil disse tal blive sendt videre til Atassut inden 2. behandlingen.

Og til Inuit Ataqatigiit ordførerindlæg, på 3 side bliver der stillet et spørgsmål, hvor spørgsmålet lyder om man ikke bør have en særskilt forordning eller om man ikke bør fremkomme med et ændringsforslag til den eksisterende forordningen inden den kommer til at gælde, og det var det, som Inuit Ataqatigiit stillede som et spørgsmål, og der til kan man svare, at vi er allerede begyndt at forberede det, således at forordningen kan komme til, at blive gældende fra 1. januar og det kan vi gøre, idet der er Landstingsforordningen vedr. Erhvervsuddannelse nr. 2 af 1991, som åbner mulighed for, at vi kan gøre det.

Og et andet ønske, som Inuit Ataqatigiit også ønsker, om det ikke er hensigtsmæssigt at forespørge Landsstyremedlemmet for kultur, Uddannelse og Forskning om det ikke er nødvendigt, at udstykke en særskilt forordning eller at Udvalget for Kultur, Uddannelse og Forskning, skal forhøre sig til Landsstyret, om hvilke beføjelser de skal have, men det kan vi gøre, fordi vi har nogle ramme ordninger vedrørende det.

Og derudover kræver man, at det skal tydeliggøres i Landstingsforordningsforslaget, således, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved uddannelsessøgendes indflydelse. Og til det kan jeg nævne, at Udvalget bør behandle dette spørgsmål indgående, forinden 2. behandlingen.

Og hvad angår de forskellige betegnelser, som nogle kan være meget ens, hvor det så kan ske i samarbejde med personalet hos sundhedsvæsenet i samarbejde med sprogkyndige, således at det bliver tydeliggjort, og vi skal også prøve på, at efterkomme det krav, der er blevet stillet fra Inuit Ataqatigiits side.

Og til Kandidatforbundet vil jeg gerne sige tak til deres støtte, og her bliver der også påpeget nogle ting, som jeg bemærker, hvor man ikke sikrer sig, at der er lærere, boliger og undervisningslokaler, og forinden 2. behandlingen kan jeg ikke love, at jeg kan komme med en besvarelse til det, men jeg vil gerne komme med det jeg kan.

Og en anden ting, at man stopper uddannelsen efter afbrudt uddannelse efter 2 år, og som er blevet ansat ikke har fået lønforholdene bragt på plads, men det kan jeg kun indstille at det bliver gjort. Tak.

Og jeg skal lige understrege, at de ting som Landsstyret ikke lige kan svare på, der kan man jo under udvalgsbehandlingen indkalder landsstyremedlemmerne til samråd og få svar på de forskellige ting.

Og så har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender bedt om at få ordet.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg vil lige tilføje nogle ting til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forsknings besvarelse.

Fra Inuit Ataqatigiits ordfører kommer der nogle interessante synspunkter, som Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning også var inde på. Der mener jeg, at man også må komme ind på det, set på det med socialområdets øjne.

Der blev nævnt, at der foregår arbejde, der også vedrører det sociale område, f.eks. i aldersdomhjem og plejehjem og der er ret skrappe uddannelseskrav i dag, og ikke mindst af hensyn til handicappede i institutionerne og ikke mindst af hensyn til hjemtagelse af vores handicappede i Danmark, selvom vi i dag stadigvæk har stor mangel på personale på dette område.

Der har vi i Socialdirektoratet og Personaledirektoratet opgaver i relation til dette arbejde. Det er nødvendigt, at vi til stadighed vurderer uddannelseskravet og det behov vi har for uddannet personale. Vi må vide, disse ting, hvorfor der stadigvæk mangler analysearbejde på det område, men jeg kan da oplyse, at vi igennem reformarbejde i vores direktorater forbereder disse opgaver og vil kunne fremkomme med mere konkrete talmateriale i begyndelsen af år 2000.

I den sammenhæng skal det understreges, at sundheds- og socialuddannelserne, der har Socialdirektoratet og Kultur- og Uddannelsesdirektoratet og sundhedsvæsenet har etableret et samarbejde omkring disse ting, og Landsstyret agter at intensivere dette samarbejde.

Det er vores håb, at uddannelserne indenfor social- og sundhedsområdet bliver tilrettet mere fagligt, således at de førnævnte direktorater; Sundhedsdirektoratet, Uddannelsesdirektoratet og Socialdirektoratet indgår tættere samarbejde. Tak.

Og Per Berthelsen Siumut har bedt om ordet yderligere.

Per Berthelsen, Siumut.

Fra Siumut vil jeg nævne et par ting. Først er vi tilfredse med besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning og ønsker, at det går godt med det videre arbejde.

Det næste punkt har sit udgangspunkt i, at Atassut efterlyser talmateriale, og i den anledning vil jeg fra Siumut nævne, at disse ting har nok stor interesse for alle landstingsmedlemmet, og vil være glade for, at såfremt disse oplysninger kan omdeles til samtlige landstingsmedlemmer.

Og m.h.t. understregningen af benævnelser, så er jeg tilfredse med besvarelsen, fordi vi stadigvæk mener, at benævnelserne ligger for tæt op af hinanden, ihvertfald hvad angår den grønlandske, og ønsker, at det bliver skilt tydeligere ad.

Og den næste der har bedt om ordet igen er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Vi behandler "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske". Den mest markante ændring er, at man tager sundhedsuddannelserne bort og ændrer adgangskravene til uddannelsen.

I den forbindelse blev det nævnt fra Atassut, at en uddannelse, der har pågået før 1993, at man ønsker den genoptaget. Jeg mener, at det indirekte i forordningsforslaget bliver åbnet mulighed herfor. For såfremt forslaget bliver vedtaget, så får forstanderen på Peqqissaanermik Ilinniarfik mulighed for at tage disse uddannelser op igen og her tænker jeg specielt på sundhedsmedhjælperne, dem kan man jo umiddelbart tænke på, når vi taler om sygeplejerskeuddannelse.

M.h.t Siumuts bemærkninger om mulighederne for at indføre en decentral uddannelse på længere sigt. Jeg mener at det er meget vigtigt, at denne uddannelse gennemføres først i Peqqissaanermik Ilinniarfik, fordi såfremt vi indføre en decentral uddannelse, så vil vi have mange behov for f.eks. lærere, og disse lærere, skal så være, som de mennesker, der har sundhedsassistentuddannelse, og det er først og fremmest vigtigt, at denne uddannelse bærer frugt.

Og Mogens Kleist kom ind på, at man tilnærmer sig den danske uddannelse, det kan der til en vis grad være noget rigtigt i. Og det blev også nævnt, at de også skal kunne arbejde uden for sundhedsområdet, f.eks. i hjemmene i kommunerne. Men det vi taler om her er personale, der skal have viden om bestemte sygdomsgrupper indenfor sundhedsområdet, f.eks. mavesygdomme, f.eks. brækkede lemmer eller psykisk syge, de skal have nogle speciale.

Og vi har takket, at de såkaldte socialsundhedshjælpere bliver forbedret, og at Landsstyret vil arbejde for det, fordi der er stort behov for denne personalegruppe i kommunerne. Tak.

Og nu har Augusta Salling, Atassut bedt om at få ordet yderligere.

Augusta Salling, Atassut.

Til det som Olga lige har nævnt. Fra Atassut har vi lagt væk på den uddannelse, der har været fra før 1993. Den gang denne uddannelse galt, der havde jo denne personalegruppe et langt større ansvar indenfor sundhedsvæsenet og det er jo støtteværdigt. Og efter de erfaringer vi nu har fået, så er det langt mindre ansvar de får tildelt, og i dag er problemet blevet så stort, at man nu ovenikøbet har fået brug for tolke under nattevagterne og derfor er det nødvendigt, at man i Sundhedsudvalget vurderer det hele meget nøjere, således at sundhedsmedhjælperne kan tage et større ansvar og således at vi også vurderer om det ikke er på tide, at vi genindføre denne uddannelse. Tak.

Og så har Mogens Kleist, Kandidatforbundet bedt om at få ordet yderligere.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Vi tager Landsstyremedlemmets bemærkninger til efterretning og håber på, at vi får svar på de ting, som vi har efterlyst eller at det i det mindste bliver fremlagt overfor udvalget.

Idet vi efterlyser, har vi lagt vægt på, at få klarhed over, hvor mange lærere der er behov for, hvor mange boliger, der er behov for, der er jo kun kort tid til 1. januar til den nye forordning kommer til at gælde, og såfremt det hele skal forhales, så er det jo nødvendigt, at man har undersøgt de forskellige ting, der skal afdækkes nærmere.

Og til det Olga har været inde på, der regner jeg ikke med, at det ikke kun er sundhedsvæsenet, de kommer til at a arbejde i sundhedsvæsenet alene, især dem der har en sundhedssocialhjælperuddannelse, hvorfor social- og sundhedsuddannelsen, der vil personale kunne arbejde alle steder indenfor en kommune også indenfor sundhedsvæsenet, hvorfor vi regner med, at der vil ske en større høring når vi skal til at behandle denne uddannelse i udvalget, fordi både deres sproglige og lønforhold og sådanne ting, skal jo også afdækkes.

Jeg tror ikke, at vi kan nå at blive færdige med så kort tid til, at det træder i kraft. Tak.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Der er ikke andre der har bedt om ordet, hvorfor vi nu er færdige med punkt 34, nemlig "Forslag til Landstingsforordning om uddannelse til sygeplejerske, der er vi færdige med 1. behandlingen og forinden 2. behandlingen, skal den behandles i Kultur og Uddannelsesudvalget, fordi det er jo der man behandler de forskellige uddannelser, selvom nogle har indstillet at den bliver behandlet i Sundhedsudvalget, da det jo er en uddannelse bliver den først behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Men der jo intet til hinder for, at de to udvalg kan komme i samråd med hinanden eller høre hinanden, hvorfor vi nu er færdige med vores dagsordenen