Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 35-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

16. Mødedag, onsdag den 27. oktober

Punkt 35.

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension,

2. behandling.

Asii Chemnitz Narup, formand for Socialudvalget.

Betænkning vedrørende forslag til ændring af landstingsforordning om offentlig pension afgivet af Landstingets Socialudvalg.

Landstingets Socialudvalg har efter 1. behandlingen af ændringsforslaget om offentlig pension gennemgået forslaget med bemærkninger.

Til brug for sine behandling af ændringsforslaget, har udvalget modtaget et notat for Direktoratet for Sociale Anliggender, som redegør for indholdet af parternes høringssvar, samt i vor høj grad disse er blevet indarbejdet i det endelige forslag.

Endvidere fremgår det af notatet, at forslaget blev sendt til høring den 14. juli 1999 hos berøringsparter med høringsfrist den 9. august 1999. Endvidere er KANUKOKA fremkommet med en række oplysninger, som udvalget har gjort brug af i sin behandling af forslaget.

Et enigt Socialudvalg skal indledningsvis bemærke, at udvalget finder det positivt, at hensigten med ændringsforslaget er at præcisere og justere § § § 24, 29 og 31, for derigennem at styrke borgernes retssikkerhed.

Udvalget har behandlet de enkelte bestemmelser, og skal her til knytte følgende bemærkninger.

Et enigt udvalg tilslutter sig den foreslået præcisering af § 24, således at kommunalbestyrelsen alene kan træffe beslutning om administration af offentlig pension samt personlig tillæg.

Et enigt udvalg tilslutter sig ligeledes, at hjemlen til at indkomstregulere ægtefæller eller par med den foreslåede bestemmelse § 29 stk. 3, nu vil fremgå af loven og ikke af budgetbidraget til Finansloven.

Udvalget har mere indgående drøftet den foreslået ændring af § 31. Udvalget er klar over, at den foreslåede ændring er afstedkommet af en uoverensstemmelse mellem den grønlandske og danske version af den nugældende forordning.

Udvalget finder dog alligevel foranledning til at fremkomme med følgende bemærkninger til § 31 stk. 1, der blandt andet vedrører hvor stor en procentsats, der udbetales af pensionen til en person, som flytter til en socialdøgninstitution, her drejer det sig om 20 % af pensionen, der udbetales.

En enlig pensionist får således udbetalt 1.480.20 kr.pr. måned og et par får udbetalt 2.200 kr. pr. måned, dertil kommer muligheden for at søge om personlig tillæg til helt eller delvis betaling af enkeltudgifter til briller, beklædning, bohave, særlige hjælpemidler m.v.

Udvalget skal her gøre opmærksom på, at der her kan være tale om en meget uensartet behov afhængig af, om der er tale om en ung førtidspensionist eller alderspensionist. Udvalget skal derfor opfordre Landsstyremedlemmet til, at undersøge mulighederne for mere fleksible ordninger på dette område.

Endvidere skal udvalget opfordre til, at der sikres en mere ensartet praksis for tildeling af disse ydelser.

Udvalget stiller her spørgsmålstegn ved, om ovennævnte beløb er tidssvarende. Det er udvalgets klare ønske, at Landsstyret m.h.p. udarbejdelse af finanslovsforslag år 2001, igangsætter en målrettet undersøgelse vedrørende muligheden for ændring af de eksisterende ydelser på området.

Udvalget skal endvidere opfordre Landsstyremedlemmet til, i samarbejde med kommunerne og Utoqqaat Nipaat, også at undersøge egenbetalingen for en alderdomshjem og plejehjemsplads, samt betaling for hjemmehjælp for personer, som oppebærer tjenestemands- og enkepension eller andre pensionsformer.

Denne gruppes egenbetaling er forholdsmæssig større end personer, som udelukkende modtager offentlig pension, hvilket Utoqqaat Nipaat har påpeget i forbindelse med arbejdet omkring Socialreformkommissionen.

I forbindelse med forhøjelsen af aldersgrænsen for alderspensionen fra 60 til 63 år, har udvalget erfaret, at Landsstyremedlemmet ikke har sørget for, at foretage de nødvendige konsekvensrettelser i forhold til landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap. Der er derfor opstået hul i lovgivningen i forhold til personer med vidtgående handicap i alderen 60 til 63 år.

Udvalget skal af hensyn til borgernes retssikkerhed stærkt at opfordre Landsstyremedlemmet til hurtigst muligt, at få bragt denne sag i orden.

KANUKOKA har overfor udvalget klart understreget alvoren i de manglende konsekvensrettelser.

Afslutningsvis skal udvalget knytte en komme kommentar til den manglende ikrafttrædelse bestemmelse. Udvalget har fået oplyst at Landsstyremedlemmet til 2. behandlingen vil fremsætte et ændringsforslag vedrørende ikrafttrædelse bestemmelsen.

Med disse bemærkninger indstiller et enig udvalg, at forslag til ændring af landstingsforordning om offentlig pension, overlades til Landstingets viderebehandling, i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat sit ændringsforslag.

Og jeg kan meddele, at medlemmerne i Socialudvalget er følgende;

Landstingsmedlem, Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem, Godmand Rasmussen, Atassut, som suppleant

Landstingsmedlem, Vittus Mikaelsen, Siumut

Landstingsmedlem, Loritha Henriksen, Kandidatforbundet

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits, udvalgsformand. Tak.

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Mikael Petersen kommer nu med en besvarelse til betænkningen.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Det er glædeligt, at et enig Socialudvalg har tilsluttet sig Landsstyrets forslag om ændring af landstingsforordning om offentlig pension. Som nævnt under 1, behandlingen, er det fremsatte forslag en naturlig følge af, at Landsstyret er blevet opmærksom på behov for enkelte justeringer i pensionsforordningen.

Landstingets Socialudvalg har herefter afgivet betænkning til 2. behandlingen af forordningsforslaget til ændring af landstingsforordning om offentlig pension.

Et enigt Socialudvalg bemærker indledningsvis, at udvalget har fundet det positivt, at hensigten med ændringsforslaget er, at præcisere og justere § § § 24, 29 og 31, for derigennem, at styrke borgernes retssikkerhed

Landstingets Social udvalg har i sin betænkning afslutningsvis henledt opmærksomheden på et behov for præcisering af ikrafttrædelse tidspunktet for forordningens ændring. Der fremsættes derfor vedlagte ændringsforslag til forordningsforslaget til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension, således at forslaget får præciseret ikrafttrædelse tidspunktet, nemlig 1. november 1999.

Landstingets Socialudvalg har endvidere mere indgående drøftet den foreslået ændring af § 31 stk. 1.

Socialudvalgets betænkning, giver derfor anledning til indledningsvis at bemærke, at den foreslået ændring af § 31, stk. 1 alene vedrører den forkerte henvisning til § 27 stk. 1, i den danske udgave, der rettelig skal være til § 28 stk. 1. Forslaget ændrer ikke på det indholdsmæssige og dermed retstilstanden.

Socialudvalget har i forbindelse med en mere principiel debat omkring indholdet af § 31 stk. 1, fundet det væsentligt at fremkomme med bemærkninger til størrelsen af den procentsats på 20 % af højeste pensionsbeløb, som pensionen reduceres til, når en pensionist flytter til en socialdøgninstitution, hvor det offentlige afholder udgifterne til opholdet.

Socialudvalget henleder opmærksomheden på, at der kan være tale om meget uensartet behov for, hvor stort et beløb en pensionist behøver til sin rådighed til varetagelse af personlige behov, afhængig af om der er tale om en ung førtidspensionist eller en alderspensionist.

Udvalget opfordre Landsstyremedlemmet til at undersøge mulighederne for en mere fleksibel ordning på dette område. Landsstyret skal henlede opmærksomheden på, at der i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 22. december 1997 om social førtidspension, personlig tillæg og modregning i pensioner §§ 5-9, findes bestemmelser der gør, at kommunalbestyrelsen kan bevilge personlig tillæg efter en individuel behovs vurdering, også til personer der opholder sig på social døgninstitution, jvf. § 9 stk. 2.

I forhold til det fremsatte ønske, kan det blandt andet ud fra et socialstatistisk betragtning være mere interessant at få belyst de forskellige kommuners praksis på området. Men som reglerne er i dag, er det et kommunalt anliggender, hvorvidt en pensionist skal have suppleret sin pension med personlige tillæg.

Det er Landsstyrets opfattelse, at reglerne i forhold til den af Socialudvalget rejste problemstilling, er ganske fleksible, og faktisk tilgodeser det individuelle behov, en pensionist kan have for eventuelt supplerende hjælp.

Socialudvalget har tilkendegivet et ønske om, at Landsstyret igangsætter en målrettet undersøgelse vedrørende muligheden for ændring af de eksisterende regler. M.h.p. en mere ensartet praksis for tildeling af personlige tillæg.

En fastsættelse af objektive kriterier for modtagelse af f.eks. personlige tillæg, eller en forhøjelse af 20 % grænsen m.h.p. at skabe en mere ensartet praksis, vil blandt andet betyde en større landskasseudgift, samt betyde, at det bliver vanskelige at tilgodese specifikke individuelle behov.

Socialudvalget opfordrer endvidere Landsstyremedlemmet til, i denne samarbejde med kommunerne og Utoqqaat Nipaat, undersøger egenbetalingen for opholdet på socialdøgninstitution, plejehjem endvidere, for personer der oppebærer tjenestemand eller enkepension, eller andre pensionsformer, idet denne gruppes egenbetaling er forholdsmæssig større end de pensioner, som udelukkende modtager offentlig pension.

Til dette skal bemærkes, at det fremgår af landstingsforordningens § 31 stk. 3, at såfremt en pensionist har skattepligtig B-indkomst, så opkræves der helt eller delvis betaling for opholdet på socialdøgninstitution. Betalingen må dog ikke overstige 60 % af indkomsten efter skat, og pensionisten skal tillige kunne råde over et beløb, på mindst 20 % af højeste pensionsbeløb.

Efter som tjenestemandspension og enkepension eller andre pensioner end offentlige pension er skattepligtig B-indkomst, jvf. forordningen s § 29 stk 1. betyder det, at pensionister som ved siden af deres offentlige pension oppebærer tjenestemand- eller enkepension, opkræves helt eller delvis betaling for opholdet på den socialdøgninstitution.

Synspunktet hviler på en rimelighedsbetragtning om, at de der har lidt mere, må bære en tungere del af byrden, og derfor skal betale lidt mere for opholdet.

Fastsættelse af egen betaling for ophold på socialdøgninstitution er endvidere et kommunalt anliggender, hvorfor Landsstyret ikke har noget ønske om at blande sig. Landsstyret vil dog gerne tilkendegive en interesse for at se nærmere på kommunernes praksis, m.h.p. en vurdering af om pensionisternes vilkår generelt er meget uens på dette område.

Socialudvalget har endelig uden at det har betydning for dette forslags substans peget på noget centralt i forhold til handicapforordningen, i forbindelse med at aldersgrænsen for modtagelse af alderspension den 1. januar år 2000 hæves fra 60 til 63 år. Landsstyret er opmærksom på, at der af hensyn til gruppen af 60 til 60 årige vidtgående handicappede, skal ske en ændring af handicapforordningen hurtigst muligt, hvorfor Landsstyret har til hensigt, at fremsætte forslag til ændring på forårssamlingen år 2000.

I lighed med et enigt Socialudvalg indstiller jeg herefter af forslaget overlades til Landstingets viderebehandling i den form som forslaget har.

Vi går nu over til partiernes ordfører, og her er det Siumuts ordfører Ruth Heilmann, som den første.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Vi er fra Siumut tilfredse med betænkningen fra Landstingets Socialudvalg. Det er glædeligt at Socialudvalget har medtaget alle vores bemærkninger med i betænkningen, som vi har bragt frem i udvalget, og som vi prioriterer højt.

Fra Siumut finder vi det afgørende at relevante organer og interessenter høres, og at der i en så vigtig sag som denne, er helt p sin plads, at man har medtaget KANUKOKA's helt klare understregning i alvoren, af de manglende konsekvensrettelser, hvor man opfordrer til, at hurtigst muligt at få bragt denne i orden.

Det er nemlig kommunerne som servicere de ældre på tætteste hold, og det er kommunerne der ved mest om de ældres vilkår, og som følger de ældre på tætteste hold. Det har længe været et problem for kommunerne, at ældre med vidtgående handicap ikke længere kan serviceres efter forordningen, når de fylder 60 år.

Som eksempel kan vi nævne, at kommunerne overtager hele byrden for ældre med vidtgående handicap i plejehjem. Fra Siumut støtter vi ønsket om, at forhøje aldersgrænsen for modtagelse af alderspension fra 60 til 63 år. Det er kærkomment at Landsstyret vil fremsætte forslag til ændring på forårssamlingen år 2000, efter Landsstyret ikke kunne nå at fremsætte ændringsforslag under denne samling, og vi glæder os til Landsstyrets kommende initiativ.

I forbindelse med udmøntningen af Socialreformen har vi fra Siumut hele tiden ønsket, at tage ældre med på råd i bestræbelserne på at forbedre deres vilkår. Fra Siumut ønsker vi, at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet længst muligt, når de har vilje og helbredet til det. For der er stærkt behov for folk med erfaring, og fordi de ældre bliver sundere og ældre.

Året for ældre 1999 er ved at være forbi, og år 2000 skal være året for børn i Grønland. Fra Siumut skal vi takke alle de ældre, der har givet os, så mange glæder, og vi vil ikke undgå at rose Utoqqaat Nipaat, for det enorme stykke arbejde de yder, og de har virkelig været medvirkende til at de ældre er blevet mere synlige i samfundet.

Etableringen af en ældreforening for ældre for Nuuk, må være stor opmuntring for ældre, og fra Siumut vil vi lykønske de ældre med deres nye ældreforening.

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut indstille sagens til 3. behandling i den foreliggende form. Tak.

Og den næste er Atassuts ordfører Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Atassut har følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension.

Atassut har drøftet ovennævnte forslag vidtgående, ligeledes har den været til genstand for drøftelse i udvalget i flere omgange, blandt andet returnere til gruppedrøftelse. Det er ikke mærkeligt, at vi i Atassut har set stort på, opnåelse af en tilfredsstillende, har prioriteret på opnåelse af en tilfredsstillende løsning, og heldigvis lykkes det tilsidst for udvalget at nå til enighed, eller i samråd har accepteret ændringsforslagene.

Atassut skal derfor uden yderligere og andre bemærkninger meddele sin støtte til partiernes og Kandidatforbundets enhed, om at forordningsforslaget i den udseende bliver sendt til videre behandling.

Og jeg skal lige nævne den nærværende ordførerindlæg blev skrevet i går, hvor vi først modtog svarnotatet samme formiddag. Vi skal med beklagelse nævne, at Landsstyrets svarnotat af 25. Oktober er kommet meget sent, men vi vil fremkomme med yderligere bemærkninger.

I Atassuts politik tager vi altid højde for det enkelte individs behov, og vil altid gøre det. Og derfor fastholder Atassut disse bemærkninger, som udvalget blandt andet også er kommet med, at beboerne i de offentlige døgninstitutioner får 20 % mere i pension, da vi ved at pågældende med følgende svær sygdom, har stort behov for en større indtægt.

Atassut holder fast ved, at en førtidspensionist, ikke skal føle sig mindreværdigt. Derfor skal vi fra Atassuts side opfordre Landsstyrets til, at finde en mere passende løsning. Det er klart at disse mennesker har større behov for en sådan behandling.

Landsstyremedlemmet har i svarnotat henvist til § 31 stk. 3, og derfor opfordrer flertallet i udvalget med efterfølgende ændringsforslag, at tidligere tjenestemænd eller tjenestemandsenker samt samlevende ikke får større udgifter når de kommer til alderdomshjem eller døgninstitutioner, i forhold til andre med almindelig pension eller alderspension, da vi ved, at de får en lang større husleje i forhold til dem, selvom vi ved, at de har tvungen pensionsopsparing, mens de havde tjeneste.

Hvorfor skal de så have lagt større udgifter ? Det er jo dobbeltmoralsk at behandle dem der har arbejdet stabilt og troværdigt, på denne måde. Og det finder Atassut uacceptabelt.

Landsstyremedlemmet har følgende bemærkning. At ægtefæller eller samlevende i ægteskabslignende forhold indkomstreguleres på baggrund af parrets samlede skattepligtigede indtægter, og derfor synes Atassut, at det er betænkeligt, om det ikke er dem, som ligesom begrænser, tilkaldte medarbejdere udefra, og det er den tak de får, og dermed er vi meget utaknemmelige.

Derfor opfordrer vi Landsstyremedlemmet om, at finde en bedre løsning uden at ramme de pågældende.

Og med disse bemærkninger henviser vi forslaget til de rette instanser til vurdering igen.

Og den næste der får ordet er Inuit Ataqatigiits ordfører, Lars Sørensen.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med henvisning til vores bemærkninger til 1. behandlingen af forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension, fremsat af Landsstyremedlemmet for Social Anliggender, skal vi hermed igen sige, at vi vil støtte forslaget.

Endvidere vil vi bemærke, at vi støtter ændringsforslaget til landstingsforordningen til at være gældende fra 1. november.

Landstingets Socialudvalg har i sin betænkning påpeget, at ældre der bor i døgninstitutioner, får forskellige vilkår, f.eks. når det gælder egen betaling. Derudover ønsker man, personlig tillæg der kan variere fra kommune til kommune skal være mere ensartede.

Landsstyremedlemmet har i sin svar bemærkning ytret ønske om, at der bør sættes en undersøgelse igang, for at klarlægge kommunernes fremgangsmåde. Inuit Ataqatigiit støtter tanken om en undersøgelse, for på den måde vil vi have bedre grundlag for at vurdere bedre, hvorvidt de ældre på døgnpleje har forskellige vilkår.

Landstingets Socialudvalg har i sin behandling af ændringsforslaget fået klarlagt, at den lovmæssige beskyttelse af multihandicappede mellem 60 og 63 år, er blevet meget ringe, der skyldes berettigelse til at modtage sociale ydelser for handicappede, har den øvre grænser på 60 år og berettigelse til at modtage offentlig pension er blevet forhøjet til at gælde fra det 63 år. Det synes vi er beklageligt, og uacceptabelt, hvorfor vi hermed skal rette en kraftigt henstilling til landsstyremedlemmet, at han skal arbejde på, at der snarest lavest ændring af landstingsforordning nr. 7 af den 3. november 1994 vedrørende social ydelser til multihandicappede.

Med disse bemærkninger henviser vi ændringsforslag til landstingsforordningen til at være gældende fra den 1. november, til 3 behandlingen i den nuværende form.

Og den næste er Kandidatforbundets ordfører, Loritha Henriksen.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om offentlig pension har vi fra Kandidatforbundets side følgende bemærkninger.

Vi er glade for, at det vi har påtalt er blevet drøftet indgående i udvalget. Vi skal ligeledes takke KANUKOKA's for, at vi er blevet orienteret grundigt ved et møde med dem, således at udvalget har fået en god forståelse for vores bud.

Vi skal henvise til de forhold der blev drøftet under sagens 1. behandling, og de forhold vi har nævnt, da vi klart har udtalt, og har haft bud om, at vi ellers havde ventet andre forhold, der trænger til ændringer, men vi var meget skuffede over, at der kun blev forelagt nogle rettelse.

Af det foreliggende svarnotat kan vi nu se, at Landsstyret af udvalget bliver opfordret til, at når de påbegynde arbejdet med ajourføringsarbejdet, og eventuelle ændringer i lovens indhold, indkalder udmelding fra kommunerne og ....Nipat, og en sådan fremgangsmåde vil være hensigtsmæssigt, da det vil resultere i, at der kan komme et resultat, som alle kan være tilfredse med, ud fra et sådan samarbejde.

Endelig er det glædeligt at høre, at Landsstyret i deres svarnotat anfører, og lover, at de vil være vågen for betydelige snarlige ændringer m.h.t. de 60 til 63 årige pensionsforhold til forelæggelse under landstingets samling under forårssamlingen år 2000.

Vi skal være parat til med glæde, at være med i samarbejdet omkring dette punkt.

Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet stemme for, at sagen går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form, og dermed også stemme for det, her under 2. behandlingen.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en yderligere besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Først vil jeg gerne sig tak for den støtte fra partierne og Kandidatforbundet for det ændringsforslag, der er fremsat, således at det kan gå videre til 3. behandling. Men jeg har nogle præciseringer i forhold til nogle af bemærkningerne.

For man kom ind på nogle forhold, som slet ikke vedrører ændringsforslaget. Udvalget har i sin betænkning anmodet forskellige forhold undersøgt nøjere, hvilket vi har besvaret. Og jeg synes at visse bemærkninger fra nogle af ordførerne bør kommenteres.

Og jeg kan meddele, at jeg har været til samråd i Socialudvalget, hvor man har været inde på de forskellige forhold, og jeg har på vegne af Landsstyret meddelt til udvalget, at man er igang med revision af reglerne omkring handicappede, og reglerne omkring pension, da de har relation til hinanden, hvor man også først skal vurdere, økonomiske konsekvenser af eventuelle ændringer.

Landsstyret har taget højde for, på hvilken måde det får indflydelse på handicappede med ændringen af alderspensionen fra 60 til 63 år. Landstinget har anmodet Landsstyret om, at man arbejder henimod, at handicappede med pension, bibeholder deres handicappension, uanset om de er kommet over den alder, man når med offentlig pension.

Aldersgrænsen for at få pension bliver flyttet fra 60 til 63 år fra år 2000, Landstinget kan nå at bearbejde også de økonomiske konsekvenser inden man kommer med ændringer. Derfor må jeg tilbagevise påstanden om, at landsstyremedlemmet ikke har taget højde for det, men det er en omfattende opgave, og konsekvens beregningerne er også omfattende, og disse ting bliver også medtaget i den gruppe, der beskæftiger sig med pensionsforhold, og derfor vil jeg tilbagevise påstanden om, at jeg som landsstyremedlem ikke har gjort noget på dette område.

Og der skal jo også være rimelige balance, således at man går væk fra, at man udslynger nogle beskyldninger, her fra talerstolen, uden grund.

Her i Landsstyrets svarnotat, understreger vi, at vi vil undersøge sagen. Når lovgrundlaget ikke er ændret, så kan vi ikke røre ved kommunernes kompetenceområder og uanset hvad Atassut siger på det område, så vil jeg ikke røre ved kommunernes kompetenceområder, såfremt jeg gør det, så vil jeg overtræde loven.

Det kommer ikke mig ved, at man bruger talerstolen, ligesom man er fornærmet over, at ens pårørende er behandlet forkert. Vi kan ikke sådan bare ændre det hele, der er nogle ting, som skal undersøges først, og visse af disse ting er følsomme punkter, så jeg synes at sådanne beskyldninger, i forbindelse med dette punkt, og at man hele tiden vender tilbage til de ting, man har drøftet før, er at fordreje faktiske forhold.

Lad os udføre vores arbejde ud fra faktiske forhold, og så undersøge disse ting nøje.

Og Godmand Rasmussen har bedt om, at få ordet yderligere, Atassuts ordfører. Og jeg skal minde om, at vi om ikke så lang tid, skal gå til afstemning, hvorfor fraværende landstingsmedlemmer bedes indtage deres pladser her i Landstingssalen.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Tak. Ja, jeg synes det bliver mærkeligere og mærkeligere. Landsstyremedlemmet sagde, at vi havde anmodet om, at undersøge, det eneste vi har bedt om, en nærmere undersøgelse. Grunden til at jeg kommer herop igen, at Landsstyret har fuldstændigt ret i, at vi har haft samråd med ham, men vi har ikke set nogen besvarelse fra hans side og først i går blev hans besvarelse omdelt, for det er rigtigt, at vi har haft samråd med dig, men dine svar fremkom først i går.

Vi har lagt os fast på den vending der bliver brugt, at synspunktet hviler på en rimelighedsbetragtning om, at de der har lidt mere, må bære en tungere del af byrden, og derfor skal betale lidt mere for opholdet, ja det er jo rigelig de betaler. Det vi efterlyser er, at pensionister de opsparer til pension, og når de så får ophold i døgninstitution, så betaler de betydelige mere i forhold til andre, der ikke har tjenestemandspension.

Og mange ældre som har været tjenestemænd være sig ved, at tage ophold på socialdøgninstitution, fordi de kommer til at betale meget mere, og et enigt udvalg er også enig i den betragtning, og det undrer mig meget, et enigt udvalg mener, at de 20 %, man reducerer pensionen med, og udbetaler, det er for lidt.

Vi i Atassut har sagt klart, om man har muligheder for at videreundersøge, således at man ikke rammer for hårdt, det kan være at man finder frem til en anden mulighed, og det er det, vi fra Atassut mener, at en ung person, der bliver ramt af sygdom, det må være svært for ham, så vil han lide afsav, fordi han får lidt i forhold til hvad han tidligere har fået. Men vi vil ikke have at procentsatsen skal være tårnhøj, men den skal være rimelig, i forhold til det man har haft før, og vil være glade for, på disse personers vegne, såfremt det kan lade dig gøre.

Og jeg mener, at vi er så forfærdelig meget uenig på nogen punkter. Det vi gerne vil nå frem til er at tjenestemandspensionister betaler det samme som andre pensionister. Når en tidligere tjenestemand kommer på alderdomshjem, så får han meget lidt udbetalt i pension, og derudover betaler han meget af sin pension, det er derfor vi siger, at mennesker, der har udført deres arbejde igennem lang tid, om det så er rimeligt, at de skal betale så meget, når de bliver ældre.

Jeg må stoppe her, foreløbig, tak.

Udvalgets formand Asii Chemnitz Narup har bedt om ordet.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg bemærker mest ved Landsstyrets svarnotat, hvor det er vi kan finde en kompromisløsning, i forhold til Socialudvalgets medlemmer, og Landsstyret. Jeg er glad for at Landsstyremedlemmet agter at undersøge de forskellige forhold i de forskellige kommuner, jeg tror, at det vil være meget interessant, for os allesammen, om hvordan man administrerer de forskellige forordninger og love på området.

Og disse undersøgelser vil klart afdække hvilket meget forskelligartede forhold de forskellige pensionister har, hvorfor jeg på udvalgets vegne gerne takke for, at i agter at foretage en undersøgelse, fordi vi har brug for de rigtige oplysninger, der er brug for.

Og til den tid, når vi har erfaret og forstået hvordan de forskellige love og forordninger bliver administreret, så kan vi til den tid igen drøfte forslaget, men selvfølgelig skal vi også være påpasselig over de forskellige ting, vi skal være vågne overfor, og det samme med, at alle borgere skal behandles ens, men på den anden side, at kommunerne selvfølgelig også har selvstyre, det skal man selvfølgelig også respektere. Men nogle gange, så resultere kommunernes selvstyre i, at borgerne bliver behandlet uens.

Men lad os nu se på undersøgelsesreultaterne og så tage debatten op igen, og jeg skal igen understrege, at socialudvalget og Landsstyremedlemmet, flere gange har haft samråd med hinanden, op til flere gange, og vi blev enige om, at vi også skal samarbejde om, prioriteringen af de forskellige tiltag, der skal være.

Og jeg skal også sige, at vi er glæder os til dette samarbejde, fordi der er behov for, at vi kan fortsætte, fordi der er mange opgaver indenfor den sociale sektor, der skal udføres, også som et resultat af Socialreformkommissionens arbejde. Og jeg tror vi skal se mere på de positive ting, de er nået i deres arbejde.

Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, der har bedt om at få ordet igen, og det er Lars Sørensen.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg tror Atassuts ordfører, at vi fra vores parti også må påpege Atassuts ordfører. Fordi må jo understrege, når vi vil jo ikke straffe vores ældre i vores sociale arbejde, men vi må understrege, at når vi så tager som et eksempel, at når en ældre er på en alderspension, så koster det ca. 300.000 kr. pr. person, at have på et alderdomshjem, og derudover må man heller ikke glemme, at de ældre, som har tjenestemandspension, der har de som regel ca. 3.500 kr. når alle regninger er betalt, og så får man jo også en almindelig pension, som ikke er mindre end 1.000. kr., hvorfor en tjenestemand, som bor på et alderdomshjem igennemsnit har ca. Mellem 4-5.000 kr. udbetalt.

De ældre plejer at sige, at de bør behandles mere ens, og det er jo også helt på sin plads, men de forhenværende tjenestemænd, de må jo også bære deres del af byrden i samfundet, således at de ældre som kun har en alderspension, således at de kan få lidt flere penge udbetalt, og jeg tror, at ved serviceringen af de ældre, så snakker vi alt for ofte om pengene, såfremt vi skal servicere de ældre på en god måde, så må vi også service dem på en sikker måde.

Efter min mening så er det det, der er det vigtigste. Den servicering de får på alderdomshjemmet skal være sikker, vi må også kunne give hjælp til de ældre, som bliver boende i deres hjem, og det kan vi først opnå, når vi allesammen bærer vores del af byrden.

Såfremt man ikke kan opnå det, så bliver det ligesom i gåseøjne "en død servicering". Når man siger, at man straffer de ældre, så synes jeg det er fordreje de faktiske forhold. Når vi kun snakker om pengene, så må vi jo heller ikke glemme de arbejdsløse i Grønland, dem kan man tage som et eksempel. De får kun ca. 1.500 kr. om måneden, og det skal de leve for.

Men den offentlige folkepension, bliver udbetalt til de ældre, det er 1.500 kr., og det skal de jo hverken bruge til husleje eller købe deres mad, og den arbejdsløse skal jo betale sin mad, ud fra de 1.500 kr., som de får fra det offentlige, og såfremt vi allesammen skal bære vores del af byrden, så må der ske en mere ensartet udbetaling, hvorfor vi må støtte Landsstyrets udtalelse, også fordi når befolkningens forhold bliver for forskellige, så er det, vi for alvor får problemer, hvorfor det er naturligt, at dem der kan bære deres del af byrden også gør det.

Så er det uden om Kandidatforbundets ordfører, så er det Mogens Kleist og til det skal jeg lige sige, at i henhold til vores forretningsorden, så ved 2. behandlingen, så får partiernes ordfører, 2. gange lov til at få ordet, men først Mogens Kleist.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Jeg mener ikke, at der er nogen uenighed omkring forhøjelsen af pensionsalderen fra 60 til 63 år.

Men vi ved, at vores ældre bliver meget forskelligt behandlet. Jeg selv har arbejdet i et pensionskontor i flere år, og ved, at det kan være meget forskelligt, hvad de får, måned til måned, der er mange der får 0 kr. i grundbeløb, men der er så stor forskel fra kommune til kommune, at Nuuk ældre i forhold til ældre på kysten, så har de det meget bedre, i andre kommuner kan de ældre lige få pengene til at slå til, i visse kommuner får pensionisterne ingen personlige tillæg.

Og i Nuuk kommuner er der en grænse op til 5.000 kr., mens det i andre kommuner er 5.000 kr. til ægtepar, og hvis i ikke tror på det, så kan i spørge Nuuk kommune. I Sisimiut kommune, er der en grænse op til 3.000 kr., derfor er der jo forskel fra kommune, og jeg mener, at man ellers kan diskutere disse beløb langt, men for at slå det fast, så ligger det helt klart, at der er meget stor forskel fra kommune til kommune.

Og her er det Kandidatforbundets ordfører for 2. gang, og jeg skal endnu engang gentage, at partierne kan få ordet 2. gange i forbindelse med en 2. behandling.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg mener, at man må tage til takke med, at man i samarbejde med kommunerne undersøger forholdene. Når vi så har fået det afdækket, så har vi først grundlag til, at debattere det.

Vi ved endnu ikke, hvad det munder ud i, og derfor mener jeg, at vi kommer til at diskutere forgæves, såfremt vi ikke har noget grundlag, at gå ud fra.

Nu har Landsstyremedlemmet lovet, at man undersøger disse ting i samarbejde med kommunen og ......Nipat. Ja vi kan blive ved med at tale om, at der er forskel fra kommune til kommune, men vi håber, at vi kan arbejde henimod, at vores ældre får mere ensartede forhold.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og derefter skal vi til afstemning.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg vil ikke kommentere de andre yderlige, men i forhold til Atassuts ordfører, skal jeg undersøge, at man påstår, at de først modtog Landsstyrets svarnotat mandag, der til skal jeg bemærke, at vi først fik betænkningen fra udvalget i løbet af søndagen, så har vi har måtte arbejde meget hurtigt, for at komme med besvarelsen.

Der ligger som sagt meget indholdsrige spørgsmål, som vi mener skal undersøges først, og det er derfor vi har ønsket, at man udsætter behandlingen af dette punkt, med en dag, og jeg skal endnu engang understrege, at man også lige ser på den tid, vi er nødt til at bruge. M.h.t. andre, skal jeg blot endnu engang understrege, at vi i vores besvarelse understregede, at for at kunne vurdere forholdene i kommunerne, så vil vi igangsætte en undersøgelse, så derfor mener jeg, at der ikke er noget vi kan skændes om.

Som sagt skal vi snart til afstemning, men jeg kan se, at der er en der har bedt om ordet uden om Siumuts ordfører, Hans Enoksen.

Hans Enoksen, Siumut.

Tak. Jeg mener ikke, der er noget Landsstyret kan gå i gang med at undersøge. Ser vi på kommunernes økonomi, så kan man ikke sidestille forholdene i Kangaatsiaq og Nuuk, og såfremt forholdene skal rettes op, så må man komme med store tilskud fra det offentlige.

Det er det i kommer til at nå i undersøgelsen, og jeg støtter principiel Godmand Rasmussen bemærkninger, jeg er også enig i at der skal være solidaritet, men at der er enkelte der bliver overbebyrdet, så meget kan jeg ikke være med til, men såfremt der skal være solidaritet, så skal der også være mere ligelig fordeling af denne solidaritet.