Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 38-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

15. mødedag, tirsdag den 26. oktober 1999

 

Punkt 38.

Forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd,

2. behandling.

 

Anders Andreassen, formand for Landstingets Sundhedsudvalg, Siumut.

Landstingets Sundhedsudvalg har behandlet sagen, da den var til behandling under forårssamlingen, og i forbindelse med behandlingen af dette, så har Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg og Landstingets Socialudvalg, foretaget høringer som Paarisa og Sundhedsudvalget også har uddybet, og Sundhedsudvalget skal til at starte med sige, at man gerne vil se på de forhold, som børnene har, og vi bemærker, at man støtter forslaget her.

Grønland har allerede tiltrådt FN's Børnekonvention, hvorfor Grønland også har forpligtigelse til at følge de forskrifter som konventionen indeholder. Og så er det kommunerne, og det kan man så også se i artikel 3 i FN's konvention.

Der er akut behov for, at der hurtigst muligt iværksættes en aktiv indsats overfor børn- og unge for at dæmme op for omsorgssvigt og anden krænkelse af barnets rettigheder. Det er udvalgets klare opfattelse, at etableringen af et Børneråd, hverken på kort eller mellemlang sigt vil have en positiv indvirkning på børns vilkår.

For hurtigst muligt at få iværksat konkrete tiltag skal udvalget opfordre til, at de etablerede organisationer og institutioner, som allerede har oparbejdet en erfaring på området, klædes på til aktivt og udfarende at arbejde for barnets rettigheder, fremfor at etablere et helt nyt og uerfarent organ. I den forbindelse skal udvalget således også opfordre til, at de eksisterende institutioner og organisationer tildeles de nødvendige finansielle og personalemæssige ressourcer til at løfte denne opgave.

Børns vilkår er betinget af andet og mere end sundhedsmæssige forhold. Der er med andre ord brudflader til social- og uddannelsesområdet, hvilket nødvendiggør et øget tværfagligt samarbejde mellem de forskellige instanser. Set i relation hertil foreslår Sundhedsudvalget, at PAARISAA omlægges, således at organet i større udstrækning kommer til at fungere som en tværfaglig enhed og med denne platform får til opgave at informere om barnets rettigheder.

Udvalget har i sin behandling af forslaget tillagt kommunernes høringssvar en betydelig vægt. Dette er sket i erkendelse af, at det er kommunerne som i det daglige er konfronteret med konsekvenserne af omsorgssvigt og tilsidesættelser af barnets grundlæggende rettigheder.

Det er udvalget klare opfattelse, at forslaget forskyder fokus fra de lokale problemer ved i sin udformning at have et mere centralt og internationalt sigte for arbejdet med børns vilkår.

Et enigt skal i lyset af de aktuelle problemer i stedet stærkt opfordre til, at arbejdet omkring børn og unge udvikles og styrkes lokalt. Udvalget forestiller sig, at den lokale indsats i byer og bygder kan styrkes gennem forebyggelseskonsulenternes arbejde, SSPK-samarbejdet og ved at oprette lokale børnetalsmænd, som skal være en kontaktmulighed for børn, hvis rettigheder på den ene eller anden måde er blevet eller bliver krænket.

Afslutningsvis skal et enigt udvalg opfordre Landsstyret til at arbejde for realiseringen af forslagets målsætning om at forbedre børns vilkår og deres interesser, behov og rettigheder ved at videreudvikle de eksisterende institutioners og organisationers arbejde omkring børn og unge. Et arbejde der først og fremmest bør intensiveres i de enkelte byer og bygder.

Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd til forkastelse af Landstinget, da forslaget efter udvalgets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser ovenfor nævnte hensyn.

Og i udvalget er følgende medlemmer;

Landstingsmedlem, Anders Andreassen, Siumut, udvalgsformand

Landstingsmedlem, Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem, Lars Karl Jensen, Siumut

Landstingsmedlem, Anders Nielson, Atassut

Landstingsmedlem, Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Og så er det betænkning afgivet af Landstingets Socialudvalg, og det er udvalgets formand Asii Chemnitz Narup, der skal fremlægge betænkningen.

Asii Chemnitz Narup, formand for Socialudvalget, Inuit Ataqatigiit.

Betænkning vedrørende Forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd afgivet af Landstingets Socialudvalg.

Landstingets Socialudvalg har efter Landstingets 1. behandling af lovforslaget på forårssamlingen 1999 gennemgået forslaget med bemærkninger.

Til brug for sin behandling af lovforslaget har Socialudvalget i samarbejde med Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg og Sundhedsudvalget indhentet kopi af de afgivne høringssvar samt en rækkende supplerende oplysninger fra Landsstyremedlemmet for Sundhed, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Landsstyremedlemmet for kultur, Uddannelse og Forskning og PAARISA.

Et enigt Socialudvalg skal indledningsvis bemærke, at udvalget fuldt ud tilslutter sig forslaget målsætning om, at der arbejdes for at forbedre børns vilkår og for at deres interesser, behov og rettigheder tilgodeses. Udvalget har ligeledes fuld forståelse for intentionerne bag forslaget om at målrette arbejdet omkring barnets rettigheder.

Efter udvalgets opfattelse, som bl.a. bygger på de høringssvar, der er indkommet fra kommunerne, skal intentionerne bag forslaget i højere grad opfyldes ved at tage højde for lokale behov og ikke ved at oprette et centralt placeret organ - et børneråd.

Det er et faktum, at kommunerne i det daglige arbejde direkte er konfronteret med konsekvenserne af tilsidesættelse af barnets grundlæggende rettigheder. Flere kommuner har allerede iværksat en række initiativer i arbejdet med at forbedre børns vilkår. Det er udvalgets holdning, at dette arbejde skal styrkes og udvikles, således at målsætningen om at forbedre barnets rettigheder finder rodfæst i kommunerne.

Dette er bl.a. baggrunden for, at Socialudvalget har anmodet Landstingets Finansudvalg om, at undersøge muligheder for, at den foreslåede bevilling på 1,6 mio. kr. til etablering af et børneråd flyttes til en særlig konto for børn og unge.

Udvalget forestiller sig en alternativ anvendelse af de midler, som er afsat på finanslovsforslaget for år 2000 til etablering af et børneråd. Det er udvalgets opfattelse, at vejen til at opnå reelle forbedringer i børns vilkår dels er en koordinering af det nuværende arbejde omkring børn og unge, og dels er en igangsættelse af en landsdækkende oplysnings- og informationskampagne om børns rettigheder.

Det er udvalgets opfattelse, at dette arbejde bør tage udgangspunkt i de etablerede institutioner og organisationer, som PAARISA, de lokale forebyggelseskonsulenter, Sorlak og Sukorsaq, som allerede har opbygget erfaring i arbejdet med børn og unge. Endvidere anbefaler udvalget, at år 2000 defineres som Grønlands Børneråd, hvor sigtet er at sætte fokus på arbejdet omkring barnets rettigheder.

Det er et udtryk for, at det tværfaglige samarbejde børn og unge styrkes såvel centralt som lokalt, hvilket kræver en øget koordination. Der er ligeledes behov for et øget samarbejde mellem kommunerne og Hjemmestyret.

For at udvikle barnets rettigheder kræves der med andre ord en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, hvorfor udvalget skal anmode Landsstyret om at undersøge, hvorledes det tværfaglige samarbejde og koordination i arbejdet omkring børn og unge bedst kan varetages og sikres, således at de gode intentioner ikke udebliver.

Endvidere har udvalget drøftet muligheden for at etablere et viden-center, hvor fakta om børn og unge samles, herunder også erfaringer fra kommunale initiativer og eksperimenter. Et sådant viden-center kan således også have til opgave at formidle forsknings- og forsøgsresultater og yde rådgivning til kommuner og Hjemmestyret til brug for oplysningsarbejdet omkring barnets rettigheder, men også til brug for det behandlende arbejde.

Forudsætningen for en vellykket oplysnings- og informationsindsats omkring barnets rettigheder er, at budskabet fanger hos både børn og voksne. Udvalget skal her henlede opmærksomheden på de muligheder, som ligger i anvendelsen af eksempelvis lokalradioer og teaterforestillinger.

Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd til forkastelse af Landstinget, da forslaget efter udvalgets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de lokalt betingede hensyn samt behovet for koordination i arbejdet omkring barnets rettigheder.

Og det har vi fra Socialudvalget, og der er så følgende medlemmer;

Landstingsmedlem, Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem, Godmand Rasmussen, Atassut som deltog som suppleant

Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Siumut

Landstingsmedlem Loritha Henriksen, Kandidatforbundet

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, som er udvalgsformand.

Og vi går nu videre til betænkning afgivet af Kultur- og Uddannelsesudvalget, og det er så formanden Olga Poulsen, som fremsætter betænkningen.

Olga Poulsen, formand for Kultur- og Uddannelsesudvalget, Inuit Ataqatigiit.

Det er betænkning vedrørende Forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af;

Landstingsmedlem, Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem, Per Berthelsen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem, Augusta Salling, Atassut

Landstingsmedlem, Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem, Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter Landstingets 1. behandling af lovforslaget på forårssamlingen 1999 gennemgået forslaget med bemærkninger.

Til brug for sin behandling af lovforslaget har Kultur- og Uddannelsesudvalget i samarbejde med Landstingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg indhentet en kopi af de afgivne høringssvar, samt en række supplerende oplysninger.

Indledningsvis skal det bemærkes, at udvalget har fuld forståelse for intentionerne bag Landsstyrets forslag om etablering af et børneråd.

Udvalget skal dog henlede Landsstyrets opmærksom på, at Socialreformkommissionens betænkning fraråder etablering af et organ, d.v.s. en børneombudsmand, som skal fungere som i gåseøjne "en vagthund", for børn og unges rettigheder.

Begrundelse herfor er blandt andet, at en børneombudsmand øvrige opgaver allerede i dag varetages af andre myndigheder. Et enigt udvalg tilslutter sig forslagets målsætning om, at der skal arbejdes for at forbedre børns vilkår, for deres interesser, behov og rettigheder tilgodeses, men et enigt udvalg kan ikke tilslutte sig, at et sådan arbejde skal rodfæstet i et børneråd, hvor tyngden i organisationen lægges i et centralt placeret organ.

Udvalget stiller med andre ord et stort spørgsmålstegn ved, om 4 regionale børnetalsmænd i praksis vil være i stand til at fungere, som et talerør for børnene, i de enkelte kommuner og bygder.

På baggrund af de svar der er indkommet i forbindelse med den fornyede høring af kommuner, som udvalgene har bedt Landsstyremedlemmet om at foretage, kan udvalget nu konstatere, at der ved udarbejdelsen af forslaget ikke i tilstrækkelig er blevet taget højde for de lokale behov og ønsker, i såvel byer som bygder.

Det er udvalgets klare opfattelse, at arbejdet med at sikre og udvikle barnets rettigheder og behov skal rodfæstes lokalt, hvilket der ikke er lagt op til i forslaget, om etablering af et børneråd.

Udvalget forslår derfor, at Landsstyret i stedet afdækker og undersøger mulighederne for, hvordan de lokale initiativer vedrørende arbejdet omkring barnets rettigheder kan udvikles og styrkes, så børnenes behov reelt bliver imødekommet.

Udvalget skal opfordre Landsstyret til, at indgå i en tæt dialog med kommunerne og til at rette opmærksomheden på de lokale initiativer, der allerede er taget i bestræbelserne på, at forbedre og udvikle barnets vilkår.

Parallelt med dette arbejde, skal udvalget opfordre til, at der iværksættes en oplysnings- og informationskampagne om barnets rettigheder, hvorigennem alle parter, og det er voksne og børn, skal få en tilbundsgående forståelse af, hvad barnets rettigheder er.

Afslutningsvis skal udvalget stærkt appellere til, at år 2000 defineres som Grønland børneråd, som en markering af, at Landsstyre, Landsting, kommuner, organisationer og forældre, har et fælles ansvar for, at der reelt sker forbedringer i barnets levevilkår. Dette vil ligeledes være en oplagt mulighed, for ved indgangen til år 2000, at markere, at børnene sættes i centrum.

Med disse bemærkninger indstiller et enigt udvalg, forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd til forkastelse af Landstinget, da forslaget efter udvalgets opfattelse ikke i tilstrækkelig grad, tilgodeser de lokalt betingede hensyn til arbejdet med barnets rettigheder.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke, som kommer med en besvarelse til de forskellige betænkninger fra de forskellige udvalg.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Jeg skal på vegne af Landsstyret fremkomme med svarnotat til udvalgenes betænkning i forbindelse med 2. behandlingen af betænkningen.

Indledningsvis skal jeg på Landsstyrets vegne takke Landstingets Socialudvalg, Sundhedsudvalget samt Kultur- og Uddannelsesudvalget for den grundige behandling af Landsstyrets forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd.

Landsstyret har bemærket sig, at alle 3 udvalg fuldt ud tilslutter sig forslagets målsætninger om, at der skal arbejdes for at forbedre børns og unge vilkår og for at deres interesser, behov og rettigheder tilgodeses.

Lovforslaget om Grønlands Børneråd blev 1. behandlet under forårsmødet 1999, og det var Landsstyrets klare opfattelse, at alle partier og Kandidatforbundet dengang i princippet støttede lovforslaget om oprettelse af Grønlands Børneråd pr. 1. januar år 2000, men at man fandt det ønskeligt med en folkelig debat hen over sommeren, at man fandt den udmeldte økonomiske ramme for ambitiøs.

Landsstyret udmeldte på den baggrund heraf i forbindelse med Forslag til Finanslov 2000 en reduceret ramme for Børnerådet. Landstingets Socialudvalg, Sundhedsudvalg og Kultur- og Uddannelsesudvalg blev skriftligt gjort opmærksom på, at Landsstyret ikke forventede at Grønlands Børneråd med reducerede midler ville kunne leve fuldt ud op til de i lovforslagets opstillede intentioner.

Når Landsstyret imidlertid accepterer at tilbagetrække lovforslaget om Grønlands Børneråd, skal Landsstyret dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at år 2000 er udpeget til at være børnenes år.

Det skal derfor lyde en kraftig opfordring til Landstinget, om at følge Socialudvalgets indstilling til Finansudvalget om, at de 1,6 mio. kr., der i Finanslovsforslag 2000 og overslagsårene er afsat til Grønlands Børneråd hensættes til driftsreserven. Således kan realiseringen af de helt nødvendige opgaver, som i lovforslaget var henlagt til børnerådet, sikres økonomisk. Dette arbejde skal først og fremmest ske med udgangspunkt i kommunernes aktiviteter omkring børn og unge.

Landsstyret har ved koalitionsaftalen målsat en styrkelse af det forebyggende indsats omkring familierne.- Under debatten om børnepolitik erkendte Landsstyret sin viden om, at der her i landet findes et antal ressourcesvage familier, og at der findes et antal truede, måske omsorgssvigtede børn som følge af problemer i familien.

Der er fortsat behov for styrkelse af det tværfaglige samarbejde - både centralt og lokalt. Det forebyggelsespolitiske råd er anmodet om, under sit ordinære møde i november, at fremkomme med sin indstilling til en styrkelse af det centrale, regionale og lokale forebyggelsesarbejde. Udvalgenes ønske om et større samarbejde med kommunerne er således imødekommet på dette punkt.

Lokalt er der gjort gode erfaringer med SSPK-samarbejdet. Socialreformkommissionen anbefaler, at SSPK etableres i alle kommuner, og Landsstyret agter at følge denne anbefaling op.

Centralt arbejdes der ligeledes hen imod et styrke tværsektorielt samarbejde PAARISA er etableret som et koordinerende organ mellem primært Socialdirektoratet, Kultur- og Undervisningsdirektoratet og Sundhedsdirektoratet. Landsstyret arbejder henimod, at PAARISA's koordinerende rolle udvides til at omfatte samtlige landsstyreområder.

Som tidligere omtalt har Landsstyret inden for det sociale område udarbejdet et arbejdsprogram omfattende blandt andet reformarbejde inden for børn- og ungeområdet, udformning og implementering af fremtiden institutioner, omlægning af socialrådgivningen til at omfatte børn, unge og familier samt rådgivning og behandling af seksuelt misbrugte børn og voksne, samt oprettelse af vedvarende statistisk arbejde inden for socialområder. Alle disse initiativer skal ske i tæt samarbejde med kommunerne.

Folkeskolereform sker under Atuarfitsialak, hvor der i høj grad tages udgangspunkt i elvernes betragtninger og ønsker.

Sundhedsområdet er vigtigt. Vi har stadig en høj børnedødelighed, og vi har en række børn, der må karakteriseres som ikke- sunde. Landsstyret er indstillet på at sikre alle børn mulighed for et liv i sundhed.

Det drejer sig blandt andet om forebyggende graviditetsundersøgelser, fødsler under betryggende rammer, forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer, samt adgang til en god tandpleje.

Det drejer sig imidlertid også om at sikre børn opvækst i sunde rammer såvel hjemme som i skolen og fritiden, og en opvækst uden utryghed i form af alkoholmisbrug, omsorgssvigt eller seksuelt misbrug, uden unødvendige mellemørebetændelse på grund af tobaksrøg og med den rette ernæring. Barnets fysiske udvikling er vigtigt, men den åndelige side må medtænkes, hvis vore børn skal udvikle sig til hele mennesker.

Barnets krav på beskyttelse. Hvis ikke familien kan give barnet trygge rammer om opvæksten, må samfundet træde til. Landsstyret tager arbejdet med at efterleve FN-konventionen om barnets rettigheder særdeles alvorligt og er indstillet på, at dette arbejde også skal rodfæstes i kommunerne.

Landsstyret er positivt indstillet til Socialudvalgets forslag om at arbejde hen imod etablering af et videncenter, hvor fakta om børn og unge samles, og hvorfra kommuner og Hjemmestyre kan indhente forsknings- og forsøgsresultater, Grønlands Børneråd var, i det oprindelige forslag, tiltænkt opgaven med videnindsamling- og formidling. De lokale børnetalsmænd var tiltænkt som aktive indsamlere af viden.

Vore medborgere, børnene, har krav på at få tilgodeset deres rettigheder. Landsstyret er indstillet på målrettet at arbejde for en større livskvalitet for alle borgere - børn såvel som voksne. Børns krav på et liv i gode og trykke rammer kan dog ikke løses alene ved politiske målsætninger og administrativt arbejde centralt og lokalt. Den enkelte borgers medansvar for eget og familiens liv og velfærd kan ikke fremhæves for ofte.

Med disse ord tilbagetrækker Landsstyret forslag om lov om Grønlands Børneråd.

Vi går så over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til 2. behandlingen af forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd.

Landstingets Socialudvalg, Sundhedsudvalg samt Kultur- og Uddannelsesudvalg har hver for sig afgivet betænkning i sagen. Fra Siumut bemærker vi også, at alle 3 udvalg i princippet fuldt ud tilslutter sig forslagets målsætning om, at der skal arbejdes for at forbedre børn og unges vilkår og for at deres interesser, behov og rettigheder tilgodeses.

År 2000 vil nu blive børnenes her i landet. Derfor ligger vi i Siumut vægt på, at der afsættes økonomiske midler til aktiviteter på børneområdet i år 2000. I denne forbindelse skal vi opfordre til, at Landstinget følge Socialudvalgets indstilling til Finansudvalget om, at de 1,6 mio. kr., der i Finanslovsforslaget for år 2000 og overslagsårene er afsat til formålet, bliver hensat på driftsreserven.

Såfremt man går ind for denne indstilling kan man sikre bevillinger til de aktuelle initiativer på børneområdet. Vi skal allerede nu opfordre til, at man baner vejen for nært samarbejde med kommunerne.

Fra Siumut er vi vidende om, at der er gode erfaringer med SSPK-samarbejdet, i de forskellige byer, og det er også i det lys, at Socialreformkommissionen anbefaler, at SSPK etableres i alle kommuner. Vi skal indstiller, at dette bliver realiseret og vi er glade for, at Landsstyret er indstillet på, at følge denne anbefaling op.

I Siumut mener vi, at initiativerne omkring børnene skal ske koordineret, og det skal medtages i PAARISA's arbejde, og vi skal over for Landsstyret indstille, at man undersøge muligheden for, at man også styrker blandt andet Sorleq og andre organisationer, og dette er også fremsat fra kommunernes side.

Nu melder Landsstyret at man tilbagetrækker forslag til lov om Grønlands Børneråd. Dette tager vi i Siumut til efterretning med god forståelse for de bemeldte begrundelser, og det er vores håb, at også befolkningen viser forståelse for tilbagetrækningen af forslaget.

Selvom lovforslaget nu er trukket tilbage, så fastholder vi fra Siumut at arbejdet med barnet i centrum skal fortsætte. Det gælder blandt andet sundhedsområdet, uddannelsesområdet og socialområdet. Vi skal opfordre Landsstyret til, at virke for udvikling og styrkelse af børns rettigheder med udgangspunkt i støtte til initiativer på lokal plan, og gennem koordinering af disse initiativer via PAARISA.

Man må også tage højde for, hvilken instanser, der skal vurdere og tage stillinger til økonomiske ansøgninger vedrørende de enkelte initiativer.

Man bør også bruge år 2000, børnenes år til iværksættelse af en oplysnings- og informationskampagne om barnets rettigheder, hvorigennem alle parter, voksne og børn kan få en tilbundsgående forståelse af, hvad barnets rettigheder egentlig er.

På den anden side må de i deres opdragelse, at de tilstadighed bliver mindet om, at de er samfundsborgere.

I Siumut mener vi nemlig at børns krav på et liv i gode trykke rammer ikke kan løses ved alene ved politiske målsætninger og administrativ arbejde centralt og lokalt. Den enkelte medborgers medansvar for eget og familiens velfærd, kan ikke fremhæves for ofte.

Siumut mener, at det er vigtigt, at børn og unge er helt klart over deres rettigheder. På den anden side må de i deres opdragelse mides om, at de stadigvæk er samfundsborgere, og at de ikke blot er enkelt personer, og der vil blive stillet krav til dem i relation til samfundets videre udvikling, og at det er bydende nødvendigt, at de har hele familien til at medvirke og ikke bare går med hænderne i lommen.

Med disse bemærkninger har vi fra Siumut knyttet vores bemærkninger til det nu tilbagetrukne forslag, og vi skal indstille, at initiativer på børneområdet fortsættes og gennemføres med udgangspunkt i vores forannævnte tilkendegivelser.

Og nu er det Atassuts ordfører Augusta Salling.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Atassut her følgende korte bemærkninger til de veludførte betænkninger for Socialudvalget, Sundhedsudvalget samt fra Kultur- og Uddannelsesudvalget.

Samtlige indhold i betænkningerne svarer til Atassuts bemærkninger under forslagets 1. behandling under forårssamlingen, hvilket vi i Atassut er meget tilfredse med.

Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke kommer i sin svartale ind på, at man under lovforslagets 1. behandling havde regnet med, at loven om Grønlands Børneråd, ville kunne træde i kraft pr. 1. januar år 2000.

Atassut er glad for, at udvalgsmedlemmerne har partiordførerne alvorligt, og har i deres vurdering taget de nødvendige oplysninger med i betragtning.

For man kan nok ikke komme uden om, at den nuværende kurs vil have meget større effekt. De forskellige lokale tiltag må støttes og styrkes, og der er heller ikke nogen tvivl om, at de til Finanslovsforslaget for år 2000 afsatte 1,6 mio. kr. vil have en styrkende effekt.

Derfor er Atassut enig med udvalgene i deres fremlæggelser, om hvordan man bedst kan udnytte midlerne, og ikke mindst vil Atassut støtter hensigtserklæringen om, at år 2000 skal udråbes som børneår.

Uden at komme yderlige ind på udvalgenes udmærket udtalelser vil Atassut erklærer sig enig i udvalgets henvisning om, at afvise lovforslaget, og tage Landsstyremedlemmets tilbagetrækning af lovforslaget til efterretning. Tak.

Og så er det Paninnguaq Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit..

Paninnguaq Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit vil i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd komme med følgende bemærkninger.

For det første har Inuit Ataqatigiit bemærket sig med glæde, at de respektive udvalg, der har arbejdet med redegørelsen omkring børneområdet, har noteret sig Inuit Ataqatigiits bemærkninger under 1. behandlingen af punktet.

Inuit Ataqatigiit ligger vægt på, at i forbindelse med tankerne omkring det fremtidige arbejde, for at gøre noget ved de grundlæggende problemer børnene har, tilrettelægges således, at der er tæt dialog mellem de forskellige organiserede tiltag, sådan som det fremgår af Landsstyrets svarnotat.

Når vi siger, at børnene har problemer skal vi ikke glemme, at børnenes problemer også gælder resten af familien, om ikke andet, så har de fleste af børnenes problemer, deres udgangspunkt netop i familien. Når vi siger at børnene har problemer, skal vi ikke glemme, at disse problemer indikerer, at hele familien har problemer. Derfor ligger Inuit Ataqatigiit vægt på, at der må etableres trygge omgivelser, hvor familier med problemer, får mulighed for rådgivning og behandling, således at disse familier får en reel chance for at komme videre som familie.

Dette ser vi som en konstruktiv ide, der bidrager til at give børnene en chance for at komme fri at deres problemer. Her er Inuit Ataqatigiit parat til at samarbejde med Landsstyret, der er åbent for etablering af en institution, for familier med problemer.

Inuit Ataqatigiit bemærker med glæde, at Landsstyret har bevilget penge til afholdelse af år 2000, som børnenes år, og håber, at man i forbindelse med børnenes år på den måde, bidrager til en mere åben dialog mellem børn og voksne, og de problemer man kunne have i forholdet mellem børn og voksne, for således at finde frem til de handlemuligheder man har.

Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke, at forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd ikke hat kunne finde støtte hos de respektive udvalg, der har med børnerådet at gøre, hvilket vi tager til efterretning. Tak.

Og nu er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Forslag til landstingslov om Grønlands Børneråd. Vi skal komme med følgende bemærkninger til lovforslagets 2. behandling.

Vi er glade for, at alle relevante udvalg i enighed er imod en nyoprettelse af stillinger i forbindelse hermed, og går ind for, at allerede eksisterende stillinger bliver udnyttet bedre, og styrket til varetagelse af dette arbejde.

Ikke mindst er vi ikke i tvivl om, at man med PAARISA som et samlingspunkt kan varetage arbejdet, ved allerede eksisterende stillinger, samt med målrettet indsats, i samarbejde med Sorleq og Sukorseq.

Ikke mindst er vi glade for, at man ved en grundig bred høring hos forebyggelsesrådet om hvordan man smidigere kan tilrettelægge arbejdet, og ved et nærmere samarbejde med kommunerne sætter mere lid til planernes bedre gennemførelse, da vi nu med glæde ved, at Socialreformkommissionens målsætninger, nu kan blive gennemført, således at det vi fra Kandidatforbundet på et tidligere tidspunkt allerede har bemærket, at man uden at bruge en masse ekstra midler kan varetage arbejdet mere hensigtsmæssigt, med en bedre anvendelse af allerede eksisterende organer.

Vi er ligeledes glade for, at alle udvalgenes gode forslag om, at år 2000 bliver et børneår, og vi vil opfordre til, at allerede afsatte særlige midler til børnerådet, bliver brugt til det gode formål, med et møde eller konference for børn, da man derved kan opnå en større forsamling af børn fra mange forskellige steder.

Med disse korte bemærkninger går vi ind for punktet her ved 2. behandlingen, og vi henstiller, at sagen går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form.

Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke, kommer så med en besvarelse af partiernes bemærkninger.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Kirke og Miljø.

Tak. Endnu engang vil jeg gerne sige tak til partierne og Kandidatforbundets, og så de 3 udvalg som har behandlet sagen meget indgående, og dermed også til Kandidatforbundets bemærkninger også.

Vi fortsætter vores initiativer for børn og unge, og vil også medtage de hensigtserklæringer og deres forslag, skal vi bruge, som udgangspunkt i vores arbejde, og ved at udvikle de forskellige initiativer, der er de forskellige lokale steder.

Og jeg er glad for, at et absolut flertal, støtter vores forslag vedrørende de ellers afsatte 1,6 mio. kr., således at de bliver hensat til brug for aktiviteter for børn og unge.

Og således har jeg nu besvaret partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, og takker på Landsstyrets vegne.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Mikael Petersen, der kommer med en yderligere besvarelse.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Hvad angår at man udråber år 2000 for at være børneår, det har man drøftet på et tidligere tidspunkt under forrige møder, under udarbejdelse af finanslovsforslaget for år 2000 har Landsstyret besluttet, at der skulle afsættes midler til forskellige arrangementer i forbindelse med år 2000, som børneår, og det er så sket over Socialdirektoratets konti, da Landsstyret besluttede, at år 2000 skal være Grønlands børneår.

Og i den forbindelse så har kommunerne, organisationer, og andre relevante samarbejdspartnere, således at man så arrangere noget i samarbejde med de organer, der blev nævnt.

Hvad angår bevillingen til børneåret, der er afsat på 30.14.14, som var på 1,4 mio. kr., det er nu mere end 2 mio. kr., fordi man blandt andet også har sat det ål, at Foreningen Grønlandske Børn/........... har 75 års jubilæum, således at vi i samarbejde med den forening afholder en konference om børns vilkår, og Landsstyrets mål er, at man med dette seminar, har som tema, omsorgssvigtede børn, og en statusdebat vedrørende hvor langt man er komme m.h.t. arbejdet med børn og unge, ligesom man også vil medtage andre relevante emner op.

Og vi har allerede nævnt, at man indenfor socialforsorgen, når man så arbejder med børn, der skal man fra samme år, begynde at forny lovgivningen, der vedrører børn, og ligesom Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke også var inde på, så var det beløb, der var det beløb, der var blevet nævnt på 1,6 mio. kr., der bliver det henvist til, at man anvender disse midler i forbindelse med børnåret år 2000, således at man også bruger dem til andre aktiviteter, f.eks. til oplysningsarbejde, og ikke kun til sociale formål.

Jeg vil heller ikke undlade at bemærke, da Socialreformkommissionen begyndte arbejdet, så har man haft et samråd, hvor jeg på Landsstyrets vegne, også var inde på, hvilke opgaver dette år skulle have, og at man bør hurtigst muligt bør opnå, at etablere børneråd i alle kommuner, således at reformarbejdet vedrørende børn og unge kan koordineres.

Og som det forrige landsstyremedlem også var inde på, så er det de forskellige initiativer, hvor Siumut også har foreslået, at det hører ind under PAARISA, således at de større initiativer vedrørende børn og unge, bedre kan koordineres på en bedre måde, for ikke at tabe dem på gulvet.

Og uden om Siumuts ordfører, så har Ruth Heilmann, bedt om at få ordet.

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Det vil være spænende at være barn, når de føler, at man tænker på dem, og at man sætter dem i centrum med år 2000, og det er jo glædeligt når man selv er forældre, så må det også være glædeligt.

De 1,6 mio. kr. er måske ikke særlig mange penge, når man tænker på alle børnene, og penge er jo penge og uden at man nødvendigvis tænker på penge, så må man jo også afse tid, og have vilje til at være med i de forskellige ting, der måtte ske, hvorfor vi i det videre arbejde, også fordi Landsstyret har vist vilje til at fortsætte dette arbejde, hvorfor det er meget glædeligt, og i ønsker dem et godt samarbejde.

Vi er også glade for, at man endnu engang understrege, at familierådgivningen er noget man skal fortsætte med, og det er meget glædeligt, fordi man i Socialreformkommissionens henstillinger og anbefalinger, også har været inde på, at man skal have barnet i centrum.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der vil fremkomme med sine bemærkninger.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Jeg har følgende tilføjelse fra mit landsstyreområde. I forbindelse med folkeskolereformen også omkring Atuarfitsialek, der er man i fuld gang med at lave det forberedende arbejde omkring reformen, Atuarfitsialek, også ud fra de ønsker som børnene har fremsat, og også ud fra de anbefalinger i Kangerlussuaq regner vi med, at vi kan gennemføre arbejdet grundigt. Og Kultur- og Undervisningsudvalgets indstillinger vil jeg videregive til Atuarfitsialek, således at de indgår i de allerede eksisterende initiativer.

M.h.t. børns rettigheder, der vedrører skolen vil også blive igangsat, og det gør man på n

nuværende tidspunkt og m.h.t. forebyggelse af seksuelt misbrug af børn, der har man også allerede igangsat de initiativer på området, der vil blive fremsat undersøgelser af børnenes sundhed i folkeskoleområdet i begyndelse af år 2000, og man vil så gennemføre disse initiativer, så vidt muligt i samarbejde med PAARISA.

Og Siumuts ordfører, Lars Karl Jensen har bedt om at få ordet for yderligere bemærkninger.

Lars Karls Jensen, ordfører, Siumut.

Og jeg vil gerne sige tak for Landsstyrets reaktion på vores ordfører indlæg. I Siumut siger vi, at man bruger de afsatte midler i forbindelse med børneåret år 2000. Men vi mener også, at disse bevillinger, også vil være hensigtsmæssigt, at man bruger de samme midler til initiativer indenfor børnerådet de kommende år.

Der er flere kommuner der har positive initiativer omkring børn og Tasiilaq er jo et godt eksempel herpå, som har gennemført mange gode initiativer, og de ting, som vi har resumeret i vores ordførerindlæg PAARISA, SPPK har allesammen meget positive initiativer, men vi mener ikke at i og med at man trækker forslaget om børneråd, ikke betyder at man standser arbejdet.

Disse initiativer skal koordineres til gavn for vores børn og unge, fortsat, og vi anmoder Landsstyret om at man har et sted, hvor man samler disse initiativer.

Og Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsen har også bedt om ordet for yderligere bemærkninger.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Jeg skal lige besvare de bemærkninger der kommer fra talere uden for partiernes ordførere. Det er rart, at partierne og Kandidatforbundet støtter de ting som er kommet frem, og man støtter ligeledes, indstilling om, at de afsatte midler hensættes i driftsreserven i år 2000 og i overslagsårene, og at disse midler skal bruges til initiativer i forhold til børn og unge.

Og jeg vil gerne indstille, at man indenfor det eksisterende område, f.eks. PAARISA, fra KIIP, fra Socialdirektoratet og Kultur- og Undervisningsdirektoratet, således at PAARISA på en eller anden måde, kan styre disse midler, og at man så undersøger mulighederne herfor.

Jeg vil heller ikke undlade, at rette en tak til de medarbejdere ude på kysten og de enkelte kommuner, der har gennemført vellykket initiativer i forhold til børn og unge.