Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 78-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

17. mødedag, torsdag den 28. oktober 1999

 Punkt 78.

Landstingets udtalelse om "Aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande".

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge "Aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande" til Landstingets udtalelse.

Statsministeriet har efter anmodning fra Udenrigsministeriet forelagt spørgsmålet om Danmarks ratifikation omfattende Grønland til udtalelse for Grønlands Hjemmestyre.

Udenrigsministeriet har besluttet, at fremsætte forslaget til folketingsbeslutning om ratifikation af aftalen på næste folketingssamling i efteråret 1999, men tidspunktet afhænger dog af, hvornår der ligger svar fra Grønlands og Færøerne. Grønlands stillingtagen til aftalen har afventet aftalens oversættelse til grønlandsk.

FN's 3. Havretskonference anerkendte i 1975 princippet om kyststaters rettigheder over naturressourcerne ud til 200 sømil, de såkaldte eksklusive økonomiske zoner. Dette princip blev senere bekræftiget i FN's Havretskonvention af 1982.

I dag befinder ca. 90 % af verdens fiskebestande sig i farvande der er under national jurisdiktion. Efter indførelse af eksklusive økonomiske fiskerizoner opstod der imidlertid et betydeligt pres på ressourcerne på det åbne hav, p.g.a. en stigende overkapacitet i fangstledet. På FN's konference om udvikling og miljø i Rid De Janero i 1992 tog man på canadisk initiativ spørgsmålet op om fiskeri på det åbne hav.

I handlingsplanen fra denne konference agenda 21, blev der anført, at forvaltningen af fiskeressourcerne på det åbne hav ikke var tilfredsstillende. FN's efterfølgende konference om fælles fiskebestande og stærke vandrende fiskebestande, som blev afsluttet i 1995 mundede ud i den aftale, der i dag foreligger til Landstingets udtalelse.

Aftalen indeholder retningslinier for det internationale samarbejde om forvaltningen af fiskeriet i internationalt farvand m.h.p. at sikre en sammenhængende og bæredygtig forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande.

Disse er bestande som vandrer mellem økonomiske zoner og det åbne hav, eller som flytter sig over større områder af det åbne hav og økonomiske zoner.

Med aftalen præciseres retten til fiskeri i internationalt farvand, og samtidigt underrstreges forpligtigelsen for både kyststater og fjernfiskenationer, at medvirke til og samarbejde om

forvaltningen af de pågældende bestande.

Aftalen omfatter endvidere vigtige elementer i fiskeriforvaltning, der i blandt videnskabelig rådgivning, dataindsamling, bevaringsforanstaltninger, herunder anvendelse af forsigtighedsprincippet, og kontrol og supplere hermed Havretskonventionen.

Flagstaten pålægges større forpligtigelse til at kontrollere egne fartøjers fiskeriaktiviteter i internationalt farvand, blandt andet ved at gøre fiskeriet betinget af en særlig autorisation og til at samarbejde med andre stater om kontrol med fiskeriaktiviteter.

Aftalens krav om, at bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeriressourcerne på det åbne hav og i de tilgrænsende nationale farvande, skal være foreneligt, er meget vigtigt, for at undgå, at det ene regelsæt ikke underminere det andet.

Aftalens bestemmelser herom tager udgangspunkt i, at man har at gøre med fiskebestande, som har deres udbredelsesområde, både i nationalt og internationalt farvand. Fiskeriforvaltningen på det åbne hav skal tage hensyn til kyststaternes forvaltningstiltag, indenfor de økonomiske zoner, og ikke undergrave disse.

I henhold til aftalen skal parterne samarbejde enten direkte eller gennem regionale eller subregionale fiskeriforvaltningsorganisationer, om forvaltningen af fælles og stærkt vandrende fiskebestande.

Igen er dette et vigtigt aspekt i aftalen, idet der er tale om internationalt farvand, hvorfor internationalt samarbejde er essentielt. Aftalens bestemmelser indebærer, at kun de stater, der har reelle interesser i fiskeriet kan kræve at blive medlem af en sådan organisation. Der er imidlertid ingen automatisk sammenhæng mellem retten til medlemskab og adgangen til fiskeressourcerne. Ressourceadgangen afgøres på grundlag af organisationens egne kriterier, som i stor grad favoriserer kyststaterne og etablerede interesser.

For Grønland er de to vigtigste fiskeriforvaltningsorganisationer i denne sammenhæng NAFO, Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation og Den Nordøstatlantiske Fiskerikommision NIAFC. Af central betydning er endvidere aftalens bestemmelser om håndhævelse og kontrol under lokale- og regionale forvaltningssystemer.

Aftalen bekræftiger flagstatens hovedansvar for at sikre en forskriftmæssig fiskeri, men har også bestemmelser om adgang for andre stater end flagstaten til at iværksætte håndhævelse og kontroltiltag af internationale bestemmelser. Parterne har således i følge aftalen en generel adgang til at borde og inspicere fiskefartøjer fra andre aftaleparter på det åbne hav.

Der lægges samtidigt op til, at flagstaten og den inspicerende part skal samarbejde om, at følge op på håndhævelsen af reglerne. Det at aftalens regler repræsentere en begrænsning af princippet om eksklusiv flagstatskompetence på fiskeriområdet, indebærer således en folkeretlig nyskabelse.

Reglerne om håndhævelse forstærkes yderligere af aftalens obligatoriske og bindende bestemmelser om fredelige bilæggelse af tvister. Havretskonventionens procedure for bilæggelse af tvister finder her anvendelse på aftalens parter, uanset om de har ratificeret Havretskonventionen.

Alt i alt repræsentere aftalen et internationalt gennembrud for tanken om forsvarlig forvaltning af fælles og stærkt vandrende fiskebestande. Samtidig fastslår den, at der skal tages berettiget hensyn til kyststaternes interesser, når disse bestande skal reguleres.

Derfor er der for Landsstyreområdet for Erhverv ikke tvivl om, at aftalen beskytter grønlandske interesser bedre end selve Havretskonventionen. Aftalen vil formel træde i kraft når mindst 30 stater har ratificeret den. Pr. 3. august 1999 havde 23 stater ratificeret aftalen. Danmark har endnu ikke ratificeret Havretskonventionen, men der er intet til hinder for, at en ratifikation af aftalen finder sted, forud for ratifikation af selve Havretskonventionen.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade aftale om gennemførelsen af bestemmelserne om De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1998, vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande til Landstingets udtalelse.

Og nu er det Siumuts ordfører, Hans Enoksen.

Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til den forelagte aftale om bevarelse af og forvaltning af fælles fiskebestande og stærke vandrende fiskebestande.

Bevarelse af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande er meget vigtigt for os alle, og vi må fra Grønland, også være med i initiativet i så henseende. I Siumut ligger vi afgørende vægt på et ethvert initiativ der har til formål at bevare og forvalte de nævnte levende ressourcer på en forsvarlig måde.

Fra Siumut støtter vi, at aftalen ligger op til fælles forvaltning af bestandene i forbindelse med udnyttelsen af de levende ressourcer. I denne forbindelse må vi deltage aktivt på baggrund af den videnskabelige rådgivning, på baggrund af den viden man er i besiddelse af. Det er meget vigtigt, at vi på denne måde viser, at vi tager medansvar på området. Fra Siumut skal vi give udtryk for, at bevarelsen af fiskebestandene er helt afgørende for vores fiskere. Derfor må vi også kunne viser omverdenen, at vi også vil deltage aktivt i bevarelsen af fiskebestandene.

I disse år sker der en meget hurtigt udvikling i det internationale fiskeri. Derfor er det meget vigtigt, at begrænse overfiskeriet, og overvåge, at dette ikke finder sted.

Fra Siumut støtter vi derfor det forelagte fuldt ud, som har til formål at bevare fiskebestandene og forvalte disse forsvarligt.

Med disse bemærkninger giver vi fra Siumut vores fulde støtte til Landsstyrets forslag til udtalelse.

Den næste er Godmand Jensen, Atassuts ordfører.

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Først skal jeg med beklagelse meddele at punktet EM/99 og 78, har vi modtaget som nr. 40, hvorfor vi er kommet til at bytte lidt om på tingene og det beklager vi.

Efter at have nærmere have undersøgt Landsstyrets fremlæggelse til udtalelses til De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december, skal vi fra Atassut med følgende korte bemærkninger, tilkendegive, at vi fuldt ud støtter udtalelsen fuldt ud.

Vi er godt klar over, at nutidens grønlandske fiskere i stigende grad ikke kun fisker uden for Grønlands kyst, men også internationalt farvand. Det er meget vigtigt, at vi fortsat støtter og arbejder for de tiltag, for at bevare og forvalte fælles fiskebestande og de stærkt vandrende fiskebestande.

For at gennemføre bestemmelsen og efter at have nærlæst Landsstyrets fremlæggelse vil vi give udtryk for Atassuts støtte til fremlæggelsen fuldt ud.

Og nu Inuit Ataqatigiits ordfører, Ole Lynge.

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit vil uden alt for mange bemærkninger tilslutte sig Landsstyrets opfordring til at underskrive bestemmelserne i Havretskonventionen. Bevarelse, forvalt og udnyttelse af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande kan der efter Inuit Ataqatigiits ikke herske tvivl om, at bestemmelserne vil give Grønland mulighed for et godt værktøj, for en mere smidig kontrol.

Og den næste er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi skal fra Kandidatforbundet komme med følgende korte udtalelse til gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers Havretskonvention af december 1982, vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærke vandrende fiskebestande.

I aftalen er der nævnt forskellige vigtige styringsorganer, f.eks. rådgivning ud fra resultater af videnskabelige undersøgelse, samt indsamling af data, initiativer til bevarelsesforanstaltninger m.v., og der er ingen tvivl om, at disse vil være til gavn.

Fra Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at deltagelse af vort land i arbejdet med bevarelsesforanstaltinnger af fiskearter verden over, bliver sikret, for vort land. Kun nationer der har primært interesse i fiskeriet kan efter konventionens bestemmelser blive medlem af konventionen, derfor er det nødvendigt, at vort land bliver medlem af en sådan organisation.

Endvidere må vi huske på, at vort land er medlem af to vigtige fiskeriorganisationer, f.eks. samarbejdsorganisationen indenfor fiskeriet i Nordvestatlanten, og Kommissionen for fiskeri i Nordøstatlanten. Disse organisationer er meget vigtige for fort land.

M.h.p. bevaring af fiskearter har i landet, og da vores fiskeriflåde f.eks. allerede har ret til at fiske i internationale fiskeriområder, vil vi kræve, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri, at bane vejen for, at vi tiltræder omhandlede konvention.

Med disse bemærkninger meddeler vi vores støtte til det, der bliver fremlagt fra Landsstyret.

Og nu skal Landsstyremedlemmet for Erhverv komme med svar til partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

På Landsstyrets vegne er jeg glad for, at der fra samtlige partier meldes ud, at man gennemfører denne aftale

Og jeg bemærker ligeledes, at Kandidatforbundet kræver, at man er opmærksom på bevarelse af fiskebestande, og at man allerede på nuværende tidspunkt igangsætter initiativer på det område.