|
Dagsordenens punkt 79-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
17. mødedag, torsdag den
28. oktober 1999
Vilkårene for de kystnære
fiskefartøjer, der lander isede rejer, bliver mere og mere anstrengende i disse
år, som følge af reducering af antallet af landanlæg og indhandlingsproblemer,
der medfører, at fiskerne må bruger kræfter og tid på at rejse langt og
risikofyldt, for at indhandle.
Man kan ikke undlade, at blive
betænkelig over situationen, hvis der fra politisk side ikke er planer om at
skride ind, og hvis reduktionen af landanlæg fortsætter, vil vilkårene for vores
fiskere blive endnu mere anstrengte, ligesom et stort antal medarbejdere i
landanlæggene vil blive ramt økonomisk.
Ud fra Maniitsoq har vi et
rejefelt af en begrænset størrelse, som de kystnære fiskere, der landet isede
rejer fisker flittigt i, når det er godt vejr, og som er til stor gavn for
landanlæggene, og endvidere fisker de store trawler flittigt, i dette område.
De kystnære fiskere, der lander
isede rejer er trætte af, at de store trawlere, der har meget bedre muligheder
end dem, for at fortsætte fiskeriet, når det er dårligt vejr. Derfor er de
begyndt, at rette en henvendelse til de folkevalgte med anmodning, om
beskyttelse af deres fiskefelter, og da jeg selv er opmærksom på dette forhold,
vil jeg ikke være tilbageholdende.
Hvis de ovenfornævnte kystnære
fiskere, der lander isede rejer skal have mulighed for at fortsætte i
fremtiden, og hvis landanlæggene skal kunne fortsætte, vil der ikke være
grundlag for at afslå mit forslag i Landstinget.
Der er blevet nævnt, Landsstyret
udsteder som bekendt en bekendtgørelse om fiskeri i rejekasserne, hvorfor de
store havgående trawlere ikke har tilladelse til at fiske i de nærmere
definerede områder, de såkaldte rejekasser.
I nævnte bekendtgørelse § 5 er
således defineret en Nuuk kasse, som imidlertid ikke fuldt ud dækker det
område, som er omtalt ovenfor. Jeg foreslår derfor, at Landsstyret indarbejder
en ændring i Hjemmestyrets bekendtgørelse om fiskeri i rejekasserne, således at
der indføres et 5-årig forbud mod fiskeri efter rejer i fiskefeltet, 65-25'N
53-25'W 64-30'N. Forbudet skal gælde efter samme retningslinier og for samme
fartøjer, som følge af bekendtgørelsen om fiskeri i rejekasserne har forbud mod
fiskeri i Nuuk-kassen.
Og det er et forslag om, at man
lukker for fiskeriet i en 5-årig periode. Hvis det ovenfornævnte kystnære
fiskerne, som lander isede rejer, skal have mulighed for at forsætte i
fremtiden, og hvis landanlæggene skal kunne fortsætte, så vil der ikke være
grundlag, for at afslå mit forslag i Landstinget.
Men som forslagsstiller finder
jeg det vigtigt, at de respektive fiskeriorganisationer høres omkring dette
forslag, da det for os alle bør være vigtigt, at der er forståelse mellem vores
kystnære og vores udenskærsfiskere, og at begge parter har medgang i udøvelsen
af deres erhverv. Det kan jo også være, at man vil benytte dette forslag til at
fremkomme med ønsker om, at løse andre problemer langs kysten.
Og jeg håber, at Landstinget vil
hilse mit forslag velkommen.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Erhverv, der kommer med en besvarelse.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Landstingsmedlem Siverth K.
Heilmann har fremsat et forslag om, at der indføres et 5-årigt fiskeriforbud
for store havgående trawlere i fiskerifeltet i det nævnte område.
I henhold til § 23 i Landstingslov
nr. 18 af 31. Oktober 1996 om fiskeri, kan Landsstyret indføre tekniske
bevaringsforanstaltninger, herunder udstede regler om friholdelse af bestemte
områder for fiskeri, og indføre regler om forbud mod fiskeri af bestemte
fartøjer. Landsstyret har på baggrund af denne hjemmel udsted Hjemmestyrets
bekendtgørelse nr. 1 af 1. januar 1995 om fiskeri i rejekasserne. Denne
bekendtgørelse opretter 6 pladser, hvor kun mindre fartøjer har adgang til
rejefiskeri.
Princippet i den lov som
Landstinget vedtog omkring fiskeri i 1996, og hvis grundsætninger stadig er
gældende er et rammelovsprincip. Landsstyret går ud fra at Landstinget har
ønsket en betydelig grad af smidighed i udstedelsen af de detaljerede regler
for fiskeri. Derfor er der lagt vidtgående beføjelser over til Landsstyret ved
lovens vedtagelse.
Efter Landsstyrets mening er det
således ikke hensigtsmæssigt, at Landstinget vedtager så specifikke og
detaljerede regler, som udvidelse af den eksisterende rejekasse, ud for
Maniitsoq. Landsstyret ser derfor hellere, at forslag som det fremsatte
opfattes som inspirationskilde for den fremtidige regeludstedelse.
På Landsstyrets vegne ønsker jeg
derfor ikke, at fremkomme med nogen kategorisk afvisning af forslaget fra hr. Siverth K.
Heilmann. Jeg skal dog
pointere, at det er Landsstyrets holdning, at forslaget skal behandles efter
normal procedure, hvor Grønlands Naturinstitut samt fiskeriorganisationer
inddrages i beslutningsprocessen, og hvor forslaget indgår i en samlet revision
af bekendtgørelsen om rejekasserne.
Jeg har for nylig på
Landsstyrets vegne, afholdt et seminar om rejefiskeriet, og her har man blandt
andet drøftet den fremtidige struktur for det kystnære rejefiskeri, og dermed
ligges der op til, at der sker en samlet revision af den lovgivning, der gælder
for rejefiskeriet. Det skal understreges, at Landsstyret ligger meget vægt på,
at der vedtages regler, der er velbegrundet, og som hænger sammen.
Med disse ord skal jeg på
Landsstyrets vegne indstille, at Landstinget afviser beslutningsforslaget.
Og så går vi videre til
partiernes ordfører. Først er det Lars Karl Jensen, på vegne af Siumut.
Lars Karl Jensen,
ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Siverth K.
Heilmann har sent et forslag til landstingsbeslutning om indførelse af et
fiskeriforbud for store havgående trawlere i en nære fastperiode i et bestemt
område, og vi skal fra Siumut komme med følgende bemærkninger.
Indledningsvis skal vi fra
Siumut tilkendegive, at vi på flere punkter er grundlæggende enig i forslaget,
hvor der i disse år foretages omlægning af antallet af fiskefartøjer og
landanlæggene, og at der kan sættes en begrænsning af målsætningerne for
omlægningen, hvis vi ikke sikre fiskefelter for den kystnære rejsefiskeri.
Som bekendt fisker store
trawlere og ovenikøbet med dobbelttrawl i mange fiskefelter for den kystnære
rejefiskeri, hvor disse trawlere kan fiske uanset vejret, som forslagsstilleren
anfører i sit forslag.
Fra Siumut prioriterer vi højt
bevarelse af fiskebestanden, og man skal hele tiden arbejde, for at sikre
denne. Det er glædeligt, at Landsstyret også anfører dette i deres svarnotat,
hvor Landsstyret kan indføre tekniske bevaringsforanstaltninger, i henhold til
Landstingslov om Fiskeri.
Vi er fra Siumut enig med
Landsstyret, når de mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Landstinget
vedtager så specifikke og detaljerede rejer, som udvidelsen af den eksisterende
rejekasse. Uanset om forslagsstilleren foreslår vedtagelsen af et sådan forslag
eller ej, skal Landstinget følge bestemmelser i Landstingslov om Fiskeri, og
som tidligere anført er vi enig i forslaget på flere punkter, og derfor vil vi
indstille overfor Landsstyret, at vurdere hvilke felter der skal opfattes som
kasser, ud fra de eksisterende rejekasser, i forbindelse med omlægning af
antallet af fiskefartøjer og landanlæg.
Når vi har sagt dette, er det
ikke vores hensigt, at udelukke de store fisketrawlere i at fiske kystnært, men
at man skal åbne muligheden for at rejebestanden kan vokse under fiskeforbudet,
for at sikre bevaring af fiskebestanden, og dette var meldingen fra
rejeseminaret i Qeqertarsuaq, hvor man har kunne mærke denne effekt i
forbindelse med nedsættelse af antallet af fiskefartøjer i Disko-bugten.
Under det tidsbestemte
fiskeforbud har de store trawlere mulighed for at fiske, eksempelvis i Flemisk
Kap ud for Canadas kyst, hvor de også får tildelt fiskekvoter.
Afslutningsvis skal vi indstille
overfor Landsstyret, at medtage vores bemærkninger i deres videre arbejde,
eftersom Landstinget ikke kan beslutte noget i retning af forslaget. Tak.
Og så er det Atassuts ordfører,
Daniel Skifte.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Landstingsmedlem Siverth K.
Heilmann har fremlagt et forslag om midlertidigt indførelse af fiskeriforbud i
en nærmere fastsat årrække for store havgående trawlere i et nærmere bestemt
område, ud for Maniitsoq.
Atassut mener, at forslaget fra
Siverth K. Heilmann er et udmærket forslag, som er velgennemtænkt, og som godt
kan bruges som grundlag, hvis man tænker på at lave andre midlertidige
fiskeriforbud andre steder, især i den kystnære fiskeri, hvor man benytter is
som kølemiddel.
På den måde vil man give flere
fiskere mulighed for at kunne forbedre deres erhvervsudøvelse, og på den måde
hurtigere fremkomme med nødvendige forbedringsforslag til de fiskere, som i de
seneste år har trange vilkår. Endelig vil man også forbedre
indtjeningsmulighederne for landbaseret erhverv, som igen betyder større
skatteindtægter for kommunerne.
Som noget særligt kan nævnes, at
vist forslaget godkendes, så vil det gavne alle andre fiskere langs kysten og
ikke kun Maniitsoq Kommuneat beboerne der, især fiskefamilierne,
fabriksansatte, handelsfolk m.v.
Atassut mener, at der er stor
forskel på mulighederne for de store havgående trawlere og de fiskere som
fisker indenskærs og som bruger is som kølemiddel. De store havgående trawlere
de fisker uanset vejrforholdene, modsat ved vi, at de kystnære fiskeres fiskeri
er afhængigt af vejrforholdene. Vi ved også, at når fiskepladserne ikke er så
store, så kan trawlere og almindelig fiskefartøjer komme i vejen for, og i
nogle tilfælde blive uenige.
Og derfor er Atassut meget
skuffet over, at Landsstyremedlemmet for erhverv på vegne af Landsstyret kommer
med svar, som lyder negativt, og uden vilje, til at gå ind for forslaget.
Atassut er meget utilfreds med
svaret, blandt andet på baggrund af følgende 5 årsager:
Årsag 1. Landsstyret har
allerede i 1996 fået af Landstinget hjemmel til at gribe ind til gennemførelse
af forbedringsmuligheder, hvis de havde haft vilje til det. Denne mulighed
ønsker man åbenbart ikke, at bruge, og begrundelserne er mangelfulde.
Årsag 2. Hvorfor kan man ikke
oprette en rejekasse ud for Maniitsoq ? Lignende ordning har man for længe
siden indført i Disco-bugten. Landsstyremedlemmet må betragtes at være ensidigt
når han kan sige, at forslaget ikke er passende.
Årsag 3. Forslaget er blevet
fremsendt den 30. august og allerede dagen efter, stemplet som modtaget af det
offentlige. Atassut mener, at der har været rigelig tid til at foretage
høringer til fiskeriorganisationerne og Naturinstituttet. Atassut vurderer, at
sagen har været forhalet, og kritiserer på det kraftigste, at forslaget ikke
har været til høring, det kan ikke accepteres.
Da Landstinget gav det store
ansvar til Landsstyret havde Tinget det til formål, at Landsstyret skal reagere
i situationstegn "smidigt" i lignende sager som nu. Dette bliver jo
også selv bekræftiget af Landsstyret, under besvarelsen.
Årsag 4. Landsstyremedlemmet
sagde blandt andet under sin besvarelse, jeg citerer "jeg vil ikke sådan
uden videre tilbagevise forslaget fra Siverth K. Heilmann", citat slut. Vi
vil derfor gerne spørge Landsstyret om, hvis de kan udtale sig således, hvorfor
svarer han så ikke imødekommende indhold og til forslaget og lyder positivt med
planer om, hvornår og hvordan det kan realiseres.
Årsag 5. Landsstyret indstiller
til sidst, at Landstinget skal afvise forslaget. Atassut vil gerne fremsætte
dette spørgsmål. Hvis flertallet i Landstinget vil følge indstillingen fra
Landsstyret, og måske allerede til efteråret eller næste år kommer med lignende
forslag, fra en af flertallet, eller sågar fra Landsstyret selv, mon den som
stemmer imod forslaget i dag, vil stemme for til denne gang ?
Til sidst vil Atassut sige, at
gårsdagens, d.v.s. 27.10.1999 indlæg i Qaanaroq om at ca. 100 fabriksansatte i
Maniitsoq kun vil få ca. 1 uges arbejde i hele oktober måned på grund af
manglende rejer. Denne nyhed betragter Atassut som meget alvorlig. For i dag
omfatter problemet ikke kun fiskerne, men også fabriksansatte som ellers er
villige til at arbejde.
Derfor har vi netop i dag, rig
lejlighed til at opfordre vores Landsstyret om, at overveje på ny deres
indstilling om, at afvise forslaget. Vi vil nemlig også gerne undgå, at dagens
tilstand i Illulissat og Maniitsoqs fabrikker kommer til at gælde for de andre
byer langs kysten, så kort tid før vinterens komme.
Atassut vil gerne opfordre
ansvarlige landsstyremedlemmer om at tage til Maniitsoq, så hurtigt som muligt,
og undersøge forholdene der, og samtidig forklare de ramte borgere om sine
planer.
Med disse bemærkninger og i det
vi henviser til vores tidligere begrundelser, vil vi på det kraftigste meddele,
at vi klar tager afstand fra Landsstyrets indstillinger, om at stemme imod
forslaget. Tak.
Og den næste er Inuit
Ataqatigiits, ordfører, Ole Lynge.
Ole Lynge, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landstingsmedlem Siverth K.
Heilmann forslag om landstingsbeslutning om indførelse af fiskeriforbud for
store havgående trawlere i en nærmere fastsat periode.
Landsstyremedlemmet for Erhverv
har fremlagt et klart svar til forslaget, hvilket Inuit Ataqatigiit tager til
efterretning. Inuit Ataqatigiit ser det som naturligt, at Landsstyret har
kompetence til at fiskefelterne på kysten i følge Fiskeloven, således at
Landsstyrets gode og smidige tekniske muligheder, for at have grundlag for, at
tage sådanne bestemmelser, efter at have fået rådgivning om de faktiske forhold
fra fiskeriorganisationer samråd og Naturinsituttet, og det anser Inuit
Ataqatigiit for at være en god forretningsgang.
Vi er tilfredse med, at
Landsstyret i sit svar ikke bare har fejet det ind under bordet, men vil tage
det med i betragtning, som et muligt grundlag for fremtidige bestemmelser.
Med disse korte bemærkninger
tager Inuit Ataqatigiit Landsstyrets svar til efterretning.
Og den næste er
Kandidatforbundet, Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold,
ordfører, Kandidatforbundet.
Efter vi fra Kandidatforbundet grundigt
har gennemgået forslag fra landstingsmedlem Siverth K. Heilmann, og
Landsstyrets svarnotat hertil, skal vi fra Kandidatforbundet knytte følgende
korte bemærkninger.
Først vil vi fra
Kandidatforbundet anfører, at man inden man træffer en beslutning, først
foretager en høring hos relevante organisationer. Og derfor vil vi uanset, at
vi i princippet godt forstår medlemmets forslag, mener vi dog, at man først vil
kunne færdiggøre forslaget, i samarbejde med samtlige relevante organisationer.
Med disse korte bemærkninger vil
vi give vores støtte til Landsstyrets besvarelse af forslaget. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Erhverv, Simon Olsen, der kommer med en besvarelse.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Først skal jeg nævne, at Landstingets
Fiskerilov fra 1996 og ud fra det, så kan Landsstyret udstede regler eller
indstille et afslag. Efter § 23 kapitel 8, der står der, at Landsstyret kan
udstede regler herom, hvor man også kan indstille, at man forbyder fiskeri
indenfor bestemte områder, hvorfor jeg har svært ved, at forstår, at Atassut
siger, at Landsstyret er uvillig til at foretage sig noget i den retning, og
jeg har svært ved, at forstå, at det som om, problemet først er opstået i
august måned.
Og jeg har også svært ved at
forstå, om Atassut ikke har forstået, at Landsstyret har mulighed for, at
udarbejde forordninger, bekendtgørelser uden at Landstinget er med, eller uden
at Landstinget er med, og når man udarbejder love eller bekendtgørelser eller
forordninger, det er som om, man så ikke tror på det, den måde man gør det på.
Vi har en rejekasse som man
kalder for Nuuk-kassen, som er udfor Napitsoq, men i forslaget her vil man
gerne udvide det, hvorfor Atassut ikke har grundlag for at sige, at Landsstyret
ikke vil arbejde for det, men de vil jo også have mulighed for at høre, både
Naturinstituttet, og fiskeriorganisationerne, det er jo derfor, at vi er
fremkommet med dette svar.
Og jeg synes ikke, at det er på
sin plads, at Atassut bruger nogle forskellige argumenter, som ikke rigtig har
relation til det som Landsstyret har besluttet sig. Det kan godt være, at det
ikke helt fremgår helt klart, hvad vi agter at gøre. Arbejdet pågår stadigvæk,
vi laver også krabbekasser også i samarbejde med Naturinstituttet.
Hvad angår problemerne omkring
Maniitsoq-fabrikkens manglende råvarertilførsel, og det der er sket i
Illulisssat, det er vi selvfølgelig også årvågen overfor, hvorfor Landsstyret
også arbejder ihærdigt og andre landsstyremedlemmer også arbejder for at finde
løsninger på det.
Selvfølgelig kan jeg tage til
Maniitsoq, og jeg har også været i Maniitsoq, og jeg har også opholdt mig i
Maniitsoq i 4 måneder i forbindelse med lederskifte der, i fabrikken der, så
man skal ikke prøve på, at få det til, at lyde som om, at jeg aldrig har været
i Maniitsoq.
Og derfor er jeg glad for, at et
absolut flertal vil følge Landsstyrets indstilling om, at tilbagevise
forslaget, fordi det jo også har årsag i, et godt kendskab til selve
problematikken. Tak.
Så er det forslagsstilleren,
Siverth K. Heilmann, der får ordet, og efter Siverth er det Atassut ordfører,
Daniel Skifte.
Siverth K. Heilmann,
forslagsstiller, Atassut.
Tak. Jeg takker for de
bemærkninger der er fremkommet omkring mit forslag, og jeg må indrømme, at jeg
har været så sikkert på, at mit forslag bliver vedtaget, hvorfor jeg har glædet
mig til, at forslaget blev drøftet her i dag.
Men jeg kan forstå, at
landsstyremedlemmet indstiller overfor partierne og Kandidatforbundet, at man
uden at afslå helt, tilbageviser mit forslag, og jeg kan også forstå, at
flertallet går ind for det, men jeg vil da også rette en tak til den støtte,
som Atassut i forståelse for mit forslag har givet.
Som Landsstyremedlemmet var inde
på, at problemet ikke er af nyere dato, men derfor synes jeg, at det er på tide,
at man gøre noget ved det. Det er ikke kun Maniitsoq fiskere, der fisker
omkring Maniitsoq, og jeg har derfor fremsat mit forslag, fordi problemet
voksende.
Her er der et grønlandsk kort,
hvor man har vist de forskellige rejekasser, hvor den rejekasse, som jeg
omtalte ikke er med, eller det område, som jeg foreslår, skal lukkes for de
store rejetrawlere.
Jeg har også bemærket, at mit
spørgsmål om relevante organisationer er blevet hørt, det blev ikke svaret
klart. Jeg har selv kontakte KNAPK og APK. KNAPK var helt sikkert på, at
forslaget blev vedtaget, men godt nok kun mundtligt, fordi de var sikkert på,
at det blev bakket op, men APK har støttet mit forslag, og den kopi af fax'en
der er kommet derfra, er blevet omdelt til landstingsmedlemmerne, hvilket jeg
er meget taknemmelig over.
Såfremt man i fremtiden bliver
ved med, at mindske antallet af fiskefabrikkerne er det en meget farlig
tendens, og de gange jeg har deltaget i Fiskeriudvalget, og ud fra de
landstingsdebatter, der er foregået, der har man støttet bevarelse af
fiskefabrikkerne, og at man skaber landbaserede arbejdspladser, hvorfor jeg med
mit forslag om, at man lukker af for de store rejetrawlere.
Jeg har ellers været helt
sikkert på, at mit forslag blev vedtaget, jeg mærker ligesom om, at man ikke
helt tilbageviser mit forslag, hvorfor jeg håber, at vi på et nærmere
tidspunkt, kan vende tilbage til sagen, jeg vil dog lige anbefale, at man hører
de relevante organisationer i den sammenhæng, og jeg er sikker på at de vil
støtte mig.
Og så er det Daniel Skifte,
Atassuts ordfører, og derefter er det Inuit Ataqatigiits ordfører.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Vi siger tak til partiernes
ordførere, og ud fra det jeg har hørt kan jeg sige, hvor Siumut også siger til
slut, at Landsstyret skal medtage deres bemærkninger i deres videre arbejde, og
Inuit Ataqatigiit var også lidt tilbageholdende, men mener også, at arbejdet
bør fortsætte, og hvad angår Kandidatforbundet også ønsker, at man foretager
nogle relevante høringer.
Og forslagsstilleren siger jo
også selv, at sagen blev fremsendt i slutningen af august, og ønsker, så at man
skal foretage en høring hos organisationerne, og Naturinstituttet. Vi kender jo
godt den lovgivning fra 1996, som vi selv var med til at stemme for.
Og vi kender den jo så godt, og
derfor også siger, at man udefra lovgivningen, så har Landsstyret allerede
mulighed for, at foretage sig noget der, men de vil ikke bruge deres mulighed
her, og der vil jeg gerne henvise til årsag nr. 3, som vi har været inde på,
fordi Landsstyret også var inde på, at man skal omgå lovgivningen, det er slet
ikke årsagen, men jeg vil blot henvise til vores årsag nr. 3.
Men der er allerede gået flere
måneder siden forslaget blev fremsendt, og de relevante høringsparter er jo
ikke blevet hørt, og det er derfor, jeg siger, at sagen er blevet forhalet, og
jeg vil sige, at det er Atassut, der er blevet misforstået af Landsstyret.
Men der er en ting, som jeg er
glad for, og selvom man siger, at han måske ikke har været i Maniitsoq, men det
er slet ikke tilfældet, det er ikke tilfældet, det er på grund af de nu opstået
problemer i Maniitsoq, at jeg har anmodet landsstyremedlemmet om eventuelt, at
tage der op.
Men jeg håber, at Landsstyret
vil arbejde videre med denne sag.
Så er det Ole Lynge, Inuit
Ataqatigiit, hvorefter det er Siumuts ordfører, der igen får ordet.
Ole Lynge, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Efter partiernes bemærkningerne
fremgår det, at der er opstået tvivl, men Inuit Ataqatigiit har ikke nogen
tvivl om det fremlagte. Vi vedtog lov nr. 18 i 1996, så har Landsstyret
kompetence til at etablere rejekasser.
Det der stod usikkerhed om var,
at Atassuts ordfører spurgte, hvorfor man ikke har gjort brug af denne
kompetence, og etableret en rejekasse allerede dengang forslaget blev fremsat.
Jeg ved at Atassut var med i
landsstyrekoalitionen, hvorfor de måske burde have rettet op på dette forhold.
Men der blev altså fremsat forskellige holdninger, også nogle der ikke har
relevans til denne sag.
De forskellige rejefartøjer har
jo hver sin kvote, og det er sådanne nogle ting, som landsstyremedlemmet skal
have sat på plads.
Såfremt den rette procedure var
fulgt, så kunne man have besvaret forslaget administrativt, men selvfølgelig
skal vi respektere, at Formandskabet har sat det på dagsordenen, hvorfor jeg
håber, at man efter Siumuts og Inuit Ataqatigiits, tager sagen op til
vurdering, og at man så udsteder regler omkring dette.
Og nu er det Lars Karl Jensen,
Siumut, og derefter er det Landsstyremedlemmet igen.
Lars Karl Jensen,
Siumut.
Jeg tror, at det vil være
lettere at forstå for lytterne, fordi man måske kan have misforstået vores
bemærkninger, fra Siumuts side, men det har jo sin årsag i, at bevarelse af
ressourcerne og ansvaret for det, den ligger hos Landsstyret, men når vi laver
rejekasser, et betyder så, at man gerne vil bruge dem til at bevare bestandene.
Det er jo et stort område, som
Siverth K. Heilmann, fremsætter et forslag, så er det en strækning på ca. 55 km
i nordlig retning, og den er også ret stor i vestlig retning, men vi har ikke
misforstået de forskellige ting, men indstiller, at de relevante organisationer
bliver hørt.
Og som vi ved, så er det 4 i
snart 5 år, og en af de ting, som jeg har bemærket, så har man drøftet
rejekasserne her i Landstinget, uden at der er sket nogen større ting indenfor
det område, men Siumut synes det er støtteværdigt, at det kan bearbejdes i
fiskefabrikkerne, skal harmoniseres med de ressourcer der er, og vi håber så,
at Landsstyret også er vågen overfor disse forhold.
Vi støtter forslagsstilleren
principielt, men Landstinget kan jo ikke tage en beslutning herom, hvorfor vi
opfordrer Landsstyret til, at skabe muligheder, for ar det kan vedtages.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Erhverv, Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem
for Erhverv.
Jeg er glad for, at partierne
holder fast ved deres stillingtagen til, at de støtter vores indstilling om, at
tilbagevise eller afvise beslutningen.
Men dem der har været
landsstyremedlem før, de prøver på, at kun ligge skylden på Siumut men frasiger
sig ethvert ansvar, og der er kun gået lidt over ½ år, og såfremt man skal
prøve på, at give skylden, alene til Siumut det kan jeg overhovedet ikke
acceptere. Selvfølgelig skal arbejdet udføres hurtigt, og det er jo også Landsstyrets
hensigt.
Jeg skal nok aflevere et brev
til Atassut om, hvor Atassuts nej til at lave en krabbekasse, som Atassut har
vedtaget, og jeg ked af, at man har forhalet sagen fra august måned, og skal
nok undersøge, hvordan sagen er gået sin gang, men jeg skal love, at Atassuts
beslutning om, at der ikke skal laves en krabbekasse, ud for Maniitsoq, den
skal jeg nok give videre til Atassut.
Og uden om partiernes ordfører
har Godmand Rasmussen bedt om at få ordet.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg skal ikke bruge mange ord,
men der er to ting, som får mig til at komme her op på talerstolen.
Der bliver sagt, at Atassut har
været med i landsstyrekoalitionen, hvilket Landsstyret også siger, hvorfor de
benægter, at vi har været med til at begå fejl. Det undrer mig meget, at
Landsstyremedlemmet der kom ind i landsstyrekoalitionen for ikke så lang tid
siden, kan sige sådan noget.
Det foregår sådan, at aftalen i
landsstyrekoalitionen bliver sådan, at partierne forhandle, det er
udgangspunktet. Vi hvem det tidligere landsstyremedlem er, det er ligesom, at
komme for let hen over dette problem. Det skal ikke kun møntes på et enkelt
parti, men alle de partier, der har været med til at begå denne fejl.
Jeg skal give Atassuts ordfører
muligheder for, at komme med korte bemærkninger, d.v.s. 2 sekunder, Daniel
Skifte.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Vi glæder os til at modtage det
brev, som landsstyremedlemmet lovede, og jeg vil understrege, at Atassut ikke
vil beskylde Siumut for noget som helst.
Og m.h.t. krabbekasser og
rejekasser, det er to vidt forskellige tin, man taler om her.
Og også for en kort bemærkning,
Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Det glæder mig, at der er forskel
på reje- eller krabbekasser. Men Landsstyret ligger meget vægt på beskæftigelse
på land. Tak.