Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 29-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2000

Punkt 29

Forslag til landstingsforordning om søfartsuddannelser.

1.behandling

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til landstingsforordning om søfartsuddannelser.

 

Forslaget er udarbejdet som led i et omfattende udredningsarbejde vedrørende den grønlandske søfartslovgivning, der har foregået det seneste års tid i samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og Grønlands Hjemmestyre ved Direktoratet for Boliger og Infrastruktur samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Udredningsarbejdet fremgår af rapport om ”Søfartslovgivning i Grønland”, omhandlende en ajourføring af den i Grønland gældende søfartslovgivning som er omdelt til samtlige medlemmer.

 

Reguleringen af Søfartsuddannelser blev et hjemmestyreanliggender ved lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser, der trådte i kraft den 1. januar 1981. Denne landstingsforordning som nu er fremlagt, skal afløse den gældende lov nr. 70 af 15. maj 1967 om søfartsuddannelse ændret ved lov nr. 339 af 26 juni 1975.

 

Derudover er søfartsuddannelserne reguleret bed 2 bekendtgørelser med hjemmel i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser - nemlig Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 17. juni 1988 vedrørende navigatøruddannelser i Grønland og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 12. september 1994 om grund- og afslutningskurser inden for søfarts- og fiskeriområdet. Sidstnævnte forbliver dog i kraft efter forordningens vedtagelse.

 

Forordningsforslaget åbner mulighed for senere at anmode Rigsmyndighederne om at ophæve forbeholdet for STCW-konventionen - en konvention om standarder for træning, certificering og vagthold -, således at Grønland kan blive optaget på den såkaldte hvidliste.

 


Det betyder at det pågældende lands informationsmateriale til IMO - nemlig den International Maritime Organisation - har vist, at landet er fuldt og helt har implementeret STCW-konventionen, og at andre lande har lov til at gå ud fra, at beviserne fra dette land dokumenterer opfyldelse af konventionens krav.

 

STCW-konventionen er pr. den 31. januar 2000 ratificeret af 133 lande oh må derfor siges at have opnået vid udbredelse på globalt plan. konventionen omhandler kun handelsflåden. IMO har vedtaget en tilsvarende konvention for fiskerflåden, men som dog ikke har samme udbredelse, idet kun 2 lande har ratificeret denne konvention, hvoraf Danmark er det ene land. Der er taget forbehold for Grønland. En Ikrafttræden af konventionen forudsætter at mindst 15 lande tiltræder, og dette er der ikke udsigt til i den nærmeste fremtid.

 

Ophævelse af forbeholdet vil medføre at grønlandske skibe ikke udsættes for en skærpet havnekontrol ved anløb til udenlandske havne. Det vil i praksis betyde, at Grønland fremover skal leve op til kommende ændringer, der vedtages ved almindelige flertalsbeslutninger.

 

Endvidere medfører det, at der stilles skærpede uddannelsesmæssige krav, herunder specielle krav om engelskkundskaber for navigatører på handelsskibe over bruttotons. I praksis vil det betyde, at elever der gennemfører sætteskipper eksamen, men ikke består engelsk, kun kan få udstedt næringsbevis som kystskipper og ikke som ny hvor de får udsted sønæringsbevis som sætteskipper med begrænset sejladsområde.

 

Forslaget er udarbejdet som en mål og ramme lovgivning, der giver mulighed for tilpasning af uddannelserne til de internationale krav der stilles. Forordningen anvendelsesområde dækker alle uddannelser som er omfattet af STCW - og STCW-F - det sidste er standarder, træning, certificering og vagthold for fiskere - forslaget dækker således alle konventionerne, dog ikke uddannelsen til maskinmester. Der vil ikke i de kommende år være elevgrundlag for opstart af denne uddannelse.


Det er endda tvivlsomt om skibsmaskinistuddannelsen kan blive en realitet, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vil igangsætte en revision af skibsmaskinistuddannelsen, herunder en undersøgelse af erhvervslivets efterspørgsel af denne type arbejdskraft.

 

Forslaget har været sendt til relevante høringsparter, og de indkomne bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i det foreliggende forslag.

 

Og med disse korte bemærkninger skal jeg blot henvise til forslaget med tilhørende bemærkninger, og overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

 

Tak. Og så går vi over til partiers, Kandidatforbundet og løsgængers ordførere. Første taler er Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Vi er fra Siumut glad for det af Landsstyret fremlagte forslag til landstingsforordning om søfartsuddannelserne.

 

Når man ser på erhvervsuddannelserne historie i Grønland, er det i år 40 år siden, at det første kystskippere i Grønland tog deres første eksamen. Siden dengang blev Grønland indenfor de internationale søfartskonventioner bundet m.h.t. vores sønæringsdrivende indenfor søsikkerhed, forebyggelse af miljøforurening og ikke mindst indenfor uddannelser, og der må på denne baggrund hele tiden undergå ajourføring.

 

For såvidt angår regulering af søfartsuddannelserne og udstedelse af søfartsnæringsbrev i Grønland, har der i de forløbne år sket en særskilt ordning til i samarbejde og i samråd med den danske Søfartsstyrelse.

 


Fra Siumut er vi glade for, at vi nu af Landsstyrets forelæggelse kan se, at man åbner mulighed for, at man ophæver den særlige ordning for overgangsårene. Og for at opnå en kvalitetsstyring af uddannelserne søges det sikret igennem et samarbejde mellem Søfartsskolen og Søfartsstyrelsen.

 

M.h.t. en langsigtet fremtid, så har Grønland i forhold til de internationale søfartsforpligtigelser endnu et omfattende stykke arbejde. For vores søfolk må kunne sejle, hvor som helst i verden med internationalt anerkendte sønæringsbreve. Vi har med glæde i Siumut bemærket, at man for at sikre en kvalitetsstyringssystem, så har Landsstyret indgået en aftale med Søfartsstyrelsen.

 

Således kan man sikre implementeringen af søfartsuddannelserne på verdensplan, at de er omfattet af konventionen om uddannelse, certifikater og vagthold, den såkaldte STCW-konvention af 1995. Det er helt i overensstemmelse med Siumut målsætning om, at man uddanner grønlændere arbejdsmæssigt på alle områder, således at de kan konkurrere med andre folk også herunder blandt søfolk.

 

For at sikre dette vil det være nødvendigt med en engangsudgift på 2,6 mio. kr. til uddannelserne i Søfartsskolen, hvor vi her allerede kan udtale, at vi fra Siumut støtter dette fuldt ud.

 

Og det skal heller ikke glemmes, at selvom udstedelsen af sønæringsbreve sker i henhold til internationale krav, så vil det tilstadighed være nødvendigt med kursusvirksomhed tilpasset til interne opgaver i Grønland, f.eks. kurser for besætningsmedlemmer i håndtering af udstyr i fiskeriet.

 

For at kunne fuldføre dette, så skal vi fra Siumut overfor Landsstyret indstille, at det er nødvendigt med en betænksom organisering af brancheudvalg. Her tænker vi bl.a. på rapporten om ”Søfartslovgivning i Grønland”, som er omdelt til landstingsmedlemmerne, at den skal opfølges med en rapport om skibsbesætninger og revision af sønæringsreglerne.

 


I forbindelse med at søfartsuddannelserne tilpasses internationale krav, så skal der også ske en omfattende justering af søsikkerheden i Grønland, og her skal vi fra Siumut allerede udtale, at vi finder det meget vigtigt og ønskeligt med en smidig ordning m.h.t. skibets besætning i de grønlandske farvande også m.h.t. skibsmaskinister.

 

Fra Siumut finder vi det som vigtigt, at forberedelsekurserne for kommende elever i Søfartsskolen bogligt og i deres engelskkundskaber tilvejebringes gode muligheder, som også omfatter uddannede fiskeskippere, da der jo er en del af dem i Grønland,. da disse igennem videreuddannelse får mulighed for, at uddanne sig videre til kyst- og sætteskippere.

 

Vi har fra Siumuts side allerede med rapporten om ”Søfartslovgivning i Grønland”, så glæder vi os til, at den i sin fulde udstrækning bliver fremlagt og drøftet og træder i kraft da det er nødvendigt med en klar lov om skibes besætning for fartøjer og skibe der sejler i de grønlandske farvande, som også sejler i internationale farvande.

 

Og i vil gerne benytte den anledning til overfor Landsstyret, at opfordre til, at ”søfartslovgivning i Grønland” bliver fremlagt til Landstinget til næste forårssamling.

 

Til sidst skal vi fra Siumut takke alle og ikke mindst Søfartsstyrelsen, der har deltaget i udarbejdelsen omkring denne forordning, for at have deltaget i Grønlands hensigtsmæssige videreskridt i forhold til søfarten.

 

Og med disse ord skal vi fra Siumut udtale vores tilfredshed med, at Landsstyret sikrer, at søfartsuddannelserne gennemføres i overensstemmelse med internationale krav. Og til afslutnings skal vi udtale, at vi henviser forslaget til viderebehandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

 

Næste taler er Augusta Salling, Atassut.

 


Augusta Salling, ordfører, Atassut.

En af partiets Atassuts mærkesager har været støtte til alle former for uddannelser, og derfor har vi som sædvanligt med stor interesse grundigt vurderet, det fremlagte forslag til landstingsforordning om søfartsuddannelser og skal i den forbindelse fremkomme med følgende bemærkninger.

 

Igennem Landsstyremedlemmet forelæggelsesnotat, så kan man forstå at forskellige instanser der har relation til sagen har gennemført et omfattende samarbejde, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med i Atassut.

 

Atassut er interesseret i en grønlandsk indlemmelse i den internationale STCW-konvention, da det på længere sigt må påregnes forøgelse af den mere verdensomspændende samhandel mellem alle andre lande.

 

Det er derfor meget vigtigt og nødvendigt, at de grønlandske krav om kvalifikationer til besætningsmedlemmerne til større handelsskibe følger de andre landes kvalifikationskrav. Dette vil resultere i, at især kravene til engelskkundskaber af navigatører til handelsskibe på over 500 bruttoregistertons vil blive skærpet.

 

Forordningsforslaget giver også store forpligtigelser overfor Landsstyret om større kontrol af søfartsuddannelserne, så søfartsuddannelserne svarer mere til udviklingen af søfartserhvervet og samfundet øvrige udvikling, og Atassut skal henstille, at forordningsforslaget blandt andet skal indeholde bestemmelser om de relevante udvalg i Landstinget, som skal udfører et indbyrdes tæt samarbejde.

 

Atassut finder det meget vigtigt, at de tilbudte søfartsuddannelser imødekommer arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft med erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer, hvilket også fremstår klart i forordningens § 1,. hvilket Atassut er meget tilfredse med.

 


Atassut finder det endvidere meget. vigtigt, at Landsstyret altid tages med på råd ved ethvert ændringsforslag indenfor søfartsuddannelserne gennem Søfartsskolen nedsættelse af et brancheudvalg.

 

Forordningens bestemmelse om, at Landsstyret godkender oprettelse og nedlæggelse af uddannelse ikke noget principielt imod, således at sagsbehandlingen kan foregå hurtige i forhold til behov. Alligevel finder Atassut det vigtigt. at muligheden for høring af landstingsudvalg skal være på sin plads

 

Det er meget beklageligt, at en egentlig opstart af en maskinmesteruddannelse i Grønland ikke kan realiseres, fordi der er mangel på elever. Derfor ønsker Atassut, at fremkomme med følgende spørgsmål til Landsstyremedlemmet. Under Landstingets forårssamling fremkom landstingsmedlem Augusta Salling under debat om etablering af en maskinmesteruddannelse med en forespørgsel, som Landsstyremedlemmet lovede at besvare, nemlig hvor langt man er komme med løftet om fremlæggelse af en udformet uddannelsesplan for en attraktiv makinmestertuddannelse ?

 

Atassut er klar over, at der i dag bliver flere og flere unge der færdiggøre en højere uddannelse. Derved har de unge vist, at hvis man er udstyret med en tilstrækkelig vilje, så kan selv grønlændere også opnå, hvad udlændinge kan opnå. Det er forståeligt, at Søfartsskolen ønsker investeringer, hvis flere uddannelser skal gennemføres, som giver mulighed for internationalt godkendte sønæringsbeviser. Investeringer der gør det muligt at anskaffe det nødvendige uddannelsesmateriale, for hvis det ikke sker, så kan man regne med, at en del af uddannelserne må gennemføres i Danmark.

 

Atassut vil gerne tilslutte sig til forbedring af uddannelsesmateriel, så uddannelserne kan gennemføres ved korrekt udnyttelse af de eksisterende bygninger og det ansatte personale. Atassut går igennem de generelle fremlæggelser af redegørelser, at forordningsforslaget har været igennem en grundig høringsrunde. Atassut har ligeledes stor forståelse for svarende til høringer, som er taget med i forordningsforslaget.


Atassut er tilfredse med, at en omfattende høring er blevet gennemført, fordi der er mange erhvervsgrene, der forplanter sig til søerhvervene.

 

Med disse bemærkninger skal vi henstille, at forordningsforslaget bliver behandlet i rette fagudvalg inden 2. behandlingen. Tak.

 

Og den næste der får ordet er Paninnguaq Olsen på vegne af Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Da der i efteråret 1998 i den politiske debat med udgangspunkt i manglen på grønlandske officerer i søfarten hvor disse blandt andet tilsidesattes blev der på grundlag af landstingsredegørelse udarbejdet af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur nedsat en arbejdsgruppe på 9 personer fra Hjemmestyret og Søfartsstyrelsen, som skulle afdække problematikken.

 

Arbejdsgruppen skulle blandt andet afdække, hvilke internationale forpligtigelser Grønland har i relation til søfarten. Efterfølgende åbnedes mulighed for, at ophæve forbeholdet for STCW-konventionen om standarder for træning, certificering og vagthold, og at andre lande har lov til at gå ud fra, at beviserne fra dette land dokumenterer opfylde af konventionens krav om søfartsuddannelser samt behov for at tilpasse søfartsuddannelserne.

 

Det er tydeligt med den såkaldte hvidliste, at parterne i konventionen får mulighed for at hurtigere service ved ankomst til udenlandske havne. Inuit Ataqatigiit vil udtrykke sin glæde over, at Grønland er blevet en part i konventionen, således at krav fra andre nationer ikke vil mindske kravene til os - som en nation i udvikling.

 

Ikke mindst i forhold til kommende uddannelsessøgende inden for navigatørfaget samt mulighed for videreuddannelse af disse.

 


Vi skal som det vigtigste nævne, at forskellige arbejdsopgaver i skibene kan varetages af grønlænderne, og hvis de har problemer m.h.t. sproget, så skal der være mulighed for at deltage i forskellige kurser, og dette vil vi fra Inuit Ataqatigiits side være med til at tilrettelægge.

 

Vi ved at dygtige grønlændere er tilbageholdende med at foretage arbejde p.g.a. manglende engelskkundskaber, og derfor mener vi, at det er nødvendigt med hjælp fra Sprogskolen til afholdelse af kurser.

 

Inuit Ataqatigiit er glade for arbejdsgruppens tiltag for, at der skal laves lovgivning indenfor søfarten i Grønland, som Uddannelsesdirektoratet er ved at udarbejde, og dertil er relevante høringer der har relationer til søfarten vigtige, og at man nu er ved at udarbejde et lovforslag.

 

Inuit Ataqatigiit er vidende om, at Grønland er ved, at være med i de internationale konventioner, og vi har bemærket, at disse tiltag ikke kan komme uden om uddannelsessektoren. Og vi kan regne med, at vi vil være med i alle andre aftaler for fremtiden.

 

Inuit Ataqatigiit er vidende om, at Grønland i større grad er blevet med i internationale konventioner. vi kan i dag se, at dette har fået en indflydelse på skolegangen og uddannelsen. Og desuden må vi regne med i fremtiden, at komme med i andre konventioner.

 

I det sproget engelsk er en del af de internationale konventioner, så er det derfor på sin plads,. at vi intensivere indlæringen af dette sprog., og at det vurderes løbende. Kravene vil jo ikke blive mindre for fremtiden.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at for opnå oplæring af dette sprog, så vil vi for fremtiden løbende vurderes, hvor kravene ikke bliver mindre af den grund.


Tilsidst vil i opfordre Søfartsskolen og Sprogskolen for fremtiden, at samarbejde for at løse nye tiltag indenfor søfarten, og vi vil spørge disse uddannelsesinstitutioner, hvor meget de samarbejde med hinanden i dag, da ovennævnte tiltage har brug for et nært samarbejde.

 

Med disse bemærkninger er vi for Landsstyremedlemmets forslag til landstingsforordning skal behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget inden 2. behandlingen.

 

Tak. Den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger vedrørende forslaget til landstingsforordning om søfartsuddannelser.

 

At man i højere grad vil tilpasse de grønlandske søfartsuddannelser til de internationale krav vil vi fra vores side støtte, idet dagens tekniske udvikling gør, at vi selvfølgelig også fra vores side må følge med.

 

De positive forhold i forordningen er bl.a. de forskellige stillinger der er indenfor søfarten nu klart kan tilpasses de internationale krav. Således vil kravet også være, at søfartsuddannelserne løbende skal tilpasses forholdene.

 

Ved forordningens ikrafttrædelse for Grønland, og ved ophævelse af forbeholdet for Grønland om STCW-konventionen, der har flere krav under sig, så vil man således opnå, at Grønland følger de internationale krav, og således kommer på den såkaldte hvidliste.

 

En konsekvens af forordningen vil også være den, at grønlandske skibe ikke længere ikke skal udsættes for skærpet kontrol ved anløb af udenlandske havne, og at andre landes ændringer vil have indflydelse på bestemmelserne i Grønland.

 


Og et andet væsentligt punkt ved forordningen er også, at de uddannelsesmæssige krav bliver skærpet særligt for såvidt angår skibe på over 500 bruttoregistertons, idet man i forbindelse med navigation vil få skærpede krav om engelskkundskaber. Personer der har opnået sætterskippereksamen, og som i uddannelsen ikke har bestået engelsk, vil kunne få

 hyre som kystskippere i de mindre fartøjer.

 

Og det i modsætning til i dag, hvor de får udstedt sønæringsbevis som sætteskipper med begrænsede sejladsområde.

 

Forordningen vil danne bedre grundlag for en tilpasning af de grønlandske uddannelser til de internationale krav - til disse indgår bl.a. STCW og STCW-F-konventionerne, nemlig standarder for træning, certificering og vagthold for fiskere. Men hvor det bl.a. også er nævnt, at de ikke gælder for uddannelsen til maskinmester.

 

Ud fra det vi har hørt, så har de folk, der bliver skippere på mindre fartøjer, så har de generelt store problemer ed engelskkundskaberne, hvorfor vi fra Kandidatforbundet vil anføre, at man bør arbejde for en grundig planlægning af uddannelserne, og at disse bliver tilpasset de internationale krav. Forholdene kunne måske været det, at kravene til de pågældende søfartsuddannelser er blevet for svage, og at man måske derfor bør arbejde for, at de bliver mere tidssvarende.

 

Til slut vil vi nævne, at vi støtter det fremsatte forordningsforslag eftersom Grønland også bør følge med i de internationale krav også i tilfælde af, at de bliver skærpet. Og således også for løbende at kunne udvikle de grønlandske uddannelser.

 

Således henviser vi forslaget til de respektive udvalg inden 2. behandlingen her i salen. Tak.

 

Tak. Og så er det Otto Steenholdt, uafhængig.

 


Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg er overbevist om, at vi må være tilfredse med det forslag der er fremkommet her til landstingsforordningen, idet vi jo skal harmoniseres til de internationale krav, og det bør vi jo også prioriterer højt, idet det meste af erhvervene er baseret på søfarten i Grønland med mindre vi tænker på flytrafikken, så må vi sejle når vi skal fra ty til by.

 

Men når vi nu tænker på handelsflåden, og uanset om skibet bliver ejet af udlændinge, så må der være mulighed for, at den i Grønland hørende arbejdskraft også kan få hyre om bord, og det er netop det, som dette forordningsforslag har til formål.

 

Vi ved, at den særskilte ordning, som før har været den bør fjernes, fordi den ikke har været til fordel for Grønland, men blot har haft en begrænsende effekt. Og på den måde bør vi tilstadighed bestræbe os på at opnå, at vores søfolk også bliver behandlet på en bedre måde - på det internationale plan.

 

Og her lægger man så også vægt på, at de personer som ikke kan nå målet på deres engelskundervisning, der skal de så igennem en bedre planlægning uddannes til også at opnå det mål indenfor det engelske sprog. Det er ærgerligt, at der er ikke er elev grundlag nok.

 

Jeg går ind for forordningsforslaget, og jeg opfordrer til, at sagen får den normale arbejdsgang for forslag, der skal behandles 3. gange her i salen.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, der skal fremkomme med et svar, Lise Skifte Lennert.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Først så vil jeg selvfølge nævne, at samtlige partier og den uafhængige har støttet forslaget, og fordi der så er stillet nogle spørgsmål, så skal jeg bestræbe mig på, at give svar på dem.


Først til Siumuts ordfører der påpeger, at man for at sikre et kvalitetsstyringssystem, der har Landsstyret indgået en aftale med Søfartsstyrelsen, og har givet sin tilfredshed med det, det er jeg også glad for. Også fordi søfartsuddannelserne og i forbindelse med forbedringen af disse, så er det meget vigtigt, at vi også kvalitetssikre det, og det er så det, som også er indeholdt i forordningsforslaget, som en af de bedst prioriterede.

 

Til Atassuts ordfører Augusta Salling, der bemærker jeg også, at Atassut også er tilfreds med dette eller en stor del af det forslag, der er blevet fremlagt, og også har nogle ønsker om, at man nært samarbejder med Landstingets respektive udvalg, og til det kan jeg kun sige, at det selvfølgelig vil være tilfældet fra vores Direktoratets side.

 

Augusta Salling efterlyser vores etablering af en maskinmesteruddannelse i Grønland, som er et spørgsmål, som hus selv før har taget op, og til det skal jeg sige, at man indenfor Jern- og Metalskolen, der har man i løbet af sommeren foretaget en høring hos rederierne om i hvor udstrækning man har behov for maskinofficerer. Og i den forbindelse blev det nævnt fra rederne som et svar, at man selvfølgelig mangler maskinmester, og dernæst er det så maskinister man så har behov for, og der er man mere tilbageholdende overfor.

 

Og ud fra de oplysninger der så er givet, så har vi påbegyndt initiativerne i Direktoratet, hvor vi nu har lavet nogle udvidede forkurser, og såfremt det så lykkes med dem, så vil vi så kunne få at vide, hvor stor et elev grundlag, vi ville kunne få til det. Også fordi vores bestræbelser på, at få flere tiltrukket til uddannelsen har ikke betydet flere uddannelsessøgende, og derudover er der så også et krav om, at man har en gymnasial uddannelse når man skal optages til eller noget tilsvarende, for at blive optaget på den uddannelse.

 


Og der er det så, at vi igennem udvidede forkurser gerne vil komme ind på matematik, fysik, grønlandsk, dansk, engelsk kommer på niveau med de gymnasiale uddannelsers niveau. Og på den måde, så håber vi så på, at selvom man ikke har gennemført en gymnasial uddannelse, at man så kan komme niveau på uddannelse, således at elever, som har været på Jern- og Metalskolen kan være det elevgrundlag til maskinmesteruddannelsen.

 

Og såfremt elevgrundlaget ikke bliver større, så må vi desværre henvise til at ansøgere til maskinmesteruddannelsen, henvises til at gennemføre uddannelsen i Danmark.

 

Og fra Inuit Ataqatigiit blev det efterlyst om Søfartsskolen og Sprogskolen om i hvor udstrækning, der bliver samarbejdet, og til det kan jeg meddele, at disse to uddannelsesinstitutioner samarbejde, men det man primært prioriterer fra Søfartsskolen er sprogundervisningen. Og ved samarbejdet med Sprogskolen er der som uddannelsen kan give de maritime udtryk, som Sprogskolen også kan kreditere sig for. Og derfor pågår samarbejdet, men i vores udviklingsarbejde, så er det jo meget sandsynligt, at samarbejdet videreudvikles i fremtiden.

 

Og til Kandidatforbundet, der efterlyser Mogens Kleist på vegne af Kandidatforbundet, at de nuværende krav måske er blevet for løse, således at man så bør tilpasse dem til dagens forhold, og til det kan jeg sige, at Søfartsskolen har nogle krav, som de har skærpet, og således også på den måde, at fiskeskippere af 1. grad og sætteskippere og de som så vil ind på den uddannelse, der er det så nogle skærpede krav, således at de har været igennem udvidede folkeskoleeksamen, og der skal man have et tilfredsstillende resultat, bl.a. i  engelsk, dansk og matematik at man har opnået karakteren 7 eller man har gennemført forkurset til brancheskolen.

 

Og det har så betydet, at de sidste der har været igennem denne del af uddannelsen, der har 98 % bestået, og blandt de studerende der er det så blevet meddelt, at man regner med at et tilsvarende antal gennemfører den del af uddannelsen af dem der i færd med at gennemføre den.

 

Og jeg vil gerne sige tak til Ottos støtte til forslaget.

 


Tak. Og den næste der har bedt om at få ordet er Augusta Salling, Atassut, og derefter Paninnguaq Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. Jeg siger mange tak til Landsstyremedlemmets besvarelse af mit spørgsmål men på trods af det, så tror jeg, at hun har misforstået lidt af mit spørgsmål, fordi vi forventer selvfølgelig, at i forbindelse med sagens videre arbejde, at man har et godt samarbejde med udvalget, men det vi mener i vores bemærkninger er, at forordningsforslaget pålægger Landsstyret en hel del forpligtigelser, og vi har fra Atassut henstillet, at man i dette arbejde samarbejder tæt med landstingsudvalgene og at dette bliver indarbejdet i forordningsforslaget.

 

F.eks. når man stopper en igangværende uddannelse, f.eks. at man har et udvalg, der er med det at bestemme sådanne nogle sager. Jeg har forstået, at hvis der ikke er et elevgrundlag, så kan man selvfølgelig ikke opstarte en uddannelse, men jeg vil dog opfordre Landsstyremedlemmet til, at man arbejder videre med sagen omkring uddannelse af maskinmestre, og forfølger det tilstadighed, da behovet for uddannede maskinmestre ikke vil falde i fremtiden. Tak.

 

Næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører for 2. gang.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak for Landsstyremedlemmet svar på vores spørgsmål, men vi ved, at man også igennem nærværende forordning, at man skærper sprogkravene, hvorfor for såvidt angår fremtiden og et eventuelt samarbejde mellem Sprogcenteret og Søfartsskolen så mener vi, at der må noget mere konkret på bordet fra Direktoratets side, således at man arbejder mere konkret for såvidt angår engelskundervisning igennem et samarbejde mellem Søfartsskolen og Sprogcenteret..

 


Da det er meget vigtigt, at vi kan leve op til de stigende krav, og kan leve op til dem igennem internt samarbejde i Grønland igennem vores forskellige uddannelsesinstitutioner.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Inden vi går over til næste taler, så skal jeg meddele, at Landstinget på nuværende tidspunkt ikke er beslutningsdygtigt, fordi vi snart har et beslutningsforslag på dagsordenen, hvorfor jeg gør opmærksom på, at Landstinget på nuværende tidspunkt ikke er beslutningsdygtigt.

 

Næste taler er Siumuts ordfører, Lars Karl Jensen.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Vi siger også fra Siumuts sige tak for de venlige bemærkninger om vores bemærkninger fra Landsstyremedlemmets side. Vi lægger også vægt på, at nærværende forordning er blevet ajourført til dagens forhold.

 

Det næste store skridt vil være, at det er et område, som vi er kommet bagud med, nemlig at vi går egentlig i gang med søfartslovgivning. Vi har en del gamle regler gældende stadigvæk, og jeg vil derfor glæde mig til, at vi til næste forårssamling også drøfter og løser problemerne omkring bemanding af skibene. Reglerne er meget uklare i dag, hvor man blot bruger de danske bemandingsregler.

 

Man er der er behov for præciseringer af gældende regler, ligesom for såvidt angår mulighederne for internationale gyldige sønæringsbreve, så er der behov for at man i forbindelse med det videre arbejde er opmærksom på, hvilke faldgrupper der kan være. Vi må ændre grundlagene, nu drøfter vi søfartsuddannelserne, men vi skal også ind på erhvervsområderne.

 


For såvidt angår sprogkravene og de stigende krav der til, og de problemer der kan være, så prøver man på fra uddannelsesinstitutionernes side, at løse disse med forkurser, f.eks. forberedelseskurser. Det har man f.eks. på Søfartsskolen og Jern- og Metalskolen, ligesom dette også praktiseres i et vis omfang i ATI, da også ATI-elever også bliver ansat på fiskefartøjer.

 

Jeg mener, at de mange kræfter der bruges særskilt på de forskellige uddannelsesinstitutioner, om vi ikke kan samle dem og styrke dem, i stedet for at vi uafhængigt af hinanden etableret forberedelseskurser på de forskellige uddannelser.

 

Vi ved også, at GU-elever også bliver optaget som aspiranter i Royal Arctic Line. De problemer der er omkring at komme ind på højere uddannelser, så er det problemer, som vi har fra folkeskolen, vi må kunne styrke de forberedelseskurser der er, således at de folk, der vil ind på en maskinmesteruddannelse også kan blive bedre til engelsk og vice versa.

 

Vi har ingen yderligere bemærkninger, hvorfor vi her ved 1. behandlingen m.h.t. vores bemærkninger  byder forslaget velkommen, og glæder os til det videre arbejde i udvalget.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, der vil fremkomme med et yderligere svar.

 

Lise Skifte Lennerts, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Til det som Augusta Salling efterlyser, det forstår jeg godt. Og m.h.t. det du efterlyser, så kan jeg klart svare på, at da de fleste har henvist det til udvalget, så ønsker jeg, at det du efterlyser kan blive besvaret på en klare måde i udvalget- er det klart nok ?

 


Og til Paninnguaq Olsens ønske og ikke stiller sig tilfreds med, at Sprogskolen og søfartsuddannelsen allerede samarbejde, jeg sagde klart, at de allerede samarbejde, men vi regner med, at de samarbejder i større grad ved udvikling af det, men du efterlyser at de i større grad samarbejder for at efterkomme det krav indenfor sprog, og selvfølgelig vil jeg gennem mit Direktorat prøve på at finde en løsning indenfor de krav du stiller.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Der er ikke andre der har bedt om ordet, så er vi så færdig med 1. behandlingen af dette forslag, og jeg indstiller af forslaget bliver sendt videre til viderebehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget, og såfremt der ikke er nogen der er imod, så vil jeg tage det som vedtaget. Og det er hermed vedtaget.