Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 55,56-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

12. mødedag, tirsdag den 10. oktober 2000.

Punkt 55.

Forespørgselsdebat om, at samtlige produktionsanlæg i bygderne henføres under NUKA A/S, (forslag fremsat at Hans Enoksen).

Punkt 56.

Forespørgselsdebat om mulighederne for, at nogle af de bygdeproduktionsanlæg, der enten drives af Royal Greenland eller NUKA A/S og som på grund af lukning står stille hen, enten overdrages til private, folk der agter at etablere sig som private eller kommunen med henblik på, at de kan drives ved at private enten overtager eller forpagter disse ( forslag fremsat af Anthon Frederiksen).

 

Først er det punkt 55, hvor forslagsstilleren, da han har problemer med sin hals, så er det Lars Karl Jensen, der fremlægger Hans Enoksens forslag.

 

Lars Karl Jensen påregne af forslagsstiller Han Enoksen, Siumut.

Baggrunden for Hans Enoksens forslag er, at det ikke længere kan accepteres, at man lukker anlæggene i bygderne, især i hellefiskeområderne i Nordgrønland, hvor bygdebeboerne står uden muligheder for indhandling.

 

De allerfleste bygdeproduktionsanlæg er blevet til for landskassemidler, og blev efter indførelsen af Hjemmestyret vederlagtsfrit af Staten, hvorfor der bør skabes mulighed for, at de kan overdrages vederlagsfrit til NUKA A/S, og ligesom man endvidere bør tilstræbe en forhøjelse af tilskuddene, således at de fornødne produktionsmuligheder bliver tilstede og bliver rammen om befolkningens eksistensgrundlag.

 

Er en sådan løsning ikke muligt, så må de bygdebeboere der har løst hertil gives mulighed for, at selv at drive produktionsanlæggene, da en del af tilskuddet kunne overdrages direkte til dem, idet de kan udnytte deres kendskab til de muligheder, der er lokalt på baggrunden af de råvarer der findes i områderne.

 

Og det var således Hans Enoksens budskab.

 

Så er det den 2. forslagsstiller, Anthon Frederiksen, som skal fremlægge sit forslag.


 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Forespørgselsdebat om mulighederne for, at nogle af de bygdeproduktionsanlæg, der enten drives af Royal Greenland eller NUKA A/S og som på grund af lukning står stille hen, enten overdrages til private, folk der agter at etablere sig som private eller kommunen med henblik på, at de kan drives ved at private enten overtager eller forpagter disse.

 

Vi er sikkert alle klar over, at der i mange bygder er store problemer med produktionsanlæggene, der som følge af Royal Greenlands monopol ikke længere udnyttes optimalt, og derfor lukkes tiltrods for, at visse bygder ikke har mangel på grønlandske råvarer og forskellige fiskearter, der er egnet til produktion.

 

Denne tingene tilstand har skabt og skaber store problemer for fiskerne og fangerne. Eksempelvis så havde fabrikken i Qerqertaq sidste år lukket ned næsten hele året, hvor fiskerne for det meste stod magtesløse. Og i løbet af sommeren i år har vi erfaret, at Royal Greenland havde planer om, at lukke 4 produktionsanlæg i Uummannaq.

 

Regningerne kommer i en evindelig strøm, og vi ved, at fiskerne og fangerne har det hårdt. Jeg ved at flere fiskere ikke længere er tilfredse med forholdene, og at de har anmodet om at overtage Royal Greenlands produktionsanlæg i bygder som Ilimanaq, Qeqertaq og Uummannaq kommune og givetvis også i andre bygder, men hidtil har man ikke reageret synderligt på dette.

 

Vilje er styrke, så lad de enkelte personer, og de enkelte kommer der har den nødvendige vilje, få mulighed for ar drive nogle af produktionsanlæggene. På den måde vil monopolet også få konkurrence.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat, Simon Olsen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.


Landstingsmedlem Hans Enoksen, Siumut, har fremsat forslag en forespørgsel om at samtlige produktionsanlæg i bygderne henføres under NUKA A/S.

 

Forespørgslen begrundes med, at det ikke kan accepteres, at man lukker anlæg i bygderne, især i hellefiskeområderne i Nordgrønland. I tillæg dertil nævnes, at man bør tilstræbe en forhøjelse af tilskuddene, således at de fornødne produktionsmuligheder bliver til stede.

 

Hvis dette ikke er muligt, foreslås at nogle af de tilskud der ydes, konverteres til de bygdebeboere, der selv vil drive produktionsanlæggene.

 

Derudover har landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, fremsat forespørgsel om mulighederne for, at nogle af de bygdeproduktionsanlæg, der enten drives af Royal Greenland A/S eller NUKA A/S, og som på grund af lukning står stille hen, overdrages til private, folk der agter at etablere sig som private eller kommunen, således at disse kan stå for driften af produktionsanlæggene.

 

Den 29. oktober 1998 blev redegørelse vedrørende bygdeproduktionsanlæg fremlagt her i salen, hvor indholdet var oprettelse af NUKA A/S. Af redegørelsen fremgår det, at NUKA A/S ikke vil operere i hellefiskeområderne. Begrundelsen for at holde hellefiskebygderne udenfor NUKA A/S driftsområde var, at man ville undgå en skæv konkurrence, hvor tilskud fra Landskassen kunne opfattes som konkurrenceforvridende.

 

Før i tiden blev der som tilskud til bygdeproduktionsanlæggene givet 42 mio. kr. til drift og 10 mio. kr. som tilskud til anlægsinvesteringer. Fra 1999 blev disse tilskud givet samlet uden specifikation af, hvor meget der skal bruges til henholdsvis drift og anlægsinvesteringer. Fra i år bliver indhandlingstilskuddet på 6 mio. kr. også givet som tilskud til NUKA A/, således at NUKA A/S modtager 58 mio. kr. om året tilskud.

 


Det skal pointeres, at tilskuddet er givet til drift og anlæg udenfor hellefiskeområderne. Hvis NUKA A/S eller andre selskaber ønsker at etablere sig i hellefiskeområderne, agter Landsstyret ikke at forhøje tilskuddet til samfundspålagte fiskerirelaterede opgaver. Hellefiskeområderne er konkurrenceområder, og tilskud til disse områder kan forvrænge konkurrencen om råvaren.

 

Biologerne anbefaler en TAC for hellefisk for områderne Disko-bugten, Uummannaq og Upernavik på henholdsvis 7.900 tons, 6.000 tons og 4.300 tons. Forrige år i 1999 var fiskeriet i de samme områder i Disko-bugten, hvor TAC=en var 7.900 tons, så blev der fanget 10.600 tons, i Uummannaq hvor TAC=en var på 6.000 tons, så blev der fanget 8.400 tons, mens der for såvidt angår Upernavik hvor TAC=en var på 4.3000, så blev der fanget 5.300 tons. Samlet oversteg fiskeriet de anbefalede mængder med 6.100 tons.

 

Hvis fangsten af hellefisk i fremtiden kommer ned på den anbefalede TAC er der grund til at antage, at kapaciteten i de nuværende produktionsanlæg i områderne vil være for høj i forhold til fangsten. Derfor er der på nuværende tidspunkt intet belæg for udbygning af produktionskapaciteten i hellefiskeområderne.

 

Royal Greenland A/S har tidligere meddelt, at de er parate til at drøfte afhændelse af visse anlæg under forudsæt af, at dette ikke medfører, at Royal Greenland A/S kerneforretning trues. Således er 2 bygdeproduktionsanlæg i hellefiskeområderne blevet overtaget af private, og der er forhandlinger om lignende ordninger i andre bygder.

 

Landsstyret finder, at planlægningen af bygdeproduktionsanlæg skal ske under hensyntagen til den rådgivning, som vi får fra biologerne. Derfor vil Landsstyret arbejde for, at licenssystemet for det kystnære fiskeri efter hellefisk udvikles, så der dels tages hensyn til de anbefalede TAC=er for fiskeriet, og at man dels tages hensyn til en hensigtsmæssig planlægning af fartøjsindsats og kapaciteten på landanlæg.

 

Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og uafhængiges bemærkninger. Først er det Mikael Petersen fra Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.


Ligesom landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsat et forslag om, at produktionsanlæggene i bygderne, som enten drives af Royal Greenland A/ eller NUKA A/S, og som p.g.a. lukning står stille hen, at Landsstyret pålægges af Landstinget, at de overdrages til private eller kommunerne, således at disse kan stå for driften.

 

Vi vil gerne fra Siumut understrege, at vi allerede under forårssamlingen overfor Landsstyret krævede, at Landsstyret arbejdede for at finde en løsning på de produktionsanlæg, som i dag står ubenyttet hen, fordi vi ikke fandt det på sin plads, at Royal Greenland og Upernavik Seafood i nogle af bygderne i Nordgrønland har lukket produktionsanlæg.

 

Det er endnu mere skuffende, at de store selskabers lukning af produktionsanlæg ikke har været til høring hos de berørte bygdebeboere og kommuner, og således at lukningerne er udført og gennemført uden forangående varsel overfor befolkningen og kommunerne.

 

Og vi vil fra Siumut sige, at en sådan handling må betragtes som nedværdigende og tilsidesættelse af befolkningen, hvorfor vi fra Siumut overfor Landsstyret skal indstille, at de som ejere af Royal Greenland skal fremsætte krav om, at dette ikke gentager sig på et senere tidspunkt.

 

I Siumut ligger vi vægt på, at Landsstyret snarest muligt igangsætter tiltag, således at det sikres, at produktionsanlæg i bygderne, der er livsvigtige for bygdebeboerne, og uanset hvor de skulle befinde sig, fortsat holdes igang, for det er absolut ikke hensigtsmæssigt, at skulle lukke produktionsanlæg i hellefiskeområderne og i andre fiskeriområder, uden først at tilbyde og spørge om fortsat drift af disse til andre eventuelt interesserede, og uden af orientere ejeren, nemlig Grønlands Hjemmestyre.

 

Langs kysten, hvor Royal Greenland ikke ønsker at stå for driften af produktionsanlæg i bygderne er der ved etablering af NUKA A/S, og ved indgåelse af en servicekontrakt med tilskud til fra Hjemmestyret, sikret fortsat drift af disse.

 


Vi skal fra Siumut kræve, at der udarbejdes en tydelige redegørelse om, hvor langt man er nået i forbindelse med dette, for det er ønskeligt at få at vide, under hvor store begrænsede og gode forhold man i dag står for driften af. Men vi står i en mærkværdig situation og problemstilling i dag, man begynder at lukke nogle af produktionsanlæggene i et stort fiskerigt område, midt i en tid, hvor man end ikke kan indhandle alle fangede fisk, også selvom man i Landstinget har taget en beslutning om det.

 

Hvorfor vi skal fremsætte et krav om, at Landsstyret foretager noget til løsning af de nuværende fiske- og produktionsmæssige forhold i Nordgrønland, om nødvendigt ved at man overdrager produktionsanlæggene til andre.

 

Gennem Landsstyrets svarnotat, så forstår vi, at Landsstyret vil arbejde for en planlægning af produktionsanlæggene i bygderne. Og at dette skal ske ved, at man tager hensyn til de anbefalede TAC=er for fiskeriet, og at man dels tager hensyn til fartøjsindsats og kapaciteten på landanlæggene, det er vi fra Siumut enig i, for det er jo vores erklærede mål, at vi udnytter ressourcerne på et bæredygtigt grundlag.

 

Men fra Siumut er vi dog bekendt med, at der ud over hellefisk kan produceres andre fisk, f.eks. havkat, torsk, skolæst, rødfisk, fjordtorsk m.m. Man må også til at udnytte disse ressourcer mere, og påbegynde produktion af disse arter. Og vi vil benytte nærværende lejlighed, om det ikke er på tide, at få igangsat en undersøgelse af, om NUKA A/S kan overtage produktionsanlæg i Nordgrønlands bygder.

 

Landsstyret har dog tidligere under forårssamlingen meddelt, at Royal Greenland er parate til at drøfte afhændelse af visse anlæg under forudsætning af, at dette ikke medfører at Royal Greenlands A/S=s kerneforretning trues, men ordet trues, hvor langt rækker det ?, hvad indeholder det ? Kan produktionsanlæg i Upernavik og Uummannaq bygder afhændes ?

 


Nej Royal Greenland og Upernavik Seafood vil nok ikke gøre det, de vi vil værne om deres beskyttede stilling i hellefiskeområderne, og vil derfor fortsat ikke foretage sig noget i konkurrencens navn.

 

For allerede i sommers rejse Upernavik Seafood flere henvendelse til Royal Greenland, for at indlede en forhandling, men endnu i dag er der ikke taget noget skridt i den retning fra Royal Greenlands side. Selvfølgelig vil den værne om dets beskyttede stilling, uanset hvilke konsekvenser dette måtte have for bygdebefolkningen.

 

Til disse spørgsmål der snarest har behov for svar, har Siumut følgende forslag:

 

Vi skal fra Siumut overfor Landsstyret fremsætte krav om, at de som ejer af Royal Greenland skal afholde et ekstraordinær Generalforsamling, således at vi efter Royal Greenlands bestyrelses udarbejdede forslag, kan komme videre fra ovennævnte problemstillinger, og ligesom vi kræver, at Generalforsamlingen allerede afholdes i indeværende år.

 

Med disse ord tilslutter vi os forslagsstillernes forslag, ligesom vi vil afvente Landsstyrets handling.

 

Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Forespørgselsdebat om, at samtlige produktionsanlæg i bygderne henføres under NUKA A/S samt forespørgselsdebat om mulighederne for, at nogle af de bygdeproduktionsanlæg, der enten drives af Royal Greenland eller NUKA A/S og som på grund af lukning står stille hen, enten overdrages til private, folk der agter at etablere sig som private eller kommunen med henblik på, at de kan drives ved at private enten overtager eller forpagter disse .

 

Vi har fra følgende bemærkninger til de to forslag som er næsten enslydende.

 


Fangererhvervet som sælfangst og fiskeri fra mindre både og joller vil sandsynligvis fortsat være det vigtigste erhverv for bygdebeboerne i Grønland, også i lang tid fremover. Derfor mener Atassut, at der i Grønland ikke bliver gjort tilstrækkelig seriøst forsøg på at opstarte produktionen af den fangst, som bygdebeboerne fanger med salg for øje.

 

I dag hjælper det ikke, at hvis man siger, at man finder bygdernes bevarelse, som noget af det  vigtigste, men man på den anden side lukker indhandlingssteder og produktionsanlæg i bygderne, således af bygdebeboernes økonomiske og beskæftigelsesgrundlag bliver kvalt.

 

Vi har derfor på denne baggrund fra Atassut flere gange netop forsøgt, at vise netop disse kendsgerninger, som vi dog ikke har fået gehør for indtil i dag. Vi ønsker sikkert alle, at vi skal etablere varige arbejdspladser i Grønland.

 

Og vi skal fra Atassut i denne forbindelse sige, at det er på tide, at problemet med transport af produkter og råvarer fra byer og bygder for alvor skal løses. Vi kan ikke fortætte med at betragte problemet som noget ganske naturligt, fordi transporten er med til at forringe råvaren og produkternes kvalitet, som nogle gange kan afstedkomme, at en del af råvarerne må kasseres. Det er ikke en udnyttelse af ressourcerne - tværtimod, og en løsning er derfor nødvendigt.

 

Atassut har seriøst deltaget i bygdernes udvikling og agter at fortsætte med disse bestræbelser. Vi agter at fortsætte med udvikling af f.eks. el- og vandforsyningsanlæg, servicehuse, forbrændingsanlæg, sundhedsstationer, skoler, kirker og ikke mindst indhandlingsfaciliteter og produktionsanlæg. Og vi har været glade for, at vi ikke har været tilbageholdende når man har drøftet investeringer til disse faciliteter.

 

Bygdebefolkningen kan ikke længere acceptere, at man i de seneste år har lukket indhandlingssteder og produktionsanlæg i bygderne endda lige efter deres opstart. I nogle tilfælde har vi endda hørt, at et produktionsanlæg der lige er blevet færdigopført, at det skal lukkes, fordi det ikke har kunne betale sig.

 


Et godt eksempel er produktionsanlægget i Sermiligaaq. Anlægget har kostet flere millioner kroner at opføre, men da det blev færdigt blev det ikke engang brugt som et indhandlingssted, og er i øjeblikket nærmest et billede i landskabet, mens der lige uden for bygderne er meget store hellefiskeforekomster som kun venter på, at nogle får lyst til at udnytte disse.

 

Ordene, det kan ikke betale sig, det kan ikke sælges er blevet for almindelige i dagens Grønland. Man skal heller gøre et eller andet ud fra de faktiske forhold. Gå i gang med planlægningen, hvor man behandler og kulegraver alle forskellige forhold, og undersøger om indhandlingsstedet virkelig ikke kan bruge eller finde ud af, hvilke produkter der ikke kan sælges. Og det er på tide, at borgerne og forbrugerne og bygdebeboerne bliver informeret korrekt.

 

Forslagsstilleren Hans Enoksen ønsker, at samtlige indhandlingssteder og produktionsanlæg i bygderne bliver overdraget til NUKA A/S og der bevilges ekstra bevillinger til produktionen, så bygdebefolkningen selv får mulighed for at opretholde livet.

 

Atassut støtter principielt forslaget, ligesom vi støtter bygdebefolkningens muligheder for, at kunne overtage indhandlingssteder, sådan som begrundelsen for etableringen af NUKA A/S har været. For man kan i dag ikke komme uden om denne hensigtserklæring.

 

Derfor kan Atassut ikke tilslutte sig forslaget, fordi vi ved, at problemerne ikke kan overvindes bare ved, at NUKA A/S overtager produktionsanlæggene. Det største problem, som vi kan se i dag, for såvidt angår bygdeproduktion, er det manglende samarbejde mellem Royal Greenland og NUKA A/S, hvor de i stedet for konkurrere med hinanden, og det til trods for, at de begge har til formål, at fremme produktionen i Grønland.

 

Det er derfor tvingende nødvendigt, at man indstiller konkurrence, og i stedet for koncentrere sig om, at bruge kræfterne og samle dem, og at man retter op på problemerne. Og Atassut er klar over, at dette er den eneste vej til at udvikle og forbedre bygdeproduktionen.

 


M.h.t. til det andet forslag, så skal vi fra Siumuts side udtrykke vores mening om, at vi synes, at det er en god tanke, at private eller virksomheder der har viljen, kræfterne og økonomien til at drive produktionsfaciliteter i bygderne får mulighed for at kunne få lov til det.

 

Atassut støtter tanken fuldt ud, fordi den nuværende offentlige drift af disse anlæg ikke alene koster mange penge til udgifter, men man kan heller ikke basere den fremtidige produktion alene på tilskud fra det offentlige.

 

I de seneste år har Grønlands eksport steget markant, hvilket passer vældigt godt til Atassuts formål. Vi har stort økonomisk udbytte af denne eksport, ikke mindst for så vist angår reje- og hellefisk eksporten.

 

Atassut mener, at den interne produktudvikling i Grønland har været alt for langsom, netop fordi man har prioriteret eksportmarkederne. Atassut finder det derfor nærliggende, at indhandlingssteder og produktionsanlæg i visse bygder, som i nogle tilfælde henstår uproduktive eller bliver benyttet begrænset, skal planlægges nøje, således at der sker en bedre udnyttelse af anlæggene end tilfældet er i dag. Og Atassut er parat og villig til at samarbejde omkring ethvert initiativ til at rette op på problemerne.

 

Atassut mener, at en ordentlig planlægning og bedre udnyttelse af indhandlingssteder og produktionsanlæg er en stor mangel. Man mangler at udarbejde opgørelse over, hvilket bygder med produktionsanlæg har hvilke ressourcer på forskellige tidspunkter om året, så en kontinuerlig beskæftigelsesmulighed er tilstede, i stedet for at man bare lukker produktionsanlæggene.

 

Med disse bemærkninger har Atassut fremlagt sin mening til kende vedrørende de 2 forslag, og giver vores tilslutning dertil.

 

Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Som det vides er udviklingen af fiskeri og produktionen i den nordlige del af vort land, hvor der findes hellefisk gået stærkt. Så stærkt at hellefiskefangsten har oversteget den tilrådelige. Dette er foregået med udgangspunkt i en konkurrencesituation.

 

Ved siden af udviklingen af en bygdeproduktionsanlæggene, Royal Greenland Seafood, Upernavik Seafood og Uummannaq Seafood er konkurrencen forstærket ved indsættelse af indhandlingsfartøjer.

 

Som følge af den stærke konkurrence har fiskerne opnået bedre priser, desværre er det i løbet af kort tid vist sige, at den ubegrænsede konkurrence har medført dårlig rentabilitet for alle selskaber. Og dette skyldes ligesom det fremføres af Landsstyremedlemmet, at fangsten har stærkt oversteget det tilrådelige fra beboerne. Dette har Inuit Ataqatigiit fra starten betragtet som betænkeligt.

 

Det har medført, at man har set sig nødsaget til at lukke flere produktionsanlæg i Upernavik og Uummannaq kommuner. det er ikke underligt, at dette har haft stærke negative konsekvenser fiskere, fartøjer, udviklingen af fiskeredskaber samt for den lokale beskæftigelse.

 

Inuit Ataqatigiit er af den mening, at uanset er levende hav- eller landressourcer, at disse skal sikre økonomien for eftertiden også for vores efterkommere, da disse også skal være til gavn for deres eksistens. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyremedlemmet til, at snarest muligt at tage skridt til foranstaltninger til at tilpasse fiskeri og produktion ved udgangspunkt i de biologiske rådgivning er om ressourcerne.

 

M.h.t. tilpasningen er det også vigtigt at tage skridt til at starte produktion af andre fiskearter i hellefiskeområderne. Det vides, og det har desuden haft stærke negative konsekvenser for befolkningen, kun at være afhængig af een ressource. Det vil sige 1 fiskeart. Derfor bør fiskeriet i vort land udvikles med fleksibilitet

 


Landstingsmedlemmerne Hans Enoksen og Anthon Frederiksens forslag om, at arbejde for vederlagsfrit at overdrage eller udle produktionsanlæg som ejes af Royal Greenland til NUKA A/S, kommunerne, private virksomheder eller enkeltpersoner er ikke nyt for Inuit Ataqatigiit.

 

Som følge af Inuit Ataqatigiits forslag, som til forveksling ligner forslagsstillernes er bl.a. andet NUKA A/S blevet etableret. Med tanke på fælles drift af produktionsanlæggene fra de lokale vil føre til gavn for alle, har Inuit Ataqatigiit hel tiden ment, at denne mulighed for økonomisk drift er en af de bedst, idet fælles ansvarlighed på denne måde kan opnås.

 

Dette vist sig i bygderne i Alluitsup Paa, Kitsissuarsuit, Ikamiut og Qeqertaq. Beboerne i disse bygder har startet produktion af diverse grønlandske fiske-og kødprodukter, idet de lokale altid har vist, hvilke ressourcer der var i deres nærområder, som kan gavne dem. Disse som har fået en god start bør støttes, og ikke mindst forsvares.

 

Fejlene igennem 1990'erne bør ikke gentage, specielt da etableringen af skindværksteder i bygder og byer med samme produktsortiment skete. Følgerne af dette - er vi alle bekendte med.

 

Vedrørende landstingsmedlemmerne forslag er det i følge Inuit Ataqatigiits mening, og tidligere har der med Royal Greenlands udmelding allerede i dag sket et tilbud overfor nogle interessenter. Men vi vil fremhæve, at det ikke er nok med overtagelse og drift af produktionsanlæggene. Det vigtigste er, at finde den bedste vej til at sælge produktet med rentabilitet.

 

Derfor mener vi i den sammenhæng, at de som vil gå i gang samarbejder med Royal Greenland og NUKA A/S som allerede har erfaringer.

 

Vi har hermed kommet  med disse bemærkninger overfor landstingsmedlemmerne Hans Enoksen og Anthon Frederiksens forslag, og vi tager Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning.

 

Og så er det Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold.

 


Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Og fra Kandidatforbundet skal vi komme med bemærkninger til begge punkterne under et.

 

For det første er vi fra Kandidatforbundet ganske enig med forslagsstillerne Hans Enoksen og Anthon Frederiksen i deres forslag.

 

I Kandidatforbundet kan vi udmærket forstå det de efterlyser i forslagene, fordi bygderne som bekendt har store problemer i deres produktionsanlæg, men de ansvarlige for disse anlæg har hidtil ikke haft større vilje til, at tage disse problemer op, og søge at løse dem, hvorfor der hidtil ikke er kommet løsninger på problemerne.

 

Fra Kandidatforbundet kan vi som eksempel nævne, at disse produktionsanlæg ikke er så velanvendte, at endda indhandlingsstederne og produktionsanlæggene må lægge hen, selvom der er fisk- og fangstmuligheder nok i deres umiddelbare nærhed, så hvorfor skal anlæggene i bygderne, så ikke anvendes ?

 

I Kandidatforbundet mener vi, at såfremt man skal holde op med at anvende indhandlingsskibene, så må man snart udbygge produktionsanlæggene på bygderne, såfremt man skal kunne opnå en forarbejdning af det fangne for fangsterne. For i Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at behandlingen af fangsterne uanset hvad det er, foregår her i landet.

 

Indhandlingsskibe som de anvendes her i landet skaber i stor omfang beskæftigelsesproblemerne i byerne og i bygderne. Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at såfremt vi ikke skal fortsætte med at føre beskæftigelse ud af landet, så må vi snarest holde op med at anvende indhandlingsskibe, og på den anden side, få gjort produktionsanlæggene i bygderne i stand, og udbygge dem.

 


I Kandidatforbundet mener vi, at såfremt produktionsanlæggene i bygderne bliver udbygget, at vi for fremtiden kan undgå indhandlingsvanskelighederne, og at man i en overgangstid fra overgangen fra rejefabrikation til hellefiskefabrikation, for at sikre beskæftigelse for de ansatte, ønsker vi fra Kandidatforbundet, at man snarest søger, at sikre sig et fragtskib til viderefragt at de færdigbehandlede produkter.

 

Vi kan fra Kandidatforbundet ikke gå ind for at man fortsat fører ikke behandlet råvarer ud af landet. I Kandidatforbundet mener vi ikke, at udbygning af produktionsanlæg vil fratage byernes produktionsfabrikker beskæftigelse, men at man opnå bedre beskæftigelse her i landet ved at afskaffe indhandlingsskibene, der udfører beskæftigelse, og i stedet for udbygge beskæftigelsen har i landet, mener vi, at man derved kan sikre kommunerne og hele landet en bedre økonomi.

 

Selvfølgelig er vi i Kandidatforbundet ganske enig med forslagsstillerne i, at Royal Greenlands indhandingssteder, som dette firma ikke ønsker at videreføre - snarest bliver overdraget til NUKA A/S og videreføres af denne. For vi mener i Kandidatforbundet, at man fremover må søge at sikre sig en brik, der kan bære sig selv - i NUKA A/S.

 

Hvad angår indhandlingssteder og produktionsanlæg i bygderne, der ikke vil drives af nogen, mener vi i Kandidatforbundet, at det er nødvendigt og vigtigt, at NUKA A/S overtager driften af disse anlæg, da man ikke vil kunne undgå en udbygning fremover af bygdeproduktionsanlæggene, da man er nødt til at søge efter en driftsform, for at få forbedret fiskernes indhandlingsvilkår og da man samtidig kan sikre sig nødvendige beskæftigelses muligheder for bygdebefolkningerne.

 

Såfremt man skal opnå en større overtagelse for NUKA A/S af indhandlingsstederne mener vi i Kandidatforbundet ikke at foretagender kun kan tilbydes anlæg, der ikke har kunne betale sig, mens man på den anden side, giver Royal Greenland produktionsanlæg, der vil kunne betale sig,

 

I Kandidatforbundet mener vi, at det er bedre også for NUKA A/S=s vedkommende, at de snarest må søge efter at opnå, at de også kan drive produktion, som kan betale sig på grund af følgende argumenter:

 


For det første men er vi i Kandidatforbundet, at når der bliver drevet et produktionsanlæg der kan betale sig i en bygd, bliver andre bygder der har produktionsanlæg, det går dårligt for, animeret til at søge at opnå, at de får et anlæg, der også vil kunne bære sig selv, og kunne give overskud.

 

For det andet men er vi, at dette vil animere stederne fiskere til større indsats og sikre bygderne en forbedre beskæftigelsesmulighed, og enhver der har fulgt med i dette ved, at dette vil medvirke til bedre økonomi i bygderne, og anvendelse af indhandlingsskibene, vil først kunne afskaffes, først når man har forbedret forholdene på stederne.

 

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet kræve, at Landsstyret der ejer anlæggene aktivt medvirker til forbedringer af bygdebeboernes forhold på dette område, og sådanne tiltag kan først opnås ved aktiv indsats.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet kræve fra Landsstyret, at de til det kommende år henlægger pengemidler, og når vi udtrykker os sådan, er det fordi vi påberegner, at økonomien i disse bygder desværre vil være negativt i de førstkommende år.

 

Fra Kandidatforbundet kommer vi ikke med tom snak, og store ord, men vi taler ud fra de reelle forhold, som vi ved rejses i distrikterne, og igennem samtaler med befolkningerne på stederne har vi fået en vis viden om.

 

Jeg personligt har ved rejser, som medlem af Landstinget, og herunder også som medlem af Fiskeriudvalget rettet direkte skriftlige henvendelse til Landsstyret, for at opfordre til, at Landsstyret snarest bør søge at bringe vanskelighederne ved produktionsforholdene i orden.

 

Landsstyreformanden han gentagne gange udtalt, at landstingsmedlemmerne fra hele landet kan rette henvendelse til Landsstyret om sager, som optager disse, men personligt har jeg hidtil ikke fået en eneste fra en henvendelse. Hvad nytter det så med sådanne en henvendelse, for at kunne afhjælpe fiskernes i deres situation, når der ikke kommer reaktioner på henvendelserne.

 


Produktionsanlæg i bygderne, der ønskes drevet bør overgives til kommunerne eller bygdebefolkningen selv, såfremt de har lyst til at drive dem.

 

Som det er bekendt kan vi tage eksempler. I Illulissat kommune har 2 bygder, nemlig Qeqertaq og Ilimanaq, der har bygdebefolkningen selv ellers skrevet om, at overtage driften af produktionsanlæggene, og i Uummannaq kommune har nogle af produktions pladserne ønsket og ville overtage og drive Uummannaq Seafood, men de har ikke fået nogen reaktioner herpå. Hvorfor får dem der ønsker at overtage driften inden muligheder herfor, og vi mener at Landsstyremedlemmet bør gøre rede for begrundelserne for, at man ikke ønsker ag overlade driften til disse.

 

Fra Kandidatforbundet mener vi, at kunne tage et eksempel fra bygderne. I Ilimanaq kan produktion af rælingen godt drives af private i større omfang, og her er bygdebefolkningen godt kendt for, at producere gode rælingen, som tidligere har været efterspurgt med et godt salg. Hvorfor er den produktion blevet standset her, hr. Landsstyremedlem, hvorfor ?

 

Og jeg stillet Landsstyremedlemmet dette direkte spørgsmål, fordi han på papiret er ejer. Da produkterne på den anden side har god efterspørgsel, så skal vi fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til, at bygdebeboere der selv har lyst og vilje til at drive foretagender bør gave mulighed herfor.

 

Da Landsstyremedlemmet for Erhverv i sit svarnotat ikke kommer med bud om forbedringer, tager vi fra Kandidatforbundet dette, som en negativ holdning til forslaget, og derfor skal vi fra Kandidatforbundet uden større bemærkninger. henvise til vores bemærkninger og her kræve, at Landsstyret finder mere tilfredsstillende opfordringer indenfor dette område.

 

Og vi støtter også Siumuts ønsker om en ekstraordinær generalforsamling for Royal Greenland, den støtter vi.

 


Og til sidst skal vi fra Kandidatforbundet opfordre Landsstyret til, at de snarest igangsætter, at bringe orden i bygdeproduktionsanlæggene.

 

Og så er det Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

I løbet af en del år, så har vi haft givet tilskud til en masse små steder, og dem er man nu i færd med at tage væk, og det ser nu ud til, i hvor stor udstrækning folk sætter deres lid til disse tilskud., og vi bliver ved med at se på disse tilskud, som om det er dem, der skal drive os frem. Og det siger jeg m.h.t. landstingsmedlem fra Siumut Hans Enoksens forslag.

 

Når vi så ser på disse tilskud, og går man væk fra dem, så ville Hans Enoksens forslag nok have været, at man skulle forhøje forslaget, som ikke stemmer overens med Landsstyrets politik.

 

Den 29. oktober 1998, og siden dengang har man ikke kunne indhandle hellefisk i Nordgrønland, som jeg ikke er enig i. Selvom det er en ressourcer, som man ellers kunne tjene mange penge på. Men jeg havde god forståelse for Royal Greenlands bestræbelser på, at køre efter forretningsmæssige principper, og det har så betydet, at man har måtte lukke en masse produktionsanlæg, som var underskudsgivende.

 

Og denne metode er nu ved at sætte sig, især i nogle bygder som eller har produktionsanlæg, hvor måske indhandlingen har været begrænset eller hvor indhandlingen ellers har været god, men hvor selve transporten derfra måske ikke har været så god, at det indhandlede er blevet dårligt.

 

Når man skal køre efter forretningsmæssige principper, så er det jo åbent for alle, at køre efter disse principper, men så er det så også vigtigt, at det skal kunne give overskud. Man har jo allerede givet udtryk for, at Royal Greenland også er åbent overfor, at overgive disse lukkede produktionsanlæg til hvem, der måtte ønske det.

 


Men hidtil har der ikke nogen, der har ønsket, at overtage disse produktionssteder, og selvstændige ønsker jo, at køre med overskud, og det same ønsker kommunerne. Og når man så tænker på alle disse ting, så kommer forslagsstillerne med noget, der ser lovende ud for bygdebefolkningen. Og uanset og det er Royal Greenland, kommunen eller om det er en selvstændig, så har de så ud fra deres vurderinger måske en tanke, nemlig at såfremt man skal køre efter forretningsmæssige principper, så må det så kunne køre med overskud, hvorfor man så ikke ønsker at overtage noget, som ikke kan give overskud.

 

I gamle dage så drev Staten produktionsstederne efter samme princip, men efter at Staten nu er begyndt at gå væk ud fra det, så er man så begyndt at vurdere, om man ved en eventuelt overdragelse hele tiden vurdere om det vil kunne betale sig.

 

Og det er jo selve problemet ved overgangen til liberalismen, og det er jo det, som vi nu er kommet frem til, nemlig dette problem.

 

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen som forslagsstiller.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Indledningsvis vil jeg udtale, at jeg ikke vil udtale mig på vegne af Hans Enoksen, selvom nogle af ordførerne har fremsat bemærkninger omkring vores 2 forslag under et.

 

Men jeg er meget glad for, at et flertal her i Tinget, nemlig Siumut, Atassut og Kandidatforbundet principielt har forstået baggrunden for forlaget, og givet deres støtte der til. Nemlig at man i mit forslag, selvom der selvfølgelig er sådan, at Inuit Ataqatigiit lyder som om, at de ikke vil ændre på forholdene, så skal jeg selvfølgelig også takke for deres bemærkninger.

 


Det er ikke første gang, vi drøfter bygdeproduktionsanlæg her fra denne talerstol, og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at størstedelen af landstingsmedlemmer har forstået problemerne, og det er meget glædeligt, og da det fra et landstingsflertal, at man opfordre og kræver over for Landsstyret, f.eks. at Royal Greenland indkaldes til et ekstraordinær, og det er et krav, som støttes fra et flertal her i Tinget, hvorfor vi må forvente at Landsstyret realiserer dette, da Landsstyret jo skal føre Landstingets ud i livet, kan man ikke komme uden om dette.

 

For såvidt angår fartøjskapaciteten i hellefiskedistrikterne, så ved vi, at der fra 1998 har været stop for nye fartøjer til Illulissat og Uummannaq med den begrundelse, at begrænse fiskerikapaciteten og fiskeriet, men vi ved, hvad der er sket,. De to kommuner er blevet lukket for at anskaffe nye fartøjer, men på til trods for det har fiskere fra flere kommuner udenfor gået på fiskeri i disse kommuner med store og gode fartøjer, og med til at beskatte bestandene, og deraf kan vi se, at begrænsningen via anskaffelsesstoppet til fartøjer til Illulissat og Uummannaq ikke har haft den ønskede virkning.

 

For et par dage siden, så meddelte Qaqortoq værft, at de gik i betalingsstandning, fordi de ikke havde noget at lave. Jeg mener, at dette skyldes stoppet for indsættelse af nye fartøjer, det har selvfølgelig koster arbejdspladser.

 

Der lukkes produktionsanlæg i bygderne, det er et faktum, men på den anden side, så åbnes der nye forretninger, nye butikker, hvor mange af bygdebeboerne lever af handel, hvis man ser på bort fra et lille flertal. Man fratager deres mulighed for at tjene penge, mens man anlægger steder, hvor de kan bruge deres penge, det er der ingen sammenhæng i. Det er også en af de ting, som vi må drøfte.

 

Og det er også meget glædeligt, at Atassuts ordfører ramte problemets kerne præcist, nemlig omkring den alt for store transport af råvarer fra byg til by, hvor råvarerne nogle gange går til grunde, fordi de bliver fordærvede inden de kommer frem til produktionen. Det kunne godt været undgået, hvor vi havde passende produktionsanlæg i bygder, og udnyttede disse bedre. For det er jo dem, som kan være livsnerve i en bygd fortsatte beståen og udvikling.

 

Jeg håber, at det fremlagte er klare og tydelige, at dette tages op og følges op i Landsstyrets fortsatte arbejde. Og jeg siger også tak for, at man har taget dette problem op positivt.

 


Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med besvarelse at ordførerindlæggene.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Indledningsvis vil jeg gerne udtale, at forslagsstillernes forslag og vores svarnotat, så er der fra alle partier klart tilslutning til forslagene, også fra løsgængerens side.

 

Jeg kunne godt have lyst til at kommentere ordførerindlæggene mere indgående, men for det første så vidt angår fartøjskapaciteten og for så vidt angår produktionskapaciteten, og ligeledes vedrørende en af de ting, som vi lægger meget vægt på i Landsstyret om, at man udnytter ressourcerne på det bæredygtigt grundlag ud fra biologernes anbefalinger. Jeg håber, at samtlige medlemmer her i salen har forstået dette.

 

Til partiernes meldinger, hvis vi ser på dem, så kan jeg se, at Siumut stiller nogle store krav, og indeholder krav om, at Royal Greenlands bestyrelse indkaldes til en ekstraordinær Generalforsamling. Fra Atassut nævnes det bl.a. ud fra de faktiske forhold, så nævnte man nogle konkrete problemer visse steder lokalt, ligeledes også fra Inuit Ataqatigiits side og Kandidatforbundet side. Som om det var Landsstyret der driver fabrikkerne eller produktionsanlæggene.

 

Inden jeg går videre, så bør jeg sige og præcisere, at Hjemmestyrets aktieselskaber, som gerne skulle føre vores beslutninger ud i livet, at det er dem, som vi skal kræve overfor.

 

Kandidatforbundet nævnte, at vores svarnotat ikke er det bedste, det er ikke så mærkeligt, og jeg skal på den baggrund indstille, at der den 29. oktober 1998, da vi drøftede NUKA A/S, så vil jeg anbefale, at I læser vores debat fra dengang, og hvor mødet begyndte kl. 11.19, det var en længere debat, hvor man havde store forhåbninger til etableringen af NUKA A/S.

 


Hvis vi kikker på situationen i dag, så mener jeg, at vi må erkende det faktum, at der har været visse former, at det ikke har været tilfredsstillende, for såvidt angår hellefiskområderne. Det er et klart faktum, og der må således ske noget under alle omstændigheder, det er rigtigt, at der er opført produktionsanlæg i visse bygder uden vand, som har et meget lille produktionskapacitet.

 

Som f.eks. er der i en af bygderne, hvis fartøjerne fisker i et døgn, så kan de lande 30 tons hellefisk men anlægget kan kun bearbejde 3 tons helle fisk om dagen, det er sådanne anstrengte forhold der er, ikke mindst for dem, der har anskaffet sig nye fartøjer, og som skal afbetale deres afdrag m.m.

 

Derfor hvis vi skal handle retfærdigt, så må vi også kikke bagud, der er sket en meget stor udvikling i fiskerikapaciteten, der er blevet for mange af dem, produktionskapaciteten er så høj, mens fiskerikapaciteten er langt højere, og det er der problemets kerne ligger.

 

Og det er et faktum som vi alle ved, at der er et stort gav mellem produktionskapacitet og fiskerikapacitet.

 

Ligeledes er der anlagt en hel del anlæg visse steder, som ikke passer til fiskerigrundlaget.  Det er disse vi har, at bære på i disse dage. selvom man kan komme ind på adskillige ting i denne forbindelse, så må vi ty til, at ved at indsætte indhandlingsskibe, som også skyldes en uhensigtsmæssig struktur indenfor fiskeriflåden, så er det meget vigtigt, at Landstinget har forståelse for dette.

 

Hvis vi skal vide hvilke problemer der har været, og hvad skyldes det, at vi er havnet i den situation, vi er inde i dag, det må vi have et klart svar på. Og vi må ikke give skylden på andre. Dem vi skal kritisere, det er dem vi har overdraget ansvaret.

 


I hellefiskområderne, for såvidt angår bygderne, så har problemerne været sådan, at det er som om, at de ikke har kunne løses. Det har været som en elastik som ikke har kunne springe. Vi må finde årsagerne til problemerne, vi må kende hvor vores svagheder er, vi må ikke forhale det yderligere, dem der har blevet pålagt nogle pligter, at det skal ikke være il en belastning for politikerne, hvis de ikke kan klare deres arbejde, og jeg mener, at det er en af de målsætninger, som vi må have for øje.

 

Hvis man ikke kan drive anlæggene som ønsket, så må vi også kunne sige det. Derfor inden året er omme, så må vi under alle omstændigheder realisere et møde med Royal Greenlands bestyrelse, Direktion og Landsstyret, og tage de problemer op, som også er nævnt her, således at vi undgår, at man tilsidesætter bygdebefolkningen, og de krav de stiller.

 

Vi ved, at biologerne har anbefalet en fangst på 18.200 tons hellefisk, men der er blevet fanget op til 25.000 tons efter statistikken. Og deri er ikke inkluderet udsmidte fisk og andet der ikke bliver indhandlet. Hvis der til den tid bliver besluttet, at vi under alle omstændighederne skal overholde TAC=en, så vil dette gå hårdt ud over fiskerne, arbejderne, ja hele samfundet.

 

Vi må kende hvor vi står, vide hvor vi alle står, og ikke skylde løst med løst krudt, vi må vide hvor målet er, og hvad det er vi vil. Hvorfor jeg mener, at Landsstyret gør alt hvad de kan for at stramme op på forholdene, selvom de ikke har de store økonomiske midler at lege med, som I jo alle ved. Men vi gør alt for påvirke aktieselskaberne og også bringer jeres ønsker videre, og så kræve, og så finde ud af, hvad der er problemet.

 

Der er en stor enighed i salen, og for at ikke bruge alt for lang tid, så vil jeg til slut blot sige, at vi fra nu af må begynde på, at kulegrave de problemer der er nævnt, og ikke vige udenom problemerne, og vide hvad det er vi gør.

 

Jeg vil stoppe her, og udtrykke min glæde over, at det fremlagte ikke mindst hvad angår produktionsanlæg i bygderne, at alle går ind for, at dette ophører. Tak.

 

Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.


I denne meget spændende debat, så har flere ordfører bl.a. Siumut og IA=s ordfører og andre gentaget, at vi skal være opmærksomme på TAC=en i fiskeområderne i Disko-bugten i Uummannaq og Upernavik. Efter min mening er det udgangspunktets kerne i hele denne debat.

 

Dette budskab om, at vi skal fange, det antal og den mængde fisk, det er forsvarligt at fiske, når vi vil og skal forsvare fiskebestandene, og i dette tilfælde hellefiskene, at man sikre deres fremtid i det pågældende område. Og jeg nævner netop, at det er sagens kerne, kære kollegaer her i Landstinget.

 

For jeg mener at vi har nemlig set og oplevet nok af overfiskeri af fiskebestandene omkring denne verdens største ø. Vi har før beskyldt fremmede fiskere for overfiskeri i vores farvande, og det med rette i flere tilfælde. Men det er os selv der nu må tage denne kendsgerning med i kajakken eller slæden om man vil.

 

Har vi ikke allerede oplevet nok af vores fjorde, som mere eller mindre er tømt for fisk, p.g.a. vores egen overfiskeri af bestandene, jo det har vi oplevet, og det er en katastrofe, som bl.a. Siumuts og IA=s ordfører har berørt i deres indlæg.

 

Jeg kan samtidig ikke undgå at mærke, at Landstinget har rettet en hård anklage mod Royal Greenland og Polar Seafood for at disponere uhensigstmæssigt i de pågældende områder. Det nå vi også tage med. Det er ligesom om, at ordførernes ønske om, at få undersøgt produktionsmulighederne for andre fisk end hellefiskene, så synes denne at være berettiget, og det må vi også tage med, og tage til efterretning.

 

Derfor er på baggrund af Siumuts forslag, som også støttes af Kandidatforbundet, at man anmoder Royal Greenland om, at anmode om at arrangere et fælles møde, et seminar, ud for sæsonen næste år, hvor man forhåbentlig får en god mulighed for en konstruktiv tiltrængt dialog mellem fiskerne og selskaberne. Vi vil som ejere bede Royal Greenland bede et sådan arrangement i samarbejde med Erhvervsdirektoratet.

 


Men vi må her fremfor alt erkende, at overfiskning af vore s levende ressourcer er et hasardspil om vores fremtid.  Der skal også være fisk i morgen og i overmorgen. Slægten skal sikres overlevelse, og her betyder fiskebestandene alt eller enten. Og vi må her også se på vores redskaber, fiskerimetoder m.m. i denne overlevelseskamp.

 

Med disse bemærkninger, som også udtalt af Landsstyremedlemmet, så vil vi kræve overfor Royal Greenland at de sørger for, at dette bliver en realitet på baggrund af blandt andet de faldne bemærkninger fra Tinget, og således at problemet løses.

 

Tak. Den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først vil jeg overfor Anthon Frederiksen nævne, at vi ikke vil ændre på tingenes tilstand. Men som Landsstyreformandens meget klart sagde det, så har vi meget klart fra Inuit Ataqatigiit sagt, at vores formål er, at bevare bestanden, og såfremt det ikke er vores formål, så kommer vi til at tage ressourcerne væk fra vores efterkommere.

 

Vi må jo også være forsigtige, og udgangspunktet er, det har vi allerede oplevet os der bor i Sydgrønland. Såfremt man ikke tager denne tilpasning i Nordgrønland, så kommer man til at opleve det i Nordgrønland, som det vi har oplevet i Sydgrønland.

 

For der har jo været en stor udvikling i fiskeriflåden i Nordgrønland, og det betyder så, at man har fanget op til det dobbelt af TAC=en, og det er så også nødvendigt, at man udvikler i tråd med det man har kendskab til, og såfremt vi ikke gør noget på allerede nuværende tidspunkt, så må vi så i henhold til vores tilpasning, som Hans Enoksen og Anthon Frederiksen har stillet forslag om, så må vi også finde på udnyttelse af andre fiskearter end lige netop hellefisken. Og såfremt man ikke gør det, så kommer man til at opleve det samme, som vi har oplevet i Sydgrønland.

 


Og selvfølgelig er de meldinger som partierne også er kommet med, dem skal jeg også kommentere, men som landsstyremedlemmerne også har sagt det, så er jeg glad for, at man stiler efter, at man afholder en Generalforsamling i Royal Greenland.

 

Men når man så drøfter Royal Greenland, så nævner Kandidatforbundet ofte, at de har en gæld på 2,1 mia. kr., og det er jo også det, som samfundet skal bære. Og til Atassut skal man også sige, at NUKA A/S og Royal Greenland må stoppe deres konkurrence. Jeg mener, at vi må finde en fælles løsning, fordi det kan ikke være rigtigt, at de private udvikler uden grænser, mens det offentlige bliver begrænset. Såfremt der skal være konkurrence så må det ske ud fra de samme betingelser, uanset om det er det offentlige eller om det er de private ejer et selskab.

 

Og ud fra det, så har Uummannaq og Upernavik og Illulissat kommuner, der har man jo også begrænset hellefiskefiskeriet, og det må vi jo også have på tanke. Og vi sagde også, at de enkelte produktionssteder, de kan ikke uden videre overdrages til private. De erfaringer som Royal Greenland også har erfaringer med, og som NUKA A/S allerede har indhøstet, det må dem som overtager disse, disse erfaringer må også bruges. Arctic Fishing og Sisimiut Food, de er jo også stoppet, der har man måske ikke været så god m.h.t. eksporten af produkterne. Når man overtager noget, så må man også nærmer undersøge, hvilke betingelser man har.

 

Og der er 4 bygder, som har overtaget deres produktionssteder, og såfremt de skal beskyttes, så kan man heller ikke komme udenom, at de andre bygder, som også kan overtage, så må det så også ske ud fra de ressourcer der ligger i deres nærhed.

 

Det er sådan, at vi må vide, hvilke ressourcer vi har omkring Grønland, og det er jo også sådan at vi kan jo ikke se blot ved at kikke ud på havet. Det er sådan fiskeriet foregår torskebestanden, hellefiskebestanden, den kan vi ikke se sådan umiddelbart, hvorfor vi må interessere os mere med forskningen omkring ressourcerne, og hvorfor vi heller ikke kan komme uden om løbende tilpasning, og det skal jeg så blot nævne overfor Anthon Frederiksen, fordi han siger at vi ikke vil ændre på tingenes tilstand, men det er ikke tilfældet, fordi vi vil ændre om på tilstandene, og vi må basere os på vores ressourcer.


I ved at Paamiut kommune selv har udviklet krabberessourcerne, og efterfølgende så er man så begyndt at udvikle det fra andre steder, og det betyder , at man baserer sig på alt for få arter. Man prøver så på, at udnytte krabberessourcerne flere forskellige steder.

 

Jeg mener, at vi må sprede os på flere arter, således at man også kan stile efter at rette op på de forskellige problemer, der opstår.

 

Derfor er jeg også glad for, at Landsstyret lægger op til at man afholder et møde eller et seminar med selskabet.

 

 

Mikael Petersen, Siumut.

 

Fordi Hans Enoksen har problemer med sin stemme skal jeg tale på hans vegne.

 

Jeg siger tak for de bemærkninger, der er kommet fra de forskellige forslagsstillere. Selvfølgelig er der nogle, der er blevet påpeget - ikke mindst med hensyn til NUKA A/S.

 

Men ser man på hele debatten under ét falder det i god tråd med forslagsstillerens forslag.

 

Jeg er glad for, at Landsstyret har taget godt i mod Siumuts ordførerindlæg også fordi de forskellige forhold og de bemærkninger vi er kommet med har grundlag i de mange problemer, der findes blandt befolkningen.

 

Deres levegrundlag bliver jo også lukket i bygderne og det er det centrale her i debatten. Vi kan nævne en masse andre ting fordi de har relation til erhvervet - fiskeriet med hensyn til produktionen.

 

Men det centrale her er de forskellige familier, der bor i bygderne og hvor man så har taget deres livsgrundlag væk. Det er det vi skal finde en løsning på.


Derfor er de bemærkninger, der er kommet vedrørende sagen, og som Landsstyret har forståelse for, er jeg glad for.

 

Men jeg savner lidt at få en klar besvarelse fra Landsstyret side, nemlig når virksomhederne bliver pålagt nogle samfundsopgaver om de også har lov til at fiske efter hellefisk f.eks. Royal Greenland og om man i hellefiskens navn også lukker nogle produktionsanlæg i bygderne, så er Royal Greenland et aktieselskab - der bør man afholde en ekstraordinær generalforsamling for selskabet.

 

Jeg tror, at den ene argument jeg har nævnt må være en tilstrækkelig årsag til at afholde en ekstraordinært generalforsamling.

 

Men det som blev nævnt i 29. oktober 1998 kunne man dengang måske have undværet for to år siden, såfremt Landstinget allerede havde kunnet se, at disse produktionssteder i Nordgrønland ville blive lukket.

 

Så vil vi nok til den tid have taget en anden beslutning vedrørende bygdeproduktionsanlæggene. Dengang regnede vi overhovedet ikke med, at man ville lukke produktionsanlæggene i Nordgrønland.

 

Men forholdene har ændret sig og derfor er denne beslutning blevet ændret, således at andre som måske ville kunne drive produktionsanlæggene i bygderne - måske NUKA A/S kan man kun gøre ved at afholde en ekstraordinær generalforsamling.

 

Såfremt vi her i Landstinget tager en beslutning om dette vil Landsstyret også realisere denne ekstraordinære generalforsamling og pålægge Royal Greenland at gøre det. Det må også være tilfældet.

 

Der er mange ting man kan være enig i fra Atassuts side og som også har ramt en masse mennesker.


Jeg synes, at alle disse problematikker bør afdækkes, og som Landsstyreformanden også var inde på, bør man afholde denne ekstraordinære generalforsamling for at afdække de forskellige problemstillinger, således at man kan gå videre.

 

De meget forståelige bemærkninger er jo kommet frem. Med hensyn til hellefiskebestanden i Nordgrønland og alle de fisk, der kan produceres, og da må man så også bane vejen for at man kan producere andre fiskearter.

 

Afslutningsvis kan man være enig i en masse ting. Dem har jeg allerede været inde på og da må man også fra Siumuts side også nævne, at vi bl.a. kom ind på, at Royal Greenland kører utilstrækkeligt i Grønland. Det er ikke på sin plads.

 

De politiske målsætninger, som man sætter sig bliver ikke realiseret. Royal Greenland har fjernet sig for meget fra selve befolkningen. Den er kommet for langt væk fra de faktiske forhold.

 

Royal Greenland er holdt op med at lytte til befolkningen. Vi må bruge alle disse stærke bemærkninger fordi ser vi tilbage på de sidste 20 år.

 

Dengang havde man jo allerede hellefiskeproduktion og der er i dag ikke sket nogen udvikling inden for hellefiskeproduktionen.

 

Det eneste man går efter er at tjene penge og såfremt der var sket en produktudvikling vil man måske have tjent flere penge end man gør i dag, og derfor må man så også få afdækket om Royal Greenland kører efter hensigten.

 

Det kan godt være at den gør det i udlandet. Den har en omsætning på op mod 3 mia. kr. og den sælger også en masse fisk, rejer og krabber.

 


Den bør kunne køre bedre og ved en bedre udnyttelse over alt i Grønland vil man kunne opnå en bedre eksport. Det er disse ting, der bør afdækkes i større grad, således man ikke står fast ved Royal Greenlands nuværende status.        

 

Jeg mener, at fiskeriet, som er Grønlands vigtigste erhverv er så vigtig at vi til stadighed tilpasser os, og derfor bør Royal Greenland afholde en ekstraordinær generalforsamling.

 

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Indledningsvis skal vi sige tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv for hans bemærkninger om vore indledende bemærkninger.

 

Vi har godt nok sagt nogle skrappe ord og vi havde ellers forventet at få en skrap replik fra Landsstyremedlemmets side, men jeg forstår på Landsstyremedlemmets svar, at vi har bragt noget rigtigt frem.

 

Vi har sagt, at det ikke hjælper - det er ikke nok at sige, at bygderne skal bestå, hvis man ikke gør noget.

 

Jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet helt rigtigt har sagt, at hvis der er sket nogle fejltagelser, må vi skifte de personer ud, som har lavet disse fejltagelser. Det er vi fra Atassut helt enige i.

 

Det koster en hel del millioner at drive anlæggene. Hvis midlerne ikke er blevet styret rigtigt og i henhold til befolkningens krav, må vi ændre kursen ved netop at erstatte dem, der har lavet fejltagelserne.

 


Til Siumuts ordførers bemærkninger omkring en ekstraordinær generalforsamling i Royal Greenland og på grundlag af ordførerens sidste bemærkninger, har Atassut ikke taget en konkret stilling til spørgsmålet, da spørgsmålet vedrører bygdeproduktionsanlæg.

 

Royal Greenland primært driver anlæg i de større byer, men vi drøfter stadigvæk bygdeproduktionsanlæg, som ikke er mange i antal.

 

Men Siumuts ordfører har helt ret i, at Royal Greenland for så vidt angår bygderne ikke har de nødvendige kvalificerede folk til bygdedriften.

 

Jeg vil komme med to konkrete eksempler, som jeg ved at vi flere gange har påpeget også dengang vi overtog ProEks. Dengang var der et lille salteri i Sermiligaaq, hvor alt blev indhandlet dertil og blev produceres uden problemer, hvilket var en stor støtte for fangererhvervet og hvor produkterne blev solgt til gode priser.

 

Da man ændrede ProEks om til et aktieselskab - Royal Greenland A/S - blev der anskaffet et stort kølelager uden at der var den nødvendige arealtildeling, hvorfor køleanlægget selvfølgelig blev returneret fordi det ikke kunne bruges.

 

For det andet blev der opført et lille produktionsanlæg på 5 mio. kr., og der blev sagt, at den ikke kunne betale sig før der blev indhandlet et eneste kilo fisk. Sådanne nogle forhold kan på ingen måde accepteres.

 

Vi har ikke brugt vores midler rigtigt. De ansvarlige må drages til ansvar. Det er ikke vores skyld, at det ikke går som det skal.

 

Til Hans Enoksens forslag, for at undgå misforståelser, er vores baggrund ikke at støtte hans forslag. Vi ønsker ikke, at man bare skal give tilskud til NUKA A/S, men vi kræver at de produktionsanlæg, som er blevet drevet af Royal Greenland og som er lukket nu, at vi bør vide hvorfor disse anlæg er blevet lukket.


--

NUKA A/S har i år fået et tilskud på 58 mio. kr, mens man før i tiden gav tilskud til drift på bygdeproduktionsanlæg på 42 mio. kr. i Royal Greenland.

 

Før vi har de rigtige oplysninger er vi ikke klar til at give tilskud i 10 mio. kroners klassen.

 

Vi må kende mere til problemerne før vi politikere kan tage stilling. Konsulenterne i de forskellige produktionsanlæg kan rådgive, og hvis de har rådgivet forkert tager vi også de forkerte beslutninger herfra.

 

Til Landsstyreformandens bemærkninger om afholdelse af et seminar byder vi velkomment fra Atassuts side, men vi ønsker også et seminar om dennes lillebror fordi den har meget store berøringsflader til bygdeproduktionsanlæggene, at denne lillebror deltager med storebror i dette seminar da de begge har en tilknytning til bygdeproduktionsanlæggene. Tak.

 

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget.

 

Inden vi går over til næste taler, skal jeg udtale, at det er en forespørgselsdebat, som vi er i gang med, hvor der ikke kan tages beslutninger, men selvfølgelig kan man komme med krav og indstillinger.

 

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Til de allerede faldne bemærkninger uden at gentage, hvad der allerede er blevet sagt, har jeg dog et kommentar til Inuit Ataqatigiits ordfører.

 


For så vidt angår hellefiskefiskeriet er der allerede taget initiativer, hvor man har sat en stopper for garnfiskeriet efter hellefisk. Det er en af de positive ting, der er sket.

 

Som bekendt er vores kyst meget langstrakt, hvor man ikke ligetil kan sammenligne forholdene de enkelte lokale steder f.eks. i Syd- og Nordgrønland.

 

For så vidt angår krabbefiskeriet og den store succes, der har været omkring Paamiut bør vi sige tillykke. Det er vi også taknemlige for at dette har skabt en hel del arbejde og arbejdspladser i Paamiut.

 

Men vi må huske på, at Paamiut ikke har været foregangsby inden for området, mens det derimod har været Qeqertarsuaq by, hvor der allerede i slutningen af 1980'erne er blevet drevet en hel del krabbefiskeri sted.

 

Men det bør vi ikke skændes om. Men det vigtigste er det vi drøfter. Som Mikael Petersen var inde på er produktionsanlæggene i bygder, som er livsnerven i de enkelte bygder.

 

Jeg er glad for at også Inuit Ataqatigiit i deres sidste bemærkninger støttede Siumuts bemærkninger om, at der bør kræves en ekstraordinær generalforsamling.

 

Selvfølgelig som Jakob Sivertsen også sagde må man også have dens lillebror NUKA A/S med i overvejelserne.

 

For så vidt angår mulighederne for produktion af andre fiskearter end hellefisk har jeg tidligere selv fremsat lignende forslag, således at man giver mulighed for udnyttelse af andre fiskearter end hellefisken, således at vi også udnytter vores ressourcer bedre, og jeg håber, at Landsstyret også tager det med i deres videre overvejelser.

 


Det er et faktum, som Landsstyremedlemmet for Erhverv også sagde, at de fejltagelser, der har været og de manglende realiseringer må vi også tage dette med og jeg er glad for at Landsstyremedlemmet for Erhverv endda ville bruge pisken over for de ansvarlige for produktionsanlæggene.

 

Der er ingen anden vej uden om, hvorfor Royal Greenland har oparbejdet en gæld på næsten 3. mia. kr. Det må vi også have med i overvejelserne.

 

Landsstyreformanden sagde godt nok i sin åbningsdebat at vores fiskeindustri kører godt, men jeg mener, at debatten i dag viser, at medaljen har en anden side for så vidt angår bygderne.

 

Jeg skal også erindre om, at problemerne i bygderne ikke er kommet i forgårs, men jeg har allerede siden 1995 adskillige gange ligesom andre landstingsmedlemmer fremsat adskillige forslag for at løse problemerne. Problemet er ikke en nyhed, men bør løses snarest.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget.

 

Jeg sagde ellers, at det skulle være for en kort bemærkning, hvor forslagsstilleren har 10 minutter til rådighed, hvorefter vedkommende også har 10 minutter til rådighed for anden gang.

 

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Der er kommet mange bemærkninger også vedrørende NUKA A/S og det viser så blot, hvor vi står henne i dag, og at vi ikke er kommet ret langt frem. Der er en masse opgaver, som vi skal have udført.

 

Vi ved også, at man arbejder ihærdigt inden for NUKA A/S og prøver på at realisere de forskellige planer, som man har sat sig.

 


Men med hensyn til det spørgsmål og de to forslag, der er blevet stillet. Det er korrekt. Ser man det hele under ét, er det på tide at man planlægger.

 

Som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, såfremt 60 bygder prøver på at producere et produkt kommer de så til at konkurrere med hinanden og derfor er det så også nødvendigt med en produktudvikling.

 

Vi har jo en masse ressourcer, som ikke bliver viderebearbejdet. Det er på tide, at man kommer med en planlægning på landsplan i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne som f.eks. ATI og INUILI om, hvordan man kan produktudvikle. Så må man formalisere et samarbejde med NUKA A/S omkring produktudvikling.

 

Der er jo forskellige fladfisk og hvordan kan man eventuelt produktudvikle, således at vi også kan udvikle vores selvforsyning og måske også udvikle vores egen eksportproduktion.

 

Nogle af de ting er forskellige forsøgsudviklinger og det må da kunne ske ud fra de ressourcer, der er på de forskellige landsdele med en god planlægning, således at man ikke kommer til at producere samme produkt i alle bygder.

 

Ved åbningsdebatten sagde Landsstyreformanden også, at såfremt vi skal være selvstændige må vi også i større grad være selvforsynende ude fra vores egne ressourcer.

 

Man kan heller ikke komme uden om, at man samarbejder med kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser. Det kan godt være, at man i nogle af bygderne, hvor der ikke er vand, er det jo ikke nødvendigt at man baserer sin produktion med vandforbrugende produkter. Da må man så basere sig på andre produkter, hvor vandforbruget ikke er så nødvendigt.

 

Vi må stoppe og holde op med at lave planer omkring de enkelte bygder, men vi må hele landet som helhed og komme med en planlægning baseret på hele landet som helhed.

 


Derfor er jeg glad for de bemærkninger, som Landsstyremedlemmet for Erhverv er kommet med - at vi ikke blot skal tage udgangspunkt fra nogle tilfældigheder, men arbejde målrettet.

 

Men i Inuit Ataqatigiit har vi altid lagt vægt på, at bygdebefolkningen selv også skal kunne gå ud fra det, og som afslutning skal jeg nævne, at spørgsmålet her ønsker jeg at man gennem Royal Greenlands generalforsamling også medtager status for selskabets udvikling.

 

 

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

 Landsstyremedlemmet for Erhverv forklarede, da han kom op på talerstolen, hvor stor en forskel der er mellem produktionskapaciteten og fiskerikapaciteten.

Jeg mener, at det viser at vores budskab fra Kandidatforbundet har været rigtigt, at vi må udvikle i forhold til produktionskapaciteten. Fiskeri- og produktionskapaciteten må følges ad og det er kun på denne måde, at vi kan løse problemerne.

 

For så vidt angår prissituationen og hvis vi ser på det - jeg vil ikke komme uden om at  nævne dette, så er det sådan at fiskere, der har hellefiskefartøjer ikke har store fangster skal de indhandle i store mængder, hvis det skal betale sig.

 

Hvis vi kigger på vore naboer, f.eks. Island og Canada og Norge og hvis vi kigger på priser, er der meget store prisforskelle. Royal Greenland bør være dygtigere på deres driftområder - hvis f.eks. nordmændene havde samme mængde hellefisk til rådighed

havde de et overskud på 5 mia. kroner.

 

Der må således ske en nyordning. Vi kan ikke blot sige, at da TAC-en er så høj må vi være varsomme. Hvis man skal give fiskerne en bedre pris kan det også være til stor hjælp for fiskebestandene, således at fiskerne også har råd til at afbetale afdrag m.m.

 


Vi må sørge for, at fiskerne får bedre priser på deres indhandlede fisk. Vi må også være dygtigere her. Som udtalt af andre ordførere, er der behov for fiskeriforsøg visse steder, ikke mindst de steder, der står stille.

 

Royal Greenland kan ikke engang tage i mod havkatte visse steder. Det er et problem, der bør løses. Jeg håber, at fiskeriudvalget deltager i det påtænkte seminar, da fiskeriudvalget følger nøje med fiskeriet og har et godt kendskab til forholdene.

 

Hvis vi ikke tager problemerne op samlet kan de ikke løses. Vi skal også have de ting på bordet, som også bør rettes op, således at vi undgår at tage dem op på et senere tidspunkt her i salen.

 

Vi må søge efter nogle samlede løsninger ved at samarbejde og ikke mindst til glæde for fiskerne.

 

 Vi har flere fiskearter, som vi må udnytte bedre. Dengang KGH stod for driften kunne den tage næsten i mod alle fiskearter, hvor fiskerne dengang havde meget større muligheder og det er disse tilstande, som jeg meget gerne ser igen.

 

Således også fordi vi også kan undgå den store udsmid af fisk også til glæde for fiskerne. Der er stor enighed for så vidt angår vore bemærkninger, som er begrundede efter faktiske forhold.

 

Så mener jeg, at de klare budskaber - også fra vores side - om, at der bør ske en udvikle på produktionsanlæggene. Jeg synes, at det er en klar melding.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget.

 

For at undgå misforståelser skal jeg præcisere, at talere ud over partiordførerne har 5 minutters taletid for første gang og 5 minutter næste gang.

 

 


Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Jeg mener, at enhver landstingsmedlem må se sig selv som en købmand, hvis de vil drøfte nærliggende spørgsmål.

 

Jeg er meget glad for Mads Peter Grønvolds udtalelse om, at alle bør være interesseret i kunne sit fartøj rentabelt. Det samme gælder for alle handlende. De må alle sørge for,  at de kan hvile i sig selv eller bedre - at det kan betale sig.

 

Vi skal også sørge for, at der er nogle, der skal købe dem - Vi skal have et marked til vore produkter.

 

I har nævnt en hel masse fiskearter, men I har ikke nævnt en eneste art, som kan betale sig til eksport. En nævner skolæst, men der skal fiskes og fanges 2 fisk af hver art og ikke andet.

 

Hvis de indhandlingssteder kun vil købe en fiskeart, hvordan... Jeg ønsker ikke, at man ser mig som en stor fortaler for Royal Greenland, men det problem jeg har set er, at Royal Greenland uden at køre med underskud for ikke at lægge samfundet til last, har sagt at vi skal følge jeres anbefalinger - vi skal af med dem, der giver underskud og kun koncentrere os om vore kerneområder fordi det er de krav, vi har stillet fra Landstingets side og fra Royal Greenland, og som man prøver på at følge.

 

Men på den anden side så ved vi, at når snakken drejer om Royal Greenland er der et parti, der siger, at Royal Greenland må give et større udbytte til Landskassen selvom man på den anden side ikke vil belaste samfundet yderligere.

 

Royal Greenland skal ikke igen i urimeligt vande, men det er det man faktisk opfordrer til nu, således at man vil have Royal Greenland tilbage til gammel spor med underskud. Det ønsker jeg ikke sker. Det er et tilbageskridt for samfundet, og som samfundet selv må betale.

 


Hvorfor har vi en hel del produktionsanlæg, som blot bliver stående uden at blive benyttet? Fordi ejerne har vurderet dem som ubrugelige - fordi de ikke ønsker at disse anlæg skal drives med underskud.

 

Til dem, der vil åbne lukkede produktionsanlæg nævner de ikke hvilke fisk, der skal være grundlaget for genåbning af disse anlæg. Det mangler jeg!

 

Nu snakker vi om disse urentable produktionsanlæg kan køres. Hvem er det, der skal betale? Der er blevet rejst et krav om en ekstraordinær generalforsamling, men jeg ved godt hvad Royal Greenland vil sige: Lad os åbne dem, men så skal I også selv betale.

 

Vi kan ikke tvinge dem fordi de skal køre efter markedsmæssige vilkår og ikke være til belastning for samfundet.

 

Jeg mener, at det vi snakker om ikke har noget med markedsmæssige vilkår at gøre, men respekterer selvfølgelig flertallet. Jeg har blot sagt min konklusion på debatten.

 

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

 

Med hensyn til den sidste taler har jeg ikke kommenteret ham og han gentog blot det, som jeg ikke kommenterede sidste gang.

 

Med hensyn til de produktionssteder, som ikke kunne betale sig og som er blevet lukket. Det må vi vende om og sige, som Landsstyremedlemmet for Erhverv også understregede, at den beslutning, der blev taget i 1998 omkring hellefiskeområdet skal Royal Greenland beholde dem fordi man anså dem som rentable.

 


Men forholdene er nu blevet sådan, at de bygdeproduktionsanlæg, der nu er blevet lukket, er nu blevet lukket fordi Royal Greenland anså dem for at være urentable og det betyder så, at Royal Greenland ligesom har lukket lågen på disse, hvorfor det så bliver nødvendigt at andre overtager dem.

 

Med hensyn til den ekstraordinære generalforsamling skal jeg blot nævne, at vi i Siumut til stadighed respekterer at med hensyn til selskabene har Landsstyret det egentlige ansvar. Landsstyret skal som ejere tage beslutning om hvornår der skal afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

 

Vi regner selvfølgelig med, at Landsstyret også medtager disse bemærkninger, der er kommet herfra, som Landsstyreformanden også nævnte må man så afholde et seminar og inddrage bygdeproduktionsstederne.

 

 

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

 

Det er mest stilet til Anthon Frederiksen, hvor han bl.a. sagde, at det er Qeqertarsuaq-borgerne, der startede med krabbeproduktionen. Jeg skal lige understrege, at det var forsøgsfiskeriet, der blev kørt i Qeqertarsuaq og i Nuuk, men der er ingen, der driver noget hverken i Qeqertarsuaq eller Nuuk.

 

Det er vores egne fiskere, der har bevist at det kan betale sig at drive krabbefiskeri.

 

 

Per Berthelsen, Siumut.

 

Jeg skal tage udgangspunkt i mit formandskab i finansudvalget. Jeg er meget glad for debatten her og bemærker også med glæde, at det ikke blot er at vise flag her.

 


Dette problem har også været taget op af andre. Problemet her har vi også bemærket i Ilulissat og understreget det i Ilulissat også understreget, idet vi mener, at Royal Greenland ikke har eneret på Grønlands hellefisk og ikke overdrive brugen af det.

 

Derfor har udvalget også indkaldt Landsstyreformanden og meddelt sine bemærkninger, som Siumuts ordfører også har været inde på, hvor man bl.a. også har stillet et forslag om at man i forbindelse med Grønlands erhverv og også for ikke at forhindre dem, der har vilje og lyst til at drive noget i bygderne, således at man så også finder en løsning på problemet ved at afholde en ekstraordinær generalforsamling.

 

Derfor skal jeg på vegne finansudvalget udtrykke min glæde over, at man på et bredt grundlag kommer til at realisere for at løse dette problem.

 

Med hensyn til de bemærkninger, som er kommet fra Otto Steenholdt, at det skal være ud fra forretningsmæssige principper, men et andet problem er, at et andet er at man ud fra en administrativ beslutning siger, at man skal køre efter forretningsmæssige principper - et andet er, at man også har kendskab til lokale problemer.

 

Derfor er jeg også overbevist om, at når man så prøver på at finde en bredere løsning må man så også løse transportproblemet, hvor man også har forsøgt at eksportere forskellige produkter med fly som Royal Greenland ikke ville acceptere og dermed satte en stopper for denne mulighed.

 

Men jeg glæder mig til at man finder en bred løsning på problemet.

 

 

 

Sivert K. Heilmann, Atassut.

 

For en ganske kort bemærkning - håber jeg. Vi må holde op med at fortælle hinanden historier.

 


Der er to medlemmer, som har fremsat forslag vedrørende NUKA A/S fra Jakob Sivertsens side og Anthon Frederiksens forslag vedrørende produktionsanlæg i det sagen drejer sig om.

 

Det har vi taget klart stilling til fra partiernes side. Jeg mener, at debatten er ved at gå i en forkert retning og jeg har stor tiltro til Landsstyreformandens melding om et seminar er en god måde at køre videre på.

 

Jeg må ligeledes erindre om for så vidt angår konkret Royal Greenland og kapacitetstilpasningen. På baggrund af Lars Karl Jensens forespørgsel fra sidste år, hvor Landstinget med glæde venter på en redegørelse fra Royal Greenland og vi glæder os til denne redegørelse om kapactitetstilpasning - ikke mindst fra fiskeriudvalgets side.

 

Jeg mener, at disse også må indgå i vægtningen og overvejelserne.

 

Afslutningsvis er jeg også meget glad for de forskellige partiordføreres indlæg om, at hellefisken og rejen ikke er de eneste fiskearter vi har. Det er jeg glad for fordi i forskellige seminar, hvor vi har deltaget fra fiskeriudvalget og undertegnede på Atassuts vegne bruger vi altid disse lejligheder til at nævne mulighederne for bedre udnyttelse af andre fiskearter.

 

 Vi samarbejder og leger ikke revisorer over for hinanden. Lad os dog vurdere Landsstyrets meldinger.

 

 

Ruth Heilmann, Siumut.

 

Jeg mener, at den debat vi nu har er meget vigtig fordi fiskeriet er vores hovederhverv.

 

Ligesom fiskeriet har afgørende indflydelse på kommunernes økonomi, hvis f.eks. fiskeriet eller produktionen stopper. Det kender vi alle sammen til hudløshed som Lars Sørensen også har udtalt her fra denne talerstol.


Men når kommunerne har sat sig et mål om ikke at stoppe går det nogle gange i den rigtige retning uanset om Royal Greenland vil være med eller ej. Derfor er jeg glad for at man fra Siumut udtaler og at der nu er stor tilslutning til det foreslåede seminar, hvor man sammen med de berørte parter kan drøfte situationen før fiskerisæsonen starter næste år.

 

Jeg vil også ønske, at fabriksarbejdernes vilkår også inddrages i dette seminar.

 

Forholdene for så vidt angår fabriksarbejderne er sådan, at de bare bliver sendt hjem, når der ikke er noget at lave og hvor disse blot bliver henvist til de sociale myndigheder og dermed bliver en belastning for kommunerne, hvorfor der er behov for en mere sammenhængende planlægning, hvor man tager alle ting med.

 

Ånden bag seminaret må være bedre planlægning fremover. Tak.

 

 

 

Daniel Skifte, Atassut.

 

Årsagen til at jeg har bedt om ordet er, at Siumuts ordfører vedrørende kravet om en ekstraordinær generalforsamling og Landsstyremedlemmet for Erhverv i deres udtalelser har udtalt skrappe bemærkninger.

 

For os almindelige landstingsmedlemmer er det lidt svært at forstå, hvad det er de mener og hvad det er sagen går ud på.

 

Men Landsstyreformanden har justeret det lidt, hvor han udtalte og præciserede, at det der er ønsket er at der afholdes et seminar, hvor alle berørte parter deltager.

 

Hvis der skal være sådant et seminar, så er det blevet lidt klarere ikke mindst efter Per Berthelsens udtalelser.


Vores kendskab har været begrænset, hvorfor vi i begyndelsen ikke kunne støtte kravet om Royal Greenlands generalforsamling. Men det har vi fået større vished over, men jeg er glad for at det er blevet præciseret at det er Landsstyrets ansvar at indkalde til en generalforsamling.

 

Jeg vil heller ikke undlade at nævne i denne forbindelse, at for så vidt angår lukning af produktionsanlæg i bygderne, hvor man vil lægge ansvaret over for Royal Greenland. Det kan ikke være tilfældet for, som Otto Steenholdt har været inde på, har vi selv fra politisk hold krævet, at Royal Greenland skal drives med et overskud, hvorfor vi har givet Royal Greenland over 200 mio. kr. til en kapacitetstilpasning og opfølgning af dette vil være op til Landsstyret.

 

Vi har selvfølgelig tiltro til at Landsstyret vil orientere Landstinget om, hvordan det går i forbindelse med kapacitetstilpasningsaftalen.

 

Vi har hidtil ikke hørt noget om, hvordan det går. Det er os fra politisk side, der har krævet, at Royal Greenland skal gøre sådan og sådan.

 

En af disse resultater har været, at NUKA A/S er blevet oprettet og at privatiseringen er blevet igangsat.

 

Fiskeriudvalget deltager ikke i generalforsamlinger, men Landsstyret. Jeg synes meget godt om ideen omkring et seminar, hvor de berørte parter deltager.

 

Jeg mener, at Landsstyret går videre med arbejdet og at de berørte parter og alle interesserede bliver inviterede til dette seminar.

 

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget.

 


Jeg skal atter engang præcisere, at der ikke kan tages beslutninger under en forespørgselsdebat, men man kan blot komme med henstillinger og anbefalinger m.m.

Der kan ikke tages beslutninger.  

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med besvarelser på de sidstfaldne bemærkninger.

 

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erverv.

 

For det første skal jeg udtale, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved om, hvad der skal ske med NUKA A/S.

 

Som en af partiordførerne var inde på, så blev der sagt fra pågældendes side. Jeg vil gerne have lov til at citere:

 

Kandidatforbundet har krævet en status over NUKA A/S's hidtidige drift af produktionsanlæggene for at se - Det er fra Siumuts side. Det er en af de anbefalinger, som blev rejst fra Landstingets side.

 

For så vidt angår seminaret er vi kommet frem til et stade, hvor vi må tænke os godt om.

 

Royal Greenland's bestyrelse, administration og Landsstyret er dem, der må komme og drøfte situationen og det er kun der, at man kan finde nogle fornuftige løsninger for fremtiden.

 

Derudover ærgrer det mig stadigvæk, at 1. behandlingen af fiskeriloven er blevet udsat fordi man netop der igennem ville have justeret fiskerikapaciteten, som Mads Peter Grønvold netop var inde på, fordi hvis vi skal til at kvotere må vi have nogle fartøjer, der har en størrelse, således at det kan betale sig.

 


Det var netop en af vore intentioner bag vort forslag til en ny fiskerilov. Derudover i 1998 vedrørende NUKA A/S var der dengang debat derom, kan jeg ikke forstå, at man dengang burde vide hvordan driften i bygderne var.

 

Gad vide om Landstinget har tvunget Royal Greenland til at handle, sådan som den har gjort, selvom jeg tvivler på, at det er tilfældet, er jeg kommet mere og mere frem til den holdning at sådan er tilfældet.

 

For hvordan kan disse bygdeanlæg blive lukket så hurtigt efter at Royal Greenland har overtaget dem på baggrund af at de kunne betale sig?

 

Vi må vurdere det nærmere.

 

For så vidt angår den alt for store fiskerikapacitet de steder, som vi drøfter - ikke mindst omkring Uummannaq, ved alle og enhver, at produktionsanlæggene har en kapacitet på ganske få tons, medens fiskerikapaciteten er så stor, at den langt overstiger produktionskapaciteten.

 

Det er også derfor man opererer med indhandlingsskibe, beklageligvis! Baggrunden for disse fejltagelser for så vidt angår Uummannaq er, at fiskearealerne i området ved Uummannaq ligger meget væk fra hinanden. Man har ganske små fartøjer, hvorfor det er nødvendigt med indhandlingsskibe.

 

For at komme væk fra disse, har vi fra Landsstyret sat os det mål, at man kan etablere partrederier ved at man tager de eksisterende mindre fartøjer ud og får større fartøjer via partsrederiet.

 

Det er faktisk en af intentionerne bag vort forslag til en ny fiskerilov, hvor måske 4-5 fiskere med mindre joller kan anskaffe sig et større fartøj på måske 30-40 fod, der kan indhandle isede hellefisk. På denne måde kan man kun stabilisere produktionsforholdene.

 


Jeg håber, at vi til Forårssamlingen kan få vores fiskerilovforslag igennem således vi også af den vej kan løse en del af problemerne.

 

Vore tanker er ikke taget ud af den blå luft, men har bund i de faktiske realiteter. Hvis vi kigger på Uummannaq, så har alle bygder en fabrik, hvis man ser bort fra Qaarsut og Niaqornat.

 

Qaarsut har kun en indhandlingssted, men resten af bygderne er der store produktionsanlæg, men uden nødvendig vandkapacitet. Det er en af de store fejl, at man bruger freon som frysemiddel, som er 4 gange mindre effektiv end ammoniak.

 

I 1960'erne da der var et boom i rejefiskeriet var der store begrænsninger i mulighederne for indhandling af rejer dengang, men det har vi glemt nu. Hvis der ikke var begrænsninger dengang så ville vi have trawlet rejerne op i Diskobugten dengang.

 

Vi skal ikke glemme, at der er behov for begrænsninger og kvoteringer, hvis vi skal overleve som fiskerination.

 

 

 

Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Det er glædeligt, at Landsstyremedlemmet nu stiler efter et godt forløb og god planlægning.

 

Jeg mener også, at det er en hån mod naturen, at man blot fisker, blot for at tjene penge uden tanke for de begrænsede ressourcer.

 

Vi må jo også arbejde for at bevare de forskellige bestande, der er.

 


Med hensyn til bifangsterne som ikke kan indhandles og blot bliver smidt ud eksisterer. Rensdyr, fisk, fugle, moskusokser og andre arter bliver jo ikke respekteret i forhold til de importede madvarer.

 

Hvorfor er det så dyrt med grønlandske produkter? Hvorfor undersøger vi ikke, at det er så dyrt? Er det de forretningsmæssige principper eller hvad?

 

I de fleste bygder kan man ikke lige som i Nuuk købe grønlandske produkter hele året i lige så stor omfang som i Nuuk. Det bør være noget som NUKA A/S bør kunne klare.

 

Vi har ikke nogle slagterier, men en masse rensdyr er blevet skudt i år og en masse fangere har også smidt en masse kød væk fordi man ikke havde nogle steder, man kunne indhandle dem til.

 

Vi kan jo ikke spise tjene. Jeg er overbevist om, at man altid har lavet en forkert planlægning. Man bør kunne se på alle ressourcerne under et - således at vi også kan udnytte dem. Det er også sådan noget man bør drøfte på det seminar med NUKA A/S og Royal Greenland.

 

Det er lige som om man er kommet ind i en ond cirkel, som man ikke kan komme væk fra. Det ligger ikke i den grønlandske ånd, at man ikke udnytter de fangstdyr, som man fanger. Tak.

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

I 1998 da Landstinget drøftede NUKA A/S og bygdeproduktionsanlæggene mener jeg, at  vi allerede dengang kendte til forholdene, og derfor er Siumut glad for, at Landsstyret også er åben over for at man afholder det påtænkte seminar.

 

At man skal køre efter de forretningsmæssige principper er man også dygtig til i Royal Greenland, men man er ikke dygtig til den interne handel her i Grønland. Det er man ikke god til.

 


Men vi sætter alle sammen vores lid til NUKA A/S og NUKA A/S producerer jo for det grønlandske marked. NUKA A/S er jo begyndt at drive de anlæg, som Royal Greenland ikke ville drive, og jeg tror også, at efterhånden som NUKA A/S kan producere eksportvarer er de også begyndt at producere klipfisk.

 

Da vi lavede rammerne omkring NUKA A/S må vi også huske på, at det også bør fortsætte. Det kan godt være, at det giver en dårlig smag, at Royal Greenland også producerer fantails med tilskud. Det må også kunne overtages af NUKA A/S.

 

Men jeg glæder mig til det påtænkte seminar fordi vi skal løse de problemer, som vi nu efterhånden er blevet trætte af. Vores udgangspunkt er jo de mindre og lukkede produktionsanlæg i Nordgrønland, der jo ikke ejes af Royal Greenland - de er samfundsejede anlæg.

 

De må kunne gives videre til andre, som kan drive dem. Tak.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget.

 

Dermed er de to punkter 55 og 56 blevet behandlet færdigt. Vi har så været igennem alle dagsordenspunkterne for i dag.