Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenenspunkt 04

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 7. december 2001

 

 

Dagsordenenspunkt 4

 

 

 

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v..

(Landsstyreformanden)

 

Den forelægges af Landsstyreformanden på vegne af Siumut og Atassut. Det er Landsstyrefor­mand Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Nærværende forslag som jeg skal fremlægge, fremsættes af Siumut og Atassut:

Landstinget behandlede og vedtog på Landstingets efterårssamling 2001 som dagsordenspunkt 78, et forslag fra Landstingets Formandskab til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v..

 

Der er i tiden efter forslagets vedtagelse rejst et betydeligt folkeligt krav om ophævelse af den nye Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.. Den folkelige protest mener Siumut og Atassut man ikke kan sidde overhørig. Derfor fremsætter Siumut og Atassut forslag til Landstingslov om ophævelse af den nye vederlagslov og ikrafttræ­den af den gamle vederlagslov.

 

Til Landstingets orientering vedlægges kopi af den gamle vederlagslov fra 1993.

Protesterne viser, at et flertal i Landstinget havde en anden vurdering end en stor del af befolk­ningen. Vi kan f.eks. pege på, at niveauet for vederlaget og andre dele af den nye vederlagslov ikke var tilstrækkeligt afstemt i forhold til det øvrige grønlandske arbejdsmarked. For at imødekomme protesterne, og for at få udarbejdet en vederlagslov som alle kan leve med, har Siumut og Atassut også fremsat forslag til landstingsbeslutning om nedsættelse af en arbejds­gruppe til revision af reglerne for vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret ‑ som vi vender tilbage til som næste punkt.

 

Med disse bemærkninger overlader Siumut og Atassuts landstingsgrupper deres forslag til Landstingets velvillige behandling og indstiller, at forslaget overgår til 2. behandling i den foreløbende form.

 

 


Mikael Petersen, Siumut.

Ved Landstingets efterårssamling 2001 drøftede vi i flere omgange Landstingets Formandskabs forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til Landsting og Landsstyre m.v., hvor forslaget blev vedtaget.

 

Jeg vil benytte nærværende anledning til at understrege, at vederlaget til Landstings‑ og Landsstyremedlemmer som bestemmes ved lov i denne sal, ikke har været ændret gennem de senere år, og formålet har været at man tilpassede vederlagene til de stadigt stigende arbejdsbyr­der, og i denne anledning har der været en omfattende debat ikke alene her i Tinget, men tillige blandt befolkningen og i pressen. Derfor må vi sige, at der er intet nyt B opsigtsvækkende eller hemmelighedskræmmeri i hele vederlagsdebatten.

 

Fra Siumut skal vi understrege, at vi betragter det i efterårssamlingen vedtagne vederlag som vi stemte for som rimelige i forholdt til Landstingets nuværende arbejdsbyrde, idet Landstings­medlemmerne fik et vederlag der svarer til borgmestervederlagene i de mindste kommuner.

I den seneste tid har mange personer og grupper i samfundet gennem deres aktioner vist, at de overhovedet ikke kan acceptere den vedtagne ordning. Og denne modreaktion i samfundet forstår og respekterer vi fra Siumuts side. Derfor vil vi fra Siumut som altid være med til at komme ud af denne situation snarest muligt, og vil være med til at finde en for befolkningens flertal acceptabel løsning på et senere tidspunkt.

 

Fra Siumut støtter vi derfor fuldt ud de forelagte ændringsforslag ‑ med andre ord, at den gældende lov, vederlagslov, nemlig Lov nr. 16 af 12. november ophæves, og at vi i stedet genindfører den tidligere lov om vederlag m.v. til Landstings‑ og Landsstyremedlemmer m.v., der også vedrører pensionsforhold til tidligere medlemmer af Landsrådet, tidligere Landstings‑ og Landsstyremedlemmer, nemlig Lov nr. 11 af 28. oktober 1993, at den genindføres fra og med 7. december 2001.

 

Med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget og indstiller, at forslaget overgår til 2. og 3. behandling i sin nuværende form.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Jeg skal beklage, at jeg er forkølet.

 


Til de af Landsstyreformanden forelagte forslag til vederlagslov, skal vi også fra Atassut udtrykke vor glæde over, at forslaget nu fremsættes. Vi var også de første der efter vedtagelsen i en pressemeddelelse meddelte, at vi gerne så vederlagsloven annulleret, fordi vi fandt det uhensigtsmæssigt, at der blandt den gældende Landsstyrekoalition var forskellige holdninger i så vigtigt et spørgsmål, hvor vi også sagde, at der under den førstkommende samling ‑ at vi ville fremsætte ændringsforslag under den førstkommende samling. Dengang var der tale om forårssamlingen; men Landsstyrets gældende koalitionsophør har afstedkommet, at vi nu har fået mulighed for at løse problemet allerede på nuværende tidspunkt uden at vente på forårssam­lingen, hvorfor vi uden yderligere kommentarer til vedlagte forslag går ind for, at forslaget overgår til 2. og 3. behandling i den foreliggende form.

Tak.

 

Johan Lund‑Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Som Inuit Ataqatigiits Formand tidligere har sagt, så må vi huske på, at de partier der gik ind for vederlagsloven under efterårssamlingen, nu er de partier som sidder i Landsstyretkoalitionen. Vi er selvfølgelig fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at man nu går ind for den modstand, som vi altid har givet udtryk for allerede sidste år under efterårssamlingen.

For at undgå misforståelser, skal vi derfor fra vores side præcisere, at vi er stolte og glade over, at vi uden tøven vil gå ind for nærværende forslag, således at den gældende vederlagslov annulleres, og at den gamle vederlagslov fra 1993 genindføres. Men vi vil heller ikke undlade at benytte nærværende anledning til at sige, at vi føler, at vi har fået opbakning blandt befolk­ningen til vores modstand, og vi vil derfor benytte anledningen til at sige tak til den grønlands­ke befolkning for at have været med i kampen mod vederlagsloven. Vi skal huske på, at dem der har arbejdet for den ublu forhøjelse af vederlagene, og som nu har indgået en Landsstyresamar­bejdsaftale, at vi har arbejdet ihærdigt via de muligheder der er i lovgivningsarbejdet for at hindre, at vederlagene blev forhøjet.

 

Da forslaget blev 1. behandlet under efterårssamlingen, så dengang sagde vi, at vi ikke fuldt ud kunne gå ind for forslaget. I forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget, har vi i forbindelse med lovudvalgsbetænkning sammen med Kandidatforbundets Anthon Frederiksen fremsat en mindretalsindstilling, hvor vi har præciseret vores synspunkter. Og jeg vil derfor tillade mig at citere nærværende mindretalsudtalelse fra dengang, og jeg vil anmode at Landstingets Formand godkender, at jeg får lov til at citere.

Tak.

 

Vi har under forårssamlingen fremsat følgende mindretalsudtalelse, så vil jeg citere:

"Udvalgsmindretallet kan tilslutte sig en række af forslagets elementer. Udvalgsmindretallet finder det således positivt, at adgangen til at foretage orienteringsrejser i Grønland forbedres. Dette er en naturlig konsekvens af, at hele Grønland nu udgør én valgkreds. Den udvidede adgang til at foretage orienteringsrejser skaber mulighed for, at Landstingets medlemmer kan udbygge og vedligeholde kontakten til vælgerne.

 


Udvalgsmindretallet kan ligeledes tilslutte sig, at Landstingsmedlemmerne dagpengeret afskaf­fes til fordel for en forøgelse af omkostningstillægget. Dette indebærer en administrativ lettelse som Udvalgsmindretallet finder positiv. Ligeledes finder Udvalgsmindretallet det positivt, at der med forslaget skabes bedre vilkår for, at Landstingets medlemmer under samlingerne kan være sammen med deres børn.

 

Udvalgsmindretallet kan imidlertid ikke tilslutte sig den betydelige forhøjelse af Landstings‑ og Landsstyremedlemmernes vederlag som forslaget lægger op til. Den foreslåede vederlagsforhø­jelse er ude af proportioner med den generelle lønudvikling i samfundet, og kan ikke forsvares i en tid, hvor økonomisk stagnation, krise i fiskeriet og alvorlige problemer i flere Hjemmestyre­ejede virksomheder tvinger Hjemmestyret til besparelser som forringer forholdene for en række befolkningsgrupper, herunder f.eks. de studerende.

 

Udvalgsmindretallet finder det endvidere uacceptabelt, at Landstingets Næstformand samt medlemmer af Finansudvalget og Revisionsudvalget skal tildeles særskilt vederlag. Med den betydelige forhøjelse af Landstingsvederlaget er der ikke grundlag for et særskilt vederlag for varetagelse af udvalgsarbejde.

Udvalgets mindretal, altså Inuit Ataqatigiit og Anthon Frederiksen indstiller, at forslaget forkastes". Citat slut.

 

Så klar var vores modstand således under 2.‑behandlingen, men dette har man ikke villet høre på dengang fra den nuværende Landsstyrekoalition. De har holdt fast ved deres beslutning, og vi har derfor ved 3. behandlingen fremsat et forslag for ikke at modtage vederlagsforhøjelse; men som også et flertal stemte imod.

 

Med denne erindring om vores modstand skal vi atter sige, at vi vil stemme for nærværende forslag om ophævelse af den nye lov, og at den gamle lov genindføres.

Jeg vil afslutningsvis citere noget fra den græske filosof fra Landstingets bog, da jeg finder det passende til de gældende forhold i dag, og at vi har den i erindring. Det er også et citat som jeg gerne vil anmode om tilladelse til at citere.

 

Og citatet er således:

"Lad jer ikke styre af dekreter. Lad jer ikke styre af folk der blot vil sidde på deres pladser. Vær beslutsomme. I skal ikke gemme jer, kæmp for jeres ret og brug jeres ytringsfrihed, og husk at enhver har sit eget værd og sit eget ansvar. Forsvar jeres selvstændighed, da det er baggrunden for uafhængighed, da uafhængighed er en større forpligtelse end rettigheder." Citat slut.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Tak. Jeg siger tak til Johan Lund‑Olsen.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Forslag til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret. Og vi har følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet:


På grund af den vederlagslov har koalitionsparterne Siumut og Inuit Ataqatigiit stoppet deres samarbejde. Efter den omfattende protest fra offentlighedens side vil Siumut og Atassut nu løse problemet. Men vi kan se, at befolkningen ikke kommer til at glemme problemet efter så kort tid.

 

Det er også med forundring vi ser fra Kandidatforbundets side, at vores gamle tekniske samar­bejdspartner Atassut har krævet, at der er Landstingsvalg mindst fire gange. Men nu beslutter de helt imod deres gamle opfordringer, og vil gerne danne en koalitionsregering. De er nemlig bange for, at de bliver straffet ved et eventuelt Landstingsvalg. Er de bange for den offentlige mening? Eller vil de bare sidde ved deres varme taburetter? Det kommende Landsstyre vil nok svare dette spørgsmål.

 

Vi vil gerne sige, at vi har været modstandere af det lovforslag, og jeg har selv personligt foreslået, at vederlagsforhøjelsen skal være tilpasset de faktiske forhold. Nu er man først i gang med at lave et udvalg til tilpasning af de vederlag, men vi har diskuteret disse problemer i flere år, men vi er også glade for befolkningens protest har nu fået sin indvirkning nu. Men det er beklageligt at konstaterer, at der ikke mulighed for at holde vælgermøder eller tillæg til vælger­møder. Det er desværre, at vi ikke til at holde vælgermøder. Vi skal deltage i vederlagslovsde­batten, det lover vi. Med disse bemærkninger siger vi tak.

 

Otto Steenholdt (løsgænger):

Man siger at et skridt fremad er ligesom et skridt bagud. Hvis der ikke skal være valg i utide, så var der kun en udvej altså hvis koalisationsparterne ikke kan enes, så er landsstyreformanden nødt til at finde den rigtige løsning. Altså finde en anden koalisationspartner.

Når man se oplægget i sin helhed, så tænker man på hvorfor IA ikke har krævet en ekstraordi­nær forsamling således at koalisionen ikke bliver væltet. Enhver ved at det er kun landstinget der ændre landstingsbeslutninger.   

 

Jeg siger det er fordi jeg har hørt i medierne at en af koalisationsparterne har krævet at veder­lagslover bliver annulleret indenfor landsstyret og det er også forundrende at sige, at IA kræver et hurtigt valg bare på grund af folketingsvalget, bare for at blive det største parti i Grønland. Men man kan ikke sammenholde landstingsvalget og folketingsvalget.

 


Der er nogen punkter jeg gerne vil kritiserer i lovforslaget, men jeg er nødt til at godkende lovforslaget også. Jeg mener at tilliden kommenteret lige i fremtiden. Jeg ser at det er spænden­de at se i hvilken form af udvalget kommer med et forslag til vederlagsloven. Såvidt jeg husker i Norge bruger man et uafhængigt udvalg til at bestemme via landslovene.  Men i Danmark beslutter folketinget og regeringen omkring vederlagene. Jeg håber sandelig at vederlagene bliver sådan i fremtiden at det er sammenlignelige med vederlagene eller lønningerne i andre fagområder, hvor der kræves stor viden og beslutsomhed, således at de valgte ikke kommer til at afstå fra de politiske arbejde på grund af de lave lønninger. Hvis vi skal have kompetente ledere, så skal det være rimelige lønninger til og jeg håber, at udvalget husker det her.

 

Den sidste lønregulering eller vederlagsregulering skete i 1993, så fejltagelsen er nok at man ikke har reguleret i forhold til priserne oftere. På grund af de manglende reguleringer, så er man kommet med en samlet regulering, som fik en meget stor modstand fra befolknings side. Reguleringen ser som om at der er kæmpestore reguleringer. Der er ikke andre udveje hvis vi ikke skal have et valg i utide. Jeg tager begrundelsen til efterretning og jeg vil godkende forslaget og jeg indstiller at forslaget går videre til andenbehandling.

 

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S):

Til partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens indlæg siger jeg tak herfor.

Det gør jeg fordi jeg under næste punkt som sidste taler og som en del andre også har været inde på, så har vi foreslået, at der skal nedsættes en uafhængig arbejdsgruppe til revision af regler med vederlag med videre til medlemmer af landstinget og landsstyret. Jeg mener på denne baggrund at de faldne bemærkninger her også skal indgå i det videre arbejde.

 

Jeg skal præcisere, at vi i vores forslag og under forhandlingerne mellem Siumut og Atassut om forslaget at udgangspunktet har været at vi skulle vende tilbage fuldt ud til gamle lov fra 1993. Det vi kan være bange for er at hvis vi fremsætter forslaget med ændringer til vederlag med procenter, så vi debatten starte fra bunden af og ende til en debat uden ende, hvorfor jeg er glad for at de af ordførerindlæggene fremgår, at disse ville kunne indgå i det fortsatte arbejde i den foreslåede arbejdsgruppe, hvorfor jeg er glad for de faldne bemærkninger således at vi kan få et grundlag for det fortsatte arbejde i udvalget.  Hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger skal sige tak for støtten, men vil dog ikke undlade at komme ind på IA=s ordføres citat af Oriana Faletti så vil jeg også tillade mig at svare det med et citat.  I Oriana Falettis bemærkninger havde selvfølgelig været passende i den tid som Oriana levede i midt under enevælden. Vi kan selvfølgelig også finde ud af hvorfor han har sagt det han har sagt, men jeg har lyttet til Oriana Falettis citat, men vi har et meget nærværende citat fra Grønland fra Josva Kleist da vi havde Grønlands landsråd, så vil jeg gerne citerer det med formandens tilladelse og citerer hvad Josva Kleist har skrevet i sit vers. Her sagde han at de folkevalgte, der har et ansvar, der mener vi har at det er vores repræsentanter der skal forsvarer vores befolkning og dens interesser, dette citat at Josva Kleist bedre, selvom Oriana er meget klog.

Tak til Landsstyreformanden.

 

Mikael Petersen (S):


Jeg mener at der er grundlag for at kommentere Kandidatforbundets ordfører. Jeg havde ellers ikke forventet at få ordet igen, men Kandidatforbundets bemærkninger giver anledning dertil. Min baggrund herfor er,  at jeg Kandidatforbundet betaler mod bedre vidende. Forskellige personer har selvfølgelig forskellig tankegang og det gælder selvfølgelig også i landstinget, men i det mindste så kan vi kræve at vores arbejde er til at leve med, således at vi også forstår, hvad det er vi egentlig skal lave her i landstinget. Hvorfor jeg ikke mener at det er på sin plads at man fra Kandidatforbundet alene fremkommer med beskyldninger og intensioner. Hele landstinget og alle medlemmer er vort lands lovgivende forsamling.

Det kommer ikke an på hvad vi hedder, men at vi er blevet valgt til at forvalte landet på vegne af resten af befolkningen. Når vi lovgiver så er det som regel sådan at det ikke er altid at det er alle der stemme for et lovforslag. Landstinget har også et fælles ansvar for deres arbejde og det har vi altid respekteret. Hvorfor jeg til Kandidatforbundets bemærkninger om at Siumut og Atassut alene har fremsat forslaget bare for at blive i deres varme stole. Jeg mener, at det overhovedet ikke er på sin plads.

 

Kandidatforbundets ordfører sagde blandt andet, at de finder det beklageligt landstingets medlemmer, at man nu lukker for muligheden for orienteringsrejser. En sådan debatform som Kandidatforbundet ligger for dagen er for meget i må tænke jer om.

Man kan ikke samtidig snakke om demokrati og flygte fra jeres ansvar som en del af den lovgivne forsamling, i har også en pligt til at forsvarer demokratiet og landstinget.  Jeg håber derfor, at det nuværende landsstyre og at forslaget vedtages fra et samlet landsting.

Afslutningsvis vil jeg heller ikke undlade at sige, at hvis man ønsker at vi skal være ærlige, så er det sådan at vi alle der sidder her i tinget, hvis vi har nogen andre forpligtelser ved siden af og man sidder i en kommunalbestyrelse, er borgermester eller har et andet arbejde ved siden af som påføre stort ansvar, så må det også frem i lyset. Vi har sagt at landstingets arbejde i fremti­den må honoreres passende efter arbejdsbyrden, hvorfor vi må vende det sådan, at der her i landstinget er medlemmer der også vil blive stående på deres poster, mens de opfatter land­stingsarbejdet som et bierhverv. Der er flere der har 3-dobbeltstillinger her i denne sal, de har høje lønninger. For eksempel så kender Kandidatforbundets formand det fuldt ud. Han har jo siddet som landstingsmedlem udover at han var politimand og kommunalbestyrelsesmedlem.

Vi lægger vægt på at vores arbejde, at vi fuldt ud lægger vores ånd i landstingsarbejdet, således at vi sikre den bedst mulige lovgivning, hvorfor jeg mener, at hvis vi skal honoreres korrekt så må vores vederlag også passe til arbejdsbyrden, hvorfor vi mener at landstingsarbejdet i fremtiden bør være et fuldtidsarbejde og jeg håber at vi kan opnår dette i fremtiden ved at vi kommer frem til et passende vederlag.

 

Inden vi går videre skal jeg som landstingsformand sige, at jeg til de ærede landsting skal meddele at det nuværende landsstyrekoalisationsforslag at der er fuld opbakning til at den kan overgå til andenbehandlingen i den foreliggende form, hvorfor i henhold til vores forretningsor­den paragraf 44 stk. 3 skal forslaget til andenbehandlingen. Så har vi flere muligheder for at gå videre.

Der er flere der har bedt om ordet, først er det:

 

Mogens Kleist (K):


Jeg bliver påpeget som en der lyver til offentligheden. Men det er på grund af de offentliges krav at jeg er her. Det er på grund af befolkningens krav at Siumut og Atassut kom med et nyt forslag. Der har været underskriftsindsamlinger, der er basis for den vederlagsforslag. Jeg vil ikke sætte nogen bag lyset. Det jeg snakker om her er de faktisk situationer.

Mikael sagde at det ærgre mig at man har lukket muligheden for at holde offentlige politiske møder. Vi har altid sagt at vi skelner imellem de offentlige møder. Det er 3 år siden da Grønland blev en valgkreds, at vi har arbejdet for at der er mulighed for at holde meromfattende offentlige møder, men nu har vi kun en mulighed for at foretage en politisk rejse. Man har udelukket at rejse til yderdistrikterne. Nu har vi meget begrænsede muligheder til at foretage rejser. Hvis vi skal følge den gamle vederlagslov, så kan vi foretage en rejse, men hvor skal vi hen til Østgrøn­land, til Nordgrønland, så det ærgre mig at man har begrænset mulighederne i sådant omfang. Det er udelukkelse at holde politisk arbejde. Hvis vi skal tilbage til den gamle vederlagslov så bliver rejseaktiviteterne meget begrænsede.

 

Anthon Frederiksen (K):

Jeg vil henvise jer til mine udtalelser i forbindelse med vederlage i 1992 og jeg er meget glad for at ordføreren dokumenterer vores mindretalsudtalelser.

Vi har ingen grund til at være vrede, men vi er glade for at befolknings røst af protest er nu har fået sin indflydelse hos Siumut og Atassut og derved ændre deres forslag omkring vederlagslo­ven. Og vi vil gerne takke befolkningen, at de med deres forståelse at de har fulgt med i arbejdet og har kæmpet for at vederlagsloven bliver genoptaget og man tager en ny stilling. Det er også indeholdt i demo­kratiet, derfor har vi ingen grund til at være vrede eller ærgre os over den ændring, det er kun godt at landsstyret kommer med et nyt forslag.

Mogens Kleist har allerede sagt at vi fra starten har krævet at vi får en separat rejseordning, og hvis man havde fulgt vores forslag, så havde vi nok ikke de problemer vi ser nu i dag. Som bekendt at Grønland er blevet en valgskreds, men nu er vi i gang med at gå tilbage til den gamle ordning fra 1993. Hvis Mikael og resten har læst deres lektier så ved de at der er begrænsede rejsemuligheder indenfor den gamle ordning.

 

Jeg vil gerne indstille til at det kommende udvalg undersøger at adskille loven i 2 dele, hvoraf rejseomkostningerne også ordnes separat. Jeg skal ikke læse mine forslag til denne her samling, men vi vil bare konstatere at vi er glade for at arbejdet for at annullere den vedtagne vederlags­lov. 

 

Mads Peter Grønvold (K):

Det er selvfølgelig på sin plads, at når man bliver angrebet at man beder om ordet og kommer med en replik. Jeg mener at jeg som formand for Kandidatforbundets landstingsgruppe siger et par bemærkninger.

I forbindelse med vores debat om vederlagene under vores sidste samling under efterårssamlin­gen, så har dette været omfattende, ligesom der også har været en hel del protester fra befolknin­gen efter vedtagelsen.


Nærværende talerstol bruges til at fordreje vores tidligere synspunkter, en mulighed som bliver udnyttet og man har også i pressen har frembragt oplysninger om de forskellige landstingsmed­lemmers vederlag inklusive alt andet for eksempel hvis man har været stillet op til en folkevalgt forsamling så er det et krav fra befolkningen at man selvfølgelig arbejder der som man er valgt ind i hvorfor det er op til de enkelte medlemmer om man vil bestride dobbeltposter. Det samme er ikke kun gældende i Kandidatforbundet, det gælder også de øvrige partierne. Jeg skal ikke angribe enkeltpersoner, men vi må også kigge på os selv.

 

Vi har hver især forskellig baggrund Siumut, Atassut, IA og Kandidatforbundet, løsgængere, Demokraterne de har allesammen forskellig baggrund og disse forhold bør også tages med.

På baggrund af vores tidligere debatter og fra befolkningens krav så har jeg fremsat forslaget til landstinget til forårssamlingen, således at den baner vej for at landstingshvervet bliver et fuldtidsarbejdet og at man sikre at dette ved en landstingslov, således at man lovgiver om at hvis man sidder i landstinget, så er det alene det man fokusere på.

 

Jeg mener at der behov for en anden lovgivning således at man baner vej for at man gør det mere attraktivt alene at sidde i landstinget. Undertegnede er selv et godt eksempel på dette, fordi jeg helt og fuldt satser på mit arbejde i landstinget og har ikke ønsket at påtage et andet arbejde ved siden af. Jeg bruger således tiden til at holde drøftelser med vore vælgere, har afholdt rejser for egen regning uden at tænke på hvor meget det koster, men jeg at sådanne forhold også bør indgå i det fortsatte arbejde og at vi må have bedre ordninger omkring vores rejsemuligheder og vores muligheder for at holde vælgermøder.

 

Der skal findes en løsning på problemet når man kommer rundt på kysten. Jeg vil til stadighed adspørge de andre medlemmer hvorfor afholder de aldrig møder. I landstingets arbejde er der afsat midler til rejser, men det er meget meget sjældent at menige medlemmer af egen fri vilje afholder møder med vælgerne.

Når jeg afholder rejser, så giver jeg alle mulighed for at afholde møde med mig og mødes med mig. Når man skal arbejde i landstinget så er det ikke kun kammerater men skal arbejde for, men hele befolkningen. Jeg mener derfor at disse også skal indgå i det fortsatte arbejde og at man undgår personlige angreb.  

 

Godmand Rasmussen (A):

Jeg har også en kort bemærkning som gruppeformand for Atassuts landstingsgruppe.

Først vil jeg sig og spørge det samlede landsting uanset tilhørsforhold, om hvorfor vi er blevet indkaldt til nærværende ekstraordinære samling. Jeg håber at alle har forstået hvorfor de er blevet indkaldt til nærværende samling.

 


De 2 partier som har vedtaget den gældende vederlagslov er jo netop de personer som har fremsat forslag om at vederlagsloven annulleres og det er netop baggrunden for at vi er blevet indkaldt til ekstraordinær samling. Jeg må også til sidst til Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist sige at Siumut, Atassut har fremsat nærværende forslag for at undgå ansvaret i forbindelse med et eventuelt ekstraordinært valg. Jeg mener at Godmand Rasmussen mener at Mogens Kleist bemærkninger ikke er passende til landstingets arbejde. Vi er ikke bange for at blive straffet, men vi er blevet valgt til at løse et arbejde i henhold til landets lovgivning og de 2 koalisationspartier nu har vurderet det således at man på baggrund af befolkningens protester at der er har været et behov for at finansloven bliver annulleret.

 

Jeg vil ikke komme ind på en debat om selve vederlagene, men skal sige at jeg vil ikke undlade at side at Kandidatforbundets leder også sagde i sit indlæg at vi må se på os selv. Vi skal de på de faktiske forhold.

 

Johan Lund Olsen citerede også noget fra en græsk filosof. Atassut og Siumut har erkendt en fejltagelse hvorfor man for at dreje det op har fremsat nærværende forslag og indkaldt til nærværende samling. Det viser tegn på at man kan tage en beslutning, som man selvfølgelig vil være til ansvar overfor ved næste valg og det må i allesammen forstå at dette er sket i jævnfør vores lovgivning og jævnfør de protester der er fremkommet fra befolkningen.

 

 

Mikael Petersen (S):

Ganske kort da det er 3. gang han får ordet.

Siumut er vandt til at blive angrebet og når vi bliver angrebet så svarer vi selvfølgelig hvis vi mener at det bliver påpeget forkert og det er det jeg har gjort i mit forrige indlæg. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det skal heller ikke forstås som et personligt angreb, vi skal allesammen kigge på os selv, jeg fremdrog blot Kandidatforbundets formand situation, hvorfor et eksempel.

 

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S):

Som tidligere nævnt har vi forbindelse med næste punkt fremsat beslutningsforslag om nedsæt­telse i en arbejdsgruppe hvor de i den nærværende punkt faldende bemærkninger vil danne baggrund for arbejdet. Nærværende debat viser at der er behov for et veludbygget og underbyg­get arbejde i arbejdsgruppen til revision af regler med videre hvorfor jeg også herunder førstebe­handlingen atter engang skal sige tak for den positive modtagelse som forslaget har fået.

 

Johan Lund Olsen (IA):

Tak. Ganske kort til Atassuts ordfører Godmand Rasmussen skal jeg sige at vi må have erin­dring at vi sidder som en lovgivende forsamling på vegne af befolkningen. De har valgt os i tillid til at vores vedtagende lovgivning skal være velforberedte og velbegrundede.

Da vi under efterårssamlingen drøftede forslaget til landstingsloven med vederlag med videre til medlemmer af landstinget og landsstyret med videre.

 


Da dette forslag blev drøftet, så blev dette også behandlet 3 gange som love jo skal, hvorfor alle har haft mulighed for at fremlægge ændringsforslag, hvis man ikke har været enig i forslaget. Man kan fremsætte mindretalsudtalelser under andenbehandlingen og det har vi også gjort som jeg også citerede under mit første indlæg. Der har således været mulighed for at et flertal inden 3. behandlingen kunne overveje deres situation nærmere hvorfor jeg håber og vi håber at vi i vores lovgivningsarbejde for god tid til at drøfte tingene nærmere således at vi sikre at vores lovgivning er bedst mulig.

 

I nærværende sag har et flertal beklageligvis dengang mens tid forpasset denne mulighed og det er beklageligt. Vores formand sagde tidligere i dag, så har vi prøvet på at ryge koalisionspart­nere ud og fået dem til at fremkomme med en klar melding, men vi blev presset op i en krog, hvor vores eneste mulighed var at træde ud af landsstyrekoalisationen, således at man sikrede at landstinget kunne samles ekstraordinærrt og drøfte forslaget. Og det er det der er sket i dag, men jeg skal blot gentage, at jeg mener at man bør respektere et bedre velfunderet lovgivnings­arbejde.

 

Anthon Frederiksen (K):

Som Mikael Petersen sagde så sidder vi ikke her blot for at kritisere fremkommet med kritiske bemærkninger. Det er rigtigt at vi har fremsat kritiske bemærkninger på baggrund af de faktiske forhold og fremdraget forhold som man ikke ville have så uanset det så skal man ikke hindre eller lægge begrænsninger for ytringsfriheden.

 

Jeg mener at vores placering her i landstinget har været til stor fordel for samfundsdebatten således at vi har fået mulighed for at fremdage forhold som måske ellers ikke ville blive bragt frem. Og jeg mener at der er stor tilfredshed i samfundet af dette, hvorfor vi ikke kritisere blot for kritikkens skyld men for at rette op på de faktiske forhold og det vil vi også fortsat gøre.

Og for så vidt angår vederlagene så kan jeg også se at det af Sermitsiat fremgår at de er den der får mest i løn, det er ingen hemmelighed, sådan er forholdene. Jeg får højere løn end landsstyre­formanden, det er rigtigt for så vidt angår sidste måned, men som sagt så skal jeg erindre at Kandidatforbundet har været imod forhøjelse af vederlaget.

 

Jeg skal heller gives ord i munden som jeg ikke har sagt, jeg har altid respekteret befolkningen nemlig vores arbejdsgivers beslutninger. Hvem er det der er ønsket at I skal sidde her. Det er befolkningen der har valgt jer ind og ligesom det også er befolkningen der har krævet at jeg også skulle sidder her i salen. Hvorfor der ikke er nogen der skal sige, at jeg sidder for min egen skyld. Jeg mener at vi må respektere demokratiet.

 


Hvis man selvfølgelig lovgiver at landstingsarbejdet skal være et fuldtidshverv, så må dette selvfølgeligt respekteres. Vi lever også under det danske riges grundlov hvor alle har ret til at stille op til de hverv som de ønsker. Jeg mener også vi må respektere dette i forbindelse med landstingets arbejde. Jeg har ikke nogen betænkninger ved at bestride et landstingshverv ved siden af mit borgermestererhverv.

 

Lars Karl Jensen (S):

Hvordan jeg har selv i Formandskabet arbejdet sammen med udarbejdelse af et forslag til vederlagslov, hvorfor jeg mener, at selvom jeg ikke finder passende at tage det op i nærværende punkt så finder jeg det selv at det er først nu, det er ved at gå op hvordan vi burde have arbejdet med et forslag til et beslutningsforslag, vi burde faktisk hvis vi havde undladt at fremkommet med et samlet vederlagslov og hvis vi havde drøftet og stemt om de forskellige ændringsforslag hver for sig, så havde dette nok været bedre, men det er godt nok en rationalisering, men jeg håber at dette også overvejes i det fortsatte arbejde således at man måske kan stemme om forskellige forhold i vederlaget. Jeg mener, at der blevet fremsagt flere forskellige forhold, hvor man også kom ind på at man har prøvet på at forringe forholdene for uddannelsesområdet.

Lars Karl Jensen fremkom med en præcisering af arbejdet i forbindelse med finanslovsforslaget hvor det tidligere landsstyre foreslår at der skulle ske besparelser på 10 mill. kr. på uddannelses­året, men det har man ikke godkendt fra de samtlige partiers side, hvorfor jeg overfor et parti må påpege dette.

 

Anthon Frederiksen (K):

Med de sidste bemærkninger under nærværende debat.

Vi skal selvfølgelig arbejde i henhold til vores forretningsorden og respektere taletiderne. Anthon Frederiksen påpeger at Kandidatforbundet allerede fra begyndelsen havde ønsket at de forskellige ændringsforslag at der var afstemning herom, således at forslagene blev sat til afstemning hver for sig.

 

Der er ikke flere der har bedt om ordet, hvorfor førstebehandlingen af nærværende forslag er tilendebragt forslaget, og går således til andenbehandling i den pålæggende form.

Jeg vil spørge om der er nogen ønsker ordet og da vi skal have afstemning, der er ikke nogen der ønsker ordet, hvorfor vi skal stemme om forslagets overgang til 3. behandling i den forelig­gende form, og jeg skal spørge om hvem der går ind for forslaget overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form.

 

Mødelederen præciserer at alle er enige, hvorfor han meddeler at forslaget er vedtaget uden afstemning, hvorefter vi overgår til 3. behandling og jeg skal her under 3. behandlingen spørge om hvilke medlemmer der går ind for forslaget herinden 3. behandlingen.

29. Der er ikke nogen der er imod ligesom der heller ikke er nogen der har undladt at stemme, hvorfor samtlige medlemmer er gået ind for forslaget.