|
Dagsordenspunkt 12-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
18. mødedag, tirsdag den 31. oktober 2000
Så er det også Landsstyreformanden med et svarnotat til udvalgets betænkning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne takke Lovudvalget for en grundig behandling af ændringslovforslaget.
Lovudvalget finder det relevant at fremhæve de aftalebegrænsninger, der er mellem Hjemmestyret, Staten og USA i forhold til Sisimiut Kommuneats kompetence og råderet over området.
På Landsstyrets vegne skal jeg derfor understrege, at der ikke sker ændringer i denne aftale og at aftalen omhandler lufthavnsanlægget og de bygninger, der i dag anvendes af staten, altså områder, der fortsat vil være Hjemmestyrets ansvarsområder.
Landsstyret vil i forbindelse med, at Kangerlussuaq forbliver en del af Sisimiut Kommuneat vurdere, hvilke opgaver lufthavnsvæsenet fortsat skal løse og hvilke driftsopgaver, der eventuelt skal løses af andre, eksempelvis de infrastrukturelle opgaver m.v., der ikke er en direkte følge af lufthavnsvirksomheden ligesom den skal vurdere, hvilke af de hjemmestyreejede bygninger, som lufthavnsvæsenet i dag administrerer, der skal overgå til kommunen.
Uanset disse overvejelser er Hjemmestyret fortsat ansvarlig for at den indgåede aftale kan overholdet. Hjemmestyret vil fortsat være ansvarlig for lufthavnens drift og for at eksempelvis forsyning af trafik og postbesørgelsesopgaver mv. kan løses i Kangerlussuaq.
Den omstændighed, at grænsen uden for kommnalinddeling ophæves, så ændrer dette ikke ved Hjemmestyrets forpligtelser i forhold til hverken staten eller USA.
Kuluk Flyveplads, der allerede er omfattet af aftalen, lå allerede ved aftalens indgåelse inden for den kommunale inddeling i Ammassallip Kommunea.
Og jeg har konstateret, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut i udvalget støtter de fremsatte forslag, mens Kandidatforbundet henviser forslaget til afvisning.
Til Kandidatforbundets forbehold skal jeg anføre, at netop den omstændighed, at der sker en befolkningsmæssig og erhvervsmæssig udvikling i området i løbet af de 8 år, der er gået siden Kangerlussuaq blev civilt område, at dette medfører et stadigt stigende behov for at borgerne får en reel demokratisk indflydelse og kan serviceres som alle andre steder i landet af de kommunale myndigheder, der er gearet til at løse opgaverne.
Med hensyn til høringsproces og analyser, er Landsstyret af den opfattelse, at 8 år er tilstrækkelig tid og yderligere analyser ikke vil ændre på disse forhold.
En dialog i de kommende år mellem Landsstyret, borgerråd og de omkringliggende kommuner, KANUKOKA samt lufthavnsvæsenet vil være med til at sikre en forsvarlig overgang til kommunalstatus herunder at befolkningens ønsker om øget indflydelse og servicering bliver tilgodeset i en ordning, hvor det offentliges opgaver, økonomi og ansvar klart er fordelt mellem de centrale og kommunale myndigheder.
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed indstille forslaget til overgang til 3.behandlingen for endelig vedtagelse i den foreliggende form.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vedrørende nærværende forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner så har vi fra Siumut disse korte bemærkninger.
I Siumut stiller vi os tilfredse med, at Lovudvalget har behandlet ændringslovsforslaget nøje og grundigt samt at vi i Siumut stiller os tilfredse med, at der er sat hensyn til Siumuts budskab i behandlingen af redegørelsen vedrørende Kangerlussuaqs fremtidige kommunale status under 1.behandlingen af lovforslaget, hvorfor vi går ind for flertallet af Lovudvalgets indstilling og tager Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Jeg har fra Atassut følgende bemærkninger til nærværende forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner her til 2.behandlingen.
Spørgsmålet om at Kangerlussuaq i nær fremtid skal have bygdestatus og høre ind under Sisimiut Kommune er allerede blevet 1.behandlet her i Salen.
Og Atassut har i denne forbindelse som sædvanligt frmlagt sine klare synspunkter i denne sag. Vi er også godt klar over, at spørgsmålet bliver fuldt nøje fra borgerne i Kangerlussuaq, og ikke mindst hos de ansatte på forskellige arbejdspladser i Kangerlussuaq både med spænding og stor interesse hvad Landstinget vil beslutte sig til.
Atassut finder det meget vigtigt, at man uanset hvor i Grønland man bor, så skal borgerne have samme offentlige behandling, ansvar, rettigheder og lovmæssigt beskyttelse.
Atassut finder det derfor meget vigtigt og samtidig støtter, at borgerne i Kangerlussuaq skal sikres rettigheder til at deltage ved både kommunevalget og til bygdebestyrelsesvalget.
Til sidst vil vi udtale, at vi tilslutter os at Kangerlussuaq får bygdestatus under Sisimiut Kommune, og grunden til denne holdning er, at Kangerlussuaq bør starte helt forfra med at udvikle sig først udvikling som bygd, og hvis den fremtidige udvikling går så hurtigt, så kan man tage spørgsmålet op igen om eventuel ændring af Kangerlussuaq bygdestatus og overgang til bystatus, men som sagt det vil udviklingen vise.
Og med disse korte bemærkninger, tilslutter Atassut sig forslaget her ved 2.behandlingen.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det er en glade for Inuit Ataqatigiit at borgerne i Kangerlussuaq genenm love nu kan opnå mere indflydelse på deres egne anliggender end hidtil.
Kangerlussuaq, der igennem mange år har været uden for Grønlands administrative inddeling, får nu mulighed for at blive indlemmet i en bestemt kommune, så man på den måde giver borgerne mulighed for i fællesskab for at bane vejen for at være med til at tilrettelægge deres egne anliggender.
I forbindelse med vurderinger af de forskellige opgaver, så regner IA med, at Landsstyret arbejder tæt sammen med Sisimiut Kommune. På den måde kan man også opnå, at der er fuld og gensidig forståelse mellem kommunen og Hjemmestyret.
Det er en glade for Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret klart har meldt ud om sine ansvarsområder og indholdet af de eksisterende aftaler med staten og USA og hvilke ansvarsområder, som Hjemmestyret vil bibeholde, når Kangerlussuaq bliver en del af Sisimiut Kommunea.
Inuit Ataqatigiit mener, at dette vil resultere i, at Sisimut Kommunea i samarbejde med borgerne i Kangerlussuaq vil sørge for en tryg og stabil udvikling af området.
Og med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi støtter Lovudvalgets betænkning, idet vi henviser til betænkningen fra Landstingets Lovudvalg og Landsstyrets besvarelse, og at de går videre til 3.behandling.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Indledningsvis skal vi fra Kandidatforbundet henvise til vore bemærkninger under 1.behandlingen, og har følgende bemærkninger til 2.behandlingen.
Kandidatforbundet finder det meget beklageligt, at der ikke er sket mere indgående undersøgelser, da Kandidatforbundet mener, at den høring, der har været af borgerne af Kangerlussuaq har været meget mangelfuld.
Vi ved, at der ikke er nogen, der ønsker at blive bygdestatus, hvor borgerne i Kangerlussuaq selv har ønsket at blive en selvstændig kommune. Kangerlussuaq er et sted i stadig udvikling, hvor befolkningens antal er stigende, og hvor behovet af udbygning for skole og børnehaver er stigende, og hvorfor Kandidatforbundet ikke finder det passende, at Kangerlussuaq får et bygdestatus.
Kandidatforbundet mener, at hvis Kangerlussuaq får et status som by - for en bygd, så bliver Kangerlussuaqs muligheder for fortsat udvikling meget mere begrænset end hvad forholdene er nu.
Vi ved, at der vil komme problemer, så mener vi, at der er behov for en bedre planlægning, og da vi finder, at der bør være mere indgående høringer, mener vi, at de forhold, som har problemer bør løses før vi vedtager nærværende forslag, og Kandidatforbundet mener ikke, at det er på sin plads at Kangerlussuaq på nuværende tidspunkt får et bygdestatus.
Med henvisning til vore tidligere bemærkninger og fordi vi ikke finder det passende, at man tager en beslutning hen over hovedet på borgerne i Kangerlussuaq, og vi anmoder ligeledes Landsstyret om, at de fremkommer med en mere klar redegørelse om den fremtidige økonomi for så vidt angår vejanlæg og servicering. Hvordan vil disse foregå i fremtiden.
Vi må have fuldstændig klarhed over, hvilke problemer Kangerlussuaq kan forvente at få før loven bliver vedtaget.
Til Landsstyreformanden vil vi gerne spørge om borgerrådsformanden, hvorfor borgerrådet har påpeget, at der ikke er sket noget fra Landsstyreområdets side.
Vi vil gerne vide, hvordan man har behandlet borgerrådets forslag, og hvad der er sket med forslagene. Hvorfor har man ikke hørt borgerrådet fra Indenrigskontoret?
Afslutningsvis må Kandidatforbundet også erindre om, at de i Kangerlussuaq i de senere år, at der ikke har været afsat midler til nyanlæg, hvorfor hvis Kangerlussuaq får en bygdestatus under Sisimiut Kommune, og da Sisimiuts muligheder for nyanlæg kan være meget begrænset, så mener vi, at disse bør overvejes og nærmere vurderes.
Og med henvisning til vore tidligere bemærkninger skal vi herfra Kandidatforbundet her ved 2.behandlingen indstille at forslaget afvises.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Vedrørende Kangerlussuaq skal blive en del af Sisimiut Kommune, og da vi så behandlede det første gang, så må man kunne erindre, at jeg var i mod dette.
Gad vide om udvalget også har medtaget mine bemærkninger i deres vurderinger.
Og ser man længere frem, det er jo det udvalget også skal gøre, og det siger jeg fordi de tanker vi allerede er fremkommet med under Landsrådets tid og såmænd også under Landstinget om at der skal være en større atlantlufthavn i Grønland eller i Vestgrønland og man må kunne huske, at dengang amerikanerne byggede Kangerlussuaq og Narsarsuaq lufthavne, så tænkte de ikke på den grønlandske befolkning, hvorfor de så er blevet placeret langt væk fra de almindelige beboede steder.
Men den nu moderne infrastruktur i Grønland skal man endnu engang huske på og tænke på, om ikke det er på tide at man flytter de store atlantlufthavne til de beboede steder.
Vi har jo allerede lufthavnen, som kan forlænges på en nogenlunde nem måde, bare ved hjælp af at de gode tekniske muligheder der er, så kunne vi få en langt bedre lufthavn.
Vi har jo før været inde på den store økonomi, der ligger bag for at udvikle Kangerlussuaq-området. Det er jo gamle anlæg, det er jo langt dyrere at reparere gamle forfaldne ting, fremfor at anlægge noget nyt og det ved samtlige landstingsmedlemmer godt.
Og derfor har det ellers også været nødvendigt, at man tog en beslutning længe før. Men som før nævnt, så har man nok ikke tænkt så meget de bemærkninger, som jeg i sin tid kom med.
Jeg har jo nævnt Aasiaat fordi de har en helt ny lufthavn, som meget nemt kan forlænges. Den kunne udmærket godt være en erstatning for Kangerlussuaq. Så vil det ikke længere være nødvendigt at tage over Kangerlussuaq og med en atlantlufhavn i Aasiaat, så ville passagerer til Diskobugten og andre steder så let som ingenting rejse videre.
Og Kangerlussuaq-borgernes eget ønske om, at de gerne vil fortsætte sådan som det kører, men det er jo deres egen indstilling.
Udvalgets betænkning stemmer ikke overens med min egen stillingtagen, ikke fordi jeg vil være streng overfor Sisimiut, men såfremt jeg skal vurdere ud fra de tanker der allerede er blevet taget op her i salen, så mener jeg, at det vil være på sin plads, at vi indenfor de nærmeste år må tænke på at flytte atlantlufthavnen til beboede steder i Vestkysten.
Og en af mine tanker var, at man skulle lukke Kangerlussuaq på et tidspunkt, således at de kommuner som har berøringsflade med selve Kangerlussuaq, de kunne jo dele de gode der er der, i stedet for, at de hele tiden skal skændes om kommunegrænser. Så kunne de i enighed med hinanden finde en løsning.
Med udgangspunkt i disse tanker, så er jeg ikke enig i den betænkning udvalget har afgivet, hvorfor jeg vil stemme i mod det.
Så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal ikke gentage, hvad der er blevet sagt, men skal blot overfor de sidste talere kommentere et par ting. Først til Kandidatforbundet, og så til Otto Steenholdt.
Som lytterne kan høre, så er Otto Steenholdt, så kan vi overfor lytterne oplyse, at vi på nuværende tidspunkt endnu ikke ved, om Kangerlussuaq kommer til at stå i tid evighed. Men såfremt man rømmer Kangerlussuaq, så må vi jo også finde en løsning på dette. Det har varet 8 år med den nuværende vurdering og Borgerrådet har vi samarbejdet med, for at finde en løsning på det. Og kontakt med Borgerrådet er jo også et stykke arbejde, der skal udføres, men borgerrådsmedlemmerne skifter jo ret hurtigt p.g.a. den store til- og fraflytning derfra. Det er jo blevet undersøgt nærmere.
M.h.t. Kangerlussuaqs Borgerråd, og såfremt det så er blevet påpeget, så må det have sit grundlag i Styrelsesloven vedrørende kommunerne, og såfremt man så har overskredet de regler der står der. Og man henvender sig jo til de kommuner opererer ud over det der tillades i denne styrelseslov, og Borgerrådets særskilte opgaver og den dialog der har været gennem arbejdsgruppe til arbejdsgruppe, og ud fra den betænkning der kommer der fra, så er vi så kommet til denne beslutning.
Det vigtigste må jo også være borgerne som befinder sig der. Det er begrænset i hvor udstrækning de er medbestemmende over deres dagligdag i henhold til de nuværende bestemmelser. Rettigheder og ansvarsområder, og såfremt det så skal placeres, så må der så findes en bedre løsning og placere ansvarsområderne, såfremt den bliver en bygd med fast tilhørsforhold overfor en hjemby, i stedet for at opgaverne skal løses igennem vores direktorat, og således vil de folkevalgte også få et ansvar i henhold til deres valg, og det er det som Landsstyret har lagt vægt på.
Og de partier som støtter forslaget; Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, der bemærker jeg, at de allesammen støtter forslaget fuldt ud, og der vil således være to slags anlægsopgaver i kommunerne; noget under kommunal regi og som kommunerne selv vurderer, og selve lufthavnsvæsenet, som hører ind under Hjemmestyret, og det vil så blive planlagt særskilt. Og derudover er det så bygdebestyrelsen og kommunalbestyrelserne der i forståelse med hinanden skal prioritere deres anlægsopgaver.
Og med disse bemærkninger vil jeg endnu engang sige tak for at flertallet har støttet forslaget.
Og så er det Ruth Heilmann, og derefter bliver det Olga Poulsen, men først Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Siumut.
Tak. Vedrørende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, og her i forbindelse med 2. behandlingen, så har jeg følgende bemærkninger udenom Siumuts ordfører vedrørende betænkningen og Landsstyrets besvarelse.
Men i forbindelse med at Kangerlussuaq skal være en byg for Sisimiut kommune, der vil jeg gerne fastholde mine bemærkninger i forbindelse med 1. behandlingen. Og jeg fastholder, at jeg så ikke kan stemme for nærværende forslag, d.v.s. jeg er imod.
At Kangerlussuaq så skal være en bygd til Sisimiut kommune, og man har ikke hørt nabokommunerne, ligesom man heller ikke har hørt kommunerne, selvom Landsstyreformanden siger, at man har haft en betænkningsperiode på 8 år.
Men Maniitsoq kommune og de midtgrønlandske kommuners samarbejdsorganisation er heller ikke blevet hørt. Og det kan man ikke undlades at undres over, især når man skal tænke på, at kommunerne også skal have et medansvar, og det stemmer jo ikke overens med det. Og man har heller ikke ville høre på den opinion der er i Kangerlussuaq, og jeg er lidt bange for, hvordan det så vil komme til at gå i fremtiden.
Og derfor mener jeg så, at såfremt nabokommunerne skal fortsætte deres samarbejde, så burde man have inddraget disse kommuner, forud for beslutningen. Man må jo også huske på, at Maniitsoq kommune også er en del af Kangerlussuaq, og det er jo uomtvisteligt. At Maniitsoq Kommunea også har et medansvar og har berøringsflader til Kangerlussuaq, det har vi alle understreget flere gange, og flertallet af medarbejderne i Kangerlussuaq kommer fra Maniitsoq kommune, og det er jo også et stort jagtområde for Maniitsoq-borgerne. Og jeg ved ikke om det er klogt, at man allerede på nuværende tidspunkt skal træffe en beslutning herom, og alle disse bemærkninger er jo allerede blevet nævnt under 1. behandlingen.
Og det vil jo også ramme os følelsesmæssigt, og derfor vil jeg i forbindelse med afstemningen gøre opmærksom på om man nu har truffet det rigtige valg. Der er jo også andre bygder, som også har behov for udvikling, og det bør man også se nærmer på. Kangerlussuaq er jo også under udvikling, som mindretallet i udvalget også har gjort opmærksom på. Det er vigtigt, at man tænker på hele landet som helhed når man planlægger, ligesom nabokommuner skal samarbejde med hinanden, hvorfor jeg synes det i min øjne er utrygt at man prøver på at skille kommunerne. Vi skal jo hjælpes ad, og såfremt nabokommunerne har et godt samarbejde med hinanden, så vil det også være billigere, både for os og vores efterkommere.
Sådan en lovgivning, som både kan have positive og negative side, der vil jeg så også komme med et ønske om, at man nærmere redegøre for, fordi det hverken er blevet nævnt i betænkningen eller i besvarelsen.
Og så er det Olga Poulsen.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort, idet jeg gerne vil kommentere Kandidatforbundets bemærkninger.
Jeg vil gerne anmode mødelederen om jeg må citere noget, og det er bevilget. Uanset hvor man er i udviklingssted,, og m.h.t. Kandidatforbundets bemærkninger, så vil jeg anse det som en forskelsbehandling mellem by og bygdebeboere, og en neglicering af bygderne. Vi ved jo, at man gerne vil have udvikling, og såfremt det så skal ske over hele landet, så er det også vigtigt, at vi fra Landstingets side, også kommer med nogle opmuntrende bemærkninger.
Er det en bygd eller en by, det er ikke kernen i det, men det vigtigste er, at borgerne i Kangerlussuaq også får mulighed for selv at være medbestemmende. Det må være kernen i sagen.
Så er det Kristian Lennert.
Kristian Lennert, Siumut.
Som bekendt, så har jeg været formand for Borgerrådet i Kangerlussuaq igennem flere år, og i denne tid har haft flere redegørelse og krav overfor Indenrigskontoret fra Borgerrådets side, men disse har desværre ikke resulteret i noget konstruktivt, selvom vi fra Borgerrådets side har taget adskillige initiativer.
Hertil skal jeg sige, at Kangerlussuaq har en særstatus. Der er stadigvæk en hel del redskaber fra amerikanernes tid, og hvis Kangerlussuaq bliver en del af Sisimiut kommune, så vil dette også resultere i, at hvis der skal ske store ændringer, så vil dette være meget dyrt for kommunen, og det må man også være varsom med i denne sag.
Jeg skal her udtale, at jeg er meget glad for, at borgerne i Kangerlussuaq nu får mulighed for selv at påtage sig et ansvar i Kangerlussuaq=s drift. For under Borgerrådets tid, så har den ikke haft en alt for stor indflydelse, hvorfor det er meget vigtigt, at der nu bliver etableret en egentligt kompetent bygdebestyrelse, og hvor borgerne selv påtager sig et ansvar, og det glæder jeg mig til.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Man skal ikke give os andre ord i mund end det vi har sagt. Kandidatforbundet støtter selvfølgelig bygdernes opretholdelse, vi har selv rejst igennem flere bygder i år, og har holdt møder med dem. Og jeg er derfor ikke enig med Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger til os. Jeg mener, at man prøver på at misforstå os for misforståelsens skyld. Vi støtter Ruth Heilmanns udtalelser fuld ud, for det var jo en af de grunde vi har - til vores modstand mod forslaget. Der er behov for flere tilbundsgående undersøgelser, og fordi forholdene kan i sidste ende afstedkomme, at Sisimiut kommune får bogført udgifter.
Overfor Olga Poulsen, så skal jeg præcisere, at Kandidatforbundet går ind for bygdernes opretholdelse.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet. Bagefter er det Olga Poulsen.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Jeg har under 1. behandlingen udtrykt betænkeligheder på baggrund af de høringssvar der var fremkommet, og de bemærkninger der er faldet i den forbindelse, bl.a. med henvisning til, hvor svært det har været at kommunikere med direktoratet.
Jeg må siger, at jeg bør sig tillykke til Sisimiut kommune, at de nu får Kangerlussuaq som bygd, men hvad med økonomien, hvordan vil økonomien være, når Kangerlussuaq bliver en bygd i Sisimiut, hvordan med økonomien ?
Olga Poulsen ganske kort, da det er tredje gang.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Ganske kort. Til Mads Peter Grønvold, jeg sagde ikke, at i vil affolke bygderne, det var ikke det jeg sagde, men jeg citerede, hvad i havde skrevet i jeres indlæg, sådan som vi har forstået det.
Så er det Jakob Sivertsen. Derefter er det Godmand Rasmussen.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Ganske kort. Så skal jeg blot præcisere, at under 1. behandlingen, så fremkom man med nogle lange bemærkninger, som også er blevet vurderet indgående i udvalget, hvorfor vi ikke har fundet grundlag for, at gentage vores bemærkninger. Under nærværende behandling har vi præciseret, at det færdige initiativ ikke kan startes for oven af.
Og det er det vi har sagt, at Kangerlussuaq nu skal starte fra bundet af, at blive opbygget som et egentlig demokrati, om jeg så må sige med bygdebestyrelse med eget ansvar m.m., således at Kangerlussuaq-beboerne også får de samme muligheder som resten af borgerne i Grønland.
Og jeg skal også erindre om, at vi i forbindelse med vores indlæg sagde, at hvis udviklingen går så hurtigt, så kan dette danne grundlag for genvurdering af Kangerlussuaq=s status som bygd eller by. Tak.
Så er det Godmand Rasmussen. Derefter er det Ruth Heilmann, men først Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg har en ganske kort bemærkning. Under 1. behandlingen udtrykte et flertal klart, at Kangerlussuaq fremover hørt ind under Sisimiut kommune, det er heller ikke en nyhed, at Landsstyret har brugt det sidste 8 år om at vurdere forholdene, og man kan derfor ikke sige, at dette ikke har været grundigt nok.
Til Ruth Heilmann, så ved jeg ikke hvad jeg skal sige til Ruth Heilmann, også som hun har brugt ved 1. behandlingen, hvor hun gentager, at hun er bange for, at hun er bange for. Gad vide om hun havde haft samme betænkeligheder, hvis Kangerlussuaq blev en bygd under Maniitsoq kommune. Er det de samme betænkeligheder ?
Jeg synes ikke at vi skal dvæle os ved betænkelighederne, lad os se på selve forslaget som giver os gode forhåbninger om en bedre fremtid. Jeg vil også dertil sige til Mogens Kleist, om vurderingen af den kommunale styrelseslov, det er selvfølgelig rigtigt, men enhver kommune udarbejder som andre kommuner deres egne budgetter, og hvis Kangerlussuaq skal udvikles under Sisimiut kommune, så skal der ikke herske tvivl om, at kommunalbestyrelsen må sørge for, at dette sker efter grundige overvejelser.
Og som kommunalbestyrelsesmedlem, så vil jeg også overfor Mads Peter Grønvold udtale, at du bær vide, at det i enhver kommune er sådan, at planlægning bliver kommunens eget ansvar, ligesom kommunerne fuldstændigt er klar over, hvilke opgaver som Hjemmestyret finansierer. Det ved ethvert kommunalbestyrelsesmedlem til hudløshed, hvorfor jeg mener, at der ikke har været behov for, at du udtaler dig således.
Jeg har store forhåbninger til på baggrund af de mange års arbejde, der er blevet udført, at det vil være godt, at Kangerlussuaq får status som bygd. Lad os også se på, så er det kun på sin plads, at flyvepladsen at den bliver vedligeholdt også i fremtiden.
Og Otto Steenholdt kom også ind på en lufthavn i Kangerlussuaq, de vil også fremover også have behov for vedligeholdelse fremover. Det har alle lufthavnene, alle skal jo vedligeholdes på et eller andet tidspunkt. Derfor er det også rigtigt som Landsstyreformanden siger, at hvad der sker i de kommende år, jeg taler ikke som borger i Sisimiut, men jeg bør sige, at der ikke er grundlag for, at være betænkelig ved dette.
Jeg tror også, at det er rigtigt, at vi har også fået underskrifter fra Kangerlussuaq, men jeg respekterer også vores ret til at bestemme, og det respekterer jeg selvfølgelig, og ikke blot følge gadens parlament, så bliver vores magt en tom skal.
Så er det Ruth Heilmann, derefter er det Landsstyreformanden, men først Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Siumut.
Tak. M.h.t. Godmand Rasmussens bemærkninger skal jeg blot sige, at det er som om, at vi skal til at tage en beslutning med det ene øje lukket, og det synes jeg.
Selvfølgelig kan det være meget attråværdigt såfremt man holder en dør åbent overfor Maniitsoq Kommunea, således at Maniitsoq Kommunea også kan være et bærende element.
Atassut sagde også, ja lad det blive til en bygd, så kan vi senere måske gøre det til en by. Men jeg mener, at såfremt man tager udgangspunkt i Kangerlussuaqs borgernes eget ønske, og såfremt de fik overdraget et ansvar, så vil de gerne løfte det, og så gøre det til en by.
Men man agter jo, at gøre det til en bygd til Sisimiut. Jeg synes, at man skal have forberedt sagen meget nøje, fordi det er et meget spørgsmål. Der er en masse spørgsmål som vi endnu ikke har fået besvarelse på, og derfor synes jeg ikke, at jeg har grundlag nok til at stemme for forslaget. Og jeg har heller ikke fået besvarelse på de forskellige spørgsmål jeg har stillet, og i den forbindelse så agter jeg ikke at stemme med bind for øjnene, fordi jeg foretrækker at afgive min stemme med åbne øjne, men jeg agter ikke at støtte forslaget.
Så er det Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
M.h.t. udvalgets indstilling og når så flertallet går ind for det, så vil vi også stemme for det, og det må være det rigtigste.
Alle de mange ting, der er blevet nævnt er blevet undersøgt, det driftsmæssige, andre ting som vi skal rette op. Det skal vi forhandle om - direkte. Men det man mangler, det ligger hos selve befolkningen. Selve skatteborgerne der bor der, og deres dagligdag, det vil de gerne have en større medindflydelse på, og såfremt vi forhaler sagen, så forhaler vi deres mulighed for, at få en medbestemmelse.
Man påpeget, at man styrer alting fra centralt hold, noget af det kan være rigtigt, noget af det kan være forkert. Man kan ikke have en borgmester deroppe, det er korrekt. De bør have en politisk overhoved, som har lovgrundlaget i orden. Uanset om der er Kangerlussuaq eller ikke Kangerlussuaq, så er der m.h.t. Sisimiut kommune, de skal så selv indenfor deres kommunale grænse planlægge, hvordan landområdet eller arealet skal bruges, det har Landsstyret ikke indflydelse på, det er kommunalbestyrelsens ansvar.
Og derfor skal kommunalbestyrelserne også i forståelse med deres nabokommuner, det må ske, også selvom man undlader at skele til det lovgrundlag man allerede har. Men at kommunerne i samarbejde med hinanden også planlægger, hvordan de forskellige arealer, hvad de så skal bruges til indenfor deres kommunale grænser, og der er det så, at det er vigtigt, at nobokommunerne også samarbejder omkring dette, og der er det også vigtigt, at bygdebestyrelserne også bliver hørt i den sag.
Og næsten samtlige kommuner, der har man så i forbindelse med udarbejdelse af Finansloven, der skal man så også have en dialog fra kommunalbestyrelserne med de forskellige bygdebestyrelser, og det samme vil også være tilfældet med Kangerlussuaq, og det er det medansvar, som vi er ved at opnå.
Og Kristian Lennert som før har været formand for Borgerrådet, og det understregede han så også som værende et eksisterende behov,. og det er sådanne ting, som man er ved at efterkomme.
Og så er det Jakob Sivertsen, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Det er Ruth Heilmann, der klandrede mig for nogle bemærkninger, som jeg ikke havde sagt, og jeg skal blot lige understrege, at vi i Atassut, at der er det så vores ansvar, selv at tage en stilling, hvilket de andre partier også skal respekterer.
Og så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg er glad for Landsstyreformandens sidste bemærkninger, lad os se hvad fremtiden vil bringe, det har lettet mig noget, da jeg formoder, at Landsstyreformanden også er vidende om, at da vi under fremlæggelsen vedrørende anlæggelse af landingsbaner snakkede om en alternativ lufthavn til Kangerlussuaq på vestkysten, men lad os lige se, hvad fremtiden vil bringe. Det er derfor jeg sagde, at jeg savner, at udvalget ikke har tænkt længere frem.
Og til Godmand, så mener jeg at kunne se, at på hans angreb overfor Ruth, så det eneste jeg synes at grunden til din glæde er, at du kommer fra Sisimiut. Hvis du ikke havde fået din vilje, så havde du sagt nøjagtig det samme bare med modsat fortegn, det er det samme alle steder.
Med disse korte bemærkninger, så vil jeg udtale, at for såvidt angår grænsedragningen mellem kommunerne, så er det rigtigt, som Landsstyreformanden sagde, at det er ved at blive lidt for gammeldags, at vi hænger os for meget ved grænser, spørgsmålet er at kommuner bør samarbejde tættere.
Men for såvidt angår mit spørgsmål, da jeg har erfaret, at Kangerlussuaq ikke bliver en bygd, Kangerlussuaq bliver fremover styret fra Sisimiut, jeg mener at Borgerrådet bør fortsætte som det er nu, de får måske 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer i Sisimiut kommunalbestyrelse, men de skal ikke regne med, at de får al deres vilje igennem, det må man også have for øje.
Men jeg vil tilstadighed gentage, at de undersøgelser der er foregået, at det ikke er nok, men lad os lige se tiden an. Vi bør bruge 5 år mere. For såvidt angår en planlægning af anlæggelse af en atlantlufthavn uden for Kangerlussuaq.
Landsstyreformanden har bedt om ordet for sidste gang.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Til Otto Steenholdt, så vil jeg blot præcisere, at når Kangerlussuaq bliver en del af Sisimiut kommunen, uanset om den får status som bygd, så får borgerne i Kangerlussuaq også mulighed for at stemme til kommunevalget, ligesom borgerne i Sisimiut selvfølgelig også f¨år mulighed for at stemme på kandidater fra Kangerlussuaq, og det er den indflydelse de kan have, og det skal vi heller ikke glemme.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget.
Således er behandlingen af punkt 12 ved at være tilendebragt, nemlig forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner.
Så skal vi gå over til afstemning.
Et flertal i Landstingets Lovudvalg indstiller forslaget til vedtagelse. En mindretal indstiller forslaget til afvisning,
Og så går vi direkte til afstemning. Jeg vil anmode dem som stemmer for forslaget om at rejse sig. 21. De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 7. Samtlige tilstedeværende har stemt. Således skal jeg foreslå, at forslaget går direkte til 3. behandlingen uden foregående udvalgsbehandling.
Da der ikke er nogen der går indsigelse herimod, så betragter jeg det som vedtaget. Vedtaget. Således at den bliver 3. behandlet uden foregående udvalgsbehandling.