Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 43-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

17. mødedag, mandag den 30. oktober 2000

 


Punkt 43

Forslag til Landstingsbeslutning om, at retten til alderspension bliver en menneskeret for enhver ældre person i Grønland, og med henblik på, at alderspension, handicappension og førtidspension ikke længere skal beregnes på baggrund af ægtefælles indkomst foreslår jeg endvidere, at Landstinget pålægger Landsstyret til næste Landstingssamling at arbejde for en ændring af forordningen om tildeling af pensioner for ovennævnte personer.

(Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

(2.behandling).

 

 

Forslagsstilleren er Anthon Frederiksen, og forslagsstilleren har anmodet om at få ordet.

 

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

 

Som man allerede ved, er der mange ældre i Grønland ligesom der er førtidspensionister og handicappede, som igennem flere år har klaget over at når de for eksempel er gift bliver deres førtidspension fratages eller får blot udbetalt et mindre beløb.

 

Det er for at komme over dette problem, og når man tænker på det menneskelige værd, at de så selv kan få en indtægt uden skelen til samlever eller ægtefælles indkomst, hvorfor jeg har stillet nærværende forslag.

 

Og det er ikke første gang, at jeg har stillet nærværende forslag fordi jeg har brugt denne talerstol til at stille det samme spørgsmål.

 

Men i forbindelse med 1.behandlingen af dette punkt blev jeg lidt mere glad over, idet Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har sagt, at der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge problemet.

 

Så selvom mit forslag bliver nedstemt, vil jeg dog udtrykke min glæde over, at Landsstyret har sagt, at der skal nedsættes et udvalg, der skal kulegrave problemet, og jeg skal nok følge med i udvalgets arbejde og vil med glæde holde øje med resultatet at udvalgets arbejde.

 

 

Ruth Heilmann, Siumut.


Fra Siumuts side har vi en kort bemærkning til dette punkt.

 

Med henvisning til vores bemærkninger under 1.behandling af nærværende sag, skal vi også sige, at vi er glade for den besvarelse Landsstyremedlemmet er fremkommet med.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Tak. Atassut skal hermed fremkomme med yderligere bemærkninger til nærværende forslag for at undgå enhver misforståelse også selvom vores bemærkninger under forslagets 1.behandling syntes at være tilstrækkelige.

 

Hvis samtlige alders- og førtidspensionsmodtagere skal tildeles uden at disse beregnes på baggrund af ægtefælles indkomst, sådan som forslaget lyder, så vil de alders- og førtidspensionister, der alene klarer sig for deres pension fra det offentlige i realiteten får tildelt en meget mindre pension.

 

Dette er helt klart ikke Atassuts mål.

 

Det er langt fra første gang, at vi her i Salen foretager en omfattende debat omkring vilkårene for alders- og førtidspensionister dog uden at opnå yderligere gode resultater.

 

Dette er ikke mærkeligt for hvis de penge, som de grønlandske alders- og førtidspensionister modtager fra det offentlige skal gøres ens for hele landet, så kan samtlige kommuners deltagelse ikke undgås.

 

For kommunerne har ansvaret og forpligtelsen til at yde de personlige tillæg.

 

De ældre i Grønland bliver der flere og flere af, og det medfører også forøgelse af deres beskatning til deres hjemkommuner.

 


Det er derfor lige så vigtigt at kommunerne bliver mere opmærksom på deres økonomiske ansvar og forpligtelser i forbindelse med deres ydelser til deres ældre borgere.

 

For kommunerne er nemlig også dem, der er tættest på deres ældre borgere og dermed kender de ældres økonomiske forhold meget bedre.

 

Vi skal derfor fra Atassuts side endnu engang opfordre Kommunernes Landsforening KANUKOKA om at indlede forhandlinger om, at der skal gælde ens tildelingsprocedure i Grønland omkring tildeling af de personlige tillæg for alders- og førtidspensionsmodtagere i henhold til byrde- og opgavefordelingsreglerne mellem Hjemmestyret og kommunerne.

 

Forhandlingerne skal være målrettede. Atassut tror nemlig på, at man opnår de bedste resultater med sammenhold og fordeling af opgaverne.

 

Man kan sige, at de penge, som alders- og førtidspensionister modtager om måneden ser rimelige ud på papiret. For en enlig modtager kr. 7.401,00 og par kr. 11.101,00 om måneden.

 

Når man både hører og ser det på sort og hvidt er det meget nemt at sige, at disse er meget rimelige. Men det man glemmer er, at alders- og førtidspensionister er tvunget til at betale skat af deres pensioner.

 

Derudover bruger de næsten hele deres pensioner til betaling af husleje, el og vand, dag- og natrenovation og telefonregninger.

 

Dette er nøjagtigt de nuværende alders- og førtidspensionisters største problem. Det kan kun løses ved, at der bliver indført ens retningslinier for tildeling af de personlige tillæg til alders- og førtidspensionsmodtagere i hele Grønland.

 


Vi skal derfor fra Atassuts side henvise til de tidligere udtalelser i denne sag. Atassut er enig i Landsstyrets tiltag til at etablere en undersøgelseskomite, der har til formål at der bliver indført ens økonomiske tildelingsvilkår for alders- og førtidspensionister i Grønland.

 

Vi kræver, at denne komites arbejde senest bliver fremlagt under Landstingets Efterårssamling i år 2001.

 

Vi finder det nemlig nødvendigt, at de økonomiske konsekvenser bør være indlagt og afklaret under behandling af finanslov for 2002 under denne efterårssamling.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut tilkendegive, at vi foreløbig ikke kan tilslutte os nærværende beslutningsforslag, da det skal behandles meget mere grundigt. Tak.

 

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Med henvisning til vores bemærkning under 1.behandlingen skal vi fra Kandidatforbundet nævne, at vi tager Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning.

 

Og med hensyn til Jakob Sivertsens bemærkninger om at man får tildelt en meget mindre pension, det er det vi gerne vil protestere imod.

 

Det er netop fordi de skal modtage mere, at vi har stillet forslaget.

 

Og at Landsstyremedlemmet har nævnt det på den måde, og det som Landsstyremedlemmet har lovet os, nemlig at finde en bedre ordning på det, da vil vi blot vente på det med spænding fra vores side.

 

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

 


Nærværende forslag er også et forslag, som jeg gentagne gange har været inde på.

 

Alle og enhvert menneske, der bliver ældre er netop den gruppe, der skal behandles pænt af samfundet.

 

Jeg kan overhovedet ikke acceptere, at man fratager deres pensioner fra dem fordi de måske fordi de fisker lidt eller laver lidt kunsthåndværk. Det har jeg altid være imod, at man sådan tager dem fra dem.

 

Ovenikøbet at man ikke nødvendigvis ikke er blevet gift, men er samboende med en anden bliver der så trukket noget fra pensionen. For mig er det ikke et spørgsmål om man er samlevende eller om man ægtepar. De har alle udført deres samfundspligt.

 

De skal have deres tak i form af deres pension. Vi er jo begyndt at høre ældre, der har sagt, det bedste vil jo være, at hvis vi blot bliver skilt fra hinanden. Det får de at vide fra kommunernes socialkontorer. Sådanne forhold kan ikke accepteres.

 

Og når vi også snakker om pension og folk som nu gennem deres ungdom har sat penge tilside og har været flittige og når så de bliver ældre, og de så har penge nok, så siger man til dem, at du får ikke pension fordi du selv har sparet op.

 

Det kan ikke accepteres. Sålænge børnene under deres opvækst hører sådanne ting og hører, at de ældre, som har været sparsommelige, at de så ikke får tildelt deres pension.

 

Det betyder så, at man ikke blot kan leve i et kærlighedsforhold. Det bedste økonomiske vil være, at man bliver skilt fra hinanden. Og sådanne forhold kan overhovedet ikke accepteres og bør rettes op på.

 

Jeg støtter forslagsstillerens forslag.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut.


Til Mogens Kleist vil jeg gerne udtale, at jeg tror, at Mogens Kleist har misforstået noget. Jeg har sagt, at hvis forslaget som sådan bliver vedtaget, så vil den, der alene har alderspensionen - den sociale alderspension at ty til - at de vil få mindre.

 

F.eks. hvis pågældende er tjenestemand, der er begrænsede midler til rådighed, og det eneste vi sikrer med dette forslag, dem har mere får mere og dem, der har mindre får mindre.

 

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.

 

Tak. Jeg mener, at det er nødvendigt at fremkomme med nogle præciserende bemærkninger selvom samtlige partier under 1.behandlingen også fra Kandidatforbundet og løsgængeren, at man var enig i Landsstyrets bemærkninger og på den baggrund vedtog, at forslaget skulle overgå til 2.behandling uden udvalgsbehandling.

 

For så vidt angår nedsættelse af en arbejdsgruppe og om hvordan denne arbejdsgruppes komissorium ville være, er det sådan, at vi har udtalt gennem vort svarnotat fra Landsstyrets side, at man for at sikre en mere retfærdig og ligelig fordeling af alderspension skal der nedsættes en arbejsgruppe, der skal vurdere de grundlag, som gav udgangspunkt for tildeling af ens personlige tillæg over hele landet.

 

Og dette er helt i overensstemmelse med Jakob Sivertsens efterlysninger fra Atassut. Og for det andet: En af årsagerne til Landsstyrets indstilling om, at forslaget ikke bliver vedtaget var, som også er et svar til Mogens Kleist, baggrunden for vores afvisning har bl.a. været, at i henhold til Anthon Frederiksens forslag, så vil disse gå ud over de mindst bemidlede aldersmodtagere, da dette ikke vil være til fordel for dem.

 

Mens dette vil være en glæde for dem, som allerede har en rimelig niveau i alderspension og hvis forslaget bliver vedtaget, så vil dette gå ud over de mindre-bemidlere og gøre forholdene endnu skævere for så vidt angår aldersrentemodtagere, hvorfor Landsstyret har afvist forslaget, sådan som den foreligger.


Anthon Frederiksen, Forslagsstiller, Kandidatforbundet.

 

Hvis aldersrentemodtagerne, ikke mindst de mindre-bedmidlede og de handicappede, hvis vi ikke mente, at deres forhold kunne forbedres havde vi ikke fremsat nærværende forslag.

 

Den egentlige baggrund for forslagets fremlæggelse har været, at de ældre, handicappede og førtidspensionister for så vidt angår deres levevilkår, har jeg fremsat forslag for at lette vilkårene for dem.

 

Jeg mener, at det kun er Otto Steenholdt, der har forstået kernen i mit egentlige forslag. Hvis man har fuldt med i, hvad det er de ældre, har klaget over, så burde man også kunne se, hvad det egentlige problem er.

 

Forholdene er nogle gange sådan, at hvis den anden er arbejdstager, så får de alderspension på baggrund af samleverens indtægt. Hvis forholdene er rigtige, så fremgår det jo klart her, at hvis man også kan kigge på de ældres livsværdi, at vi ikke kan komme uden om, at de også skal have lommepenge, hvorfor jeg undrer mig meget over, at en af ordførerne sagde, at hvis forslaget blev vedtaget, så ville dette forværre vilkårene for de mindrebemidlede, og det har ikke været formålet med mit  forslag.

 

Det værste er, at folk, der modtager alderspension, når de retter henvendelser til os og gør rede for deres forhold og hvor de bl.a. siger, at de kun får så og så mange penge fordi den anden har arbejde.

 

Otto Steenholdt nævnte bl.a., at man nogle gange fra embedsmændenes side opfordrer dem til at man flytter fra hinanden for at være sikre på, at de får fuld alderspension. Det er sådanne forhold, der ikke kan accepteres og bør rettes op, hvorfor jeg mener, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender også inddrager disse i forbindelse med arabejdsgruppens arbejde, således at vi også får kendskab til hvordan forholdene reelt er.

 

 


Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi henvise til vore bemærkninger under 1.behandlingen og forslagsstilleren har også fået en besvarelse fra Landsstyret, hvor man også gjorde opmærksom på, at Anthon Frederiksens forslag ville betyde en økonomi på 120 mio. kr., og så vil man så også anmode Anthon Frederiksen om at komme med nogle modsvarende besparelser på anden side.

 

Han siger jo meget klart, at det kun er de alderspensionmodtagere - det vil jo betyde, at man bliver nødt til at hente pengene fra andre aldersrentemodtagere, hvorfor man kan frygte, at det beløb, der bliver udbetalt bliver mindre ved at man skal give samtlige pensionsmodtagere ens løn.

 

Jeg undrer mig over, at man nogle gange skal betale det med kærlighed, og det kan ikke være tilfældet, vi har jo et fælles ansvar, og det er også vigtigt, at når man lever i et parforhold, at man så også hjælper hinanden, og det er noget vi i sambundet bør lære af fordi vi kan jo ikke have vores egen selvstændige økonomi inden for en familie.

 

Med hensyn til de ældre og de handicappede så må vi også fra Inuit Ataqatigiits side lægge meget stor vægt på, at vi i Inuit Ataqatigiit også ser på andre ting - på andre forbedringer, som gør livet lidt mere indholdsrigt, hvor ældre og handicappede også på en bedre måde kan hjælpe og støtte hinanden istedet for bare at lader dem sidde hjemme, og os der arbejder inden for det offentlige og som folkevalgte, der er vi også forpligtiget til at gøre deres forhold bedre, deres boliger ligesom deres mulighed set under et bliver bedre.

 

Derfor er vi glade for, at Landsstyret arbejder videre ud fra den indstilling som det daværende socialreformkommission også er kommet frem med, og det vil vi gerne afvente på.

 

Men at de ældre kun modtager kr. 98,00, så har Socialreformkommissionen allerede for to år siden krævet, at der bliver sat et  mindstebeløb, og det skal så være kr. 5.500 for et par og kr. 3.500 for enlige.

 


Det er sådanne ordninger vi først skal finde på fordi man ikke kan pege på en økonomi på 120 mio. kr., så må vi udnytte de muligheder, vi har.

 

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.

 

Jeg mener ikke, at vi skal gentage 1.behandlingen. Vi blev alle under 1.behandlingen enig om, at vi først ville vente på udvalgets henstillinger og skal arbejde videre ud fra den indstilling, som udvalget kommer frem til, og det mener jeg så, at vi skal vente på, hvorfor vi ud fra det kan vurdere hvordan vi kan gå videre.

 

Derfra vil det også være nødvendigt, at vi forhandler med KANUKOKA ud fra de indstillinger, der så vil komme her fra Salen.

 

Derfor vil jeg gerne tage de bemærkninger til efterretning, som udvalget også kan bruge som grundlag i sit videre arbejde.

 

Tak.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

 

Jeg tager med glæde Landsstyremedlemmets genbesvarele til efterretning fordi udvalget har nu mulighed for at afdække de forskellige problemsstillinger og de bemærkninger, som Lars Sørensen er kommet med om hvorfra vi skal tage de 120 mio. kr. kan der være noget rigtigt i, men han siger også selv nogle andre forbedringer med deres boliger og deres andre forhold.

 

Det vil jo også koste noget og han siger ikke selv, hvor meget det så kommer til at koste og han kommer heller ikke med nogle forslag med kompenserende udgifter. Sådan arbejder vi jo alle sammen, men jeg udtrykker min glæde over, at der nu er nedsat en arbejdsgruppe. Tak.

 


Ole Lynge, Formand for Landstinget.

 

Som før nævnt skal vi ikke behandle punktet endnu engang - eller vi skal ikke 1.behandle punktet endnu engang. Den er jo ikke engang udvalgsbehandlet.

 

Jeg vil gerne anmode folk om, at udtrykke sig i korthed.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Forslagsstilleren og løsgængeren sagde til os, at vi har misforstået forslaget. Det er slet ikke tilfældet.

 

Vi følger med i, at de ældre bliver flere, vi følger med i statistikken og vi ved, at vi afsætter mange millioner kroner til både pensionister og til førtidspensionister og vi følger med i antallet af disse.

 

Og vi kommer med vores udtalelser efter at have undersøgt forslagene grundigt fordi vi skal respektere denne talerstol og skal være reelle.

 

Vi siger også, at de ældre også skal inddrages idet det jo er dem, der følger med i de ældres økonomi på tættest hold. Vi kan jo ikke afdække det hele og finde en løsning på disse, og det er jo netop også derfor, at de ældre også betaler skat, og som alle andre skatteborgere har de rettighed til at finde de goder, de måtte kunne få.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Det kan godt være, at man undrer sig, når man blot ser kun når at se på deres næsetip. At vi så har arbejdet med et overskud på 35 mio.kr. selvom der er mange ting, man kan afholde udgifter med.

 


Man siger jo også mange gange, at de fejl, der så er blevet begået i de foregående år, dem burde vi have lært af i kraft af, at Landskassen næsten gik ned i løbet af 90'erne, og der har vi samtlige borgere måttet bære vores del, og det er netop for at sikre, at det ikke sker igen, at vi har en stram økonomisk styring.

 

Vi synes jo også, at vi må afsætte nogle midler, mens det går godt med økonomien her i Grønland, og det er så også vigtigt, at man har kendskab til, hvordan den grønlandske økonomi, såfremt man skal se nogle år frem i stedet for at man give befolkningen en del penge, mens man tager fra dem igen næste år.

 

Men vores forhandlinger med KANUKOKA om de ca. 500 mio.kr., og hvordan de skal fordeles og det som Jakob Sivertsen fra Atassut var inde på, hvad de personlige tillæg angår skal vi selvfølgelig snakke med KANUKOKA om, og det er heller ikke første gang vi siger det her fra. Det er nødvendigt at det sker mellem KANUKOKA og Landsstyret ved vores næstkommende forhandling.

 

Med hensyn til alderdomshjemmene og det ved Kandidatforbundet udmærket godt, at der er foretaget en del renoveringer med en del af alderdomshjemmene og nogle gange så tager Landsstyret sammen med nogle landstingsmedlemmer forud for KANUKOKA da kan jeg se på finansudvalget og socialudvalget de prikker også KANUKOKA over skuldrene og beder dem om at varetage deres opgaver, og det gør de jo ud fra de erfaringer, som de så høster rundt omkring på kysten.

 

Men ser vi på økonomien som heltid og skal vi drive vores "forretning" Grønland på en forsvarlig måde, så må vi ikke være for kortsynede, men tænke på længere sigt, og det er det Landsstyret allerede har fremsat overfor Landstinget.

 

Det er så også gennem finansloven vi prioriteter, hvordan vore opgaver skal løses.

 

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 


Da emnet er interessant vil jeg heller ikke undlade at komme med mine bemærkninger. I de sidste par år har de ældre, som modtager alderspension fået ret store problemer ikke mindst på grund af pludselige indtægtsfald, hvor de har meget lidt at leve for, når de faste udgifter er betalt.

 

De har jo samme udgifter som før de begynder at modtage alderspension og det er sådanne ting man have for øje, således at det bliver meget sværere at betale de faste udgifter, når man overgår til alderspension, hvorfor man bør efterlyse en ordning, således at man kan komme over de problemer, som dette afstedkommer.

 

I de steder, hvor der ikke er arbejdsløshed kan vi ikke blive ved med at hjælpe de unge, som ikke vil arbejde, de bør tvinges til at arbejde og vi kan istedet bruge pengene til de ældre, som virkelig har behov for hjælp.

 

Jeg har selv tidligere fremsat forslag om, at man på en eller anden måde indfører løsning af problemet i forbindelse med vores prioriteringer, hvis vi vil hjælpe vore ældre. Det er op til os selv, hvis vi vil bevilge pengene.

 

Vi, der sidder i Landstinget, får nok ikke problemer når vi bliver ældre for vi får jo nok ikke den almindelige alderspension, men vi må løse problemerne for dem der alene har alderspension at leve af.

 

 

Kristian Lennert, Siumut.

 

Vi ved allesammen, at det er meget vigtigt, at vi sikrer de ældre den bedste alderdom, men vi ved også allesammen, som den sidste ordfører var inde på, at de ældre, som har haft et godt erhvervsgrundlag og hvor svært det er at gå til alderdommen, hvorfor den påtænkte vil arbejde for, at de ældre får mere lige forhold.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget.


Således er punktet ved at være tilendebragt. Vi skal stemme om forslagsstillerens forslag, og jeg vil anmode dem, som går ind for forslaget om at rejse sig.

 

Jeg skal gentage, hvad jeg har sagt, vi skal nu til at tilendebringe behandle punktet uden at læse titlen, så indeholder den to punkter, nemlig at pensionerne ikke længere skal beregnes på baggrund af ægtefællens indkomst, og at man pålægger Landsstyret at arbejde for en ændring af forordningen.

 

Jeg skal bede de, som går ind for forslaget om at rejse sig.

 

"5"

 

Dem, der er  i mod forslaget bedes rejse sig.

 

"26"

 

Og jeg vil anmode dem, der hverken stemmer for eller i mod forslaget om at rejse sig.

 

"0".

 

Således er vi færdige med behandlingen af punkt 43.