Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 15-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 5. maj

Dagsordenens punkt 15.

 

 

Generel økonomisk-politisk redegørelse 1993.

(Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:

Jeg skal herved fremsætte generel økonomisk-politisk redegørelse for 1993.

 

Først den aktuelle økonomiske situation.

 

Gennem de seneste fem år, er der gennemført be­tydelige tilpasninger i økonomien.

 

Finanspolitikken er blevet ændret, således at der balance mellem indtægter og udgifter, i modsætning hvordan situationen var i 1986/87, hvor der var reel risiko for, at Landskassen ville ende i en gældsfælde.

 

Omstruktureringerne i Royal Greenland har i den for­bindelse bidraget mærkbart til at bringe Landskassen fra underskud til overskud.

 

Samtidig har det måttet konstateres, at samfundsøkono­mien på en række områder er blevet svækket af faktorer, der overvejende er uden for grønlandsk kontrol.

 

Eksporten af bly og zink er ophørt ved udtømingen af ressourcerne i minen i Maarmorilik.

 

Torskefiskeriet er i 1992 reduceret til en indtægtskil­de af mindre betyd­ning.

 

Værdien af rejeeksporten er blevet reduceret 35 til 40% i faste priser 1989 - 92. Årsagen hertil er primært valutariske og markedsmæssige forhold.

 

Denne udefrakommende svækkelse af samfundsøkonomien, har forstærket kravet om en udgiftpolitisk tilpasning for alle sektorer i økonomien.

 

Landskassen, hvis udgiftsside er under pres fra stigen­de udgifter på social- og uddannelsesområdet, har således skulle tilpasses til et stagnerende provenue fra skat­ter og afgifter.

 

Tendensen til stigende udgifter i de sociale udgifter vil fortsætte i de følgende år. I de næste 20 år, må vi med uændret regelsæt, forvente en stigning i de of­fentlige udgifter til ældre på op til 200 mio. kroner.

Der bruges ca. 282 mio. kroner om året , og vi må regne med, at dette beløb vil nærme sig de 500 mio. kroner om 20 år.

 

Et betydeligt krav om tilpasning er dog set tydeligt i f.eks. bygge- og anlægssektoren, og detailhandlen, hvor omsætningen siden 1988 er faldet med ca. 30%.

 

Jeg går over til effekter af Landsstyrets hidtidige økonomiske politik.

 

Den negative udvikling i faktorer i vores omverden gør det særligt væsentligt, at der på en række områder kan konstateres en begyndende stabilisering af økonomien i Grønland, og konkrete positive effekter af Landsstyrets økonomiske politik.

 

Konkrete effekter af Landsstyrets økonomiske politik i de landbaserede erhverv, vil jeg kort komme ind på.

 

Bygge- og anlægssektoren er i dag tilpasset i rimelig overensstemmelse med et holdbart niveau for Hjem­mestyrets bygge-og anlægsaktivitet.

 

Udlicitering af fabrikation af selvbyggerhuse har endvidere ført til, at prisen på byggesæt er faldet med ca. 30%. Det er blot eet eksempel på de forskellige effek­ter af den førte politik.

 

I engros- og detailhandlen er der sket en ophævelse af KNIs monopol på import af eneretsvarer, hvilket har ført til styrkelse af den frie konkurrence samt har gavnet indtjeningen hos den private detailhandel.

 

Inden for den landbaserede industri er der med Lands­kassens medvirken lykkedes at etablere bl.a. en sæbefa­brik, en plastikfabrik m.m.

 

Desuden er julemandspro­jektet ved at udvikle sig, med et større salg af ret­tigheder og husflid.

 

Hertil kommer de mere usikre fremtidsmuligheder for udvikling af helt nye erhverv.

 

Det er muligheder, som ikke har positive beskæftigel­sesvirkninger her og nu, men som udgør et økonomisk potientiale som kan bidrage til at skabe ny eksport og beskæftigelse.

 

F.eks. pågår der realistiske undersøgel­ser for mulig­hederne for etablering af et zinksmelte­værk ved Nuuk, der i givet fald vil kunne skabe ca. 400 arbejds­pladser.

 

      -       Der pågår undersøgelser af mulighederne for at etab­lere charterflyvninger til Grønland og dermed øgede turistindtægter bla. gennem etablering af Greenland Tours og et inco­mingbureau.

 

      -       Der pågår fortsat en målrettet mineralef­tersøg­ning, og de seneste indikationer på især guld forekommer perspektivrige.

 

Jeg går over til de konkrete effekter af Lands­styrets økonomiske politik i fiskerierhvervet.

 

I fiskerierhvervet er der en igangværende tilpasning af kapacite­ten med kondemnering af ca. 10 trawlere.

 

Hertil kommer de på langt sigt positive effekter på ressour­cegrund­laget af kontrol­lørord­ningen.

 

Strukturtilpasningen skaber grund­lag for, at der i frem­tiden vil kunne for­ventes en forbedret økonomi for de tilbage­værende fartøjer.

 

For at sikre højere priser og forbedrede af­sætnings­muligheder er Royal Greenland i fuld gang med en inter­nationali­serings­strategi, der skal styrke virksomhedens mar­kedsposition mod såvel aftager- som leverandørside.

 

Fiskeindustriens konkurrencebetingelser er dog fortsat meget vanskelige, og udvikling af Royal Greenland inter­nationalt vil ikke alene være tilstrækkeligt til at sikre et holdbart ind­tje­nings­niveau.

 

Der er i år gennemført egentlige tidsbegrænsede be­skæfti­gelses­fremmende tiltag i fiskeindustrien ved hjælp af de for 1993 afsatte beskæftigelsesmidler.

 

Sådanne beskæftigelsesordninger er dog bl.a. af hensyn til den fortsat toldfrie adgang til EF næppe en holdbar måde til at sikre arbejdspladser i fiskeindustrien på længere sigt.

 

For direkte at imødegå den stigende ledighed blev der på Finans­loven for 1993 afsat 74 mio. kr, således at der kan sikres ar­bejdskraften en fortsat reel til­knyt­ning til arbejds­markedet.

 

De afsatte midler er fordelt med ca. 40 mio. kr. til merbe­skæfti­gel­se i fiskeindustrien og ca. 34 mio. kr. til ren­overing og ved­ligeholdelse. Disse initiativer har endnu ikke fået stor be­skæftigelseseffekt, men be­skæftigelsesvirk­ningerne slår igennem i 2. halvår 1993.

 

Den samlede effekt af denne beskæftigelseshandlingsplan er forventet ca. 450 merbeskæftigede årsværk samt ca. 150 nye boligenheder i 1993.

 

Den stramme økonomiske politik som Grønlands Hjem­mestyre og på det seneste også kommunerne har ført, har medført et fald i beskæftigelsen. Det har dels ført til nettoud­vandring og dels til en stigning i arbejdsløs­heden.

 

Arbejdsløshedsniveauet øger også behovet for en større selvfor­syning med uddannet arbejdskraft, så der kan blive bedre balance mellem kvalifikationskravene og uddannelses­niveauet. Dette for at mindske importen af uddannet arbejds­kraft.

 

Forbrugerne er i høj grad blevet til­godeset gennem Lands­styrets økonomiske politik. Udviklingen i de seneste tal for regulerings­pris­tallet viser en stadigt faldende tendens, og der er udsigt til, at priserne ikke stiger i 1993.

 

Der kan også forventes lave prisstigninger i de kommen­de år under forudsætning af en uændret kronekurs.

 

Som følge af den iværksatte containerisering og ud­licitering af atlantfragten kan der i 1993-95 i gennem­snit forventes sænk­ninger af atlant­fragtra­terne på 10% om året, hvilket isoleret vil mindske den almindeli­ge prisstigningstakt med op imod 1% om året.

 

Hertil kommer effekten af KNIs nye indkøbsmøn­ster gennem Dagro­fa, der fører til et samlet prisfald på 3-5%.

 

Det må også fremhæves, at Landsstyret netop for at undgå et inflationært pres og sikre borgernes købekraft har valgt at holde skatter, afgifter og huslejer samt takster på el, vand og teleyd­elser stort set uændrede gennem de seneste år.

 

De økonomiske perspektiver for de nærmeste år og be­tydningen heraf for fastlæggelsen af den økonomiske poli­tik vil jeg også kort komme ind på.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at den økonomiske politik giver konkrete effekter på kort sigt, og samti­dig sikrer reali­seringen af en langsigtet strategi, der skaber de over­ordnede ramme­betin­gelser for udviklingen af et rentabelt er­hvervsliv på inter­nationale mar­keds­vilkår.

 

På kort og mellemlangt sigt er perspektiverne for den økonomiske udvikling på trods af de positive effekter af den økonomiske politik imidlertid endnu præget af en del usikker­hed.

 

Den stramme finanspolitik og for­følgelsen af lang­sigte­de mål generelt skal derfor opretholdes på bekostning af de kortsig­tede løs­ninger og særlige hensyn, der ofte fore­kommer i stigende grad presseren­de når samfundets ressourcer for­mindskes.

 

Ved den netop gennemførte refinanciering af Landskas­sens udlands­lån har det kunne konstateres, at der blandt vore långivere især er respekt for Landsstyrets budget­disciplin.

 

Det vil derfor heller ikke være hensigtsmæssigt, at Lands­kassen fraviger de planlagte overskudsmål, og herved øger afhængigheden af vore långivere.

 

Kravet om at fastholde de vedtagne DAU overskudsmål skærper den ud­gifts­politi­ske priori­tering bl.a. når der skal vælges mellem velfærdsmæssige hensyn og værdi­skabende initiativer.

 

Så kommer jeg ind på overordnet ramme for Landsstyrets fremtidige økonomiske politik.

 

Landsstyrets hovedprioritet i den økonomiske politik er at gennemføre en effektiviserings­politik, der i den sidste ende er en nødvendig forudsætning for den soli­dariske fordelings- og regio­nalpolitik, der også er en del af Lands­styrets intentio­ner.

 

Delelementerne i denne effektiviseringspolitik, der i et vist omfang gensidigt under­støtter hinan­den, kan f.eks. karakteri­seres som: struk­turtil­pasning, teknolo­gisk fornyelse, erhvervs­ud­vik­ling, markeds­orien­tering og mar­kedsøkonomisk til­pasning.

 

Behovet for yderligere struktur­tilpasning i fiskeriet syntes efter effekterne af den seneste kondemnering især at være til stede i det indenskærs rejefiskeri, der stadig er præget af overkapaci­tet i form af en stor andel inef­fektive fartøjer, der løbende subsidieres. 

 

Også inden for persontransportsystemet vil Landsstyret arbejde for en til­pasning af kapacitet og servi­ceni­veau. Den planlagte reduk­tion af antallet af kyst­passa­ger­skibe vil være et skridt i denne retning.

 

De væsentligste elementer i den teknologiske moderni­sering, der i øjeblikket gennemføres, er containeri­seringen af atlant­fragten, og den delvise overgang til vandkraftbaseret elforsy­ning, samt digitaliseringen af telenettet.

 

Vi drøftede bl.a., at Tele International allerede har tilpasset sig til verdensmarkedet.

 

Allerede på kort sigt har den gennemførte teknologiske fornyelse givet anledning til gevinster. Den teknologi­ske fornyelse under­støtter imidlertid samtidig på langt sigt grund­laget for en rentabel erhvervs­udvikling.

 

Væsentlige eksempler på et direkte landskasseengagement i er­hvervs­udviklingen er:

 

      -       Hjemmestyrets indskud i mineralefter­forskningen gen­nem Nuna Oil og Platinova.

 

      -       Den årlige landskassefinansiering af turis­meud­vik­lingsselskabet Greenland Tourism A/S.

 

      -       De på TBI 1993 afsatte 8 mio. kr., der an­vendes til at undersøge mulighederne for at levere energi til et zinkraf­fina­deri.

 

Principper om markedsorientering har været anvendt ved omorgani­seringen af KNI, og har b.la. ført til udlici­tering af atlant­fragten, ophævelse af KNIs enerets­varemonopol og mere gennem­sigtig prissætning på ydelser og produkter.

 

Principperne har ligeledes fundet anvendelse ved om­dannelsen og den økonomiske selvstændiggørelse af PROEKS til Royal Greenland A/S.

 

Det er Landsstyrets hensigt at anvende principperne om markeds­orientering til at opnå en styrket konkurren­ceevne og forbedret indtjening for fiskeindustrien.

 

Der ud over bidrager de lave lønstigninger ved over­enskomst­for­handlingerne i 1993 til at styrke Grønlands konkurren­ceevne.

 

Landsstyret vil fortsat arbejde for et princip om, at eksporter­hverve­nes takster for el, vand, fragt, olie og benzin fastlægges med udgangs­punkt i de reelle omkost­ninger

 

Landsstyret har fundet at en bevidst udflytning af Hjem­mestyre­funktioner fra Nuuk kan blive et nyt stærkt instrument til at fordele ind­komst­dannel­sen i landet.

 

Herved vil udnyttelsen af de eksisteren­de boliger og kontor­faci­li­teter forbedres, samtidig med at indkomst­dannelsen bliver mere ens­artet regio­nalt. Herved til­godeses ikke mindst hensynet til de mindre stærke kommunale økonomier.

 

Så en afsluttende helhedsvurdering af delelementerne i den økono­miske politik.

 

Det er Landsstyrets opfattelse at delelementerne i den økono­miske politik samlet set er udtryk for en afbalan­ceret prioritering mellem velfærdsmæssige hensyn og værdiskabende initiativer. Bekæmpelsen af den alt for store arbejdsløshed gennem hjemtagning af opgaver og beskæftigelsesinitiativer prioriteres højt.

 

Den økonomiske politik indebærer endvidere en klar hoved­priori­tet til effektivi­serings- og gældsafvik­lingspolitikken, der er nødvendig, hvis der langsigtet skal ske en styrkelse af økonomi­en. 

 

Denne hovedprioritet skal sikre, at økonomien lang­sigtet styrkes, og at man undgår en varig svækkelse af den økonomi­ske aktivitet og at der både på kort og langt sigt kan ske en bedring af beskæftigelsen.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Vi skal fra Siumut først ønske de folk, der er blevet valgt i bygderne til lykke og ønsker, at de må arbejde godt i fremtiden.

 

Landstingets drøftelse af den generelle økonomisk-politiske situation under forårssamlingerne betragter vi i Siumut som forberedelse til Landstingets finans­lovsdebat omkring det følgen­de års finanslovsforslag. På den baggrund skal vi knytte klare bemærk­ninger til Landsstyrets klare redegørelse.

 

Forinden vi fremsætter vore bemærkninger, ønsker vi fra Siumut imidlertid at påskønne Landsstyrets redegørelse, der efter vor mening på en klar og utvetydig måde gør rede for Grønlands aktuelle økonomiske situation med anvisninger om, hvilke initia­tiver, vi bør iværksætte.

 

Redegørelsen indeholder en række klare budskaber, som vil være ganske nyttige i forbindelse med arbejdet omkring næste års Finanslov. Det indeholder således en række oplysninger, som vil lette landstingspartiernes og de enkelte landstingsmedlemmers arbejde.

 

På den anden side håber vi i Siumut, at nærværende drøftelse vil give stof til eftertanke i forbindelse med Landsstyrets udarbej­delse af dets finanslovsforslag for 1994.

 

Indledningsvis skal det konstateres, at den aktuelle økonomiske situation herhjemme ikke er den bedst tænke­lige.

 

Dette kommer ganske vist ikke bag på de allerfle­ste borgere her i landet, men da vi er ganske mange, der for en stund kan forledes til at glemme disse forhold, er det vigtigt at understrege dette gang på gang, specielt når nogle af os kan fristes til at fremsætte lokale investeringsønsker, selvom disse ikke har nogen større betydning for landet som helhed.

 

Selvom vi i Siumut må advare imod sådanne tilbøjelig­heder, er vi i imidlertid også klar over, at det ikke er muligt at forbyde sådanne ønsker overhovedet.

 

Det er ikke desto mindre vigtigt, at vi - folkevalgte politikere, hvad enten vi er landstingsmedlemmer eller kommunalbestyrelsesmed­lemmer - altid er vort ansvar bevidst ved på en ærlig og redelig måde at gøre rede for vore økonomiske begrænsninger over for borgerne.

 

Dette er ikke alene en opgave for Landsstyret, men det er en opgave for alle politikere, hvad enten vi kan lide det eller ej. Vi må bære ansvaret i fællesskab.

 

Vedblivende tilpasning til de nye vilkår er nødvendig.

 

Vi må tilrettelægge udviklingen i Grønland med udgangs­punkt i de økonomiske muligheder. Udgiftspolitikken må tilpasses udviklingen på indtægtssiden. Gør vi ikke det, vil Grønland få et øget betalingsbalance­underskud, og vi kan miske evnen til at tilbage­betale vore ud­landslån.

 

Vi må indse nødvendigheden af forretningsmæssig drift af virksom­hederne, hvad enten vi kan lide det eller ej. Royal Greenland-konstruktionen har med al ønskelig tydelighed påvist, at det er den rigtige vej at gå, eftersom det, der er blevet påvist, at en forretnings­mæssigt drift af virksomheden kan være en stor lettel­se for Landskassen er blevet aflastet i størrelsesordenen 700 mill. kr. årligt som følge af den nye struktur.

 

I den forbindelse ønsker vi fra Siumuts side at påpege, at arbejdsløshedsbekæmpelse ikke alene kan finde sted på baggrund af de såkaldte beskæftigelsesprojekter.

Sådanne projekter betragter vi som midlertidige løs­ninger, som vi ikke vil kunne sætte vore lid til i det lange løb.

 

Ikke desto mindre er beskæftigelsesprojekter nødvendi­ge, hvis det skal undgås at ledigheden tager om sig, mens vi forsøger at finde varige arbejdspladser. Det er derfor nødvendigt, at en del af de ca. et 200 millioner sociale kroner anvendes til aktivt arbejde.

 

I den forbindelse er det vort håb i Siumut, at arbejds­tagerorganisationerne udviser forståelse for nødvendig­heden heraf.

 

Vores økonomiske situation er ikke god. Vi ønsker økonomisk vækst. Vi ønsker at udvikle vore eksporter­hverv.

 

Vi mener, at det er på sin plads, at vi her præciserer Siumuts grundliggende stillingtagen til situationen, som den er.

 

Siumut ser det som en ufravigelig målsætning, at Grøn­land arbejder henimod en stadig stigende grad af økono­misk selvstændighed og at vi opnår større friheds­grad i forhold til Danmark, end forholdene idag betinger.

 

Denne målsætning kan forfægtes gennem en ressourcebe­vidst udnyttelse af vore levende ressourcer, såvel til lands som til vands og gennem en miljøforsvarlig ud­nyttelse af vor lands råstoffer samt ved at gøre os konkurrencedygtige såvel forretningsmæssigt, uddannel­ses­mæssigt samt ledelsesmæssigt i de offentligt ejede virksomheder.

 

Ud over de initiativer, Landsstyret har påpeget i sin generelle økonomiske, politiske redegørelse, ønsker vi fra Siumuts side fremhævet følgende synspunkter:

 

Der bør snarest tages initiativ til at etablere et nyt  erhverv. Vi må erkende, at vi ikke længere kan basere vor eksistensgrundlag på fiskeriet alene.

 

Siumut ønsker, at der iværksættes konkrete initiativer med henblik på opstart af en ny erhvervsgren herhjemme.

Vi bør kunne etablere et virksomheds-etablerings-sel­skab i samarbejde med eksisterende virksomheder, såsom Royal Greenland, KNI, Tele, Grønlandsfly, andre private virksomheder og private investorer.

 

Det er helt klart, at Grønlands Hjemmestyre skal spille en aktiv rolle i denne sammenhæng. I den forbindelse skal vi fra Siumuts side opfordre Landsstyret om at reservere et klækkeligt beløb til sådan formål i fi­nanslovsforslaget for 1994.

 

Vi må sætte alle vind i sejlene for så vidt angår turismeudvikling.

 

Vi beder Landsstyret om at arbejde aktivt for at sikre etablering af et zinkraffinaderi i Nuuk.

 

Vi medgiver Landsstyrets bestræbelser for at fremme mineindustri vor varmeste anbefaling, ligesom vi vil anmode Landsstyret om at sikre råstofforvalt­ningens overførsel til Grønland snarest muligt.

 

I forbindelse med samordningen af fly- og skibspassa­ger­trafikken, skal vi anmode Landsstyret om at arbejde for, at Grønland kommer til at være med i varetagelsen af flypassagertrafikken til og fra Grønland.

 

Vi ønsker fra Siumut, at Landsstyrets tiltag til igang­sætning af produktion af medicin og helsemidler på grundlag af sælspæk realiseres snarest muligt.

 

Vi skal anmode Landsstyret om at undersøge mulighederne for nedbringelse af el-takster for produktionsvirksom­heder, i lighed med den ordning der eksisterer for fiskeindustriens vedkommende, ligesom vi ønsker at Landsstyret foretager en undersøgelse af omkostnings­arterne og omkostningsniveuaet for Nukissiortfiit, samt om der kan foretages en ændring af Nukissiorfiits status i selskabsmæssig sammenhæng.

 

Med henblik på udnyttelse af fiskeressourcerne bør Landsstyret påbegynde en undersøgelse af mulighederne for udnyttelse af vore fiskeressourcer af f.eks. rød­fisk, havkatte og hå-isinger, som traditionelt ikke udnyttes af vore fiskere.

 

Vi ønsker, at der igangsættes en produktion af føde­varer på basis af landets egne ressourcer i større målestok, og i den forbindelse er vi bekendt med, at levnedsmid­del­skolen i Narsaq udfører prøveproduktion af fødevarer.

 

Vi ønsker en lempelse af de skattemæssige bestemmelser i forbindelse med investeringer i nye arbejdspladser, således investeringslysten fremmes for de enkelte personer og eksisterende virksomheder.

 

Efter at have fremført disse synspunkter, skal vi fra Siumut give udtryk for vores tilfredshed med, at der er opnået gode resultater i forbindelse med udliciteringe af leveran­cer af byggematerialer til selvbyggerhuse, at de priva­te handlendes indtjeningsmulighed er blevet større ved afskaffelse af KNIs monopol med indførelser af enerets­varer, at salget af grønlandsk proviant har en støt stigning, at der etableres en sæbe og en plas­ticfabrik i vort land, samt, at der arbejdes med planer om etabl­ering af en saftfabrik samt en isfabrik samt at

der under­søges muligheder for eksport af vand og at vi i Siumut i den forbindelse ønsker, at disse tiltag realiseres.

 

I forbindelse med den generelle økonomiske redegørelse, vil Siumut ikke undlade at fremkomme med følgende afsluttende bemærkninger:

 

Vi er tilfredse med aftalen mellem den danske stat om Grønlands Hjemmestyre om bloktilskuddets størrelse for de næste to år.

 

Vi har gode forhåbninger for, at Landsstyret opnår et godt resultat i forbindelse med genforhandling med EF om fiskeriaftalen.

 

Derudover skal vi fra Siumut fremhæve, at der i for­bindelse med Landsstyrets overordnede politiske mål om at nedbringe omkostningsniveauet i samfundet, fast­holder følgende:

 

Priserne på grønlandsk proviant er faldet med over 30%.

Dæmpet huslejepolitik. Dæmpet politik for prisstig­ninger på dagligvarer, hvor priserne på dagligvarer endog er faldet. Nedsættelse af fragtrater. Dæmpet prispolitik i passagertrafikken. Nedsættelse af Teles takster. Dæmpet skatte- og afgiftspolitik samt dæmpet takst­politik for el- og vandpriser. Benzin- og oliepri­ser er faldet med op til 40 øre pr. liter.

 

Derudover skal vi henstille til Landsstyret, at det sikres, at tilbagebetaling af gæld sker som forudsat i lånebetingelserne.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

For nogle år siden ønskede Atassut, at Landstinget ved hver foråssamling som fast punkt indfører en generel økonomisk-politisk debat, for på den måde at lave en slags status og derefter pege på hvilke mål der her­efter skal stiles efter for at forbe­dre økonomien og skabe klare retningsliner for nye tiltag, der kan være med til at styrke samfundsøko­no­mien.

 

Atassut er tilfreds med, at vi her i tinget på et tidligt tidspunkt af året har en sådan debat, således vi generelt kan danne os et billede af, hvilke økonomi­ske vilkår vi har at leve med fremover.

 

Må vi fra Atassut straks understrege, at samfundsøkono­mien har det skidt, og at det haster meget med tiltag, der forbedrer økonomien på kort og lang sigt.

 

Landsstyrets nuværende økonomiske politik, der kom til dagens lys ved forelæggende af TB 1, viser, at Lands­styret er begyndt med at samle "krummerne" samt er begyndt at tære på forventede indtægter i 1994.

 

Det er en farlig kurs i en tid, hvor indtægterne falder og fal­der. En sådan kurs kan Atassut ikke være med til.

Kursen må korrigeres hurtigst muligt hvis vi ikke skal komme på samme kurs som i 86-87.

 

Der er inden for forskellige områder foretaget tiltag, der på kortere og længere sigt kan og vil nedsætte driftsomkostninger generelt i samfundet, områder såsom energi, tele og fragt, senere også indenfor trafikområ­det, men disse udmærkede tiltag har meget svært ved at slå igennem mere mærkbart, da vore lovbundne udgifter stiger kraftigt i samme periode.

 

Det er derfor meget vigtigt, at den igangværende om­strukturering, der faktisk nu sker over hele sam­fundet, følges op af effektive erhvervspolitiske tiltag.

 

Omstruktureringen vil i de kommende år koste samfundet betragtelige omkostninger menneskeligt som økonomisk.

 

De gevinster vi påregner at få som følge af omstruk­tureringerne vil slet ikke slå igennem, hvis det ikke lykkes os at skabe nye arbejdpladser, der kan opsuge de mange der bliver arbejdsløse som følge af omstruk­ture­ringerne indenfor fiskerflåden og i Hjemmestyrets virk­somheder.

 

Derfor skal Atassut fastholde, som partiet tidligere har understreget flere gange her i salen, at det er i dag vi skal forbedre etablerings- og vækstvilkårerne for landbaserede virksomheder ved at udvide erhvervs­støttens virkeområde til også at kunne omfatte lån og tilskud til landbaserede virksomheder.

 

Et sådant tiltag vil hurtigt få positive virkninger på beskæfigelsen dermed også for økonomien, og samtidig vil man skabe grundlag for tiltag, der på længere sigt vil få meget gavnlige effekter for samfundet.

 

Det samme gælder vores skattelovgivning. Skal vi bane vej for sund grobund for erhvervsvirksomhed her i landet, er skattelovgivningen een eller den bedste nøgle dertil.

 

Med dette som det klare mål, fremsatte Atassut et forslag for erhvervsvirksomheder, der etablerer sig. Men hvad skete der? Alle grinede og forslaget blev latter­liggjort.

 

Meget uheldigt for erhvervslivet, men hvem grinede da Siumut for kort tid siden fremkom med samme idé.

 

Vores økonomi er i så svære vanskeligheder, at vi har brug for alle gode tiltag uden at skele til, hvor de kom fra - vi har alle brug for hinanden, og Atassut vil fortsætte med at komme med tiltag partiet finder egnede til at gavne vores udvikling.

 

Tiltag beskrevet foran vil også på kortere og specielt på længere sigt betyde et mærkbart skub fremad for turismeudviklingen, vi alle støtter og sætter lid til som en fremtidig indtægtskilde for samfundet.

 

Siger man nej til foran beskrevne tiltag, siger man også nej til snarlig turismeudvikling.

 

Vi ved, at der på kortere og længere sigt ikke er udsigt til minedrift i større omfang, men vi skal alligevel fortsætte med vore bestræbelser med at "sæl­ge" landet, et uartigt ord tidligere, men meget aktuelt og nødven­digt i disse år.

 

Atassut mener også, at fællesrådet for mineralske råstoffer meget snart må og skal granske vores minelov og finde frem til ændringer, specielt på beskatningsom­rådet, således at vores land kan blive attraktivt i råstofmæssig henseende.

 

Atassut er fuldtud enig med Landsstyret om, at det er nødvendigt med en stram økonomisk styring - ganske enig - men det skal udmøntes i handling ved at en vedtagen Finanslov fuldtud overholdes i sine rammer.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg håber, at tolkene har modtaget vores danske udgave. Denne er ikke helt færdig. Vi er jo temmelig forkælede, hvad oversættelser angår og jeg beklager, at vores bemærkninger ikke er uddelt til medlemmerne, men det kommer.

 

Landsstyremedlemmets redegørelse giver et detaljeret billede af de herskende økonomiske tilstande, især giver redegørelsen et tydeligt indtryk af de svære tider vi oplever.

 

Fiskeriets til stadighed sværere økonomi, nødvendig­heden af at minimere udgifterne, behovet for etablering af arbejdspladser, og behovet for til stadighed at finde nye indtægtskilder, er alle sandheder som er svære at modsige.

 

Det er lige så sandt at det offentliges udgifter nød­vendigvis må skæres ned, p.g.a. at det offentliges indtægter er faldende - det bliver stadigt sværere for det offentlige at give støtte og yde den nødvendige service over for befolkningen - alt imens behovet for støtte er stadigt stigende.

 

Om vi vil eller ej, er det blevet nødvendigt at tage højde for, at det offentliges udgifter til overførsels­indkomster, pensioner og lignende, i år 2000, vil udgøre om imod 25% af Landskassens samlede økonomi, hvis der ikke gøres noget drastisk.

 

Kravet om at økonomien i højere grad forvaltes udfra forretningsmæssige principper, har medvirket til at vores største problem i den nuværende situation, ar­bejdsløsheden, stadig vokser. På trods af dette må vi indrømme at det er nødvendigt at arbejde videre for at lette dagligdagen for befolkningen og sænke omkost­nings­niveauet for erhvervslivet.

 

Derfor må vi gribe alle chancer for at forbedre vores økonomi.

 

Planerne om etablering af et zinkraffinaderi, Teles begyndende eksport, Royal Greenlands arbejde for at etablere samarbejde med New Zealand og KNIs forret­ningsforbindelser i Canada, er alle gode initiativer, som angiver nogle af vejene vi bør gå, i den fremtidige økonomsike politik.

 

Det er på tide, at vores opfattelse af, hvem det er muligt at samarbejde med, når det gælder økonomi, ændres. Det er på tide at vores blikke rettes mod vest og øst, i stedet for at vi hele tiden stirrer mod syd.

 

Vi bør arbejde for at der oprettes en økonomisk frihan­delszone i arktis, og Grønland bør i dette arbejde stå i forreste linie.

 

Vores fælles grundlag i arktis er, samme produkter, samme økonomiske problemer og samme interesser, som nødvendiggør at vi udadtil optræder samlet.

 

I Inuit Ataqatigiit undrer det os, at et af de nye og mest åbenlyse muligheder for økonomisk aktivitet, nemlig Inuit Business Development Conference, i rede­gørelsen ikke er nævnt med et eneste ord.

 

Landsstyre­medlemmer, embedsmænd, store og små virksom­hedsejere og lederne af de offentlige virksomheder i Grønland, deltog i vinters i en konference om økonomisk udvikling i arktis, i Alaska.

 

Dette giver perspektiver for udviklingen og afsætningen af vore produkter for bla. turisterhvervet og hvad angår person- og godstrafikken, som vi må udnytte fuldt ud.

 

Landsstyret må gå aktivt ind og støtte dette arbejde. Vi mener, at man bør udnytte denne mulighed for at finde attraktive investeringsprojekter i de andre lande, f.eks. ved at virksomhederne investerer i virk­somheder i disse lande, hvor man til gengæld må være opmærksom på, at det kræver, at vi også åbner op for investeringer i vore virksomheder fra de andre lande.

 

I det sammenhæng kan vi ikke undlade at nævne, at en af vore eneste økonomiske udviklingsmulig­heder, sælfang­sten og produkterne derfra, som på grund af påvirkning ude­fra ikke kan udnyttes fuldtud.

 

I den forbindel­se må vi vide, at den Amerikan­ske lov om fredning af hav­patte­dyr giver den største forhindring. Navnet på denne lov er Marine Mammal Act, og loven har skabt den største bar­riere i vores handel med fang­st.

 

Ef­ter mødet i Alaska har alaskanerne påtaget sig som op­gave, at ar­bejde for, at der i loven gives en dis­pen­sa­tion for Inuit og de oprindelige folk. Et arbejde som må følges og støttes fra Grønland.

 

I vores søgen efter nye økonomiske muligheder, er det helt nødvendigt, at de grønlandske pengeinstitutter har en større vilje til at stille risikovillig kapital til

rådighed. Derudover vil IA gerne være med til at under­søge mulighederne for ESU-lignende ordning for landba­serede erhverv.

 

Jeg vil knytte en bemærkning til ordlyden i redegørel­sens afsnit 4, hvad angår fordelingspolitik.

 

Vi er ikke enige i bemærkningen om, at fordelingspoli­ti­ske hensyn ikke bør påvirke arbejdet for at forbedre samfundets samlede økonomi, idet fordelingspolitik ikke anses for væsentlig i den sammenhæng.

 

Det er sandt, at vi bør udnytte næsten alle muligheder for at forøge sam­fundets samlede indkomst. Men ligeså vigtigt er det, at den økonomiske politik indeholder principper om, hvordan man fordeler de samfundsmæssige goder.

 

Til sidst skal jeg henvise til IAs bemærkninger under 1. behandlingen af TB 1 forslaget, hvad angår beskæfti­gelsestiltag.

 

Ligeledes skal jeg henvise til vores bemærkninger om bolig­byggeriet.

 

Med disse ord har jeg fremlangt IAs grundlæggende syns­punkter, som vil være grundlaget for vores arbejde med finanslovsforslaget for 1994.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Den generelle økonomisk politiske redegørelse er et ud­mærket stykke papir, som giver utroligt mange indfalds­vinkler til en vurdering af såvel den hidtil førte poli­tik, som fremtidsmulighederne.

 

Den er også behæftet med et par skønhedsfejl. Eksempel­vis er det ikke rigtigt, at hellefiskefiskeriet i Dis­kobug­ten truer hele den vest­grønlandske bestand af hel­lefisk.

 

Det nok heller ikke rigtigt, at kondemnerings­runden in­den for det havgående rejefiskeri skulle skaffe os af med hele 10 trawlere.

 

Det er derimod helt rigtigt, at samfundsøkonomien er ble­vet svækket af en række faktorer, som vi herhjemme ikke har haft nogen som helst indflydelse på. Her i

La­ndsstinget kan vi jo desværre hverken beslutte, at der skal være mere zink og bly i Marmorilik, eller at tor­sken skal vende tilbage.

 

I denne situation er det interessant at notere sig rede­gørelsens bemærkninger om omstruktureringen af Royal Greenland. Denne omstrukturering har - også ifølge land­sstyremedlemmet - bidraget mærkbart til at bringe Lands­kassen fra underskud til overskud.

 

Denne store hjemmestyreejede virksomhed har altså fun­geret bedre under kommerciel drift, end da dens økonomi kunne genfindes i posteringer på Finansloven.

 

Denne er­kendelse bør i mine øjne føre til en endnu hø­jere grad af kommercialisering og helst privatisering i vort sam­fund.

 

Landsstyret har helt ret, når det i redegørelsen kon­sta­teres, at der stadig er store problemer i strukturen in­den­for den kystnære rejeflåde. Den kystnære rejere­sur­ce udnyttes ikke optimalt.

 

Der bruges offentlige midler på at holde liv i projek­ter, der objektivt ikke er og ikke kan blive levedygti­ge. Under sidste års efteråssam­ling var vi igennem denne diskussion både i og uden for lands­tingssalen.

 

Den gang kunne vi konstatere, at der ikke var politisk vilje og slet ikke politisk mod til at tage effektivt fat om dette problem. Efter min mening pålægger rede­gørelsens klare ord Landsstyret en forpligtelse til at handle konsekvent i denne sag.

 

Til slut vil jeg godt ofre få ord på den skitserede ud­flytning af hjemmestyrefunktioner fra Nuuk. Helt over­ordnet skal styringsfunktioner og administrationer ligge der, hvor de fungerer bedst og billigst. I lyset af det­te vil vi tage stilling til disse spørgsmål, efter­hånden som de dukker op.

 

Med disse ord tilslutter vi os redegørelsens overordne­de målsætning om, at økonomien skal styrkes langsigtet og ikke varigt svækkes.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Selvom verden af sig selv ikke ændrer sig, ændres vore livsbetingelser og grundlag for samfundsøkonomi i de forskellige samfund til stadighed.

 

Her i Grønland er sælfangst nu kun af ringe økonomisk betydning. Minevirk­somhederne i Ivittuut og i Marmori­lik er standset. Og vores nu eneste erhvervsøkonomiske

grun­dlag fiskeriet er i tilbagegang. Alle de nævnte om­råder viser os, i hvil­ken retning vor økonomi i landet går.

 

Dette bud, jeg indledte med her, er tungt for vort sam­fund, dog er det ikke alene tungt, men bringer samtidig et budskab om, at vi skal udnytte vor eneste økono­miske grundlag bedst muligt, ikke alene ved hjælp af fangst­kvoternes størrelse, men tvinge os til at udnytte eks­portmulighederne bedst muligt.

 

Jeg har førhen i løbet af adskillige år fulgt vores fi­skerieksport på nærmeste hold, og jeg må anføre, at da jeg ikke mere har mulighed for at følge erhvervet på nærmeste hold, og kan derfor idag ikke mere sige, hvor­dan de vir­kelige forhold er.

 

Til trods herfor forekommer det mig ind imellem, at vi endnu ikke har kunnet opnå de bedste eksportpriser. Vi hørte nemlig i begyndelsen af dette år via pressen klage fra De danske Eksportsammenslutninger over, at eksport­priserne fra Færøerne og Grønland er med til at trykke verdensmarkedpriserne, da de endda ligger op til 30% lavere end andre landes eksportpriser.

 

Denne oplysning stemmer helt overens med de forhold, jeg kend­te fra før. Såfremt det foranførte skulle være rig­tigt, må det have betydet tab på flere hundrede mio. kro­ner årligt for vort land, og såfremt det er tilfæl­det, må det søges bragt i orden efter bedste evne.

 

I forbindelse med formindskelsen af vores indtægtsmu­lig­heder, vil vore sociale udgifter samtidig stige, som

Lan­dsstyret også har anført, ligesom antallet af de ar­bejdsløse vil stige.

 

Derfor må vi være mere tilbagehol­dende med en for klar partipolitik for at kunne dæmme op for de foranførte forhold, vi må nu sætte meninger og holdninger, der

fre­mmer samfundets bedste, i for­grunden.

 

Når Finansloven til næste år behandles ved efterårssam­lingen samt ved behandlingen af tillægsbevillingslove­ne, plejer vi alle at kræve en stram økonomisk styring, det­te må fortsætte, men til trods derfor, mener jeg, at vi alle bør være mere vågne især for at søge økonomiske gevinst­muligheder i vort land og lære mere om, hvordan vi kan gøre det, selvom dette kan indebære en vis ud­gift.

 

Ved etableringen af IP fandt vi det blandt andre vig­tigt, at vort lands økonomi skal styrkes, og denne hold­ning er blevet endnu vigtigere, og på den baggrund har jeg el­lers stillet 2 forslag vedrørende dette, men jeg ved ikke, i hvilket skab mine forslag nu ligger.

 

Efter at have studeret fragtpriserne stillede jeg til efterårssamlingen 1987 et forslag om nedlæggelse af KNIs atlantfragtmonopol. Dette forslag blev dengang nedstemt af et sikkert flertal.

 

Det er fortrydeligt at have set nu, at der i mange år har kunnet været udført atlanttransport til billigere fragtpriser.

 

Såfremt forslaget dengang var blevet taget op som opgave af Landsstyret, havde vi kunnet omstrukturere KNI flere år før, end tilfældet blev, og derved have kunnet spare pen­ge for vort land.

 

Sådanne eksempler er der på unødvendige tab på grund af en alt for fastgroet tillid til egne partier.

 

Nu er det ved at blive mærkbart, at landstingsmedlem­mer­ne er begyndt at stille med forslag, der ellers strider mod deres partis synspunkter. Dette er glæde­ligt, for efterhånden kommer det bedste for vort land i forgrun­den, og det er den eneste måde vi kan anvende for at kunne styre vor økonomi på rette vej.

 

I fremtiden venter nødvendige økonomiske opgaver, og de bliver ikke færre, vore ældre og de handicappede sende­r til stadighed helt nødvendige signaler, de uddannelses­søgende signaliserer deres behov, men på den anden side falder vore indtægter. Hvad kan vi dog gøre?

 

Til trods for disse forhold synes vores landsstyremed­lem for Øko­nomi ikke at nære bange anelser af betydning i sin forelæg­gelse, for sådan er han altid.

 

Mon dette er et budskab om, at vi i samfundet ikke skal op­give håbet?

 

Vore forfædre mistede ikke håbet, og dette sidder i blo­det endnu. Derfor må vi ikke miste modet og bygge vores fremtid op med optimisme, vi kan jo se, at vi ved samar­bejde kan få fremgang i erhvervslivet.

 

Lad mig her tage et eksempel om planen med et zinksmel­te­værk i Nuuk, som vi har vænnet os til at høre om. Så­danne arbejdspladser er gode at have, indtil fisken tal­rigt vender tilbage.

 

Mine udtalelser, der dels på grund af tilstandenes kræ­vende karakter kan virke hårde, vil jeg afslutte med følgende forslag til Landsstyret.

 

Når vi skal til at træffe politiske afgørelser især med hensyn til økonomien, lad os da i samarbejde forberede sagerne mellem borgerne, kommunerne og ikke mindst mel­lem os i Landstinget, da vi utvivlsomt derved kan opnå resultater, som vi alle kan være mere tilfredse med.

 

Allersidst vil jeg ikke undlade at give udtryk for min glæde over følgende budskaber. At pengenens værdi er blevet stabiliseret, at priserne for de nødvendige dag­ligvarer nu er nedadgående, og ikke mindst at boligbyg­gepriser­ne er ble­vet føleligt mindre.

 

Den førte politik vedrørende disse bør opretholdes frem­over, det er den eneste måde at lette vilkårene for os i disse økonomisk trange tider.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:

Hvis man skal vurdere de bemærkninger generelt, der er kommet fra de forskellige parti­er, da mener jeg, at de ting jeg har nævnt i den fre­mlagte rede­gørelsepeger på:

 

      -       at der er forskellige ting, som vi skal være vågne overfor i frem­tiden for at kunne stabilisere vores økonomi

      -       og at par­tierne støtter denne holdning.

 

Der blev påpeget forskellige ting, som man synes er lidt skæve, disse kan virke provokerende, men det er da altid godt, at man kan blive provokeret.

 

De forskellige partiers ordførers bemærkninger indehol­der ikke helt skæve ting, der er få der in­deholder kri­tik, men det giver anledning til, at vi kan se sager­ne fra forskellige sider.   

 

De budskaber der kommer her, om efter­års­samlingen 1993, har forbindelse til at vi skal drøfte vores Finanslov til næste år.

 

Det kom frem fra partiernes side, at man skal være politisk vågen overfor signalerne, når man frem­kom­mer med sine hensigter, og at det er et bud­skab fra parti­er­ne at vi skal prioritere prin­cipielt.

 

Vores situation er ret svær økonomisk og erhvervsmæs­sigt, og derfor må vi få det tilrettet i samarbejde med hinan­den.

 

Man kom ind på situationen i 1986/87, det er ikke så un­derligt, men jeg er jo født optimist, og derfor håber jeg, at landstingsmedlemmerne kan være enige i at situationen idag trods alt er ændret.

 

Vi har fået at vide, hvilke ting vi skal være vågne

o­ver­for, og vi vil arbejde med disse ting til Finanslo­ven til næste år.

 

Landsstyret har fået klare signaler herom, og vi vil jo kommer nærmere ind derpå i forbindelse med behandlingen af finansloven, som Landsstyret også vil orien­tere om i forbindelse med efterårssamlingen.

 

Jeg ved ikke om det er helt nødvendigt, men man kom ind

­på kondemneringen, og man tvivler på, om det vil inde­-

b­ære at man afskaffer 10 trawlere, som bl.a. blev nævn­t fra partiet AP.

 

Jeg kan kun sige, at man i forbindelse med møde i kondemnerings­udvalget 19. februar, har man været inde på, at der skal fjernes 9 trawlere, og Landsstyret har fulgt denne opfordring, således at 10 trawlere bliver sat ud af rejefiskeriet, hvoraf nogle oplægges, og andre kan bruges til andre formål.

 

Her er det blot spørgsmålet, om ejerne har vilje til sammen­lægninger. Som en korrektion.

 

Jeg skal nævne, at vores fiskeeksport, og efterlys­ningen af andre muligheder heri, må vi udnytte i for­bindelse med vores almindelige effektiviseringspolitik.

 

I min redegørelse kom jeg ind på, at de økonomisk stramme tider stiller krav til os:

 

      -       enten kan vi tilgodese ønsket om større velfærd idag,

      -       eller vi kan udnytte vore øko­nomi­ske res­sour­cer til forbedrin­ger, der giver effekt i frem­tiden.

 

Jeg mener, at den økonomiske afmatning bør få os til at vurdere nøje, om vi ikke er blevet for meget et vel­færdssamfund, og så i øget omfang udnytte vores res­sour­cer til skabelse af varige arbejdspladser.

 

Det er sådanne spørgsmål, vi bør overveje endnu engang.

Har vi et godt erhvervsgrundlag, så må vi hellere vælge at udvikle det, end skabe endnu større velfærd her og nu.

 

Det er muligt, at nogle har forventet, at jeg skulle komme med en meget klar udmelding oven på partiernes kommentarer, men det er ikke muligt.

 

Vi skal jo også en gang i mellem svare med egne ord.

Men lad mig alligevel sige, at de ting, der står i vores arbejdspapir, vil allerede i eftermiddag blive dis­kuteret som en del af prioriteringen mellem vores nødvendige opgaver i samfundet.

 

Jeg siger tak til alle partiernes positive vilje over­for, at vi arbejder videre med Landsstyrets annoncerede politik.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landsstyremedlemmet vil ikke tvinges til bestemte kommentarer, men jeg synes, at Inuit Ataqatigiits be­mærkninger omkring eksporten, burde være blevet kommen­teret. Kort vil jeg komme med en tilføjelse.

 

De forslag som Issittup Partiia har fremsat blev kom­menteret modsætnings­fyldt.

 

Vi har et demokrati her, og vi tager beslutninger på baggrund af flertalsafgørelser. Udtalelser fra enkelt­personer og partier, som udgør mindretal, skal også inddrages.

 

Det er korrekt, at noget ikke gennemføres som følge af en mindre­talsholdning.

 

Demokratiet siger dog også, at mindretal også skal høres og have svar, selvom det principielt er flertal­let, der er afgørende for beslutningerne.

 

Hvis man er imod alt for meget partipolitik, kan Issit­tup Partiia imidlertid godt sætte sig ud over det.

 

Afslutningsvist har jeg nogle kommentarer omkring verdensmarkederne hvor vi nu kigger mod det nordameri­kanske kontinent, så har vi set konkrete problemer der bør løses, nemlig at vi i Grønland ikke har nogen, der kan repræsentere virksom­heds­ejerne skriftligt overfor de nordamerikanske virksomheder.

 

Det medfører praktiske problemer for de mindre virksom­heder.

 

Efter ICC mødet i februar, må vi glæde os over, at de private trods alt er med til at bane vejen for de nye markeder i Canada og Nordamerika.

 

Det er af betydning, at man er i gang med udformningen af et sådan samarbejde, hvor vi om kort tid kan for­vente et del­resultat, fordi man allerede er gået i gang med opgaven.

 

En meget vigtig opgave for Landsstyret i forbindelse med åbningen af nye markeder er, at undersøge gældende aftaler med andre områder og lande.

 

Vi kender EF udmærket, men en åbning overfor Nordameri­ka kræver kendskab til handelsorganisationerne mellem USA, Canada og Mexico. Det er sådanne aftaler Lands­styret skal sætte sig nøje ind i.

 

Vi har et repræsentantskab i EF, men vi kender ikke ret meget til mulighederne i Nordamerika, selvom vi gennem mange år via ICC har forsøgt at udnytte disse.

 

En fælles udbygning i det arktiske område må støtte sig på de sunde madvarer, og at disse kommer fra dyr, der lever i et rent miljø. Dette må vi arbejde for at bevare.

 

Der er store forhåbninger til, at de arktiske stamme­fræn­der kan gøre brug af dette forhold i de kommende 5 år under dannelsen af et frihandelsområde i Arktisk.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

De ting vi fremførte tidligere, skal vi ikke tvinge landsstyre­med­lemmet til at kommentere men de initiati­ver, vi pegede på, og vores synspunkter, tror jeg, at vi i konkrete udvalg og arbejdsgrupper kan tvinge til en inddragelse.

 

Partiordførernes indlæg vil jeg kommentere først.

Det er korrekt, at der er indført en generel økonomisk debat under forårssamlingen, og at grundlaget for finanslovsdebatten om efteråret diskuteres i forbindel­se hermed.

 

Jeg er enig med Peter Ostermann, men jeg efter­lyser, at der fremkommer flere nye ideer.

 

Jeg har f.eks. lagt mærke til et forslag, som er deres gamle forslag om udvikling af erhverv på land.

 

Her skal jeg henvise til, at vi har et afsnit, hvor der åbnes mulighed for tilskud til landbaserede erhverv.

 

De forskellige marginale forbedringer af samfundsvil­kåre­ne fik også støtte fra Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia.

 

I forbindelse med at indtægterne falder, vil jeg lige som et positivt forhold henvise til be­regninger fra december, der har vist, at in­flationen aldrig har været så lille, det vil sige 0,7 %.

 

I dag efter afslutningen af de fleste overenskomstfor­handlinger vil vareprisernes reduktion medføre en højere købekraft.

 

Det er sådanne ting, Landsstyret åbent fremfører. Det er korrekt, og er allerede nævnt, hvorfor jeg ikke skal komme yderligere ind her på.

 

Det er Siumuts politik ikke kun at udbygge de større byer.

 

Akulliit Partiiats ordfører, Hans Pavia Egede, nævnte i sit indlæg, at man er tilbageholdende med decentrali­seringen af Hjem­mestyrets virksomheder.

 

Flytning af enkelt virksomheder og funktioner i den for­bindelse, vil der løbende blive taget stilling til.

 

Siumut støtter fuldt ud landsstyreformandens udtalelse, at det ikke blot er de store byer, der skal udbygges erhvervsmæssigt, men ligeledes bygder, da disse også bør sikres erhvervsmuligheder.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluk Lynges ønske om større samhandel med andre lande, vil vi støtte fuldt ud fra Siumut, og at man peger på andre muligheder end de traditionelle markeder mod vest.

 

Her mener vi, at Landsstyret skal være med til at bane vejen sammen med organisationer som ICC og fiskeriorga­ni­sationer, og sammen med både offentlige og private virksom­heder.

 

Derigennem kan der ske en udbygning af de økonomiske muligheder, det er vi enige i.

 

Afslutningsvis skal jeg sige, at Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia udtalte, at han selv i 1987 har frem­sat forslag om ophævelse af KNIs monopol på atlant­fragt.

 

Det skal nok være korrekt, men økonomien for KNI ville være blevet udhulet, hvis monopolet var blevet ophævet dengang.

 

Først skal hele KNI omstruktureres og effektiviseres, og i ikke enkeltdele. Det vil være til størst gavn for hele samfundet.

 

Så ophævelsen af KNI's atlantfragtmonopol gennem ud­lici­tering må ses i sammen­hæng med containeriseringen ved ind­førsel af varer.

 

Mødeleder:

Jeg skal gøre opmærksom på, at i følge paragraf 38 i Forretningsordenen, kan man to gange kommentere andres udtalelser. Første gang på 20 minut­ter og anden gang 5 minutter.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender har nok lagt vægt på vore udtalelser, i sine første kom­men­tarer, idet han sagde, at der er taget 10 trawlere ud af fiskeriet.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender har ret i, at kondemneringsudvalget i februar har indstillet, at 9 trawlere tages ud af fiskeriet.

 

Netop i dag viser det sig, at de afsatte midler til dette formål kun er tilstrækkelige til at tage 6 traw­lere ud af fiskeriet.

 

Grunden til, at vi nævnte dette, var ikke antallet alene, men snarere at der foregår en større samfunds­debat om, hvor mange fiskere der vil blive arbejdsløse ved denne kondemnering.

 

Der er blevet nævnt tal fra 3 - 400 helt op til 600 flere arbejdsløse ved denne kondemnering af trawlere.

6 trawlere taget ud af fiskeriet nu udgør ikke 600 besætningsmed­lemmer, men maksimalt 150 til 200 ledige besætningsmedlemmer.

 

Selvfølgelig er dette ærgerligt, men vi har tidligere under denne samling sagt, at man kan udbygge fjern­fiskeriet.

 

Det blev nævnt fra landsstyremedlemmets side, at fi­skeri i Barentshavet kan betyde 100 nye arbejdspladser.

Hvis vi skal sige det generelt, vil de nye arbejdsløses antal være stort, men alligevel færre end udtalt i visse sammenhænge.

 

Det er ønskeligt, at der skabes en afklaring af dette forhold.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut, udtalte, at vi er tilba­geholdende med decentrali­seringen af offentlige virksomheder.

 

Vi sagde ikke, at vi er tilbageholdende, men vi hen­stiller, at grundlaget skal være, at de offentlige forvaltninger skal optimeres og placeres de billigste steder. Dette vil være samfundsgavnligt.

 

Eksport af fiskeprodukter foretages ikke kun af Royal Greenland. Før Royal Greenland blev oprettet oprettede private eksport­muligheder, som stadig findes.

 

Dette er til gavn for samfundsøkonomien.

 

Dette samarbejde er blevet tættere i kraft af Royal Greenlands oprettelse.

 

Jeg mener, at disse private virksomheder skal roses, og opfordres til at samarbejde tættere.

 

Der er planer om, at samarbejdet med andre lande skal udbygges, hvilket er spændende især på konsekvenssiden.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Når et menneske skal roses, ser man altid på grund­laget, hvor på det sker.

 

Siumuts ordfører roste Royal Greenland højt endnu en gang. Det er rart at blive rost.

 

Ved et møde på GFI, sagde en af Siumuts ordførere, at når I er så gode til at handle, kan I overtage handelen med vores skind.

 

Royal Greenlands drift er sådan, at de har et lille overskud. Man sammenligner ikke med virksomheder i Europa eller Canada, da man tænker ikke på, hvad de betaler for den råvare de bearbejder. De betaler i udlandet måske op til 30% gange mere end det Royal Greenland betaler.

 

Hvis Royal Greenland havde haft de samme store udgif­ter, så kan der ikke være tvivl om, at økonomien ville være dårlig og roserne ville have mere begrænsede.

 

Mine bemærkninger om det der er passeret i 1987 - det undrer mig ikke med de fremkomne svar.

 

Jeg sagde, at partipolitikken over­drives. Og der var nogle bemærk­ninger herom. Jeg mener, at alt for store partipoli­tiske hensyn har ført at det gik galt på Færøer­ne, fordi de måske også har mistet mulighederne for at samarbejde ved at føre partipolitik.

 

Vi har et godt grundlag for at producere i.f.m. vore stammefrænder, der må så vidt muligt findes udveje via den vej.

 

Måske kan vi ikke få så meget gavn, men alligevel vil det være støtte for vores økonomiske bestræbelser.

 

Jeg har iøvrigt sagt, at indtægterne nu falder.

Det, jeg mente var imidlertid, at det at arbejdstagerne kræver større lønninger, må vurderes i relation til vores produktion.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen har bedt om lov til at besvare en del af de bemærkninger der er kommet.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Handel og Industri:

 

Den debat her er meget grundlæggende for vores ud­vik­ling her i landet. Jeg skal lige nævne flere formål, som vedrører mit landsstyreområde.

 

Først og fremmest, nyudvikling af produktion.

 

Der er kommet mange forskellige forslag om, at vi skal gennemføre det. Det må vi tage op, men det at realisere et sådant forslag, kan ikke ske fra dag til dag. Vi må til stadighed bestræbe os efter at skabe flere og flere arbejdspladser.

 

Med hensyn til udvikling af nye virksomheder, er det sådan at vi får større og større viden omkring det, men det bliver mere og mere klart, at der er mange for­skellige barri­erer, der forhindre udviklingen.

 

En af de vigtige ting er, at omkostningerne i forbin­delse med produktion er alt for høje. Vi skal imid­lertid fortsat forsøge at finde muligheder der begræn­ser import af udenlandske varer.

 

Vand og el er stadig så dyre, at det ikke kan benævnes som noget der giver gode muligheder. Derfor må vi undersøge mulighederne for nedsættelse af elpriser i forbindelse med produktion.

 

El- og vandpriserne er stadig alt for høje. Der er dog også mange andre hindringer, som på forskellig vis skaber pro­blermer for videreudviklingen af erhvervs­livet.

 

En af de problemer er, at man konkur­rerer for meget og derved undgår en helhedssamarbejde.

 

F.eks. produktion og eksport af det grønlandske vand.

Der er flere initiativer der modarbejder hinanden i den forbindelse.

 

Nuuk Imeq er bl.a. har haft mulighed for at undersøge de forskellige muligheder i dele af lan­det, men i og med at virksomheden er placeret i Nuuk, og hedder Nuuk Imeq, så har man ikke udnyttet mulighederne andre steder.

 

Vi må imidlertid se at komme over disse problemer, og de virksom­heder der ligger i Grønland, der som brugere er med til at be­tale, må kunne kræve, at de er med i en videre samlet udvikling, i stedet for at være elementer til støtte for lokal­patroitisme. Kun derved kan vi komme videre.

 

Jeg vil også lige nævne, i vores planlægning i Grøn­land, er baseret på vores egen mulighed for investerin­ger, hvor vi sommetider glemmer, at der er muligheder for investeringer udefra, for derved opnår vi erfarin­ger og viden - så det skal vi ikke være bange for.

 

Vi som et folk betragter os selv som et særskilt sam­fund, f.eks. har trawlerne gennem flere år været drevet ved at vi har krævet, at kun fiskere som hoveder­hverv må drive disse trawlere.

 

Det er ud fra med sådanne regler, at vi har sat be­grænsninger for investeringer. Lad os komme væk fra disse ting, og åbne flere muligheder for investeringer. Det syntes jeg, at vi skal arbejde for i Landsstyret.

 

Siumuts ordfører og vist nok også andre partiers ord­førere, kom ind på et initiativ, hvor hjem­mestyret

opretter et virk­somheds­etab­lerings­selskab i samarbejde med eksisterende virksom­heder og private investorer,

 

I det forløbne år, har jeg følt, at den måde man har forsøgt støtte sådanne initia­tiver, ikke har haft den fornødne kvalitet. Et sådant initiativ må ligge uden for lands­styreområderne, og initiativtagerne må selv bidrage til at finansiere det.

 

Jeg har også lagt mærke til, at i forbindelse med etab­lering og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger er de større byer prioriteret alt for højt. Vi må også gå for en ny tænkning, ved at sige, at vi skal give yderdi­strikterne og mindre byer nye muligheder for etablering og videreudvikling. Det behøver ikke være helt nye tiltag, men eksisterende tiltag der er forbedret.

 

Med disse bemærkninger har jeg kommenteret forholdene, som har tilknytning til økonomien. Vi håber alle at vi opnår resultater, der er til gavn for det samfundets øko­nomiske muligheder.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Hvordan vores økonomi skal se ud, både idag og i frem­tiden, det er vi meget opmærksomme over for fra Atas­sut. Det fremgår også af vores bemærk­ninger.

 

Det er ellers nærliggende, ligesom som Peter Grønvold Samuelsen, Siumuts ordfører, at fremføre store for­håbninger - men vi må også huske, at vores mulig­heder er begrænsede.

 

Med hensyn til Royal Greenland er der også her be­græns­ninger, så vi siger fra Atassut, at vi kan ikke længere kræve gratis ydelser fra Royal Green­land. Hvis vi gør det, så skader vi virksomheden. Det har vi taget ud­gangs­punkt i i vores bemærkninger.

 

Peter Grønvold Samuelsen nævnte, at i forbindelse med forbedringer og formindskelser af priser, at de resul­ta­ter man har opnået, de for små. Det har vi imidlertid ikke sagt.

 

Vi har sagt, at resultaterne er gode, men konse­kvenser­ne deraf opvejes i og med at vores indtægter falder og at de lovbundne opgaver er meget økonomisk krævende. Jeg mener, at jeg hermed har udtrykt mig klart nok.

 

Han nævnte også, at der ikke er noget nyt i dag, og at man til Finansloven til næste år ikke vil kunne frem­drage nyheder fra vores indlæg.

 

Mit indlæg tager udgangspunkt i begrænsninger - det er korrekt. De nye udgiftskrav vi kan stille på Finans­loven 1994 er meget begrænsede.

 

Det er der­for, vi sagde, at vi straks, må skabe nogle muligheder ved lovtilpas­ninger der giver besparelser.

 

Det sagde vi helt klart. De indtægter vi får, de falder og de kommende indtægter i 1994 de bliver mindre end i dag. Det må vi tage højde for allerede på nuværende tids­punkt ved lovtilpasninger.

 

Jeg mener, at det er helt klart synspunkt, som ikke blot kan siddes overhørig.

 

Lad mig også lige gentage, at vi fra Atassut finder det meget vigtigt, at hvem som helst, der gerne vil oprette virksomheder på land, allerede nu skal vide, hvilke rammevilkår de får. Idag kan de ikke få at vide, hvor­dan renten og deres tilskudsord­ninger vil være.

 

Ved at lave en ændring af erhvervstøtteforordningen, så kan man gøre opmærksom på og afklare mulighederne for at hjælpe virksomheder i en opstartsfase. Det er det som vi gerne vil - som vi finder vigtigt.

 

Peter Grønvold Samuelsen nævnte mulighederne for pris­sænkninger på el og vand. De er muligheder er lige til at udnytte. Lands­styret kan nedsænke disse priser.

 

Med hensyn til vandproduktion og den meget store be­krigen geografisk mellem kommunerne og den alt for store konkurrence om investeringsmidler.

 

Det er korrekt at sådan er forholdene, men det eneste der mangler, det er at man gennemfører en lands­plan­lægning. Ved brug at gøre dette, så kan man styre de regionale udviklinger. Det er det, som vi mangler i dag.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenens punkt 15, generel økonomisk-politisk redegørelse, færdig.

 

Punktet sluttet.