|
Dagsordenens punkt 51-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag
den 10. maj
Mødeleder: Emilie Lennert.
Bendt Frederiksen, Siumut, formand for Landstingets Forfatningsudvalg:
Atassut har fremsat forslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret at optage forhandlinger med Justitsministeriet for at få gennemført en ændring af den grønlandske retsplejelov således, at der i lighed med den danske retsplejelov, åbnes mulighed for at nedsætte kommissionsdomstole.
Begrundelsen for at foreslå indført en adgang til at nedsætte særlige kommissionsdomstole er, at der er et behov herfor i forbindelse med sager om landsstyremedlemmers ansvar.
I Grundlovens ? 61, sidste pkt., fastsættes, at særdomstole med dømmende myndighed ikke kan nedsættes. Nedsættelse af kommissionsdomstole vil således ikke kunne bruges som middel til at fastslå enkelte landsstyremedlemmers ansvar i konkrete sager.
Den ordning som gælder i Danmark, og som ønskes indført i Grønland, vedrører kommissionsdomstole og dommerundersøgelser med det formål at belyse nærmere afgrænsede sagsforløb.
Ansvar for landsstyremedlemmers fejl og forsømmelser
kan alene placeres ved retssager i det almindelige
domstolssystem. Det som er afgørende i den forbindelse er tilstedeværelsen af et regelsæt, som formaliserer et kriminalretligt ansvar for landsstyremedlemmernes embedsførelse.
Vedtagelsen af landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed har medført, at der ikke er et udtalt behov for en yderligere regelregulering af domstolenes muligheder for at føre kontrol med Landsstyret.
Udvalget er således af den opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at pålægge Landsstyret at optage forhandling med Justitsministeriet for at få gennemført en ændring i bekendtgørelsen om lov om rettens pleje i Grønland, således at der i lighed med bestemmelsen om den danske retsplejelov, åbnes mulighed for at nedsætte kommisionsdomstole.
Udvalget erkender samtidig, at forslaget endvidere er vanskeligt at indpasse i det eksisterende grønlandske domstolssystem: Kommissionsdomstole efter den model, som kendes i Danmark, forudsættes at skulle ledes af udnævnte, juridiske dommere.
I Grønland findes kun een sådan dommer, Landsdommeren, og det vil i givet fald få den uheldige konsekvens, at Landsdommeren er afskåret fra at deltage i behandlingen af en sag ved de almindelige domstole, hvis den først havde været genstand for undersøgelse ved en kommissionsdomstol.
Udvalget består af følgende medlemmer:
Jonathan Motzfeldt, Siumut,
Otto Steenholdt, Atassut,
Lars Chemnitz, Atassut
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og
undertegnede, Bendt Frederiksen som formand for udvalget.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg skal på Landsstyrets vegne takke Forfatningsudvalgets formand for udvalgets betænkning, som Landsstyret vil tage til efterretning med følgende bemærkninger:
Som det fremgår af betænkningen, ville en ændring af den grønlandske retsplejelov således, at der også her i landet kunne nedsættes kommissionsdomstole, på samme måde som den danske retsplejelov være begrænset af Grundlovens ? 61, sidste pkt., hvorefter kommissionsdomstole aldrig vil kunne opnå dømmende myndighed.
Formålet med kommissionsdomstole eller dommerundersøgelser efter den danske retsplejeordning har navnlig været at klarlægge, om nogen i offentlig tjeneste eller hverv i forbindelse med forløbet af en bestemt sag af almen interesse har begået fejl eller forsømmelser, som kan begrunde at et retligt ansvar søges gennemført.
Kommissionsdomstole eller dommerundersøgelser arbejder efter retsplejelovens øvrige regler, det vil navnlig sige, at vidner afhøres under vidnepligt og -ansvar, ligesom retsplejelovgivningens retssikkerhedsgarantier i almindelighed finder anvendelse på de personer, som inddrages i undersøgelsen.
Både efter grønlandsk såvel som efter dansk ret, be-
handles sager om tjenestlige forsømmelser hos tjenestemænd ved undersøgelser i medfør af tjenestemandslovens regler. Der eksisterer således for denne personkategori allerede et særligt undersøgelsessystem.
Kommissionsdomstole kan således alene anvendes til at kortlægge et faktisk handlingsforløb eller handlemåden hos personer, som ikke er omfattet af tjenestemandssystemet, hvilket for Grønlands vedkommende navnlig vil sige Landsstyrets medlemmer og evt. personer udpeget af Landsstyret eller Landstinget, som er udpeget til varetagelse af særlige hverv.
Man står herefter i en situation, hvor den personkreds og de sagstyper, som vil kunne tænkes behandlet af kommissionsdomstole i Grønland, er yderst begrænset.
Ved vedtagelsen af landstingsloven om landsstyremedlemmernes ansvarlighed, vil behovet for kommissionsdomstole blive yderligere begrænset.
Når ordningen i Danmark har en vis praktisk betydning, skal dette naturligvis ses på baggrund af statsadministrationens betydelige størrelse, som gør det vanskeligere for Folketinget og regeringen at følge de enkelte sagskomplekser tæt.
Erfaringen i Danmark viser endvidere, at sådanne retlige undersøgelser er yderst kostbare: I forbindelse med den ændring af den danske retsplejelov, hvorved dommerundersøgelser blev formaliseret, undersøgte Landsstyret omkostningsniveauet for kommissionsdomstole, som viste, at udgifter i almindelighed ligger på mellem 0,5 mio. og 6,5 mio. kr. pr. undersøgelse.
Henrik Lund, ordfører for Siumut:
Eftersom forslaget er klart formuleret, og betænkningens konklusioner er lige så klare, skal vi fra Siumut begrænse os til følgende korte bemærkninger.
Vi har tidligere givet udtryk for, at forslagets intentioner ikke kan føres ud i livet, så længe vi ikke har en forvaltningslovgivning.
Derfor er vi enige i Forfatningsudvalgets begrundelser, hvor man blandt andet udtaler, at tiden ikke er inde til at bemyndige Landsstyret til at optage forhandling med det danske justitsministerie med henblik på ændring af den grønlandske retsplejelov.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut henstille, at forslaget afvises, hvorfor vi skal meddele, at vi stemmer imod forslaget.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Når man læser udvalgets betænkning, kan man kun komme til den konklusion, at udvalget har misforstået Atassuts forslag, og jeg må i den forbindelse erkende, at kontakten mellem gruppen og udvalget ikke har været, som den burde være.
Atassut skal gentage, at lovforslaget gik ud på at skabe lovgrundlag for, at ekstraordinære dommerundersøgelser kan etableres, når der er behov for dette.
Atassut har med sit forslag ikke ønsket, at det danske system indføres fuldt ud i Grønland.
Hvad Atassut har ønsket er, at der samtidig hermed tages lovgivningsmæssige tiltag. Så skal der sideløbende laves undersøgelser af, hvilket system der er bedst egnet til vores samfund.
Landstinget har for få dage siden vedtaget ansvarlighedsloven for landsstyremedlemmer, og jeg skal her gøre opmærksom på, at denne lov ikke kan finde anvendelse, uden at der samtidig kan nedsættes undersøgelsesdomstole, idet politiet ikke samtidig kan undersøge sager med et politisk indhold, idet Grundloven klart adskiller den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.
Atassut skal derfor anbefale, at Landsstyret fortsætter det lovgivende arbejde samtidig med, at der foretages undersøgelser af, hvilket system, der er bedst egnet til vores samfund.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit vil uden yderligere bemærkninger til de spørgsmål, vi her behandler, henvise til udvalgets betænkning samt landsstyreformandens udførlige svarnotat hertil, idet vi tager begge til efterretning.
Vi skal dog ikke undlade at bemærke, at vi fra Inuit Ataqatigiit for nogle dage siden sammen med samtlige partier har vedtaget, at vi her i landet skal have en ansvarlighedslov for vore landsstyremedlemmer, og at dette i sig selv har overflødiggjort det forslag, der her er fremsat.
Med disse korte bemærkninger tager vi således betænkning afgivet af Forfatningsudvalget samt landsstyreformandens svarnotat hertil til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akuliit Partiiat:
Akuliit Partiiat tager Forfatningsudvalgets betænkning til orientering.
Blot ved en ændring af retsplejeloven vil det kunne opnås, at der også her i landet ved nedsættelse af forfatningsdomstole og eller kommissionsdomstole.
Kommissionsdomstole vil ikke kunne opnå dømmende myndighed. Formålet med kommissionsdomstole er at klarlægge om nogen i offentlig tjeneste eller erhverv i forbindelse med forløbet med en bestemt sag af almindelig interesse, har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde, at et retligt ansvar skal søges gennemført.
Kommissionsdomstolene vil arbejde efter retsplejelovens øvrige regler med afhøring af vidner under vidnepligt og vidneansvar.
Med disse korte bemærkninger tager vi betænkningen til efterretning.
Landsstyreformanden:
Jeg takker for partiordførernes indlæg samt at et enigt Forfatningsudvalg er fremkommet med en betænkning. Derfor er det ikke mærkeligt, at flertallet at partiordførerne tager betænkningen til efterretning.
Men Atassuts midlertidige formand, som fremstår som gruppeformand, vil jeg kommentere, da der fremkom visse urigtige oplysninger.
Peter Ostermann nævnte, at Landstinget for nogle dage siden har vedtaget ansvarlighedsloven for landstingsmedlemmer, og han fortsatte, at Atassut derfor må gøre opmærksom på, at denne lov ikke kan tages i anvendelse, uden at der samtidig kan nedsættes kommissionsdomstole.
Dette er ikke korrekt, det er fejlfortolkning, da de to ting ikke har berøringsflader med hinanden. Ministeransvarstolsloven i Danmark trådte i kraft i 1954, og derefter blev der lavet en lovgivning om kommissionsdomstole. Således er der ikke noget i vejen for, at man kan bruge ansvarlighedsloven for landsstyremedlemmer.
Jeg gjorde opmærksom på dette, idet Atassut har udtalt sig forkert i denne forbindelse.
Efter at have sagt dette, skal jeg også udtale at det er et enigt udvalgs indstilling som vi tager til efterretning fra Landsstyrets side.
Peter Ostermann, ordfører for Atassut:
Først med hensyn til Akulliit Partiiat skal jeg lige udtale, at man ikke blot ved en ændring af Retspleje-loven kan nedsætte kommissionsdomstole.
Spørgsmålet er hvem, der skal lave undersøgelser ved kommissionsdomstolen.
Politiet kan jo ikke foretage sådan nogen. Det kunne man ellers tage som 1. instans. I Grundloven adskiller man klart de 3 instanser - den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.
Landstinget, den lovgivende forsamling kan, hvis man mistænker, at Landsstyret har overtrådt ansvarlighedsloven, overlade sagen til politiet. Det er en mulighed. Derfor er det lidt mærkeligt, at man nogen gange tilsidesætter Grundloven. Derfor har vi foreslået, at vi får indført en selvstændig ansvarlighedslov, uden fuldt ud kopierer det danske system, men en ordning der er tilpasset de grønlandske forhold.
I mit forrige indlæg beklager jeg, at der ikke har været en korrekt kontakt med gruppen og udvalgsmedlemmerne, det beklager jeg.
Landsstyreformanden:
Hvis et landsstyremedlem efter ansvarlighedsloven overtræder reglerne, eller hvis man mistænker vedkommende for at have overtrådt denne lov, så kan man i henhold til reglerne rejse tiltale imod vedkommende.
Jeg vil ikke undlade at kommentere bemærkningen om at man har overtrådt Grundloven. Sådan et udsagn man står her og siger, som om man er jurist, det blot at forhale debatten. Vi har et udvalg, der skal kunne undersøge sådan noget.
Hvis en del af partierne ikke har forberedt sig til udvalgets virke korrekt, så kan man kun bebrejde disse.
Vi har vurderet denne sag i samarbejde med vores jurister. Vi har endda haft et samarbejde med det danske Justitsministerium. Derfor er udsagnet, at man har lavet en ordning, der tilsidesætter Grundloven, forkert.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Meget kort vil jeg blot gentage at formålet med kommissionsdomstole er som bekendt, at klarlægge om loven, i forbindelse med en bestemt sag kan lave nogle undersøgelser.
Mødeleder:
Således er indstillingerne fra Forfatningsudvalgets betænkning taget til efterretning og derved kan vi gå videre.
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:
Da klokken er så mange, vil jeg foreslå for Landstingets medlemmer, at punkt 6, forslag til ny Forretningsorden, punkt 48, betænkning afgivet af Socialudvalget samt punkt 36, 2. behandling af landstingsforordning om erhvervsstøtte udsættes til i morgen, men at vi behandler de resterende punkter for i dag.
Der er ikke nogen, der er imod skal vi således gå over til afstemningerne.
Punktet sluttet.