Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 05-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Fredag den 25. februar 1994 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 5

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov I, 1994.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er åbnet. I dag fredag den 25. februar har Lands­tinget oprindeligt fem dags­ordenspunkter, men som orienteret til lands­tingsmedlemmerne i forbindelse med mødets afslutning i går, så er dagsordenspunkt 20 udgået på baggrund af, at betænkningen først er blevet uddelt i går aftes. Den udsættes til mandag, såle­des at 2. og 3. behandling sker efter weekenden. Det er i orden og vi har så fire dagsordenspunkter til behand­ling i dag.

 

Det er punkt 5, forslag til landstingstillægsbevil­lingslov I, 1994. Det er 2. behandling. Og punkt 12, forslag til landstings­lov om ændring af landstingslov om forbrugerråd m.v. Det er 3. behandling. Punkt 18, forslag om en grundig debat i Landstinget om vort sprog. Punkt 29, betænkning afgivet af Teknisk Udvalg. Og som sagt er der fredagsforespørgsler.

 

Vi går over til dagsordenspunkt 5 og det forslag til landstings­tillægsbevillingslov I, 1994. Det er 2. behandling og det er Finansudvalgets formand, der skal fremlægge betænkning.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, formand for Finansudvalget:

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstil­lægsbevillingslov I for 1994 afgivet til Landstingets 2. behand­ling skal jeg hermed forelægge.

 

Udvalget har følgende medlemmer: Landstingsmedlem Aqqa­luk Lynge (næstform.), Inuit Ataqati­giit, landstings­med­lem Pavia Nielsen, Siumut, landstingsmedlem Peter Ostermann, Atassut landstingsmedlem Konrad Steenholdt, Atassut, landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen, for­mand, Siumut.

 

Lands­styret fremsatte mandag den 21. februar forslag til lands­tingstillægsbevil­lingslov 1 for 1994.

 

Finansudvalget har behandlet forslaget til tillægs­be­vil­lingslov på 6 møder. Herudover har der været holdt samråd med landsstyre­medlem Ove Rosing Olsen.

 

Udvalgets indstilling til de af landsstyret fremsatte ændrings­forslag, fremgår af be­tænkningens pkt. 3 og 4.

 

Her ved landstingets 2. behandling af forslaget til tillægs­be­villingslov 1 for 1994, vil Finansudvalget fremkomme med nogle generelle bemærkninger.

 

I lighed med tidligere har Finansudvalget ved behand­lingen af forslaget til tillægsbe­villingslov lagt vægt på, at loven for­trinsvis indeholder bevillinger til at afholde udgifter, som ikke kunne forudses under ved­tagelsen af finansloven. Finansud­valget skal bemærke, at TB-forslaget indeholder forslag til bevillinger til nye aktiviteter, som burde have været forudset ved behandlingen af forslaget til finanslov 1994 i efter­året 1993.

 

Finansudvalget finder, at det forslag til tillægsbe­villingslov, som landsstyret har fremlagt, er tilfreds­stillen­de udformet og rimeligt afbalanceret, idet det fastholder den hidtil førte stramme økonomiske politik, men også foreslår afsat ekstra mid­ler til at være med til at afhjælpe den alt for store ledighed. Vi må erkende, at den store arbejdsløshed er et stort pro­blem, men det vi her og nu kan gøre er desværre kun at give støtte til at skabe ekstra beskæftigelse på en del af vores fabrikker.

 

Det er også meget væsentligt, at der samtidig tænkes og satses langsigtet, således at vi arbejder i den rigtige retning. Vi må fortsat gøre en indsats for at få sænket om­kostningerne, så der skabes bedre konkurrencemulig­heder. De afsatte beløb i finans­loven for 1994 til investeringer i vores infrastruktur er fast­holdt og det forventes, at landsstyret intensiverer sin plan­lægning på området med henblik på en større konkretisering i forslaget til finanslov for 1995.

 

Finansudvalget finder det fortsat væsentligt, at der arbejdes i retning af at sænke om­kostningerne i sam­fundet.

 

Udvalget er tilfreds med at tillægsbevillingsforslaget inde­bærer, at finanslovens overskudmål på ca. 150 mio. kr. fasthol­des og at gældsafviklingspolitikken også fastholdes.

 

I forbindelse med finansudvalgets behandling af for­slagene til genbevilling af ialt ca. 117 mio. kr. i 1994 af ikke fuldstæn­digt gennemførte anlæg- og an­lægsudlånprojekter i 1993, skal udvalget udtale, at man lægger stor vægt på, at den planlagte samlede anlægsak­tivitet og den geografiske fordeling heraf, kan fast­holdes, således at de nødvendige anlæg bliver etableret samt at de beskæftigelsesmæssige mål også bliver op­fyldt.

 

Finansudvalget er tilfreds med, at der, hvis indstil­lingerne i nærværende betænkning godkendes af Lands­tinget, vil være 7.350.­000 kr. på driftsreserven.

 

Samlet set finder Finansudvalget således, at det frem­lagte for­slag til tillægs­be­villingslov er godt afbalan­ceret og udvalget kan generelt give sin tilslutning til forslaget.

 

I forslaget til tillægsbevillingslov er der afsat godt 11 mio. kr. mere til, via "Projekt råvarekøb", at skabe flere midlerti­dige arbejdspladser inden for fiskeindu­strien. Der forudsættes en kommunal medfinansiering på knap 6 mio. kr., således at der samlet satses yderli­gere ca. 17 mio. kr. af offentlige midler til at skabe ca. 100 arbejdspladser ekstra på årsbasis. Udvalget er dog betænkelig ved de store omkostninger pr. arbejds­plads og skal iøvrigt opfordre landsstyret til at søge at dreje udvik­lingen i retning af, at disse ekstraordi­nære beskæftigelsestil­tag på sigt også betyder flere varige arbejdspladser.

 

Udvalget kan konstatere, at langt hovedparten, d.v.s. omkring 90 % af de afsatte midler anvendes til beskæf­tigelsesforanstalt­ninger i Sydgrønland. Finansudvalget skal opfordre landsstyret til også at være opmærksom på beskæftigelsesproblemerne andre steder i landet.

 

Finansudvalget skal tillige henlede landsstyrets op­mærksomhed på, at der i en række henseender fortsat ikke synes at være taget højde for etablering af ekstra indfrysnings­kapa­ci­tet i Upernavik kommune fra næste vinter 1994-95, beskæftigelsessitua­tionen i en række større bygder, som f.eks. Qeqertarsuatsiaat og Kangaa­miut, samt i Diskobugten, hvor især beskæftigelses­situa­tionen i Aasiaat synes truet med fabriksluk­ning i juli måned samt eventuelt fra oktober måned og langt ind i 1995. Finansud­valget imødeser landsstyrets vur­dering heraf i løbet af foråret.

 

Finansudvalget skal opfordre landsstyret til at arbejde for at skabe flere beskæftigelses­muligheder i forbin­delse med kvotebytteordninger. Det synes at fungere godt og giver mange arbejdspladser. Der bør arbejdes på indgåelse af joint venture aftaler og herved at skabe flere arbejdspladser, f.eks. ved fjernfi­skeri.

 

I forbindelse med udvalgets behandling af beskæftigel­sessitua­tionen i byer og bygder på Vestkysten har udvalget også drøftet levevilkår og erhvervsmuligheder i Østgrønland. Finansudvalget skal i denne anledning opfordre landsstyret til at tage initia­tiv til at der gøres en indsats for at afdække denne problema­tik. Udvalget skal foreslå, at landsstyret særskilt ned­sætter et organ til afdækning heraf, bl.a. med repræ­sentation fra Ammassa­lik og Ittoqqortoor­miit kommune, idet udvalget finder det væ­sentligt, at der udfoldes en koordineret indsats for at bedre levevilkår og er­hvervsudviklingsmuligheder i Østgrønland.

 

Finansudvalget har med bekymring fulgt udviklingen på ejendoms­markedet, hvor real­kreditinstitutionerne stort set har stoppet deres långivning. Udvalget er opmærksom på, at der også er pro­blemer med lån til andelsbolig­foreninger. Udvalget har den 24. februar en orienteren­de drøftelse af problematikken med repræ­sentanter for den hjemlige finansielle sektor. Finansudvalget skal anmode landsstyret om at overveje mulige initiativer, der vil kunne tages til at sikre en mere velfungerende finansiel sektor.

 

Til sidst vil finansudvalget nævne, at det forventes at lands­styret tager de nødvendige initiativer til at sikre at økonomien og de ledelsesmæssige forhold rettes op i Santa`s Workshop.

 

Finansudvalget har tidligere i august 1993 og i for­bindelse med vedtagelsen af finansloven for 1994 hen­stillet til landsstyret, at der blev skabt mulighed for snarest at fremlægge et projekt til etablering af vandforsyning i Upernavik Kujalleq. Da der endnu ikke er modtaget noget konkret forslag hertil har udvalget netop indkaldt landsstyremed­lemmet for offentlige arbejder og trafik til samråd. Udvalget forbeholder sig sin stilling hertil og vil eventuelt selv fremsætte et ændringsforslag herom til Landstingets 3. behandling af TB 1-forslaget.

 

Udvalget har her til anden behandlingen af lovforslaget modtaget ændringsforslag fra landsstyret, som betyder at de i TB-forsla­get foreslåede besparelser på ialt 405.000 kr. på det sociale område trækkes tilbage. Udvalget skal udtrykke sin tilfredshed hermed.

 

Finansudvalget har bemærket sig, at landsstyret har foreslået, at byggeriet af en ny skole på Nuussuaq i Nuuk fremrykkes, så byggerytmen bliver mere hensigts­mæssig. Konsekvensen heraf er imidlertid en mindre udskydelse af færdiggørelsen af reno­verin­gen og ud­bygningen af Gammeqarfik i Aasiaat. Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og forskning er netop blevet bedt om at give udvalget en orientering om konsekven­serne for samlingen af GU undervisningen på Schultz Lorentzen skolen i Aasiaat. Finans­ud­valget skal dog understrege, at der ikke kan herske tvivl om at GU i Nordgrønland fortsat vil være placeret i Aasiaat.

 

Finansudvalget finder at skoleforholdene i Iginniarfik er utids­svarende og udvalget vil iøvrigt være opmærksom herpå i forbin­delse med ud­formningen af finansloven for 1995.

 

Udvalget kan tilslutte sig landsstyrets forslag om afsættelse af en engangsbevilling på ca. 3,3 mio. kr. til Mediefonden, bl.a. med henblik på at muliggøre en hurtigere strukturtilpasning inden for mediebranchen. Det er iøvrigt væsentligt, at Mediefon­den herefter fungerer uafhængigt af landskassen.

 

Hovedkonto 20.15.23 Driftsreserven.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 1.344.000 kr., således at der herefter ialt er afsat 7.350.000 kr. på driftsreserven. Ændringsforslag nr. 1

 

Hovedkonto 30.30.17 Adoptionstilskud.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 50.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 fore­slåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder. Ændringsforslag nr. 2.

 

Hovedkonto 30.30.18 Forebyggende  oplysningsvirksomhed.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 225.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 fore­slåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder. Ændringsforslag nr. 3.

 

Hovedkonto 30.30.19 Bekæmpelse af alkoholmisbrug.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 55.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 fore­slåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder.

Ændringsforslag nr. 4.

 

Hovedkonto 30.30.41 Handicapkurser.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 75.000 kr., således at den i forslaget til TB 1 fore­slåede nedsættelse af bevillingen med dette beløb bortfalder. Ændringsforslag nr. 5.

 

Hovedkonto 70.75.61 Mittarfeqarfiit, landingspladser, anlæg.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.749.­000 kr., som følge af at bygningen af ny termi­nalbygning og brandstation i Kulusuk er forløbet hurti­gere i 1993 end for­ventet med et deraf følgende merfor­brug i 1993. Som konsekvens heraf søges bevillingen i 1994 nedsat med merforbruget i 1993. Ændringsforslag nr. 6.

 

Hovedkonto 40.40.01 KIIP.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 400.000 kr. i 1994 samt budget­overslagsårene 1995 og 1996, til aflønning af en midlertidig byggesagsbehand­ler vedr. Kunst- og Kulturcen­tret i Nuuk. Der vedlægges samtidig et nyt budgetbidrag til erstatning for det der var medtaget i forslaget til TB 1/1994. Merudgiften kompenseres ved en tilsvarende nedsættelse af be­vil­lingen på anlægskontoen 40.44.78 til Kunst- og Kultur­centret i Nuuk. Ændringsforslag nr. 7.

 

Hovedkonto 40.44.78 Andet kultur- og uddannelsesbyg­geri.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen til Kunst- og Kultur­centret i Nuuk nedsættes med 400.000 kr. i 1994 samt bud­getover­slagsårene 1995 og 1996, som følge af at aflønningen af en mid­lertidig byggesagsbehandler vedr. Kunst- og Kulturcentret i Nuuk, jfr. ændringsforslag nr. 7 foreslås at skulle ske over budgettet for KIIP. Der vedlægges samtidig et nyt budgetbidrag til erstat­ning for det, der var medtaget i forslaget til TB 1/1994. Ændringsfor­slag nr. 8

 

Hovedkonto 22.18.64 Boligbyggeri.

Finansudvalget henstiller, at landsstyret ved forde­lingen af selvbyggersæt og kommunale byggesæt finder en løsning, som mu­liggør tildeling af 3 selvbyggerhuse og 4 kommunale byggesæt til Avanersuaq kommune uden økono­misk belastning for kommunen.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de ­ind­stillin­ger, der fremgår af denne betænkning, vil nettore­sul­tatet i 1994 være uændret i forhold til landsstyrets forslag til TB 1/1994, som fremsat for Landstinget den 21. februar 1994. Dette betyder, at der fortsat budgetteres med et DAU-nettoresultat på

150.240.­000 kr. i 1994. I alle budgetoverslagsårene 1995, 1996 og 1997 bliver resultatet en forbedring med 1,4 mio. kr. i for­hold til FL 1994

 

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1994 - såle­des som det indstilles af finansudvalget til Landstingets ved­tagelse ved 2. behandlingen - fremgår af ved­lagte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller finansudvalget, at lov­forsla­get overgår til 3. behandling.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger:

Her ved 2. behandlingen af Finansudvalgets betænk­ning ved­rørende forslag til landstings­tillægsbevil­lingslov I for 1994 vil jeg hermed takke Finansudval­get.

 

Vi er glade for, at Finans­udvalget i sine ind­stillinger har fastholdt overskudsmålet på 150 mio. kr. og lands­styret har også med tilfredshed fundet, at et enigt Finansudvalg har støtte forslaget til flere bevillinger til projekt råvarekøb.

 

Finansudvalget med hensyn til midler til finansloven omkring fordeling af midlerne til den geografiske fordeling i Grønland skal jeg udtale, at med beskæfti­gelsesmid­lerne på 65 mio. kr. har man fordelt midlerne afbalanceret, f.eks. vil Aasiaat i det kommende år, har man bevilget ekstra­midler til fornyelse af skoleområdet i Aasiaat. 

 

Derudover kan jeg ikke undlade at nævne, at med hensyn til beskæftigelsen i Diskobugten, så finder landsstyret ligesom Finansudvalget, at man kan være lidt bange for med hensyn til midler til beskæfti­gelsen i Diskobugten, således at vi vil fremsætte forslag til en fordelings­nøgle til Diskobugten til 3. behandlingen af TB I, ligesom Finansudvalget har foreslået med hensyn til lovgivning på anlægsområdet, så er der sket en hel del ændringer, idet det er vigtigt fra landsstyrets side, at man har de samme midler til anlægsbyggeri også til årene fremover.

 

Med henyn til salg af huse m.v., så har Otto Steenholdt frem­sendt en fredagsforespørgsel og jeg vil blot hen­vise til mit svarnotat af denne fredagsforespørgsel.

 

På vegne af Landsstyret er jeg glad for, at et enigt Finansud­valg har fremsat betænkning til Landstingets 2. behandling efter at have diskuteret betænkningen og med hensyn til ændringsfor­slag og når vi har stemt om den skal gå videre til 3. behand­ling, så vil jeg blot ønske Finansudvalget held og lykke i sit videre arbejde.

 

Jeg skal også her fra talerstolen udtale, at efter partiernes indlæg, så vil vi fra Landsstyrets side omkring det der blev nævnt i fremlæggelsen, også det der er blevet nævnt her, at de afsatte midler anvendes til beskæftigelsesforanstaltninger i Sydgrøn­land, det vil sige omkring 90% af de afsatte midler, man har sat spørgsmålstegn ved dette, så skal vi udtale, at med hensyn til erhvervsmulighederne i Sydgrønland, så har man det rent kata­strofalt men at der er steder i Nord­grønland, hvor man dog har muligheder for erhverv. Nordgrønland er ikke overset, men man har dis­kuteret og drøftet  de katastrofale forhold, der hersker i Syd­grønland, så  jeg kommer med et lille svar med hen­syn til det der blev fremsat af udvalget omkring at man kun har fokuseret på Sydgrønland med hensyn til ekstraordi­nær beskæftigelse, men at man selvfølgelig så vidt muligt har gjort det under hen­syntagen til behovet.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Uden at gentage Siumuts bemærkninger i forbindelse med 1. be­handlingen skal Siumut fremkomme med følgende bemærkninger med udgangspunkt i Finansudvalgets be­tænkning.

 

For det første må vi fra Siumuts side understrege, at vi må kunne adskille forskellen mellem behandling af en finanslov og  behandling af en tillægsbevillingslov. Vi anser tillægsbe­villingslovene for tiltag, hvis indhold må være bevillinger, som man under udarbejdel­sen af finansloven ikke kunne forudse. Og hvis vi ikke skal rokere på finanslovens planlagte an­lægspla­ner, må vi altså være tilbageholdende overfor helt nye tiltag på anlægsområdet. Vi skal i samme anledning bemærke, at vi her i Tinget har mulighed for at frem­komme med vore partiers økonomi­ske politik i tilknyt­ning til den generelle økonomisk politiske debat, der normalt tages op under Landstingets forårssamlinger, hvorfor vi i Siumut mener, at behandlingen af tillægs­bevillings­lovene i højere grad bør handle om selve lovforslagets indhold.

 

I Siumut er vi tilfreds med, at Landstinget i de sene­ste to år har afsat betydelige midler til ekstraordinær indsats på beskæf­tigelsesområdet. Ikke alene på grund af beskæftigelsesmid­lernes beskæftigelseseffekt, men i høj grad også på grund af de igang­satte beskæftigelses­arter, der medfører forøgelse af vort lands eksport­grundlag og produktudvikling.

 

I samme åndedrag må vi i Siumut slå fast, at for Siumut er det ikke vigtigst, hvor i landet beskæftigelses­initiativerne igang­sættes. For Siumut er det vigtigst, at de beskæftigelsesinitia­tiver, der igangsættes, samlet set har positiv økonomisk effekt for hele lan­det. I den forbindelse finder vi det påkrævet fra Siumuts side, at Grønlands Hjemmestyre og berørte kommuner ved beskæftigelsesinitiativer ved brug af projekt råvarekøb plan­lægger tiltagene i nært samarbej­de.

 

Efter at have sagt dette skal vi i samme åndedrag fra Siumut give udtryk for vor enighed med Finansudvalget i nødvendigheden af opførelse af frysehuse til hellefi­skeprodukter i Upernavik kommunes bygder. Vi skal i samme forbindelse gøre opmærksom på, at behovet ikke kun drejer sig om opførelse af frysehuse, men at det også er tiltrængt med en nyopførelse af el-forsynings­anslæg og etablering af vandforsyningsanlæg eller tilpasning af de eksisterende anlæg. Vi har erfaret at der er igangsat udarbej­delse af en "hvid bog" vedrøren­de planlægningsarbejdet med hen­blik på en samlet løs­ning af området.

 

Med hensyn til etablering af vandforsyningsanlæg i Upernavik Kujalleq, har Siumut, på baggrund af Finans­udvalget samråd med landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder, taget det stand­punkt, at dette anlægsarbejde også tages med i udarbejdelse af den hvide bog. Vi skal fra Siumuts side opfordre Landsstyret til, at plan­lægning af vandforsyningsanlægget i Upernavik Kujal­leq, der også vil medføre kapacitetsudvidelse af el-for­synings­anlægget, medtaget i det øvrige planlægnings­arbejde.

 

Vi finder det nødvendigt at præcisere, at Grønlands Hjemmestyre ikke har skyld i forsinkelsen af udførelsen af dette anlægsar­bejde, men at det skyldes manglende evne til at planlægge hos Upernavik kommune. Vi skal ligeledes påpege fra Siumut, at vi ikke kan gå med til udskydelse af boligbyggeri samt anlæggelse af sociale institutioner, som ønsket fra kommunens side, idet vi er vidende om, at det er stærkt nødvendigt med forbe­dring af boligstandarden i kommunen.

 

Vi kan fra Siumut ikke se noget odiøst i Finansudval­gets hen­stilling til Landsstyret om at der skal ned­sættes en arbejds­gruppe, der skal foretage indgående undersøgelser af levevil­kårene og erhvervsmulighederne i Østgrønland med henblik på at iværksætte håndgribeli­ge tiltag. I den forbindelse har vi be­mærket, at lands­tingsmedlem Ane Sofie Hammeken har rettet en skriftlig henvendelse til Landsstyret, og at Landsstyret på baggrund af henvendelsen har planer om forskellige tiltag.

 

Her tænkes også på Tasiilaq kommune. Farvandene i kommunen skal undersøges af Grønlands Fiskeriundersø­gelser til sommer, ved at der udføres forsøgsfiskeri og produktionsanlægget i Kuumiut bliver moderniseret.

 

Vi vurderer ikke i Siumut således, at vi kun betragter Østgrøn­land som en region, hvor der kun foretages anlægsinvisteringer, men mener, at Østgrønland i lighed med det øvrige Grønland bør udvikles erhvervsmæssigt til gavn for hele landet.

 

Fremskyndelse af skolebyggeriet i Nuussuaq, Nuuk, har medført tidsmæssig forkortelse af renoveringsarbejdet i Gammeqarfik skole i Aasiaat. Det er således, at der i henhold til skrivelse modtaget hos Finansudvalget i går den 24. februar fra lands­styremedlemmeet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke, bliver renoverings­arbejdet på Gammeqarfik skolen tilendebragt planmæssigt i 1997, og arbejdet bliver ikke forsinket af denne grund. Lands­styremedlemmet har ligeledes i skrivelsen forsikret, at placeringen af de gymnasiale uddannelser i Aasiaat forbliver uændret. Der er ingen andre planer desangående.

 

Boligforholdene i Avanersuaq kommune skal gøres tids­svarende. Dette er blandt andet kommet til udtryk i tekstanmærkninger under behandlingen af finansloven under Landstingets efterårs­samling. Vi har derfor fra Siumut gennem Finansudvalget henstil­let til Lands­styret, at der i år afsættes midler til brug for selv­byggerhuse og kommunale byggesæt som kommunale udlej­nings­boliger. Nu da Landsstyret har fået opfordringen skal vi fra Siumut meddele, at vi støtter Finansud­valgets initiativ.

 

Vi finder det væsentligt at påpege, at vi i Siumut finder det påtrængende nødvendigt, at de små boliger, der i 1950'erne blev opført i Qaanaaq's distrikt i forbindelse med tvangs­flytningen af befolkningen, da amerikanerne skulle opføre deres base, er­stattes, også på baggrund af dette har Siumut viljen til at være med til en ekstraordinær indsats.

 

Med disse bemærkninger går Siumut ind for Finansud­valgets be­tænkning og går ind for Landsstyrets forslag til tillægsbevil­linger i den nuværende form og vi skal fra Siumut indstille, at tillægsbevillingslovforslaget, før 3. behandling i Tinget, be­handles i Finansudvalget.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Ved 1. behandlingen af forslaget for TB I 1994 har Atassut frem­ført flere konkrete forslag til vurdering i Finansudvalget.

 

Her ved forslagets 2. behandling kan Atassuts lands­tingsgruppe med tilfredshed bemærke, at flere af parti­ets fremførte forslag er blevet godt modtaget i Finans­udvalget.

 

Atassut er således tilfreds med, at driftsreserven nu er på et beløb, vi stort set kan være tilfreds med, samt at der herefter ikke skal findes besparelser indenfor adoptionstilskud, forebyggen­de oplysnings­virksomhed, bekæmpelse af alkoholmisbrug og inden­for handicapkur­ser.

 

Det er tilfredsstillende, at vi nu kan søsætte familie­året uden beskårede bevillinger, selvom man selvfølge­lig kan diskutere, hvorvidt bevillingerne er store nok.

 

Atassut bakker fuldt ud op om Finansudvalgets henstil­ling til Landsstyret om, at Landsstyret ved fordeling af selvbyggersæt og kommunale byggesæt finder en løs­ning uden økonomisk belastning for Avanersuaq kommune. Det er meget vigtigt, at vi med en sådan ordning virke­lig tager skridt til, at gamle Thule-huse udskiftes til mere tidssvarende bygninger.

 

Det er med undren Atassut har erfaret, at Upernavik kommune, der med hensyn til etablering af tidssvarende og forsvarlig vandfor­syning i Sdr. Upernavik, selv har været et forsinkende led. Atassut må beklage, at kommu­nen i dette spørgsmål totalt har svigtet sin pligt til planlægning, prioritering og fremsendelse af anlægsøn­sker.

 

Atassut imødeser med interesse Finansudvalgets fortsat­te behand­ling af dette spørgsmål inden forslagets 3. behandling.

 

Atassut ønskede ved forslagets 1. behandling, at nye­tablering af konsultationssted i Igaliko revurderes, således at det kan op­føres tidligere, men eftersom det er blevet oplyst, at dette ikke kan lade sig føre af forskellige årsager, skal Atassut anmode Landsstyret om til næste forårssamling at finde frem til en midlerti­dig ordning, således at konsultation i Igaliko kan foregå under mere forsvarlige forhold.

 

Det er ganske korrekt, når Finansudvalget henleder Landsstyrets opmærksomhed på, at der fortsat endnu ikke er taget højde for manglende indfrysningskapaciteter i Upernavik kommune samt be­skæftigelsessituationen i flere større bygder og i byer, og Atassut imødeser ligesom Finansudvalget, at Landsstyret i løbet af foråret kommer med en vurdering omkring disse forhold.

 

Vi har nu op til flere gange drøftet her i salen, at en del af Royal Greenlands produktion i Danmark flyttes her til landet. Under henvisning til foranstående skal Atassut kræve, at Lands­styret til forårssamlingen kommer med en redegørelse om, hvilke produktionslinier, der flyttes her til fra Danmark.

 

Atassut støtter fuldt ud Landsstyrets politik omkring kvotebyt­teordninger, som nok skal intensiveres, men må her bemærke, at man ved sådanne ordninger i højere grad end i dag beskæftiger de mange besætningsmedlemmer, som i de seneste år har været tvunget til at gå i land.

 

Atassut har fortløbende haft genvurderinger af hele TB I for­slaget, og skal her anmode Finansudvalget om, inden forslagets 3. behandling, at genvurdere følgende to punkter:

 

For det første: Ved forslagets 1. behandling fremførte Atassut kraftig kritik af Landsstyrets politik omkring bestræbelserne for primært at få de sydgrønlandske kommuner til at yde løntil­skud i forbindelse med fan-tails produktionen. Atassut anmoder Finansudvalget om at tage stilling til, hvorvidt det kan være korrekt at lade de berørte kommuner yde løntilskud, når de be­rørte kommuner har vedtaget deres budgetter?

 

For det andet: Selskabsomdannelsen af hjemmestyrevirk­somheder til aktieselskaber fortsætter med det formål, at de som selskab selv driver deres virksomhed med ansvar overfor bestyrelsen - en udvikling flertallet i Landstinget er enige om. Atassut skal anmode Finansud­valget om at vurdere, hvorvidt det ud fra foran frem­førte kan være korrekt at lade INI A/S få trækningsret på 30 mio. kr. fra landskassen? Skal vi ikke fra nu af lade bankerne om at klare bankvirksomheden?

 

Med disse bemærkninger skal Atassut gå ind for, at forslaget behandles i Finansudvalget inden det overgår til 3. behandling, og at Finansudvalget fastholder det centrale i ændringsforslage­ne.

 

De bemærkninger som Finansudvalget har fremført og som vi ikke har bemærkninger til, har vi ikke noget imod, og vi går ind for at forslaget behandles i Finansud­valget inden det overgår til 3.  behandling.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Finansudvalget har fremlagt herværende betænkning vedrørende forslaget til landstingsbe­villingslov for 1994 inden 2. behand­lingen. Inuit Ataqatigiit tilslut­ter sig betænkningen.

 

Vi er tilfredse med, at de forslag vi fremlagde ved 1. behand­lingen har fået fuld tilslutning ved udvalgsbe­handlingen.

 

Finansudvalget har konstateret, at 90% af de af Lands­tinget bevilgede særlige beskæftigelses­midler er til­faldet alene vores sydlige landsdel. Det er vi noget forbavsede over. I disse ti­der, hvor arbejdsløsheden er et landsdækkende problem, er det for Inuit Ataqatigiit vigtigt, at midlerne bliver ligeligt for­delt over alle dele af landet, som vi også har påpeget under 1. be­handlingen af dette forslag.

 

De i finansloven afsatte beskæftigelsesmidler og som for stør­stepartens vedkommende er tilfaldet vores sydlige landsdel er naturligvis blevet brugt til helt nødvendige beskæftigelses­for­anstaltninger, og vi støt­ter det naturligvis, men vi må dog i samme åndedrag nævne, at de nordlige områder også har særlige behov for en ekstraordinær indsats. Inuit Ataqatigiit vil indtræn­gende opfordre Landsstyret til at rette sin opmærksom­hed på Nordgrøn­lands situation, og som Finans­udvalget rigtigt har bemærket, bør faren for at ar­bejdsløsheden i Aasiaat kunne risikere at for­værres yderligere, påkalde sig særlig opmærksomhed.

 

Inuit Ataqatigiit er af den mening, at forvaltningen af beskæf­tigelsesmidlerne bør tilstræbes en ligelig for­deling imellem landsdelene, således at man ikke skaber unødig politisk kiv landsdelene imellem.

 

På baggrund af Inuit Ataqatigiits forslag har Finansud­valget foreslået, at der etableres et særskilt organ for landsdelen Østgrønland med det formål at undersøge levevilkårene og mulig­hederne for erhvervsudvikling. Inuit Ataqatigiit støtter natur­ligvis forslaget og håber, at dette arbejde kan føre til at levevilkårene forbedres, og at der vil herske mere ligelige betingel­ser såvel i øst som i vest. Vi vil sætte vore kræfter ind på at samarbejde om denne sag. Vi takker for parti­ernes støtte til forslaget og opfordrer befolkningen i Østgrønland til at deltage aktivt i dette arbejde.

 

Vi vil udtrykke vores tilfredshed med at bevillingerne på socia­lområdet ikke bliver nedsat yderligere, og er glad for at alle partierne var enige heri.

 

Til sidst skal vi give vores tilslutning til Finansud­valgets opfordring til Landsstyret om at finde alterna­tive muligheder for løsning omkring realkreditfinan­sieringsproblematikken. Real­kreditinstitutionerne har hidtil givet lån til erhvervene og til opførelse af andelsboliger. Hvis denne mulighed forsvinder vil det skabe store problemer. Derfor håber vi at Landsstyret sna­rest foretager sig det fornødne og giver os den nødvendige ori­entering.

 

Med disse bemærkninger kan vi tilslutte os Finansud­valgets be­tænkning og vil vende tilbage til de sager, som stadigvæk er under afdækning og vil vende tilbage til dem under 3. behand­lingen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Det er med stor tilfredshed, at vi genfinder mange af Akulliit Partiiats kommentarer til landstingstillægsbe­villingsloven i Finansudvalgets betænkning.

 

Det er glædeligt, at udvalget deler vore anskuelser omkring prisen på de arbejdspladser, der skabes gennem projekt råvare­køb. Vi vil ligeledes udtrykke vor til­fredshed med, at Finansud­valget også har fået øjenene op for de store muligheder, der ligger i kvotebyttear­ran­gementer og deres arbejdsmarkedseffekt.

 

Omkring den ekstra indfrysningskapacitet, som Finansud­valget efterlyser til Upernavik kommune, finder vi det kedeligt, at man helt ensidigt satser på et Royal Greenland-arrangement. Vi anser det for absolut muligt at finde risikovillig privat kapital til at løfte denne opgave. Derfor skal vi opfordre til, at også muligheden for privat finansiering undersøges seriøst.

 

Iøvrigt tilslutter vi os Finansudvalgets betænkning og indstil­ler lovforslagets overgang til 3. behandling.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Jeg plejer at anføre det som vigtigt, at man, uanset hvad man planlægger, foretager planlægningen så grun­digt som muligt, for derved at kunne undgå, at man på et senere tidspunkt kunne blive nødt til at vende tilbage til sagen.

 

I forbindelse med forelæggelsen af landstingstillægsbe­villings­lovforslaget til 2. behandlingen blev det oplyst, at materialet indeholder sager, der allerede burde have været behandlet under efterårssamlingen 1993. Dette budskab siger til os alle, og ikke mindst landsstyreområderne, at vi skal arbejde grundigere, især med hensyn til næste års finanslov. Dette må vi forstå som en vigtig underretning.

 

Som vi er vidende om, ligesom det for nylig igen blev anført, har vi desværre ikke kræfter til i den nærmeste fremtid, at kunne anvise alle de arbejdsløse et arbej­de, uanset hvilke an­strengelser vi gør os, men til trods herfor kan man se, at vi gør os anstrengelser inden for mulighedernes grænser, da vi, når vi ser anvendelsesmuligheder af pengemidler, bestemmer os til at bruge disse i de fleste tilfælde til beskæftigelses­fremme, og denne holdning, der absolut kræver støtte, bør fortsat fasthol­des.

 

Til min glæde har jeg ligeledes konstateret, at det fremgår klart, at Finansudvalget har vist stor inter­esse for fortsatte anstrengelser til fortsat at kunne nedbringe samfundsborgernes udgiftsniveau.

 

Jeg forsøger altid at få fremført, hvor vigtigt det er med bud­skabet om nødvendigheden af økonomisk reserve, og så vidt jeg har kunnet se, er der i nærværende forslag om hensættelse af et ganske vist ikke større beløb til reserve, som kan siges at være noget af et særsyn, men dette er støtteværdigt og må tiltrædes.

 

I forbindelse med tillægsbevillingslovforslagets 1. behandling anførte jeg, at jeg i princippet er helt enig i forslagets ind­hold, men at jeg kun havde ét punkt at anke over. Det var om, at man agtede at ville nedskære i midlerne til oplysningsarbejde omkring spiritusmisbruget. Jeg vil give udtryk for min glæde over at man igen har rettet op på dette forhold til nærværende 2. behandling af forslaget.

 

Med disse bemærkninger skal jeg til slut udtale, at jeg her ved 2. behandlingen af tillægsbevillingslovfor­slaget vil stemme for det fremlagte forslag.

 

Otto Steenholdt, Atassut:

Finansudvalgets formand fremsatte noget interessant, nemlig at, realkreditinstitutioner stort set har stop­pet deres långivning. Jeg vil hermed spørge om, hvor de ikke har stoppet deres långivning.

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der og boliger:

I disse dage og i disse måneder, så behandler man  bl.a. også det der er blevet fremsat her til lands­tingets talerstol og landstingets sal og partierne, at realkreditinstitutionernes långivning er blevet meget kastatrofalt her i landet. Dette er ikke noget særsyn for Grønland alene.

 

Jeg vil nok ikke sige noget forkert, hvis jeg siger, at de forskellige realkredi­tinstitutioner m.h.t. lån­giv­ningen i Danmark har haft meget store tab i.f.m. deres långivninger og at det måske evt. også betyder, at de ikke længere vil have et større drift her i Grønland og at de nogle gange næsten har stoppet det hele. Det der er blevet drøftet her, det er, at de, der har ansøgt, taget op for andelsboligforeninger, at de ikke længere har denne mulighed for at opnå lån fra realkreditinsti­tutionerne, efter at have haft en opsparing.

 

 

Efter at have drøftet dette flere gange i landsstyret, så vil vi fra landsstyrets side og primært fra Lands­styreområdet for Økonomi sige m.h.t. de forskellige real­kreditinstitutio­ner og primært Nykredit at vi har haft kon­takt og skabt en dialog om, hvorledes de igen kan rette op på mulighederne m.h.t. långivning til Grønland.

 

Vi mener, at realkreditinstitutionerne i Danmark, er mere forsigtige m.h.t. långivning med de konsekvenser, de har haft i Danmark. Vi er jo en lille befolkning her i Grønland, konsekven­serne er meget større i Grønland, jeg vil blot sige, at vi betragter det spørgsmål, som en opgave. Jeg vil sige, at vi er ved at udforme vores dialog med realkreditinstitutionerne og at vi løbende vil orientere omkring tiltagene, men jeg vil allerede fra starten af slå fast, at ordningen m.h.t. Grønland ikke vil være let for Grønland. Men jeg mener, at vi ikke skal være bange for, at gøre noget på baggrund af dette.

 

Da det er blevet påpeget flere gange af andre, har jeg  besvaret netop dette område. Og m.h.t. de enkelte partiers bemærkninger, har jeg også kommenteret lidt omkring at man ikke har gjort noget ekstraordinært eller at vi fra landsstyrets side ikke har gjort noget ekstraordinært omkring projekt råvarekøb.

 

At den til 3. behandlingen ligesom til Diskobugt-om­rådet, at man ved færdiggørelsen af landstingstillægs­bevillingslov vil gøre noget ekstraordinært omkring Diskobugt-området fra landsstyrets side og dette vil blive fremlagt i de nærmeste dage, således at ligheden og de muligheder, der findes m.h.t. tiltag i Diskobugt-området vil blive fremlagt i.f.m. 3. behandlingen af dette lovforslag, d.v.s. det jeg gerne vil have at sige m.h.t. de steder, hvor der findes at være muligheder og uden at bruge mange penge m.h.t. initiativer på be­skæftigelses­om­rådet, så vil der også skabes arbejds­pladser, også i Nordgrønland, også i Diskobugten. Selvfølgelig udfra de initiativer, man har planlagt, kan blive vellykket.

 

Det enkelte der bl.a. blev sagt, skal selvfølgelig undersøges fra landsstyrets side og vil blive medtaget i vurderingen til TB 1 og det, der blev fremsat af landstingsmedlemmerne, kan blive tilrettet indenfor de muligheder, det vil blive undersøgt og vurderet. Derfor mener jeg, at sådan en prioritering af sådan en enkelt­stående løsningsordning, at jeg er meget påpasselig med at love noget herfra talerstolen, men vi skal lige først se tiden an og komme med nogle løsningsmodeller.

 

Mødeleder:

Og der er ikke andre, der har bedt om ordet, så går vi over til afstemning, og jeg skal foreslå, at vi stemmer om de ændringsforslag fra 1 - 8, da det er et enigt finansudvalg, at vi først stemmer om dem. Først m.h.t. ændringsforslagene fra 1  - 8, dem der går ind for disse, bedes rejse sig - 25.

 

Og da der ikke er blevet fremsat ændringsforslag, vil jeg bede, dem der går ind for at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form om at rejse sig - 26.

 

Og således er forslaget til landstingetstillægsbevil­lingslov 1 2. behandling færdig og den 3. behandles den 1. marts på den sidste mødedag. Punkt 20 er udsat, så vi går videre til dagordens punkt 18.

 

Punktet sluttet.