Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 10-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 16. februar 1994, kl. 15.05

 

Dagsordenens punkt 10.

 

Forslag til Landstingsforordning om Beskyttelse af Havmiljøet.

(Landsstyremedlemmet for sundhed og miljø)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Miljø:

Landstinget har flere gange siden 1981 givet udtryk for ønsket om ikraftsættelse af den danske havmiljølov for Grønland til afløsning af hidtil gældende lovgiv­ning på havmil­jøområdet fra henholdvis 1972 og 1978, der er gældende for hele havområdet.

 

Hidtil gældende lovgivning for havmiljøet foreslås nu afløst af to nye sæt lovgivnin­ger: Lands­tingsforordning om beskyttelse af Hav­miljøet, der forventes ikraftsat indenfor tre sømi­le­grænsen; d.v.s. det grønlandske søterritorium, og den danske Lov om beskyttelse af Havmiljøet, der forventes ikraft­sat ved anord­ning udenfor tre sømi­le­grænsen. Sidstnævnte be­handles umid­delbart herefter under dagsordenens punkt 11, Lands­tingets udtalelse til udkast til anordning om ikraft­træden for Grønland af lov om beskyttelse af havmil­jøet. Disse to sæt lovgivninger supplerer og komp­let­terer hinanden og påtænkes ikraftsat samtidig den 1. april 1994.

 

Nærværende forslag omfatter den ikke-landbaserede forurening af havet ud til tre sømil. Det er udformet således, at det lægger sig meget tæt op af den danske lovgivning, hvilket er naturligt af hensyn til en ens­artet lovgivning for havmiljøet. Forslaget har karakter af en rammelovgiv­ning. Denne form anses for mest hen­sigts­mæssig for implementering af den i mange­ henseen­der detaillerede internationale regulering på området.

 

Regelsættet er i høj grad er kon­ventionsbun­det. De væsentligste globalt gældende kon­ventioner er Lon­don-konventionen og Marpol-konventionen. London-kon­ventio­nen regulerer dumpning af affald og andre stoffer, og Marpol-konventionen regulerer alle former for skibs­baseret havforurening undtagen dumpning. Der er derfor på havmiljøom­rådet ikke store muligheder for indivi­duel, national regelfastsæt­telse.

 

Forslaget indebærer en op­stramning af allerede gældende reg­ler med henblik på en sikring af det grønlandske hav­miljø. Allerede nu er enhver udtømning af olie i territorialfarvandet for­budt. Dumpning er forbudt uden tilladelse hertil. Den eneste form for dumpning, der fortsat vil være tilladt, er dumpning af frisk fisk, rejer o.lign., typisk fiske­rester stammende fra rens­ning. Som for­slaget er nu, vil kun dumpning af udtjente fartøjer kunne tillades efter an­søgning til La­nds­styret og på nærmere anførte betin­gelser, idet det dog be­mærkes, at der arbejdes på andre bortskaffelsesformer.

 

De væsentligste forskelle mellem grønlandsk og dansk lovgivning er, at grønlandsk lovgivning tillader før­nævnte begrænsede mulighed for dump­ning af udtjente fartøjer, og at der ikke er forbud mod udledning af kloakspildevand fra skibe.

 

En skærpelse i lovgivningen vil være, at det bliver forbudt at smide enhver form for affald overbord; også almindeligt hushol­dningsaffald. Dette indebærer, at alle fartøjer skal medbringe dette affald til land og aflevere det dér, hvilket igen inde­bærer en forpligtel­se for havnemyndigheden til at sørge for, at der er op­stillet det nødvendige antal containere hertil i havne­ne.

 

Vedtages forslaget og ikraftsættes samtidig den danske havmil­jølov ved anordning vil det indebære, at det forbehold, der blev taget for Grønland ved den danske ratifikation af Marpol-konventionen kan ophæves helt eller delvis, idet nærværende forslag indeholder en overholdelse af konventionsreglerne og de for inde­værende ratificerede bilag til kon­ventionen.

 

Idet der henvises til forslagets fyldige be­mærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne foreslå, at forslaget be­handles i Mil­jøudval­get inden dets 2. behandling.For­slag til landstingsfor­ordning om beskyttelse af havmil­jøet.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Denne forordning har vi ventet med glæde, fordi vi håber, at med dette skridt bliver mange af vore havmil­jøproble­mer løst på en mere tilfredsstillende måde end hidtil.

 

Vi må nemlig erkende, at mange af os stadigvæk ikke lever op til Landstingets hen­stillinger og opfordringer til at medvirke i en miljøvenlig adfærd i naturen. Vi er mange, der ikke følger denne opfordring.

 

Forordningens paragraf 1 peger allerede i klare og forståelige ord på, hvad sagen drejer sig om, nemlig "at forordningen skal medvirke til at værne om natur og miljø, så sam­fundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskenes vilkår og for be­varelsen af dyre- og plantelivet."

 

Vi er afhængige af naturen, og en katastrofal foru­rening af havet vil være vor undergang på denne del af kloden, der hedder Grøn­land. Derfor kan denne forord­ning hjælpe os til at forstå, at der er grænser, der ikke må overskrides, hvis balancen skal fortsætte imellem et acceptabelt og et ikke-accepta­belt niveau. Den skal ikke alene hjælpe os, men også lære os frem­over, at den rene natur er ligeså alvorlig som den rene luft, vi ind­ånder både dag og nat.

 

Selvfølgelig skal vi også tilslutte os de konventioner om hav­miljøet, som internationale bestræbelser bruger som deres ud­gangspunkt. Her tænker vi på London-kon­ventionen. Men vi forstår også, at nationale arrange­menter ikke forhindrer initiativer, der strammer de internationale konventioner. Det er her vor egen for­ordning kommer ind i billedet, og det er med rette, selv om forordningen kun omfatter havet ud til tre sømil.

 

Det er helt givet, at der skal ske en stramning af allerede gældende regler med henblik på en sikring af det grønlandske havmiljø. Vi er godt bekendt med, at enhver udtømning af olie i territorialfarvandet er forbudt, ligesom dumpning i øvrigt er forbudt uden tilladelse hertil.

 

Derfor hilser vi med tilfredshed, at kun dumpning af frisk fisk, rejer og lignende vil være tilladt frem­over. Da der er problemer med hensyn til affaldsbort­skaffelsen hvad angår fiskeindustriaf­fald visse steder langs kysten, skal vi i forbindelse med i­krafttrædelsen af forordningen opfordre Landsstyret til at finde en løsning på pro­blemet.

 

Under henvisning til hvad vi sagde til at begynde med, hilser vi med glæde en skærpelse i lovgivningen, der går ud på, at det bliver forbudt at smide enhver form for affald overbord. Og her skal man lægge mærke til, at denne skærpelse også gælder for almindeligt hushold­nings­affald. Det må jo ellers være en selv­følgelighed, at alle fartøjer medbringer deres affald, når de lægger til i en hvilken som helst havn, og forordningen forud­sætter, at en havnemyndighed sørger for det nødvendige antal containere til affaldsopbevaring.

 

Med disse bemærkninger går vi i Siumut ind for det nærværende forordningsforslag og foreslår, at det behandles i Miljøudval­get inden 2. behandlingen.

 

Efter disse bemærkninger vil jeg allerede sige med hensyn til næste dags­ordenspunkt, at vi også hilser dette velkomment fra Siumuts side.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Fra Atassut og Issittup Partiia har vi mange gange udtalt os skarpt i forbindelse med diskussionen om miljøbeskyt­telse i Grønland, uanset om drejer sig om på land, i luft eller i hav.

 

I tusind år har landets befolkning beskyttet miljøet på land, i hav og i luft. Men indførelse af teknik og den rivende ud­vikling i vore dage har skabt meget større forurening. Det skyldes ikke alene, at vi i vore dage er blevet mindre mil­jøbevidste, skønt vi må indrømme, at vi er blevet mindre påpasselige med hensyn til udsmidning af affald m.m. Man må stille det spørgsmål, om det er mangel på oplysning og manglen­de lovgivning, der er årsagen, eller om det er os mennesker, der er blevet mindre miljøbevid­ste. Der er ingen tvivl om, at der kan være mange forskellige årsager. Men miseren må stoppes snarest muligt. Når man sejler imellem øerne, ser man, at der på mange af øerne findes mange tomme oliedåser til på­hængsmo­torer­ne. Det drejer sig om ting, der er smidt væk af mennesker. Det kan jo ikke komme af sig selv dér. Det er f.eks. konsta­teret, at institu­tionsbiler eller pri­vate biler smider affald direkte i vandet i stedet for at køre det til dumpen. Dette må man være meget opmærksom på kommunalt.

 

Mange kommunale lossepladser har problemer, f.eks. går de lige ud i vandet eller mangler indhegning. Affald, der driver ud i vandet, er stærkt medvirkende til vandforu­rening, og det er også en kendt sag, at dette kan være til fare for sejlende.

 

Det er ikke viljen til at rette den slags, der mangler. Men det er kommunernes slatne økonomi, der er årsag. Derfor må man cen­tralt bevilge de midler, der skal til, til den slags.

 

Fra Atassut og Issittup Partiia skal vi bemærke, at vi be­tragter forslag til landstingsfor­ordning om beskyt­telse af havmiljøet som et velegnet dokument til be­skyttelse af havmil­jøet indenfor tre sømilegrænsen. Vi skal ikke fremkomme med bemærkninger om de enkelte afsnit i forslaget, men blot spørge, om der ikke kan indføjes bestemmelser vedrørende mistede fiskeredskaber fra trawlerne, f.eks. ved at pålægge trawlerne at meddele, hvor de har mistet deres redskaber.

 

Forinden 2. behandling i Landstinget finder vi, at det er på sin plads, at forslaget fore­lægges for Miljøud­valget.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Da miljølovgivningen var til debat under punkt 71 ved Landstin­gets efterårssamling i 1992, udtalte vi behovet for tilpasning af vores lovgivning om beskyttelse af havmiljøet til den gælden­de lovgivning på internatio­nalt plan.

 

I forbindelse hermed påpegede vi allerede da nødvendig­heden af, at diverse rederier og luftfartsselskaber, der normalt opererer i den hjemlige sfære, bliver underrettet om konse­kven­serne for disse af en mulig lovgivning på området.

 

Men såvel ved gennemlæsning af bemærkningerne til forordnings­forslaget som ved forespørgsel til havgående trawlerrederiers organisationer, har vi med beklagelse måttet konstatere, at direktoratet i sin ret omfattende høringsrunde ikke har med­taget netop disse rederier, som direkte og ikke uvæsentligt bliver berørt af såvel herværende forordningsfor­slag som ved ikraftsættelse af den danske lov om beskyttelse af havmiljøet. Vi vil derfor kræve, at der indhentes udtalelser fra de om­talte rederier, før herværende og næste dagsordens­punkt, nr. 11, går videre til 2. behandling.

 

Vi er fuldt ud klar over, at såvel handelsflåden som den havgående trawlerflåde allerede er rigget til at kunne honorere spildolie­problematikken ved installering af opsamlingstanke.

 

Men ved opstramning af kravet om bortskaffelse af almindeligt husholdningsaffald er kravet væsentlig ændret for trawlere, som ofte er på togt i længere perioder.

 

I en erkendelse af sundhedsmyndighedernes strenge krav til disse fabriksskibe, kan vi meget dårligt forestille os, at den slags affald bliver opbevaret tilfældigt ombord. Den slags affald skal nok opbevares i lukket tank eller container, som skal kunne rumme affald til flere måneders ophold til søs.

 

Hvis vores ønske om at indhente rederiernes udtalelser om det aktuelle tiltag på lov­givningen samt ikrafttræ­delses­datoen kan efterkommes, er vi ellers meget til­fredse med herværende for­ordningsforslag. Vi har dog et par spørgs­mål til forordnings­for­slagets enkelte para­graffer.

 

Paragraf 3, stk. 2 omtaler orlogsskibe, som ejes af en stat, og som sejler i ikke-kommer­cielt øjemed, som værende ikke omfattet af forordningsforslaget. Er deciderede isbrydere om­fattet af denne bestemmelse?

 

Paragraf 6 omtaler kompetencen for mineral-, olie- og ­efterfor­sk­ningsaktiviteter, som hørende under anden myndig­hed. Det er rigtigt. Det er vi klar over ved vores deltagelse i Fælles­rådet vedrørende Mineralske Råstof­fer. Vi skal blot benytte lejlig­heden her til at erin­dre om, at vi fra den grønlandske del af Fælles­rådet fortsat prioriterer havmiljøkravene højt.

 

Vi har endvidere erfaret, at de fleste mineselskaber og inve­steringsinstitutioner ej heller er interesserede i alt for lem­fældige miljøkrav.

 

Endvidere omtales de nødvendige affaldsfaciliteter i havnene i flere af forordningsfor­slagets paragraffer. Selv om disse op­samlingsfaciliteter i havnene eventuelt kan realiseres i de fleste byer på kysten, har de fleste af byerne fortsat ingen mulighed for specielt at til­intetgøre flydende affald lokalt. Forelægger der planer om bortskaffelse, evt. transport, af den slags affald? Begge udveje kræver jo kapital.

 

Til sidst er der kun at ønske, at intentionerne med både her­værende forordningsforslag samt ikrafttrædelse af den danske havmiljølov gøres kendt vidt og bredt. Hvis vi alle skal være med til at overvåge, at bestem­mel­serne overholdes, er der en ikke ubetydelig infor­mationsind­sats at iværk­sætte.

 

Endelig skal vi blot meddele, at vi på et senere tids­punkt agter at vende tilbage til ønsket om regelfast­sæt­telse for mindre befærdede områder at vort land, Natio­nalparkområdet i særdeles­hed, hvor der typisk intet forhåndenværende beredskab forefindes i tilfælde af uheld eller havarier for krydstogtski­be, som i stigende antal tillades sejlads i disse eksotiske dele af klo­den.

 

Med disse ord ønsker vi forordningsforslaget behandlet i Mil­jøudvalget før dettes overgang til 2. behandling.

 

Peter Hammeken, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis skal vi gøre opmærksom på, at vi her behandler forslag til landstingsfor­ordning og Lands­tingets udtalelse til udkast om beskyttelse af havmil­jøet under ét.

 

For det andet er Akulliit Partiiat enige i det frem­satte forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet samt Landstingets udtalelse til udkast til anordning. Dette forslag om ikraftsættelse for Grønland af lov om havmiljø har Landstinget jo før i tiden haft som ønske i stedet for de nugældende love af 1972 og 1978. De to omtalte gælder som bekendt indenfor tre sømilegræn­sen samt udenfor tre sømile­græn­sen.

 

De fremsatte forslag indeholder en opstramning af over­vågning i forhold til nugældende regler. Dumpning af udtjente fartøjer tillades efter ansøgning til Lands­styret, og der arbejdes nu på andre bortskaffelsesfor­mer. Dertil vil vi fra Akulliit Partiiat foreslå, at arbejdet udføres seriøst for dermed at kunne opnå en hurtigere løsning på problemet.

 

Som afslutning skal nævnes, at vi er enige i lovfor­slagets ind­hold, samt at vi er enige i, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 1994, hvorefter vi ind­stiller, at forslaget behandles i Miljøudvalget for­inden dettes overgang til 2. behandling.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Miljø:

Det glæder mig, at samtlige partier anser forslaget som et yderst nødvendige tiltag og en god vej til at holde Grønlands hav­miljø rent.

 

Med hensyn til enkelte forslag skal jeg om Siumuts forslag vedrørende formindskelse af fiskeaffald sige, at man er ved at udvikle produkter af fiskeaffald. Vi regner med, at den første fabrik, der producerer affald fra rejer, kan komme i løbet af sommeren, og hermed vil så affaldsproblemet vendes om til indtægtsgivende tiltag. Der er også tiltag og udvikling i gang, hvorved man kan pro­duktudvikle andet fiskeaffald.

 

Landsstyret har det formål, at dette problem bliver elimineret i løbet af tre år. Det vil koste penge og vil kræve teknisk ud­vikling. Derfor må vi have lidt tid til at gøre tingene færdig.

 

Fra Atassuts side blev der spurgt, hvad forurening skyldes. Vi har traditioner. Vi har formel lovgivning. Det er begge ting, vi skal tage op til behandling. Vi skal udvikle vores lov­givning, og teknisk udvikling skal der også til. Selvfølgelig sker dette arbejde i samarbejde med kommunerne.

 

Med hensyn til affald, der havner i havet fra kommuner­nes los­sepladser, vil jeg sige, at der er meget for­skellige niveau­er fra kommune til kommune. Der er forskellige former for bru­gerbetaling, og der er også forskel på den måde, man giver bøde til dem, der foru­rener, f.eks. med olie. Jeg håber, at den tekni­ske udvikling vil gå videre, og at bekendtgørelser kan udarbejdes i løbet af et år, når lovgrundlaget er bragt i orden.

 

Jeg er glad for, at Atassut bliver ved med at komme med nogle konkrete krav med hensyn til bekæmpelse af de forskellige foru­reningsformer. Det viser, at man tager ansvaret til sig.

 

Jeg skal lige minde om, at vi gav bevilling til igangs­ættelse af bortskaffelse af affald i bygderne, og vi vil fremover også give bevillinger til dette område.

 

Med hensyn til mistede redskaber fra trawlerne er bestem­melsen i paragraf 19. Den fastsættes, at dumpning kun kan ske efter tilladelse. Dette gælder også for fiskeredskaber. Derved vil dumpning af fiskeredskaber fra trawlere også ophøre.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på forskellige ting. Når forordningen tiltrædes, må der arbejdes videre på den detail­lerede regelfastsættelse. Med hensyn til finansiering på området må der også samar­bejde til.

 

At man ikke har krav til orlogsskibe er i overensstem­mels med interna­tionale aftaler. Derfor har vi også måttet affatte det således.

 

I paragraf 6 omtales kompetencen for mineral- og olie­efter­forsk­ningsaktiviteter som hørende under anden myndighed. Det var ønskeligt, om alt hørte under én lovgivning, men det kan først komme på tale, når også råstoffer er omfattet af den almindelige lovgivning, hvorefter ? 6 kan afskaf­fes.

 

Hvad sker der f.eks. med motorolie? Hvad er der planer om med hensyn til bortskaffelse af sådant affald? Først efter at forslaget er blevet vedtaget, kan vi gå i gang med at fastsætte nærmere regler. Vi har tænkt på, at man kan fastsætte bøder til forurenings­kilderne. I dag er det sådan, at man af­leverer affaldet til kommunerne uden at skulle betale no­get, og derved opstår der problemer. Bl.a. ved Hjemmestyrets mellemkomst har man sendt dette til Kommunekemi. Der er i et par byer eksi­sterende for­brændingsan­stalter, hvor man har mulighed for at bortskaffe f.eks. motorolie.

 

Dette forordnings­forslag er blevet sendt til private traw­lerejere, men desværre har vi ikke fået nogen reaktion fra deres side indtil nu. Selv­følgelig håber vi, at vi fremover kan samarbejde bedre på dette om­råde.

 

Akulliit Partiiat kom ind på forskellige ting, også forunder­søgelser. Der sker en stadig udvikling på om­

rådet, og denne fortsætter. Jeg håber, at alle partier­ne tilkendegiver deres positive holdning til forslaget.

Med disse bemærkninger siger jeg tak for de faldne bemærknin­ger.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til paragraf 3 henvistes der til orlogs­fartøjer. Vi har blot ønsket undersøgt, om isbrydere er omfattet.

 

Med hensyn til vod eller trawl, der er blevet tabt enten fra trawlere eller fra kuttere og andre mistede garn generelt, mener jeg at måtte rette landsstyremed­lemmet, idet vi har vurderet paragraf 31 mere rammende, fordi der står i stk. 2 og jeg citerer, "at for andre havforureninger, som ikke er om­fattet i paragraf 29 og 30, kan Landsstyret fastsætte reg­ler". Der mener vi, at Landsstyret har mulighed for at fast­sætte de regler, som blev efterlyst fra Knud Sørensen.

 

Vi har blot fra Inuit Ataqatigiits side spurgt, hvor­ledes is­brydere er placeret i dette forordningsfor­slag.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Med hensyn til mistede fangstredskaber, trawl eller lignende, kan vi se, at der er opstået misforståelser. Her er der tale om dumpning, og det som vi har spurgt om, det er de ved uheld mistede fangstred­skaber og lignende. Det står ikke klart i for­ordningen, og vi har ment bedst at kunne beskytte havmiljøet, hvis det står klart i for­ordningen.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Med hensyn til de sidst faldne bemærkninger, hænger dette meget nøje sammen med disse. Med hensyn til de mistede sænkegarn, så­kaldte sænkegarn, der mener vi, at man må udarbejde regelsæt om indberetning om hvor og hvilke redskaber, man har mistet, således at man der­igennem kan lette de meget store kommunale problemer. Ved op­rydning af havbunden er det til stor gavn, hvis der bliver ind­rapporteret.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Miljø:

Jeg siger tak for de idéer, der blev fremsat. Jeg skal blot lige gøre opmærksom på, at det forordningsforslag vi frem­sætter, det er en rammelovgivning, og indenfor dette har Lands­styret bemyndi­gelse og forpligtelse til at udforme klare bekendtgørelser. Det vil også ske indenfor Grønlands ter­ritori­alfarvand. Vi kan jo ikke undgå fiskeredskaber, og vi kan ikke undgå at udarbejde regelsæt omkring mistede fiske- og fangst­redskaber.

 

Josef Motzfeld kom ind på isbrydere, som staten tid­ligere har ejet, og hvor de så bliver brugt til andet formål. Det med­fører, at der stilles nogle skærpede krav, idet de ikke længere er omfattet af ? 3, stk. 2.

 

Mødeleder:

Således at forslag til landstingsforordning om beskyt­tel­se af havmiljøet, 1. behandling, færdig, og forinden 2. behandling har samtlige partier krævet, at det bliver behandlet i Mil­jøudval­get.

 

Vi går over til næste dagsordenspunkt. Det er dags­ordenens punkt 11, Landstingets udtalelse til udkast til anordning om ikraft­træden for Grønland af Lov om be­skyttelse af havmil­jøet. Og det er ligeledes lands­styremedlemmet for Sundhed og Miljø, der skal fore­lægge.