Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 09-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 6. Juni 1995 kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 9.

 

Forslag til landstingstillægsbevillingslov II, 1995.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender og Boliger)

2. behandling.

 

Mikael Petersen, formand for finansudvalget:

Som formanden meddelte, så er der 2 betænkninger, der vil blive forelagt efterfølgende hinanden. Først betænkningen afgivet at landstingets finans- og trafikudvalg, der vedrører indkøb af Royal Arctic Line A/S= aktier, indkøb af J. Lauritzens aktier og endelig Eimskip=s indgåede køb af aktier. I forbindelse med Royal Arctic Line=s og Eimskip=s samsejlingsaftale vil jeg efterfølgende i forbindelse med landstingets tillægsbevillingslov II fremføre finansudvalgets betænkning.

 

Forinden vil jeg gerne anmode landstingets formand om, at jeg fremfører finansudvalgets betænkning i overskriftsform, hvad de største poster angår, da betænkningen er meget omfattende.

 

Betænkning afgivet af landstingets finans- og trafikudvalg. Udvalgene var på et fællesmøde den 3. Juni 1995 repræsenteret af følgende medlemmer:

 

Fra finansudvalget: Mikael Petersen, Agnethe Davidsen, Peter Ostermann, Anders Nilsson og Josef Motzfeldt.

 

Fra trafikudvalget deltog: Anders Andreassen, Agnethe Davidsen og Kuupik Kleist.

Landstinget tilsluttede sig den 30. Maj 1995, at finans- og trafikudvalgene i fællesskab skulle afgive betænkning om den mellem Grønlands Hjemmestyre og J. Lauritzen A/S indgåede aktieoverdragelsesaftale og den mellem Grønlands Hjemmestyre og Eimskip indgåede hensigtserklæring.

 

Udvalgets behandling skulle endvidere omfatte de foreløbige oplæg til sambesej­ling efter den transportaftale, som forudsættes indgået mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip samtidigt med færdigforhandlingen i juni måned af aktionæro­verenskomsten mellem Hjemmestyret og Eimskip.

 

Fællesudvalgets betænkning skulle danne grundlag for landstingets stillingtagen til de indgåede aftaler og en bemyndigelse til landsstyret til i forlængelse af den foreliggende hensigtserklæring at færdigforhandle en aktionæroverenskomst med Eimskip samt at godkende den endelige transportaftale mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip.

 

Til grund for udvalgets behandling har ligget følgende dokumenter:

 

-             Henvendelse fra landsstyreformanden til finans- og trafikudvalget.

-             Aktieoverdragelsesaftale mellem J. Lauritzen A/S og Grønlands

Hjemmestyre.

-             Hensigtserklæring mellem Eimskip og Grønlands Hjemmestyre.

-             Notat vedr. alternativ besejling af Grønland (samsejling).

-             Oplæg til landsstyret vedr. mandat til indgåelse af aktieoverdra-

gelsesaftale.

-             Uddrag af oplæg til landsstyret vedr. landsstyrets tiltræden af

aktieoverdragelsesaftale og hensigtserklæring.

 

Udvalget konstituerede sig med Mikael Petersen som formand.

Det fælles udvalg har afholdt et møde, hvor der foruden finans- og trafikudvalge­nes permanente sekretariater tillige var deltagelse fra landsstyrets forhandlingsre­præsentanter samt repræsentanter fra Royal Arctic Line A/S.

 

Udvalget drøftede først aktieoverdragelsesaftalen med J. Lauritzen A/S, som forudsætter, at Grønlands Hjemmestyre køber J. Lauritzen A/S= aktiepost i Royal Arctic Line A/S for 80 mio.kr., hvorefter der er gjort endeligt op efter den hidtidigt gældende aftale, og J. Lauritzen A/S har fået sin indskudte aktiekapital tilbage.

 

Hjemmestyret kan, efter at aktieoverdragelsen har fundet sted, ikke påberåbe sig noget yderligere krav over for J. Lauritzen A/S ud over de forpligtelser, som ligger i indgåede aftaler mellem Royal Arctic Line A/S og J. Lauritzen A/S.

 

J. Lauritzen A/S er indstillet på, at de nuværende driftsaftaler kan videreføres på markedsmæssige vilkår, såfremt Royal Arctic Line A/S finder det økonomisk og driftsmæssigt hensigtsmæssigt.

 

Udvalget hæftede sig især ved, at den nuværende aftale om uddannelse af Royal Arctic Line A/S= personale kan fortsætte.

 

Man var desuden særligt opmærksom på, at den endelige aktieoverdragelse, som forudsættes gennemført med Hjemmestyrets betaling til J. Lauritzen A/S den 30. Juni 1995, betinger, at Royal Arctic Line A/S= banker og andre finansieringskilder ikke stiller nye byrdefulde krav for videreførelsen af selskabets finansiering.

 

Det blev over for udvalget fremhævet, at de forpligtelser, som Hjemmestyret i dag reelt har i følge den nuværende aktionæroverenskomst, og som har dannet grundlag for skibenes finansiering, særligt hvad angår købspligten til de isklasserede skibe i tilfælde af koncessionens ophør, selsskabets likvidation m.v., fortsat består.

 

I forhandlingen om en videreførelse af finansieringen i forbindelse med den gældende aktionæroverenskomsts ophør ved J. Lauritzen A/S= udtræden af Royal Arctic Line A/S, har långiverne betinget sig, at købspligten opretholdes, således at den i tilfælde af misligholdelse dækker den til enhver tid tilbageværende restgæld af skibsfinansieringen samtidigt med, at Hjemmestyret tillægges en modsvarende ret til at indtræde i lånene, såfremt købspligten effektueres og på samme vilkår, som i øvrigt i praksis må anses for gældende efter den nuværende aktionæroverenskomst.

 

Købsforpligtelsen og købsretten efter den nuværende aktionæroverenskomst sikrer, både at Hjemmestyret kan fastholde den særlige istonnage i besejlingssy­stemet og at rederiets balance i finansiel henseende reelt aflastes med skibenes værdi, så man står friere i forhold til fremtidig finansiering. Købsretten og købsforligtelsen vil blive tydeliggjort ved en særlig tekstanmærkning til finanslo­ven.

 

Udvalget behandlede herefter den mellem Hjemmestyret og Eimskip indgåede hensigtserklæring, som skal danne grundlag for landsstyrets videre forhandling og tiltræden af en aktionæroverenskomst forud for Eimskips indtræden i Royal Arctic Line A/S med en aktiepost på 40 mio.kr. inden udgangen af juni måned.

 

For så vidt angår samarbejdets karakter konstaterede udvalget, at det forudsættes etableret i 2 etaper, idet første etape løber frem til 1. August 1998, hvor parterne med et kort opsigelsesvarsel og efter forhandling kan udtræde, hvis man finder, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt. I anden etape herefter vil samarbejdet få en mere fast karakter, hvor parternes udtræden vil kræve en række nærmere forudsætninger om, at den strategiske alliance de facto ikke fungerer efter hensigten, at der er tale om misligholdelse af aftalerne m.v.

 

Desuden forudsættes, at samarbejdet kan videreføres efter et eventuelt ophør af koncessionen, men uden den beskyttelse af Eimskips kapital, der gælder under koncessionen.

 

Udvalget drøftede herunder den forudsætning om mindretalsbeskyttelse, som i aktionæroverenskomsten skal komme til udtryk i parternes betingelser for udtræden af samarbejdet og beskyttelsen af Eimskips investering, så længe Royal Arctic Line A/S opretholder koncessionen.

 

Udvalget tilsluttede sig, at man med mindretalsbeskyttelsen tilgodeser Eimskip som minoritetsaktionær over for Hjemmestyret, der i samarbejdet både er majoritetsaktionær og koncessionsmyndighed.

 

Der blev over for udvalget givet en særskilt redegørelse om den skitse til transportaftale, som i henhold til hensigtserklæringen forudsættes færdigforhand­let mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip samtidigt med indgåelsen af den endelige aktionæroverenskomst. Transportaftalen skal hvile på en fælles forståelse af de gensidige økonomiske og servicemæssige fordele, som kan opnås ved at optimere hinandens besejlingssystemer.

 

Udvalget betonede herunder, at Royal Arctic Line A/S= koncessionsforpligtelser i alle henseender skal tilgodeses med hensyn til besejlingsfrekvenser, regularitet, transittider, den indsatte kapacitet og forsyningssikkerhed i det hele taget.

 

Den skitse til samsejling, som er ved at blive udviklet i en forhandling mellem selskabernes direktioner, indebærer i hovedtræk, at Royal Arctic  Line A/S hele året foretager regelmæssig besejling mellem Grønland og Reykjavik med de to feederskibe i forlængelse af deres kystlange sejlads i Grønland, samt at det ene atlantskib det meste af året går i fast rute mellem Grønland og Danmark. Ved bedre udnyttelse af Eimskips forbindelser til Skandinavien til grønlandsgods fås en øget transitering af gods i Reykjavik samtidig med, at Royal Arctic Line væsentligt kan reducere omkostningerne ved indchartring af ekstra tonnage. Det er desuden formålet, at det andet atlantskib i videst muligt omfang skal søges indpasset i det samlede besejlingssystem mellem Island og Skandinavien.

 

Under ét forudsætter sambesejlingen efter denne model en bedre besejling af Nord- og Sydgrønland og en lidt længere transporttid på Nuuk samtidig med, at de samlede omkostninger i systemet skal reduceres betydeligt.

 

Udvalget konstaterede, at den nuværende samsejlingsskitse fortsat er under forhandling mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip, og det er over for udvalget oplyst, at der sigtes mod et resultat, der muliggør en økonomi og transportservice, som efter et samlet skøn vedvarende vil stille Royal Arctic Line A/S bedre end, hvis Royal Arctic Line A/S videreføres alene på grundlag af det nuværende begrænsede samarbejde med Eimskip.

Med hensyn til de strategiske udviklingsperspektiver for Royal Arctic Line A/S betonede udvalget, at man i de videre forhandlinger om samarbejdet fremmer Royal Arctic Line A/S= langtsigtede udviklingspotentiale og herunder det naturlige perspektiv i besejlingen af Canada, særligt i forbindelse med forsyningen til de arktiske områder samt, at samarbejdet i øvrigt muliggør et sammenhængende transportsystem i Vestnorden, som kan befordre samhandelen mellem landene.

 

På baggrund af udvalgets drøftelser tilsluttede man sig

 

- den mellem J. Lauritzen A/S og Grønlands Hjemmestyre indgåede aktieoverdra­gelsesaftale,

- at Landsstyret gives mandat til i juni måned at færdigforhandle og på Grønlands Hjemmestyres vegne at tiltræde en aktionæroverenskomst med Eimskip i overensstemmelse med retningslinjerne i hensigtserklæringen,

 

idet udvalget er bekendt med, at en ny transportaftale med en omlægning af besejlingen forelægges til godkendelse i Landsstyret i henhold til Royal Arctic Line A/S= nuværende koncession.

 

Nuuk, den 4. Juni 1995.

 

Medlemmerne af de to udvalg:

Josef Motzfeldt og Kuupik Kleist fra IA.

Anders Nilsson og Peter Ostermann fra Atassut.

Agnethe Davidsen og Anders Andreassen fra Siumut samt

Mikael Petersen fra Siumut.

 

 

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingstillægsbevil­lingslov II for 1995 til Landstingets 2. behandling.

 

Indledning:

 

Landsstyret fremsatte onsdag den 24.  maj 1995 forslag til landstingstillægsbevil­lingslov II for 1995.

 

Finansudvalget har behandlet forslaget til tillægsbevillingslov på flere mø­der..Herudover har udvalget rekvireret supplerende skriftlige informationer fra Landsstyret og fra Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger.

Efter fremsættelsen af lovforslaget har Landsstyret fremsendt 36 ændringsforslag. Udvalgets indstillinger til de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag fremgår af betænkningens punkt 4 og 5. Det bemærkes dog, at Finansudvalget har udskudt sin stillingtagen til nogle af ændringsforslagene til 3. behandlingen, da udvalget har udbedt sig yderligere oplysninger for at kunne vurdere disse ændringsforslag.

 

Generelle bemærkninger.

 

Finansudvalget vil her ved Landstingets 2. behandling af forslaget til tillægsbevil­lingslov II for 1995 fremkomme med nogle generelle bemærkninger.

 

Finansudvalget har noteret sig, at en lang række af forslagene til tillægsbevillings­loven er en følge af ressortomlægningerne i forbindelse med dannelsen af det nye Landsstyre den 24. marts 1995. Disse forslag har ingen samlede økonomiske konsekvenser for Landskassen.

 

Landsstyrets forslag til 1. behandlingen af tillægsbevillingsforslaget påvirkede ikke overskudsmålet for 1995. I modsætning hertil indebærer Landsstyrets mange forslag til 2. behandlingen en kraftig nedsættelse af overskudsmålet. Finansudval­get har som tidligere nævnt overfor Landsstyret anmodet om yderligere oplysnin­ger på en række af de fremsatte forslag.

 

Den foreslåede væsentlige nedbringelse af overskudsmålet for 1995 til trods, vil det gennemsnitlige overskud i 1994 og 1995 - som følge af det store overskud i regnskabet for 1994 - dog stadig være på over 150 mio. kr. om året. Hvis indstillingerne fra Finansudvalget til de ændringsforslag, der er medtaget i nærværende betænkning, tiltrædes, nedsættes overskuddet i 1995 med 72.223.000 kr. til 7.767.000 kr.

 

En væsentlig del af årsagen til den markante nedbringelse af overskudsmålet for 1995 kan henføres til den mellem Grønlands Hjemmestyre og J. Lauritzen A/S indgåede købsaftale. Ifølge aftalen køber Hjemmestyret J. Lauritzen A/S's aktiepost i Royal Artic Line A/S til kurs 100 for 80.000.000 kr. I modsat retning trækker, den med det islandske rederi Eimskip indgåede hensigtserklæring om, at Eimskip køber for nominelt 40.000.000 kr. aktier i Royal Artic Line A/S af Hjemmestyret. Finansudvalget tilslutter sig disse aktiehandler.

 

Finansudvalget støtter ligeledes, at der afsættes 22.400.000 kr. på anlægsreser­ven. Et eventuelt køb af Hotel Grønland i Nuuk til afhjælpning af de fortsatte problemer med at skaffe administrationslokaler er betinget af, at det efter en samlet vurdering findes økonomisk hensigtsmæssigt, og desforuden at Finansud­valget giver sin tilslutning. Under debatten om KNI-redegørelsen i Landstinget tirsdag den 30. maj 1995 kom det frem, at det kan forventes, at Landsstyret fremsætter forslag om en lettelse af KNI's økonomiske situation, eksempelvis via en lettelse af KNI's rentebetalinger. Finansudvalget forudsætter, at dette spørgsmål bliver afklaret inden, et eventuelt køb af Hotel Grønland i Nuuk kan komme på tale.

 

Som fiskerination er det af stor politisk og strategisk betydning at have egen og sikker adgang til løbende at kunne udføre nødvendige undersøgelser for at opnå rådgivning af maksimal kvalitet, således at der opnås den størst mulig sikkerhed mod over- eller underudnyttelse af bestandene. Finansudvalget støtter derfor det foreslåede køb af m/tr "Paamiut".

 

Finansudvalget har tidligere, i forbindelse med sine generelle bemærkninger, påpeget behovet for at reducere de markante forsinkelser af anlægs- og anlægsudlånsprojekter, som er konstateret i de seneste år. Det er derfor med glæde, at udvalget konstaterer, at der nu til 2. behandlingen af tillægsbevillingsfor­slaget er foreslået optagelse af yderligere 50 nye boliger i to byer.

 

En stor del af de historisk konstaterede forsinkelser har været på boligområdet. Finansudvalget har i denne forbindelse udbedt sig og modtaget oplysninger fra Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og boliger om de afslag, der er givet til kommunerne på optagelse af 60/40 byggeriet på Finansloven. Landsstyremedlemmets redegørelse indeholder en gennemgang af finansieringen, planlægningen og prioriteringen af boligbyggeriet. Der har gennem årene været skiftet en del mellem forskellige finansieringsordninger. Finansudvalget vil gerne understrege, at det er yderst vigtigt for kommunerne præcist at vide, hvad de har at rette sig efter - ikke mindst af hensyn til fastholdelsen af en vis kontinuitet i boligbyggeriet. Finansudvalget finder i øvrigt, at det væsentligste i denne henseende er, at der gennemføres en finansieringsordning, som i højere grad sikrer, at anlægsplanerne på boligområdet bliver gennemført fremover.

 

Finansudvalget finder, at den modtagne redegørelse indeholder en række interessante forslag. Udvalget har drøftet forskellige finansieringsmuligheder, herunder 80/20-finansiering, 100 % Hjemmestyrefinansiering, og en fleksibel ordning, der tager hensyn til kommunernes økonomiske situation. De forskellige finansieringsalternativer forventes medtaget i de igangværende drøftelserne mellem Landsstyret og KANUKOKA. Finansudvalget forventer at modtage en orientering fra Landsstyret til sit møde primo august 1995, om hvorledes forhandlingerne med KANUKOKA er forløbet.  Resultatet af forhandlingerne forudsættes indarbejdet i Landsstyrets finanslovsforslag for 1996. Finansudvalget forudsætter, at en eventuel finansieringsomlægning ikke medfører nogen ændring i de samlede bevillinger til boligbyggeriet.

 

Uanset hvilken finansieringsform, Landsstyret og KANUKOKA når frem til, er det vigtigt at sikre, at kommunerne fortsat får indflydelse på, hvor mange boliger der skal bygges og hvornår. Ifølge redegørelsen fra Landsstyremedlemmet kan dette ske via udarbejdelsen af lokalplanerne og ved kommunernes deltagelse i filialbestyrelser i boligselskabet, hvorfra de kommunale ønsker til boligbyggeri og renoveringer skal fremsættes.

 

Finansudvalget har tidligere, i sine bemærkninger til 2. behandlingen af forslag til TB I/1995, fremført, at det ville være hensigtsmæssigt, om det også blev muligt at anvende selvbyggerhuse og kommunale byggesæt i byerne. Udvalget efterlyste ved samme lejlighed ligeledes en redegørelse om, hvilke begrænsninger planlovgivningen sætter i denne forbindelse, samt på hvilken måde reglerne eventuelt kan justeres. Finansudvalget efterlyser fortsat denne redegørelse.

 

Der sker en konstant nedslidning af boliger, skoler, sygehuse og andre bygninger, og det er vigtigt, at der løbende foretages en istandsættelse af disse. Finansudval­get anbefaler derfor, at der afsættes de nødvendige midler til renoveringsarbejder på finansloven. Udover at man undgår en værdiforringelse af landets bygninger, giver renoveringsarbejdet samtidig beskæftigelse til mange. Det er bl.a. derfor, at Finansudvalget til 2. behandlingen af TB I-forslaget udbad sig en redegørelse fra Landsstyret om det samlede renoveringsbehov.

 

Den nye lejeforordning, som blev vedtaget på 2. forårssamling i 1994, fastslår, at ejeren af en bolig er forpligtet til at istandsætte boligen ved lejerskifte. Det er konstateret, at der er et stort efterslæb på området, og Finansudvalget støtter derfor forslaget om at afsætte yderligere 7,5 mio. kr. på dette års finanslov til renoveringer.

 

Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.

 

Finansudvalget erkender, at A/S Boligselskabet INI fortsat er i en etablerings­fase. På trods heraf kan man dog ikke sidde de mange kritiske røster om selskabets langsommelige og/eller mangelfulde boligtildeling overhørig. Finansudvalget vil derfor opfordre til, at der iværksættes en undersøgelse af årsagerne til problemer­ne.

 

Finansudvalget tilslutter sig, at der bevilges midler til ansættelse af direktør, teknisk chef og kultursekretær til Kulturhuset i Nuuk. Udvalget vil dog kraftigt opfordre til, at finansieringen af ansættelserne ikke sker via midlerne til Kultur og Folkeoplysning. Der er et stort behov for kulturelle aktiviteter i det grønlandske samfund. Finansudvalget vil i denne forbindelse ligeledes anmode Landsstyret om at se velvilligt på en ekstra bevilling til Aasivik-fonden, idet Aasivik-stævnet i år har 20 års jubilæum. Udvalget vil dog samtidig foreslå, at eventuelle ekstra midler gives under den forudsætning, at de kun må bruges til aktiviteter, der er direkte relateret til stævnet i 1995.

 

Det er med glæde, at Finansudvalget konstaterer, at der nu afsættes midler til forbedring af kontorforholdene til Landstingets medlemmer, således at arbejdsvil­kårene bedres.

 

En mindre glædelig, men forventet, ændring er nedsættelsen af de budgetterede skattebetalinger fra de Hjemmestyreejede virksomheder med 8 mio. kr i 1995 og i hvert af budgetoverslagsårene.

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til bevilling i tillægsbevillingslov II for 1995.

 

Hovedkonto 10.01.11 Bygdekonference.

På TB1/ 1995 blev der bevilget 1 mio. kr. til afholdelse af en bygdekonference. Landsstyret ønsker nu at udvide repræsentationen til at omfatte samtlige bygder, hvorfor bevillingen søges forhøjet med 500.000 kr. i 1995.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 1995.

Hovedkonto 10.13.10 Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder.

Varetagelsen af ejerfunktionen i forhold til de helt eller delvist Hjemmestyreejede virksomheder er ressortmæssigt placeret i Landsstyrets Sekretariat. Som konsekvens heraf foreslår Landsstyret, at bevillingen til udbyttebetaling fra virksomhederne overføres fra Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning til Landsstyrets Sekretariat. Bevillingen andrager 3.900.000 kr. i 1995 og 25,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 3.900.000 kr. i 1995 og med 25,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

 

Hovedkonto 10.13.10 Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder.

Grønlandsfly A/S's bestyrelse har indstillet til generalforsamlingen, at der i 1995 udbetales 6% i udbytte til aktionærerne. Hjemmestyrets andel svarer til 540.000 kr., hvorfor Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes hermed.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 540.000 kr. i 1995.

 

Hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud.

Landsstyret foreslår, at Hjemmestyret i 1995, jfr. aftale indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og J. Lauritzen A/S, køber J. Lauritzen A/S's aktiepost i Royal Artic Line A/S til kurs 100 for 80,0 mio. kr. Endvidere foreslås det, at det islandske rederi Eimskip køber for nominelt 40,0 mio. kr. aktier i Royal Artic Line A/S af Grønlands Hjemmestyre. Hjemmestyret afholder udgifter for skønsmæssigt 2,5 mio. kr. i forbindelse med aktieoverdragelsesaftalerne. Det forudsættes, at der opnås fritagelse for betaling af grønlandsk stempelafgift. I alt foreslår Landsstyret, at der afsættes en nettomerbevilling på 42.500.000 kr. i 1995.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 42.500.000 kr. i 1995.

 

Hovedkonto 20.11.60 Anlægsreserve.

Som konsekvens af de fortsatte problemer med at skaffe administrationslokaler i Nuuk til Hjemmestyrets institutioner og direktorater, foreslår Landsstyret, at der henlægges et beløb på anlægsreserven på 22.400.000 kr. i 1995 til eventuelt køb af Hotel Grønland, Nuuk, til administrationsformål.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 22.400.000 kr. i 1995, idet det forudsættes, at spørgsmålet om en eventuel lettelse af KNI's økonomiske situation er afklaret, inden der disponeres over den her afsatte reserve.

 

 

Hovedkonto 22.01.12 Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger i Nuuk.

I forbindelse med de fortsatte problemer med at skaffe administrationslokaler i Nuuk til Hjemmestyrets institutioner og direktorater foreslår Landsstyret, at der søges indgået et lejemål på ca. 1.000 m2 pr. 1/8 1995. Aftalen vil indebære et behov for en merbevilling på 600.000 kr. i 1995 og 1,5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 600.000 i 1995 og med 1,5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

 

Hovedkonto 22.11.11 60/40 byggeri.

Efter en vurdering af hvilke boligbyggerier, det er muligt at igangsætte hurtigt, foreslår Landsstyret, at der afsættes en bevilling på 4.500.000 kr. i 1995, 14,0 mio. kr. i 1996 og 10,0 mio. kr. i 1997 til forventet igangsætning af byggeri af 40 boliger i Nuuk og 10 boliger i Qaqortoq.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 4.500.000 kr. i 1995, med 14,0 mio. kr. i 1996 og med 10,0 mio. kr. i 1997.

 

Hovedkonto 22.11.20 Administrationsbygninger.

Landsstyret foreslår, at der i 1995 afsættes en bevilling på 2.900.000 kr. til indretning af kontorfaciliteter til samtlige Landstingsmedlemmer, da de eksisteren­de lokaler ikke længere kan dække behovet.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.900.000 i 1995.

 

 

Hovedkonto 22.11.98 Budgetregulering.

Landsstyret foreslår, at der indsættes en negativ budgetregulering på nærværen­de hovedkonto på 4.500.000 kr. i 1995, 14,0 mio. kr. i 1996 og 10,0 mio. kr. i 1997 til finansiering af merbevillingsbehovet på hovedkonto 22.11.11 60/40 byggeri.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 4.500.000 kr. i 1995, 14,0 mio. kr. i 1996 og 10,0 mio. kr. i 1997.

 

Hovedkonto 30.01.15 Socialreformkommissionen.

Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 283.000 kr. i 1995, 600.000 kr. i 1996 og 500.000 kr. i 1997 med henblik på finansiering af omkostninger ved rejse-, opholds- og mødeudgifter, til ansættelse af en sekretær og koordinator for kommissionens arbejde samt til trykning og distribuering af kommissionens betænkning til relevante instanser.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 283.000 kr. i 1995, 0,6 mio. kr. i 1996 og 0,5 mio. kr i 1997.

 

Hovedkonto 40.11.30 Anlæg, Erhvervsuddannelsesområdet.

Landsstyret foreslår, at bevillingen på nærværende hovedkonto forøges med 550.000 kr. i 1995 med henblik på finansiering af omlægning af kloaksystemet på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 550.000 kr. i 1995.

 

Hovedkonto 61.01.13 Grønlands Naturinstitut.

Ved køb af m/tr "Paamiut", jfr. ændringsforslag nr. 15, bliver det på TB I/1995 bevilgede beløb på 1.950.000 kr. til et sammenlignende trawlsurvey overflødigt. Landsstyret foreslår derfor bevillingen nedsat med dette beløb. Landsstyret foreslår ligeledes, at der i forbindelse med overtagelsen af "Paamiut" afsættes en øget bevilling på 3,0 mio. kr. hvert tredie år, første gang i 1997, til værftsophold.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.950.000 kr. i 1995 og forhøjes med 3,0 mio. kr. i 1997.

 

Hovedkonto 61.01.22 Anlæg, Grønlands Naturinstitut.

Landsstyret foreslår, at der afsættes en bevilling på 8.000.000 kr. i 1995 med henblik på køb af m/tr "Paamiut". Trawleren skal anvendes som Grønlands forskningsfartøj til udenskærs undersøgelser af de grønlandske fiske- og rejebestande i både Øst- og Vestgrønland.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 8.000.000 kr. i 1995.

 

Hovedkonto 62.95.21 Udbyttebetaling, Hjemmestyrets virksomheder.

Da varetagelsen af ejerfunktionen i forhold til de helt eller delvist Hjemmestyreeje­de virksomheder er ressortmæssigt placeret i Landsstyrets Sekretariat, foreslår Landsstyret, at bevillingen på nærværende hovedkonto overføres til hovedkonto 10.13.10.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 3.900.000 kr. i 1995 og med 25,0 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

 

Hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, administration.

Som følge af ressortomlægningen i forbindelse med dannelsen af det nye Landsstyre den 24. marts 1995 overføres fiskeri- og fangstrelaterede opgaver fra det nu nedlagte Direktorat for Handel og Industri til Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Landsstyret foreslår, at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 250.000 kr. i 1995 og med 0,5 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år.

Finansudvalget indstilller, at bevillingen nedsættes med 250.000 kr. i 1995 og med 0,5 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene.

 

Hovedkonto 70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur.

Landsstyret foreslår, at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 2.460.000 kr. i 1995. Bevillingsnedsættelsen er udelukkende et udtryk for en ændret anlægstakt i forhold til det på Finansloven for 1995 afsatte beløb.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 2.460.000 kr. i 1995.

 

Hovedkonto 70.90.98 Budgetregulering.

Landsstyret foreslår, at mindreforbruget i 1995 på 2.097.000 kr. på hovedkonto 70.90.40 anvendes til delvis udmøntning af den negative budgetregulering på nærværende hovedkonto. Merforbruget på hovedkonto 70.90.40 i 1996 og 1998 på henholdsvis 2,1 mio. kr. og 1,0 mio. kr. foreslås finansieret ved indsættelse af tilsvarende negative budgetreguleringer.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen forhøjes med 2.097.000 kr. i 1995, og at bevillingen nedsættes med 2,1 mio. kr. i 1996 og med 1,0 mio. kr. i 1998.

 

Hovedkonto 70.95.98 Budgetregulering.

Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.500.000 kr. i 1995, idet de frigjorte midler forudsættes anvendt til dækning af merbevillingsbehovet på hovedkonto 70.95.50.

Finansudvalget indstiller, at bevillingen nedsættes med 1.500.000 kr. i 1995.

 

Landsstyrets ændringsforslag til forslag til tekstanmærkninger i tillægsbevil­lingslov II for 1995.

 

Landsstyret Aktivitetsområde 10 - 79.

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:

 

"Nr. 8.

I henhold til tekstanmærkning nr. 6 til aktivitetsområde 10 - 79 foretages nedenstående tekniske ændringer i finansloven for 1995.

 

Aktivitetsområde 70 - 79 benævnes herefter: Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning - Aktivitetsområde 70 - 79.

 

Følgende konti overføres fra det nedlagte Direktorat for Handel og Industri til Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning:

 

Her er der tale om, hidtidige kontonumre fra 62.01 til og med 62.95, at disse ændres, så de bliver fra 70.01 - 70.95. Jeg skal ikke nævne disse enkeltvis, hermed kommer jeg med bemærkninger.

 

Følgende konti overføres fra det nedlagte Direktorat for Handel og Industri til Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Her er der tale om hidtige kontonumre fra 62.06 - 62.95 og at disse så bliver ændret til, konto 50.06 - 50.95.

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

 

Til hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud.

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:

"Nr. 3.

Landsstyret bemyndiges til at købe J. Lauritzen A/S's aktiepost i Royal Artic Line A/S til kurs 100 for 80 mio. kr., samt at sælge aktier for nominelt 40 mio. kr. til det islandske rederi Eimskip.".

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

 

Til hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud.

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:

"Nr.4.

Landsstyret bemyndiges til at indgå i en ubetinget købsret og købspligt til de af Royal Artic Line A/S tilhørende isklassede skibe, Arina Arctica, Nuka Arctica, Naja Arctica og Kiista Arctica, i tilfælde af, at selskabet misligholder sin koncession, træder i betalingsstandsning, åbner frivillig eller tvangsakkord, eller erklæres konkurs til skibenes bogførte nedskrevne værdier, dog mindst til restgælden på de eksisterende skibslån.

 

Til købsretten er knyttet en automatisk indtrædelsesret og -pligt for Grønlands Hjemmestyre over for skibskreditorerne i de eksisterende skibslån, hvis misligholdelse, desuden ubetinget udløser købspligten.".

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

 

Til hovedkonto 20.11.60 Anlægsreserve.

Landsstyret foreslår, at følgende tekstanmærkning optages på TB II/1995:

"Landsstyret bemyndiges til, med Landstingets Finansudvalgs tilslutning, at erhverve Hotel Grønland, Nuuk, såfremt dette efter en nærmere vurdering findes økonomisk hensigtsmæssigt"

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

 

Til hovedkonto 70.11.20 Udbygning af landingsbanestruktur.

Landsstyret foreslår, at tekstanmærkning nr. 1 ændres i overensstemmelse med Landsstyrets forslag til Landstingslov om anlæg af flyvepladser fra "Disponering af bevillingen forelægges Landsstyret og Landstingets Finansudvalg til godkendel­se" til:

"Nr. 1.

Landsstyret bemyndiges til, med løbende orienteringer til Landstingets Finansud­valg, at disponere de på bevillingslovene afsatte midler til anlæg af flyvepladser i overensstemmelse med Landstingslov om anlæg af flyvepladser.".

Finansudvalget indstiller, at forslaget tiltrædes.

 

Landsstyrets ændringsforslag til tjenestemandsstillinger i tillægsbevillings­lov II for 1995.

 

Hovedkonto 50.01.01 Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Finansudvalget indstiller, at der overføres en tjenestemandsstilling som konsulent til Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Hovedkonto 60.01.01 Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning.

Finansudvalget indstiller, at der omnormeres en uklassificeret tjenestemandsstil­ling som konsulent til en uklassificeret tjenestemandsstilling som byggesagsleder.

 

Hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning.

Finansudvalget indstiller, at der overføres en tjenestemandsstilling som konsulent fra Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsyning.

 

Henstillinger fra Finansudvalget.

 

Henstilling nr. 1 - Aktivitetsområde 10 - 79.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret sikrer, at der afsættes de nødvendige midler til renoveringsarbejder i fremtidige bevillingslove.

 

Henstilling nr. 2 - Aktivitetsområde 10 - 79.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret undersøger mulighederne for at give flere midler til Aasivik-fondens 20-års jubilæum, dog således at eventuelle ekstra midler kun ydes med henblik på anvendelse i forbindelse med Aasivik-stævnet i 1995.

 

Henstilling nr. 3 - Aktivitetsområde 22 Boligområdet.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret iværksætter en undersøgelse af problemerne i A/S Boligselskabet INI.

Henstilling nr. 4 - Hovedkonto 22.11.11, 60/40 byggeri.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret arbejder for en mere fleksibel finansieringsordning for boligbyggeriet, som i højere grad sikrer, at planlagte boligbyggerier gennemføres. Udvalget forudsætter, at en ny ordning sikrer, at der fortsat tages hensyn til de økonomisk dårligst stillede kommuner.

 

Henstilling nr. 5 - Hovedkonto 40.14.14 Kultur og Folkeoplysning.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fremkommer med et ændringforslag til 3. behandlingen af tillægsbevillingslov II for 1995 med henblik på at finde en alternativ finansiering af den øgede bevilling til hovedkonto 40.14.22, således at midlerne hertil ikke tages fra hovedkonto 40.14.14.

 

Revideret oversigt over Landskassens økonomi.

 

Under forudsætning af Landstingets vedtagelse af de indstillinger, der fremgår af denne betænkning, vil nettoresultatet i 1995 være formindsket med 72.233.000 kr. i forhold til Landsstyrets forslag til TB II/1995, som fremsat for Landstinget den 24. maj 1995. Dette betyder, at der herefter budgetteres med et DAU-resultat, det vil sige et drifts- anlægs- og udlånsresultat, i 1995 på 7.767.000 kr.

 

I budgetoverslagsåret 1996 er resultatet en nedsættelse af overskudsmålet med 11.213.000 kr. til 138.787.000 kr. I 1997 nedsættes overskudsmålet med 14.­106.000 kr. til 135.894.000 kr., og i 1998 nedsættes det med 10.623.000 kr. til 139.377.000 kr. Det forudsættes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finanslov for 1996 vil blive foretaget en omprioritering af Landskassens midler, således at overskudsmålet for 1996 og de følgende år fortsat vil andrage 150 mio. kr.

 

Bilag 1, 2 og 3.

 

Forslaget til Landstingstillægsbevillinglov II for 1995 - således som det indstilles af et enigt Finansudvalg til Landstingets vedtagelse ved 2. behandlingen - fremgår af vedlagte bilag 1, 2 og 3.

 

Med disse bemærkninger indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til 3. behandling.

 Finansudvalget har følgende medlemmer: Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, Anders Nilsson og Peter Ostermann, Atassut og Agnethe Davidsen, Siumut og Mikael Petersen, formand, Siumut.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand, Siumut:

På vegne af Landsstyret takker jeg for finansudvalgets fælles betænkning. Men m.h.t. TB II, vil svaret komme fra Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender. På Landsstyrets vegne takker jeg for Finans- og Trafikudvalgets fælles betænkning om aktieoverdragelsensaftalen af J. Lauritzen A/S og den indgåede hensigtserklæring med Imskip samt herunder de foreløbige oplæg til samsejlingsaftale. Jeg kan med stor tilfredshed konstatere, at begge udvalg tilslutter sig den indgåede aftale med J. Lauritzen A/S om Hjemmestyrets køb af  J. Lauritzen A/S=s aktiepost i Royal Arctic Line A/S, og at Landsstyret får mandat til nu at færdigforhandle og tiltræde en aktionæroverenskomst med Eimskip i overensstemmelse med de retningslinier, som er beskrevet i hensigtserklæringen. Jeg kan ligeledes konstatere, at udvalget, efter at være gjort bekendt med den foreløbige skitse til transportaftale, tilslutter sig, at en endelig aftale nu forhandles på plads mellem Royal Arctic Line A/S og Eimskip, og efterfølgende forelægges til godkendelse i Landsstyret. M.h.t. samsejlingsaftalen er jeg særligt opmærksom på udvalgets konstatering af, at der i de videre forhandlinger med Eimskip skal tilgodeses, at resultatet af transportaftalen skal stille Royal Arctic Line A/S bedre, end hvis Royal Arctic Line A/S blot viderefører det nuværende begrænsede samarbejde. Med disse få bemærkninger, vil jeg på Landsstyrets vegne endnu engang takke for udvalgets positive behandling af Landsstyrets initiativ, og anmoder Landstinget om, at tage betænkningen til efterretning.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger, Atassut:

Jeg vil hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkningen til 2. behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov II for 1995. Jeg har konstateret, at Finansudvalget har udbedt sig yderligere oplysninger om visse af Landsstyrets ændringsforslag, og at Finansudvalget derfor har udskudt sin stillingtagen til disse ændringsforslag til 3. behandlingen. Landsstyret vil sørge for, at Finansudvalget får tilsendt de ønskede oplysninger. I den forbindelse vil jeg understrege, at Landsstyret har udarbejdet forslag om en samlet tillægsbevillingspakke som ændringsforslag og at Landsstyret er kommet med et samlet finansieringsforslag. Finansudvalget har som sagt udskudt 6 af Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af lovforslaget. Finansudvalget har udskudt behandlingen af 5 forslag fra Landsstyret om forøgelse af bevillinger til sekretariatet med henblik på etablering af en bygdeavis, til Grønlands Statistiks etablering af bygdestatistik, til personaleboliger til Landstyremedlemmerne, til ministersekretær for Landsstyre­medlem for Erhverv- Trafik og Forsyning og endelig en forhøjelse af bevillingen til Santa Claus of Greenland Foundation. Virkningen af de 5 ændringsforslag er merudgifter for Landskassen på 6.485.000,- kr. i 1995 og 1,5 mill. kr. i hvert af budgetoverslagsårene. Finansudvalget har endvidere udskudt et forslag om via driftreserven at neutralisere virkningen i budgetsoverslagsårene af samtlige ændringsforslag, som Landsstyret fremsatte til 2. behandlingen. Herved fastholdes overskudsmålet på 150 mill. kr. i 1996 - 1998. Forslaget om en nedsættelse af driftreserven i budgetoverslagsårene er fremsat for at sikre, at overskudsmålet fastholdes på 150 mill. kr. i hvert af budgetsoverslagsårene. Landsstyret har således anvist finansieringsforslag til alle sine ændringsforslag både her i 1995 og i budgetoverslagsårene. Jeg er glad for, at Finansudvalget i sin indstillinger tilslutter sig de ændringsforslag, som er medtaget i betænkningen, og at det er et enigt udvalg, som fremlægger betænkningen. I min forelæggelse af forslaget til tillægsbevillingslov II for 1995 oplyste jeg, at Landsstyret og KANUKOKA i øjeblikket forhandler om en finansieringsomlægning for at finde en løsning på problemerne med den udjævnede byggetakt på boligområdet. Vi vil i de videre forhandlinger med KANUKOKA have Finansudvalgets henstillinger på området in mente. Finansudvalget peger på behovet for at få afsat de nødvendige midler til renoveringsarbejder i de fremtidige bevillingslove. Dette er fuldt ud i tråd med Landsstyrets hensigt om at få synliggjort renoveringsbehovene i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Landstingets finanslov for 1996. For at styrke de overordnede politiske prioriteringer på renoverings- og anlægsområdet, overvejer Landsstyret at oprette en central koordineringsenhed, der skal supplere den prioritering, der i dag foregår under de enkelte landsstyreområder. Hvad angår problemerne i INI A/S, vil vi i landsstyreområdet tage problemet op og herefter fremsende en redegørelse til Finansudvalget. Landsstyret har noteret sig Finansudvalgets henstilling om ikke at bruge kultur- og folkeoplysningsmidlerne til at finansiere ansættelsen af personale i Kulturhuset i Nuuk. Landsstyret vil derfor til 3. behandlingen af tillægsbevillingsloven fremsætte forslag om en alternativ finansieringsmåde. Kulturen er en vigtig del af det grønlandske samfund. I så vid udstrækning, som det er muligt, vil Landsstyret derfor også se velvilligt på en eventuel ansøgning om ekstra tilskud til afholdelse af Aasivik-fondens 20. sommerstævne. Når vi efter en yderligere debat om betænkningen har foretaget afstemning om de 30 ændringsforslag, der er medtaget i betænkningen og om sagens overgang til 3. behandlingen, så vil jeg ønske Finansudvalget god arbejdslyst med det videre arbejde.

 

Agnethe Davidsen, Ordfører for Siumut:

Indledningsvis skal vi fra Siumut udtrykke vores fulde støtte til de 2 betænkninger, nemlig fællesbetænkningen fra Landstingets Finansudvalg og Landstingets trafikudvalg, samt den selvstændige betænkning fra Landstingets Finansudvalg. Der er fuld enighed i de nævnte udvalg omkring de omhandlede betænkninger, som alle godt og grundigt er behandlet, og vi skal knytte følgende bemærkninger: Vi er fuldt ud enig i, at Hjemmestyret køber J. Lauritzens aktieandel i Royal Arctic Line A/S, og ligeledes er vi enige i den nævnte hensigtserklæring mellem Hjemmestyret og Eimskip. Dette indebærer, at Hjemmestyret køber J. Lauritzens aktieandel på 80 mill. kr. og herefter sælger en aktiepost på 40 mill. kr. til Eimskip. J. Lauritzens udtræden af selskabet får ikke indflydelse på aftalen om uddannel­sesaktiviteterne, idet disse fortsætter uændret i samarbejde med J. Lauritzen koncernen. Samtidig får ændringen i ejerskabet ikke forøgede byrder af finansiel karakter til banker og andre finansieringskilder, idet disse ikke har stillet byrdefulde krav om videreførelsen af selskabets finansiering. På sigt vil dette betyde forbedret konkurrencedygtighed og reduktion af omkostninger vil medføre mulighed for, at der fremover vil kunne etableres rentable produktionsvirksomhe­der med god og stabil beskæftigelse. Vi bemærker os, at der ikke endnu ikke er indgået aktionæroverenskomst med Eimskip vedrørende medejerskab i Royal Arctic Line A/S, idet forberedelserne til transportaftale og samsejling endnu ikke er helt færdigforhandlet. Vi bemærker os, at Lauritzen koncernens udtræden som medejer ikke vil forsinke den videre udvikling af containeriseringen. Tværtimod kan vi se, at Landsstyret forventer forbedringer på området, eksempelvis åbnes der mulighed for større samhandel med Canada og øvrige lande i den arktiske region, ligesom vi herefter indgår med fuld vægt i de Vestnordiske landes fragt- og trafiksystemer, hvilket vil åbne op for større samhandelsaktivitet.

 

I forbindelse med ændring i ejerforholdene i Royal Arctic Line A/S, skal vi fra Siumut understrege følgende punkter, som vi finder vigtige:

-             Omkostningsdæmpnede rationaliseringsbestræbelser, som fortsætter uændret i overensstemmelse med målsætningerne i forbindelse med KNI=s omstrukturering.

-             Forsyningen fortsætter uændret i overensstemmelse med tidligere aftaler og beslutninger.

 

Vi skal ikke binde Landsstyret i forbindelse med deres kommende forhandlinger, idet vi er klar over, at det kunne være til skade for rationaliseringsbestræbelserne, såfremt vi skulle fremkomme med udtalelser af bindende karakter. Det nævnes eksempelvis, at man forventer en lidt længere transporttid til Nuuk, samtidig med at de samlede omkostninger i systemet reduceres betydeligt. Resultatet heraf vil blive en reduktion af arbejdsstyrken. På sigt vil dette betyde forbedret konkurren­cedygtighed og reduktion af omkostningerne vil medføre mulighed for, at der fremover vil kunne etableres rentable produktionsvirksomheder med god og stabil beskæftigelse.

 

Det kan også være fristende at kræve, at hjemmestyret bliver eneejer af samtlige aktier i Royal Arctic Line A/S. Imidlertid mener vi i Siumut, at det er vigtigt, at vi har samarbejdspartnere, som har god indsigt og gode erfaringer på fragtområdet.

 

Derfor skal vi fra Siumut give vores støtte til betænkningen fra Landstingets Finansudvalg og Trafikudvalg. Hvoraf udvalget giver tilslutning til følgende: -           den mellem J. Lauritzen og Grønlands Hjemmestyre indgåede aktieover­dragelsesaftale

-             at Landsstyret gives mandat til i juni måned at færdigforhandle og på Grønlands Hjemmestyres vegne at tiltræde en aktionæroverenskomst med Eimskip i overensstemmelse med retningslinierne i hensigtserklærin­gen.

 

Vedrørende betænkningen fra Landstingets Finansudvalg er vi fra Siumut enige i, at det budgetterede overskudsmål i finansloven for 1995 reduceres med 72.223.000,- kr., så det kommer ned på 7.767.000,- kr.. Derved bliver det budgetteret overskudsmål i de kommende 2 år på kort 150 mill. kr. årligt i gennemsnit, hvorved det bliver muligt, at opfylde afdragsforpligtigelserne i forbindelse med udlandsgælden.

 

Vi går fuldt ud ind for Finansudvalgets betænkning, men skal fremkomme med følgende korte bemærkninger. 

 

Vi er glade for fremsættelsen af køb af trawleren "Paamiut". Vort land er baseret på fiskerierhvervet, og derfor er det afgørende nødvendigt med den bedst mulige rådgivning og vejledning om bestandenes størrelser og bæredygtighed med henblik på bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Erhvervsgrundlaget med levende ressourcer som bærende ressource er karakteriseret ved stadige ændringer, som følge af ændringer i klima og havtemperaturer, udvikling indenfor fiskeriredskaber, den tekniske udvikling, fiskeritrykket med videre. I nogle år er bestandene store, medens de i andre år er mindre. Og nogle gange må man foretage totalforbud i en årrække, når bestandene bliver truet.

 

Når Naturinstitutet begynder at fungere på fuldt plus, skal vi derfor fra Siumut ønske, at Landsstyret fremkommer med årlige redegørelser vedrørende de levende ressoucer på samme måde, som Landsstyret forelægger årlige redegørelser om den økonomiske situation. Det er jo meget vigtigt at finde udnyttelsesmulighederne med udgangspunkt i biologernes undersøgelser og forventninger.

 

Det er med tilfredshed, at vi bemærker os, at Landsstyret agter at forelægge forslag vedrørende en ændret finansiering af boligbyggeriet i forbindelse med forslaget til Landstingets finanslov for 1996, og ændring af finansieringen ikke får til følge, at ramme bevillingerne til boligbyggeri kan forhøjes. Vi har også med tilfredshed bemærket os, at Landsstyret lægger vægt på, at  kommunernes indflydelse i boligbyggeri og renovering af boliger fortsat sikres.

 

Fra Siumut er vi glade for, at Bygdekonferencen står foran sin realisering. I den forbindelse støtter vi forøgelse af bevillingen med henvisning til vores bemærknin­ger om samme emne i forbindelse med TB I 1995.

 

Ligeledes støtter vi afsættelse af midler til socialreformkommissionen som nedsættes i løbet af denne samling, og vi er glade for, at samtlige medlemmer i Finansudvalget også har støttet en sådan disposition.

 

Til slut skal vi fra Siumut udtale, at vi fuldt går ind for de økonomiske omrokering, som følge af dannelsen af det nye Landsstyre, og ændringer i de forskellige ansvarsområder.

 

Det drejer sig jo alene om rokeringer, som ikke medfører ændringer mht. målet med midlernes anvendelse. Derfor udtrykker vi blot vores støtte uden yderligere bemærkninger.

 

Som medlemmer af Grønlands Landsting er vi glade for, at der afsættes midler med henblik på forbedring af Landstingsmedlemmers kontorfaciliteter. Kort fortalt er kontorforholdene meget utilfredsstillende, når vi tænker på forholdene under samlingerne. Det er helt nødvendigt, at vi retter op på det problem, og vi glæder os allerede til de forbedrede forhold, som vi vil møde ved efterårssamlingen.

Med disse bemærkninger skal vi udtrykke vores fulde støtte til forslaget om TB II 1995. Og vi ønsker til forslaget overlades til behandling i Finansudvalget forinden 3. behandlingen.

 

Anders Nilsson, ordfører for Atassut.

Atassut kan tilslutte sig Finsudvalgets betænkning vedr. forslag til Landstingstil­lægsbevillingslov nr. 2 for 1995, afgivet til landstingets anden behandling, med følgende bemærkninger.

 

Siden finansudvalgets skrev den her fremlagte betænkning, har der været afholdt et fællesmøde i Finansudvalget og trafikudvalget. Under dette møde blev baggrunden for ændringerne i Royal Arctic Line gennemgået.

 

De oplysninger, der blev frembragt for de to udvalg, understreger til fulde det fornuftige i at købe rederiet Lauritzen´s aktiepost i Royal Arctic Line, til den nominelle værdi af 80. mio. kroner.

 

Efter denne aktiehandel har rederiet Lauritzen ikke længere penge til gode i Royal Arctic Line i form at udbytte eller på anden vis.

 

Hvad angår det planlagte salg af aktier til det islandske rederi Eimskib for nominelt 40 mio. kroner, så tegner billedet så knapt så klart. Hjemmestyret garantier som hovedaktionær, mindretalsaktionæren Eimskib et afkast på aktierne,der må betegnes som rimeligt. Så rimeligt, at aktierne formentligt uden problemer kunne sælges på frie markeder.

 

Det er derfor vigtigt at se, hvilke fordele Hjemmestyret iøvrigt opnå ved dette  aktiesalg til Eimskib.  Den skitse til en aftale, der forelægger, opererer med en halvering af containertrafikken gennem den nyindrettede containerhavn i Nuuk, idet Reykjavik for eftertiden skal være omskibningshavn for mindst 800 containere månedlig. I den fremlagt materiale regnes der med en direkte nedskæring af arbejdsstyrken i containerhavnen i Nuuk, svarende til 10 ansatte.

 

Det er for Atassut afgørende, at vi i Grønland ikke mister arbejdspladser gennem den påtænkte aftale med Eimskib. Og det er afgørende, at de facilititer vi har opbygget til håndtering af containertrafikken, udnyttes optimalt og så vidt muligt fuldt ud.

 

Det er også afgørende, at der i givet fald indgås bindende og konkret forpligtende aftale med Eimskib om fælles udnyttelse af den samlede skibstonage.

 

Som aftaleskitsen ser ud nu, er der kun bindende og konkrete aftaler om det antal containere, der skal omskibes i Reykjavik istedet for i Nuuk. Resten er hensigtser­klæringer.

 

Atassut henstiller, at Landsstyret nøje vurderer fordele og ulemper ved de to scenarier:

 

1. Som den ene mulighed et samarbejde med Eimskib uden Eimskibs medejerer­skab med Royal Arctic Line, og

 

2. Som den anden mulighed et samarbejde med Eimskib gennem et medejerskab med Royal Arctic Line.

 

Atassut skal i den forbindelse understrege, at der ikke nogen grundliggende forskel mellem på den ene side et langtfristet lån på 40 mio. kroner, og på den anden side et aktiesalg, hvor der garanties minimunsafkast og fuld tilbagekøbs­pligt til aktiernes norminelle værdi. Vi kunne derfor, uden at forringe vores økonomi, ligeså godt optage et langfristet lån på 40 mio. kroner og beholde samtlige aktier i Royal Arctic Line. Med den handlefrihed det ville medføre i forhold til valg af samarbejdsformer og samarbejdsbetingelser.

 

Med hensyn til boliger, så støtter Atassut  Landsstyrets bestræbelser på at finde en boligfinansiering, der sikrer et jævnt boligbyggeri uden forsinkelser. I forbindelse med første tillægsbevillingslov for 95´, og forslaget til anden tillægsbevillingslov har vi set, hvordan der har været muligt at finansiere uforudsette udgifter ved hjælp af penge fra boligbyggeri, der ikke blev gennemført som planlagt, og ved hjælp af penge fra et uventete stort overskud på Landskas­sens regnskab for 1994.

 

Der vil også fremover komme uforudsete udgifter, og i takt med i forsinkelse med boligbyggeri afskaffes, og i takt med en mere præcis budgettering af Landskas­sens udgifter, vil det nødvendig at hæve de reservebeløb, der afsættes til uforudsete udgifter.

 

Hvordan skulle vi have finansieret tilbagekøbet af aktier fra Lauritzen, hvis regnskabet fra 1994 ikke havde vist et uventet stort overskud? Det havde ikke været muligt uden ved en ekstraordinær  lånoptagning. Atassut skal henstille, at disse overvejelser indgår i udformningen af finansloven for 96´ og de kommende år. Således at vi afsætter rimelige reserver til uforudsete udgifter.

 

Afslutningvis en kort bemærkning om bevillingen til bedre kontorfaciliteter for landstindsmedlemmerne. Landstingsmedlemmerne er nok de personer i Hjemmestyret, der har det ringeste arbejdsbetingelser. I en kort periode over nogle få uger afvikles en samling med store beslutninger, der angår alle i samfundet.

 

Grundlaget på disse beslutninger er nedfældet i læssevis af rapporter, forslag, redegørelser og betænkninger, som der skal læses grundigt igennem, supleres med yderligere oplysninger og sættes i større perspektiv.

 

Dette vigtige arbejde, som passende kunne kaldes det konkrete folkestyre, foregår under trange kår og på forskellige hotelværelser, i fællesmødelokaler og kaffestuer. Det er ikke blot trættende for Landstingsmedlemmerne, det er uacceptabelt for det arbejdende folkestyre, at de folkevalgte ikke er sikret rimelige arbejdsbetingelser.

 

Med den forslåede bevilling på 2,9 mio. kroner, bliver der mulighed for at indrette et kontor til hvert enkelt Landstingsmedlem. Efter Atassut´s opfattelse er det en rimelig og beskeden løsning og alligevel en stærk forbedring af Landstingsmed­lemmernes arbejdsvilkår.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut tilslutte sig betænkningen fra Finandsud­valget her ved anden behandling af tillægsbevillingsloven.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Indledningsvis skal vi henvise til vore bemærkninger under herværende forslags første behandling her i salen.

 

Endvidere skal jeg oplyse, at vi har tilladt os at flette vore bemærkninger til finans- og trafikudvalgets betænkning vedr. mulige ændringer af aktionærerne i rederiet Royal Arctic Line A/S ind i vores bemærkninger til finansudvalgets betænkning til tillægsbevillingslovens anden behandling.

 

Men inden vi kommer med vore bemærkninger til de af landsstyret indgivne ændringsforslag, skal vi udtrykke vore glæde over finansudvalgets velvillige indstilling til vores indstillinger under forslagets første behandling. Det drejer sig bl.a. om følgende områder:

-             boligbyggeriet er nu foreslået udvidet med igang­sætning af yderligere 50 boliger.

-             vores ønske om, at der gøres tiltag for bedre og mere koordineret planlægning og gennemførelse af anlægsinvesteringerne.

-             en nyvurdering af fællesfinansering af boligbyggeriet mellem de    enkelte kommuner og GHS.

-             at bevillingen til aflønningen af de første ansættelser i Kulturhuset i Nuuk ikke bliver taget fra kontoen til kultur og folkeoplysning, og endelig

-             at Landsstyret er anmodet om at forhøje bevillingen til Aasivik-   fondens arrangementer i forbindelse med 20 års jubilæet.

 

Ved udvidelse af boligprogrammet er det glædeligt, at Qaqortoq Kommunes kamp nu belønnes efter tre år uden bevilling til boligbyggeri.

 

Naturligvis skal vi glæde os over, at landskassens regnskab udviser overskud. Men, som det er Landstinget bekendt, skyldes det meste af overskuddet forsinkelser i planlagte byggerier.

 

Derfor er det vigtigt for IA her at understrege, at vi bestræber os på at basere så lidt som muligt at omkontere ubrugte bevillinger og landskassens overskud til formål, som er afstedkommet fra fejlplanlægning. Vi har hårdt brug for at anvende bevillingerne til byggeri, oprettelse af arbejdspladser og jobmuligheder og bedring af vilkår og livskvalitet.

 

Vi må sætte vores lid til, at et enigt Landsting ønsker, at de byggerier, som der er afsat bevillinger til, bliver realiseret, og derfor vil vi ikke regne med, at bevillinger, som fremkom ved forsinkelser akkumulerer.

 

IA er helt enig med finansudvalget i, at man afventer de bevillinger, som er nødvendiggjort for afhjælpning for dækning af KNI´s underskud til driftsbevillinger og forlængelse af omstruktureringen, inden man tager stilling til køb af tidligere Hotel Grønland til sekretariatsfunktioner.

 

Vi er fortrøstningsfulde med hensyn til forhandlinger med Kommunernes Landsforening om at ændre fordelingen af udgifter ved boligbyggeri. Vi skal dog understrege, at vi finder det meget vigtigt, at man ikke formindsker boligpuljen her i Grønland.

 

Vi er enig i, at man bestræber sig på at rette klager over INI A/S´ behandling af boligsøgende og lejerne af boliger. Hele pointen i aktiselskabsdannelsen er fortsat bedring af serviceniveauet. Derfor kan vi ikke fortsat bruge overgangen til nye forhold som undskyldning. I ethvert selskab må man effektivisere arbejdet for at fremme serviceniveauet.

 

IA har kæmpet for at ændre bygderådenes beføjelser til at blive bygdebestyrelser. Dette er nu blevet en realitet. Derfor finder vi det vigtigt, at alle bygder bliver repræsenteret ved bygdekonferencen. Vi finder derfor ikke nogen hindring for, at man oveni de bevilgede 1 mio. kr. i marts måned bevilger yderligere 2 mio. kr..

 

Vi går ind for ansøgningen om nyvurdering af sociale ydelser.

Vi vil her nøjes med at cirere vores fremlæggelse til Siumuts forhandlere for landsstyredannelse efter valget i vinter; (citat)

AAt man nedsætter en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal arbejde for at afdække alle vilkårene for generationer og familier, og inkludere ældres og handicappedes vilkår@ (citat slut)

I forbindelse med nedsættelse af udvalget for ændring af sociale ydelser vil vi indstille, at man foruden repræsentanter fra partierne i landstinget inddrager KANUKOKA og foreninger, der arbejder for det sociale område i kommunerne.

 

IA vil hilse med glæde bevillingsansøgning til brug for ændringerne i ejerforholdet af rederiet Royal Arctic Line A/S.

Vores mål  om at Grønlands Hjemmestyre har aktiemajoritet i selskabet vil på denne måde blive realiseret.

 

Det islandske rederi Eimskip´s krav er for os mere indlysende. De besejler allerede det nordlige Atlantområde, og dette tiltag er i overensstemmelse med realiseringen af øget samarbejde i Vestnorden. Samt giver mulighed for større samhandel med Amerika. Denne mulighed kunne have været besnærende som en oplagt situation for hjemmestyrets fuldtgyldige ejerskab.

 

IA mener imidlertidig, at tiltaget ved fusionsdannelser, som her ved rederier, effektiviseret ved brug af kræfter og know-how af Eimskip og Royal Arctic Line, vil medfører inspiration og styrkelse.

 

Til sidst vi opfordre indtrængende til, at Landsstyret, at KNAPK og landsstyret påny forhandler om, at udgifter til KNAPK´s repræsentationer ved deltagelse i internationale forhandlinger om fangst- og fiskerispørgsmål, bliver dækket af landsstyret, som det tidligere har været tilfældet.

 

Da landstinget ved efteråssamlingen 1994 drøftede redegørelsen om fangerer­hvervet, blev dette punkt fremsat af IA. Dette forslag blev ikke modsagt af partierne og blev ikke modsagt af landsstyremedlemmet heller.

 

Trods det blev regningen for KNAPK´s repræsentation på over 200.000 kr. sendt til KNAPK for nylig.

 

Vi mener, at man ikke kan komme udenom KNAPK i internationale forhandlinger om fangst og fiskeri. Siden alle KNAPK´s udgifter til deltagelser tidligere altid har været dækket af Grønlands Hjemmestyre, og eftersom denne praksis ikke har været ændret af landstinget, vil vi venligst indstille, at denne praksis fortsætter.

 

Hvis dette ved et tilfælde ikke bliver støttet af andre partier i landstinget, vil vi som sagt henstille, at landsstyret og KNAPK forhandler om fordelingen, i værste tilfælde om delvis dækning af udgifterne.

 

Og med disse bemærkninger vil vi henstille, at forslaget med dette indhold overgår til 3. behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat.

 

AP krævede ved 1. behandling af dette punkt ingen ændring af overskudsmål og 1. behandlingen af tillægsbevillingsforslaget påvirkede ikke overskudsmålet for 1995.

 

Imidlertidid kan AP konstatere, at overskudsmålet alligevel nedbringes markant på grund af den senest indgåede købsaftale mellem hjemmestyret og J. Lauritzen A/S.

 

Det må AP tilslutte sig, ligesom handelen med Eimskip. Her drejer det sig om mere selvbestemmelse indenfor området.

 

AP tilslutter sig Finansudvalgets indstillinger med de nævnte begrundelser, som vi ved 1. behandlingen ikke har knyttet bemærkninger til:

 

Nemlig;

1.) køb af trawleren APaamiut@,

2.) optagelse af yderligere 50 nye boliger.

 

AP har givet udtryk for det uheldige i, at anlægsplanerne - så godt som hvert år - bliver forsinket.

 

Derfor er vi AP overordentlig tilfredse med Finandsudvalgets indstilling om, at der gennemføres en finansieringsordning, som i højere grad sikrer, at anlægsplanerne på boligområdet bliver gennemført fremover. Vi glæder os til redegøresen under efterårssamlingen 1995 om drøftelserne med KANUKOKA desangående.

 

AP mener, at redegørelsen om renoveringsbehov af boliger, skoler, sygehuse og andre bygninger er tvingende nødvendige for at danne et billede af den økonomiske Asundhedstilstand@ i samfundet.

Det er nemlig bl.a. sådan ting, som vi mener i AP, når vi snakker om bloktilskud­dets størrelse på længere sigt, såfremt vi ikke ret hurtigt finder nye indtægtskilder.

 

Vi har ved 1. behandlingen af TB II 1995 - bl.a. af ovennævnte grunde - støttet bevillingen af yderligere 7,5 mill. kr. til renoveringsopgaver.

 

Uden at knytte bemærkninger til hver eneste nævnte hovedkonti - da vi under andre punkter på dagsordenen helt eller delvist har støttet områderne, og med henvisningen til vore bemærkninger ved 1. behandlingen, indstiller vi, at TB II 1995 overgår til 3. behandling på det foreliggende grundlag.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

I disse år er der overfor det grønlandske samfund stillet store krav om besparel­ser.

Mange grønlændere, hvoraf de fleste er ufaglært arbejdskraft, er blevet afskediget fra deres arbejdspladser.

 

Der er ingen pengemidler til særlige tillægsbevillinger til forbedring af de ældres, de handicappedes og førtidspensionisternes levevilkår.

 

Bygdernes produktionsanlæg  anvendes nu som almindelige indhandlingssteder .

 

Der er ingen pengemidler til forbedringer i uddannelseslønnen. Der er heller ikke pengemidler til løsning af mange andre problemer, som man allerede er bekendt med.

 

Til trods for disse ting vil vi, der sidder i Grønlands Landsting i i nuværende valgperiode igen prioriteres forrest i rækken - noget vi vil benægte ved næste valgkamp. Uden at tænke på de vanskeligheder jeg anførte ovenfor, foreslår man, at man afsætter 2,9 mill. kr. med henblik på, at hvert enkelt landstingsmedlem får sit eget kontor. Det foreslås, at der i København købes en lejlighed til en pris af 950.000  kroner, til anvendeslse for landstyret. Jeg kan godt forstå, at direktorater og andre højere instanser har administrationsproblemer, især ombudsmandsinsti­tutionens problemer, men hvorfor har man ikke, såfremt man længe har kendt disse problemer, afsat midler til løsning af disse i landstinget finansloven  for 1995.

 

I forbindelse med 1. behandling af tillægsbevillingslovforslaget lovede landstyre­medlemmet for økonomi og boliger i sin besvarelse, at der i forbindelse med finansudvalget viderebehandling af sagen vil blive lejlighed til at give svar på de dengang rejste forskellige spørgsmål. Men disse er ikke besvaret i finans­udvalget betænkning. Derfor er det ønskeligt at få at vide, hvilket svar der er givet til de i første behandlingen rejste spørgsmål. Som bekendt vedtog man i behandlingen af TB1, som blev 3. behandlet den 4. april, under Landstingets konstituerende samling at formindske det budgetterede overskud med 70 mill. kr.

Anvendelsen af disse midler er allerede bestemt og allerede nu 2 mdr. efter tages der yderligere 72,2 mill.kr fra budgetteret overskud, således at man allerede nu har taget 142 mill.kr. fra budgetteret overskud, og derved vil der nu kun blive overskud på 7 mill.kr. i 1995.

Vi må være meget taknemmelige for, at året 1994 har givet et overskud på 319 mill.kr., da året ikke har kunne undgå at få virkninger på regnskabet for 1995. Men uanset dette finder jeg anvendelsen af det 142 mill.kr. uacceptabel. Vi har jo allerede brugt 70 mill.kr. i løbet af kort tid.

 

Da vi åbenbart ikke er "mætte" endnu foreslår landstyret, at der yderligere bevilliges 72 mill.kr. Indtægterne i 1994 er faldet med 25 mill. kr. i forehold til 1993, Som skatteindtægter 1994 er opført 480 mill. kr. i landskassens regnskab. Man har ellers budgetteret med 489 mill. kr. som forventet indtægt. I 1995 er der budgetteret med 501 mill.kr. som skatteindtægter, og det er 21 mill. kr. flere i forehold til 1994.

 

Såfremt der ligesom i 1994 sker budgetforskydelser, kan vi vente, at der bliver indtægter på ca. 40 - 50 mio. kr. end budgetteret, ikke mindst såfremt man uforventet bliver nødt til at skulle yde tilskud til aktieselskaber under hjemmestyret, hvis disse fortsat vil få underskudsresultater. Jeg mener at måtte minde om, at man i finanslov for 1995 klart har nævnt en forventet stigning på 4 mill. kr. i udgifter til landstinget. Regnskabresultatet i 1994 viser udgifter på 17.026.000. kr.til landstinget, og for 1995 er der budgetteret med 18.820.000­. kr. heri includeret 48.000. kr. til hædersgaver til landstyret. Her kan man allerede se et underskud på 3 mill. kr. Udtrykt på en anden måde forventes der en udgiftstigning på 4 mill. kr., da landstingsmedlemmerne er blivet flere. Men udover det så kan jeg slet ikke være enig i at der skal anvendes 2,9 mill.kr. til indretning af kontoret til hver enkelt landstingsmedlem.

 

Med disse bemærkninger vil jeg henstille at finansudvalget igen grundigt vurderer forslaget til tillægsbevillingslov.

 

Lars Emil Johansen. Landstyreformanden.

Man snakker om tillægsbevillingsloven sammen med andre emner som kommende aftaler med Royal Arktic Line og derfor vil jeg lige kommentere inden landstyre­medlem for økonomiske anlæggender kommer med nogle bemærkninger til tb.2. Men for inden disse så har jeg med forundring lagt mærke til kandidatforbundets Anton Frederiksen, at han er imod, at vi får kontorfaciliteter  til landstingsmedlem­merne. Anton Frederiksen er den af landstingsmedlemmerne, der senest har ansøgt om midler til kontorfaciliteter,  og ved ekstra ordinær bevilling har Anton frederiksen fået kontorfacilititer. Nu, hvor andre partier vil have det samme, undrer det mig, at han viser sådan total ligegyldighed; han siger ligesom " det er nok jeg selv har eget kontor".  Hvis andre skal have det samme, det duer ikke. Jeg mener, at hvis man som Anders Nilson har nævnt helt klart skal beskytte folkestyrets arbejde, må landstingsmedlemmernes kontorfaciliteter være meget bedre. Landstingsmedlemmerne fra Atassut har et fælleskontor og partier med 7 medlemmer har et fælleskontor, og derfor kommer det til at lyde, som om at landstinget selv sørger for sine egne medlemmer. Det er for at give demokratiet en chance, at man gerne vil give landstingsmedlemmerne kontorfaciliteter.  Fordi vi laver kontorfaciliteter i lighed med kandidatforbundets kontorfaciliteter, vil jeg også ønske ar kandidatforbundet går ind for det forslag. M.h.t. Inuit Ataqatigiits ordfører har jeg også 2 bemærkninger. Inuit ataqatigiits ordfører kom ind på, at efter valg til landstinget og i selve forhandlingsgrundlag har IA fremsendt det, der blev citeret. Her kom man ind på nedsættelse af socialreformkommision, og vores overvejelser omkring dette. Dertil skal jeg gøre opmærksom på, at det ikke er afgørende, om inuit ataqatigiit har fremsendt dette eller ej. Det afgørende er, at da Siumut og Atasut indgik landstyrekoalition, blev man enige om at der skal laves en socialreform, og dette blev fremsat i.f.m. med valgkampen. Og som vi også sagde efter valget fra Siumut er der behov for en ny socialreform især på ældre- og børneområdet. Det er på denne baggrund, at der dannes grundlag for nedsættelse af socialreformkommisionen. M.h.t henstillingerne fra Finansudvalget om at vi skal bevillige midler til Aasivik, da det jo fejrer 20 års jubilæum skal jeg gøre opmærksom på, at de ikke har sendt nogen ansøgning, og at vi herfra ikke giver nogen tilbud om økonomisk tilskud. Hvis Aasivik havde dannet en forening, kunne de have sendt en ansøgning på vegne af medlemmerne, og den ville have bleve vurderet på samme måde som andre ansøgninger. I behandlingen af finanslovsforslaget må grundlaget være de ansøgninger, der er kommet. M.h.t. at man bliver opfordret til at være velvilligt indstillet i forhold til  økonomisk støtte til Aasivik skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er velvillighed alene, der har betydning, men også økonomien og hvor mange økonomiske reserver, vi har, og prioriteringen i forhold til andre ansøgninger. Derfor kan jeg ikke på landstyrets vegne allerede nu love, at Aasivik kan få tilskud. Jeg skal også gøre opmærksom på, at en af opgaverne i landstyrekolitionen var at formindske misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, og jeg er glad for, at Aasivik gennemføres uden spiritus i en snart 20 årig periode, men hvis man på en eller anden måde finder nogle midler, så vil jeg også opfordre til, at man gennemfører Aasivik uden hash eller euforiserende stoffer af nogen art. Da samfundet har så store problemer med dem, der  misbruger euforiserende stoffer, skal man være meget tilbageholdende med at yde okonomisk støtte til disse grupper, og hvis der ydes økonomisk støtte, skal det være betinget af, at der skal være stoffrit. Men som sagt har jeg lige kommenteret det konkrete spørgsmål.

 

M.h.t. KNAPK mener jeg, at det er en organisation, hvortil man som Josef Motzfeldt nævnte burde bevilge penge, fordi den er med i de internationale forhandlinger. Vi respekterer fuldt ud KNAPK fra landstyrets side for at være en organisation, der selv kan kan lave noget. Vi må nok sige, at  hvis KNAPK har økonomiske midler, så betaler den selv for sine repræsentanter, for dem der ka, de betaler selv.

M.h.t. Finansudvalgets betænkning regner jeg med,  at den bliver kommenteret af landstyremedlemmet for økonomiske anliggender. Derfor har jeg lige kommenetret et par spørsmål.

 

Daniel Skifte  Landstyremedlem for økonomiske anlæggender

I forbindelse med 2.behandlingen af tillægsbevillingslov skal jeg fatte mig kort,  da samtlige partier ønsker at sagen går videre, dvs. at Finansudvalget går videre med sagen. Men jeg skal lige komme med nogle bemærkninger til Kandidatforbun­det. Der blev fremdraget en hel masse ting, og selvfølgelig skal disse tal analyseres og undersøges nærmere. Jeg skal kort lige bemærke, at Kandidatfor­bundet - jeg citerer  "vil ønske, at  Finansudvalget igen grundigt vurdere tillægsbevillingslovforslaget". Alle disse tal fra Kandidatforbindet vil blive nøje vurderet, om de nu er korekte. Med disse korte bemærkninger siger jeg tak til for partiet Siumut, Atassut, I.A. og  Akulliit Partiat, fordi de støtter foreslaget.

 

Anton Frederiksen  Kandidatforbundet

M.h.t. kontorfaciliteter vil jeg lige kommentere. Først vil jeg takke jer allesammen og landstyret for, at I har givet mig et kontor. Det skal ikke være sådan, at blot fordi jeg har fået kontor, så er det næste, at samtlige medlemmer skal have et kontor. Jeg mener at, man har taget dette udgangspunkt, fordi jeg i mit indlæg har påpeget  samfundsproblemer, som vi har jo har nævnt flere gange,  og nu står det helt klart i og med, at jeg henviser til, at man bruger disse 2,9 mill. kr. til andre formål.  Jeg mener, landstingsmedlemmerne er en af de befolkningsgrupper i samfundet, der har de bedste vilkår, fordi de er her i salen 60-70 dage i løbet af et år.  Der er 365 dage om året, og hvis man vil have kontor til landstingsmedlem­merne, vil kontorerne stå tomme omkring 290 dage.  Selvfølgelig kommer jeg ikke for at være imod - det kan vi allesammen se, men endnu engang må man præcisere, at man må prioritere samfundsproblemmer istedet for landstingsmed­lemmernes problemmer. tak.

 

Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal indlede med bemærkninger til de forskellige partier.

Flere partier, ikke mindst Atassut har taget stilling ligesom os. Når de drejer sig om fussioner, som i tilfældet med J.Lauritzen og Eimskip, så mener vi også,  at når hjemmestyret har aktier majoriteten, så kunne resten klares ved en overenskomst mellem de øvrige. Vi har indvidere fra Inuit Ataqatigiit bemærket os, at der er et selskab bestående af hjemmestyret og Eimskip,  og at  det fremgår at forslaget, at samarbejdet lettere skal kunne stoppes, hvis det ikke fungerer tilfredstillende. Jeg har bemærket mig Atassuts udtalelser, hvor man bl.a. siger, at aktierne faktisk kan sælges/ købes.  Jeg mener ikke, man skal være bange for dette, idet man jo skal igang med forhandlinger, og vi er overbeviste om , at landstyret under deres forhandlinger vil varetage Grønlands interesser. Jeg er ligeledes overbevist om, at Eim-skip ikke vil sælge aktier uden først at spørge  deres partnere.

 

M.h.t. Anton Frederiksen´s udtalelser på vegne af kandidatforbundet omkring forholdene for de ældre, handicappede og førtidspensionisterne, og om at der ikke er midler til disse grupper, så skal jeg i den forbindelse udtale,  at de ældre og førtidspensionister i det senere år har fået forbedrede vilkår. Der har været stigninger, og derudover har de mulighed for at få ekstra indkomster, da de skattefri beløb er steget. Dér er de ældre og førtidspensionister blevet indraget i højere grad. M.h.t. de handicappede så er der flere og flere der flytter fra Danmark og hertil. Vi mener ligeledes, at  det er vigtigt, at man har gode vilkår, når man skal arbejde for det grønlandske samfund. Hvis ikke vi har det fornødne arbejdsmiljø, så vil arbejdet også være derefter.

 

M.h.t. landstyreformandens indlæg omkring nedsættelse at en socialreformkommi­sion, vil vi ikke kommentere, hvem der har opfundet den dybe tallerken. Vi har i vinter fremsat dette forslag. Landsstyreformanden har også ret i, at man har drøftet sociale spørgsmål under valgkampen, der har også været drøftelser desangående, under de tidligere landsting, især de ældre,  handicappedes og førtidspensionisters forhold. Der har også været en undersøgelse omkring levevilkårene for samfundet.

Med hensyn til at Aasivik ikke har indsendt ansøgning, skal vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at vi finder det vigtigt, at man undersøger tingene tilbunds. Vi har allerede set forskellige ansøgninger fra Aasiviit til de forskellige hjemmestyre institutioner, og når der er begået fejl i administrationen, så mener jeg ikke, at det skal gå ud over forskellige organisationer.

 

Vi tager til efterretning at landsstyret siger, at landsstyret vil se positivt på en eventuel ansøgning.

 

Landsstyreformanden siger, at man vil tage stilling til spørgsmålet omkring kulturmidler. Det vil vi overveje, siger landsstyreformanden. Vi håber, at man ud fra finansudvalgets indstilling, vil finde andre konto til bevilling af en direktør og andre medarbejdere i det kommende kulturhus, således at bevillingen ikke tages fra kulturmidlerne.

 

Vi er fuldstændig enige med landsstyreformanden i, at de euforiserende stoffer ligesom spiritus ikke må bruges under Aasivik-stævner. 

Med hensyn med KNAPK har vi fra talerstolen opfordret landsstyret til, i forbindelse med debatten om redegørelsen for fangererhvervet, at man får afklaret det spørgsmål. Vi ved, at der har været indgivet en ansøgning fra organisationen, men at én af de tidligere direktører har afslået ansøgningen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

Jeg har ellers håbet, at jeg her fra denne talerstol kunne skabe forbedringer i forholdene for. de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne, ligesom Josef Motzfeldt her i foråret sagde noget fra denne talerstol. Men tiden er jo gået, og man kan spørge sig selv, hvor mange ældre kan have indtægter ved et kunsthåndværk. Det er ikke dem allesammen. Der er kun enkelte, der kan, og denne lettelse trådte først i kraft pr. 1. januar 1995. Med hensyn til at man kan have nogle indtægter ud over de skattepligtige på kr. 26.000, så er det ikke særlig mange penge, man kan tjene. Derfor vil vi blot på vegne at de ældre håbe på, at den nu nedsatte socialreformkommission i sit arbejde omkring sociale vilkår nøje får undersøgt problemerne og de ting, der blev nævnt her. Med hensyn til småkontorer, er der tale om 25 kontorer, så kan man evt. få dem mindsket i antal. Således vil det også være lettere for samfundet rent økonomisk. Tak.

 

Daniel Skifte, Atassut, landsstyremedlem for Økonomi og Boliger.

 

Først til den ærede Anthon Frederiksen, da han hele tiden kommer med det, så vil jeg lige udtale, at efter valget den 4. marts til landstinget, hvor landstinget holdt konstituerende møde, så var det et af de største kritikpunkter. Ikke én gang, men hver eneste gang, var det Anthon Frederiksen. Det var på baggrund af, at han ikke havde nogle kontorfaciliteter, derfor behandlede landsstyret hans kritik ud fra en realitetsbehandling, og på baggrund af, at man ikke vil have nogen forskelsbe­handling, så medtog man det i lovforslaget, og således bevilgede man kr. 210.000 til  Anthon Frederiksens kontorfaciliteter. Dengang fik Anthon Frederiksen heldigvis endnu meget bedre vilkår end andre. Men i sit ordførerindlæg, medtog han Atassutgruppen, og sagde bl.a. at man ved en tilrettelæggelse af en anden arbejdsform kan få nogle vilkår, det er ligesom hans egne. Jeg vil påpege, at der ikke er behov for en forskelsbehandling. Jeg er fuldstændig enig med ordførerne Josef Motzfeldt og Lars Emil Johansen, at det er som om, at han når han først har fået det han vil have, vil lukke af for resten. Såda en tankegang har jeg meget svært ved at acceptere, fordi det er som man her har nævnt, at landstingsmedlem­mernes kontorerfaciliteter er meget, meget dårlige. Ellers vil man bemærke, at der er fuld enighed fra partierne, så jeg har jeg ikke flere kommentarer nu.

 

Knud Sørensen, mødeleder.

 

Så går vi over til afstemning.

Først skal vi stemme om landsstyrets ændringsforslag fra 1 til 30, som blev indstillet fra Finansudvalget til godkendelse. De der er for, bedes rejse sig: 28.

De der er imod, bedes rejse sig: ingen er imod.

Dem der undlader at stemme, bedes rejse sig: 1.

Nu vil jeg bede dem, der er for, at den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form, om at rejse sig: 28.

Dem der er imod, bedes rejse sig: ingen er imod.

Dem der undlader at stemme, bedes rejse sig: 1.

 

Således er forslag til landstingstillægsbevillingslov 2 for 1995 færdigbehandlet.

 

Punktet slut.