|
Dagsordenens punkt 14-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen.
Mødet er åbnet. I dag torsdag den 1. juni har Landstinget 2 dagsordenspunkter, først punkt 14, forelæggelse af Landskassens regnskab for 1994. Det andet er punkt 25, betænkning afgivet af Teknisk Udvalg.
Forinden vi går over til dagsordenen, så er det børnenes dag i dag og jeg vil gerne ønske børnene og forældrene en god og lykkelig dag fra Landstingets side.
Jeg skal også meddele, at vi fra Landsstyret har modtaget en hastende sag. I henhold til Landstinget=s forretningsorden ' 30, stk. 4, der har følgende ordlyd: Aforslag forespørgsler eller sager i øvrigt, der af den danske regering eller af Landsstyret betegnes som hastende, skal optages på Landstinget=s dagsorden@. Vi har modtaget følgende fra Landsstyret, der har overskrift punkt 33, Atjenestemandsforeningen og Landsstyret vil forlænge og fremkomme med et lovforslag@.
I henhold til ovennævnte omkring punktet på forretningsordenen skal Formandsskabet indstille overfor Landstinget, at denne sag bliver 1. behandlet i morgen, fredag. Hvis Landstinget kan godkende dette. Det er i orden. Det er godkendt.
Vi går så videre til dagsordenspunkt 14, forelæggelse af Landskassens regnskab for 1994. Det forelægges af Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger, Daniel Skifte.
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Landskassens regnskab for Finansåret 1994 er fremlagt og omdelt til Landstingets medlemmer. Ligesom sidste år kan Landskassens regnskab fremlægges allerede på nuværende forårssamling. Dermed viderefører det nye Landsstyre det foregående Landsstyres linie med en hurtig regnskabs-aflæggelse. Derved styrkes mulighederne for en hurtig opfølgning på regnskabsresultatet, mens aktualiteten og interessen for tallene stadig er stor.
Regnskabsresultatet for 1994 viser et drift- anlægs- og udlånsoverskud på 319 mio. kr. Det er en forbedring på 186 mio. kr. i forhold til Finansloven in-klusive tillægsbevillinger.
Dette resultat viser, at den overordnede økonomistyring fungerer tilfredsstillende i Grønlands Hjemmestyre og at vi kan fortsætte med at afvikle Landskassens udlandsgæld til omverdenen. Dog skal man være opmærksom på, at den største årsag til den forbedring er et betragteligt mindreforbrug på ca. 100 mio. kr. på de samlede anlægsudgifter. Heraf kan ca. 94 mio. kr. hen-føres til forsinkelse af anlægsprojekter og disse er da også blevet genbevilget i forbindelse med Landstingets vedtagelse af Tillægsbevillingslov I på tingets konstituerende samling i marts måned.
Samtidig hermed besluttede Landstinget som bekendt, at nedsætte overskudsmålet for 1995 med 70 mio. kr. og at indsætte en negativ budgetregulering på anlægsreserven på kun 29 mio. kr. for ikke at komme til at føre en utilsigtet stram finanspolitik. Derved sikres den overordnede målsætning i gældsafviklingspolitikken og aktivitetsniveauet på anlægsområdet, idet det gennemsnitlige overskud for 1994 og 1995 vil være væsenligt over 150 mio. kr. om året.
Hvis man ser på DAU-resultatets hovedkomponenter, så blev Landskassens samlede indtægter for 1994 på 4.016 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. højere end bevilget.
Merindtægten skyldes især en højere renteindtægt på de kortfristede hjemmestyreudlån til virksomhederne, hvis lånebehov viste sig at være større end forventet.
Den endelige opgørelse af de samlede driftudgifter på 3.242 mio. kr. viser et mindreforbrug på 27 mio. kr. og med en afvigelse på mindre end 1% kan vi i Landsstyret med tilfredshed konstatere, at den overordnede økonomiske styring af budgettets udgiftsside fungerer tilfredsstillende.
Dog har der været problemer på Sundhedsområdet. Hvor regnskabstallene viser et merforbrug på i alt 16 mio. kr. i forhold til de samlede bevillinger. Budgetoverskridelsen skyldes dels et øget pres på sundhedsvæsenets ydel-ser og dels mangler i den økonomiske styring.
Også på anlægsudgifterne er der konstateret et mindreforbrug. Det er dog i modsætning til det før nævnte, af betragtelig størrelse. Anlægsudgifterne er for 1994 opgjort til 594 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 100 mio. kr. i forhold til bevillingerne. Mindreforbruget skyldes bl.a. overgangsproblemer ved etableringen og udflytningen af A/S Boligselskabet INI, og udsættelsen af projekter på områder, hvor kommunerne er medfinansierende.
Endelig blev Hjemmestyrets samlede udlån nedbragt med 139 mio. kr. mod forventet 95 mio. kr. i de samlede bevillingslove.
Det er der 2 hovedårsager til. For det første har den samlede masse af nyud-lån været mindre end budgetteret og for det andet har afdragene for den samlede udlånsmasse været større end forventet.
Regnskabet for 1994 har af Hjemmestyret=s eksterne revision, af Deloitte & Touche fået en blank påtegning, hvilket betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler, og at regnskabet derfor anses for retvisende.
Men økonomistyringen kan gøres endnu bedre og Landsstyret ser derfor frem til et fortsat godt samarbejde med Revisionsudvalget om at forbedre og styrke Hjemmestyrets regnskabsføring og økonomistyring.
Med disse ord vil jeg hermed overgive Landskassens regnskab til behandling i Revisionsudvalget og afvente udvalgets betænkning til Landstingets efter-årssamling i år.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Så
går vi over til partiordførerne. Først
Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Ordfører for Siumut:
Til nærværende fremlæggelse af Landskassens regnskab for 1994 skal vi fra Siumut=s side ikke knytte mange bemærkninger, idet vi fuldt ud støtter forelæggelsesnotatet fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger.
Vi er glade for det forelagte regnskab, som er smukt formuleret, let forståeligt og nemt forklarligt og ikke mindst er vi glade for, at regnskabet balancerer med 319 mio. kr. i overskud.
En god opfølgning på regnskabet fra dag til dag giver Landsstyret gode muligheder for øjeblikkelige indgreb, såfremt der hen ad vejen opstår skævheder indenfor de forskellige ansvarsområder.
Som Landstingsmedlem er det betryggende at vide denne tingenes gode tilstand.
Det er et stærkt og alvorligt krav, at man også kræver samme fremgangsmåde til store hjemmestyreejede selskaber, som har stor betydning for befolkningens daglige tilværelse og derfor er vi glade for, at Hjemmestyret på denne måde viser et godt eksempel overfor et af de store hjemmestyreejede virksomheder.
Vi skal fra Siumut=s side ikke undlade at udtrykke vores lykønskning for det gode resultat og skal bede Landsstyret om at viderebringe vores tak til medarbejderne.
Det næste skridt bliver så landskasseregnskabets behandling i Revisionsudvalget og fra Siumut skal vi traditionen tro medvirke til dette arbejde. Med disse bemærkninger tager vi i Siumut Landskassens regnskab, som er godkendt af Landsstyret, til efterretning i den foreliggende form.
Jakob Sivertsen, Ordfører for Atassut:
Til fremlæggelse af Landskassens regnskab for 1994, har vi følgende bemærkninger fra Atassut:
Atassut har fra denne talerstol tydeligt og klart krævet, at Landskassens økonomi, der vedtages af Landstinget, styres efter god regnskabsskik, for at undgå skævheder gennem fejlinvesteringer her i landet, hvor vi på nuværende tidspunkt er i en lavkonjuktur. Det er godt, at styringen af Landskassen nu er i bedring og Atassut er tilfreds med denne udvikling.
Vi ser, at Landskassens resultat for 1994 viser et drifts-, anlægs- og udlånsoverskud på 319 mio. kr. med en forbedring på 186 mio. kr. i forhold til Finansloven. Atassut er tilfreds med et sådant resultat, da vi er klar over, at omkring halvdelen af indtægterne kommer gennem beskatning af landets indbyggere og afgifter, medens der er tale om overskud, bør det bemærkes, at budgettet er overskredet med 15 mio. kr., resten på 171 mio. kr. skyldes blandt andet mindreforbrug. Derfor er det nødvendigt med en strammere økonomisk styring.
Det er nedslående, at anlægsudgifterne er blevet mindre med 100 mio. kr., da landet har en akut boligmangel. Dette er ikke første gang, det er sket. Derfor kræver Atassut, at Landsstyret øger sit tilskud i forbindelse med sit samarbejde med kommunerne, for at sikre at planen, især for anlægsudgifterne, holdes.
Den store arbejdsløshed er et problem, der ikke løses på en gang. Vi fra Atassut er kede af, at bevillingen for 1994 til bekæmpelse af arbejdsløsheden ikke er blevet benyttet fuldt ud. Vi vil derfor benytte denne anledning til at bede Landsstyret om at øge sit samarbejde med kommunerne for at bevillingen kan udnyttes optimalt.
I forbindelse med Landskassens driftsudgifter er det Atassut=s politik, at sundhedssektoren sikres rimelige økonomiske vilkår. Vi har den målsætning, at i år 2000 skal vi alle være sunde. For at nå dette må sundhedssektoren sikres. Fremlæggelsesnotatet har denne bemærkning, Aat der har været et merforbrug på i alt 16 mio. kr. i sundhedssektoren@. Uanset, om dette skyldes for lidt tilskud eller dårlig styring vil vi her kræve, i forbindelse med planlægningen af bevillingen for 1996, at dette bliver rettet op.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os fremlæggelsen af Landskassens regnskab med tilfredshed. Vi vil også deltage med engagement i Landstingets Revisionsudvalg.
Allersidst vil vi fra Atassut takke medarbejderne i DCR, fordi de på kort tid har kunnet udføre deres arbejde, der indebærer revision af et regnskab med en omsætning på over 4 mia. kr., så vi kan få bedre tid til gennemgang af Landskassens regnskaber.
Lars Sørensen, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landskassens regnskab, som er omdelt til Landstingets medlemmer, har fra Revisionen fået påtegning om, at det er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende regler. Dette er også Revisionens primære opgave.
Det er siden sidste år blevet tvingende nødvendigt, at Landskassens regnskab bliver fremlagt overfor Landstinget under forårssamlingen. Dette begrundes først og fremmest med, at alt for store og stadigt voksende forsinkelser, ikke mindst inden for anlægsinvesteringerne, hurtigt skal genbevilges, allerede ved Tillægsbevillingslov I.
Som det således er bekendt, er Landstinget, allerede under den konstituerende samling, begyndt at forbruge de ikke forbrugte bevillinger i 100 mio. kr.=s omfang fra bevillingsåret 1994.
Denne tingenes skæve tilstand, var således allerede i marts måned genstand for Finansudvalgets påtale, hvor Finansudvalget understregede nødvendigheden af, at bevillingerne bør bruges i bevillingsåret.
Det er IA=s håb, at det helt uacceptable forsinkelser i anlægsaktiviteterne skyldes først og fremmest overgangsproblemer ved etableringen og udflytningen af Boligselskabet INI A/S, som det bliver udtrykt ved Landsstyremedlemmets forelæggelse.
Med disse få, men ikke desto mindre velvalgte ord, tager IA Landskassens regnskab foreløbigt til efterretning og anbefaler regnskabet til Revisionsudvalgets behandling til fremlæggelse i forbindelse med efterårssamlingen. Det er jo retteligt Landstinget, som alene kan henvise sager til udvalgenes behandling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Landskassens regnskabsresultat viser et meget flot overskud, hvilket man må klappe ad. Men alligevel må vi fra Akulliit Partiiat dryppe lidt malurt i bægeret af to grunde.
For det første skyldes det positive regnskabsresultat i forhold til det budget-terede næsten udelukkende et mindreforbrug på anlægsmidlerne.
For det andet lader det nye landsstyre til at ville bruge disse uforbrugte anlægsmidler til permanent at forhøje driftsudgifterne.
Noget kunne tyde på, at de beslutninger vi træffer her i landstinget enten bliver truffet på et dårligt belyst grundlag, eller at de ansvarlige landsstyremedlemmer og deres administration ikke respekterer de beslutninger vi træffer her i landstinget. Dette bygger jeg dels på det forhold, at de vedtagne anlægsplaner ikke realiseres, og dels på den massive budgetoverskridelse, der er sket på sundhedsområdet på trods af massive tillægsbevillinger, senest på TB III, hvor vi bevilgede ca. 11 mio. kr.
Fra Akulliit Partiiats side mener vi, at der bør rettes på disse nævnte forhold, således at de beslutninger vi træffer her i tinget respekteres af såvel landsstyret som administrationen.
Med disse korte bemærkninger tager vi landskassens regnskab til efterretning.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Selv om jeg fra Kandidatforbundet som bekendt ikke har været med til at udarbejde finansloven for 1994, har jeg dog gennemgået regnskabsresultatet med interesse.
Jeg vil dog ikke holde mig tilbage til at give bemærkninger til følgende:
Først er det glædeligt, at vort land i 1994 har haft en indtægt på 15 mio. kr. mere end budgetteret, men såfremt vi skal sammenligne indtægterne i 1994 med indtægterne i 1993, er de faldet med 25 mio. kr., selv om indtægterne i 1993 har været 213 mio. kr. større end indtægterne i 1992, og det er ikke beroligende at tænke på indtægtsnedgangen.
Som det andet kan man ikke undlade at pege på at landskassens regnskab er blevet pyntet op med 94 mio. kr., der upåregnet ikke blev anvendt i de i budgettet afsatte anlægsmidler på grund af kommunernes forsinkelser i anlægsarbejderne på grund af økonomiske vanskeligheder. Selv om det er et gode for landskassen bør man tænke på de følger for de kommuner, der er ramt af vanskelighederne.
Med den bemærkning er jeg ikke ude på at give landskassen eller hjemmestyret for at have skylden for kommunernes indtrufne økonomiske vanskeligheder, men blot gøre opmærksom på dette forhold i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende finanslov.
Som det tredje har jeg bemærket, at kortfristet gæld under note 13 i den grønlandske oversættelse er anført som langfristet gæld, hvilket kan give an-ledning til tvivl. Det vil være af interesse at få at vide, hvilke følger omlægningen af langfristet gæld med 168 mio. kr., hvorefter disse skal betales i 1995, vil få for finansloven for 1995.
Det er værd at bemærke, at man med hensyn til driftsudgifterne i de fleste tilfælde har holdt sig indenfor budgettets rammer, men jeg mener særligt at man burde påpege forvaltninger, der har haft budgetoverskridelse i regnskabet for 1994, nemlig Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og endvidere Sundheds- og Miljødirektoratet.
Med disse bemærkninger stemmer jeg for godkendelsen af regnskabet for 1994.
Daniel Skifte, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger:
Først skal jeg takke for generelt at man fra alle partier tager fremlæggelsen af landskassens regnskab til efterretning og at det vil blive genstand for revi-sionsudvalgets arbejde til efterårssamlingen, og det er jeg taknemmelig for, og jeg glæder mig over at regnskabet bliver godkendt med sådan et godt resultat.
Jeg skal lige komme ind på de enkelte partiers indlæg meget kort, fordi vi skal debattere det endnu engang til efterårssamlingen. Vi siger til tak til deres lykønskning fra Siumut og Atassut og jeg skal også love for at vi viderefører deres tak til medarbejderne, idet det er vigtigt at et så omfattende arbejde bliver lykønsket til medarbejderne.
Med hensyn til Atassuts bemærkninger skal jeg udtale, man ved at rette op på den dårlige styring, bl.a. i samarbejde med revisionen og i samarbejde med de enkelte fagdirektorater. Vi skal selvfølgelig tage opfordringen, og vi skal også udtale, at vi med hensyn til deres opfordring, at vi yder et samarbejde med kommunerne, som jeg allerede på et tidligere tidspunkt har udtalt, at det er vigtigt. Denne sag i samarbejde med kommunerne, og især KANUKOKA, er allerede igang og den pågår stadigvæk.
Med hensyn til Akulliit Partiiat skal jeg udtale, at dette udsagn er jeg lidt forbavset over, og jeg citerer, at de beslutninger vi træffer her i tinget respekteres af såvel landsstyret som administrationen, citat slut. Jeg mener at sådan en påtale er stærk. Selvfølgelig vil medarbejderne og landsstyret arbejde i henhold til landstingets beslutninger. I forbindelse med fremlæggelse af regnskabet står der helt klart hvorfor dette forhold eksisterer, og derfor mener jeg ikke, at denne mistænkeliggørelse er på sin plads og burde ikke finde sted.
Tilsvarende skal jeg også kommentere Kandidatforbundets indlæg om at uforbrugte anlægsopgaver, eller ikke brugte bevillinger til anlægsopgaverne med 94 mio. kr. at de i gåseøjne er blevet brugt til at pynte op på landskassens regnskab. Her er der klart beskrevet hvorfor dette forhold eksisterer og derfor vil jeg også lige kommentere dette, og mener at det ikke er på sin plads. Man har ikke pyntet op på regnskabet. Det medfører på baggrund af udflytning af INI A/S og at enkelte kommuners anlægsønsker i forbindelse med 60/40 ordningen, at på baggrund af denne ordning har man ikke kunnet færdiggøre de planlagte anlægsopgaver.
Med disse bemærkninger har jeg kommet med en besvarelse, idet denne sag vil blive viderebehandlet i revisionsudvalget og vil blive fremlagt i forbindelse med en betænkning til efterårssamlingen.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Ja, og således er dagsordenspunkt 14, forelæggelse af landskassens regnskab for 1994 færdigdebatteret. Og regnskabet vil efter endt behandling i revisionsudvalget vil revisionsudvalgets betænkning blive forelagt for landstinget i forbindelse med efterårssamlingen.
Punktet slut.