Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 24-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 29. april 1996

Mødeleder: Landstingets formand Knud Sørensen

 

Dagsordenspunkt 24.

 

Forslag til Landstingslov om landbrug.

(Landstingets Fiskeriudvalg)

Siverth K. Heilmann, formand for landstingets Fiskeriudvalg, Atassut.

(fremlæggelse af betænkning)

 

 

 

Efter behandling af forslag til lov om landbrug i Landstingets Fiskeriudvalg har man følgende betænkning:

 

 Efter Landstingets 1. behandling af forslag til landstingslov om landbrug afholdte Fiskeriudvalget møde den 24. april. På baggrund af anmodning fra Siumut og Inuit Ataqatigiit afholdte man et møde med Frednings- og Miljøudvalget den 25. april.

 

Under møderne blev landsstyremedlemmets og partiordførernes anmodning om udvalgs-behandling af forslaget samt spørgsmål fra partierne til punktet behandlet. Atassut havde således under 1. behandlingen til Landstingets stillet spørgsmål til indholdet af forslaget §5 vedrørende hjemmel til at fastsætte et maksimalt antal dyr. Udvalget skal på baggrund af møderne udtrykke følgende:

 

Det er Fiskeriudvalgets grundlæggende opfattelse, at al landbrugsvirksomhed skal ske på et bæredygtigt grundlag, så man eksempelvis ikke overudnytter græsnings- og markarealer med erosionsfare til følge.

 

Udvalget er derfor enige med de af Atassut under 1. behandlingen af lovforslaget fremsatte bemærkninger om, at antallet af husdyr på det enkelte landbrug skal afpasses efter græsnings-områdernes bæreevne.

 

Under udvalgets drøftelse af punktet gik man nøje igennem indholdet af forslagets §5, §6 samt §13 for at se hvorvidt disse bestemmelser i tilstrækkelig grad sikrer en forsvarlig drift og mulighed for, at regulere antallet af dyr i græsningsområderne samt på de enkelte forbrug, så overgræsning undgås.

 

Det er på baggrund af denne diskussion udvalgets opfattelse, at lovforslaget i den foreliggende form giver mulighed for en strammere og mere sikker forvaltningsmulighed, end tilfældet er med den hidtidige lovgivning på området.


Man får således en direkte hjemmel til, at regulere antallet af dyr på enkelte steder også ud fra græsningsområdernes bæreevne. Man har her i eventuelle situationer, hvor overgræsning truer eller har fundet sted, mulighed for gennem påbud og forbud at nedbringe antallet af dyr.

 

På den baggrund mener udvalget ikke, at der er behov for egentlige ændringer af forslaget, men henstiller samtidig til Landsstyret, at man så hurtigt som muligt får udarbejdet de nødvendige følgebekendtgørelser til loven, så forvaltningen bliver konkretiseret og lovens intentioner om at få integreret miljøhensynet i den erhvervsmæssige udnyttelse bliver opfyldt.

 

Udvalget konstaterer desuden, at der i modsætning til fåreavlen synes at være konkrete problemer med at få en reel og bæredygtig udnyttelse indenfor renavlen.

Udvalget skal derfor anmode Landsstyret om, at man snarest igangsætter de fornødne undersøgelser af vegetationen og dens bæreevne i tamrenområderne, så man får tilpasset antallet af tamrener i de enkelte områder til, hvad de faktisk kan bære.

 

Man finder det uacceptabelt, hvis tamrenavlen kommer til at ske på bekostning af overudnyttelse af ressourcerne. Tilsvarende synes der ikke at være tilstrækkelig kontrol med selve driften af tamrenavlen.

 

Udvalget er vidner om, at flokke af tamrener i en række tilfælde har bevæget sig langt udenfor tamrenområderne. Dette har afstedkommet konflikter mellem tamrenholderne og den tilgrænsende befolkning bl.a., fordi man har manglet klare retningslinier omkring, hvordan sådanne situationer skulle ordnes.

 

Udvalget skal slå fast, at rensdyrholderne har ansvaret for at holde sine dyr indenfor tamrenområ­derne. Man bemærker desuden, at lovforslaget lægger op til strammende reguleringer, hvorefter der blandt andet kan stilles krav om mærkning og nøjere kontrol over dyrene.

 

Udvalget indstiller derfor overfor Landsstyret, at man får udarbejdet regler på bekendtgørelses-niveau sådan som forslaget åbner op for, der kan sikre ordnede forhold. Dette synes at tjene såvel tamrenholdere som det øvrige samfund bedst, så den nuværende uklare retstilstand kan bringes til ophør.

 

Fiskeriudvalget skal i forlængelse heraf bede Landsstyret om til efterårssamlingen at fremkomme med en orientering til udvalget omkring de tiltag, man har gjort for at få retningslinier for forvaltningen af tamrenerne, hvis de forlader tamrenområderne. Man er således tilfreds med, at forslaget til landstingslov om landbrug nu ser ud til, at ikke alene fåreavlen omfattes af en forsvarlig erhvervs- og miljømæssig regulering, men også andre landsbrugserhverv som renavlen.

 

Fiskeriudvalget drøftede desuden betegnelsen for udvalget. Dette skete på baggrund af et forslag fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.


Udvalget er enige i, at der bør ske en tilpasning af dets navn, så det dækker hele udvalgets arbejdsområde bedre end det nuværende. Udvalget vil derfor rette henvendelse til Landstinget formandskab om at få foretaget en navneændring til Fiskeri- Fangst og Landbrugsudvalget og samtidig få lavet den nødvendige tilføjelse i udvalgets arbejdsbeskrivelse.

 

Med disse ord fremlægges betænkningen forud for 2. behandlingen af forslaget til Landstingslov om landbrug til debat i Landstinget.

 

Udvalget har følgende medlemmer:

Siverth K. Heilmann, Atassut

Otto Steenholdt, Atassut

Hans Enoksen, Siumut

Lars Karl Jensen, Siumut

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

 

Pâviâraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri- Fangst og Landbrug.

 

Landsstyret har følgende besvarelse:

På Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for Fiskeriudvalgets betænkning vedrørende forslag til lov om landbrug. Under 1. behandlingen af Landsstyrets lovforslag kunne jeg med tilfredshed notere, at der generelt var støtte til forslagets bestemmelser. Der blev dog fra Atassut stillet spørgsmål om, hvorvidt bestemmelserne i § 5 omkring muligheden for at fastsætte antallet af dyr ud fra græsningsområdernes bæreevne var tilstrækkelige.

 

Spørgsmålet har været behandlet indgående, først i Fiskeriudvalget og efterfølgende ved et fællesmøde mellem Fiskeriudvalget og Fredning- og Miljøudvalget. Her har man kunnet konstatere, at lovforslagets nuværende udformning er tilstrækkeligt til at sikre muligheden for en regulering, som ønsket af Atassut.

 

Udvalget finder i sin betænkning, at der på denne baggrund ikke er behov for ændringer. Landsstyret kan fuldt ud støtte dette. Man er i Landsstyret ligeledes enig i udvalgets klare holdning til kravet om en bæredygtig udnyttelse og vil derfor følge udvalgets indstillinger om snarest at få udarbejdet følgebekendtgørelser, så lovens intentioner hurtigt kan føres ud i livet. Udvalget vil, som ønsket naturligvis få en orientering under tingets efterårssamling om dette arbejdes fremskreden.

 

Landsstyret er enige i, at der snarest er behov for gennem Naturinstituttet, at få foretaget en kortlægning af tamrenområderne, så man gennem forvaltningen kan få tilpasset antallet af dyr i disse områder herefter.

 


Jeg vil på Landsstyrets vegne, endnu engang takke Fiskeriudvalget, for den fremlagte betænkning. Da man er helt enig i indholdet af denne, finder jeg ikke grund til nu at gå yderligere i detaljer herom.

 

På Landsstyrets vegne, vil jeg derfor anbefale Landstinget, at tage betænkningen til efterretning og følge anbefalingen fra Fiskeriudvalget, om at stemme for Landsstyrets forslag til landstingslov om landbrug i den foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Igennem udvalgets behandling følger man en tråd, som landspolitikerne - uanset ikke en af dem er fra fåreavlerområdet i Sydgrønland - har man været opmærksom på, nemlig jorderosionsfaren ved fåre- og renavl i Sydgrønland.

 

Det er en god politik, at høre i en tid, hvor vore naturressourcer, uanset levende eller ikke levende, er til drøftelse her i Landstinget.

 

Siden 1975, da vi etablerede et direkte samarbejde med den islandske forskningscenter RALA, har vi igangsat jorderosionsundersøgelser, der afdækker et stort potentielt område for fåreavlen i de sydgrønlandske fjorde.

 

Dette var en nødvendighed for at bedømme, hvor mange dyr, der kan færdes i hele terrænet, uden at jorden eroderer.

 

Den samme fremgangsmåde, må og skal anvendes, også for rensdyrenes vedkommende, såvel tamme, som vilde rener.

 

Her har Naturinstituttet et oplagt emne til et forskningsprogram med den rigtige konsolidering af fåre- og renavlen for øje.

 

At udvalget ved at udvide sine beføjelser, også med landbrug, ophæver ikke, at Landstingets

Miljøudvalg har de tætteste forbindelser til Naturinstituttet og dets virke, og altid vil have det.

Og i forbindelse med arbejdet her, også husker at spørge dette Udvalg.

 

Finn Karlsen, ordfører for Atassut:

 

Vi kan se, at vores betingelser for forslaget er blevet drøftet i Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt af Landsstyremedlemmets besvarelse se, at der ikke har været anledning til ændringer.

Dermed går vi ind for indstillingen, både fra Udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt Landsstyremedlemmet og er enige i, at den går videre til 3. behandlingen.

 


Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Med hensyn til forslag om landstingslov om landbrug, skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi er enige i udvalget, som får navneændring senere hen, så vil vi i forbindelse med 2. behandlingen, stemme for lovforslaget.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet skal jeg, under henvisning til mine udtalelser under salens 1. behandling, udtrykke min glæde over, at sagen inden 2. behandlingen er blevet drøftet grundigt i Fiskeriudval­get samt Frednings- og Miljøudvalget. Endvidere skal jeg udtrykke min glæde over den foreslåede navneændring af Fiskeriudvalget til Fiskeri, Fangst og Landbrugsudvalget, da det bliver det rette navn for udvalget.

 

Med disse bemærkninger, går jeg ind for, at forslaget går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Knud Sørensen, mødeleder:

 

Således er punkt 24; behandling af forslag til landstingslov om landbrug og drøftelsen af 2. behandlingen færdig nu. Og de, der stemmer for, at det går videre til sin 3. behandling i sin foreliggende form, bedes rejse sig:

27,

det vil sige samtlige tilstedeværende medlemmer går ind for forslaget.

 

Og vi går over til punkt 47; Betænkning afgivet af Boligudvalget, der er to Landstingsmedlem­mer, der har fremsat forslag, Siverth K. Heilmann har fremsat to forslag og Ruth Heilmann har ligeledes fremsat et forslag. Først Siverth K. Heilmann.

 

Punktet sluttet.