Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 32-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, fredag den 5. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 32

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til Landstingets efterårssamling i forbindelse med forslag til Finansloven for år 2001 pålægges, at fremsætte forslag om afsættelse af 9,5 mio. kr. for 2001 samt 9,5 mio. kr. for overslagsårene til forlængelse af landingsbanen i Ilulissat.

(1. behandling)

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

 

Og nu er det forslagsstilleren Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Tak. Baggrunden for, mit forslag er, at Ilulissat Kommuneat i flere år har haft planer om, forlængelse af landingsbanen i Ilulissat, ligesom Ilulissat tidligere, og senest i februar i år har rettet henvendelse til Landsstyret, samt de møder der blev afholdt med Finansudvalget i forbindelse med dets orienteringsrejse ultimo januar, hvor man nåede frem til en god forståelse.

 


På baggrund af Ilulissat Kommunias status som et stort hellefiskested, sit store potentiale som turistmål, for såvidt angår ikke mindst isbræen i Ilulissat Fjorden egnethed som turistmål også for landets egen befolkning, som får mulighed for en unik oplevelse af en natur, som ikke ses andre steder i verdenen, og på baggrund af muligheden for udvikling af trafik- og handelsmæssige erhverv, gode økonomiske muligheder til gavn for hele landet, ikke mindst da Ilulissat i alle henseende er placeret centralt i Nordgrønland og da Finansudvalget i fuld forståelse støttede tanken under sit besøg i Ilulissat fremsættes hermed forslag om forlængel­se af landingsbanen i Ilulissat.

 

Endvidere skal jeg meddele, at Ilulissat Kommuniat er åben for medfinansiering, hvilket kom til udtryk i Ilulissat Kommunias skriftlige henvendelse til Landsstyret og Finansudvalget.

 

Forlængelsen af landingsbanen i Ilulissat vil åbne op for de allerbedste muligheder for landets økonomiske indtjening, hvorfor jeg opfordrer Landstinget og Landsstyret til at tage god imod mit beslutningsforslag.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge med et svarnotat.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg skal anmode, at jeg forkorte mit indlæg lidt.

 

Ilulissat kommune har i flere år haft planer om forlængelsen af landingsbane og er endvidere åbent for en medfinansiering.

 

Landsstyret finder det positivt, at kommunen tilbyder, at bidrage med en andel af, hvad en forlængelse af, hvad en forlængelse af landingsbanen vil koste, og endvidere at kommunen selv har taget initiativ til et udredelsesarbejde omkring en forlængelse. Også Aasiaat kommune har tilbudt 70 % medfinansiering på en forlængelse af deres landingsbane.

 

Under Landstingets 1. behandling af Forslag til Landstingsfinanslov for i år fremkom de fra flere sider forslag om yderligere byggeri af landingsbaner. Derfor blev der i 2000 afsat 2 mio. kr. til dækning af udgifter til en undersøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved yderligere landingsbanebyggeriet.

 


Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur og Trafikministeriet har nedsat en arbejds­gruppe, der skal gå ind i en nærmere undersøgelse omkring blandt andet mulighederne for anlæg af mindre landingsbaner med lempeligere regler end de, der findes for nye regionale landingsbaner, samt undersøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med sådanne anlæg.

 

Jeg finder det naturligt, at også spørgsmålet om de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en eventuel forlængelse af en eller flere af de allerede eksisterende landingsbaner inddrages i undersøgelsen. Landsstyret har derfor ingen aktuelle planer om en iværksætte af en forlæn­gelse af en landingsbane i Ilulissat, førend spørgsmålet har været grundigt undersøgt og analyseret.

 

Landsstyret lægger vægt på, at undersøgelsen afklarer hvilke samfundsøkonomiske fordele der ud fra en landspolitisk helhedsvurdering er forbundet med yderligere landingsbaneanlæg - herunder såvel udvidelser af eksisterende anlæg eller nyanlæg. Når dette er afklaret vil der være skabt et godt grundlag for en videre drøftelse af udgiftsfordeling, valg af finansierings­form og driftsmæssige forhold, således at mulige projekter vil kunne indarbejdes i forbindel­se med udarbejdelsen af Forslag til Landstingsfinansloven for år 2002. Tak.

 

Så går vi over til partier, Kandidatforbundet og uafhængiges bemærkninger. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om afsættelse af 9,5 mio. kr. for næste års finanslov samt 9,5 mio. kr. i overslagsårene til forlængelse af landingsbanen i Ilulissat.

 

Ønsker om forlængelse af flere eksisterende lufthavne for fastvingende fly er for øjeblikket under vurdering, og Landsstyret er i drøftelse med interesserede kommuner, og fra Siumut er vi ikke interesseret ikke i tvivl om, at disse drøftelser kører konstruktivt og målrettet, ligesom  vi ikke er i tvivl om, at man vil nå til enighed i forståelse med hinanden. Vi er derfor tilfredse med Landsstyrets svarnotat.

 

Med disse bemærkninger, støtte vi ikke forslaget.


Så er det Augusta Salling, Atassut.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger til beslutningsforslaget.

 

Vi har endnu ikke høstet de store gevinster af de foregående års milliardinvesteringer i nye landingsbaner. Dette skyldes ikke mindst udsættelsen af byggeriet af landingsbanen i Paamiut. Denne udsættelse har betydet, at vi endnu ikke har kunne etablere et énstrenget trafiksystem mellem Narsarsuaq og Diskobugten baseret på fastvingede fly.

 

Men vi skal også videre i udviklingen af trafiksystemet baseret på landingsbaner og fastvin­gede fly. Og planlægningen er også gået i gang, for de mindre byer, som ikke har fået større landingsbaner, så skal der planlægges gruslandingsbaner til mindre fly, og det skal undersø­ges om, om der er behov for flere landingsbaner til Atlantbeflyvningen.

 

Atassut har flere gange i de foregående år fra denne talerstol peget på behovet for at undersø­ge fordele og ulemper ved en landingsbane til atlantfly henholdsvis i Aasiaat, Ilulissat og Kangerlussuaq.

 

Ja men vi har jo en international lufthavn i Kangerlussuaq er den første reaktion. Ja det har vi, men den skal udbygges og renoveres, for et ukendt antal millioner kroner, hvis den fortsat skal være hovedindfaldsporten til Grønland. Det regnestykke vil vi gerne have gennemført og sammenholdt med udgifterne ved at udbygge enten Aasiaat eller Ilulissat til atlantluft­havn.

 


Der er indlysende fordele ved at flytte hovedindfaldsporten den vigtigste Atlantlufthavn til enten Aasiaat eller Ilulissat. For Aasiaats vedkommende taler muligheden her for en bedre koordinering af den søbaserede trafik og fiskeriflåde. For Ilulissats vedkommende taler derfor herfor, en hurtigere og mere lokal udvikling af turismen, samt bedre muligheder i forbindelse med eksporten af hellefisk. Alt det vil vi godt have tænkt grundigt igennem, og det vil man gå i gang med hos Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og det kan vi kun fra Atassut tilslutte os.

 

Vi kan ikke brække ind i den proces, ved at afsætte 30 mio. kr. over de næste 3 år til forlængelse af landingsbanen i Ilulissat.

 

Med disse ord tilslutter Atassut sig Landsstyremedlemmets svarnotat.

 

Dernæst er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fremsætter forslag om, at Landsstyret til Landstingets efterårssamling i forbindelse med forslag til finanslov for år 2001, pålægges at fremsætte forslag om afsættelse af 9,5 mio. kr. for 2001 samt 9,5 mio. kr. for overslagsårene til forlæn­gelse af landingsbanen i Ilulissat.

 

Vi skal indledningsvis fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi er enig med Landsstyrets besvarel­se, fuld ud vedrørende forslaget. Som det videst har Landstinget særskilt afsat 2 mio. kr. i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for i år.

 

Landstinget har udover de allerede 7 etablerede landingsbaner i denne forbindelse fundet det ønskeligt, at bevillingen skal benyttes til undersøgelse, i forbindelse med etablering af flere landingsbaner for fastvingede fly. Fra Inuit Ataqatigiit er vi opmærksomme på, at Landsstyret har tilbudt medfinansiering til forlængelse af landingsbanerne i Aasiaat, Ilulissat og Nuuk kommune, og at ud over disse, er konsekvensberegningerne, for det samfundsøkonomiske allerede er påbegyndt.

 

Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at bevillingsmæssige afgørelser til forlængelse af etablerede landingsbaner bør påventes, indtil de samfundsøkonomiske hensyn er klarlagt.

 


Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit ikke undlade at bemærke, at Kandidatforbundet har gjort en kraftig kovending i forbindelse med deres syn på etableringen af landingsbaner, og vi kan jo ikke glemme Kandidatforbundets bemærkninger i forbindelse med udarbejdel­sen af finansloven i efteråret, hvor de flere gange udtale, at etableringen af nye landingsbaner, hurtigst skulle stoppes.

 

Med disse bemærkninger udtrykker vi vores enighed i Landsstyrets besvarelse vedrørende forslaget. Tak.

 

Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi støtter Anthon Frederiksen beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges, at fremsætte forslag om, at afsætte 9,5 mio. kr. for 2001 samt 9,5 mio. kr. for overslagsårene til forlængel­se af landingsbanen i Ilulissat.

 

Kandidatforbundet støtter landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, og har dertil følgende bemærkninger.

 

Først skal vi gøre det klart, at Kandidatforbundet ikke principielt er imod anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly, men vi mener, at sådanne byggerier, må hænge sammen og vurderes ud fra landets økonomiske formåen, og ud fra en vurdering af, om disse kan være til glæde for samfundsøkonomien, det kan man ikke komme uden om, mener vi også fra Kandidatforbundet.

 

Anlæggelse af landingsbaner vil også resultere i, at der lokalt etableres økonomiske vækstom­råder, hvis man har egnede landingsbaner, og dette er helt i overensstemmelse med nærværende forslag om forlængelse af Ilulissat lufthavn, da Ilulissat som bekendt er et trafikalt knudepunkt for Nordgrønland, er det et af de steder for den bedste mulighed for udvikling af fiskeriet. Ilulissat kommune er også foregangskommune indenfor turisme, ikke mindst på grund af Ilulissat isfjord, som også er kendt ude i den store verden. Tal fra turismestatistikken viser også, at det støtter vores argumentation.

 


Ilulissat kører også godt, for såvidt angår rejefiskeri og hellefiskefiskeri, og fiskeri efter andre fiskearter, hvorved en forlængelse af en landingsbane vil give Ilulissat yderligere muligheder, ikke mindst m.h.t. eksport af fersk fisk fra Grønland til verdensmarkedet.

 

En forlængelse af landingsbanen i Ilulissat vil således også have en gavnlig økonomisk effekt for resten af landet.

 

Vi er allerede bekendt med de problemer der er i forbindelse med problemerne med, at komme til og fra Ilulissat, p.g.a. den store trafik der er og til fra Ilulissat, hvorfor det også på den baggrund er helt på sin plads, at man forlænger landingsbanen.

 

Ilulissat Kommune har arbejdet for dette i flere år, og har meddelt, at de er villige til at medfinansiere, og dette støtte også vores argumentation. Ilulissat kommune har selv efter 1995 fået udarbejdet rapporter om en udvidelse af lufthavnen, og disse undersøgelser har vist, at man ude problemer kan forlænge lufthavnen.

 

Finansudvalget har allerede fået breve fra udvalget, men har hidtil ikke fået større eller mere konkrete svar. Vi ved også at lufthavnen i Ilulissat er betalt med EU-midler. Vi mener ikke, at Landsstyrets politik hænger sammen, fordi man vil have flere turister til Grønland, så er det jo nødvendigt, at vi også har de trafikale muligheder, for at tiltrække flere turister.

 

Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat, at der er afsat 2 mio. kr. til en tilbundsgående samfundsøkonomisk analyse af eventuelle anlæggelse af nye landingsbaner og en forlængel­se vil have, for samfundsøkonomien. Vi vil gerne vide, hvor langt arbejdet er fremskredet.

 

Med disse bemærkninger ønsker, jeg at Landsstyret fremkommer med et klart svar, og skal gerne have, at forslaget drøftes indgående i Trafikudvalget inden 2. behandlingen.

 

Tak. Den, der får ordet nu, er Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


Jeg er overbevist om, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastrukturs besvarelse til Anthon Frederiksens forslag er velgennemtænkt og godt.

 

Det er korrekt, at det er på sin plads, at en forlængelse af de eksisterende landingsbaner for fastvingede fly skal vurderes nøje, således at man får afdækket de økonomiske konsekvenser som et centralt punkt.

 

Aasiaat har ligesom Ilulissat et ønske om, at forlænge deres landingsbaner, hvor de sågar har været inde på, at de vil være med til at finansiere op til 70 % af omkostningerne. Når der er et sådan rift om sådanne anlægsopgaver, så synes jeg, at det er på sin plads, fra Landsstyrets side, at man overhovedet ikke lover nogen af de byer, som gerne vil prioriteres, at man ikke lover disse noget som helst.

 

Efter at have fået en indsigt i status og også efter at have fået kendskab til hvordan økonomi­en står, så vil jeg, ligesom alle andre  med spænding vente på, hvilke initiativer Landsstyret vil ligge op til i år 2000.

 

Og så har Per Berthelsen, Siumut bedt om at få ordet, uden om partiordførernes indlæg.

 

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Jeg tror, at det er på sin plads, at jeg som formand for Finansudvalget skal nævne og kommentere, et forslag stillet af Finansudvalgsmedlem Anthon Frederiksen, og så komme med en berigtigelse til Anthon Frederiksen.

 

Det er korrekt, at Finansudvalget har været i Ilulissat, og har haft et interessant møde med repræsentanter for Ilulissats kommunalbestyrelse. På vegne af kommunalbestyrelsen har borgmesteren og kommunaldirektøren kommet med deres visioner om Ilulissat.

 


Og Finansudvalget har jo selvfølgelig lyttet til det med interesse.  Det var en gensidig orientering og inden for det blev det også klart nævnt, at Finansudvalget ikke på nogen måde kunne love noget, men ud fra de interessante meldinger komme med en indstilling, men det blev understreget, at arbejdet med en nærmere undersøgelse pågår, og at Finansudvalget stiller sig afventende overfor det, fordi det interessante for Finansudvalgets beslutningstag­ning vil være, at man vælger de udgiftskrævende foranstaltninger, som vil være mest givtige for det grønlandske samfund.

 

Det er lidt farligt, at sige, at Finansudvalget på forhånd har lovet noget, og vi må sige, at det ikke har været tilfældet, men det man blev enig om er, at kommunen og Finansudvalget, har lovet hinanden, at holde hinanden gensidigt orienteret, således at man kan finde de samar­bejdsmuligheder, som vil være mest nyttige, for det grønlandske samfund.

 

Og derfor skal jeg her understrege, at det der vedrører en gensidigt orientering, det er ikke noget som betyder, at vi på forhånd har lovet noget, fordi vi har et stort ansvar, os der sidder i Finansudvalget, og vi kan ikke på forhånd binde Landstinget til noget, men kun arbejde ud fra de fakta, som vi får oplyst, vi kan kun indstille, og stille forslag.

 

Men det er korrekt, at det der kom frem under samtalen, at de bedrestillede kommuner, der er lovgivningen nogen gange en hindring, fordi man ikke i større grad kan være medfinansi­erende af større anlægsopgaver, men ved at kommunerne i større grad kan være medfinansi­erende, der kan det så betyde, at de større arbejdsopgaver kan udføres på en hurtigere måde.

 

Men vi venter stadigvæk på de undersøgelser, der pågår nu, og det gør vi med spænding, og jeg håber så på, at de så kan høre undersøgelsesresultaterne, som kan danne grundlag for en eventuelt stillingtagen til forslaget.

 

Og så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen, der har bedt om, at få ordet igen.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.


Først så er jeg selvfølgelig glad for Kandidatforbundets støtte, og Landsstyremedlemmet for Trafiks besvarelse, den har jeg god forståelse for, og ud fra det, så kan jeg bemærke, at Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiits besvarelse er ret enslydende, hvor man siger, at de vil være afventende overfor de undersøgelser, som pågår nu, og at man har i sinde, at vente på resultaterne, og det har jeg så også forståelse for.

 

Og m.h.t. de bemærkninger der er fra Kandidatforbundet, dem har jeg allerede takket for, hvor man også understreger, at en eventuelt anlæggelse af landingsbaner og forlængelse af disse, det har Kandidatforbundet ikke noget imod, og her er det et spørgsmål om prioritering og anlæggelse af større opgaver, som bedre skal kunne betale sig for det grønlandske samfund.

 

Og m.h.t Ilulissats placering, og den udvikling de så har nået turismemæssigt, og der kan ingen være i tvivl om, at en forlængelse af landingsbanen i Ilulissat vil betyde en god økonomisk disposition. Man vil ikke forlænge, blot for at forlænge.

 

Og m.h.t. så tror jeg, at Finansudvalget også er blevet overbevidst om det under deres tur til Ilulissat. Det kan man jo ikke komme uden om, såfremt Ilulissat tilstadighed skal udvikles.

 

Og det som finansudvalgsformanden var inde på, at man skulle have lovet noget, det må være hans eget ansvar, det jeg kom ind på var, at da Finansudvalget i fuld forståelse støttede tanken, og jeg har ikke sagt, at man på forhånd har lovet, at der skal tilkomme midler til Ilulissat. Men efter at have sagt det, så vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger, der er faldet, og selvfølgelig er videre undersøgelser nødvendige, og jeg er overbevist om, at jeg tilstadighed vil arbejde for, at alt går på en måde, så det bedre vil kunne betale sig for Grønland.

 

Men jeg siger tak til de bemærkninger, der er faldet. Tak.

 

Det var så forslagsstilleren, som havde god forståelse for de bemærkninger, der er kommet, og så er det landsstyremedlemmer for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarel­se.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.


Tak. Først så vil jeg gerne sige tak for den støtte i har givet til Landsstyrets besvarelse, og det er så ud fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassuts og løsgængerens Otto Steenholdt.

 

For at der ikke skal opstå nogle misforståelser, så skal jeg nævne, at det Atassut kom ind på, nemlig en undersøgelse om det skal være Ilulissat eller Aasiaat, der skal have forlænget deres landingsbaner, om det så skal ske på bekostning af Kangerlussuaq. Det er ikke det vi er ved, at undersøge. De 2 mio. kr., der er afsat, de er afsat, dem kan vi ikke bruge til en undersøgelse af placeringen af Kangerlussuaq eller dens position, og derfor vil Kangerlussuaq heller ikke indgå i den fremlæggelse, som vi skal fremkomme med her til efteråret.

 

Vi skal lige understrege, at Landsstyret ikke er imod, at en eventuelt landingsbane bliver forlænget, men vi kan f.eks. bruge 30 mio. kr., det vi skal have afdækket er, om det samfund­søkonomisk kan betale sig, og der er det så, at vi tror, at det vil være på sin plads, at man undersøger de økonomiske konsekvenser, alt i alt. Tak.

Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet, der har bedt om, at få ordet igen.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets bemærkninger. Men vi må også huske på, at man er holdt op med at fremstille DASH-7. Det private luftfartselskab har jo været inde på en anden flytyper, men det kan jo kun flyve i en bestemt højde. Hvad er så det næste, skal vi nu til at gøre noget, når tiden er forpasset.

 

Landsstyret fremkom med en meget klar trafikredegørelse i 1998, det gjorde de også i 1996, hvor de var inde på, at vi skal satse på lufttrafikken, men hvad gør de nu, de har forlænget et par kystpassagerskibe. Vi må tænke langsigtet, når man ikke længere bruger DASH-7, hvad bliver så det næste, med den længde banerne har, hvordan vil så de større fly lande på det ?

 

Til Atassuts ordfører skal jeg sige, at det ikke er 30 mio. kr, der er tale om, men det er kun 19 mio. kr, og det er derfor jeg mener, at det er på sin plads, at man foretager undersøgelserne med tanke på længere sigt.

 


Jeg er vidende om, at Grønlandsfly blot er afventende overfor Landsstyret, mår man på et tidspunkt ikke længere vil bruge DASH-7, hvad for nogle flytyper skal man så gå over til, man må huske på, hvilke flytyper, der nu kan lande på vores landingsbaner.

 

Men m.h.t. de flytyper, der har været tale om, så er det som førnævnt, så er det kun i en bestemt højde de kan flyve i, og hvad så når vejret er dårligt, så er det så et spørgsmål om, de så overhovedet kan flyve. Det kan jo godt være, at vi bliver nødt til at låne penge i udlandet, såfremt vi skal til at omstrukturere vores lufttrafik. Man er jo holdt op med at fremstille DASH-7, jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet kan besvare spørgsmålet.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal lige understrege, at det ikke er flytyper vi her skal snakke om, det er en forlængelse af en bestemt bane vi har på dagsordenen, og jeg skal lige nævne, at samtlige partiers ordførere principielt er enig i Landsstyremedlemmets besvarelse, og forslagsstilleren har også allerede givet udtryk for, at han har forståelse for Landsstyrets besvarelse, hvorfor der ikke er grundlag for yderligere diskussion.

 

Og den næste der får ordet er Augusta Salling, Atassut og derefter Otto Steenholdt, løsgæn­ger.

 

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Jeg vil blot fremkomme med en præcisering, fordi Atassut ligger afgørende vægt på, at man vurderer muligheden for anlæggelse af en Atlantlufthavn i Disko-regionen, og at man samtidig i den forbindelse vurderer, hvilke status Kangerlussuaq lufthavn vil have i fremti­den.

 

Vi mener, at vi i en så spredt bebyggelse, at vi måske ikke har råd til flere atlantlufthavne. Det må derfor samfundsøkonomis nøje vurderes om hvor det kan betale sig, at anlægge atlantluft­havne. Jeg vil gerne have vurderet om det nu er bedst, at etablere en i Aasiaat eller i Ilulissat, og at der i disse overvejelser også indgår en vurdering af Kangerlussuaqs fremtidige status.

 


Vi vil på baggrund af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger have et meget klare grundlag, for at tage stilling til udvidelser.

 

Jeg beklager overfor Kandidatforbundet, at vi har sagt 30 mio. kr. i vores indlæg, men spørgsmålet er ikke om det nu er 18 eller 30 mio. kr., men det væsentlige er, at vi først tager stilling når vi har de samfundsøkonomiske analyser på bordet.

 

Så er det Otto Steenholdt, og bagefter er det Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

 

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

For såvidt angår Anton Frederiksens bemærkninger om turister fra udlandet, så nævnte Anthon Frederiksen, at grunden til, at Ilulissat er indfaldsport for langt flere turister er, at Ilulissat var det første sted, som ud over Nuuk, som fik en ny lufthavn. Vi må udnytte turisterne bedre i Disko-bugten.

Til Mogens Kleist skal jeg udtale, at når DASH-7 bliver for gamle, så vil der selvfølgelig være behov for en anden flytype, hvor vi måske også må tage stilling til en udvidelse af samtlige landingsbaner, og jeg vil blot atter engang gentage, at jeg er enig med Landsstyret velovervejede svar, og vil gerne vente til undersøgelserne er færdige.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Anthon Frederiksen var i sit forslag heller ikke inde på Kangerlussuaq, hvorfor vi ikke bør debattere Kangerlussuaq her.

 

Jeg vil atter engang understrege og gentage, at Landsstyret er i gang med deres undersøgel­serne nu, og at man på den baggrund tager situationen op til drøftelse igen.

 

I stedet for Steffen Ulrich-Lynge, så er det Landsstyreformanden med en afsluttende bemærk­ning.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.


Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Infrastrukturs præciseringer, så vil jeg blot tilføje, at Landsstyret er glad for den støtte der er her fra salen til det arbejde, som er blevet igangsat.

 

Der er ikke nogen der er imod, at man undersøger mulighederne for en eventuelt udvidelse af et par landingsbaner. Vi må også have for øje, at der er visse kommuner i Grønland, som ikke har landingsbaner, og vi er også blevet pålagt under sidste efterårssamlingen, så er vi blevet pålagt at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser, også i forbindelse med en etablering af en lufthavn i Qaqortoq som eksempel.

 

Det er noget nyt at kommunerne nu har erklæret sig villig til at være medfinansierende af en forlængelse af lufthavnene, hvorfor vi har brug for en samlet vurdering, og der skal ikke herske tvivl om, at Landsstyret ser frem til undersøgelsens resultat.

 

Landsstyret ligger også afgørende vægt på, at lufthavnene bruges mere i forbindelse med erhvervsudviklingen af Grønland, og at man kommer ind på mulighederne for eksport af fersk fisk, flere turister m.m., og Landsstyret er meget åbne for sådanne initiativer.

 

Tommy Marø, Siumut har bedt om ordet, som sidste taler, Tommy Marø.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Tak. Ganske kort vil jeg lige nævne, at jeg er meget glad for, at Kandidatforbundet har taget en kovending i deres politik, hvor de tidligere har fremført, at anlæggelse af landingsbaner må stoppes, og bruge midlerne.

 

Jeg er glad for meldingen fra Kandidatforbundets, som måske kan bane vejen for, at der kommer en lufthavn i Qaqortoq.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Forslagsstilleren har bedt om ordet igen, når denne har været på talerstolen, så er der stoppet for talerækken.


 

Anton Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Vi har aldrig udtalt, at anlæggelsen af landingsbanerne skal indstilles. det vi har sagt er, at vi må tage mere hensyn til samfundsøkonomien, hvorfor vi altid har sagt, at vi principielt er enig i anlæggelsen af landingsbaner, det kan der ikke herske tvivl om. Tak.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal foreslå, at forslaget henvises til Landstingets Finansudvalg inden 2. behandlingen. Hvis der ikke er nogen indsigelser imod dette, så betragter jeg dette som vedtaget. Således skal sagen henvises til behandling i Finansudvalget inden 2. behandlingen.