|
Dagsordenens punkt 13-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 14. maj 2001
Tak. Vi har ønsket at forelægge betænkningen mundtligt da det
er den første Tillægsbevillingslov efter vedtagelsen af Budgetloven.
Med Budgetloven har Landstinget tilsluttet sig princippet om
samlet prioritering på Finansloven.
Finansudvalget har kompetence til på vegne af Landstinget at
træffe afgørelse om nye eller ændrede bevillinger til formål, som er
uforudsete, væsentlige og af hastende karakter.
Denne kompetence blev fra 1. januar 2000 i år altså år 2000
udstrakt til at gælde hele finansåret.
De løbende tillægsbevillingslove blev i konsekvens heraf afskaffet
og erstattet af den årlige tillægsbevillingslov, som opsamler og formaliserer
det foregående finansårs godkendte tillægsbevillinger.
Landsstyret har afsat en Driftsreserve under
Landsstyremedlemmet for Økonomis ressort. Denne reserve er afsat med henblik på
imødegåelse af driftsudgifter, som 1) ikke kunne forudses ved finanslovens
vedtagelse, 2) som er væsentlige og 3) af hastende karakter, d.v.s. at
udgiftsafholdelsen ikke tåler udsættelse til næste finansår.
På hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, var der efter
vedtagelsen af Finansloven for 2000 en bevilling på 20,752 mio. kr. Af denne
bevilling var de 14,02 mio kr. øremærket.
Reservebeløbet afsat til uforudsete udgifter i finansåret
2000 var således 6,732 mio. kr. Dette reservebeløb har vist sig
utilstrækkeligt.
Landsstyret har derfor tilført Driftsreserven bevillinger i
flere ombæringer. I alt tilførte Landsstyret Driftsreserven 40,706 mio. kr. i
2000.
Ved finansårets udgang kunne der konstateres et samlet træk
over Driftsreserven på 55,936 mio. kr., hvoraf de 12,8 mio. kr. er udmøntet til
øremærkede aktiviteter, 5,376 mio. kr. er anvendt til genbevilling, 3,988 mio.
kr. som følge af ændret lovgivning og resten - 33,772 mio. kr. - er anvendt til
at finansiere udgifter af uforudset, ikke lovbunden karakter.
I forhold til det oprindeligt afsatte reservebeløb til
imødegåelse af uforudsete driftsudgifter som oprindelig var på 6,732 mio. kr.,
har der således været en overskridelse på kr. 27,04 mio. kr. svarende til en
overskridelse på 402 %.
Med en budgetteknisk Anlægs- og Renoveringsfond som redskab,
er det Landsstyrets hensigt at styrke planlægningen, prioriteringen og den
økonomiske styring af anlægsområdet.
Af Landsstyrets "Budgetorientering 2000" fremgår
det, at anlægsafløbet for 2000 på samtlige områder skønnes at ville andrage 761
mio. kr. Det anføres, at det må anses for realistisk, at der på en række
områder vil kunne ske forsinkelser.
Udvalget noterer sig, at denne risiko ikke har været
overvurderet, idet der kan konstateres et forbrug på anlægsområdet i 2000 på
593 mio. kr. mod estimeret 761 mio. kr. i september 2000.
År 2000 var anlægsfondens etableringsår. Det var hensigten
at sikre et veltilrettelagt, målrettet anlægsafløb. Finansudvalget har
forståelse for, at der kan dukke uventede problemstillinger op i en startfase.
Konklusionen for udvalget er dog fortsat, at anlægsafløbet
for 2000 ikke er tilfredsstillende, og udvalget forventer, at Landsstyret
benytter sig af erfaringerne fra fondens første år til at komme målsætningen
nærmere allerede i indeværende år.
Finansudvalget har i 2000 behandlet 81 ansøgninger fremsat
af Landsstyret om nye eller ændrede bevillinger, forslag til tekstanmærkninger
og ændringer i Hjemmestyrets aktivmasse. Af disse ansøgninger kunne Finansudvalget
tilslutte sig de 78. Én ansøgning var ved årets udgang uafklaret, mens to
ansøgninger ikke fik udvalgets tilslutning.
Flere ansøgninger har fået mere end én behandling i
Finansudvalget. Det har herunder vist sig nødvendigt at indhente faglige vurderinger
af forslagene fra de relevante fagudvalg under Landstinget.
På baggrund af disse erfaringer - som virker forsinkende på
udvalgsbehandlingen - skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til at sikre den
faglige afklaring af bevillingsansøgninger, førend de fremsættes til afgørelse
i Landstingets Finansudvalg.
Et enigt Finansudvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse
i uændret form.
Atassuts og Kandidatforbundets medlemmer af udvalget ønsker
at fremhæve, at man har taget forbehold over for enkelte bevillinger og
henviser til den som bilag 1 optrykte oversigt over partiernes indstilling til
de for udvalget forelagte bevillingsansøgninger og til partiernes på bilag 2 og
3 optrykte påtegninger til godkendte bevillingsansøgninger.
Inuit Ataqatigiit ønsker særligt at fremhæve, at man har
taget forbehold for Finansudvalgets afgørelse i sagsnummer 00-81, hvilket
fremgår af bilag 3.
Med disse bemærkninger overgives Forslag til
Landstingstillægsbevillingslov 2000 til 2. behandling i Landstinget.
Tak. Inden vi går til næste taler, så skal vi udtale, at vi
har en afstemning efter nærværende punkt, hvorfor jeg ønsker at samtlige
medlemmer er til stede i denne sal.
Så er det Landsstyremedlemmet Josef Motzfeldt med et
svarnotat til Finansudvalgets betænkning.
Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2.
behandlingen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2000.
Og det er med tilfredshed at Landsstyret konstaterer, at
Finansudvalget indstiller forslaget til vedtagelse i uændret form.
Nærværende tillægsbevillingslov er den første efter
vedtagelsen af Budgetloven på Landstingets efterårssamling 1999, og der er som
bekendt tale om en efterbevillingslov, og som følge heraf fremstår
Finansudvalgets betænkning da også på en ny måde.
Betænkningens indhold er en form for supplement til
Tillægsbevillingsloven idet betænkningen i et vis omfang giver et billede af
Finansudvalgets arbejde i år 2000. Betænkningen fremlægger oplysninger om
ektrabevillinger især finansieret via mider på driftsreserven. Endvidere er der
gjort nogle bemærkninger vedrørende Anlægs- og Renoveringsfonden.
Herudover er omfanget af ansøgninger fra Landsstyret
behandlet. Der er oplyst nærmere om Finansudvalgets yderligere tilkendegivelser
og forudsætninger.
Altså alt i alt en synliggørelse af en del af
Finansudvalgets arbejde med bevillingssager og andre sager modtaget fra
Landsstyret.
Og med disse korte bemærkninger giver jeg hermed
lovforslaget til Landstingets videre behandling.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Mikael
Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende
betænkning som vi tager til efterretning, ligesom vi også tager Landsstyrets
svarnotat til efterretning uden yderligere bemærkninger skal vi meddele, at vi
går ind for at vi vedtager forslaget i den nuværende form herunder 2.
behandlingen.
Herefter er det Augusta Salling, Atassut,
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Efter grundigt at have nøje gennemgået Finansudvalgets
omfattende betænkning, så er vi glade for betænkningen og har følgende
kommentarer der til.
For så vidt angår konto 20.11.70, nemlig Driftsreserven, som
har været forhøjet flere gange i løbet af finansåret, således at der har været
et forbrug på 402 % af Driftsreserven. Atassut har selvfølgelig været med til
beslutningerne i Finansudvalget. Atassut har i sit arbejde i Finansudvalget..
Som et eksempel skal Atassut nævne sag nummer 0023, nemlig
vedrørende ansøgningen om tillægsbevilling til undersøgelse af mulighederne for
etableringen af en døgninstitution for psykisk udviklingshæmmede som bor på
Hotel i Vestsjællandsamt, at Atassut ikke kunne gå ind for det, fordi man
mente, at det burde man være forberedt på i forbindelse med behandlingen af
Finansloven for 2000.
Vi mener, at for så vidt angår Driftsreserven forbrug på 402
% er alt for stort, og skal også i den forbindelse benytte anledning til
overfor Finansudvalget at de fortsætter der arbejde uden af slippe tøjlerne, og
Atassut er glade for, at Finansudvalget for så vidt angår Bygge- og
Anlægsfonden har nogle bemærkninger med at man mener, at anlægsafløbet ikke er
tilfredsstillende, hvorfor udvalget også forventer, at Landsstyret kommer til i
de kommende år at skulle løse problemerne. Denne påpegning og opfordring er i
overensstemmelse med Atassuts bemærkninger under 1. behandlingen af nærværende
forslag, hvor vi påpegede, at der er 256 mio kr. der ikke er brugt af
anlægsdelen.
Atassut bemærker, at Finansudvalget har behandlet 81
ansøgninger fra Landsstyret, og at Finansudvalget har godkendt 78 af disse. Og
Atassut er tilfreds med, at kunne se, at det er eet samlet udvalg der står bag
godkendelserne af de fleste forslag.
Finansudvalget opfordrer Landsstyret til, at materialet, at
forinden det fremsendes til Finansudvalget, og at man også behørigt hører
berørte udvalg, således at man fra Atassuts side sikrer, at man inddrager de
øvrige fagudvalg i forbindelse med ansøgninger til Finansudvalget, således at
man også derigennem forkorter sagsprocessen.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget
overgår til 3. behandlingen i den foreliggende form.
Dernæst er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til orientering skal jeg meddele, at det i vores
ordførerindlæg vedrørende bygge- og anlægsdelen, så vil jeg gå over det, da jeg
allerede har været inde på det i forbindelse med vore debat omkring Bygge- og
Anlægsfonden.
Finansudvalget har udarbejdet en betænkning til 2.
behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2000.
Betænkningen er fyldestgørende, og indeholder redegørelse for Finansudvalgets
dispositioner i det forgangne år.
Selvom betænkningens indhold må betegnes som historiske, så
finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at man offentliggøre udvalgets
dispositioner for Landsting og samfund, da vi mener, at betænkningen må
betragtes som en redegørelse for, hvorledes udvalget har udført de stillede
opgaver.
Loven om Hjemmestyrets Budget har givet Finansudvalget store
beføjelser, nemlig at den har givet udvalget bemyndigelse til på Landstingets
vegne at give bevillinger året rundt også til uforudsete formål. det skal
bemærkes, at langt størstedelen af Landsstyrets ansøgninger er blevet bevilget
eller godkendt af et enigt Finansudvalg. Kun 3 ansøgninger har fået en
mindretalspåpegning, og disse har fået et særskilt notat, som ses i bilag 1 i
det omdelte materiale.
Sager til behandlingen i Finansudvalget kan opdeles i 2. Det
første kan betegnes som værende mere tekniske afgørelser, mens den anden del
sker på grundlag af politiske bestemte områder, Antallet af de første, nemlig
tekniske afgørelser vil falde i takt med smidiggørelse af procedurer og
fremgangsmåder.
Med disse bemærkninger og m.h.t. vores bemærkninger fra
Inuit Ataqatigiit ved 1. behandlingen skal vi hermed meddele vores tilslutning
til lovforslaget samt at det overgår til 3. behandlingen i den foreliggende
form. Ligesom det samme er tilfældet med betænkningen fra Finansudvalget.
Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
M.h.t. vores bemærkninger under 1. behandlingen af forslag
til Landstingstillægsbevillingslov for 2000 skal vi her ved 2. behandlingen
fremkomme med følgende korte bemærkninger.
Indledningsvis skal vi præcisere, at allerede forbrugte
midler selvfølgelig ikke returneres til kassen, hvorfor uanset om man er enig
eller uenig i de allerede bevilgede, så må man gå ind for dem, uanset om man
har været uenig i dispositionerne. Det fremgår dog af bilagene på hvilke
områder der har været mindretalsudtalelser, og skal blot henvise der til.
Hvis man skal vende tilbage til vores politik med en stram
økonomistyring både fra Landsting og Landsstyrets side, så må vi sige, at man
må stille spørgsmålstegn ved dette, fordi hvis vi kikker på Driftsreserven, så
har man i forhold til det oprindelige bevilgede haft et forbrug på 402 %,
således at man her har haft et forbrug der har været 4 gange så stort som
oprindeligt bevilget, hvorfor vi fra Kandidatforbundet på det kraftigste skal
opfordre Landsstyret til, at man i forbindelse med udarbejdelse af finanslovene
har et tættere samarbejde med direktoraterne, kommunerne og andre instanser
under Hjemmestyret, og at man herigennem sikrer, at man har styr og hold i
hanke med udviklingen af udgifter og indtægter.
Med disse korte bemærkninger er vi principielt enig i
nærværende forslag, og skal indstille, at den overgår til 3. behandlingen i den
foreliggende form.
Inden næste taler skal jeg udtale, at jeg ønsker, at de
medlemmer der ikke er til stede kommer, da der er en afstemning herefter. Næste
taler er løsgængeren Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har følgende bemærkninger til nærværende betænkning
afgivet Landstingets Finansudvalg. Jeg har ingen yderligere bemærkninger da jeg
finder, at det er et godt og omfattende arbejde.
Men under 1. behandlingen så nævnte jeg, at jeg håbede, at
Landsstyremedlemmet for Økonomi kan komme med en besvarelse på, fordi der har
været et ... Otto Steenholdt efterlyser en forklaring på om de 56 mio. kr. som
... man ligeledes har fundet, netop 56 mio. kr. til dækning af disse nævnte 56
mio. kr. Så hvis forholdene er vendt om, at formålet afviger kraftigt. Det er
det spørgsmål jeg gerne venligst vil have besvaret. Og går ind for forslaget.
Næste er Landsstyremedlemmet for Økonomi med en besvarelse.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Det der bliver fokuseret mest på i denne forbindelse med
betænkningen fra udvalget, det er Driftsreserven konto 10.11.50. Vi startede
med over 20 mio. kr. i Driftsreserven, og som sagt har Finansudvalget dette
faste beløb til bestemte formål på 14 mio. kr, og så er det jo på årsbasis
m.h.t. de behov der i løbet af året kan fremkomme. M.h.t. de behov der dukker
op i løbet af året, så har Landsstyrets råderum i henhold til Budgetloven,
altså hvor man eventuelt kan lave besparelser i andre konti, for at kunne
genoprette Driftsreserven når den er ved at være tom.
Det der blev nævnt på 402 % altså et overforbrug, det kan
man diskutere, men m.h.t. konto 20.11.50 og genopretning af denne konto, om
hvilke midler og hvilke konto man bruger til genopretningen af denne konto, det
skal godkendes i Finansudvalget. Det er så et spørgsmål om det kan kaldes for
overforbrug. Det er Finansudvalget der har godkendt det som en overskridelse.
Det skal ikke se sådan ud, at Landsstyret har det initiativ
uden godkendelse fra anden side. Som sagt i vores besvarelse så er forslaget
stillet som godkendelse fra Finansudvalget.
M.h.t. Atassuts ordfører. Landsstyret m.h.t. de midler der
ansøges om fra de enkelte direktorater, når vi så har behandlet disse
ansøgninger, så går sagen videre til Finansudvalget. Og engang imellem kan
Finansudvalget kontakte andre af Landstingets udvalg efter behov, og det kan
også medføre yderligere rokeringer. Ud fra de erfaringer vi har, hvilke
ansvarsområder Landsstyret har og hvilke ansvarsområder de forskellige udvalg
har, så regner vi med fra Landsstyret at disse forhold efterhånden bringes i
orden. Bl.a. med henvisning til ansvarsloven.
Det er ligesom om, at vi i Landsstyret har erfaret, at
Finansudvalget har ligesom ønsket at overtage hele ansvarsområdet, og det er
derfor, at vi har behov for at drøfte disse forhold nærmere.
Med disse bemærkninger siger jeg tak for de bemærkninger der
er faldet i forbindelse med forslagets 2. behandling.
Så er det Finansudvalgets formand for 2. gang.
Per Berthelsen, formand for Finansudvalget, Siumut.
På vegne af udvalget siger jeg tak for den behandling
betænkningen har fået. Siumuts støtte og IA's ligeledes støtte har jeg kun et
par punkter at bemærker.
Atassut understregede i sin ordførertale, at Finansudvalget
i sin behandling af sagerne, kontakter Landsstyret og andre udvalg, ligesom alle
sagerne skal være bragt til afklaring forinden fremlæggelsen i Finansudvalget,
det er de forhold, jeg vil fremhæve.
Her skal jeg også understrege, at de enkelte udvalg har også
pligt til at afklare sagerne internt, og på den anbefaling siger jeg velkommen
til, Også fordi IA har sagt, at det er meget væsentligt at proceduren skal være
sådan, fordi sagerne engang imellem begynder at versere rundt, det kan i den
forbindelse være frustrerende at man anser Finansudvalget som en flaskehals og
en der er tunge at danse med.
Det er derfor jeg finder det væsentligt, at skulle fremhæve
det der er blevet sagt i denne forbindelse.
Det er helt rigtigt som sagt af Kandidatforbundet, at man
ikke kan tilbageføre de midler der allerede er forbrugt, og det er derfor ansvaret
ir Finansudvalget er meget tungt, det er derfor, at i forbindelse med vores
fremtidige arbejde, på baggrund af den lov, at vi i vores samarbejde skal være
bedre og mere effektiv i samarbejdet ikke kun indenfor Landstingets udvalg, men
også i samarbejdet med Landsstyret. Tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke andre der har markeret, så skal vi til at
stemme.
Vi skal stemme om sagen i sin foreliggende form skal
overlades til 3. behandling, hvem stemmer for. 28. Jeg skal spørge om der er
nogle imod. Det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det
er ikke tilfældet.