Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 29-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

3. mødedag, mandag den 30. april 2001

 

Punkt 29

Forslag til forordning om ændring af landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol ved levnedsmidler og zoonoser.
(1. behandling)

 

Det er Landsstyremedlemmet for Sundhed, der forelægger forslaget. Værsgo'.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

Tak. Vi er alle afhængige af rent drikkevand både befolkningen og industri.

For at styrke kontrollen og dokumentation af drikkevandet, ønsker Landsstyret at udstede en drikkevandsbekendtgørelse.

Landsstyret lægger vægt på, at forsyning af rent drikkevand til befolkning og industri er tilstrækkelig, samt at drikkevandet kan anvendes uden frygt for smitte og sygdom.

I disse bestræbelser er det Landsstyrets hensigt løbende, at indføre en ny viden og forbedrede analysemetoder.

Det fremlagte i forslaget vil gøre det muligt for Landsstyret, at strømline kompetenceforholdene på området samt sikre hjemmel til at udstede den nødvendige grønlandske drikkevandsbekendtgørelse.

Af hensyn til eksporten af fødevarer, specielt rejer og fisk er det afgørende, at det offentlige tilvejebringer en dokumentation af drikkevandets kvalitet. Da en sådan dokumentation er en afgørende element i autorisationen af vore eksportvirksomheder, har det Landsstyrets fulde opmærksomhed.

Det vurderes, at forslaget er udgiftsneutral i forhold til Finansloven for 2001, ligeledes det samme vil være tilfældet mht. til budgetoverslagsårene. Jeg vil i øvrigt henvise til forslaget og dens bemærkning samt opfordre til, at forslaget behandles i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2.behandlingen.

Jeg ser frem til Landstingets velvillige behandling af ændringsforslaget.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Vi har fra Siumut set grundigt på forslaget til landstingsfordning om ændring af landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser.

I Siumut er vi tilfreds med indholdet af forslaget til ændring af landstingsforordningen og uden, at komme ind på de enkelte punkter i forslaget, har vi følgende bemærkninger og forslaget.

I forbindelse med energiforsyningen bliver i overenstemmelse med EU-direktiv, er det ønskeligt, at der tages en politisk stilling med formålet, at udstede en drikkevandsbekendtgørelse om kvaliteten af drikkevandet.

Mhp. at kunne drøfte omfanget og mulige konsekvenser for dette forslag til bekendtgørelse lægger Landsstyret vægt på, at forsyningen af rent drikkevand til befolkning og industri er tilstrækkelige, samt at drikkevandet kan .....uden frygt for smitte og sygdomme.

Det forstår vi fuldt ud i Siumut og støtter det.

I forbindelse med Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, hvis forelæggelsesnotat ikke nævner noget om mulighederne for at eksportere vand, skal vi fra Siumut opfordre til, at dette bliver til genstand for en drøftelse og vurdering i udvalget for Sundhed og Miljø.

Med udgangspunkt i, at forholdene fra sted til sted på Grønlands langstrakte kyst er meget forskellige, skal vi fra Siumut opfordre til, at der vurdering fokuseres på miljøet. På den langstrakte kyst er forholdene fra sted til sted forskellige.

Eksempelvis at undgå forurening i vandreservoir med hundeslæde og snescooterkørsler på vandreservoir i Nord- og Østgrønland med hunde samt i forbindelse med forebyggelsen for smitte faren, ønskes forordningsforslaget vurderet ændret under dets behandling, skal vi fra Siumut opfordre til, at dette bliver drøftet i Sundhedsudvalget.

Selvom der i dag langs den langstrækte Grønland mere eller mindre kontrollerer vandforsyning i by og bygder, er vi vindende om, at der er forhold med maveonde og hudsygdomme.

Derfor er vi i Siumut glade for, at Landsstyeret fremsætter et ændringsforslag til forordningen, således at kontrollen for muligt smitte til mennesker kan øges.

En af de ting, vi i Siumut har bemærket er, at selvom ændringsforslaget vil afstedkomme udgifter, vil der i forhold til Finansloven 2001 ikke være nogen udgifter, da disse kan afholdes inden for rammen.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut henvise til, at ændringsforslaget til landstingsforordning sendes videre til Landstingets Udenrigsudvalg inden 2.behandlingen.



Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.

For at sikre, at drikkevandet ikke indeholder mikrober, der kan være skadeligt, skal vi herved komme med forslag, der er mere tidssvarende.

Og det er vores bemærkninger til forslaget om ændring af forordningen nr. 17 af 28. oktober 1999.

Vi har i Atassut vurderet Landsstyrets forslag. Vi er nødt til at bruge det vand vi har her i landet. vi vurderer fra Atassut at det drikkevand der bruges - både som drikkevand og i produktionen skal garanteres fra myndighedernes side. Vi mener fra Atassut, at det vand der bruge til produktion af rejer og fisk skal garanteres for myndighederne, hvad angår sundhedskvalitet.

Det vil være på sin plads, at man overholder EU's krav, hvad angår vandets kvalitet, og det vil være på sin plads, at man laver en ordning vedrørende vandets kvalitet. Det vand vi bruger i produktionen skal ikke være medvirkende årsag til at skade vores krop. Hvis vi ikke skal opleve noget skadeligt, så er det nødvendigt, at vandets kvalitet kontrolleres nøje.

I Atassut er vi tilfredse med, at man vil have indført med kontrol med vandet, som det er nævnt fra Landsstyrets side. Atassut mener endvidere at vandforbruget i bygderne også bør være under denne ordning. Som et eksempel kan nævnes beholdere til smeltning af is for at imødekomme bygdernes vandbehov.

Vi vil fra Atassut kræve, at de foroven nævnte punkter medtages til behandling i Sundhedsudvalget.

Og med disse ord skal vi fra Atassut udtrykke vores støtte til forslaget fra Landsstyret, og sender det til videre til 2. behandlingen.

Vi siger tak til Naimángitsoq Petersen. Herefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Værsgo.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Kvaliteten af drikkevandet som vand der bruges i industriøjemed har ikke alene betydning for sundheden men også for eksporten. Ligesom det også vil have stor betydning for produktion af uforurenet vand til eksport. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at dette forslag fra Landsstyret om øjet kontrol af drikkevandet er på sin plads, og at vi helhjertet går ind for forslaget, og at vi vil deltage i færdiggørelsen i Landstingets Sundhedsudvalg.

I forordningsforslaget informeres om, at forslaget har været sendt til høring i de berørte instanser, og at man har modtaget kommentarer fra disse. Fra Inuit Ataqatigiit regner vi med, at alle kommentarer vil blive sendt videre til Sundhedsudvalget til nøje undersøgelse og vurdering inden 2. behandlingen af forslaget.

Som bekendt bliver flere af de isbelagte vandsøer i hundedistrikterne benyttet til hundeslædekørsel i vinterperioden, ligesom vandsøerne udenfor hundedistrikterne bliver overkørt af snescootere. Da det selvfølgelig kan medføre inficering af bakterier i forbindelse med optøning af sne og is, vil vi til slut udtrykke ønsket om, at Sundhedsudvalget fremkommer med en vurdering og forslag til afhjælpning af problemet. Dette arbejdet kan KANUKOKA selvfølgelig være med i.

Med disse korte ord ønsker vi udvalget god arbejdslyst.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi støtter forordningsforslaget fuldt ud. Det er vigtigt at forordningen tilpasses forholdene i dag, således at vi gennem forholdene bliver vidende om at drikkevandet bliver blandet med mange forskelligartede ting, og man må vel spørge sig selv om det er den korrekte dosering der er tale om. Vi må sætte spørgsmål ved om hvorvidt kontrollen er på sin plads.

Derfor støtter vi de forskellige initiativer der ligger i forslaget. Vi vil dog gerne spørge om, hvilke konsekvenser det vil have for svømmeanlægget i Sisimiut, som er Grønlands eneste af sin art.

Og spørgsmålet vedrørende bakterier omkring snescooterkørsel hvad det medfører snescooter- og hundeslædekørsel over vandsøerne og drikkevandsområderne. Vi ved, at der er bestemmelser desangående. Det er ønskeligt at få oplyst og få en redegørelse fra Landsstyremedlemmet og Landsstyret om, hvilke tiltag der er og hvordan man søger at løse problemerne, såfremt disse er til stede.

Man har også i den sidste tid i pressen været inde på forhold omkring vandet. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Men til slut skal jeg udtale, at Kandidatforbundet fuldt ud støtter de forskellige forslag, der ligger i forslaget, i håb om at Landsstyremedlemmet svarer på de stillede spørgsmål og vi er også enige i, at det relevante udvalg behandler forslaget inden det går til næste behandling.

Vi takker Mogens Kleist. Herefter er det Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Begrundelserne for forslaget er tydeligere, og det er af hensyn til eksporten og at man har den nødvendige dokumentation hvad angår vandet der bliver anvendt. Men jeg undrer mig lidt over, at forslaget ikke har nogen økonomiske konsekvenser for Finansloven.

Bygderne ønsker jo at deres produkter ikke sendes ud fra bygderne, men bliver bearbejdet i selve bygderne. Det er dem der har behov for den nødvendige kontrol. Hvis man udfylder rammerne fuldt ud, så vil det forbedre forholdene i forbindelse med rejeproduktionen og eksporten. Og samtidig vil jeg udtale, at jeg gerne vil have at man tænker over dem bygder der gerne vil producere selv.

Det der er blevet nævnt omkring svømmehallernes vand skal være sund, vi har hidtil kun en svømmehal, den næste er man ikke begyndt at bygge. Brugerne må være klar over, at svømmehallerne også skal bruges, selvom vi ikke ved at produktion også er vigtigt.

Men som sagt mener jeg, at den største gavn vil ligge i byerne, og jeg vil gerne have at man tænker på bygderne.

Og så er det Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, der kommer med et yderligere svar efter at vi har sagt tak til Otto Steenholdt.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

Jeg konstatere ligesom det forrige punkt, at samtlige landstingsgrupper støtter vores forslag. Det siger jeg tak for på vegne af Landsstyret og skal udtale at jeg regner med at det går videre til Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen.

Flere talere har efterlyst spørgsmålet omkring hundeslæde- og snescooterdistrikter, hvor man bl.a. kører over vandresserverne, hvordan man er stillet i henhold til forordninger og lovgivning. Der skal jeg sige, at i henhold til landstingsforordning fra 1996, der har haft et arbejde i gang, således at det er de kommunale, der skal vise bekendtgørelser, der skal gælde for kommunerne.

Og her er der tale om, hvor snescootere skal kunne køre indenfor byzonerne, byernes dispostionsområde. Jeg må nok konstatere, at denne sag har kørt langsomt. Ud fra en forordning, så vil Landsstyret kunne få bemyndigelse til at udstede bekendtgørelse kommunevis, således at vi kan blive i stand til at fastsætte regler for, hvilke områder der ikke må køres med snescootere eller hvilke områder der ikke må køres med hundeslæde, således at der kommer de nødvendige regler på området, da det er nødvendigt.

M.h.t. de øvrige forhold der er indkommet fra svarene, hvor Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen efterlyser dem, således at de kan udleveres til udvalget til videre behandling, det skulle der ikke være noget i vejen for, og det vil jeg også støtte, og jeg vil gerne støtte at udvalget behandler disse inden 2. behandlingen. Og jeg håber at udvalget også behandler de spørgsmål der bliver stillet fra Mogens Kleist, således at der kan komme svar på de spørgsmål.

Og til slut omkring spørgsmål omkring svømmehaller, så har vi ment at det var nødvendigt, at lave regler på disse område i forordningen, selvom det er rigtigt som der bliver sagt, at der kun er en svømmehal, men vi har stillet forslag for at kunne dække de øvrige svømmehaller, der vil kunne komme.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Herefter er det Mads Peter Grønvold, som har ønsket orden uden for partier, Kandidatforbundet og løsgænger.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Tak. M.h.t. vandet er blevet et meget vigtigt spørgsmål. Som et eksempel kan jeg nævne vandforsyningen i Kangaamiut. Det er meget vigtigt, at uanset hvor man er, at man har det nødvendige vand til produktion. Hvad angår status i Kangaamiut omkring vandforsyningen der, der er der tale vand der først skal koges for at kunne drikkes.

Jeg har et inderlig ønske om at vide fra Landsstyret, hvilke initiativer man agter m.h.t. det konkrete spørgsmål. I de andre områder vi lever i, så kan vi drikke vandet direkte fra hanen, men der er altså områder hvor vandet først skal koges for i det hele taget at blive drikkeligt. Jeg mener, at der bør være forbedringer indenfor disse områder, derfor stiller jeg dette spørgsmål til Landsstyremedlemmet og Landsstyret.

Vi siger tag til Mads Peter Grønvold. Herefter er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich Lynge.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Selvom jeg ikke kan komme med konkret svar på spørgsmålet omkring Ikamiut, så vil jeg udtale og meddele, at der allerede er 10-15 års planlægning i Nukissiorfiit, hvor man vil bygge noget nyt og hvor man vil renovere, og det drejer sig altså om hele vandforsyningen generelt.

Vi siger tak til Steffen. Udover ordførerne har hr. Hans Enoksen, Siumut også bedt om ordet.

Hans Enoksen, Siumut.

Det er rigtigt, at der m.h.t. vandforsyningen, at der er problemer. Det er på tide at man løser dette problem, selvom Landsstyremedlemmet har sagt, at der er planlægning. Eksempelvis kan jeg nævne vores kommuner, hvor planerne er blevet udsat gang på gang. Vi skal ikke spises af med med at sige, at vi har lagt planer, og det vil blive løst.

Det er nu problemerne skal løses, og det er mit inderlige håb, at man realisere disse planer for at løse problemerne.

Augusta Salling, suppleant for Finn Karlsen i Formandskabet, Atassut.

Der er ikke flere på talerlisten, hvorefter vi er færdige med at behandle punkt 29 i dagsordenen for i dag, og forinden 2. behandlingen videresendes den til Sundhedsudvalget.