|
Dagsordenens punkt 33-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 14. maj 2001
Tak. I henhold til § 35 i Forretningsordenen for Grønlands
Landsting fremsætter jeg hermed følgende forespørgselsdebat. Forespørgselsdebat
om forskellige kirkelige forhold, herunder opførelse af skolekapeller i
bygderne.
Forespørgselsdebat m.h.p. at skabe muligheder for forbedring
af menighedsarbejdet i Grønland, det være sig forhold vedrørende kateketere og
organister i bygder, medarbejdere i kirkerne, tjenesterejser til bygderne,
skolekapeller i byerne og i bygderne, fremtidig prioritering omkring kirkebyggeri,
en regulering af de afsatte midler til menighedsarbejdet der igennem de senere
år er blevet færre, og ikke længere forslår, samt regulering af kateketernes og
organisternes lønninger.
I forbindelse med landstingssamlingen i efteråret 2000
fremsatte jeg et forslag om, at man m.h.p. erstatning for de skolekapeller der
findes i visse bygder, og som er bygget i 50'erne der til trods for deres
forfald stadigt anvendes i dag igangsættes en prioriteret planlægning om
opførelse af egentlige kirker, men forslaget fik ikke opbakning af Landsstyret,
hvilket vi ikke var tilfredse med i Atassut, hvorfor vi kom med et løfte om, at
vi ville fremkomme med en forespørgselsdebat til Landstingets forårssamling
2001 vedrørende menighedsarbejdet generelt, hvilket vi hermed gør.
I de senere år og frem til i dag har menighedsarbejdet i
bygderne ikke været optimalt. Især m.h.t. mangel på faglærte kateketere og
organister. Vi har adskillige gange drøftet problemet uden af vi hidtil har
opnået et tilfredsstillende resultat. I stedet for blot at debattere er tiden
inde til, at vi i Landstinget foretager en seriøst drøftelse af forholdene.
Hvis kateketernes lønninger ikke anses for tilstrækkelige i
forhold til det arbejde de udfører må der arbejdes seriøst på at rette op på
dette forhold, og hvis aflønningen af organisterne i bygderne er skyld i den
manglende interesse for ansættelse eller hvis uddannelsen af organisterne er
mangelfuldt, så lad os seriøst starte med en organiseret uddannelse i hver by.
Lad os opdele stillingerne som kateket i 2 niveauer, som det
var tilfældet tidligere, således at der skabes mulighed for at avancere til
kateket til overkateket på denne måde vil de personer, der er færdiguddannet og
som har bestået kateketuddannelsen være kvalificeret til at kunne videreuddanne
sig til præst i tilfælde af præstemangel. Igennem denne model vil vi få
fremtiden have veluddannet personer til menighedsarbejdet.
Hvis vi skal få velkvalificerede menighedsmedarbejdere må vi
også skabe attraktive arbejdspladser for disse. Derfor bør vi lave en
prioriteret planlægning vedrørende opførelse af kirker i de byder som endnu
ikke har en bygder. Vi skal gå bort fra vores lappeløsninger når først er gået
helt galt og i stedet gå i gang med en planlægning, da det aldrig er for sent
med at komme i gang. Med en veltilrettelagt planlægning undgås
fejldispositioner, der koster mange penge.
Der arbejdet seriøst med at nå målet med Atuarfitsialak, og
såfremt bygderne skal indlemmes i realiseringen af planerne fra starten af må
der ske en adskillelse af de forfaldne skoler, der samtidig bruges som
kapeller. At disse skolekapeller i dag bruges til 2 forskellige formål skaber
uklarheder om, hvem der har ansvaret for vedligeholdelsesdelen. Vedligeholdelse
af skoler er et kommunalt anliggender, mens renovering er e
hjemmestyreanliggender. Vedligeholdelse af kirker er eller et anliggende for
Hjemmestyret som ikke bliver overholdt. Derfor er det ikke overraskende at
skolekapellerne i bygderne er i stærkt forfald, da man ikke mens tid er har
sørget for at vedligeholde dem.
Bygdebeboerne anser præsternes tjenesterejser til bygderne
som meget vigtige. Til trods herfor får de ikke tildelt de nødvendige midler
dertil. Af denne grund kan de ikke som andre tjenestemænd rejse trygt, men må
finde de allerbilligste rejseformer, hvor de enten må foretage deres rejser med
fartøjer der ikke er godkendte til formålet, da de ellers ikke vil kunne
opfylde bygdernes behov for besøg. Disse problemer bør man ligeledes rette op
på.
Vi ved hvor vigtigt det er, at hvilke som helst arbejdsplads
har gode økonomiske vilkår, såfremt det kan være muligt med en god servicering.
I 1995 blev der for hele menighedsområdet afsat 31,365 mio. kr., mens der for i
år i 2001 alene er afsat 28,390 mio. kr, i Finansloven, hvilket er et fald på 3
mio. kr. i en 6-årig periode. Derfor er det ikke overraskende at medarbejderne
på menighedsområdet gentagne gange anmodede om forhøjelse af de afsatte midler
for samtidig med at opgaverne bliver flere kan man ikke nedsætte de afsatte midler.
Derfor er det ikke mærkeligt, at menighedsarbejdet især i
visse bygder ikke udføres tilfredsstillende.
Et af de vigtigste formål med at jeg fremsætter denne
forespørgselsdebat er, at man igennem en prioritering omdanner de eksisterende
skolekapeller i visse bygder, der blev bygget i 50'erne til egentlige skoler.
dette skulle gerne resultere i, at man seriøst går i gang med en prioriteret
opførelse af kirker i de nævnte steder. Det er helt nødvendigt med en drøftelse
af dette forhold.
Atassut finder det vigtigt, jeg skal nok medtage resten af
oplægget ved 2. behandlingen, og jeg håber at der vil være en god debat vores
forespørgselsdebat.
Så er det Landsstyremedlemmet med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Som nævnt i forslaget behandlede Landstinget også under
efterårssamlingen sidste år renovering og nyanlæg indenfor kirken.
Landsstyret gav her en udførsel redegørelse for disse
forhold, og skal derfor for så vidt angår denne del af forespørgsel i det hele
henvise til den besvarelse der blev givet under efterårssamlingen. Som det
fremgår af denne besvarelse finder Landsstyret det ikke hensigtsmæssigt, at
udskifte alle skolekapeller med nye kirke.
Landsstyret finder, at man i stedet bør samle flere
funktioner under samme fysiske rammer, hvor det er muligt. Derved vil man kunne
spare betydelige midler uden at det går ud over kvaliteten.
Eksempelvis vil nye skolebygninger i forbindelse med
Atuarfitsialak-projektet kunne indrettet på en sådan måde, at de også vil kunne
tjene andre formål. Det kan bl.a. være som kirkesale til menighederne
gudstjenester samt kirkelige handlinger.
Landsstyret skal i relation til menighedsarbejdet bemærke,
at det er korrekt, at der er mange steder fortsat ikke er faglærte kateketere
og organister, men det skal samtidig pointeres, at der faktisk er gjort og
vedvarende bliver gjort en stor indsats for at løse problemet.
Som på så mange andre områder, hvor der er mangel på
uddannet personale, kræver det imidlertid noget tid før resultaterne af en
målrettet uddannelsesindsats viser sig.
M.h.t. uddannelsen af kateketere og organister kan det
oplyses, at der aktuelt er 4v personer igang med organistuddannelsen og på de
kirkelige område er opstarten af et nyt hold på 20-25 kursister berammet til
opstart i august i år.
Kursusudvalgene for begge uddannelser ser netop for øjeblik
på en behovsanalyse for områderne. Samtidig er de i gang med en revision af
uddannelsernes undervisningsplaner m.h.p. at dette arbejde kan fortsætte i den
kirkeliges højskoles virke.
Men vil desuden tilbyde kurser for harmonister, således at
gudtjenester i bygder også vil kunne få musikledsagelse i et rimeligt omfang. I
dette arbejde vil man samtidig se på, hvordan et modulopbygget uddannelssplan
kan opfølges af en differentieret aflønningsordning, således at løn- og
uddannelsesniveau afpasses hinanden. Regulering af kateketernes og
organisternes lønninger er i øvrigt et forhold der forhandles af de respektive
forhandlingsberettigede parter.
I forslaget anføres det desuden, at der ikke tildeles
præsterne de nødvendige midler til at foretage tjenesterejser til bygderne, og
præsterne ikke kan rejse trygt. Hvis det forholder sig sådan må vi naturligt se
på, hvilke muligheder vi har for at rette op på dette forhold. Tak.
Så er det partiernes, Kandidatforbundet og løsgængerens
ordførere.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut bemærkninger til Landstingsmedlem Jakob
Sivertsen Atassuts forespørgsel om forskellige kirkelige forhold.
Man kan i stor grad være principiel enig med
forslagsstilleren med menighedens vilkår især m.h.t. vilkårene i bygderne, og i
sær m.h.t. forhold vedrørende kateketere og organister, for der er problemer i
mange bygder med personalemangel. Men glædeligvis uddannes deri forhold til
tidligere mere løbende med det resultat at det nogle lokale steder har gavnet
og det er glædeligt og støtteværdigt.
Vi kan i princippet ellers tilslutte til ændring og
erstatning af skolekapellerne i bygderne, såfremt man kan finde de manglende
midler frem. Men i lighed med alle andre har menigheden også været offer for
besparelser, og således ikke særskilt ikke undgå en sparerunde, da der indenfor
de sidste 6-7 år er foretaget renoveringer af skolekapeller i 23-24 bygder.
Der blev også under efterårssamlingen klart besvaret, at
Landsstyret er igang med en redegørelse om anlægs- og renoveringsbehovet, og
planlægningen er af den grund i fuld gang. Og vi håber at det vil medføre flere
renoveringer, da der er vedligeholdelse igang kan vi sige, at alt indenfor
menigheden ikke står stille, og herunder kan vi nævne at Provestiudvalget også
anbefaler etablering af kirker i bygderne. Derfor skal vi sige, at man lokalt er
godt bekendt med vedligeholdelser og nybyggerier.
M.h.p. at forbedre præsters nuværende rejser til bygderne
har vi opfordret Landsstyret til at foretage en undersøgelse, for p.g.a.
organist og kateket mangel i flere bygder er det nødvendigt med at styrke
menighedsarbejdet også fordi det er nødvendigt, at styrke menighedsudvalgenes
begrænsede arbejde.
Vi skal endvidere fra Siumut nævne, at Landsstyret i den
stigende undervisning har til hensigt at undersøge planlægningen indenfor
menigheden, og herunder lønforhold. Selvfølgelig ved vi, at det m.h.t.
forbedring af lønnen, at det skal løses imellem de involverede parter, men vi
kan ikke komme uden om, at lønforhold også skal løses.
Med disse bemærkninger fra Siumut tager vi forespørgslen til
efterretning, og opfordrer Landsstyret til at tage hensyn til det ønskede og
nævnte forbedringer.
Tak. Så er det Godmand Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Jakob Sivertsen har fremsat en forespørgsel om, hvordan man
kan forbedre forholdene for serviceringen af kirken i bygderne, kateket og
organist forholdene og i det hele taget kirkelige handlinger, og har også
berørt utilfredsstillende forhold for tjenesterejser for præsterne.
Vi har følgende bemærkninger fra Atassut til Jakob
Sivertsens forespørgsel. Det er en velbegrundet forespørgsel. Forespørgeren tog
udgangspunkt i sin forespørgsel i de forhold som har været fremme her i salen
tidligere nogle gange. Og man kan heller ikke komme uden om at erkende, at der
er utilfredsstillende forhold for de ansatte i bygderne.
Vi kan ikke beskylde hvem som helst for disse forhold, og vi
mener i Atassut, at hvad angår de kirkelige handlinger her i, så er
bevillingerne minimale og er ikke tilstrækkelige, også fordi vi også skal tage
Avarnersuaq kommuneat, Ammassalik og Ittoqqortoormiit kommuner.
Vi skal overfor Landsstyremedlemmet indstille, og opfordre
til at undersøge, at disse to provstier for Sydgrønland og Nordgrønland, skal
de have samme bevilling også for fremtiden, kan vi fortsætte med denne form for
bevilling, også fordi der er forskellige forhold at tage hensyn til, også
m.h.t. behov.
Nogle steder er det meget vanskeligt at arbejde for kirken.
Vi skal i denne forbindelse henvise til debatten omkring Ilimmarfik, netop det
spørgsmål har vi taget udgangspunkt i Atassut for vores begrundelse.
Det er glædeligt at undersøge svarnotatet, at man for
fremtiden vil forbedre forholdene for kateketere og organister m.m. Desværre er
vi bekendt med, at det er bevillingssituationen der gør, at man ikke kan realisere
forslaget.
Med disse bemærkninger støtter vi forslagsstillere, og har
givet bemærkninger til Landsstyremedlemmets besvarelse.
Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat en
forespørgselsdebat til Landstinget om forskellige kirkelige forhold. Der er
flere spørgsmål som man ønsker, at man tager stilling til, f.eks. kateketernes
forhold, lønninger, uddannelse og det same vedrørende organister og for det
tredje præsterne forhold og deres muligheder for at rejse til bygderne, for det
fjerde renovering af skolekapellerne, og de for fremtiden bygges særskilt, og
endelig for det femte, at de afsatte midler der er til menighedsarbejdet via
finanslovene.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side udtale, at det for så
vidt angår arbejdet med at skaffe det nødvendige personale til
menighedsarbejdet og at vi til stadighed vil være med til at forbedre
forholdene.
Vi lægger ikke kun vægt på, at vi har de nødvendige folk,
men vi lægger også vægt på, at vores menighedsmedarbejdere også har den
nødvendige uddannelse, og at de tilstadighed også har muligheder for, at
videreuddanne sig.
Vi har bemærket, at forslagsstilleren i sin egen
forespørgsel nævner, at de forhold han ønsker drøftet har været oppe at vende i
Tinget, men at vi hidtil ikke har opnået et tilfredsstillende resultat. Vi skal
give Jakob Sivertsen ret i, at de forhold som man nu bringer til debat har
været oppe at vende her i salen adskillige gange. Hvis vi blot kikker 6 år
tilbage har vi flere gange drøftet forhold omkring forskellige kirkelige
forhold her i denne, men vi er dog ikke enige med forslagsstilleren i, at vi
ikke har opnået noget.
F.eks. drøftede vi under forårssamlingen 1996 Landsstyremedlemmet
for Kultur, Uddannelse og Kirkes redegørelse om præsteuddannelsen. I
redegørelsen blev der gjort rede for, hvilke personaleforhold der eksisterede
indenfor menighedsarbejdet, f.eks. manglen på præster og kateketere og om hvad
man kunne gøre, for at lette det problem, der har været omkring manglen på
uddannede medarbejdere indenfor menighedsarbejdet.
Uden at nævne det konkrete indhold af redegørelsen skal vi
her minde om, at de indstillinger der her var til det fortsatte arbejde blev
støttet fuldt ud fra Landstingets side, og arbejdet har pågået med dette som
baggrund. Indstillingerne dengang vedrører hvordan vi kan løse de problemer der
med at skaffe de nødvendige medarbejdere, ligesom man også har foreslået, at
der blev oprettet en kirkelig højskole.
Disse debatter må vi fra Inuit Ataqatigiits sige, at vi
trods alt har opnået resultater. Indstillingerne fra redegørelsen fra dengang
blev støttet, og vi mener og vurderer fra Inuit Ataqatigiits side, at arbejdet
går i den rigtige arbejde.
For i år er der via Finansloven afsat 1 mio. kr. til den
kirkelige højskole, ligesom man har et stillingsopslag, hvor man søger efter en
leder til den kirkelige højskole. Jeg er glad for, at den kirkelige højskole
langt om længe bliver en realitet, og i har stor tiltro til det der kan komme
ud af denne højskole.
Vi regner ikke alene med, at etableringen af en sådan
højskole vil styrke menighedslivet, men vi også give præster og andre ansatte
indenfor menigheden til at videreuddanne sig. Langt om længe vil medarbejderne
i vores menigheder få mulighed for videreuddannelse via den kirkelige højskole,
som har været tilfældet for andre faggrupper.
Ligeledes er vi vidende om, at der er en revision i gang
omkring bekendtgørelse om uddannelse af kateketere og organister fra 85 og 87.
Vi vil opfordre Landsstyremedlemmet for Kirke til, at denne også hører Kultur-
og Uddannelsesudvalget i det fortsatte arbejde.
Derfor vil det også være på sin plads, at der stilles
spørgsmål til Landsstyret om, hvordan stadet er i dag.
Forslagsstilleren mener, at det ikke er længere på sin
plads, at man har skolekapeller i bygderne, som fungerer som kirke og skole på
samme tid, og påpeger at der er stort behov for renovering indenfor området.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit ikke noget principielt imod, at
vi har skolekapeller. Lad os dog bygge huse som kan bruges til forskellig
formål. Men vi mener selvfølgelig, at de skolekapeller der eksisterer skal være
velrenoverede, at de skal have en nødvendig standard. Vi har også sagt, at f.eks.
også kirkerne bør kunne bruges til andre formål end gudstjenester f.eks. til
debataftener m.m. Selvfølgelig vil kirkernes indretning bestemme til hvilke
formål kirkerne kan bruges.
Skolekapeller skal selvfølgelig have en vis standard ikke
mindst så er det vigtigt, at de er egnede ti l at blive undervist i, da det
omgivne miljø også er en støtte til børnenes indlæringsevne.
Jakob Sivertsen påpeger, at de bevilgede midler til
menighedsarbejdet har været faldende. Inuit Ataqatigiit mener, at vi må se det
hele under et, hvorfor det er nødvendigt, at vi under nærværende debat også
inddrager de beløb der er afsat til uddannelse af kateketere og organister på 1
mio. kr. samt de midler der er afsat til den kirkelige højskole, således er der
afsat lidt over 30 mio. kr. for så vidt angår bevillingerne for år 2001.
Indledningsvis så udtalte vi, at de drøftelser der har været
omkring menighedsarbejdet har mål i sig selv, hvor vi senest i 96 støttede
Landsstyrets indstillinger i forbindelse med deres redegørelse dengang.
Vi har afslutningsvis et spørgsmål til Landsstyremedlemmet
fordi Landstingsmedlemmet Maliinannguaq Markussen Mølgaard foreslog sidste år i
februar måned, og hvor det blev foreslået, at man nedsatte en arbejdsgruppe som
skulle kulegrave forholdene omkring kirkens ansatte, og jeg vil gerne spørge
Landsstyremedlemmet om, hvordan det går med dette arbejde.
Ligeledes skal vi overfor Landsstyremedlemmet spørge, at som
det fremgår af budgetbidragene til provstikontorerne, at formålet skal være, at
man gør menighedsarbejdet synligt i et moderne samfund. Hvad har man gjort for
at realisere målsætningen. Det var hvad vi havde at sige vedrørende Jakob
Sivertsens forslag.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Forespørgsel om forskellige kirkelige forhold, herunder
opførelse af skolekapeller i bygderne som Jakob Sivertsen har fremsat har vi
følgende bemærkninger.
Jakob Sivertsen har allerede sidste år fremsat et forslag,
og genoptager sin forespørgsel her, og besvarelsen fra Landsstyremedlemmet er
ikke meget anderledes i forhold til sidste år, og herved kan man se, at
Landsstyret ikke har yderlige planer m.h.t. udbygning af kirkeområdet, men at
der er forskellige tiltag i gang for at forbedre forholdene for kirkelige
anliggender vedr. de prioriteringer der er m.h.t. forskellige bygder. Vi ved
heller ikke hvornår byggeriet kan igangsættes, men er åbent overfor
forbedringer af forholdene i bygderne i forbindelse med realiseringen af Den
Gode Skole/Atuarfitsialak.
Vi vil i den forbindelse opfordre Landsstyret til, at
prioritere for bygderne også i forbindelse med realiseringen af Atuarfitsialak.
Man kan jo ikke realisere Atuarfitsialak, hvis vi ikke tager
bygderne med. Forespørgeren var også inde på bevillingsrammerne for
kirkeområdet. Det har vi en stor forståelse for, også fordi forslagsstilleren
kom ind på forskellige problemstillinger. Det er glædeligt, at man har
påbegyndt uddannelsen af kateketere og organister, men alligevel er
arbejdsforholdene for kateketere og organister ikke helt afklaret. Det skal jo
ikke være sådan, at hvis der findes 3 kateketere i bygderne, så skal de deles
om een mands løn
Med disse korte bemærkninger vil vi gerne fremsætte vores
støtte til forslagsstilleren og opfordre Landsstyret til at medtage bygderne i
forbindelse med etableringen af Atuarfitsialak.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Der er tunge forhold som forslagsstilleren fremkom med, som
ikke kan overvindes med en håndevending.
Der har allerede udbredt sig mangel på arbejdskraft indenfor
skoleområdet og kirkeområdet. Det kan da godt være, at man kan uddanne
bygdebeboerne, men det kan nem medføre, at folk flytter til byerne.
M.h.t. til brugen af skolekapeller, så kom man ind på
besvarelsen, at det vil altså sige, at man endnu ikke har planer om at etablere
eller erstatte disse kapeller med andre. Der er også mange andre forhold der
blev nævnt, ligesom hvis man bor i en bygd, kan man foranlediges til at sige,
at alle disse forhold kan rettes op, hvis behovene i byerne kan realiseres.
M.h.t. kateketere og organister, så vil jeg uden yderligere
bemærkninger overfor Landsstyremedlemmet anbefale, at man undersøge forholdene
for de præster der er i byerne. Jeg selv har undersøgt sagen nærmere, og det er
forhold der er meget unge for en enkelt præst i Danmark. At de forhold man skal
tage med for at tage de forskellige forhold indenfor kirken i betragtning.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kirken med en besvarelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. For det første hvad angår Siumuts ordfører, som var
inde på, han er taknemmelig for, at der er etableret uddannelser, som er mere
koordinere i forhold til tidligere, at det er tilfældet. Det gør vi på baggrund
af de bevillinger vi har, så vidt det er muligt, og vi arbejder fortsat på en
videreudvikling når de stillinger vi har fremme i opslag er blevet besat.
Og så er det Atassuts ordfører Godmand Jensen, så vil jeg
lige til at starte med sige, at du her tager fejl, at hvis du siger, at m.h.t.
Nordgrønlands Provsti hører Ittoqqortoormiit og Avarnersuaq og Tasiilak De
hører ikke med til Nordgrønlands Provsti, de hører til Midtgrønlands Provsti.
Men i denne forbindelse lægger jeg også mærke til, da han stiller forslaget.
Inuit Ataqatigiit efterlyser flere ting. Asii Chemnitz siger
i sin ordføretale, at hun ser det som et fremskridt, at denne besættelse af de
opslåede stillinger, således at serviceringen indenfor kirken og
højskoleområdet kan fremmes.
M.h.t. serviceringen, så har vi ikke mange stillinger, fordi
vi har mange bygder her i landet, som Jakob Sivertsen i sin forespørgsel har
efterlyst, det er ligesom om, at man stiller sig afventende også fordi de faglærte
ikke er så mange altså indenfor kateket og organist området, altså det er
begrænsede ressourcer vi stadigvæk har, men på baggrund af det vort land kan
bære og på baggrund af bevillingerne gør vi noget ved sagen.
Så er det spørgsmålet om der er nedsat en arbejdsgruppe fra
Maliinannguaq Markussen Mølgaard også fordi Asii Chemnitz Narup også efterlyste
det. Ja det er en arbejdsgruppe der er nedsat da præsternes samledes i fjord.
De ansøgte om flere midler til området, som bekendt har vi ikke kunne løfte
opgaven på baggrund af andre prioriteringer. Hvis der bevilges flere penge, så
kan man forbedre forholdene for personalet indenfor kirken også fordi de
ansatte hele tiden råber op omkring disse forhold. Men det er bevillingen der
er afgørende for, hvad vi har til vores formåen.
Så er det Kandidatforbundets ordfører Mogens Kleist.
Afslutningsvis sagde du at du anbefalede overfor Landsstyret, at man også skal
tage bygderne med i planlægningen af indførelsen af Atuarfitsialak. Ja i høj
grad gør vi det i samarbejde med Landsstyreområdet for Boliger. Vi har planer
om igangsætning af byggeri af 16-17 skoler i bygderne, altså det er den samme
prioritering som der også er for byerne.
Jakob Sivertsen m.h.t. skolekapeller i Amalliak, hvis du er
interesseret i planerne, så kan jeg allerede nu fremvise tegningerne. Altså som
kan bruges også overfor andre bygder med samme befolkningsgrundlag som
Amalliak. Interesserede har mulighed for at se skitsen eller projektet.
Løsgængeren han efterlyste i sin tale om at undersøge
forholdene omkring præstebetjeningen i Danmark for grønlænderne. Som bekendt er
der en præst i Danmark også p.g.a. manglende præster i Grønland, så har vi også
i høj grad brug for præsterne her i Grønland. Vi påtænker at drøfte, om de
grønlændere der af egen drift er flyttet til Danmark, om vi fortsat skal
betjene disse med præster selvfølgelig undtagen de syge som de indsatte i
fængslerne, det er dem vi er pligtige til at betjene, det er også disse forhold
der skal analyseres i den nærmeste fremtid. M.h.t. præsten for grønlændere i
Danmark, det vil jeg ikke komme nærmere ind på nu. Tak.
Så er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen, dernæst er det
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
I mit forslag har jeg som baggrund et spørgsmål, det vi
behandler i dag. For 13 år siden i 1988 fremsatte jeg forslagene for første
gang. Allerede dengang kunne jeg se, at serviceringen i bygderne ikke var som
den skal være. Forholdene er indtil dato blevet forværret.
Kirkelige handlinger foregår i meget forfaldne huse, og uden
orgelmusik. Selvfølgelig kan man se det som noget positivt, men disse forhold
er ikke længere tidssvarende, det er ikke et eventyr de har, det er reelle
forhold jeg snakker om.
Engang imellem så stopper man gudstjenesterne fordi der ikke
er nogen til at overtage disse kirkelige handlinger, altså interessen for denne
form for ansættelse er dalende, det er det vi efterlyser fra Atassut, at disse
forhold skal løses. Mennesker der ellers er interesseret i troen er ikke
længere interesseret i at gå i kirke når der ikke er orgelmusik.
M.h.t. Landsstyremedlemmets besvarelse, så synes jeg det er
sørgeligt, for hun påpegede ikke noget om konkrete planer for den nærmeste
fremtid. Hvis jeg som Landsstyremedlem bliver spurgt om, hvilke planer der er,
så vil jeg kun sige det på den måde, at der ikke kom konkrete planer for
fremtiden. Derfor mener jeg, at kirkelige handlinger i forfald vil fortsætte
fremover.
Som sagt jeg stopper ikke her. Vi kan ikke kun have kirker i
byerne, organister og orgler. Disse forhold skal også være gældende i bygderne.
Man siger ikke i reglerne om kirken, at det kun er byerne der skal have
organister og orgler, lad os finde frem til løsningsmodeller, lad os finde frem
til en eller anden form for løsningsmodel, således at der oprettes vedvarende
uddannelser af kateketere, altså til stillinger som kateket og overkateket,
således at disse stillinger kan genoprette i tilfælde af at man i mangel af
præster kan de have deres papirer i orden til videreuddannelse til en præst,
således at vi kan komme over problematikken omkring manglen på personale
indenfor kirken.
Jeg skal uden at gentage, at jeg er helt utilfreds med
Landsstyremedlemmets besvarelse, der findes ingen konkrete forslag for
fremtiden, derfor kan jeg ikke anse den som en håndgribelig besvarelse.
Efterfølgende er det Godmand Rasmussen. Derefter er der
Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt.
Godmand
Rasmussen, Atassut.
Som jeg plejer har jeg meget korte bemærkninger. Det er
beklageligt at jeg ikke nåede at komme i radioen, det forhold som er blevet
fremlagt her i dag har vi hørt om siden vores barndom.
Men det er nu kommet frem som en forespørgsel. Jeg skal lige
til at starte med påminde Landsstyremedlemmet om, at hvis hun også har radio
ligesom os, så vil det ikke være så godt, at være Landsstyremedlem for Kirke,
at gudstjenesten afløst p.g.a. af ... Skolegangen er aflyst på et bestemt
tidspunkt p.g.a. ..., det er disse forhold som vi hører i radioen, og som gør
at vi forstår hvor underudviklede vi er indenfor disse områder
M.h.t. oprettelse af en højskole, Sisimiut højskolen, Knud
Rasmussens højskole i Sisimiut udnyttes ikke fuldt ud, det er ligesom at det
vil være på sin plads, at udnytte denne mulighed. Selvfølgelig er vi vidende
om, at sådan et tiltag vil koste penge, det er derfor vi skal tage hensyn til
de 1 mio. kr. som er afsat til formålet. Sådan en højskole vil komme til t
mangle elever.
De Landsstyremedlemmet jeg var sammen med da vi gik i kirke
i Ittoqqotoormiit, jeg er blevet meget forbavset over, at der ikke engang var
en organist til stede, hvor man brugte båndoptagelse i forbindelse med
salmerne, dengang da disse satte båndene igang så undersøgte jeg om det
virkelig var tilfældet, men det var det jo.
Værre er forholdene i nogle andre bygder. Så er det kalalaq
der udkom i 2001, det var en kateket som har haft indlæg i denne avis, han
fortæller om en gudstjeneste, hvor man grinte, da kateketen ikke kunne sangen
uden af, det kan vi ikke ære stolte af. Hvis vi ser på Grønland generelt, så må
vi indrømme, at kirken har været i tilbagegang i løbet af årene. Det skal jo
ikke være sådan at vi kun skal bruge kirken til bryllupper og konfirmationer.
Jeg er principielt helt enig med Jakob Sivertsen ikke bare fordi jeg er i samme
parti som ham.
Og Siumut var også inde på, at hvis man altså kan finde frem
til de bevillinger, så vil det være meget relevant at skulle gøre tiltag. Vi
har mange gange hørt, at Grønlands økonomi er meget god, hvis økonomien er god
nok, hvorfor kan man så ikke finde disse bevillinger. Det er altså de forslag
der ikke er realistiske, vi er i tilbagegang i kirken, hvis vi skal danne
grundlag for børnenes opvækst så er det meget væsentligt, at vi skal have gode
kirker.
Vi kræver ikke nybyggeri, vi skal undersøge det eksisterende
og så renovere det efter behov. Det er også meget væsentligt, at skulle ansætte
kvalificerede organister, jeg vil heller ikke vurdere besvarelsen som en god
besvarelse.
Vi må gå videre, jeg skal lige påminde Landsstyremedlemmet om,
at m.h.t. nybyggeri af en højskole, så lad os lige tænke over de eksisterende
anlæg vi har, for vi har jo økonomiske problemer her i landet. Tak.
Så er det Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, Derefter
er det Hans Enoksen, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg har en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Kirkens
udtalelser. M.h.t. kirken i Danmark og grønlænderne i Danmark, og m.h.t. Otto
Steenholdt udtalelser. Ja vi har været inde på det igennem vores politiske
debat i Landsstyret, altså de grønlændere i Danmark, som ønsker at gå i kirke
på grønlandsk, og som ønsker grønlandsktalende præster, så må vi finde frem til
løsningsmodeller.
De pågældende bor i Danmark er statsborgere i Danmark, er
skatteborgere dem kan vi selvfølgelig bare henvise til den danske kirke, men de
ønsker også, at de også skal serviceres på grønlandsk i kirken. Derfor vil vi
tage en kontakt med regeringen i Danmark, det har vi også sagt, også med
hensyntagen til serviceringen m.h.t. økonomien i Danmark altså bevillinger i
Danmark det skal også med i betragtning. Alle disse forhold vil indgå i disse
drøftelser, det vil vi også prøve på at klare også i Landsstyret.
Lad mig også som tilføjelse nævne, at den grønlandske kirke
ikke skal vurdere som at den er i tilbagegang. Den grønlandske menighed er ikke
værre end andre steder, vi har jo mange ansatte indenfor kirken også i de små
steder, som formidler budskabet om evangeliet uanset om det er vrøvl eller ej,
så er det det budskab der gælder.
Der findes stadigvæk mange sangkor og det er glædet, og det
skal vi opfordre til at gøre. Vore muligheder fra Landsstyrets side er meget
begrænsede, vi kan gå ind og oprette uddannelser for kateketere og organister,
men m.h.t. det daglige liv som en kristen, det er op til de enkelte. Og man
skal heller ikke blande sig for meget fra politisk hold. Det bedste vil være,
hvis kirken i Grønland ledes af sine egne folk, vi har jo en biskop og vi har
provster det er altså selve menigheden der selv skal sørge for sig selv, og det
vil være det mest passende. Og vi har religionsfrihed her i landet, og så er
det så op til folk, at vælge sig en religion.
Med disse bemærkninger vil jeg til sidst også nævne, at
kirken består af menighedsrepræsentanter, som også har deres egen formand, ikke
kun menighedsrådsrepræsentanterne, men også provsterne er også deres ansvar
bevist, fordi de skal sørge for at arbejde går videre, det er derfor svært at
skulle vurdere om kristendommen er 100 % her i Grønland eller ej. Den
karaktergivning kan vi ikke bruge i denne sammenhæng.
Der vil være servicering af den grønlandske menighed som for
de flestes vedkommende er lutheransk kirke.
M.h.t. højskolen, det vi snakker om, det er ikke en højskole
som vedrører arbejdet i kirken her i Grønland. Det er derfor jeg mener, at vi
fortsat skal støtte oprettelsen af en sådan højskole, og det agter vi også fra
Landsstyret side.
M.h.t. tjenesterejserne for præsterne, så skal jeg sige, at
man sidste år, så er det Grønlandsfly, der også har sat billetpriserne op, så
bliver vi måske nødt til at skulle rejse med andre befragtningsmidler som vi
tidligere har brugt, de hedengangne apostle. Altså der bliver problemer m.h.t.
lufttrafikken og foretagelsen af disse kirkelige handlinger og tjenesterejser.
Jeg mener, at den grønlandske menighed går godt. vi samles om kirkerne, og i
samarbejde med menighedsrepræsentationerne, det kan man se under valget i år,
at der stadigvæk er stor interesse for et sådan arbejde, og vi ønsker dem en
god arbejdslyst fremover.
Så er det Hans Enoksen, Siumut. Efterfølgende er det Godmand
Jensen, Atassut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
M.h.t. det der bliver sagt fra Kandidatforbundet har jeg
enkelte bemærkninger til. Jeg skal anmode om at citere Kandidatforbundet, de
startede således "I forbindelse med etableringen af Atuarfitsialak skal
man tage bygderne med i betragtning, det kan vi ikke nå, hvis vi altså ikke ...
Jeg vil godt komme ind på Atuarfitsialak fordi det blev nævnt.
Landsstyreområdet for Kultur og Uddannelse og Inniarsaviik,
så er der et meget godt samarbejde med bygderne i forbindelse med planlægningen
af Atuarfitsialak , og at også realiseringen kan gælde for bygderne også. det
er vi glade for, os der kommer fra bygderne. Og vi har haft flere møder med
dem, og i forbindelse med samråd, så har de haft op til 10 deltagere som kommer
fra forskellige bygder, og her kan man også se at man tager bygderne med, og at
der er stor interesse for at bygderne skal være med.
M.h.t. menigheden og det der bliver sagt fra Atassut, selvom
de har deres tvivl, jeg mener ikke at denne påstand er rigtigt. Vi har ikke
glemt disse bygning og kirker i bygderne. Planlægningen er allerede i gang og
det er vi meget galde for i bygderne.
M.h.t. uddannelsen af kateketere og organister, de starter
jo i år, der er f.eks. 20-25 kateketelever der starter, har kan man se, at man
prøver på, at løse opgaven på bedst mulige vis. Hvis vi altså har nok af penge,
og selvom vi kan sige, at vi har en sund økonomi fordi indtægterne fra
skatterne er stigende, men hvis vi ser generelt på samfundet, så har vi også
mange forskellige interesser her i samfundet, og det er derfor vi skal
prioritere pengene. Vi i bygderne er også blevet ramt, men det klager ikke de
ikke over, også fordi andre dele af samfundet også bliver berørt.
Det er altså disse negative betragtninger, det har ikke noget på sig. Vi vil være med i
udviklingen også i bygderne. Tak.
Så er det Godmand Jensen, og dernæst er det Mogens Kleist.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
For det første skal jeg beklage m.h.t. definitionen af
Nordgrønlands Provsti, det er altså nok en oplysning jeg har fået fra en ansat
indenfor kirken - en pålidelig ansat i kirken. Det beklager jeg.
Men jeg er foranlediget til at fremkomme med nogle
bemærkninger m.h.t. de faldne bemærkninger. Men hvis man ser på kommuner, og
hvis vi ser på Grønland generelt, men der findes visse steder hvor det er helt
galt m.h.t. forholdene m.h.t. serviceringen af den grønlandske menighed.
Nogle talere har været inde på, at serviceringen er god nok,
det ser ikke ud sådan i nogle af kommunerne. Det er ikke kun i bygderne, at vi
har dette problem, f.eks. vores egen by kan jeg nævne. Man kan ikke engang
ordne oliefyrene i denne kirke i byen. Vi får besked fra provsten i
Nordgrønland, at de ikke kan gøre noget ved sagen p.g.a. manglende bevillinger.
Det kan man måske også more sig over. Selvfølgelig starter vi med
orgelledsagelse, men så går sikringen, så bruger vi stemmen til at syne samler.
Det er altså tilstadighed det defekte oliefyr der gør, ar vi er ved at ødelægge
orglet. Det er helt frustrerende forhold vi lever under.
Det er ikke dette enkelte problem, vi har samme problemer i
vores bygder. F.eks. kan jeg også nævne min egen bygd, jeg kender personligt
provsten for Nordgrønland, og har haft en samtale med vedkommende, og har sagt
til ham, at i den mellemstore bygd er der ingen kirkegængere, og til dette
spørgsmål har jeg svaret, at vi ikke har en kateket, og at vi ikke har et
oliefyr i kirken, altså når man går i kirken andre steder, så enten tager vi ud
eller spiller vi fodbold.
Altså vi ser på forholdene for kateketere eller præster som
er ansat indenfor kirken, så vil jeg ikke nogen af dem være interesseret i, at
blive ansat i sådan en stilling. Når folk bliver ansat bliver sådan et dårligt
sted, så begynder vedkommende at regne ud, hvor længe vedkommende kan blive på
stedet, altså hvis forholdene ikke bliver rettet op, så forlader folk jo
stedet, med det samme. Det er de faktiske forhold vi også lever under i nogle
dele af Grønland.
Inuit Ataqatigiit var også inde på at skolekapellerne i
yderdistrikterne, at de bruges meget der, ja de skal også bruges i fremtiden,
men som sagt tidligere, hvis sådan et skolekapel ikke har et oliefyr ikke er
blevet malet og hvis der ikke er ske en renovering, hvem vil så være ansat et
sådan sted. Det er sådanne forhold vi lever under i nogle af kommunerne.
Men ud fra besvarelsen kan vi se, at der er nogle gode
målsætninger, og at man prøver på at rette op på forholdene, derfor anser vi
ikke fremtiden for at være alt for mørk.
Men forholdene er så vanskelige i øjeblikket, at vi bliver
nødt til at finde frem til en eller anden form for samarbejde mellem kommuner,
provstierne og andre indenfor kirken.
Den næste er Mogens Kleist. Efterfølgende er det
Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Det er ligesom om, at vi er i valgkamp vedrørende
bygderne. Ja vedrørende forholdene i bygderne, der er nogle der siger, at der
er visse forhold der skal rettes op.
Hans Enoksen, jeg vil gerne spørge Hans Enoksen og
Landsstyret, det der blev nævnt renoveringen af 23-24 skolekapeller, jeg vil
gerne vide hvilke bygder det drejer sig om.
M.h.t. bygderne, vi har over 60 bygder, forholdene er jo
også forskellige fra bygd til bygd. I Vestgrønland og Nordgrønland er
forholdene forskellige, det er derfor, at det vil være meget svært at skulle
sige, at forholdene er i orden.
M.h.t. bygderne, så vil jeg gerne overfor
Landsstyremedlemmet anbefale, at hun berejser de forskellige bygder i Østgrønland
og Nordgrønland og se de faktiske forhold. Der findes jo gode bygder og skoler
og kirker, men der findes også forfaldne kirker og skoler.
Det der bliver fortalt fra Godmand fra Atassut er helt
anderledes, i forhold til det der bliver sagt fra Hans Enoksen. Det jeg gerne
vil spørge om til Landsstyremedlemmet for Kultur m.h.t IA's fremlæggelse konto
40.12.26 højskolen, hvad man bruger bevillingen til, her nævner man jo en
højskole for menighed, og også disse midler. Det er derfor, at jeg gerne vil
vide fra Landsstyremedlemmet, hvad man bruger pengene til, og hvad man agter at
bruge pengene til.
Siumuts ordfører har jeg følgende bemærkning til. Bygderne
har forskellige problemer, som i en håndevending kan rettes op. Det er ikke det
vi snakker om, det er planlægningen m.h.t. etableringen af skolekapeller i
bygderne, det er problemstillingerne i disse bygder vi snakker om, selvfølgelig
findes der måske kirker og skoler særskilt i visse bygder, men der er også
visse steder, hvor der er mangel på disse bygninger. Det er derfor, at vi har
behov for en prioritering generelt for hele Grønland. Tak.
Den næste er Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I forbindelse med mit forslag sidste år under
vintersamlingen, hvor jeg foreslog nedsættelse af en arbejdsgruppe som
Landsstyremedlemmet i sit svar bemærkede, at sagen kører under
provstiudvalgene, dertil finder jeg det meget ønskeligt fra vores side, at når
man drøfter de forhold som menigheden har at leve under, og som tit bliver
taget op i denne sal, og som også bliver påpeget af Godmand Jensen, at for så
vidt angår skolekapeller, kateketernes vilkår, lønforhold, mangel på organister
o.s.v. , hvis vi havde haft en arbejdsgruppe, som havde set på forholdene, så
kunne vi her i Tinget vurderet konkret, hvilke initiativer der var behov for
fra politisk hold fra Landstingets side ud fra de eksisterende forhold dag.
Hvis vi havde en velfungerende arbejdsgruppe med deltagelse
af præster, kateketere, organister, menighedsråd og andre berørte parter, som
kunne rådgive Landstinget og Landsstyret, så mener vi, at det vil være helt på
sin plads, således at vi kunne få et bedre overblik, hvad det egentlig er der
er behov for, og hvordan vi sal prioritere de eksisterende midler m.m. Og det
er en ting som jeg mener, at arbejdsgruppen skal arbejde med.
Det er beklageligt, at der i forbindelse med genoptryk af
bibelen, at man endnu ikke har løst problemet omkring finansieringen af
genoptrykningen, og det finder vi beklageligt. Der cirkulerer her i tinget
mange papirer, vi har mange udgifter til trykning, himlende beløb, hvorfor vi
også må være mere vågne overfor, at finde midler til trykning af en så vigtig
tryksag.
Derudover skal jeg tilføje, at det i henhold til vores
arbejde i Inuit Ataqatigiit, så plejer vi normalt at undersøge forholdene til
bunds før vi går op på talerstolen. Og det samme har vores ordfører gjort, hvor
hun har bl.a. henviste til de gældende finanslove.
Afslutningsvis skal jeg blot sige, at jeg mener, at den tid,
hvor vi levet i, hvor vi har behov for styrkelse af åndslivet, og vi har store
problemer med at have det nødvendige arbejde, vi bør sige tak til de
medarbejdere vi har, der udfører et stort stykke arbejde. Og hvor arbejdet ikke
altid er helt let, og hvor præsterne også fungerer som sjælesørger m.m., og jeg
ønsker at vi siger tak til dem.
Så er det Jakob Sivertsen, forslagsstiller. Derefter er det
Hans Enoksen.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Til Landsstyreformandens bemærkninger vedrørende mine
bemærkninger om, at jeg finder Landsstyrets besvarelse for tynd, så skal jeg
udtale, at jeg mener, at Landsstyrets svarnotat i nærværende sag vedrørende det
nuværende stade, så mener jeg, at svarnotatet er for tyndt, selvom jeg er glad
for at man fremlægger status.
Jeg mangler blot anvisninger på, hvor der er størst behov
for tilretninger, det er netop derfor der bliver fremlagt et sådan forslag, som
jeg har foreslået. Det er sådanne nogle punkter som jeg efterlyser.
For så vidt angår lokale problemer og en drøftelse af dem,
så kunne vi mok have brugt mindst et par dage her, for at drøfte hvor
problemerne egentlig er, og hvor skoen trykker.
Men jeg vil dog gerne sige tak for partiernes ordførere,
Siumut, Atassut og Kandidatforbundets og selvfølgelig også Inuit Ataqatigiits
bemærkninger, som er principielle enige i mit forslag. Jeg fremlægger forslag
efter foregående undersøgelse, og jeg skal i den forbindelse atter engang
udtale, at vi i forbindelse med nærværende forespørgselsdebat, at hvis
forholdene ikke bliver løst i de kommende år, så kan man nok forvente, at jeg
fremlægger forslaget igen.
Derefter er det Hans Enoksen, og efter Hans Enoksen er det
Otto Steenholdt, men først Hans Enoksen.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Til Kandidatforbundets Mogens Kleist skal jeg beklage, at
han ikke er her. vi ved, at forholdene er meget forskellige fra bygd til bygd,
nogle steder kan forholdene siges at være tilfredsstillende, mens forholdene
andre steder ikke på nogen måder kan forsvares.
Derfor er der et planlægningsarbejde i gang som jeg har stor
tiltro til, og som er et skridt i den rigtige retning. Der er ingen der sidder
med hænderne i skødet, f.eks. kan jeg sige, at der i Qaqortoq bliver anlagt en
ny kirke, og det er en udvikling der går i den rigtige retning, og vi kan ikke
bare lukke vores øjne, og se til, at der ikke bliver gjort noget ved
problemerne.
Jeg forventer selvfølgelig at forholdene i de kommende år
vil blive bedre, og jeg forventer også, at man prioriterer de steder, der har
de største problemer. Mange tak.
Så er det Otto Steenholdt, og bagefter er det
Landsstyremedlemmet for Kirke, men først Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til Landsstyremedlemmet og Landsstyreformandens besvarelse
vedrørende den præstelige betjening af den grønlandske menighed, så siger jeg
tak for besvarelsen, og så siger jeg inderlig tak for Jeres bemærkninger herom.
Men vedrørende mine bemærkning omkring planerne for den
fremtidige servicering, så finder jeg det meget spændende, det har jo altid
været sådan, at det er et spørgsmål om man skal bibeholde de opgaver som de
grønlandske præster i Danmark har haft, og jeg er interesseret i at vide,
hvordan forholdene vil være i fremtiden.
Det er rigtigt, at de er af os der er flyttet til Danmark
også betaler skat til den danske Stat, og hvis vi skal udnytte denne skat også
bedst muligt, så må vi også arbejde for, at den grønlandske menighed i Grønland
bliver serviceret på lige fod med den danske menighed.
Og jeg er også meget glad for, hvis f.eks. patientgrupper og
uddannelsessøgende primært er dem som vil blive serviceret af en grønlandsk
præst i Danmark, det er klart. Men en af de ting, som ikke nævnes her, at vi
også har gudstjeneste over radioen hver søndag kl. 10.00, som jeg også mener,
at man lytter til i de bygder, hvor man f.eks. ikke har præster eller
organister. Jeg mener, at man heller ikke skal glemme dette, og det var hvad
jeg havde at sige her i forbindelse med mit sidste indlæg.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kirke, Lise Skifte
Lennert. Derefter er det Daniel Skifte, men først Lise Skifte Lennert.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Til forslagsstillerens sidste bemærkninger vedrørende
manglende musik ved gudstjenester, så håber jeg meget på, at ansvaret ikke
alene er vores, mens ansvaret ligger ligeledes også hos de lokale menighedsråd,
og det er således et samarbejde mellem os og menighedsrådene, at spørgsmålet
skal løses, hvor også menighedsrådene har et medansvar og hvor vi håber, at de
vil leve op til dette.
Problemet kan ikke løses fra år til år, men søges løst på
længere sigt, hvor jeg håber på og arbejder på, at vi via videreuddannelser af
eksisterende lærere også vil kunne videreuddanne disse, således at disse også
kan fungere som organister, og det er en del af de tanker vi har, for så vidt
angår løsning på problemet på længere sigt ikke mindst hvad angår manglen på
organister, og jeg beklager selvfølgeligt, at Jakob Sivertsen mener og er utilfreds
med mit svarnotat, men jeg har blot gjort opmærksom på, hvad vores nuværende
stade er.
Til Godmand Rasmussen vedrørende Godmand Jensens
bemærkninger vedrørende at gudstjenester må aflyses, så har jeg mit direktorat,
for så vidt angår vores medarbejdere på det kirkelige område, altså vores 2
medarbejdere, så har jeg anmodet dem om, at undersøge, som de har sendt ud til
samtlige præstegæld, hvor vi ellers har sat et frist til at komme med en
besvarelser, at vi fik meldinger tilbage under nærværende samling inden den 15.
april, men de svar vi har modtaget har været alt for få, således at det ikke
var grundlag nok til en besvarelse, hvorfor vi har måtte udsætte dette til
efteråret, hvor vi så vil få klar besked om, i hvor stor omfang man aflyser
gudstjenester og om der er hold bag rygterne. Vi har brug for et mere solidt
talmateriale på baggrund af svar fra samtlige præstegæld, og først da kan vi
besvare om omfanget af aflysninger er omfattende, og om det er rigtigt.
Vedrørende den kirkelige højskole, selvom
Landsstyreformanden har besvaret spørgsmålet, så bliver der ikke anlagt et nyt
hus, men det er indholdet vi drøfter, og et indhold som kan foregå i
forskellige byer. F.eks. også på højskolerne. Men initiativerne er i gang, og
under mit første svar sagde jeg, at ansættelsesprocedurerne også er igang,
således at vi kan ansætte en leder pr. juli.
For så vidt angår kirkernes forfald, vil jeg gerne tilføje
til det der allerede er sagt, at vi ikke må vente på hinanden, men så har vi
også som forældre pligt til, at styrke menighedsarbejdet, hvis
menighedsarbejdet skal styrkes, så har vi også som forældre et stort ansvar og
pligt, hvor vi ikke blot skal vente på, at der bliver gjort noget fra centralt
hold. Vi har også et ansvar indenfor vores familie, og som forældre.
Vedrørende den grønlandske menighed i Danmark og vores
drøftelser med det danske Kirkeministerium, så er det sådan, at vi har aftalt
med Johannes Lebech, den danske Kirkeminister, at den danske Kirkeminister kommer
herop, og at vi drøfter de forhold der er og de problemer der er omkring den
grønlandske menighed i Danmark.
Til Godmand Jensen vedrørende forhold på enkelte bygder, så
nævnte han forhold vedrørende orgler og opvarmningen af kirken i Upernavik, og
vi havde ellers forventet at problem t var løst, men har erfaret, at den
foreslåede løsning har været alt for dyr, hvorfor der ikke er sket noget.
Til Mogens Kleist, skal jeg blot udtale, at det der fremgår
af dine spørgsmål kan du få svar på ved at læse i finanslovene. Når vi har
mulighed herfor besøger vi selvfølgelig de kirker der her når vi kommer forbi.
Til Mogens Kleist efterlysning af de 1 mio. kr i forbindelse
med den kirkelige højskole, lønninger indenfor de forskellige fag, til kurser
for 18-20 personer på årsplan, rejser, kost og lærermateialer det er det de 1
mio. kr. skal bruges til, ligesom der mellem provsterne skal etableres et
netværk, og det var hvad de 1 mio. kr. skulle bruges til, og det er det de
primært skulle bruges til, men du kan selvfølgelig få et skriftligt svar på
dine spørgsmål.
Til Maliinannguaq Markussen Mølgaards efterlysning af en
redegørelse om de kirkelige forhold på baggrund af en nedsat arbejdsgruppe, en
sådan tanke eller idé vil jeg gerne byde velkommen, og kan nå vi har ansat en
studieleder til den kirkelige højskole, at vi også tager dette arbejde op,
således at dette kan tages op i samarbejde med provstiudvalgene.
Vedrørende Jakob Sivertsens sidste bemærkninger i sit sidste
indlæg vedrørende hvilke planer der er, skal jeg udtale, som jeg også sagde i
begyndelsen, at vi i samarbejde med Landsstyremedlemmet for Boliger og
Infrastruktur har en nøje tilstandsvurdering og omfattende planlægning af
renoveringerne lokalt forskellige steder. Der er en omfattende planlægning på
vej, vi er allerede gået i gang med renoveringen visse steder. vi er i gang med
en omfattende planlægning af et kommende renoveringsarbejde for så vidt angår
skole- og kirkebygninger i bygderne.
Vi udnytter vores eksisterende ressourcer bedt muligt. Tak.
Så er det Daniel Skifte for sidste bemærkninger.
Daniel Skifte, Atassut.
Indledningsvis skal jeg udtale vedrørende skolekapeller, at
der en hel del skolekapeller, hvor jeg ved selvsyn har konstateret i hvor
dårlig forfatning de er i. Men Atassut ligger selvfølgelig fortsat vægt på det
åndelige arbejde og udviklingen her, som vi også udtalte i vores
nytårsudtalelse engang.
Hans Enoksen nævnte, at ... Godmand Jensen og Godmand
Rasmussen har fremlagt klare eksempler på, hvilke problemer der er.
Ganske kort, så siger Daniel Skifte, at de fortsat er behov
for løsning på bygdernes problemer.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget.
Der er ikke andre der har bedt om ordet, således er vi
færdige med behandlingen af punkt 33; Forespørgselsdebat om forskellige
kirkelige forhold, herunder opførelse af skolekapeller i bygderne.