Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 35-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

10. mødedag, tirsdag den 15. maj 2001

 

Punkt 35

Forespørgselsdebat vedrørende fiskeriet i Grønland. Forespørgeren er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, som vil fremlægge sit forslag til forespørgselsdebat her fra denne taler.

 

 

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

Jeg har fremsat følgende forslag til forespørgselsdebat om en grundig drøftelse om de fremtidige planer for udvikling af fiskeriet i Grønland, herunder en drøftelse af, hvem der skal hve ret til kvoter og hvorledes beskæftigelsen fremtidigt skal tilrettelæges indenfor fiskeriet.

 

Med hensyn til fiskeriet i Grønland mener jeg, at tiden er inde til en grundig drøftelse i Landstinget om fiskeriet.

 

Begrundelserne er følgende: For det første er der i dag strenge kvoteringsordninger i det kystnære fiskeri af den årlige TAC, ligesom dette er tilfældet i det udenskærs fiskeri.

 

For det andet: Som følge af restriktionerne er der et kraftigt fald i de årlige fangster hos de private fiskere og fartøjer, men kvoterne til Royal Greenland A/S’ og Polar Seafood’s fartøjer er steget støt i de senere år, samtidig med, at fiskernes kvoter er faldende.

 

Hvis det skal sikres, at fiskerne kan fortsætte fiskerierhvervet i fremtiden, så mener jeg, at tiden er inde til at revidere fiskerilovgivningen, således at den kommer til at gælde for personer, der har fiskeri som erhverv.

 

Eksempelvis mener jeg, at Royal Greenland A/S’ konkurrence med fiskerne bør ophøre, men mener samtidig, at det bør drive den landbaserede produktion på en bedre måde end i dag.

 

Hvad angår forholdene af i dag ejer Royal Greenland A/S mange fiskefartøjer, endog fiskefartøjer i det kystnære fiskeri, men jeg mener, at landbaserede produktions- og indhandlingsanlæg i byer og bygder bliver glemt, hvor f.eks. der ikke er midler til renoveringen af landbaserede indhandlings- og produktionsanlæg, og for nogles vedkommende er det desværre sådan, at man ikke længere ønsker at drive dem.

 

Eksempelvis er det personer, der alene ernærer sig ved fiskeri, der driver fiskeriet, og jeg mener, at den gældende lovgivning bør revideres og ny lovgivning vedtages under en landstingssamling, således at der herigennem fastsættes bestemmelser om, at visse af Royal Greenland A/S’ og Polar Seafood’s aktiviteter fremtidigt udføres af personer, der ernærer sig ved fiskeri.

 

Når jeg bruger Royal Greenland og Polar Seafood som eksempler på den måde, skyldes det, at de pågældende får tildelt store kvoter med deraf følgende stor indtjening til de få ejere gennem udnyttelsen af de grønlandske ressourcer, medens jeg selv mener, at de grønlandske ressourcer bør udnyttes mere spredt, f.eks. mht. beskæftigelsen på land.

 

Jeg mener endvidere, at fiskernes ejerskab ligeledes bør sikres gennem fastsættelse af procentsatser i lovgivningen, eventuelt således at 80% og helst 100% ejes af personer, der ernærer sig ved fiskeri.

 

Som eksempel kan jeg nævne, at mange fiskere tidligere var medejere i 1980-erne, da trawlerfiskeriet blev indført, men hvordan er situationen i dag? Hvem er de få, der til sidst blev ejere? Jeg mener, at fiskeres og hjemmehørendes ejendomsret bør sikres i den fremtidige lovgivning, da fiskeren bør beskyttes, ligesom vore grønlandske forfædre lod ressourcerne til lands og til vands gå i arv til deres efterkommere.

 

Jeg mener, at tiden nu er inde til at revidere fiskeriloven og jeg stiller forslag om, at Landstinget vedtager en fornyet fiskerilov for at beskytte de personer, der ernærer sig ved fiskeri, hvor jeg mener, at der bør findes nye veje for en fornyet og forbedret udvikling i Grønland i fremtiden, hvor der tages skyldig hensyn til de personer, der ernærer sig ved fiskeri, f.eks. også af hensyn til de store summer, der tilfalder Landskassen fra fiskeriet.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold lægger i sit forslag op til en grundig drøftelse af de fremtidige planer for udvikling af fiskeriet i Grønland. Forslaget koncentrerer sig om retten til kvoter og om, hvordan beskæftigelsen i fremtiden skal tilrettelægges inden for fiskeriet.

 

Landsstyret forstår forslaget, således at der efterlyses en debat om, hvordan fiskerressourcerne omkring Grønland skal fordeles. Der efterlyses med andre ord en diskussion om retten til at deltage i fiskeriet og om fordeling af disse rettigheder blandt få eller mange deltagere og ikke så meget en diskussion om, hvordan vi får den bedst mulige økonomi i fiskerierhvervet.

 

Indledningsvis skal Landsstyret bemærke, at vi har forskellige måder at regulere fiskeriet på, som både afhænger af hvilke arter, det drejer sig om og hvor fiskeriet foregår. Landsstyret skal ikke her komme ind på de mangeartede problemsstillinger, der gør sig gældende inden for hver art og hvert område, men lægge hovedvægten på nogle bemærkninger om reguleringen af rejefiskeriet, da dette fiskeri har den største økonomiske betydning for samfundet.

 

I rejefiskeriet har vi en lovgivning, som indebærer, at såvel de kystnære som de havgående rejefiskere ejer en kvoteandel, det vil sige en bestemt procentvis del af den årlige TAC. Når den årlige TAC er fastsat, ved fiskeren således hvor mange tons rejer, han må fiske det pågældende år. Med andre ord har fiskeren sikkerhed for at kunne disponere over en kvote og kvotens størrelse vil kun variere i forhold til ændringer i TAC’en. Med en grundig biologisk rådgivning som baggrund, medvirker Landsstyret i de årlige vedtagelser af TAC’en til, at der kan ske en stabil udvikling i fiskeriet.

 

Det helt afgørende for fiskeren er, at han til enhver tid, uanset hvilket fiskeri, der tales om, har sikkerhed for fiskerimuligheder, som er vedvarende i et vist antal år. Ellers bliver det vanskeligt at opnå lån til investeringer i fartøjer. Dette vil ikke mindst være et problem for de fiskere, som eventuelt ikke har store økonomiske midler at investere for.

 

Det nuværene system i fiskeriloven indebærer den store fordel, at fiskerne kan pantsætte deres kvoteandele, når de optager et lån til køb af et fartøj eller til andre investeringer heri. Derved er det muligt for fiskerne at stille deres kvoteandele som sikkerhed for lånet.

 

Loven giver rederierne mulighed for at købe og sælge en større eller mindre kvoteandel således, at de har en fleksibel mulighed for at tilpasse deres fiskerimuligheder til fiskerikapaciteten for deres fartøjer. Kvoteandele er arvelige og fiskerne har også mulighed for at overdrage fartøj og kvoteandele til f.eks. deres sønner i forbindelse med et generationsskifte.

 

Dette system har siden 1991 været i kraft for det havgående rejefiskeri og er efterfølgende i 1997 indført fuldt ud i det kystnære rejefiskeri.

 

Der er i årenes løb i det havgående og det kystnære rejefiskeri sket en betydelig strukturtilpasning, hvor vi i dag har langt færre rederier og fartøjer end for 10 år siden. Landsstyret skal her minde om, at der i årene omkring 1990 var en meget dårlig økonomi i mange af de havgående rederier. Dette skyldes bl.a., at der tidligere var udstedt for mange licenser til rejefiskere, og derved var de enkelte rederiers kvoter blevet for små til at fartøjerne kunne drives rentabelt. Flere af disse rederier var finansieret med banklån og landskassen havde stillet garantier for lånene. Da rederierne ikke kunne betale lånene i banken måtte landskassen betale store beløb til indfrielse af lånene med betydelige tab for landskassen til følge.

 

Efter omfattende sammenlægninger af rederierne har vi i dag glædeligvis en havgående rejeflåde, hvor der ikke er økonomiske problemer. Rederierne har således i mange år finansieret alle investeringer uden lån eller garantier fra landskassen til følge.

 

Efter omfattende sammenlægninger af rederierne har vi i dag glædeligvis en havgående rejeflåde, hvor der ikke er økonomiske problemer. Rederierne har således i mange år finansieret alle investeringer uden lån eller garantier for landskassen. Der er i dag 7 rederier i det havgående rejefiskeri.

 

Vi står i dag med en kystnær rejeflåde, hvor der gennem de seneste ca. 10 år er sket en betydelig reduktion i antallet af fartøjer. Ved udgangen af 1994 var der 104 kystnære rejefartøjer, som fiskede i det kystnære rejefiskeri. Det samlede fiskeri udgjorde ca. 25.900 tons i samme år. Sidste år blev det samlede kystnære rejefiskeri på ca. 33.000 tons, som blev fisket af ca. 66 fartøjer.

 

Der er med andre ord sket en betydelig effektivisering i det kystnære rejefiskeri, men der er ikke sket en fornyelse af flåden, som det er set i den havgående flåde.

 

Som det klart er kommet frem i den seneste tid, står vi over for en meget alvorlig situation i rejefiskerit på grund af de faldende verdensmarkedspriser. Prisfaldet hænger sammen med, at der også andre steder end her i landet er sket en betydelig stigning i rejefiskeriet og i rejekvoterne både i 2000 og i indeværende år. Dette gælder foruden vores eget fiskeri også fiskeriet i Canada, Norge og Rusland.

 

Der er ikke tegn på, at der på kort sigt vil ske en væsentlig ændring i denne situation og vi må derfor forvente, at de lave priser kan vedvare i lang tid fremover.

 

Det i denne situation positivt, at vi har en havgående flåde, som er konsolideret og derfor ikke straks risikerer at få økonomiske problemer som følge af prisfald, som også rammer det havgående fiskeri.

 

Situationen er anderledes for den kystnære flåde, hvor fiskerne har givet klart udtryk for, at de ikke mener, at kunne overleve økonomisk med de prisfald, som vi foreløbig har oplevet i år.

 

Det er på denne baggrund Landsstyrets klare opfattelse, at det vigtigste fiskeripolitiske spørgsmål i den kommende tid er, hvoreldes vi kan tilpasse strukturen i det kystnære rejefiskeri, således at der opnås optimal kapacitetsudnyttelse på såvel fartøjer som fabriksanlæg.

 

Landsstyret er enig i, at vi skal diskutere spørgsmålet om, hvem, der skal have mulighed for at deltage i rejefiskeriet og hvor store dele af kvoten, enkelte rederier må eje. I en situatin, hvor vi står over for meget store udfordringer på grund af prisfaldet på verdensmarkedet for rejer, er det imidlertid i endnu højere grad end hidtil nødvendigt, at vi får igangsat en strukturændring i det kystnære rejefiskeri, som kan resultere i en økonomi, der gør dette erhverv uafhængig af forskellige tilskudsordninger fra Landskasssen.

 

Dette betyder bl.a., at vi må se i øjnene, at vi i fremtiden må indrette reglerne efter, at der kan anskaffes større fartøjer til det kystnære rejefiskeri, end det er muligt i øjeblikket. Det kan også betyde, at vi over en årrække skal tillade, at en gradvis stigende andel af TAC’en bliver produceret ombord i takt med, at det eventuelt ikke er rentabelt fortsat at investere i visse rejefabrikker.

 

En sådan udvikling betyder uomgængeligt, at der bliver færre enkelte rederier end i dag. Dermed må vi også regne med, at de enkelte rederier nødvendigvis må anskaffe sig en større andel af TAC’en for at kunne tjene så meget, at investeringerne kan forrentes og afskrives.

 

Denne udvikling er vi ikke alene om i vores fiskerierhverv. Andre steder i verden ser vi en tilsvarende udvikling, hvor små enkeltmandsejede virksomheder sammenlægges eller på anden måde udvikles til større virksomheder. Dette betyder også i disse lande, at der bliver færre virksomheder til at skabe den samme eller en større omsætning. Denne udvikling er nødvendig for at overleve økonomisk i en verden, hvor vi i afgørende grad påvirkes af udviklingen i andre lande.

 

I forslaget nævner Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, at der er sket et kraftigt fald i de årlige fangster hos de private fiskere og fartøjer, mens kvoterne til Royal Greenland A/S og Polar Seafood A/S’s fartøjer er steget støt i de senere år.

 

Det skal ikke afvises, at de nævnte virksomheder er de største rederier i rejefiskeriet. Dette er imidlertid et resultat af, at rederierne har investeret betydelige midler i erhvervet i løbet af de år, hvor det nuværende reguleringssystem for rejefiskeriet har været i kraft. Disse investeringer omfatter både fartøjer og kvoteandele.

 

I den nugældende fiskerilov er der angivet grænser for hvor stor en kvoteandel enkeltpersoner eller selskaber må eje. for det havgående rejefiske er grænsen 33,3% og for det kystnære rejefiskeri er grænsen på 6%.

Landsstyret har den holdning, at vi skal sikre at fiskere får muligheder for at forblive i det kystnære fiskeri, såfremt dette er økonomisk forsvarligt. Vi skal imidlertid ikke sætte så snævre regler for erhvervet, at det kun er muligt at investere med landskassen som långiver. I det kystnære rejefiskeri er det f.eks. i dag ikke muligt for et rederi at eje en kvote, som er større end knap 2.200 tons.

 

Landsstyret fremsatte på Landstingets efterårssamling sidste år et forslag til ændring af fiskeriloven, som et flertal i Landstinget dog ikke ønskede viderebehandlet. Vi har siden oplevet, at TAC’en for rejer er steget kraftigt, men nu oplever vi desværre, at priserne for rejer på verdensmarkedet falder kraftigt. Derfor er det nødvendigt, at vi vurderer reglerne i lyset af den ændrede situation.

 

Landsstyret arbejder i øjeblikket på et forslag til en ny fiskerilov. Dette forslag vil have det hovedsigte, at vi skal skabe rammer for fiskeriet, som kan igangsætte en udvikling, der fører til en modernisering og strukturtilpasning i det kystnære fiskeri.

 

Som det vil erindres, afholdt Landsstyret i oktober 1999 et rejeseminar her i Nuuk. En del af de forslag, der kom frem på seminaret vil blive medtaget i forslaget til den nye fiskerilov.

 

En revision af fiskeriloven kræver en grundig debat. Landsstyret håber, at debatten i dag kan inspirere os til det videre arbejde med forberedelsen af lovforslaget.

 

 

Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold har stillet forslag til forespørgselsdebat vedr. fiskeriet og dertil har vi fra Siumut følgende bemærkninger:

 

Allerførst skal vi tilkendegive, at vi er enige med forslagsstilleren i, at udviklingen inden for fiskeriet bør tilrettelægges bedre end hidtil, for det er vigtigt, at få de aktive fiskere, fiskeriets organisationer og ikke mindst producenterne med i en samlet planlægning af fiskeriet.

 

Hvis fiskernes eksistens i fremtiden skal sikres, må den økonomiske udvikling være bedre end hidtil og det er vi i Siumut parate til at deltage i fuldt ud og vi vil overfor Landsstyret anmode dem om, at de fremlægger et forslag til ny fiskerilov til efteråret, idet det også er på tide, at der udlægges rammer for fiskeriet, som kan igangsætte en udvikling, der fører til strukturtilpasning, og ikke mindst må der gives mulighed for strukturtilpasning af de landbaserede anlæg, da det jo er en kendsgerning, at når der fastlægges fastere rammer, så bliver det nemmere for både producenter og fiskere at planlægge.

 

Fiskernes daglige drift i dag er i visse tilfælde alvorlig, og hvis en bedre og livligere drift skal opnås og hvis en økonomisk bæredygtig fiskeri skal opnås, må der sættes gang i fornyelsen af den kystnære fiskeriflåde, da det jo er et faktum, at fiskernes råderum er minimeres ganske væsentligt pga. de faldende fiskepriser. Situationen for de mere effektive fiskere med nyere fartøjer er naturligvis lidt mere positiv, men hvis der ikke snart sker en radikal ændring vil vi stå over for en meget alvorlig situation og det mener vi i Siumut, at vi må komme i forkøbet.

 

Erhvervsstøtteudvalget, ESU må give bedre muligheder for lån end hidtil, da det er helt sikkert, at igangsætningen af fornyelsen af den kystnære flåde vil kræve meget store investeringer og det må vi anmode Landsstyret om, at undersøge, da vi må se i øjnene, at vi får vanskeligheder, hvis vi alene skal dække behovet og vi vil fra vores side påpege, at vi ikke kan komme uden om, at få andre investorer med, måske fra udlandet og vi skal derfor samtidig hermed anmode Landsstyret om, at man undersøger mulighederne for at tiltrække investorer, der er villige til at sikre fiskeriets drift og økonomi.

 

Vi kan dog ikke alene tage udgangspunkt i en fornyelse af den kystnære fiskeriflåde. Vi må også rette blikket på jollefiskernes kår og vilkår, som på sigt også vil blive ramt af større krav mht. kvalitet. Det er også derfor, at det er på tide, at vi også begynder at bane vejen for jollefiskernes overgang til mere nutidige fiskerimetoder og anskaffelse af en mere moderne flåde.

 

Det er også på tide, at rette op på fiskernes indhandlingsmuligheder, for vi kan nemlig ikke komme uden om, at hvis et mere kontinuerlig fiskeri må opnås, må der etableres mere effektive indhandlingssteder og som eksempelvis kan vi nævne rejefiskerne og hellefiskefiskerne i Nordgrønland, som konstant bliver ramt af indhandlingsstop, da anlæggene ikke kan følge med og det er naturligvis også på sin plads her, at nævne, at problemerne også skyldes manglende arbejdskraft.

 

F.eks. så holdes anlæggene således lukket i weekenderne i sommerperioden, trods det, at vi alle ellers er klar over, at vores sommer er kort og at fiskerne gerne vil udnytte denne periode optimalt, så har de dog hidtil aldrig været muligt netop pga. disse tilbagevendende problemer.

 

Men lukningerne skyldes lige så meget renovering af anlæggene i sommerperioderne, som igen skyldes, at der ikke kan skaffes personale nok til nogle af anlæggene, men her stopper ikke alle problemerne. Rejefiskerne må nemlig også tit lægge stille i flere dage i træk pga. mangel på is og kasser, ligesom det heller ikke er noget særsyn, at indhandling af rejer, især i nord også kører ukontinuerligt pga. at anlæggene ikke kan følge med.

 

Vi skal ligeledes derfor anmode Landsstyret om, at der banes vej for etablering af et forum - et samarbejdsforum, som skal stå for løsning af indhandlingsproblemerne, og ikke mindst skal vi fra Siumut udtrykke vores ønske om genetablering af produktionsudvalgene, da disse udvalg netop har animeret til samarbejde og har elimineret unødvendige interessekonflikter.

 

Vi er klar over, at Royal Greenland har egen bestyrelse og repræsentantskab, hvor begge parter ellers er repræsenteret, men det allerbedste vil naturligvis være, hvis alle parter bliver repræsenteret alle steder og dette ville jo også helt klart optimere samarbejdet.

 

Efter etableringen af Nuka A/S er det for jollefiskerne blevet umuligt, at indhandle i byanlæggene og eneste mulighed er herefter evt. indhandling i en bygd og her skal vi anmode om, at man bider mærke i, at kapaciteten i bygderne som regel er så lille, at det er umuligt for både by- og bygdefiskerne, at indhandle samme sted og alternativet for byfiskerne er således brætsalg, men det alene er ikke nok, ligesom det heller ikke er nok med salg af kød og vi vil i denne forbindelse give udtryk for vores ønske om, at indhandlingsproblemerne i Upernavik-området bliver undersøgt minutiøst, da det at være passiv pga. manglende indhandlingsmulighed anses som et stort problem for fiskerne, for fiskerne ønsker jo at ernære sig selv og her er det helt klart utilfredsstillende, at lade aktive mennesker sætte deres lid til kommunen og denne tendens er vi i Siumut helt klart imod.

 

Endvidere kan andre råvarer, set bort fra hellefisken, ikke sælges udenlands og dette må vi ændre. Muligheden for salg af andre fiskearter bør etableres, hvis intentionerne om forbedring af fiskernes økonomi skal søges realiseret og det er jo også ganske uacceptabelt, at man kasserer andre levende ressourcer, ikke mindst fisk og det er jo heller ikke på sin plads i den grad, at vise en ligegyldighed over for landets vigtigste erhverv. Derfor er det på tide, at man baner vej for muligheden for indhandling af alle råvarer, idet det virker divergerende at man smider råvarer væk, der kan være med til at udvikle fiskeriets økonomi i en positiv retning og det er noget, som vi som ejere må kræve, at der findes en løsning på dette og at vi kommer helt væk fra dette overforbrugermentalitet.

 

Jeg vil fra Siumut anmode Landsstyret om, at de baner vejen for, hvordan indhandlingsstedernes udgifter kan reduceres, da stedernes alt for store udgifter til vand, og ikke mindst til el hæmmer mulighederne for en rentabel drift, ligesom vi vil anmode Landsstyret om, at undersøge mulighederne for reduktion af atlantfragtudgifterne, da dette i så fald kan betyde øgede priser til fiskerne.

 

Der har i løbet af de senere år været afholdt store seminarer og konferencer om fiskeriet og indhandling om, hvordan vi bedst kan udnytte vore levende ressourcer og om, hvordan driften af fiskeanlæggene kan optimeres.

 

Hvis vi ikke fremover skal fortsætte med at gentage os selv, men at vi simpelthen realiserer resultaterne af konferencerne og seminarerne er det på tide, at der etableres et effektivt samarbejde mellem fiskeriets organisationer, produktionsstederne, arbejderne og andre relevante personer.

 

Vi må i fællesskab indrømme, at kvoten er for lille i forhold til fiskeriflåden og vi må derfor være indstillet på, at rette op på dette forhold, uanset hvad. Alle kan jo ikke blive fiskere og vi kan derfor ikke længere komme uden om og acceptere at vi må tilpasse flåden i forhold til kvoten, når vi først har forstået realiteterne kan vi sætte os sammen og seriøst drøfte tilpasningen, fiskerne, arbejderne, producenterne og politikerne imellem, hvis vi skal undgå situationer, som kan få os ned med nakken, så må vi i fællesskab sikre fiskeriet i fremtiden.

 

Vi har i forvejen overkapacitet fsva. arbejdskraft, men til trods herfor er der konstant mangel på arbejdskraft og dette må naturligvis med i overvejelserne for vi må helt klart sikre, at fabriksarbejdernes kår også forbedres, hvis arbejdskraften skal tiltrækkes. Vi må gøre det mere attraktivt at arbejde i fiskefabrikkerne, for det er nemlig et faktum, at en dårlig behandling af arbejdskraften er lig med fravær fra arbejdspladsen og det er nu på tide, at der nedsættes et forum, som primært skal kigge forbedring af fabriksarbejdernes vilkår og problemer, for det er helt klart på tide, at problemerne synliggøres.

 

Afslutningsvis skal vi fra Siumut udtale, at vi gerne ser, at produktionen af vores naturgivne ressourcer planlægges nøje i samarbejde med fiskerne og producenterne. En minutiøs planlægning må etableres, i de eksisterende forhold baseret på selskabernes ønsker afstedkommer alvorlige problemer og tiden er inde til en løsning baseret på ønsker, baseret på dette lands befolknings ønsker.

 

Med disse ord har vi givet vores mening tilkende i forbindelse med Landstinsmedlem Mads Peter Grønvolds forespørgselsdebat og skal afslutningsvis udtrykke vores håb om, at vores bemærkninger også bliver anvendt som grundlag i forbindelse med udfærdigelsen af en ny fiskerilov.

 

 

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forslag til forespørgselsdebat om hvordan fiskeriet i Grønland kan udvikles i fremtiden og hvilke personer, der må have ret til licens til fiskeriet også med hensyn til beskæftigelsessituationen.

 

Til at begynde med skal vi fra Atassuts side udtale, at ændringer af lovgivning omkring vort lands vigtigste erhverv kræver, at man først debatterer tingene grundigt i samarbejde med alle implicerede inden man foretager ændringer.

 

Forslagsstilleren siger, at - jeg citerer:

"At man rationerer årskvoterne omkring fiskere, også uden for den kystnære fiskeri".

 

Hvis man her har tænkt på rejerne kan vi blot fra Atassut sige, at der heldigvis kom forhøjelser i TAC’en mht. rejer, både for den kystnære fiskeri og den udenskærs havgående fiskeri. Og vi har i Atassut vores tiltro til, at TAC’en fortsat stiger, men at der også her skal tages hensyn til bæredygtigheden.

 

Derfor mener vi heller ikke i Atassut, at kvoterne har resulteret i, at de private fiskere og rejetrawlere efterhånden har fået mindre kvoter. Det blev særskilt nævnt, at Royal Greenland og Polar Seafoods kvoter har været stigende i de seneste år.

 

I denne forbindelse skal vi fra Atassut blot minde om, at efter den nugældende fiskerilov, at der også er mulighed for at handle med kvoter.

 

Forslagsstillerens intentioner om, at de procentvise bestemmelser bør tilpasses skal vi blot sige, at ud fra den eksisterende fiskerilov, så har man taget højde for, at kravene bliver opfyldt. Vi har i Atassut taget fuldstændig højde for, at vores fiskere altid har afsætningsmuligheder uden besvær, ligesom det gælder det samme for forarbejdningsmulighederne på landet, men vi har heller ikke været blinde for, at der har været indhandlingsbegrænsninger til de landbaserede indhandlingssteder, som man af og til tager op til debat.

 

Vi har i Atassut den holdning vedr. indhandlingsskibe i forbindelse med manglende indhandlingsmuligheder på land, at det er nødvendigt, skal vi blot understrege.

 

Atassut er ikke uvidende om, at de store landbaserede arbejdspladser i Grønland er meget vigtige for befolkningen og hvis de ikke blot skal stå til pynt, skal man samarbejde med befolkningen, ikke mindst ved at man fanger så mange fisk som muligt efter en gennemgående strukturændring.

Derfor skal vi opfordre Landsstyret til fra Atassut om, at de i forbindelse med efterårssamlingen kommer med en udførlig redegørelse, hvor vi i øjeblikket stopper dette område.

 

Fra Atassuts side skal vi med henvisning til vores bemærkninger her meddele, at vi i Atassut glæder os til at være med i forbindelse med revision af fiskerilovgivningen, selvfølgelig i samarbejde med de implicerede.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Det havets levende ressourcer har siden tidernes morgen været grønlændernes levebrød. I flere årtier er det kystnære og havgående fiskeri været vort lands vigtigste erhverv og har desuden som bekendt været den vigtigste indtægtskilde i vort lands eksport.

 

Fiskeriet giver beskæftigelse både på land og til havs, i produktionsanlæggene og mange forskellige erhvervsområder med relation til fiskeri og i butikkerne og har således stor økonomisk vigtighed ikke bare for mange familier, men også for Hjemmestyret, kommunerne og de private virksomheder.

 

Fiskerierhvervet er derfor - sagt på en anden måde - Grønlands allervigtigste erherv, der giver beskæftigelse til hele det grønlandske samfund, såvel som de folkevalgte som de menige grønlændere, og som vil være til gavn for den nulevende og de kommende generationer ved at passe godt på de levende ressourcer fra havet.

 

Derfor vil Inuit Ataqatigiit hilse Landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds forslag til forespørgselsdebat og Landsstyrets svarnotat dertil velkommen, da en debat er meget vigtig, især mht. vilkårene for fiskerne i det kystnære fiskeri, som har ekstreme forhold at leve under.

 

Vi må derfor have en debat i gang om, hvorledes man skal løse problemerne ved det kystnære samt de problemer, der er opstået i år vedr. eksporten af fisk og skalddyr og inddrage fiskeriorganisationerne og producenterne.

 

Da vi i dag sætter vores lid til alt for få eksportvarer, som hovedsageligt består af rejer og hellefisk og krabber, så bliver vi let påvirket i negativ retning af strømninger blandt vore udenlandske samhandelspartnere.

 

Vi må løse problemet f.eks. ved at eksportere andre fiskeprodukter. Netop for at fremme og udvikle dette i endnu højere grad blev det i finansloven for i år ved Inuit Ataqatigiits foranledning vedtaget at der kan banes vej for flere muligheder for andre eksportvarer, bl.a. ved etablering af klækkerier for fisk og skalddyr samt ved oprettelse af en bifangstbank.

 

Derfor ønsker vi i den anledning, at få oplyst fra Landsstyremedlemmet for Erhverv hvor langt man er nået mht. at få undersøgt disse muligheder og hvorledes de afsatte midler bliver brugt af direktoratet, da tiltag til forsøg og udvikling synes at være så nødvendige som aldrig før.

 

Landsstyremedlemmet beskæftiger sig i sit svarnotat til forslagsstilleren i høj grad med forholdene i rejefiskeriet og de i dag opståede problemer. Det er rigtigt, at vi har store problemer med hensyn til de forældede fartøjer, som derved forhindrer rentabel drift.

 

Hvis det kystnære fiskeri skal drives rentabelt og dermed til alles bedste er det nødvendigt, at forny fiskeriflåden og gøre den tidssvarende med hensyn til de krav, der stilles og så vidt muligt gøre den fleksibel, således at den kan benyttes til flere fiskeriformer.

 

Da det havgående rejefiskeri fik store problemer i slutningen af 80'erne og i starten af 90'erne blev der iværksat en omstrukturering for flere hundrede millioner kroner, som blev betalt af samfundet via landskassen, og som har haft til følge, at det havgående fiskeri i dag kører godt.

 

Vi mener, at vi må bane vejen for nye muligheder for det kystnære rejefiskeri, ikke alene ved at sætte vort lid til Landskassen, men også ved at inddrage andre mulige investorer.

 

Men mht. rejefiskeriet som helhed mener vi, at da rejerne må betragtes som hele samfundets ressource, så må der en nyordning til for at rejefiskeriet kan være til gavn for så mange rejefiskere som muligt og dermed sprede den økonomiske nyttevirkning så vidt som muligt, d det er mange, mange penge, der tilfalder meget, meget få.

 

 

 

Rejefiskeriet og de priser, der er, er afhængige af internationale priser, som det også er gældende for andre fiskearter. I år har rejepriserne været stærkt faldende og det viser, hvor sårbare vi er.

 

Men vi skal også huske, at rejerne som vi fanger til eksport, er fanget i de uforurenede arktiske have og vi kan ved et fornuftigt samarbejde med vore nærmeste naboer, Canada og Island prøve at hindre rejsepriserne i at falde yderligere.

 

Det er ikke unormalt, at lande med samme eksportvarer kan blive bestemmende om priserne, således som for eksempel OPEC-landene med held har gjort med oliepriserne.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at man etablerer samarbejde med vore nabolande med henblik på at hindre fald i rejepriserne i fremtiden.

 

Hvis dette kan lykkes for os, så mener vi, at vi kan over vore problemer i rejefiskeriet, og således komme over de store problemer i det kystnære rejefiskeri, således at fiskerne i fremtiden kan få mere stabile indkomster.

 

Det er ønskeligt, at vide om Landsstyret er parat til dette.

 

Med disse ønsker Inuit Ataqatigiit, at sige, at vi er enige med Landsstyret i, at fiskeriloven bør ændres, da tiden er inde til at en fornyelse og tilpasning til de nuværende forhold i det kystnære fiskeri.

 

Vi er glade for, at bl.a. resultaterne fra rejekonferencen i Nuuk i 1999 blev udgangspunkt i dette arbejde og da vi er bekendt med at det er det, som fiskerne har prioriteret som et ønske.

 

Dog vil vi heller ikke undlade at bemærke, at vi også finder det vigtigt, at man medtager de tiltag vedrørende fiskeriet, som KNAPK anser som politisk nødvendige i de kommende år og dette vil være i overensstemmelse med den aftale, som blev underskrevet den 4. maj i år af Landsstyret og af repræsentanter i det kystnære fiskeri.

 

Det blev ved underskrivelsen aftalt, at oprette et hurtigtarbejdende udvalg, der skal arbejde i de kommende to måneder med henblik på at løse de økonomiske problemer for det kystnære rejefiskeri.

 

Med disse ord, så regner vi med, at Landsstyret, vil tage vore bemærkninger med i sit videre arbejde.

 

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

 

Vedrørende debatforslag af Mads Peter Grønvold har vi følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet til Mads Peter Grønvolds forslag.

 

For det første er vi helt enig med forslagsstilleren, idet han sagde, at fremtiden for fiskerne og de hjemmehørende skal sikres, idet man skal beskytte fiskeren.

 

Vi er bekendt med, at fiskeriet i mange år har været Grønlands hovederhverv, hvor vi har..økonomien, bortset fra bloktilskuddet fra Danmark.

 

Og vi skal fra Kandidatforbundet opfordre til, at forslaget behandles så godt som overhovedet muligt. Vi skal dog understrege, at vi fra Kandidatforbundet slet ikke kan gå med til de offentligt ejede selskabers konkurrence med private.

 

Alligevel kan vi se med henvisning til Royal Greenland og Polar Seafood og hvor store en magt disse selskaber har, således at disse forhold kan forvride konkurrencen for konkurrenceevnen for fiskerne.

 

Landsstyremedlemmet var også inde på, at man i de senere år er der sket en tilpasning i rejefiskeriet. Dette kan man se, at mange rejekuttere - kystnære rejekuttere blevet sat ude af drift, hvor nogle fiskere også er fusioneret, hvor det til tider er lykkedes for dem og til tider ikke lykkedes for dem.

 

Det er derfor, at vi efterlyser en tilfredsstillende løsning fra Kandidatforbundet, indtil vi opnår bedre resultater. I de nuværende forhold er der også flere utilfredsstillende forhold, især ikke mindst mht. indhandlingsmulighederne og beskæftigelsessituationen.

 

Vi hører til tider, at med hensyn til indhandlingsmulighederne, at fiskerne møder barrierer, hvor de må bruge mange sømil for at kunne nå frem til indhandlingsstederne.

 

Derfor skal vi på det kraftigste fra Kandidatforbundet anbefale, at fiskerne og arbejderne, ikke mindst i samarbejde med Royal Greenland, at vi løser problemerne.

 

Når vi snakker om fiskeriet, så kan vi ikke komme uden om, at skulle snakke om fiskerne, beskæftigelsen og andre involverede parter. Desuden skal vi bemærke, at hvis vi skal snakke om fiskeriet generelt, så må vi også tage landingsbaner for fastvingede fly med i betragtning, således at de kan udnyttes bedre i forbindelse med transport af fiskeprodukter.

 

Især med hensyn til Nordgrønland og andre islægsområder, så kan man derved undgå stop for indhandling, idet indhandlingsstop medfører jo en stagnation i økonomien. Det er glædeligt, at høre, at det går godt for de 7 havgående fiskere eller selskaber mht. økonomien.

 

Men der er 66 fiskere i det kystnære fiskeri, som har behov for renoveringer. Det er derfor, at vi skal opfordre til, at man også i denne sammenhæng finder frem til tilfredsstillende løsningsmodeller.

 

Vi skal fra Kandidatforbundet understrege, at vi går ind for, at vi efterhånden går væk fra afhængigheden af tilskud, men vi skal også passe på med ikke at tage tilskuddet fra med det samme.

 

Man skal henholde sig til de faktiske forhold i forbindelse med nedtrapningen af tilskudsordningerne i samarbejde med brugerne. med henvisning til indhandlingspriserne og de tiltag, som skete for ikke så længe siden, det medførte jo problemer i større omfang.

 

Vi er endvidere enig med Landsstyret om, at der faktisk skal være muligt for det kystnære fiskeri, at drive sådant et fiskeri. Vi mener, at for at kunne sikre dette, så skal man ikke komme uden om, at snakke med de store selskaber og medarbejderne, idet en fisker ikke fisker, så har arbejderen ingen beskæftigelse, heller ikke rejefabrikken har heller ingen råvarer.

 

På den anden side, når fabrikken er lukket, så har fiskeren ingen mulighed for at indhandle, ligeledes er det sådan, at hvis medarbejderen ikke har lyst til at arbejde, så kan fabrikken heller ikke køre. Det er altså den sameksistens, der skal koordineres bedre.

 

Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at Landsstyret hører samtlige involverede parter i forbindelse med fremsættelse af forslaget.

 

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Vi må fortsat have tid til at drøfte omkring landets hovederhverv. Det, der er svært for mig er, at vi fastsætter kvoter, som vi selv ikke kan bestemme over. Det vil være godt, hvis vi kan fordele kvoter til alles tilfredshed, men det kommer altid frem, at nogen opbruger kvoten selv under en højsæson med det håb, at Landsstyret vil tildele ekstrakvoter.

 

Det er det frustrerende ved, at vi ikke selv kan bestemme over kvotestørrelserne. Landsstyret bliver nødt til at kommentere den påstand om, at der er forøgede kvoter til de to store selskaber. Jeg mener dog, at det er opkøb af kvoter, der medfører sådanne tilstande.

 

Forslagsstilleren ønsker, at vi skal sikre fiskeriets fremtidsmuligheder. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi kan undvære Royal Greenland i forbindelse med vores eksport, selvom forslagsstilleren stiler efter, at vi skal tage mere alvorligt de landbaserede produktionsanlæg. Vi er jo bekendt med, at dette store selskab skal drives efter forretningsmæssige principper med krav fra Landsstyret om, at det skal køre med overskud.

 

Det kører dog med stort underskud til stor ærgrelse for medarbejderstaben på land. Hvis vi ser på verdensmarkedet og - altså hvis et landanlæg skal drive sådan en produktion, så har dette selskab måttet anskaffe sig flere fartøjer for, at produktionen kan køre rentabelt eller mere velkørende.

 

Dette har bl.a. medført, at man har formindsket muligheden for, at ...nogle af byerne med fuldt moderne produktionsanlæg. Jeg mener til stadighed, at hvis produktionen på land skal være velfungerende, så må Royal Greenland - altså så mener jeg, at Royal Greenland så vidt muligt anskaffer sig fartøjer for at kunne sikre produktionen på landanlæggene med det følge, at der er andre fabrikker eller anlæg bliver lukket.

 

Selvfølgelig kan ejerne af disse anlæg ikke være interesseret i, at skulle renovere disse bygninger, hvis der altså ikke er nogen råvaretilførsel. Jeg har svært ved at forholde mig til forslagsstillerens forslag om, at disse to store selskabers aktiviteter skal overføres til selve fiskerne.

 

Vi må i denne sammenhæng tænke på vores eksportmuligheder, men jeg kan dog ikke gå i mod, også med hensyntagen til disse selskaber, at de levende ressourcer vil tilfalde få personer her i landet, især med hensyn til rejerne. Det er helt nødvendigt med eksport af rejer til udlandet og man må så vidt muligt ikke eliminere denne mulighed. Jeg kan gå med til forslagsstillerens påstand, at de hjemmehørende fiskere skal sikres ejerskabet.

 

Det skal også understreges, at ikke samtlige ejere af disse fiskefartøjer ikke er hjemmehørende. Jeg går ind for forslaget om, at det er de hjemmehørende, der skal være ejere af fartøjerne her i landet. Det er vi - hvis vi ser på rejerne og krabberne, som giver god indtjening, så er det lige som om, at forslagsstillerens intention om, at hjemmehørende skal have en førsteprioritet er forbigået. Der indsættes jo indhandlingsskibe nogle steder, men selvom vi kan taknemmelige over for disse initiativer, så er det også fiskerens muligheder for at drive sådan et fiskeri, der skal prioriteres. Ønsket om ændring af fiskeriloven kan jeg ikke gå imod. Enhver lov gælder jo indtil den bliver ændret.

 

 

Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.

For det første er det mig en glæde, at samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgængeren har haft bemærkninger til forslaget, som generelt tilslutter sig forslaget. Det kom frem, at vi har behov at skulle tage initiativer.

 

Ordførerne har brugt ord, som kan være stærke. Det er lige som om, at vi må forholde os deres rigtighed i stedet for bare at tilbagevise det mht. produktion og fiskeri skal der planlægges samlet for fremtiden. Det er det budskab, vi hørte.

 

Og man anbefalede overfor Landsstyret, at man i forbindelse af fremlæggelsen af lovforslag til efteråret, at man er indstillet på at være med i arbejdet, og at fiskerne har meget problematiske vilkår og det kan man ikke se bort fra.

 

Vi har et godt øje til det kystnære fiskeri fra Landsstyrets i de to år, vi har virket. Og en evt. omdannelse af Royal Greenland kan vi også tilslutte os og disse udmeldinger kan vi godt tilslutte os i forbindelse med, at man så også kan finde frem til bedre løsningsmodeller. Det blev også sagt, at det bliver svært for os alene at skulle finansiere disse tiltag, og at man derfor skal efterlyse udenlandske investorer, da det altså er det, der er pålagt Landsstyret.

 

Mht. til jollefiskeriet og de budskab, der er kommet er klare og dem kan vi ikke komme uden om. Mht. overgangsordningen så skal der bruges meget vide rammer i forbindelse med fornyelsen af fiskeriloven.

 

Der blev bl.a. sagt og det kan vi heller ikke sige i mod, at man i højsæsonen må nogle af kutterne sejle mange sømil for at kunne indhandle i en anden by, og det har man svært ved at acceptere, og at disse forhold også gør, at man strenge økonomi. Og det kan man ikke se bort fra.

 

Den indstilling om, at Landsstyret skal nedsætte en arbejdsgruppe, så mener jeg, at vi kun kan tilslutte os dette forslag. Vi kan jo ikke komme uden om, at skulle nedsætte en velfungerende arbejdsgruppe. Mht. de nuværende ordninger i fiskeriet og mht. Royal Greenland og etableringen af Nuka A/S, så kan vi se, at de ikke altid har været velfungerende. Det må vi indrømme også fordi de er nogle af byrderne. Det er helt rigtigt, at f.eks. fiskerne i nogle af byerne har manglet indhandlingsmuligheder, især mht. jollerfiskerne. Derfor skal vi også her i Landstinget og i Landsstyret arbejde for afsættelse af midler. Det er altså den gruppe, der er central i disse problemer.

 

Det er derfor, at jeg håber, at vi kan tænke godt over disse problemstillinger til efterårssamlingen. Der blev bl.a. sagt, at vi skal sørge for, at de arter, som ikke kan indhandles og som udsmides, at de også har været en byrde for samfundet. Det er blevet gentaget igen her i punktet. Bl.a. pålagde man Landsstyret om, at undersøge f.eks. mht. el- og vandpriser, og som også har en meget afsmittende virkning for konkurrenceevnen, og det kan vi heller ikke komme uden om.

 

Det er mig en glade, at Siumuts ordfører har brugt en vending, som - at hvis vi altså ikke tilpasser ressourcer med fiskerikapaciteten, så vil vi hele tiden dreje rundt om vores hale. Det er netop kernen i de nuværende problemer. Altså enhver kan jo blive en fisker, her tænker jeg ikke på rejerne. Det er disse forhold, vi skal prøve på at rette op på.

 

Der blev også sagt, at det kan man heller ikke sige, at der også findes mennesker, der nægter at arbejde i højsæsonen. Det må vi også komme over. Vi kan altså ikke komme uden om, at Grønland er et land med høj sommer eller en høj vinter, hvis vi altså ikke tager hensyn til disse forhold, så kan vi ikke rette op på forholdene.

 

Det er også derfor, at vi skal tænke på vores placering i naturen og det tager vi godt imod fra Landsstyrets side. Derudover så er der forskellige synspunkter, der kom frem, hvor en del af budskaberne er, at man tager fiskeriet meget alvorligt og det er også mig en glade, at man kom ind på tilpasning af landanlæggene, i stedet for at de står tomme, og det kan vi heller ikke komme uden om og så er der også anbefaling om, at man til efterårssamlingen planlægger en fremlæggelse om status. Det tager vi godt i mod fra Landsstyrets side. Derudover så blev der sagt, bl.a. f.eks. IA, at vi også skal tænke på fremtiden mht. til vore efterkommere. Det tager vi godt imod, Landsstyremedlemmets besvarelse.

 

Der er blevet sagt overfor Landsstyreområdet sidste år med de forskellige tiltag, bl.a. mht. opdræt m.m. Det er den såkaldte projektkonto. Det er to forhold, der har ikke været ansøgninger til disse to projekter.

 

Man skal tilpasse rejefiskeriet til fordel for de fleste fiskere. Der er altså initiativer i gang i Canada og det kan vi også tage med i vore betragtninger. Mht. den kystnære fiskeri og dets repræsentanter, så har man sammen med dem underskrevet en aftale om en nedsættelse af en arbejdsgruppe. Sagen er stadigvæk kørende og det er derfor, at vi håber, at vi kommer til en endelig løsning.

 

Derudover så bliver især fra Kandidatforbundet sagt, at man eventuelt kan forvride konkurrenceevnen for fiskerne. Her tænker man uvægerligt på Royal Greenland. Det kan enhver ikke se bort fra. Som sagt mht. fiskerne, der fisker lidt nord for Disko og som sejler fra Diskoøen helt ned til Sisimiut, det er en meget tidkrævende sejlads, der her er tale om. Det kan enhver ikke se bort fra.

 

Det er derfor, man bl.a. kom ind på fiskerne og medarbejderne på landanlæggene skal hjælpe hinanden. Der skal være sammenhæng mellem fiskeriet og landanlæggene og deres medarbejderstab.

 

Derfor vil jeg til sidst bemærke mht. løsgængerens bemærkninger. I foråret 1999 konstaterede vi i Landsstyret, at kvoterne i rejefiskeriet er meget - ikke passer med de faktiske forhold og så forudså vi den såkaldte tekniske forhøjelse af kvoterne, således at rejefiskerne får mulighed for at søge om ekstrakvoter, når de er ved at opbruge deres kvoter. Det er de forhold, som vi også har forbedret i løbet af år 2000. Det er også derfor, at vi sidste år drastisk forhøjede disse kvoter.

 

Den problemstilling, der opstår herved et prisfald. Der er bl.a. tale om ca. 8.000 tons fremgang for nogle af rejefiskerne. Det skulle have været meget gavnligt økonomisk fra sidste år. Det er altså ellers en opgangsperiode sidste år. Det er derfor, at vi fra Landsstyret håber, at prislejet vil komme tilbage til det normale.

 

Til allersidst skal jeg bekræfte, at APK, KNAPK skal sammen i samarbejde med norske, islandske og canadiske organisationer i gang med initiativer.

 

Med disse bemærkninger har jeg haft en kortere besvarelse.

 

 

Mads Peter Grønvold, forespørger, Kandidatforbundet.

For det første er det mig en glæde, at Landsstyremedlemmet har en klar besvarelse. Baggrunden for sådant et forslag er, at vi skal forbedre forholdene for eventuelle råvarer, vi er i besiddelse af her i Grønland, at man bl.a. i de senere år har forbedret fartøjerne her i Grønland, især de havgående trawlere. Det er lige som om, der er behov for at efterlyse bedre muligheder for udnyttelse af alternative arter.

 

Det er lige som om, at vi fokuserer alt for meget på rejer, hellefisk og et par andre arter. Vi er jo bekendt med, at vi har en kvote i Østgrønland af sild, som sælges til andre lande og rederier fra andre lande udnytter denne kvote økonomisk. Vi er bekendt med, at arbejdspladsernes antal falder her i landet, det er derfor, at jeg mener, at man skal undersøge disse andre muligheder, for derved at kunne skabe de arbejdspladser, som vi ellers har tabt.

 

Hvis vi ser på rejefartøjerne, så er de nede på under 65, selvom de i 1990 var på 104 stykker. Men heldigvis har de kystnære rejekutterfiskere har kunnet opfiske 33.000 tons rejer, selvom de kun er lidt over 60 fartøjer.

 

Hvorfor kører landanlæggene urentabelt? Hvad er årsagen? Hvorfor er indhandlingspriserne så lave? Hvad er årsagen hertil? Selvom nogle påstår, at verdensmarkedspriserne på rejer eller et fald på verdensmarkedspriserne på rejer er skyld i disse lave indhandlingspriser.

 

Hvis vi altså fortsat skal øge kvoterne her i landet, så kan vi heller ikke forbedre verdensmarkedspriserne. Jeg har fremsendt breve til Landsstyret flere gange med ønske om, at undersøge disse forhold. Nu er man langt om længe igangsat sådanne undersøgelser, da forholdene bliver utålelige.

 

Det er mig en glæde, at det havgående fiskeri kører godt økonomisk. Mht. det kystnære fiskeri og med henvisning til seminar om det kystnære fiskeri, ligesom man har gjort det i Qeqertarsuaq og Nuuk, der vil ellers være et behov for at skulle holde et sådan seminar også i Sydgrønland. Jeg håber at man vil ændre Fiskeriloven i samarbejde med Fiskeriudvalget.

 

Til sidst vil jeg gerne takke Landsstyret for den gode modtagelse af mit forslag, idet vi kan bruge bemærkninger hertil i forbindelse med det videre arbejde, og ikke mindst vil jeg takke Siumuts ordfører for hans klare udmelding vedrørende fiskeriet, og med meget klare forslag om krav.

 

Det er meget alvorligt problem som vi her snakker om, så vil Fiskeriet blive bedre, hvis disse budskaber kan realiseret. Det samme er det m.h.t. Inuit Ataqatigiit, at der er mange forhold, der skal rettes op.

 

Ligeledes har Kandidatforbundet også nogle budskaber og udmeldinger. Selvfølgelig skal man også kunne fremlægge noget, og det er derfor, at jeg også vil gerne takke Otto Steenholdt. Jeg håber at man bruge drøftelserne her til efterårssamlingens fremlæggelse. Tak.

 

Så er det nu udenfor partiordførerne Per Rosing Petersen,

 

Per Rosing Petersen, Siumut.

Meget kort for en kort bemærkning. Siverth K. Heilmann fra Atassut sagde ellers, at man allerede har sikret ejerskabet for de hjemmehørende, men jeg mener alligevel, at man i forbindelse med tildeling af kvoter, ligesom forslagsstilleren har efterlyst i det samme, det skal strammes op. Man snakker om 2/3 del ejerskab, det skal være ufravigeligt. De faktiske forhold har allerede vist, hvor meget man kan omgå en sådan lovgivning.

 

M.h.t. ressourcer, dem man ligesom tilbyder til udlandet, det skal stoppes, det er altså det krav som ikke bliver besvaret klart fra Landsstyremedlemmets side.

Og m.h.t. Siumut og Hans Enoksen, som han kom ind på m.h.t produktionen af vores levende ressourcer og bedre udnyttelse af vores levende ressourcer, det er også det forhold der ikke bliver besvaret.

 

så er det partiordfører, Hans Enoksen.

 

Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Tak. Som ordfører fra Siumut er det mig en glæde, der er en generel tilslutning til forslaget m.h.t. fiskeri, at vi retter op på disse forhold indenfor fiskeriet. Det er jeg meget tryg ved.

 

Forholdene er så alvorlige i øjeblikket som vi prøver retter op, hvis vi altså skal mundhugges om disse forhold, så kan det blive farligt, hvis vi altså kan eliminere vores samarbejdsevne bare for at kunne opponere mod hinanden.

 

Selvfølgelig er der visse emner, som vi kan være uenige om, men jeg mener dog, at vi allesammen har formål, nemlig en form for en løsningsmodel som vi har til formålet, ikke mindst af hensyn til. fiskernes vilkår.

 

Og Fiskeriloven til efteråret bliver fremlagt, det ser vi frem til, og vil samarbejde om det. Ligesom alle andre partier, Kandidatforbundet og løsgængeren Otto Steenholdt regner jeg med, at skulle samarbejde med.

 

Lad os allesammen sætte os for bordet, og forbedre vilkårene for fiskerne og medarbejderne og producenterne. Hvis vi altså samler vores kræfter, så kan vi opnå meget bedre resultater. Selvfølgelig vil der være emner, som vi kan være uenige om, men lads os samles om et samarbejde, således at vi kan opnå bedre resultater herved.

 

Alle de indtryk der kom frem i dag, dem har vi snakket om i Fiskeriudvalget, og alle disse forhold vil vi også tage op igen i forbindelse med fremlæggelsen af lovforslaget. Det er jeg ikke selv i tvivl om, også fordi andre medlemmer af Fiskeriudvalget har viljen til at arbejde med disse problemer.

Vi siger fra Siumut tak til Landsstyret, også fordi vi erfarer, at vores målsætninger og vores forslag vil blive hørt fra deres side, og regner med støtte i arbejdet til efteråret. Tak.

 

Så er det Siverth K. Heilmann fra Atassut. Efterfølgende er det Johan Lund Olsen.

 

Siverth K. Heilmann, Atassut.

Tak. For det første skal jeg lige bemærke, at vores fremlæggelse fra Atassut, vi har udarbejdet vores fremlæggelse før vi fik svarnotatet, og ud fra det, så forstår jeg, at Landsstyremedlemmet besvarelse til forslagsstilleren er i en form, hvor han tog det til efterretning, og en efterlysning af et bedre samarbejde fra samtlige parter, det er vi tilfredse med fra Atassut.

 

Og i den forbindelse med denne debat og m.h.t. de emner der kom frem ud over forslagsstillerens, så har vi fra Atassut prøvet på at besvare begrundelserne fra forslagsstilleren. Men der har jo været utallige drøftelser, hvad angår fiskeriet og produktionen altså om de forhold der eksisterer indenfor disse områder.

 

Det kan vi kun erindre om, det er ikke mærkeligt, at alle disse dårligere forhold bliver taget op igen i Landstinget. Det tyder på, at der er forhold der bør rettes op. Det er blevet på tide, at vi skal samle vores kræfter for at rette op på forholdene i vores hovederhverv, nemlig fiskeriet.

 

Vi plejer at fremkomme med mange forskellige synspunkter fra de forskellige partier, men fra Atassut har vi prøvet på at klargøre, at vi er samarbejdsvillige.

 

M.h.t. ejerskaber og andre forhold, så er det den eksisterende lovgivning, så har jeg undladt at fremkomme med bemærkninger desangående. Men i forbindelse med ændringer af den eksisterende lov, så vil vi også fra Atassut være med til dette arbejde.

 

Så var det også Landsstyremedlemmet som m.h.t. vores anbefalinger fra Atassut. At vi til efterårssamlingen udarbejder en statusopgørelse, det kan man måske lige vende om, det er Landsstyret der anbefales, men Atassut er også velvillige til at være klart til dette samarbejde.

 

M.h.t. en af ordførernes indlæg, at der findes mennesker der er arbejdssky, det har vi også taget op tidligere. Så vidt jeg husker, så er der også et landstingsmedlem som fremsatte et forslag om, at der laves et seminar om de arbejdssky mennesker, og at man vil undersøge forholdene nærmere fra Landsstyrets side. Det er et forhold, som jeg gerne vil sørge om, også fordi vi ikke allesammen glemmer hvad der bliver lovet, det er derfor vi fra Atassuts side gerne vil spørge om, hvor langt man er nået med spørgsmålet om, nemlig drøftelse af arbejdssky personer.

 

Vi har jo problemer i fiskeriet, det er vi bekendt med i Atassut, det vi prøver på at kommentere, det er Mads Peter Grønvolds forslag. Men de tunge forhold, som man også kan snakke om, det ligger os i det andet spørgsmål, og det vil vi være med til at rette op på. Tak.

 

Så er det Johan Lund Olsen, dernæst er det Anthon Frederiksen.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Der er to ordførere, fra Atassut og Siumut, de har helt ret, vi er meget enige her i salen, og vi må samarbejde, for at kunne komme over de problemer der findes i fiskeriet i øjeblikket. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at der skal ske en undersøgelse, at Landsstyret må tage det alvorligt, idet vi er bekendt med, at vi er meget afhængige af verdensmarkedspriserne.

 

Følgevirkningerne har vi nu mærket her i Grønland især m.h.t. rejepriser, det er derfor at vi i vores fremlæggelse sagde, at vi ønsker at Landsstyret, at man kontakter vores nabolande m.h.t. .... Idet vi mener, at man ikke bare sal sylte sagen, nemlig faldende verdenspriser på verdensmarkedet, således at vi kan arbejde for en forbedring af forholdene i samarbejde med de andre landes regeringer.

 

Også i den forbindelse, og det eksempel vi fremsatte, og med at det ikke er nyt, at man også i andre lande, så sker der et samarbejde mellem landene for at kunne fastholde de gode priser, f.eks. kan vi nævne OPEC de olieproducerende landes forening. Det var et samarbejde der påbegyndtes i 1970'erne da oliepriserne faldt drastisk i verden. Det er den slags muligheder der kan åbnes op for, det er det vi efterlyser, at Landsstyret arbejder for dette.

 

Sagt på en anden måde, så anbefaler vi Landsstyret her i Grønland, at især m.h.t. Island og Canada, at hende sig til disse regeringer m.h.p. et samarbejde, især m.h.t. rejepriserne i de arktiske lande, de faldne priser, for at finde frem til initiativer der kan forbedre forholdene.

 

Den rejeart som fiskes er meget vigtigt for landets økonomi og i vores erhverv. Vi må til

stadighed beskytte denne bestand, vi mener også at vi kan blive meget stærkere også m.h.t. verdensmarkedspriserne.

 

Og m.h.t. Canada som har en TAC på 150.000 tons, Island har en TAC på 35.000 tons. Så er det Grønland der har en TAC på 87.000 tons. Færøerne har en TAC på 17..000 tons. Norge 63.000 tons. Grønland, Island og Canada og selvfølgelig også Færøerne kan etablere et samarbejde, så kan vi forbedre væsentligt vores position, også m.h.t. rejepriserne.

 

Selvfølgelig er vi lidt skuffet over Landsstyremedlemmet for Erhverv, idet han sagde, at man kan en kontakt med fiskeriorganisationerne i de nævnte lande, det er altså meget væsentligt, vedrørende disse spørgsmål, at også Landsstyret er med i disse initiativer.

 

Det er derfor jeg håber, at Landsstyremedlemmet vil fremkomme med en mere klar besvarelse efterfølgende.

 

Derudover konstaterer vi også , at man efterlyser udnyttelsen af alternative fiskearter, vi fisker i øjeblikket især rejer, hellefisk og krabber. Vi har mange andre arter heromkring Grønland, ligesom det også kom frem fra Siumuts ordfører, og andre ordfører. I fjor havde man på konto 50.01. indarbejdede forbedrede muligheder, så er der afsat et betydelig beløb på denne konto, nemlig 6 mio. kr. nemlig til forsøgsfiskerier og videreudvikling af fiskeriet.

 

I denne forbindelse sagde Landsstyremedlemmet for Erhverv, at det beløb der forefindes på den konto endnu ikke er ansøgt om. Skal vi forstå det således, at disse 6 mio. kr. står der på kontoen som uforbrugte midler ? Det vil vi gerne have bekræftet. Hvis de ikke er rørt, så må vi bruge denne bevilling til at undersøge andre muligheder indenfor fiskeriet. Tak.

Inden vi går videre skal jeg lige påminde om, at der er bred enighed om forslagene, det er derfor, at jeg foreslår, at vi ikke snakker yderligere i sagen. Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg skal ikke fremkomme med gentagelser, men jeg mener, at det er vigtigt, at skulle komme ind på, at selvfølgelig er projekter forbundet med bevillinger, så vil det være godt, at få at vide, hvor man vil hente pengene fra, også fordi det vil være interessant, at skulle høre det fra Landsstyrets side. Bl.a. fordi Landsstyremedlemmet sagde, at det vil være nødvendigt med en ekstern finansiering m.h.t. fornyelse af fiskerikapaciteten i det kystnære fiskeri.

 

Og vi er bekendt med, at m.h.t. jollefiskere fra Disko-bugten og nordover, at de er blevet udelukket til at kunne anskaffe sig fartøjer, og det vil være tvivlsom, da mange jollefiskere har et stort behov for at få udskiftet deres udstyr, og det er derfor, at vi også skal tænke økonomisk i denne forbindelse allerede nu. Det vil være vigtigt.

 

Det jeg konstatere, at man agter at udarbejde en finanslov som skal fremlægges til efteråret. Vi er bekendt med, at især m.h.t. de senere, at der vedr. bevillingen til ESU, at den er nedtrappet i de senere år, og i forbindelse med behandlingen af finansloven sidste efterår, så blev der sagt, at påtænker ekstern finansiering af projektet bl.a. ved at nævne fiskeribanken. Hvor stor sagerne i denne forbindelse nu ? Hvilke muligheder er der ? Har man undersøgt mulighederne ? Det vil være interessant, at få noget at vide om det.

 

Og m.h.t. de mange debatter, så kommer der nogle gange frem, at vi ikke udelukkende skal tænke på økonomien, men alligevel kan vi se, at behovet for bevillinger, hvor stort det kan blive.

 

Hvis vi altså skal etablere et eller andet eller realisere et eller andet, så får vi ikke realiseret noget som helst, hvis i ikke sikrer den økonomiske side af sagen. Men det glædelige som vi også skal henhold os til i forbindelse med det havgående fiskeri, at situationen er meget god i øjeblikket, og nogle af talerne sagde bl.a., at det fiskeri er vendt til det positive efter de store bevillinger på 100 mio. kr. fra det offentlige.

 

Også m.h.t. det kystnære fiskeri, kan det så ikke tænkes , at Landskassen også yder større finansiering, kan man ikke tænker over det. Ud fra det jeg kan se, så er der nedtrapning af tilskud fra Landsstyret og Landstingets side.

 

Men det kan få negative konsekvenser, hvis man altså med et snuptag fjerne tilskudsordningerne. Vi kan bare tage de nuværende forhold som eksempel. Landskassen har ydet tilskud i forbindelse med mindstepriserne på fisk, men i løbet af perioden blev det taget ud, også fordi priserne er blevet positive, fordi prisudviklingen har været positiv. Også m.h.t. at priserne ikke altid er stabile har det nu fået negative konsekvenser, som vi er bekendt med, så har der også været havneblokader.

 

Hvis det ikke skal ske igen, hvilke ordninger eller løsningsmodeller skal vi efterlyse. Som et eksempel kan jeg nævne, at man i begyndelsen af 90'erne ansatte man mange forebyggelseskonsulenter bekostet af Landskassen, og når det så er velkørende, så fjernede man tilskuddet, så er det efterfølgende kun Nuuk der havde en forebyggelseskonsulent og resten havde ikke råd. Og efterfølgende startede man projektet igen, hvor meget kostede det for Landsstyret, det blev endnu meget dyre, det er altså den form for procedure, hvor man engang imellem tager tilskuddet ud, det er bare en bekostelig affære for Landskassen.

 

Lad os nedtrappe tilskuddene langsomt, så det ikke gør ondt på forbrugerne. Det er i denne forbindelse, at Landsstyret må tager disse betragtninger med i deres overvejelser, hvis vi altså skal opnå et selvstyre, vi kan altså ikke blive ved med at ty til udefrakommende tilskud. Det er ikke relevant at skulle tænke i disse baner, og alle de forskellige taler har været inde på det.

 

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

M.h.t besvarelsen fra Landsstyremedlemmet, det takker jeg for. Det er godt, at man har kunne afhjælpe situationen med manglende kvoter, altså i en højsæson. Det er godt, at man har fundet frem til en løsningsmodel desangående.

 

Det centrale i debatten som efter min mening er, mængden af TAC’en og om de er stabile. M.h.t. beskæftigelse og m.h.t. medarbejderne og m.h.t placeringen af de forskellige landanlæg, hvis jeg altså skal etablere et produktionsanlæg, så vil jeg for første sikre mig, at råvarerne er til stede. Hvis jeg ikke har sikret mig det, så vil jeg slet ikke bygge et anlæg.

 

Fiskerne de følger den fangst der forekommer i havet, ligesom fangerne, så man kan altså ikke flytte fabrikkerne derhen, hvor råvaren befinder sig. Det er altså alvorlige forhold man altså kan komme ind på i forbindelse med disse skævheder m.h.t. råvarerlokaliteten og de produktionsanlæg der forefindes.

 

Altså, fiskerne vil også i fremtiden finde frem til de felter, hvor der er fisk at hente. Det er altså disse forhold man skal være mere vågne overfor. Jeg har nok besvaret, hvorfor jeg f.eks. har sovet fra Mads Peter Grønvold.

 

M.h.t rejepriserne i verdensmarkedspriserne, så bliver man nødt til at nedsætte indhandlingspriserne her p.g.a. de lave verdensmarkedspriser. Det der bestemmer er de markeder der er i udlandet m.h.t. priserne. Man kan måske foranlediges til at tro, at jeg er beskytter af Royal Greenland, men m.h.t. til det, så ligger min interesse i, at et sådan eksportproducerende selskab skal kunne have rimelig vilkår at leve under, idet vi også fortsat kræver overfor Royal Greenland, at det skal kører med overskud.

 

Det er Canada og Island som er skyld i, at disse verdensmarkedspriser er faldende. Det er altså disse landes eksportmarkeder, der er skyld i de lave priser for rejer her i Grønland.

 

M.h.t. alternative arter her i Grønland, nogle snakker om bifangster, jeg mener ikke, at man kan bygge en fabrik bare for at producere disse såkaldte bifangster. Hvis man skal snakker om alle disse alternative arter, hvor stor er disse bestande, og hvor mange år kan vi udnytter disse bestande. Så vil man kunne se forskellen på de bifangster, og det man eventuelt kan producere, det er altså det forhold man skal se på.

 

Vi er allerede bekendt med, at vores slagterier står ubrugte hen p.g.a. torskens forsvinden. Hvis man skal udnytte de indhandlingsanlæg vi har, så skal man i fremtiden tænke på, hvor vi har de arter vi skal fange.

 

Så er det Godmand Rasmussen uden for partiordførerrækken, Godmand Rasmussen.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Som sædvanlig ganske kort. Indledningsvis til forslagsstilleren, så vil jeg gerne ønske ham hjertelig tillykke, Da vi sidste år udsatte Fiskerilovgivningen og jeg er glad for, at du benytter denne anledning til at fremlægge nærværende forespørgselsdebat.

 

Jeg bemærker, at det i denne debat er glædeligt, at man efterlyser et bredere samarbejde også med de berørte instanser uden for Landstinget. Jeg er også glad for, at Siumuts ordfører kom klart ind på det, for vi ved, at da vi behandlede Fiskeriloven sidste år, ... taleren er glad for at Fiskerilovens behandlinger er blevet udsat fra sidste år, således at vi har fået muligheder for indeværende debat.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt,

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Det er rigtigt, at eventuelt ordning uomgængelig vil medføre økonomiske konsekvenser. Da vi havde en ordning med indhandlingstilskud på baggrund af Royal Greenland og KNAPK’s aftale med et prisindeks.

 

Aftalen om mindstepriser blev annulleret i 1998, som følge af en aftale mellem KNAPK og Royal Greenland. Dengang var prisen på de mindste rejer på 7,11 og på de største 10,32. Efter 1995 steg prisindeksen, således at de mindste kostede 7,41 og de største kostede 10,75 kr. kg. Hvis vi kikker på priserne i dag er kiloprisen på de mindste rejer 4.50 for de mindste, 6,00 kr. for de mellemste, 8,00 kr. for de største, og for de ekstra store koster disse 9 kr. kiloet i dag.

 

Selvfølgelig som det også blev sagt af Anthon Frederiksen, så må vi være forberedt på, at indføre pludselig bortfald af tilskud m.m., og det fremgår jo også af Landsstyrets allerede igangsatte initiativer i forbindelse med en ændring af søfragtsystemet, således at det i forbindelse med store beslutninger med vidtrækkende konsekvenser af disse, så var det Landstinget der tog beslutningerne og det gælder også vores nuværende snak om fiskepriser m.m.

 

Men hvis vi opretholder, at vi genindføre indhandlingstilskudsordning resulterer dette i, at vi gang på gang udskyder de nødvendige tilpasninger, således at økonomien bliver mere stabil, og at fabrikker og fartøjer kan drives rentabelt. Tilskud skal ikke være en sovepude, og som blot modarbejder tilpasninger internt, det fremgår også af dagens debat i dag.

 

Hvis vi ikke på det kystnære fiskeris øjeblikkelige situation, for så vidt angår rejer og hellefiskfiskeriet, så er Landsstyrets nuværende overvejelser i den retning, at for så vidt angår de pågældende fiskefartøjer som har en gæld til erhvervsstøtten, at vi drøfter, hvordan vi kan lempe deres afdrag til erhvervsstøtten. Vi kan afskaffe strafrentebetalingerne m.m.

 

Der er flere fiskere der har meldt til Landsstyret, at man ikke kan løse problemerne ved at indføre et tilskud af 2 måneders varighed. Det vil ikke have nogen som helst positiv indflydelse.

 

Det flere fiskere ønsker er en nedsættelse af driftsomkostningerne, f.eks. via nedsættelse af afdragene, nedsættelse af oliepriserne m.m., og det er på de områder, hvor Landsstyret har igangsat et arbejde på baggrund af vores aftale med repræsentanter fra det kystnære fiskeri, således at vi i løbet af 2 måneder fremlægger forslag til mere langsigtede løsninger på de problemer som fiskerne i det kystnære fiskeri har. Og det vedrører også landstingsarbejdet ikke mindst arbejdet med finanslove og Finansudvalg.

 

Jeg forventer derfor fra Landsstyrets side, at det arbejde som er igangsat, at vi vil fremkomme med en redegørelse under nærværende samling, således at vi kan få løst få de nuværende problemer denne vej.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv Simon Olsen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Til de forskellige ordførere og også udenfor partierne, så skal jeg atter engang sige tak for de mange flotte ord, som forslagsstilleren selv udtrykte det, så sagde han, at det er som om, at der først sker noget når bunden er nået.

 

Det kan forslagsstilleren i en vis grad have ret i, men ikke helt, for det har jo været sådan, at vi til efterårssamlingen i forbindelse med vores forslag til 1. behandlingen, så var forslaget udarbejdet sådan, at forslaget først blev 2. og 3. behandlet her under denne nærværende samling, således at vi behandlede den løbende, men som bekendt blev Landstinget enig om, at udsætte punktet, således at det endnu engang blev 1. behandlet. Jeg tror ikke, at det er til at misforstår.

 

For så vidt angår de faldne bemærkninger, der vil jeg gerne sige, at partierne og også Kandidatforbundet og også løsgængeren i deres fremlæggelser og på baggrund af disse, så vil Landsstyret tage dette op i det videre arbejde, og vil på den baggrund arbejde med henstillinger, anbefalinger m.m. Det gælder uanset om man er Landsstyremedlem for Erhverv eller ej.

 

Jeg skal også sige, at jeg skal beklage, at jeg har citeret Jer forkert, det skal jeg erkende, det er kun beklageligt.

 

Til IA’s spørgsmål vedrørende et øget samarbejde med andre rejeproducerende lande ala OPEC, så vil vi selvfølgelig tage det på som I har opfordret til.

 

I går fik vi informationer om, at der i de russiske farvande, at der er fundet en ny rejeart, der ligner vores reje meget, som også tilfældigvis gør, at der til tallet bør tillægges 100.000 tons. Jeg håber selvfølgelig ikke, at det er tilfældet.

 

Til projektkontoen skal jeg erkende, at der har været et forbrug til slagteriet i Kangerlussuaq, som jeg ikke fik med i den første besvarelse.

 

Jeg håber, at man fra Landstingets side vil være tilfredse med vores besvarelse. For så vidt angår de faldende rejepriser, som løsgængeren har været inde på, så har pågældende helt ret i, at vi også må sikre, at der er det nødvendige råvaregrundlag, hvis en fabrik skal køre rentabelt, det gælder også for andre fabrikker, f.eks. skifabrikker m.m.

 

Ved etableringen af NUKA A/S er der igangsat ny produktion som f.eks. i forbindelse med saltning af fisk som giver nye muligheder, ligesom der også kan etableres muligheder for indhandling af alternative fiskearter, men det kommer vi nok ind på under et andet punkt i dag, hvorfor det var det, jeg havde at sige i den forbindelse.

 

Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.

Der er ikke flere der har bedt om ordet i forbindelse med punkt 35; Forespørgselsdebat vedrørende fiskeriet i Grønland, således er debatten færdig. De faldne bemærkninger vil således indgå i Landsstyrets videre arbejde omkring revision af Fiskerilovgivningen.